Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Transkript

1 Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg

2 Hvedebladplet Kønnede stadium: Pyrenophora tritici-repentis Ukønnede stadium: Drechslera tritici-repentis (DTR) Udbredt i flere hvededyrkende lande verden over herunder vores nabolande Værter: primært hvede rug, triticale, (byg) og adskillige græsser herunder kvik Kan give udbyttetab op til 20-40%

3 Monitering Monitering 2001 Samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg og Landskontoret for Planteavl Personlig indsamling af prøver hos landmænd Indsamling i observationsparacellerne

4 Udbredelse i Danmark = angiver hvor der er fundet hvedebladplet i 2001

5 Sporehuse på halmrester Foto: C.H. Hansen Foto: C.H. Hansen

6 Primær læsioner Kønnede sporer spredes med vinden over korte afstande størstedelen spredes inden for 0,5 m Primær læsioner ses i det tidlige forår Foto: P. Wolf

7 Smittespredning Ukønnede sporer spredes fra primær og sekundær læsioner til øvrige dele af planten og andre planter med vinden Spredes over store afstande størstedelen spredes inden for 25 m fra smittekilden, men kan spredes helt op til 50 km(200 km) Størst frigivelse af ukønnede sporer sker sidst på vækstsæsonen - i juli måned

8 Sekundær læsioner Foto: C.H. Hansen

9 Tidligt stadium Tidligt stadium: 3-4 dage efter infektion bliver en mørk plet synlig ved infektionsstedet Foto: C.H. Hansen

10 Foto: C.H. Hansen

11 Mørk plet omgivet af klorose Plet omgivet af klorose: 4-6 dage efter infektion opstår gulfarvning omkring den mørke plet Foto: C.H. Hansen

12 Foto: K.F. Jensen Foto: K.F. Jensen

13 Nekrose Nekrose: 6-8 dage efter infektion sker der en brunfarvning i det gule væv og de første ukønnede sporer dannes Foto: K.F. Jensen Foto: C.H. Hansen

14 Foto. K.F. Jensen

15 Bladdød Bladdød : Læsioner vokser sammen og der er maksimal sporedannelse Foto: C.H. Hansen Foto: C.H. Hansen

16 Foto: K.F. Jensen

17 DTR på strået Foto: K.F. Jensen

18 Forvekslingsmuligheder Foto: C.H. Hansen Hvedebladplet Hvedebrunplet

19 Klimaets indflydelse på hvedebladplet Fugtighed og varme fremmer infektionen Bladfugtighed nødvendig for dannelse af sporer dug om natten tilstrækkelig Optimum temperatur for infektion er mellem 20 og 28 C Tørt vejr, temperaturer under 5 C og snedække hæmmer udviklingen af sporehuse

20 Latenstid Hvedebladplet (Drechslera triticirepentis) Hvedegråplet (Septoria tritici) Hvedebrunplet (Stagonospora nodorum) Latenstid (dage) Optimum temperatur ( o C)

21 Udviklingen af hvedebladplet på Ritmo Temperatur (C) og Nedbør (mm) Procent dækning Dato Temperatur Nedbør 2. blad faneblad

22 Sortsresistens Udenlandske undersøgelse: Ingen sorter med total resistens Forskelle i sorternes modtagelighed I Danmark blev der i 2001 undersøgt 39 hvedesorters modtagelighed over for hvedebladplet

23 PROCENT DÆKKET BLADAREAL I FORSØG MED KUNSTIG SMITTE, VÆKSTSTADIUM FORSØG ABED 2001 Sort Diabas Senat Stakado Hattrick Boston Galicia Travix Cardos Ritmo Kris Solist Faneblad blad Wasmo Asketis Baltimore Clarie Pirat Miller Flip Sort Comet Cortez Hanseat Faneblad blad

24 Angreb af hvedebladplet 100 Procent dækning af planten jun 07-jul 12-jul 17-jul Dato og vækststadium Stakado Solist Senat Kris Ritmo Baltimore

25 Hvad kan man i praksis gøre for at mindske risikoen for hvedebladplet?

26 Sædskifte og jordbearbejdning Sædskifte med minimum 2 år mellem hvede nedsætte smitten Pløjning nedsætter smitten med primært smittestof Risiko for sekundær smitte fra nabomarker eller andre værtsplanter

27 Sortsvalg Smittetrykket i marken har betydning for effekten af sortsvalget Ved lavt smittetryk vil anvendelse af en sort med lav modtagelighed kunne forsinke smitten Ved højt smittetryk vil anvendelse af sort med lav modtagelighed ikke kunne hindre udviklingen af hvedebladplet

28 Procent bekæmpelse af hvedebladplet vs (faneblad) Opus Top Opus Top Middel og dosis (l/ha) Diamant Plus* 0.7 Amistar 0.7 Gladio (Tilt+Tern+Folicur) 0.6 Amistar + Agent (Zenit) ( ) % hvedebladplet Amistar + Opus Top* ( ) 75 Stratego* forsøg 2000 Angreb i ubehandlet: 11% % bekæmpelse Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein, 2000

29 Kemisk bekæmpelse strategier for bekæmpelse Dosis (l/ha) % hvedebladplet Vs Vs. 37 Vs. 51 Vs. 87 Ubehandlet 13 Amistar Diamant* Amistar Diamant Diamant 0.6 Amistar Amistar 0.6 +Pronto 0.6 Amistar Pronto 0.6 Amistar Kilde: Getreide 4 (2), 1998

30 Kemisk bekæmpelse højt smittetryk Middel Dosis (l/ha) vs. 37 % hvedebladplet vs. 75 (10/7) % hvedebladplet vs. 77 (16/7) Ubehandlet Opus Top* Diamant Plus* Stratego* Amistar Sprøjtet med 0,3 l/ha Diamant Plus + 0,1 l/ha Fortress i vs. 31 Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein, 2001

31 Strategi for vækstsæson 2002 Ved lavt angreb af septoria skal man være opmærksom på om der er forhold som begunstiger udvikling af hvedebladplet En aksbeskyttelse (vs ) vil oftest være nok til at hindre kraftige angreb af hvedebladplet Ved tidlige (kraftige) angreb og gunstige vejrforhold kan den afsluttende sprøjtning deles (eks. vs & vs )

32 Konklusion Udbredt i hele Danmark Overvintre på halm- og stubrester Spredes med vinden Fugtighed og varme fremmer infektion Ingen sorter med effektiv resistens på nuværende tidspunkt Der er gode muligheder med kemisk bekæmpelse