Kommuneplan 2017 Retningslinjer - Ændringsskema

Transkript

1 Kommuneplan 2017 Retningslinjer - Ændringsskema Kommuneplan 2013 Kommuneplan Klimatilpasning Klimatilpasning (side 5) Retningslinjekort og alle retningslinjer er opdateret. Ændringerne er i overensstemmelse med Skybrudskonkretiseringsplan 2014 Frederiksberg Øst/ Vest samt indsendt rammeansøgning til Forsyningssekretariatet. 2. Drikkevand Grundvandsbeskyttelse - drikkevandsinteresser (side 7) Retningslinjekortet er opdateret med nyeste data. 300 meter zoner erstattes med BNBO, boringsnære beskyttelsesområder. Ordlyden af retningslinjerne er præciseret, og ordlyden er ensrettet i forhold til den nyligt bortfaldne vandhandleplan samt indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Frit grundvandsspejl Boringsnære beskyttelsesområder og frit grundvandsspejl (side 9) Retningslinjekortet er opdateret med nyeste data. Derudover er BNBO tilføjet. Der er tilføjet retningslinjer inden for BNBO, der er en videreførelse af retningslinjerne i de tidligere 300 meter zoner. Ændringen er i overensstemmelse med den statslige beslutning om, at der skal være udpeget boringsnære beskyttelsesområder med tilhørende retningslinjer omkring alle indvindingsboringer til almen vandforsyning inden udgangen af X Grundvandsbeskyttelse - permanent dræning (side 11) Retningslinjer om permanent dræning skal sikre grundvandsbeskyttelse. I Frederiksberg Kommunes vandhandleplanen, , der er udgået med vedtagelsen af 2. generation vandplaner, fremgik følgende retningslinje: Frederiksberg Kommune giver som udgangspunkt ikke tilladelse til permanent dræning af betydende mængder grundvand. Der kan dog være helt særlige forhold, der taler for en tilladelse til permanent dræning af grundvand for eksempel af teknisk karakter, eller hvis der er tale om genbrug af det afdrænede vand. For at sikre administrationsgrundlag på området samt sikre grundvandsbeskyttelse (både kvalitet og kvantitet) vurderes det nødvendigt at indarbejde retningslinjer om permanent dræning i kommuneplanen.

2 4. Nedsivningsmuligheder Nedsivningsmuligheder (side 13) Retningslinjekort og retningslinjer er opdateret. Retningslinjerne er opdateret og præciseret, så de er enslydende med retningslinjer i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse , samt i overensstemmelse med praksis baseret på erfaringer opnået siden udarbejdelsen af KP Støj Støj (side 15) En lokalplan må kun udlægge arealer belastet af støj, lugt, støv og anden luftforurening til miljøfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger med videre, kan sikre den fremtidige anvendelse mod forurening. 6. Vejstruktur Vejstruktur (side 17) Retningslinjekortet ændres, så Sankt Nikolaj Vej nedklassificeres fra mindre trafikvej til lokalvej. Ændringen forslås, da vejens karakter og trafikmængder svarer til en lokalvej. Retningslinjekortet ændres, så følgende veje klassificeres som overordnede trafikveje-handelsgader: Finsensvej ml. Nordre Fasanvej og Eversvej Borups Allé ml. Nordre Fasanvej og Fuglebakkevej Rosenørns Allé ml. H. C. Ørsteds Vej og Worsaaesvej Smallegade Ændringen forslås, da vejene er handelsgader med butikker og med behov for korttidsparkering. 7. Parkering Parkering (side 17) En screening har vist, at vejene kan ændres, under hensyntagen til eksisterende grønne og attraktive byrum, så der bliver op til flere p-pladser. 8. Kollektiv trafik Kollektiv trafik (side 19) Tilføjelse af tre nye retningslinjer og et nyt retningslinjekort: Der fastlægges følgende metrostruktur med eksisterende linjer M1 og M2, kommende Cityring M3 og en linje M4 fra Nordhavn til Sydhavn, som er under planlægning. Der skal reserveres areal til en ny metrolinje M4 med tilhørende fire nye stationer, som vist på kortbilag 8. Busnettet tilpasses Cityringen ved åbningen i 2019, og der etableres et nyt skiftepunkt ved Frederiksberg Allé. 2

3 9. Cykeltrafik Cykeltrafik (side 21) 6. retningslinje ændres til: Frederiksberg og Københavns kommuner har sammen stiftet By- og Pendlercykel Fonden. En af fondens opgaver er at få private virksomheder til at købe og opsætte dockingstationer på egen grund til brug for deres medarbejdere. 10. Kontor- og service erhverv Kontor- og serviceerhverv (side 23) Retningslinjekortet ændres, så Åboulevarden tilføjes som et stræk med etageboligbebyggelse med mulighed for kontor- og serviceerhverv i nederste etage. Ændringen er i overensstemmelse med gældende lokalplaner for strækningen. 11. Andre erhverv Andre erhverv (side 23) 12. Detailhandelsstruktur Detailhandelsstruktur (side 25) 13. Rammer for butiksmål Rammer for butiksmål (side 25) Skema med rammer for den samlede detailhandel er ændret. Arealrammerne i de enkelte centerområder er forøget sådan, at der er tilstrækkelig rummelighed til, at alle detailhandelsprojekter, der er under overvejelse kan realiseres, og at der derudover er en tilstrækkelig restrummelighed til eventuelle yderligere butiksprojekter. Hvis alle butiksprojekter, der er under overvejelse realiseres, vil der være en restrummelighed i centerstrukturen på ca m 2. Konkret har gennemgangen af centerområdernes arealrammer givet anledning til en samlet forøgelse på m 2 (fra m 2 til m 2 ), svarende til en stigning på 12% siden Kommuneplan Ændringen sker som følge af detailhandelsanalyse Med den udvidede ramme bliver der gode muligheder for, at detailhandlen på Frederiksberg kan udbygges og bedre matche stigningen i forbrugsgrundlaget frem mod 2028, som stigningen i blandt andet indbyggertallet medfører. 14. Maksimale butiksstørrelser Maksimale butiksstørrelser (side 25) 15. Frederiksberg Centret Retningslinjen er ikke længere aktuel, da centret er udvidet. Emnet slettes. 16. Kulturmiljøer Kulturmiljøer (side 27) 3

4 17. Bevarende lokalplaner Bevarende lokalplaner (side 29) Retningslinjekortet ændres, så bevarende lokalplan 190 også fremgår af kortet. 1. retningslinje ændres til: Der skal udarbejdes bevarende lokalplaner for villaområderne i den vestlige del af kommunerne som erstatning for byplanvedtægt 27. Lokalplan for Fuglebakkekvarteret er under udarbejdelse. 18. Grøn struktur Grøn struktur (side 31) Retningslinjekortet ændres, så de to nye vedtagne stilleområder, Grøndalsegnen 5. juni plads samt en mindre del af Den Grønne Sti i området mellem Peter Bangs Vej og Roskildevej også fremgår af kortet. Solbjerg Parkkirkegård (12) skal i planperioden have særlig opmærksomhed, da der her skal arbejdes med en parkplan, der sikrer udviklingen af områderne frem til henholdsvis 2020, hvor kirkegården delvist overgår til bypark og 2050, hvor kirkegården helt overgår til bypark. 19. Boliger generelt Boliger generelt (side 33) 3. og 4 retningslinje ændres til: Følgende områder er udlagt til større byudviklingsområder, hvor der også er mulighed for boligbyggeri: - Nordens Plads - Flintholm - Nordre Fasanvej Kvarteret med Bispeengbuen - Diakonissestiftelsen - Campusområderne og Bymidten 5. retningslinje ændres til: Nye boliger skal som hovedregel opføres som etageboliger, og det tilstræbes, at de enkelte boligområder rummer varierende bolig- og ejerformer. De lovmæssige muligheder for at stille krav om en andel af almene boliger i en lokalplan skal benyttes således at det medvirker til at skabe mere varierede bolig- og ejerformer i de enkelte bykvarterer. Når der planlægges for nye boliger skal det derfor konkret vurderes, om et krav om en andel almene boliger vil bidrage til en mere blandet sammensætning af boliger og en bedre fordeling af de almene boliger i kommunen generelt. 20. Etageboliger Etageboliger (side 33) 4

5 21. Byfornyelse By- og områdefornyelse (side 33) Retningslinjekortet ændres, så signaturen Byfornyelsesområder udgår. Områder med byfornyelse og områdefornyelse er sammenfaldende. Dette er i overensstemmelse med vedtaget Byfornyelsesstrategi , som beskriver, at byfornyelse prioriteres indenfor områder med områdefornyelse. Der tilføjes et nyt emne til retningslinjekortet med muligt område for områdefornyelse syd for Flintholm Station. Retningslinjen ændres til: Byfornyelse udføres indenfor kommunegrænsen efter kriterier fastlagt i Byfornyelsesstrategien. Ansøgning om byfornyelse indenfor den geografiske afgrænsning for områdefornyelse vil prioriteret. 22. Byudvikling Byudvikling (side 35) 23. Stationsnære kerneområder Byudvikling (side 35) 24. Stationsnære områder Stationsnære områder (side 35) 5