Skagen Klitplantage (skov nr. 21)
|
|
- Daniel Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skagen Klitplantage (skov nr. 21) Beskrivelse Generelt Skagen klitplantage ligger umiddelbart syd for Skagen by og spærrer for byens udviklingsmuligheder mod syd. Plantagens areal strækker sig fra Kattegat til Skagerrak og grænser mod syd til den fredede Hulsig Hede. Skovens sammensætning pr 1/ og beliggenhed fremgår af nedenstående tabel og kort: Skovarealer Naturarealer m.v. Andre arealer Bøg 0,3 Hede 542,3 Slette 58,0 Eg 13,6 Søer m.v. 0,9 Vej 14,8 Andet løvtræ 5,6 Klit 51,3 Andet 32,6 Gran 90,1 Eng 2,1 Ædelgran 5,6 Strandbred 25,7 Andet nåletræ 278,5 Mose 2,4 I alt 743,8 624,7 105,4 1474,5 Kort & Matrikelstyrelsen I 1880 erne opstod i Skagen et ønske om at få etableret jernbane til byen. Den ustyrlige sandflugt gjorde imidlertid anlæg af bane umulig, og på Sandflugtskommissionens foranledning blev der sat penge af til ekstraordinære dæmpningsarbejder, så sandflugten kom under kontrol. Denne indsats
2 var i 1887 kommet så vidt, at klitinspektøren kunne indberette til Indenrigsministeriet, at klitternes tilstand på grund af den ekstraordinære tilstand nu ikke længere var til hinder for et baneanlæg. Samme år tilbød Skagen Byrådet at overlade klitvæsenet et 2000 td. land stort areal syd for Skagen Vesterby og Højen. Skagboerne regnede dermed at spare udgifterne til dæmpning på arealet. Året efter fik klitvæsenet arealet overdraget og tilplantningen med bjergfyr begyndte samme år. Geologi og jordbund Klitplantagen er i hele sin udstrækning beliggende på flyvesandsdækket hævet stenalderhavbund på Skagens Odde. Skagen Klitplantage rækker fra kyst til kyst, hvorfor en række havklitter langs Skagerrakkysten afslutter området mod vest. Området er dækket af talrige store parabelklitter, hvoraf de østligste er forsvundet i Kattegat. Sandmilen er en delvis udæmpet vandreklit, der dog som Råbjerg Mile er berøvet mulighed for sandtilførsel bagfra. Højden af klitterne når max. 24 m oh. i Rødstenklit og Flagbakken. Under og bag havklitterne er grusede/stenede strandvoldsdannelser almindelige. Ofte må disse formodes at fortsætte ind under tilliggende klitter som større eller mindre stensletter. I klitlavninger ses ofte op til ½ m tykke horisontale lag af martørv. Martørv er mosetørv dannet i dopper (lavninger) mellem rimmer (strandvolde), der senere er blevet dækket af flyvesand, hvorved tørven er presset sammen til en fast masse. Martørven ses tydeligt på havsiden af den erosionsblottede havklit. Jordbunden er i resten af plantagen helt domineret af magert grågult flyvesand, til flere meters dybde. Podsoleringen af sandet er svag eller helt manglende. Til støtte for driftsplanlægningen er der udarbejdet et Særkort over vandreklitternes og de grundvandsprægede jordes beliggenhed. En overfladisk grundvandstand har nødvendiggjort omfattende vandregulering ved grøftning. Særlig plantagens sydlige del har tendens til at blive vandlidende. Skagen by får sit drikkevand fra Skagen plantage. Grundvandet er ubeskyttet og ligger meget nær terrænoverfladen. Et humusindhold misfarver drikkevandet, og i håb om at finde klarere vand er boringerne gennem årene flyttet længere og længere mod sydvest. Der findes omkring 30 vandforsyningsboringer i Skagen Plantage. Indvindingen overstiger 1 million m 3 drikkevand, og plantagen leverer 85 % af forbruget af vand i den tidligere Skagen Kommune. Landskab Skagen Klitplantage er et karaktergivende landskabselement mellem byen og klitheden. Den lukkede, lave skov er en kontrast til det åbne, kuperede klitlandskab mod syd og de meget åbne vidder over Kattegat og Skagerrak. Samtidig strækker plantagen sig helt op ad Skagen og giver visuel og fysisk læ til byen. Plantagen gennemskæres af landevej og togbane (SV-NØ), som både danner en barriere for færdsel på tværs og som giver en vis støj til plantagen. Områderne langs kysterne er fri for visuel påvirkning af tekniske anlæg og fremstår rolig og uforstyrret overvejende med 100 årig gammel bjergfyr. Ind i mellem bjergfyrrene er der anden generationsskov overvejende bestående af skovfyr, contortafyr, sitkagran og omorika. I disse områder er der flere steder mange grøfter. Siderne langs Stokrende er tilgroede med bl.a. rynket rose og slører landskabet. Skoven Formålet med den første skovtilplantning var at sætte en varig stoppe for sandflugten, og det var først og fremmest bjergfyr, der blev plantet. I dag er der stadig ca. 310 ha 100 årig bjergfyr tilbage af et skovbevokset areal på i alt ca. 740 ha. Øvrige hovedtræarter er skovfyr, sitkagran, fransk fyr og contortafyr. Der er 23 ha løvtræ i plantagen. Før skovtilplantningen har Skagen Klitplantages areal i århundreder givet plads til kæmpemæssige miler, der har vandret fra Skagerrak til Kattegat. Ved skovrejsningen fastfrøs man klitterne, som de så ud på det tidspunkt. Det er på de større klitter, bjergfyrren stadig er bevaret, og her finder vi 100-årig bjergfyr med højder på 4-5 m som udtryk for særdeles ringe vækstvilkår. På de lavere lidt
3 frodigere arealer i plantagen findes de andre træarter, men vækstbetingelserne er så ringe, at det er svært at forestille sig, at der i klitplantagen fremover vil kunne produceres andre træprodukter end brænde og træflis. Det vil således være naturværdier og friluftsliv, der i Skagen Klitplantage skal gives højeste prioritet og ikke produktion af træprodukter. Friluftsliv Med sin placering tæt ved Skagen By har Skagen Klitplantage stor betydning for skagboernes og de mange turisters friluftsliv. Ifølge undersøgelsen Friluftsliv 98 er Skagen klitplantage et intensivt anvendt skovområde med ca besøgende om året. Den tilsandede Kirke tiltrækker mange besøgende. Ca. ¼ gav udtryk for at det var hovedattraktionen for deres tur, mens henholdsvis 1/3 kom for skoven og en ¼ kom for stranden. Kirketårnet kan besøges i sommerperioden, og ved parkeringspladsen findes kiosk med toiletter. Hulsigstien, som er en del af den internationale cykelrute: Nordsøruten, fører igennem plantagen. Den er om sommeren og de tilstødende måneder tæt befærdet af først og fremmest danske, svenske og norske cyklister. I plantagen er der et omfattende ridestinet i sit egen tracé, så konflikter med andre brugere kan undgås. Ridestinettet har forbindelse til det regionale ridestinet. Der er en lejrplads ved Vester Opsyn og en primitiv overnatningsplads i tilknytning til Hulsigstien. Der er anlagt en naturlegeplads i området nær Skagen vandværk. En vandretursfolder med 4 afmærkede ruter er udgivet for plantagen. Skagen Orienteringsklub bruger næsten daglig plantagen og arrangerer 3. søndag i august det traditionelle Skagensløb. Der er anlagt motionsstier på 6 og 12 km ruter. MC Scavenius holder MC-træf en weekend i juli som i 2007 samlede mere end 6000 motorcykler først og fremmest fra Danmark og de andre nordiske lande. Faciliteter i Skagen Plantage. Skagen Plantage Affaldsstativ 19 Bom 22 Bord / bænkesæt 33 Hvilebænk 11 Højskilt 2 Infostander 6 Kædebom 6 Legeplads 1 Lejrplads 3 Parkeringsplads 11 Piktogramstander 42 Ridesti-pæl 64 Shelter 1 Toilet 2 Tårn 2 Vandretur-pæl 55 Vejnavneskilt 48 I alt 328 Natur Geomorfologisk ligger klitterrænet, som det så ud ved den første tilplantning, stadig under træbevoksningerne. Tidligere rydninger af plantet og selvsået nåletræ har vist, at den naturlige vegetation efter rydninger igen kan vandre ind på sådanne arealer fra små lommer af oprindelig vegetation og fra naboarealer. Således vil vi kunne få den oprindelige klitnatur til at fylde mere ønsker det. Men
4 det haster ikke nødvendigvis det kan også ske på et senere tidspunkt. Allerede i dag fylder naturen meget, idet ca. 650 ha ud af knap 1400 ha ikke er bevokset med træer. 480 ha er klithede, 54 ha er slette, 32 ha er hvid klit, 26 ha er strandbred. Sandmilen i den sydøstlige del af plantagen er en mile, der er ved at have afsluttet sin vandring fra Skagerrak tværs over Skagen Odde og er ved at blæse i Kattegat. De naturmæssige interesser knytter sig først og fremmest til de store, åbne klitområder langs hhv. Skagerrak- og Kattegatkysten. De adskillige små, åbne områder inde i plantagen er dog også betydningsfulde ved at give landskabelig variation og levesteder for lyskrævende planter og dyr. De sydlige dele af Skagen Plantage indgår i Natura 2000-område nr. 2, Råbjerg Mile og Hulsig Hede, som i alt er på hektar. Det drejer sig om en mindre del af lokalitet 1 og hele lokalitet 2, i alt ca. 295 hektar. Plantagen er ynglelokalitet for natravne. Sandmilen var indtil for nyligt et af de to vigtigste yngleområder for Markpiber. Kulturmiljø Den tilsandede Kirke i Skagen er symbolet på sandflugten i Danmark og kendes af alle danskere, og alle danskere, der kommer til Skagen skal se det hvide tårn, som hver sommer nykalket rejser sig af sandet i den nordlige del af Skagen Klitplantage. Mange har været fascineret af placeringen af Sct. Laurentii Kirke på dette sted, hvor der ikke er fundet spor af menneskelig beboelse. Et kvalificeret bud går ud på, at kirkens placering ved byggeriet i sidste halvdel af det 14. århundrede var centralt for bebyggelser ved Reven (nær det Hvide Fyr), ved Højen og ved herregården Lunholm, som ingen siden har kunnet finde, men som måske skal finde i Skagen Klitplantages sydlige del. Bygninger Østre Opsyn ligger i plantagens nordlige del. Huset er tegnet af arkitekt Bang og bygget i Huset benyttes i dag som forstfuldmægtigbolig. Vestre Opsyn ligger i plantagens sydlige del. Huset benyttes i dag som skovløberbolig. Gældende udpegninger Regionplanlægning I Regionplanforslag 2005 er hele skoven omfattet af regionalt kystlandskab- og naturområde. Det betyder at naturinteresserne er særligt tungtvejende, og at der ikke må foretages dispositioner, der hindre eller begrænser varetagelsen heraf. Skoven er også udpeget som økologisk forbindelse, dvs. at arealerne skal administreres så levesteder og spredningsmuligheder forbedres for de dyr og planter, som forbindelsen skal sikre. Den østlige del er udpeget som særligt værdifuldt landskab. På nær de mest kystnære arealer ligger skoven i område med særlige drikkevandsinteresser, og hele den centrale del er udpeget som indvindingsopland. Området er klassificeret som nitratfølsomt indvindingsområde med lille sårbarhed. De mere end 30 indvindingsboringer i skoven er af hensyn til vandkvaliteten under flytning fra skovens nordøstlige del til den vestlige del længere væk fra byen. Stokrende er som det eneste registrerede vandløb i skoven målsat som æstetisk tilfredsstillende. Den eneste skovsø Skøjteløbersøen - er uden målsætning for sommersigtdybde. Internationale beskyttelsesområder 420,5 ha i og omkring Sandmilen og sydvest for Rødstensvej ligger i Natura2000 område nr. 2 (Råbjerg Mile og Hulsig Hede), der består af fuglebeskyttelsesområde nr. 5 og habitatområde nr. 2. De naturtyper i udpegningsgrundlaget der forekommer i denne del af habitatområdet er især 2120 hvidklit og vandremile, 2130 gråklit, 2140 klithede, 2170 kystklit med gråris og 2190 fugtig klitlavning. Hele habitatområdet rummer 32,7 % af arealet med fugtige klitlavninger i danske habitatområder i den kontinentale biogeografiske region og tilsvarende 26,1 % af gråklit og 20,6 % af klithede, og er således et meget vigtigt klitområde.
5 Af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet træffes Hedehøg, Natravn, Rødrygget Tornskade, Hedelærke og Markpiber ynglende. Området er et af de væsentligste i landet for alle arter, undtaget Hedehøg. Fredninger og vildtreservater Skoven er ikke fredet men grænser mod nordøst op til Damsted Klit fredningen (OFN-kendelse af 14. september 1935) og langs hele sydskellet mod fredningen af Hulsig Hede (OFN-kendelse af 21. december 1988). Vestkysten er klitfredet indtil 300 meter fra klitfoden. Det klitfredede areal er ca. 115 ha Naturskov Ingen. Forsøg Ingen. Pyntegrønt Ingen. Jagt Vest for landevejen er jagten på 513 ha. lejet ud efter offentlig udbud. Øst for landevejen, hvor der er mange turister og publikum, administreres jagten af SNS Vendsyssel, og der udøves begrænset jagt i form af repræsentationsjagt og jagt for ny jægere. Almindelige vildtarter er råvildt, ræv og hare. Strejfere af kronvildt og dåvildt forekommer. Fiskeri Der er ikke fiskeri i plantagen. Skøjteløbersøen øst for landevejen er eneste vandhul, og er egnet til frit fiskeri, forudsat der etableres en passende bestand af fredfisk - skaller, aborre, ål, suder. Målsætninger Friluftsliv Skagen Plantage er et attraktivt friluftsområde for Skagen by og for områdets turister. Der vil blive fokuseret på friluftslivet og udviklingen af dette i plantagen. Der vil blive etableret og vedligeholdt velfungerende stisystemer, der retter sig mod forskellige brugeres behov. Det betyder gangstier, stier for kørestolsbrugere, blinde og stier for turcyklister, evt. stier for mountainbikes og ridestier. Muligheder for hundeskov og yderligere overnatningsfaciliteter i skoven vil blive overvejet. Hulsigstien er et vigtigt element i det rekreative liv i skoven, og det er et mål at få standset al knallertkørsel på stien, når cykelstien langs landevejen er etableret. Skagen er et af Europas vigtigste observations steder for fugletræk. Der skal skabes gode formidlingsforhold for både fuglekiggere og andre, som gerne vil opleve det store trækfuglesceneri. Skagens Odde rummer så store naturområder, som ejes af både private og det offentlige. Det skal undersøges, om ikke der kan skabes en større formidlingsmæssig sammenhæng til hjælp for både lokale og besøgende.
6 Natur I Skagen plantage findes stadig omfattende klitarealer dækket af det bjergfyrtæppe, der blev etableret i 1890 ere. Skovudviklingstypen bjergfyr kommer til at fylde meget i plantagen. Det har været overvejet i stedet at udlægge arealerne som urørt skov. I forventning om at store bjergfyrarealer, hvis de blev udlagt som urørt skov, over tid vil blive invaderet af contortafyr og sitkagran er det valgt at udlægge arealerne som skovudviklingstypen bjergfyr, hvor vi kan fjerne uønsket opvækst. Der er målet at sikre og udvikle naturværdierne på de åbne arealer i plantagen, og herunder er det vigtigt at holde selvsået nåletræ væk fra arealerne. Der iværksættes en indsats mod rynket rose. På grund af den sandede jordbund, vandindvinding til Skagen By og afvanding ved grøfter er plantagen meget fattig på vådområder. Det vil derfor blive forsøgt at genskabe det afvandede areal Kirkesig (lok. 4). Kulturmiljø Sct. Laurentii Kirke og den tilsandede kirke vedligeholdes i samarbejde med Nationalmuseet. Formidlingen i området udvikles med flere indirekte formidlingsformer, som f.eks. anvendelse af audioguide. Der laves information om Skagensmalernes tilknytning til naturen i og omkring Skagen. Landskabsplan Målet er, at bevare den landskabelige overgang mellem Hulsig Hede (mod syd) og Skagen by (mod nord), som især opleves fra den gennemgående landevej og togbane. Dette opnås ved at bevare plantagen som et sammenhængende skovmassiv, der på en gang er en kontrast til det omgivende åbne klitlandskab og en skalamæssig ligevægt til byen. (Byen ligger beskyttet bag plantagen og opleves derfor ikke så barsk og øde placeret ude på Skagens Odde, som den må have oplevedes før tilplantningen). At bevare den karaktergivende, lave fyrreskov på toppe af klitter, især hvor disse klitrimmer danner overgange/bryn mod klitheden. Mod Kattegat og Skagerrak er dette især vigtige mål, således at plantagens ydre form understreger klitternes bugtede form. Indre klitrimmer kan med fordel for landskabsoplevelsen ryddes for tæt bjergfyrreskov og i stedet enten være åbne områder i plantagen eller være bevokset med skovfyr, som i højere grad lader landskabet være synligt under sig. På lavtliggende, vandlidende arealer er målet at gendanne den naturlige hydrologi. Skovudvikling og naturnær skovdrift Målet er at skabe en varieret klitplantage på meget mager bund, hvor de rekreative muligheder tilgodeses, og hvor det gamle bjergfyrtæppe i vid udstrækning bevares. Løvtræ, primært eg, skal være dominerende i de meget publikumsbesøgte områder, mens nåletræ, primært fyrarterne, vil dominere i de centrale og sydlige dele af klitplantagen. Sitkagran vil indgå på de bedre lokaliteter. Køb og salg Et mageskifte af ridehuset og tilhørende arealer (afd. 227) kan overvejes. Plan og konsekvenser Friluftsliv SNS Vendsyssel vil arbejde for at der bl.a. gennemføres følgende i planperioden: - P-pladsen ved Den tilsandede Kirke gøres til besøgscenter med veludbygget information og faciliteter, der matcher de krav, der stilles af tidens publikum. - P-pladsen ved Gyvelstien og eller P-pladsen ved Rødstensvejen gøres til besøgscenter som skal give den første information om, hvad man kan på SNS s arealer i Skagen. Det overvejes om der i samarbejde med interessenter i lokalområdet skal være fælles information. - Det skal undersøges om rideskolen kan overgå til selveje. - Der er anlagt en international vandrerute Nordsøstien igennem området. I tilknytning hertil vil der blive etableret en primitiv overnatningsplads.
7 - Der etableres forbedrede faciliteter for fuglekiggere ved Flagbakken. - Flagbakken gøres tilgængelig for kørestolsbrugere. - Der etableres oplevelsessti for blinde i plantagen. - Der er planlagt at etablerer en cykelsti langs landevejen. Når den er færdig skal knallerter holdes væk fra Hulsigstien. - Det skal afklares om en ny vandretursfolder i samarbejde med kommune og andre kan komme til at dække området ned til Bunken plantage, således at der laves en sammenhængende formidling af Skagen Klitplantage, Hulsig hede og Tornbakke Rimme. - Besøgscentre: P-pladsen ved Den tilsandede Kirke skal være besøgscenter i kategori 1 og P- pladsen ved Gyvelstien besøgscenter kategori 2. Rødstensvejens P-plads informationscenter. - Der anlægges strække-ben stier ved henholdsvis Rødstenvejens P-plads og Gyvelstiens P- plads. - Der tillades fri teltning i området. Natur Tidligere tjenestejorde, sletter, vildtagre og andre åbne arealer bevares og plejes. Fugtige områder ryddes og udlægges som slette/eng. Et mindre fugtigt område i afd. 253c tæt på Hulsigstien i plantagens sydlige del kan evt. udgraves til en mindre sø/vandhul. Kirkesig genoprettes som vådområde. Sandmilen som er ryddet for opvækst i 2005 og 2006 samt andre ryddede arealer er underlagt detaljeret plejeplan med forskrifter for periodevis pleje. Øvrige rydninger er planlagt og foretaget Jagt Øges brugen af plantagen i forbindelse med friluftsliv, bør det overvejes at også jagten vest for landevejen overgår til SNS Vendsyssels administration. Fiskeri Der indføres frit fiskeri i Skøjteløbersøen. Kulturmiljø I samarbejde med Skagen Museum laves der information om Skagensmalernes brug af naturen i Skagen og omegn. Landskab Rydning ved Stokrenden realiseres i planperioden. Skov Der er udlagt følgende skovudviklingstyper i klitplantagen. Skovudviklingstype Ialt Driftsklasse Eg med skovfyr og lærk Sitkagran og fyr med løvtræ Skovfyr, birk og rødgran Bjergfyr Bøg 0,3 0,3 Eg 7,2 3,6 1,2 1,6 13,5 Andet løvtræ 0,9 1,1 2,2 1,3 5,6 Picea-arter 10,9 52,7 10,5 5,1 79,2 Ædelgran 4,1 1,6 5,6 Bjergfyr 25,6 2,2 8,0 280,2 316,0 Andet nåletræ 35,6 92,6 72,5 53,8 254,5 Ubevokset 37,3 25,3 7,2 25,6 95,3 Ialt 117,7 181,5 103,2 367,6 770,0
8 SUT 82 Bjergfyr er fordelt på 5 områder og udgør samlet knapt 50% af det bevoksede areal. Bjergfyr vil være den dominerende træart i klitplantagen, og de udlagte arealer friholdes for selvsåning fra andre nåletræarter, primært contortafyr og sitkagran. Arealet med SUT 23, som er udlagt i den nordlige del omkring sletten, vil primært blive konverteret ved hjælp af indplantning af hovedsagelig eg. Det produktionsmæssigt bedste areal er udlagt med SUT 52 og strækker sig i et øst-vest gående bælte i den centrale og sydlige del af klitplantagen. Mod nordvest er udlagt et område på 100 ha med SUT 81, som vil blive domineret af skovfyr. Dette sker ved hjælp af såvel selvforyngelse som indplantning. Generelt vil løvtræ blive indbragt i holme ved plantning eller såning fordelt til forskellige skovudviklingstyper med undtagelse af SUT 82 Bjergfyr.
Fårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereBlokhus klitplantage (skov nr. 71)
Blokhus klitplantage (skov nr. 71) Beskrivelse Generelt Blokhus klitplantage ligger syd for Blokhus by, fra havet og indtil et par kilometer ind i landet. Den vestlige del blev opkøbt omkring 1895 på grund
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereRubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereBunken Klitplantage (skov nr. 22)
Bunken Klitplantage (skov nr. 22) Beskrivelse Generelt Bunken klitplantage ligger mellem Skagerak og Kattegats kyst ca. 10 km syd for Skagen. Det meste af arealet blev fra 1888-1900 overdraget klitvæsenet
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereVangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Læs mereTversted Plantage (skov nr. 32)
Tversted Plantage (skov nr. 32) Beskrivelse Generelt Tversted Plantage ligger ud til Tannis bugt midt mellem Hirtshals og Skagen. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereLilleheden Plantage (skov nr. 43)
Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs mereKajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereTømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereLunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereMadsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)
Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger mellem Lild og Hjardemål plantager og har sin største udstrækning sydvest til nordøst. Den nordvestlig begrænsning udgøres
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereRåbjerg Plantage (skov nr. 23)
Råbjerg Plantage (skov nr. 23) Beskrivelse Generelt Råbjerg Plantage er et klit- og klithedeareal erhvervet i 1911 nord og syd for Råbjergvej ca. 3,5 km øst for Skiveren. Arealets nordvestlige hjørne når
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mereØlby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs mereÅlbæk Plantage (skov nr. 31)
Ålbæk Plantage (skov nr. 31) Beskrivelse Generelt Ålbæk Plantage er beliggende umiddelbart sydvest for Ålbæk by, ca. 20 km nordvest for Frederikshavn. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed
Læs mereFRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende
Læs mereHede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Læs mereVigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Læs mereLild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereVindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer
Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereØsterild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Læs mereSKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov
SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereNaturplan Ånæssegård okt. 2009
1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereRønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til
Læs mereAfgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mereDanzigmand og Bløden Hale (skov nr. 13)
Danzigmand og Bløden Hale (skov nr. 13) Beskrivelse Generelt Flere adskilte arealer beliggende øst og sydøst for Østerby Havn. 5 landfaste delarealer samt flere øer heraf de tre største Store Knot, Lille
Læs mereOmråde 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereLl. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Læs mereSti over Bagges Dæmning
Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs mereTranum klitplantage (skov nr. 72)
Tranum klitplantage (skov nr. 72) Beskrivelse Generelt Tranum klitplantage, der ligger ved Jammerbugten, er meget stor. Bevoksningerne er plantet i flere omgange, efterhånden, som arealerne blev erhvervet.
Læs mereNaturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereUggerby Plantage (skov nr. 42)
Uggerby Plantage (skov nr. 42) Beskrivelse Generelt Uggerby Plantage ligger ud til Tannis Bugt, midt mellem Hirtshals og Tversted. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereLokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord
Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og
Læs mereByrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereTeknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune
Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse
Læs mereVVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig
Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereBadevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Klitmøllervej (rute
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster
Læs mereTRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg
TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereTurismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning
Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereIdéoplæg til Nationalparkplan 2016-22
Idéoplæg til Nationalparkplan 2016-22 2 Forside: Vang sø Foto af Frank Olesen Forord Nationalpark Thy står i dag på et solidt fundament. En stor lokal opbakning blandt befolkningen i Thy og et stort engagement
Læs mereHedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i Lild Klitplantage ligger nord og vest for den egentlige plantage. Mod sydvest grænser arealerne op til hede-
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereLOKALPLAN NR. 11-0007
LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN
Læs mereNystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem
Læs mereNotat om skovning i Dammegaardsskoven
Notat om skovning i Dammegaardsskoven Skrevet af Rolf Molich, 20. februar 2016 på baggrund af materiale fra Torben Westh Jensen, Jens Fangel og Eva Hansen I januar og februar 2016 er der fældet en del
Læs mereAggersborg (Areal nr. 84)
Aggersborg (Areal nr. 84) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Aggersborg er resterne af Danmarks største ringborg fra år 980. 4. sept 1990 blev arealerne fredet og arealerne overført til Skov- og Naturstyrelsen
Læs mereForslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse
Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet
Læs mereNotat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer
Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur
Læs mereTilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune
Tor Madsen Brommegaard Brommevej 19 3760 Gudhjem Bornholm J.nr. NST-321-02882 Ref. JIGNO Den 1. april 2011 mail@brommegaard.dk Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø,
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereForslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy
.. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med
Læs mereAfgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. april 2003 J.nr.: 03-121/800-0002 AGS Afgørelse i sagen
Læs mereÅdalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg
Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereLodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)
Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mere1 Teestrup issølandskab med morænebakker
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt
Læs mereHVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c)
HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) marts 2016 Esplanaden 8C, 4. tv DK 1263 København K Tlf. +45 3318 6180 www.schonherr.dk HVISSINGE ØST - OMRÅDET Side 2 Glostrup Kommune, Bebyggelse i Hvissinge
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mere