SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2002 LANDBRUGSAFGRØDER

Transkript

1 SEMINAR OM PLANTEVÆRN 22 LANDBRUGSAFGRØDER 22

2 SEMINAR OM PLANTEVÆRN LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl

3 Indholdsfortegnelse: Introduktion og aktuelt nyt...1 Af Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Svampe og skadedyr strategier Af Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik...9 Af Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Additiver 3 års forsøg med tilsætning af additiver til fungicider...13 Af Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Hvedebladplet biologi og bekæmpelse...14 Af Charlotte Hanne Hansen og Karen Frænde Jensen, Danmarks JordbrugsForskning Goldfodsyge hvor skal der bejdses?...18 Af Camilla Møller, KVL/Monsanto, Ghita C. Nielsen, LR og Lise N. Jørgensen, DJF Skadetærskel for bladrandbiller i ærter...21 Af Lars Monrad Hansen, Danmarks JordbrugsForskning Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel. Er det muligt?...23 Af Lars Bødker og Bent J. Nielsen, Danmarks JordbrugsForskning Fusarium og toksiner...25 Af Ghita C. Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ukrudtsbekæmpelse strategier i Af Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Græsukrudt spredningsbiologi og populationsdynamik...34 Af Torben Heisel, Per Kudsk og Preben Klarskov Hansen, Danmarks JordbrugsForskning Agertidsler biologi og bekæmpelse...38 Af Rikke Klith Jensen, Danmarks JordbrugsForskning Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder...4 Af Christian Haldrup, Landbrugets Rådgivningscenter Pesticidrester i fødevarer på det danske marked...45 Af Jens Hinge Andersen, Fødevaredirektoratet Miljøtjek erfaringer fra praksis...48 Af Lars-Ejler Hansen, Vestjysk Landboforening Afdrift og randzoner anvendelse af injektordysen...5 Af Peter Kryger Jensen, Danmarks JordbrugsForskning Færre pesticider i Danmark...54 Af Anne Marie Zinck, Landboforeningerne Middeldatabasen og planteværn på Internet...56 Af Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Vejledende bekæmpelsestærskler for svampesygdomme i korn Vejledende bekæmpelsestærskler for skadedyr Priser på bekæmpelsesmidler

4 Introduktion og aktuelt nyt Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Pesticidforbruget Pesticidsalget målt som behandlingshyppighed har i 2 været 2, målt efter den gamle opgørelsesmetode. Årsagen til reduktionen i behandlingshyppighed på 13 procent i forhold til 1999 må primært søges i følgende forhold: landbrugets indsats for at reducere pesticidanvendelsen, et skift i afgrødesammensætning mod mindre vintersæd og mere vårsæd og en vis effekt af afgiftsforhøjelsen i november I figur 1 ses udviklingen i behandlingshyppighed siden midten af 8 erne som et glidende femårs gennemsnit. I 2 er alene angivet dette års behandlingshyppighed. Reduktionen i forbrug/salg fra 1999 til 2 er primært forårsaget af et mindre salg af svampe- og insektmidler (tabel 1). Tabel 1. Behandlingshyppighed i for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode. Kilde: Miljøstyrelsen. Hovedgruppe Behandlingshyppighed Herbicider 1,67 1,43 1,33 1,28 Vækstregulatorer,5,9,11,1 Fungicider,47,51,59,45 Insekticider,3,24,3,18 I alt 2,49 2,27 2,33 2, Pesticidhandlingsplan II I landbrugserhvervet arbejdes der seriøst på at reducere forbruget i overensstemmelse med, at erhvervet tilsluttede sig anbefalingerne fra Bicheludvalget. En række aktiviteter, som blev iværksat efter vedtagelsen af Pesticidhandlingsplan II i 2, vil blive afsluttet i løbet af 22. Allerede nu kan det konstateres, at indsatsen har haft betydelig effekt hos de landmænd, som har deltaget i projekterne. Figur 2 viser behandlingsindeks og måltal for landmænd, som har fået udarbejdet handlingsplan på bedridtsniveau og/eller deltager i en erfa-gruppe med fokus på reduceret pesticidanvendelse. Som følge af indsatsen ligger de opnåede behandlingsindeks allerede betydeligt under måltallene. Der er ingen tvivl om, at nogle landmænd nu er nået så langt ned i forbrug, at smertetærsklen er ved at være nået for visse bekæmpelsesopgaver. Det er vigtigt at fastholde, at det altid er økonomisk bæredygtige løsninger på såvel kort som langt sigt der er udgangspunkt for rådgivningen. Skal der eksperimenteres med reduktioner, som ikke er dokumenteret i forsøgsarbejdet, skal det altid være i enighed med landmanden. Fra udgangen af 22 og i første halvår af 23, hvor salgsstatistikken vil foreligge, vil Miljøstyrelsen foretage en evaluering af Pesticidhandlingsplan II. Herefter er det en politisk proces, der bestemmer de politiske mål for en kommende periode. I Pesticidhandlingsplan II er der lagt op til, at der fastsættes nye mål for en kommende treårig periode. Pesticidafgift Et udvalg under skatteministeriet har undersøgt mulighederne for at omlægge pesticidafgiften fra en værdiafgift til en afgift på behandlingshyppighed. Udvalget har konkluderet, at dette af såvel lovgivnings- som administrative årsager ikke vil være muligt. I et forsøg på at tilnærme værdiafgiften til en afgift på behandlingshyppighed, fremsatte den daværende regering i efteråret 21 et forslag om en fordobling af afgiften på insekticider og vækstreguleringsmidler. Da forslaget har skævheder i forhold til gartnerierhvervet, og at den nuværende regering har erklæret skattestop, må det formodes, at forslaget tages af bordet. Behandlingshyppighed Behandlingshyppighed (BH) 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, BH BH, glid.gns. Mål 22 Figur 1. Behandlingshyppighed som glidende femårs gennemsnit opgjort efter den gamle metode.? Behandlingsindeks 12 bedrifter 9% reduktion 2-1 Behandlingsindeks 2,5 2, 1,5 1,,5, 2 21 Behandlingsindeks Måltal Figur 2. Gennemsnitlige behandlingsindeks (BI) og måltal i 2 og 21 for 12 bedrifter, som har modtaget rådgivning vedrørende reduceret pesticidanvendelse. 1

5 EU revurdering Efter planen skulle EU-revurderingen af 834 aktivstoffer være afsluttet i 23. Status var i 21, at 26 stoffer er optaget på listen med godkendte stoffer i direktiv 91/414, 367 stoffer er eller vil blive trukket tilbage fra markedet og at 383 stoffer mangler at blive vurderet. Kommissionen har i lyset af den langsomme sagsbehandling strammet op på en række arbejdsgange og tilført området flere ressourcer. Efter juli 23 falder tilladelse til markedsføring af alle gamle aktiv stoffer således bort, hvis firmaerne ikke indsender dokumentation. Dette vil næppe få betydning for Danmark, idet vi som bekendt allerede har gennemført en national revurdering, som ved afslutningen i 1997 havde reduceret antallet af aktivstoffer fra 213 til 78. Godkendelse af midler i Danmark Godkendelser løber normalt i 1 år. Derfor er Miljøstyrelsen nu i gang med fornyet revurdering af mange af de midler, som kom først igennem revurderingen. Det betyder ofte, at der sker en justering af anvendelsesområde, forbehold, sprøjtefrist m.m., idet krav til godkendelse kan være skærpet siden første revurdering eller siden godkendelse af et middel. Hvor midlerne godkendes for en ny periode, må lagre anvendes i overensstemmelse med den påtrykte etikette. Tabel 2. Kontrolkampagner hos brugere af bekæmpelsesmidler. Kilde: Kemikaliekontrollen. Årstal Kampagne Antal Antal besøg overtrædelser 1996 Landbrug i Sønderjylland Drivhusgartnerier på Fyn Store landbrug i Danmark 6 2 Landbrug på Lolland 21 1 Middeldatabasen I løbet af 22 vil der fra LandbrugsInfo blive adgang til Middeldatabasen. I databasen er samlet alle relevante oplysninger om bekæmpelsesmidler, som afprøves og anvendes i Danmark. Databasen er omtalt i dette bilag under Middeldatabasen og planteværn på internet. Artiklerne i dette bilag er tilgængelige på LandbrugsInfo, hvorfra indledernes præsentationer også kan downloades til brug ved møder og undervisning. Kemikaliekontrollen Kemikaliekontrollen i Miljøstyrelsen er den myndighed, som fører kontrol med bekæmpelsesmidler, herunder ulovlig import, opbevaring m.m. Kommunerne bistår Miljøstyrelsen med kontrol af opbevaring og anvendelse af bekæmpelsesmidler hos erhvervsmæssige brugere. Normalt gennemfører kemikaliekontrollen målrettede kampagner, hvis der opstår mistanke om, at der foregår ulovligheder. De seneste års kampagner er angivet i tabel 2. 2

6 Svampe og skadedyr strategier 22 Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Hvedemeldug Selv om angrebene af hvedemeldug de senere år har været overvejende svage, må sygdommen ikke glemmes. I figur 1 ses de mest udbredte sorters modtagelighed. Der er vist data fra observationsparcellerne i de sidste to år. Det højeste angreb på en enkeltlokalitet i de to år er samtidig vist. Det fremgår, at der også i mindre modtagelige sorter kan forekomme kraftige angreb. 5 procent dækning af meldug er ret kraftige angreb. Det er velkendt fra praksis, at marken kan have større betydning for angreb af hvedemeldug end sorten. Angreb af meldug ses især i sentsåede marker og på lettere jord. Mere meldug på lettere jord er også vist i et GPS-forsøg i hvede i 21 (Oversigt over Landsforsøgene 21). Svækkede marker er også mere udsatte. I 22 vil en relativ stor andel af markerne være sent sået. Af tabel 1 fremgår, at kraftige meldugangreb kan være meget tabsvoldende. De to forsøg er udført i den meget modtagelige sort Florida. Forsøgene har haft til formål at belyse effekten af forskellige midler ved forekomst af strobilurinresistent meldug. Det fremgår, at der har været resistens ved Jyndevad og ikke ved Flakkebjerg i 2, hvor forsøgene er udført. Gns. procent dækning meldug 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Baltimor Ritmo Stakado Kun data fra 2 Grommit Wasmo Ved Jyndevad er endvidere sprøjtet på etablerede angreb (ca. 5 procent dækning af meldug). Det fremgår, at Tern af de godkendte midler har haft bedst effekt, hvor der er resistens mod strobiluriner. Tern er således det bedste og mest kurative meldugmiddel på markedet. Mod bygmeldug har Tern og Corbel lige god effekt. Solist Sort Bill Gns. pct. dækn. meldug Kris Højeste Figur 1 Angreb af meldug i de mest udbredte hvedesorter i observationsparcellerne i Pentium Cortez Cardos I tabel 2 ses, hvordan man i Slesvig Holsten vurderer midlernes kurative virkning hhv langtidsvirkning mod hvedemeldug. Tabel 1. Bekæmpelse af hvedemeldug, 2 forsøg 2 (Pesticidafprøvning 2, DJF) Flakkebjerg Jyndevad Behandling på % meldug Udbytte og % meldug Udbytte og vs dage efter merudbytte 24 dage efter sprøjtning merudbytte efter sprøjtning hkg/ha 3. bl. 2. bl. hkg/ha Ubehandlet - 4,3 78,3 17,5 8,8 37,2 Candit,125,6 19,8 17,5 6,3 5,3 Mentor,35,1 2, 8,3 6,3 7,6 Fortress,15 21,9 1,9,1 14,7 Tern,5,2 16,7 1,8 1,4 15,8 Corbel,5,2 2,1 4,5 2,3 15,5 Folicur,5,4 18,5 7,3 3,8 11,8 LSD 95,6 6,1 3,8 2,4 6,,35 l Mentor = (53 g kresoxim-methyl+15 g fenpropimorph pr. ha),125 l Candit = (63 g kresoxim-methyl pr. ha) Tabel 2. Svampemidlernes effekt mod hvedemeldug, angivelser fra Slesvig Holsten hhv Danmark (tyske data fra Versuchsbericht 2, Ämter für ländliche Räume). Middel Aktiv stof Dosis Meldug 3) Meldug 4) Kurativ effekt Langtidseffekt Dansk vurdering Tern Fenpropidin, Fortress Team Quinoxyfen+fenpropimorph 1,5 +(+) (+) Unix Cyprodinil 1, +(+) +(+) ++(+) Juventus Metconazol 1, (+) Folicur Tebuconazol 1, +(+) Zenit Propiconazol+fenpropidin 1, (+) Opus Team Epoxiconazol+fenpropimorph 1, Amistar Azoxystrobin 1, - + 1) + 2) Diamant Plus Kresoximmethyl+epoxiconazol+ fenpropimorph 1, ++ 1) +++ 1) +++ 2) 1) Lavere effekt ved resistens, 2) Varierende effekt af strobilurindelen pga. resistens, 3) 1-4 skala, 4) 1-5 skala. 3

7 Fortress forventes ikke på det danske marked foreløbig. Opus har relativ dårlig effekt mod meldug. Midlet afprøves derfor også i blanding med fenpropimorph under navnet Opus Team. BASF har et nyt middel med effekt mod meldug på vej. Der er tale om en helt ny virkemekanisme, hvilket er positivt ud fra et resistenssynspunkt. Det er afprøvet under navnet BAS 56 (metrafenon) og forventes tidligst på det danske marked i 24. Det er et middel, der kun har effekt mod meldug og har knap så god effekt som Fortress. I 21 er der i Slesvig- Holsten fundet tilfælde af resistens hos hvedemeldug mod Fortress. Fenpropimorph Miljøstyrelsen oplyser, at der er indledt forbudsprocedure for fenpropimorph, som indgår i Corbel. I tabel 3 ses en oversigt over blandingsprodukter på markedet. Det fremgår at fenpropimorph indgår i flere produkter. Fenpropimorph er mistænkt for at være fosterskadende. Hvorvidt fenpropimorph kommer på forbudslisten, og i givet fald under hvilke betingelser, forventes først afgjort i løbet af 22. Det forventes at midlet vil kunne anvendes i vækstsæsonen 22. Tabel 3. Oversigt over indholdet i blandingsprodukter af svampemidler på markedet. Middel Normaldosis Indhold i normaldosis svarer til l/kg/ha Mentor,5 75 g kresoximmethyl +,2 l Corbel Amistar Pro 2,,8 l Amistar +,75 l Corbel Stereo 1,6,53 kg Unix +,4 l Tilt 25 EC Zenit 1,,5 l Tilt 25 EC +,6 l Tern Tilt Top 1,,5 l Tilt 25 EC +,5 l Corbel Bumper P 1,25,45 l Tilt 25 EC + 1,13 l Sportak EW Gulrust I tabel 4 er hvedesorternes forventede modtagelighed mod gulrust i kommende sæson vist. Det er vigtigt at bemærke sig, at det er modtageligheden, når gulrust er konstateret i sorten. Nogle sorter er modtagelige for nogle smitteracer, og nogle sorter er modtagelige for andre smitteracer af gulrust. Hvis en bestemt smitterace, som er virulent på en bestemt gruppe af sorter, ikke er særlig udbredt i Danmark, kan det i praksis opleves som om sorten er helt eller næsten helt resistent. På nuværende tidspunkt udgør to Brigadier-smitteracer mere end 75 procent af de undersøgte isolater i Danmark. Den tredje mest udbredte smitterace i 21 var virulent på Lynx, som har et bredere resistensgrundlag end Brigadier (dvs at smitteracen besidder flere virulensgener end Brigadier-racen ). Hvis en smitterace hidtil har forekommet sjældent, kan det være svært at spå om modtageligheden i den kommende vækstsæson for de sorter, som netop er modtagelige for denne race. I tabel 4 er angivet en kolonne med virulenshyppighed. Det er derfor vigtigt både at vurdere kolonne 1 og 2. Hvis sorten både er meget modtagelig og smitteracen er udbredt i Danmark, som f.eks ved Baltimor, er der stor risiko for kraftige angreb - selvfølgelig under forudsætning af, at klimaet er gunstigt for gulrust. Omvendt behøver en sort som f.eks Cardos ikke blive kraftigt angrebet. Sorten er godt nok meget modtagelig for Lynx smitteracen, men denne smitterace har hidtil ikke været så udbredt i Danmark. Om den bliver det i kommende vækstsæson kan ikke vurderes. Tabel 4. Oversigt over sorternes forventede gulrustmodtagelighed i hvede 22. Lav virulens = lille sandsynlighed for angreb. (Kilde: Mogens G. Hovmøller, DJF) Virulensovervågning OBS 21 Smitteforsøg 21 Modtagelighed ved konstateret forekomst Virulens hyppighed i DK Naturlig smitte (% angreb) Brigadier patotype (% angreb) Lynx patotype (% angreb) Svag Boston lav,, Deben lav,, Galicia lav,,5 Hereward lav,, Senat lav,, Shamrock lav,, Stakado lav,, Symbol lav,,2 Veronica lav,1,,6 Wasmo lav,,1 Terra høj 2,2,4 Moderat Cortez lav,2,, Solist* lav,,2 Asketis moderat,3,1 1,8 Bill høj,6 1,8 2,8 Biscay høj 1,2 1,2 5,4 Classic høj,4 2,8 1,2 Flip høj 7 5,2 7,2 Grommit høj,3 2,6 2,9 Pentium høj 6 5,8,2 Ritmo høj,9 2,8 5,7 Moderat-meget Complet* lav,,2 Gefion* lav,2,4 3, Kris høj 2,5 9,9 9, Meget modtagelig Cardos moderat 2,5, 16,5 Dirigent moderat,6,1 31,8 Travix moderat,8, 15,9 Stærkt modtagelig Baltimor høj 14 2, 11,8 Flair høj 36 25,2 18,9 Maverick høj 5 14,2 4,9 Ure høj 4,1 9,1 12,8 Ekstrem Sleipner høj 62 37,7 33,9 *) Sorter moderat til stærk modtagelig for patotyper som er sjældne i Danmark. Middelvalg og strategi i vårbyg I de senere år har især Amistar Pro, Stereo hhv Tilt top været testet i landsforsøgene i vårbyg. I figur 2 ses nettomerudbytter i forsøg, hvor Amistar Pro har været sammenlignet med Stereo. Der er behandlet omkring vækststadium Stereo har været afprøvet ren i 1998 og i blanding med Tern for at forstærke Stereos meldugeffekt i I 21 er afprøvet blandingen af Stereo og Tilt top. Det fremgår at Amistar Pro har klaret sig bedst. I figur 3 ses nettomerudbytterne i enkeltforsøgene, hvor Stereo+Tern er sammenlignet med Amistar Pro. 4

8 Gns. nettomerudbytte, hkg/ha 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 -,5 Amistar Pro contra Stereo i vårbyg 1/2 1/4 1/8 1/2 1/4 1/8 1/2 1/4 8 forsøg forsøg Doserne af Stereo er tilsat,6-,25 l Tern Amistar Pro Stereo 6 forsøg 21 Doserne består af Stereo + Tilt top I landsforsøgene har Amistar Pro også været sammenlignet med Tilt top se figur 4-5. I figur 4 ses resultaterne fra forsøg i maltbygsorterne i 2-21 i Optic, Barke og Alliot (Alliot kun indgået i forsøgene i 21). I figur 5 ses resultaterne fra forsøg i foderbygsorterne Otira, Jacinta og Annabell (Annabell kun indgået i forsøgene i 21). Forsøgene er i begge figurer ordnet efter aftagende nettomerudbytte ved brug af Amistar Pro. Der er regnet med 95 kr pr hkg for maltbyg og med 8 kr pr hkg for foderbyg. Det fremgår, at Amistar Pro i begge tilfælde har klaret sig bedre end Tilt top. Det kan konkluderes, at det ved bekæmpelsebehov oftest er lønsomt at anvende Amistar-holdige løsninger i vårbyg. Dosis Figur 2. Opnåede nettomerudbytter ved brug af Amistar Pro, Stereo hhv Stereo+Tern hhv Stereo+Tilt top i landsforsøgene. Nettomerudbytte hkg/ha Forsøgsnr. 1/4 dosis Amistar Pro 1/4 dosis Stereo + Tern Figur 3 Opnåede nettomerudbytter ved brug af Stereo+Tern contra Amistar Pro i enkeltforsøgene vist i figur 2. Nettomerudbytte, hkg/ha Forsøgsnr. 1/4 dosis Amistar Pro 1/4 dosis Tilt top Figur 4 Opnåede nettomerudbytter ved brug af Amistar Pro hhv Tilt top omkring vækststadium i enkeltforsøg i Barke, Optic og Alliot i landsforsøgene Nettomerudbytte, hkg/ha Forsøgsnr. 1/4 dosis Amistar Pro 1/4 dosis Tilt top Figur 5 Opnåede nettomerudbytter ved brug af Amistar Pro hhv Tilt top omkring vækststadium i enkeltforsøg i Otira, Jacinta og Annabell i landsforsøgene I figur 6-7 ses hvilken strategi af de afprøvede med Amistar Pro, der har klaret sig bedst i Barke hhv. Otira i flest tilfælde i forsøgene i Det fremgår, at 21 procent af forsøgene i Barke ikke har betalt for nogen af de afprøvede strategier. I ingen af forsøgene kunne det lønne sig at bruge ½ dosis. En enkelt behandling med 1/8 dosis klarede sig i flest tilfælde bedst. Der er ikke taget hensyn til sorteringen i de enkelte forsøgsled, da sorteringen var over 9 procent i ubehandlet. I Otira var det i flest tilfælde bedst at anvende 2x1/8 dosis. Der var dog kun små forskelle i nettomerudbyttet mellem 2x1/8 og 1x1/4 dosis. Pct. forsøg mest rentabel Barke 1/8 2 x 1/8 1/4 1/2 2 x 1/4 Amistar Pro Figur 6 Procent forsøg ud af 14 forsøg, hvor de afprøvede strategier har klaret sig bedst i Barke. Behandling er udført omkring vækststadium 32-37(1 behandling) eller vækststadium vækststadium 59 (2 behandlinger). Pct. forsøg mest rentabel Otira 2 x 1/8 1/4 2 x 1/4 1/2 1/8 Amistar Pro Figur 7 Procent forsøg ud af 15 forsøg, hvor de afprøvede strategier har klaret sig bedst i Otira. Behandling er udført omkring vækststadium 32-37(1 behandling) eller omkring vækststadium vækststadium 59 (2 behandlinger). 5

9 Triticale Vækstsæsonen 21 viste, at der også blandt triticalesorter kan være stor forskel på sorternes modtagelighed overfor bladsvampe. I figur 8-9 ses udviklingen af gulrust hhv meldug i de tre sorter, som indgik i registreringsnettet i 21. Det fremgår, at Lupus er meget modtagelig for gulrust og Trimaran er meget modtagelig for meldug. I to sortsforsøg i 21 med gulrust blev der i Lupus opnået et bruttomerudbytte for svampebekæmpelse på 33, hkg pr ha hhv 9,1 hkg pr ha. Dette viser at gulrust i modtagelige triticalesorter også skal bekæmpes ved konstateret forekomst. Der har været et forsøg i Trimaran med en del meldug (6 pct. dækning i vækststadium 55), men her blev ikke opnået et nettomerudbytte for bekæmpelse. I forsøgene med svampebekæmpelse i triticale i de senere år, har der været behandlet omkring vækststadium 3-31 hhv Behandling i vækststadium 3-31 har generelt ikke været rentabelt, hvilket skyldes, at der ikke har været angreb af rust eller betydende meldug i disse forsøg. I figur 1 ses en oversigt over de opnåede bruttomerudbytter ved behandling omkring vækststadium Merudbytterne skyldes hovedsagelig en Septoria-bekæmpelse. Der er vist forsøg, hvor der er anvendt halv dosering, så det potentielle merudbytte kan vurderes. I de fleste af forsøgene, hvor halv og kvart dosis af Amistar har været sammenlignet i triticale, har kvart dosis klaret sig bedst. Ærter En rundspørge hos firmaerne i november-december 21 har vist at der til kommende sæson skulle være nok sundt ærteudsæd til rådighed, således at det ikke er nødvendigt at ansøge om dispensation til anvendelse af bejdsemidlet thiram, som er på forbudslisten. Den vejledende grænse for bejdsebehov mod ærtesyge er ved konstateret forekomst i fremavlsærter og ved over 5 procent frø med ærtesyge i foderærter. Pct. obs. med> 25% angrebne planter Triticale - gulrust Ugenr. Lupus Modus Trimaran Figur 8. Udviklingen af gulrust i forskellige triticalesorter i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 21. Pct. observationer med over 25 pct. angrebne planter er angivet. Pct. obs. med> 25% angrebne planter Triticale - meldug Ugenr. (Lupus & Modus er Lupus Modus Trimaran Figur 9 Udviklingen af meldug i forskellige triticalesorter i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 21. Pct. observationer med over 25 pct. angrebne planter er angivet. 1 8 Svampebekæmpelse i triticale vækststadium 37-5 I begge kategorier kan der tolereres maksimalt 25 procent frø angrebne af ærtesyge, gråskimmel og Fusarium. Gråskimmel og Fusarium udløser sjældent bejdsebehov. I tabel 5 ses gennemsnittet af tre års forsøg, hvor betydningen af udsædsbåren smitte af ærtesyge er undersøgt. Bruttomerudb. hkg/ha Det fremgår, at der har været et statistisk sikkert men relativ lavt udbyttetab ved at anvende ubejdset udsæd med 5 procent frø med ærtesyge. Det fremgår også, at der godt kan være meget ærtesyge på frøene af den høstede vare, selv om der er udsået sund udsæd. Smitte kan også komme fra planterester i jorden og via vindsmitte fra nabomarker. Udbyttetabene i de ubejdsede led har i gennemsnit af alle forsøgene været: 5% frø med ærtesyge : 3% tab 25% frø med ærtesyge: 6% tab 5% frø med ærtesyge: 7% tab Figur 1. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i triticale med 1, liter Amistar Pro pr. ha eller,5 liter Amistar pr. ha omkring væsktstadium 37-5 i 3 forsøg i (Oversigt over Landsforsøgene). 6

10 Gaucho i foderroer Firmaerne oplyser, at det meste foderroefrø til kommende sæson vil være bejdset med Gaucho, og kun enkelte sorter ( bl.a Kyros ) leveres Prometbejdset. Merprisen for Gaucho er i forhold til Promet 29 kr pr unit. Glimmerbøsser I 21 var der mange steder kraftige angreb af glimmerbøsser i vinterraps, og den vejledende bekæmpelsestærskel i det sene knopstadium på 5-6 glimmerbøsser pr plante var overskredet mange gange. Danmarks JordbrugsForskning testede endvidere i laboratorieforsøg via støtte fra promilleafgiftsfonden glimmerbøssernes evt resistens mod insekticider. Glimmerbøsserne blev dyppet ned i sprøjtevæsken i 1 sekunder, hvorefter overlevelsesprocenten blev optalt efter 24 timer, hvor billerne havde næring til rådighed. Resultatet ses i tabel 6. Det fremgår, at der i stort omfang er fundet resistens, og at det ikke hjælper at hæve doseringen. Resistens er også fundet i områder af Frankrig og Sverige. Der antages at være krydsresistens mellem pyrethroiderne, dvs er der resistens mod et pyrethroid, er der samtidig resistens mod andre pyrethroider. Dimethoat er ikke godkendt til formålet, men anbefales heller ikke, da midlet har trekantet bimærke. Resultatet kan ikke overføres direkte til praksis. I vækstsæsonen er helt klart set effekt af sprøjtning. Undersøgelserne leder heller ikke umiddelbart hen til at ændre strategien for bekæmpelse af glimmerbøsser i vinterraps, da der ikke findes alternative midler. Undersøgelserne er dog med til at forklare, hvorfor der kan være dårlig effekt af sprøjtning. Endvidere er det et signal om kun at anvende pyrethroider ved behov. Glimmerbøsser optræder kun i enkelte år som et problem i vinterraps, men er ofte et problem i vårraps. Forekomsten af resistens er derfor et argument for ikke at dyrke vårraps. Tabel 5. Bejdsning mod udsædsbårne svampe (Oversigt over Landsforsøgene 21).. Antal Ærtesyge Pct. frø med Markært Pct ærtesyge i udsæd planter pr. m 2 / 5 Pct. planter med / 6 Pct. dækning på bælge / 7 ærtesyge Fusarium ved høst gråskimmel Udb. og merudb. hkg ærter pr. ha forsøg 2 fs. 1. Ubehandlet , ml KVK Thiram F ,5 3. Ubehandlet , , ml KVK Thiram F ,4 5. Ubehandlet , ml KVK Thiram F , ml Dithane FS ,1 8. Ubehandlet , ml KVK Thiram F ,3 LSD 1-9 ns ns ns ns 1,9 LSD 2-9 ns ns ns ns 1, forsøg 8 fs. 6 fs. 1. Ubehandlet 71, ,6 3. Ubehandlet , ml KVK Thiram F , ,2 5. Ubehandlet , , ml KVK Thiram F , , ml Dithane FS , ,5 8. Ubehandlet , , ml KVK Thiram F , ,6 LSD 1-9 ns 5 ns ns 1,4 LSD 2-9 ns 5 ns ns 1, forsøg 1. Ubehandlet ,3 3. Ubehandlet , ml KVK Thiram F ,3 5. Ubehandlet , 6. 4 ml KVK Thiram F , ml Dithane FS ,7 8. Ubehandlet , ml KVK Thiram F ,9 LSD 1-9 ns ns LSD ns 7

11 Tabel 6. Procent overlevende glimmerbøsser. (Danmarks JordbrugsForskning 21) Vinterraps Vårraps Dosis Dosis 1/2 1/1 2/1 4/1 1/2 1/1 2/1 4/1 Vand Karate Mavrik 2F Sumi-Alpha 5 FW Dimethoat

12 Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Det er velkendt, at der er sammenhæng mellem epidemiudviklingen af flere sygdomme og dyrkningstekniske forhold. Mange forhold har vist sig at have betydning, men i de senere år har nedenstående dyrkningsforhold især givet anledning til vurdering af effekter på sygdomsudvikling. Nedsatte gødningsnormer Reduceret jordbehandling Tidlig såning af vintersæd. DJF udførte i 9 erne et vinterhvedeprojekt, der undersøgte vekselvirkninger mellem dyrkningsfaktorer og sygdomsudvikling. Resultater fra dette projekt samt nyere resultater fra indog udland vil blive præsenteret til belysning af emnet. En direkte kvatificering af betydningen af dyrkningsfaktorers indflydelse på f.eks. pesticidforbruget kan dog være vanskelig. Ofte vil det således kun være muligt at give nogle eksempler på undersøgte effekter fra forskellige forsøg. Påvirker ændrede gødningsnormer sygdomspotentialet for bladsygdomme? Et relevant spørgsmål kan være at spørge om nedsættelse af kvælstofnormerne fra 16-2 kg/ha til kg N pr ha for almindeligt foderhvede er med til at mindske sygdomstrykket og dermed behovet for fungicider. Erfaringer fra kvælstofforsøg kan opsummeres i følgende punkter, tabeller og figurer. Stigende gødningsmængder øger angrebene af meldug og gulrust, der begge kun kan leve på levende plantemateriale (biotrofe). Kvælstof er kendt for at ændre plantens indholdsstoffer, således at infektionen lettes. I figur 1 er vist tal for gulrust og septoria, mens figur 2 viser tal for meldug og septoria. Septoria er en saprofyt, der kan leve på både levende og dødt plantemateriale (necrotrof). Septoriasygdommene vurderes ikke direkte at påvirkes af plantens gødningstilstand, men de er kendt for i højere grad at påvirkes af afgrødens struktur og mikroklima. Nogle undersøgelser har vist, at septoriaangreb stiger (figur 1 og 2) ved øgede kvælstofmængder, mens andre har vist at den ikke påvirkes. Delt kvælstoftildeling har i danske forsøg givet mindre angreb af meldug og septoria end en-gangstildeling (figur 2). Reduktion af N-mængden med ca. 2% (ca. 3kg N/ha) har givet signifikant lavere meldugangreb, sammenlignet med fuld mængde tildelt efter N-min ( kg/ha). Forsøgene viste også tendens til et lavere septoriaangreb (figur 2). Reduceret N-tildeling må alt andet lige medvirke til at sænke sygdomsangrebet. Det vurderes dog, at tildelingsstrategien har større indflydelse på angrebet end den aktuelle reduktion. Figur 1: Effekten af forskellige gødningsniveuer på udvikling af gulrust og septoria i engelske forsøg. (ADAS, HGCA report nr 235) % angreb N1 5% N1 1% N2 83% N2 1% N 3 117% meldug septoria Figur 2: Sammenhæng mellem forskellige kvælstofstrategier (N1=engangstildeling; N2=splittildeling) og angreb af meldug og septoria i juli måned. Forsøg fra , hvor septoriaangrebene var forholdsvis lave. N-mængden er angivet i %; 1% varierer i de 3 år fra kg/ha. 9

13 Hvordan påvirker gødningsmængden goldfodsyge? Goldfodsyge er også påvirkelig af gødningsmængden. En nedsættelse af N-mængden vil kunne øge risikoen for kraftigere angreb. En underforsynet afgrøde vil ikke være i stand til at kompensere med ny rodvækst i tilfælde af kraftige angreb. En afgrøde der ikke rammes af goldfodsyge vil have en bedre N-husholdning end en der rammes af kraftige angreb. Som det fremgår har Latitude bejdsning kunnet forbedre N- husholdningen i 2. og 3. års hvedemarker, og mindsket risikoen for udvaskning (figur 3). I engelske forsøg er der set en forbedring af udbyttet efter bejdsning med Latitude efter 6 forskellige gødningsniveauer (figur 4). Påvirker strobiluriner kvælstofindholdet i jorden? I såvel danske som udenlandske forsøg har man undersøgt om det optimale kvælstof niveau påvirkes, når man bruger strobiluriner og dermed øger udbytteniveauet i afgrøden. Forsøg fra LR har bl.a. belyst denne problemstilling i Danmark. I forsøgene fra LR blev der i gennemsnit af 18 forsøg fra fundet en forøgelse af den høstede kg N pr ha som følge af de højere udbytter (tabel 1). Efter høst blev ikke fundet en sikker forskel i jordens N-indhold. Det vurderes dog generelt, at der er en betydelig usikkerhed omkring N-min målinger. Fra UK foreligger der et interessant forsøg fra 1998 og 1999, som viste at indholdet af tilgængeligt gødning i jorden året efter, at der var behandlet med forskellige fungicider (plus minus strobiluriner) og 5 forskellige N-niveauer (, 8, 16, 24, 32 kg/ha) var meget forskelligt. I forsøgsåret 1998 gav strobilurinløsninger henholdsvis 6, 3 og 14 hkg/ha højere merudbytter ved, 16 og 32 kg N sammenholdt med rene Opus løsninger. Dette påvirkede den forbrugte mængde kvælstof i jorden. Forsøget blev ikke forsynet med gødning i 1999, men målinger af udbytte og N-indhold i afgrøden viste i dette år, at indholdet af tilgængeligt kvælstof i jorden var størst, hvor der var høstet de laveste udbytter i I 1999 var der således højere udbytter efter ubehandlede led og hvor triazoler havde været anvendt sammenlignet med de felter, der var behandlet med strobiluriner (tabel 2 og 3). kg høstet N/ha års hvede 2.års hvede 3.års hvede Tabel 2: N-indhold i hvedeafgrøde på vs 33 i 1999 efter behandling med forskellige N-mængder og fungicider året før. Forsøg fra ADAS, UK. Fungicidbehandling i 1998 N input i 1998 kg/ha Ubehandlet Opus 3 x,67 l Amistar+Opus 3 x (,67+,25) ,5 189,1 98,7 178,3 61, 88,6 6,2 53,2 37,4 Tabel 3: Udbytte ton/ha i hvedeafgrøde efter behandling med forskellige N-mængder og fungicider året før. Forsøg fra ADAS, UK. Forsøget fik ikke tildelt gødning i Fungicidbehandling i 1998 N input i 1998 kg/ha Ubehandlet Opus 3 x,67 l Amistar+Opus 3 x (,67+,25) ,94 8,43 4,57 6,92 4,33 5,29 3,59 3,9 2,87 ingen Latitude Figur 3. Optagelse af N i afgrøden afhængig af sædskifte og Latitudebejdsning (ADAS UK, 1998) Gennemsnit af 8 sorter. Goldfodsygeindex var henholdsvis 1, 19 og 23 i de 3 sædskifter. Udbytte t/ha kg n/ha ingen Latitude Figur 4: Sammenhæng mellem udbytte og tildelt N-mængde i forsøg fra UK, hvor der er henholdsvis bejdset mod Latitude og ikke bejdset (forsøg fra Morley 2 UK). Tabel 1: Svampebekæmpelse i vinterhvede med stobiluriner og triazoler. Indflydelse på udbytte, høstet kg N i kernen og kg N i jorden efter høst. Gns. af 18 forsøg ved LR. Oversigt over Landsforsøgene 2, s kg under n-min N efter N-min 4 kg over N-min Vintehvede Kg N i kerne pr. ha Udbytte og merudbytte Hkg/ha Kg N i kerne pr ha Udbytte og merudbytte Hkg/ha Kg N i 75 cm dybde efter høst Kg N i kerne pr ha Udbytte og merudbytte Hkg/ha Ubehandlet 2 x Tilt top 2 x strobilurin ,2 8,5 14, ,2 9,7 16, ,6 11, 17,8 LSD 95 2,4 2,8 ns 3,1 1

14 Reduceret jordbehandling Jordbearbejdning kan have betydning for forekomsten af sygdomme i afgrøden. Effekten er dog ofte sekundær og afhænger dels af mængden af efterladte halm- og stubrester, lige som valget af efterfølgende afgrøder har stor betydning for, om der opstår et øget problem med sygdomme. Historisk set, findes der en lang række undersøgelser, der belyser hvorvidt forskellige sygdomme i korn fremmes eller hæmmes af jordbearbejdningsmetoden. Undersøgelserne er ikke altid entydige, men visse sygdomme ved man med sikkerhed øges, hvis man vel at mærke efterfølgende dyrker en modtagelig afgrøde (tabel 4). Oftest har forsøgene med reduceret jordbearbejdning ikke vist store stigninger i sygdomsangrebet eller negative effekter på udbyttet. Nogle resultater kan dog tyde på at sådanne effekter ikke altid kan udelukkes. For goldfodsyge og knækkefodsyge er der modsatrettede resultater, der peger på at angreb i visse situationer kan øges ved reduceret jordbearbejdning, mens andre har vist det modsatte. Generelt vurderes det, at påvirkningen er begrænset og ikke vil påvirke behovet for kemisk bekæmpelse. Der findes flere kilder, der beskriver, at angreb af Septoria sygdomme, bygbladplet og skoldplet kan øges, hvis man dyrker ensidig byg eller hvede og sår i stub/halmrester. For bl.a. hvedegråplet gælder, at uanset jordbearbejdning vil der være smitstof til rådighed i alle marker. Hvorvidt der vil ske tabsgivende angreb afhænger derfor ikke alene af jordbearbejdningen, men også af de efterfølgende smittebetingelser (nedbørshændelser). Et større smittepotentiale vil dog alt andet lige øge risikoen for tabsgivende angreb. I de seneste år har der været stigende opmærksomhed på to svampesygdomme i Danmark henholdsvis hvedebladplet og aksfusarium. Begge har potentiale til at kunne øges i forbindelse med reduceret jordbehandling. Konklusioner vedrørende forventninger til fungicidforbruget ved reduceret jordbearbejdning er at : Reduceret jordbearbejdning i kombination med en stor andel af korn i sædskiftet vurderes at øge risikoen for et angreb af en række blad- og akssygdomme i korn, uden at der dog forsøgsmæssigt har kunnet dokumenteres en nedgang i de høstede udbytter, hvor reduceret jordbehandling praktiseres. Hvorvidt reduceret jordbehandling vil forårsage en stigning i fungicidforbruget er meget usikkert. Udfra de eksisterende doseringsjusteringer, der findes i PC-Planteværn, vurderes der dog kun at kunne blive tale om meget små stigninger i forbruget. Betydning af tidlig såning. Risikoen for udvikling af sygdomsangreb stiger ved tidlig såning. Dette er set for bl.a. meldug, gulrust, septoria, knækkefodsyge og goldfodsyge. Eksempler på sådanne resultater er vist i tabel 5 Forøgelsen skyldes alene, at der ved tidlig såning kan nås flere livscykluser af sygdommene end ved sen såning, inden vinteren sætter ind. Dette vil generelt give øgede angrebsgrader. For meldug har de øgede angreb i vinterhalvåret ikke altid givet anledning til øgede forårs- og sommerangreb, snarere tværtimod. Sent såede vintersædsafgrøder er nemlig ofte mere modtagelige for angreb i det tidlige forår, hvilket kan bevirke en kraftig epidemiudvikling. I tidligt såede marker, hvor angreb udvikler sig i efteråret, vil der ofte være tale om, at planten opbygger en vis tolerance over for angreb, som bevirker at forårs- og sommerangrebene bliver mere moderate. Tabel 4: Reduceret jordbearbejdnings påvirkning af risikoen for sygdomsangreb i korn, såfremt der er tale om en modtagelig art i den efterfølgende afgrøde. (Kilde: Nielsen & Jensen, 2) Skadegørere Hvordan overlever svampen Reduceret jordbearbejdning Fremmer Uændret Hæmmer Septoria sygdomme Halm- og stubrester + Bygbladplet Halm- og stubrester + Hvedebladplet (DTR) Halm- og stubrester + Skoldplet Halm- og stubrester + Aksfusarium Halm- og stubrester + Knækkefodsyge Halm- og stubrester + Hvedegulstribe På frøgræsrester + Goldfodsyge Overlever i jorden + Skarp øjeplet Overlever i jorden + Meldrøjer Overlever i jorden ++ Trådkølle Overlever i jorden? Stinkbrand Overlever i jorden + Havrerødsot (bladlus) Overlever på spildplanter ++* Meldug, rust Overlever på spildplanter (+)* *) Påvirkningen afhænger af, om der bruges Roundup til bekæmpelse af spildkornsplanter, då den grønne bro reduceres. Tabel 5: Såtidspunktets indflydelse på udbytte og sygdomsangreb. Gennemsnit af 2 sorter og 2 år, i alt 4 forsøg Såtid % meldug % gulrust % septoria Knækkefodsyge hkg/ha Udbytte Maj Juni Juni Juli Juni Juli April 1. september 1,3 a 4,4 a 9, a 2,6 a 2,4 4,1 a 23 87,7 a 2. september 1, ab 5,5 a 3, b 11,5 b 1,8 2,9 b 6 8,5 b 1. oktober,8 b 5,9 a 2, b 6,6 c 1,8 2,7 b 3 66,5 c Antal forsøg

15 I vækstsæsonen 2/21 blev der konstateret kraftige angreb af gulrust i efteråret og den tidlige vinter. Disse angreb forsvandt overraskende næsten totalt, da vækstsæsonen startede, som følge af at de angrebne blade udvintrede. I 199 var der ligeledes tale om kraftige angreb i efterår og vinterhalvåret; disse angreb udvintrede ikke og gave anledning til meget kraftige angreb. Nyere engelske undersøgelser har vist, at septoria angrebenes styrke påvirkes meget af såtidspunktet. Ved en fastsat skadetærskel på 5% angreb på fanebladet på vs 75 var der ved såning først i september 15% af markerne, der overskred denne tærskel, mens der ved sen såning kun var 2% (figur 5). Lave temperaturer i november fandt man ligeledes reducerede risikoen for angreb betydeligt, hvilket skyldes at svampens udviklingshastighed nedsættes (forøget latenstid). Angreb af goldfodsyge øges ved tidlig såning. Dette emne er behandlet i et andet indlæg om goldfodsyge i dette bilag. Her har man bl.a. set, at tidlig såning har givet den bedste økonomi for bejdsning af 2. års hvedemarker med Latitude. % over skadetærskel sep 16-3 sep 1-15 okt okt 1-15 nov 16-3 nov Figur 5: Observeret og beregnede værdier for septoria angreb i en engelsk monitering der bygger på 3513 marker undersøgt i perioden (Gladder et al. 21). 12

16 Additiver 3 års forsøg med tilsætning af additiver til fungicider Lise Nistrup, Danmarks JordbrugsForskning I 3 år har der nu været udført forsøg med tilsætning af forskellige additiver til fungicider. I forsøgene har der været fokuseret på ønsket om at forbedre udbytte og effekt af Amistar/Amistar+Folicur ved en aksbehandling. Ved DJF er der afprøvet 3 forskellige additiver, som kort er beskrevet nedenfor. Erfaringer fra landsforsøgene er også inddraget i vurderingen Zipper. Zipper er et additiv, der tilhører gruppen af modificerede organosiliconer (polyether midified trisiloxane), der får sprøjtevæsken til at flade totalt ud på bladet. Produktet er i udenlandske forsøg testet inden for en række havebrugskulturer og har vist, at det udover at kunne forbedre effekten skulle kunne give bedst effekt ved udsprøjtning i 1 l vand/ha. I 2 er udført 2 forsøg ved DJF med tilsætning af Zipper til Amistar/Amistar+ Folicur. Mens der i 21 er udført 4 forsøg. I to tilfælde har der været målt signifikante forbedringer af effekten på septoria og i et enkelt tilfælde har udbyttet været signifikant forbedret. Bruttomerudbyttet fra samtlige enkelt forsøg (LR og DJF) er vist i figur 1. PPEM 221. PPEM 221 er et additiv som er bygget op over et sukkertencid. PPEM 221 har været afprøvet i 3 forsøgsår sammen med Amistar. Resultaterne er sammenfattet i figur 1. I det første forsøgsår var der en god forbedring af både effekt og udbytte efter tilsætning af PPEM 221 til alle doseringer af Amistar i et enkelt forsøg. I 2 og 21 blev PPEM 221 afprøvet i henholdsvis 5 og 8 forsøg. I 7 af de i alt 14 forsøg har der været en signifikant forbedring af effekten. Kun i 1 af de 14 forsøg har der været en signifikant forbedring af merudbyttet. Følgende kan konkluderes: De opnåede resultater giver indikationer af, at additiver i visse tilfælde kan forbedre effekten på septoria. Det vurderes hovedsageligt at være når timingen har krævet en mere kurativ effekt og dermed en bedre indtrængning. I meget få forsøg har der været et signifikante merudbytte for tilsætning af additiver. Disse merudbytter har ikke kunnet relateres til en sikker effektforbedring. Udbytteresponsen for tilsætning af et additiv har været meget svingende, og generel anbefaling af tilsætning af additiver kan ikke tilrådes på det foreliggende forsøgsgrundlag. Det er for tidligt generelt at anbefale tilsætning af additiver på bekostning af yderlig nedsættelse af de anvendte fungiciddoseringer. Forsøgene giver ikke baggrund for at fremtrække et additiv frem for et andet. hkg/ha PPEM Greemax er beskrevet som et bredt virkende additiv. Greemax skal opblandes sammen med pesticidet i lidt vand i en premix, før det opblandes i sprøjtetankens indhold af vand. Midlet har været testet i 3 forsøg ved DJF i 2 og 3 forsøg i 21, ligesom det har været med i Landsforsøgene i 2 år. I forsøgene har det været blandet med Amistar eller Amistar+Folicur. Der har kun i 1 af de udførte forsøg været muligt at se en effektforbedring sammenlignet med Amistar+Folicur brugt alene. I et forsøg fra 2 var der et signifikant højere merudbytte efter sprøjtning, mens der i forsøgene fra 21 ikke i noget tilfælde var signifikante merudbytter for tilsætning af Greemax. Udenlandske forsøg med dette middel har vist eksempler på merudbytteforbedringer for flere forskellige pesticider, men aldrig nogen klar visuel effektforbedring. I figur 1 er vist merudbyttet efter tilsætning af 3 forskellige additiver til Amistar målt i forhold til fungicidet brugt alene i en lav dosering (,25-,35 l/ha). Udslagene på figurerne er således udtryk for positive eller negative effekter i forhold til samme løsning uden additiv. hkg/ha hkg/ha Greemax Zipper Forsøgene i 1999, 2 og 21 har ikke skabt noget entydigt svar på om additiver kan forbedre effekten og udbyttet sammenholdt med brug af en evt. lidt højere dosering af svampemiddel. Additiverne må forventes at give relativt små udslag i forhold til fungicidet brugt alene. Disse udslag vil ofte have svært ved at blive signifikante Figur 1: Bruttomerudbytte for tilsætning af 3 forskellige additiver (PPEM 221, Greemax og Zipper) til Amistar (,25 eller,35 l/ha) ved en aksbehandling. I enkelte forsøg har additivet også været tilsat Folicur ved den første sprøjtning (vs 31). Forsøgene stammer fra DJF og LR i 1999, 2 og

17 Hvedebladplet biologi og bekæmpelse Charlotte Hanne Hansen og Karen Frænde Jensen, Danmarks JordbrugsForskning Indenfor de seneste par år er hvedebladplet (Drechslera triticirepentis) også kaldet DTR fundet flere steder i Danmark. Hvedebladplet betragtes i dag som en alvorlig sygdom i bl.a. Tyskland, Frankrig, Belgien, Sverige og i Baltikum. Hvedebladplet er et problem, der er opstået i forbindelse med ændret dyrkningspraksis. Anstrengte sædskifter med intensiv hvededyrkning giver gode muligheder for opformering af sygdommen, da smitstof kan overvintre på planterester af hvede og spredes til den efterfølgende afgrøde. Pløjefri dyrkning giver mulighed for smittespredning, idet smitstof overvintre på halm og stubrester, som forbliver på jordoverfladen. Hvedebladplet spredes med vinden, hvorfor en kraftig udvikling af sygdommen i vores nabolande kan have haft betydning for introduktionen af hvedebladplet i Danmark, da sporerne under optimale forhold kan spredes over store afstande. I yderst sjældne tilfælde kan smitten være importeret med udsæd. Hvedebladplet kan forårsage udbyttetab af størrelsesorden 2-4% afhængigt af sortsmodtagelighed og smittetryk, men udbyttetab kan være svære at estimere i markforsøg, da hvedebladplet oftest optræder sammen med septoria. Monitering Der er hidtil ikke foretaget nogen systematisk undersøgelse over forekomsten af svampen i Danmark. Derfor blev der 21 udført en monitering af hvedebladplet i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg og Landskontoret for Planteavl. Planteavlskonsulenterne blev opfordret til at indsende blade med angreb, hvis der var mistanke om fund af hvedebladplet. På den måde kunne der skabes et overblik over sygdommens udbredelse samtidig med, at det med sikkerhed blev afgjort, om det var hvedebladplet. Ved moniteringen blev der indsendt prøver fra adskillige lokaliteter, hvoraf 7 viste positivt resultat (tabel 1). Idet ikke alle egne af Danmark var repræsenteret af indsendte prøver, blev der via planteavlskonsulenter etableret kontakt til landmænd der praktiserede reduceret jordbearbejdning og dyrkning af flerårs hvede. Desuden blev observationsparacellerne inddraget i det omfang, det kunne være aktuelt at få yderligere prøver indsamlet. Tabel 1 viser en oversigt over planteprøver, der har givet positivt resultat samt kommentar til de enkelte lokaliteter. I alt blev hvedebladplet med sikkerhed konstateret på 18 lokaliteter (figur 1). Fund af hvedebladplet er sket på lokaliteter med vidt forskellige dyrkningspraksis. Dog blev flertallet af de positive prøver fundet i marker, hvor der havde været dyrket flerårs hvede og anvendt reduceret jordbearbejdning. I enkelte tilfælde blev hvedebladplet fundet hvor der var et godt sædskifte og hvor halm- og stubrester var blevet nedbragt effektivt ved pløjning. I tilfælde hvor smitten ikke kan formodes at have været i marken på forhånd, kan den være kommet fra nabomarker eller fra udlandet, idet sporerne under optimale forhold kan spredes over store afstande. På baggrund af moniteringen må det konkluderes, at hvedebladplet findes i hele Danmark. Klimaets indflydelse på forekomst af hvedebladplet Sædskifte og jordbearbejdning har indflydelse på forekomsten af hvedebladplet, men har ingen nævneværdig effekt på det totale sygdomsangreb af svampen. Hvedebladplet er meget afhængig af klimaet, hvor år med varme og fugtige somre giver hurtig sygdomsudvikling. Figur 1. Hvedebladplets udbredelse i Danmark. = angiver fund af hvedebladplet i 21. Tabel 1. Oversigt over indsendte og indsamlede planteprøver med positivt resultat af hvedebladplet samt angivelse af sort og eventuel kommentar angående forfrugt og dyrkningspraksis. * = prøver indsendt af planteavlskonsulenter, øvrige prøver indsamlet ved kontakt med planteavlskonsulenter og landmænd samt i observationsparacellerne. Lokalitet Sort Kommentar Benslev (Dalmose) Stakado Direkte sået, 2. års hvede Benslev (Dalmose) Baltimore Direkte sået, 5. års hvede Christianssæde (Rødby) Abed 1. års hvede krydsning Christianssæde (Rødby) Cortez 1. års hvede Flakkebjerg Ritmo 1. års hvede Haderslev Ritmo Direkte sået, 2. års hvede Hillerød Cortez Observationsparaceller Hillerød Stakado Observationsparaceller Hjørring Ritmo 1. års hvede Holstebro Terra Observationsparaceller Holstebro Ritmo Observationsparaceller Humble (Langeland)* Ritmo 1. års hvede Nakskov Ritmo 1. års hvede Odder* Ritmo Direkte sået, 2. års hvede Odder* Stakado Direkte sået, 4. års hvede Silkeborg Ritmo Direkte sået, 2. års hvede Solrød* Ritmo Stevns Ritmo 2. års hvede Svendstrup (Ålborg) Cortez Direkte sået, 2. års hvede Thisted* Ritmo Direkte sået, 3. års hvede Sundeved Terra Sortsforsøg Viby Sjælland* Ritmo 3. års hvede Åkirkeby (Bornholm) Stakado Observationsparaceller Åkirkeby (Bornholm) Ritmo Observationsparaceller 14

18 Tiden mellem infektion og symptomfremkomst (latenstid) kan variere mellem 5 og 7 dage. Under optimale forhold, ved temperaturer på 2-28 C og perioder med høj luftfugtighed vil latenstiden være ca. 3-4 dage. Under optimale forhold kan hvedebladplet producere en ny sygdomscyklus hver 8. dag. Sammenlignet med septoriasygdommene kan hvedebladplet på grund af den korte latenstid udvikle sig mere epidemisk under optimale forhold. I figur 2 ses, sygdomsudviklingen af hvedebladplet på Ritmo samt temperatur og nedbør i den aktuelle periode. Først på sommeren hvor temperaturen endnu ikke var nået op omkring 2 C udviklede sygdommen sig ikke voldsomt, men så snart temperaturen nåede 2 C kombineret med fugtige forhold begyndte sygdommen at udvikle sig. I sidste del af juni og første del af juli var der gode forhold for hurtig sygdomsudvikling, idet der først i juli kom nedbør kombineret med dagtemperaturer mellem 25 og 28 C. Disse forhold gjorde, at latenstiden var nede på 3-4 dage. Resultatet af de optimale klimaforhold ses for alvor i den efterfølgende periode, hvor symptomerne udvikler sig til at dækket større bladareal. Temperatur (C) og Nedbør (mm) Dato Temperatur Nedbør 2. blad faneblad Figur 2. Udviklingen af hvedebladplet på henholdsvis faneblad og 2. blad i Ritmo, angivet som procent dækning, kunstig smitte 1 forsøg Abed 21. Udviklingen i temperatur ( C) og nedbør (mm) i samme periode er indført i figuren. Bedømmelser blev fortaget følgende dage: 12 juni (vs. 53), 25 juni (vs. 65), 7 juli (vs. 71), 12 juli (vs. 75) og 17 juli (vs. 83), hvor tal i parentes angiver vækststadium. Sortsresistens Anvendelse af resistente hvedesorter kan nedsætte smitten med hvedebladplet, idet resistente sorter producerer færre sporer end modtagelige sorter. I Tyskland har man i 1997 og 1998 undersøgt 96 hvedesorters modtagelighed for hvedebladplet ved kunstig smitte. Undersøgelserne viste, at der ikke var sorter der var fuldstændige resistente men, at der findes forskelle i hvedesorternes modtagelighed. I Danmark blev der i 21 undersøgt 39 hvedesorters modtagelighed for hvedebladplet i et forsøg med kunstig smitte ved Abed Fonden. Heraf var 21 dyrkede sorter eller sorter under afprøvning og de resterende var lovende Abed krydsninger. Der var et højt smittetryk med hvedebladplet i hele forsøget. Desuden forekom der ikke andre sygdomme i forsøget på nær en smule gulrust sidst på vækstsæsonen i de gulrustmodtagelige sorter. Af forsøgets resultater i tabel 2 ses tydelige forskelle mellem sorternes modtagelighed. I forsøget var de mindst modtagelige sorter Diabas, Senat og Stakado og de mest modtagelige Flip, Miller og Pirat. De øvrige sorter adskilte sig ikke væsentlig fra hinanden og var alle modtagelige Procent dækning Tabel 2. Vinterhvedesorters modtagelighed for hvedebladplet angivet som procent dækning af henholdsvis faneblad og 2. øverste blad, kunstig smitte - 1 forsøg Abed 21. Procent dækket bladareal Sort (vækststadium 63-66) Faneblad 2. blad Diabas 2 16 Senat 3 16 Stakado 3 16 Hattrick 4 24 Boston 5 25 Galicia 5 28 Travix 5 29 Cardos 6 4 Ritmo 7 26 Kris 7 24 Solist 7 26 Comet 8 21 Cortez 9 43 Hanseat 9 43 Wasmo 9 38 Asketis 1 24 Baltimore 1 31 Clarie 1 38 Pirat 13 5 Miller 15 5 Flip Betragtes nogen af de mest dyrkede hvedesorter i 21 er der næsten ingen forskel på modtageligheden hos Ritmo, Baltimore og Kris, hvor der specielt sidst på vækstsæsonen er samme modtagelighed (figur 3). Stakado hører derimod til en af de mindst modtagelige sorter og adskiller sig ved at være signifikant mindre modtagelig ved de sidste to bedømmelser i forhold til de øvrige fem sorter. De to nye sorter Solist og Senat er mere modtagelige end Stakado og ligger på samme niveau som de etablerede sorter Ritmo, Baltimore og Kris. Procent dækning af planten jun 7-jul 12-jul 17-jul Dato og vækststadium Stakado Solist Senat Kris Ritmo Baltimore Figur 3. Angreb af hvedebladplet på seks sorter ved kunstig smitte -1 forsøg Abed 21. Angreb angivet i procent dækning ved fire forskellige vækststadier. Det høje smittetryk i forsøget kan have været medvirkende til, at forholdsvise resistente sorter har udvist større modtagelighed end hvis der havde været et lavere smittetryk. Resultater fra Tyskland har vist, at sorter med forholdsvis lav modtagelighed kan udvise god resistens ved lavt smittetryk i forhold til højt smittetryk. 15

19 Hvad kan man i praksis gøre for at mindske risikoen for hvedebladplet? Jordbearbejdning og sædskifte Idet svampen overlever på halm- og stubrester er det vigtigt at mindske smitterisikoen til en efterfølgende hvedemark. Reduceret jordbearbejdning hvor der efterlades halm- og stubrester på jordoverfladen øger markant risikoen for hvedebladplet. Moniteringen viste, hvor stor betydning reduceret jordbearbejdning har på overførsel af smitte, da alle prøver stammende fra marker med direkte såning efter hvede viste forekomst af hvedebladplet. Dyrkningsmæssige foranstaltninger som pløjning eller sædskifte med minimum to år imellem hvede, vil kunne reducere mængden af primært smittestof i marken. Der vil dog stadig være mulighed for sekundær smitte fra nabomarker eller fra andre værtsplanter, som rug, triticale og adskillige græsarter, herunder kvik. Sortsvalg Effekten af sortsmodtagelighed er afhængig af de dyrkningsmæssige foranstaltninger i den enkelte hvedemark. Tyske undersøgelser har vist, at i marker med høj angrebsrisiko, som ved reduceret jordbearbejdning, vil selv en mindre modtagelig sort ikke kunne hindre udviklingen af hvedebladplet. Derimod vil en sort med lav modtagelighed være med til at forsinke spredningen af hvedebladplet under lave smittetryk. Skadetærskel På baggrund af svampens hurtige sygdomsudvikling under optimale forhold er skadetærsklen for hvedebladplet lav. I Tyskland har man, ud fra sprøjteforsøg på forskellige tidspunkter i sygdomsudviklingen, udarbejdet en skadetærskel for hvedebladplet. Bekæmpelsesbehovet begynder ved vækststadium 32, hvor angreb på de tre øverste blade med mere end 5% læsioner med sporedannelse udløser bekæmpelse. I læsionernes nekrotiske område kan man med lup (1-2 x forstørrelse) iagttage sorte sporebærere. I praksis kan det dog være vanskeligt at se sporebærerne, som kræver en god lup og nogen meget veludviklede og store læsioner. Hvis skadetærsklen ikke overskrides inden vækststadium 69, er behandling ikke nødvendig. Kemisk bekæmpelse Der er i Danmark endnu ikke foretaget nogen forsøg med afprøvning af forskellige midler mod hvedebladplet. Derfor er der i det følgende kun medtaget resultater fra Tyskland. Som det fremgår af tabel 3, er fungicidindsatsen i dette tyske forsøg væsentligt højere, end hvad man i praksis vil se under danske forhold. Ligeledes er der i de viste forsøg medtaget midler, som ikke er godkendt i Danmark. Af tabel 3 ses resultater fra et tysk forsøg, hvor der er afprøvet forskellige strategier mod hvedebladplet. Som det kan ses har timingen og middelvalg stor indflydelse på bekæmpelsen af hvedebladplet. Den sene sprøjtning giver den bedste effekt, hvilket stemmer godt overens med, at hvedebladplet netop optræder senere på vækstsæsonen. Tabel 3. Procent angreb af hvedebladplet i Kanzler ved forskellige doseringer og strategier mod hvedebladplet i hvede. Den væsentligste skadegører i forsøget var hvedebladplet. 1 forsøg Tyskland Kilde: Getreide 4 (2), Dosis (l/ha) % hvedebladplet Vs Vs. 37 Vs. 51 Vs. 87 Ubehandlet 13 Amistar 1. 8 Diamant* 1. 9 Amistar Diamant Diamant.6 Amistar Amistar.6 Amistar.6 + Amistar Pronto.6 Pronto.6 Note: * = ikke godkendt i Danmark Diamant = kresoxim-methyl+epoxiconazol, Pronto = Blanding af Folicur og Tern Tabel 4. Procent angreb af hvedebladplet på vs i Dekan efter 1 sprøjtning med forskellige midler samt angivelse af udbytte. Lavt smittetryk i forsøget. Gennemsnit af 2 forsøg Nordtyskland 21. Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein. Middel Dosis (l/ha) % hvedebladplet vs vs Ubehandlet Opus Top * Diamant Plus* Stratego*.7.9 Amistar.7.8 Note: * = ikke godkendt i Danmark. Hele forsøget blev behandlet med.3 l/ha Diamant Plus i vs Opus Top = epoxiconazol + fenpropimorph ( g/ha), Diamant Plus = kresoxim-methyl+epoxiconazol+fenpropimorph ( g/ha)), Stratego = trifloxistrobin+propiconazol ( g/ha) Tabel 5. Procent angreb af hvedebladplet på vs. 75 og vs. 77 i Ritmo efter 1 sprøjtning med forskellige midler samt udbytte. Højt smittetryk i forsøget. 1 forsøg Nordtyskland 21. Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein. Middel Dosis (l/ha) % hvedebladplet % hvedebladplet vs. 37 vs. 75 (1/7) vs. 77 (16/7) Ubehandlet Opus Top* Diamant Plus* Stratego* Amistar Note: * = ikke godkendt i Danmark. Hele forsøget blev behandlet med.3 l/ha Diamant Plus i vs Opus Top = epoxiconazol + fenpropimorph ( g/ha), Diamant Plus = kresoxim-methyl+epoxiconazol+fenpropimorph ( g/ha)), Stratego = trifloxistrobin+propiconazol ( g/ha) I tabellerne 4 og 5 er der vist procent angreb af hvedebladplet efter behandling med forskellige midler ved et henholdsvis lavt og højt smittetryk. Som det kan ses er der god effekt af henholdsvis Stratego, Amistar og Diamant Plus. Ved et kraftigt sygdomstryk udvikler hvedebladplet sig hurtigt, men forsøget i tabel 5 viser, at én sprøjtning på det optimale tidspunkt er nok til at hindre store angreb af sygdommen. 16

20 I figur 4 er der vist forskellige midlers effekt på hvedebladplet. Stratego er det produkt som har klaret sig bedst, mens der ikke er nogen forskel på de andre produkter bortset fra Opus Top, som i forsøget ikke har en tilstrækkelig effekt overfor hvedebladplet. Kan hvedebladplet blive et problem i Danmark? I de kommende år må det forventes, at hvedebladplet vil sprede sig, som det er sket i Tyskland og Sverige. Udbredt hvededyrkning samt anvendelse af modtagelige sorter, er begge faktorer der er med til at opformere hvedebladplet. En øget anvendelse af reduceret jordbearbejdning vil ligeledes være med til at opformere sygdommen, samt give gode muligheder for overvintring af smitte. Et egentlig problem for hvededyrkningen i Danmark kan hvedebladplet ikke forventes at blive, da der er effektive midler til bekæmpelse. Men i år med varme og fugtige somre kan der blive behov for bekæmpelse af hvedebladplet. Problemerne vil primært opstå i hvedemarker, hvor der er smitte tilstede, dvs. i flerårs hvedemarker og i marker hvor der er anvendt reduceret jordbearbejdning. Sammenlignet med septoria optræder hvedebladplet senere på vækstsæsonen, hvor sygdomsudviklingen sker hurtig på grund af høje temperaturer. Derfor kan hvedebladplet blive et problem i år, hvor der ikke udløses bekæmpelse mod septoria, men hvor der er gode muligheder for udvikling af hvedebladplet. Middel og dosis (l/ha) Opus Top.5 Opus Top 1. Diamant Plus*.7 Amistar.7 Gladio (Tilt+Tern+Folicur).6 Amistar + Agent (Zenit) (.5+.5) Amistar + Opus Top* (.5+.5) Stratego*.7 % hvedebladplet vs Faneblad % bekæmpelse 2 forsøg 2 Angreb i ubehandlet: 11% Figur 4. Procent bekæmpelse af hvedebladplet i hvede. Sprøjtet på vs. 49 (22/5) og bedømt på vs. 75 (3/7) i det ene forsøg og sprøjtet på vs.59 (31/5) og bedømt på vs.89 (18/7) i det andet. Bedømt på faneblad i begge forsøg. Gennemsnit af 2 forsøg fra Nordtyskland 2. Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein. Note: * = ikke godkendt i Danmark. Opus Top = epoxiconazol + fenpropimorph ( g/ha), Diamant Plus = kresoxim-methyl+epoxiconazol+fenpropimorph ( g/ha), Gladio = propiconazol+tebuconazol+fenpropidin (1+1+3 g/ha), Agent = propiconazol+fenpropidin (125+4 g/ha), Stratego = trifloxistrobin+propiconazol ( g/ha)

21 Goldfodsyge hvor skal der bejdses? Camilla Møller, KVL/Monsanto Crop Sciences Denmark A/S, Ghita C. Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter, Lise N. Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Hvornår skal man vælge udsæd bejdset mod goldfodsyge - er et hyppigt stillet spørgsmål siden midlet Latitude blev godkendt i vore nabolande. Latitude er på nuværende tidspunkt godkendt i England, Irland, Tyskland, Polen og Belgien og forventes godkendt i Danmark i 23. På grund af den lovlige import af bejdset udsæd er der allerede i år sået en del Latitudebejdset udsæd i Danmark. Bejdset udsæd skal vælges på lokaliteter, hvor der erfaringsmæssigt er stor risiko for goldfodsygeangreb en erfaring man kun opnår ved at følge udviklingen i marken ved jævnligt at udtage rodprøver igennem nogle sæsoner. Hvis man ikke har erfaring fra den enkelte mark, kan der foretages en risikovurdering ud fra kulturtekniske forhold. Både i Danmark og resten af verden er der foretaget en lang række forsøg, der belyser enkeltfaktorers indflydelse på udviklingen af goldfodsyge. Sygdomsudviklingen er fundet at være afhængig af mange faktorer. De faktorer der har størst betydning er sædskifte, såtidspunkt, jordtype og gødningstildeling. Med stor hjælp fra landmænd og konsulenter gennemføres der 3 år i træk (2-22) en monitering af goldfodsyge i Danmark. Moniteringsresultaterne anvendes til udvikling af en risikovurderingsmodel, hvor flere markfaktorer inddrages i en samlet analyse, og hvor der tillige tages højde for vejrforholdene i den enkelte region. Modellen forventes at kunne lette risikovurderingen for landmænd og konsulenter. Af figur 1 fremgår de 117 lokaliteter, der indgik i moniteringen i 2 og de 85 lokaliteter, der indgik i moniteringen i 21. Figur 1. Moniteringslokaliteter 2 (1) og 21(:). I efteråret 2 blev givet dispensation til afprøvning af midlet Latitude på 1 ha i Danmark. I moniteringen 21 indgik midlet således på ca. 1 ha hos hver af de 85 deltagende landmænd. Derudover indgik Latitude for andet år i Landsforsøgene og i anerkendelsesforsøgene hos DJF-Flakkebjerg. Bedømmelse af goldfodsygeangreb Goldfodsygeangrebet er i både forsøg og moniteringen opgjort i det såkaldte goldfodsygeindex beregnet efter bedømmelse af hver enkelt plante i en planteprøve indeholdende ca. 5 planter. Ved udtagning af planteprøver er det vigtigt at rodnettet beskadiges mindst muligt. Derfor bruges en spade, og overskydende jord fjernes forsigtigt. Rødderne skylles forsigtigt eller sættes i blød, hvorefter en bedømmelse let kan foretages på en hvid baggrund og i rigeligt lys. Bedømmelsen og beregningen af index foretages i vs. 75 efter skalaen og formlen i figur 2. Figur 2. Angrebsgrupper ved bedømmelse af goldfodsyge og formel til beregning af index. Monitering af goldfodsyge I begge moniteringsår blev der fundet angreb på stort set alle de medvirkende lokaliteter. Det gennemsnitlige index i 2 var 27, hvor det i 21 var 16. Denne forskel kan henføres til forskellige vejrforhold de to år. Sædskiftet er den faktor der har størst indflydelse på udviklingen af goldfodsyge. I begge moniteringsår indgik højrisikomarker, hvor hvede var forfrugt. I moniteringen 21 indgik en større andel af flerårig hvedemarker end i 2, hvorfor declineeffekten vurderes at kunne have påvirket angrebet i nedadgående retning. I moniteringen 21 fremgik det tillige, at der var det højeste index i anden års hvedemarker frem for marker med flere års kontinuerlig dyrkning af højrisikoafgrøder som hvede, byg og triticale. I moniteringsåret 2 var der et signifikant højere index i Jylland end på Fyn og Sjælland. I moniteringsår 21 var det højeste index at finde i det vestlige Jylland i Ringkøbing og Ribe amt, hvor vi også finder de letteste jorde. Figur 3 viser sammenhængen mellem goldfodsygeindex og jordtype i de to års monitering. Af figuren fremgår det, at risikoen begge år er størst på de lette jorde, men samtidig fremgår det, at angrebet ikke er udelukket på de svære jorde. Risikoen for udvikling af goldfodsyge i moniteringen 2 er fundet at være størst ved en tidlig såning (figur 4). I moniteringen 21 blev denne sammenhæng ikke fundet, hvilket kan henføres til mindre spredning mellem sådatoerne. 18

22 Goldfodsygeindex JB-nr 21 Figur 3. Gennemsnitligt goldfodsygeindex på forskellige jordtyper i moniteringen 2 og 21. Goldfodsygeindex Før den 2-9 Efter den 2-9 Sådato 2 21 Figur 4.Gennemsnitlige goldfodsygeindex ved forskellige sådatoer i moniteringen 2 og 21. Forsøg med Latitude Midlet Latitude har de seneste to år indgået i 42 forsøg under danske forhold, fordelt mellem DJF, LR og Monsanto. I figur 5 er de gennemsnitlige brutto- og nettomerudbytter ved forskellige angrebskategorier illustreret. Nettomerudbytterne er beregnet ud fra en pris på 4 kr. pr. hkg. Latitudebejdset udsæd. Det fremgår, at de største merudbytter opnås ved de kraftigste angreb, dog skal det bemærkes, at der er tale om en meget stor variation, som det også fremgår af min- og maxværdierne, der er anført i diagrammet. Hkg/ha ,8-2,2 +8,9-6,1 +14,7 +,8 +1,8-3,1 +13,9 +4,8 +1, +,9 <2 2-4 >4 merudbytte Goldfodsygeindex nettomerudbytte Figur 5. Gennemsnitlige brutto- og nettomerudbytter (hkg/ha) opnået ved anvendelse af Latitude-bejdse i 2 og 21 (42 forsøg).ved hver søjle er angivet min- og maxværdier. Jordtype og sådato er de to faktorer der har været fokus på i forsøg med midlet Latitude, idet disse faktorer foruden sædskiftet vurderes at have størst indflydelse på angrebet og dermed behovet for bejdsning. Jordtype Risikoen for goldfodsyge er størst på lette jorde, men angreb forekommer også på svære jorde (figur 3). Af figur 6 fremgår de gennemsnitlige udbytter i de 42 forsøg fordelt på de forskellige jordtyper. Det fremgår, at der gennemsnitligt opnås de største merudbytter på de letteste jorde, men det fremgår også, at merudbytter ikke kan udelukkes på de svære jorde. De senere års sammenlægning af marker til større enheder giver en stor jordtypevariation med stor udbyttevariation inden for den enkelte mark. Denne forskel kan eventuelt udlignes ved anvendelse af bejdsemidler mod goldfodsyge. Hkg/ha ,6 +3,1 +5, Jordtype -Latitude +Latitude Figur 6.Udbytte (hkg/ha) ved +/- Latitude på de forskellige jordtyper. Værdierne på grafen angiver de gennemsnitlige merudbytterne ved de forskellige jordtyper (42 forsøg). Sådato I landsforsøgene blev der i 2-21 gennemført en forsøgsrække der undersøgte effekten af Latitude ved 3 forskellige såtidspunkter. Det gennemsnitlige goldfodsygeindex i de 9 forsøg er opgjort i figur 7, hvor det største index fremkommer ved den tidligste sådato, hvor der tillige er den største indexreduktion. I figur 8 er de gennemsnitlige udbytter ved behandlet og ubehandlet forbundet - den tidlige såning resulterer således også i de største merudbytter. Ved at anvende Latitude fremgår det, at der kan opnås de samme udbytter ved en tidlig såning som uden behandling ved det optimale såtidspunkt (2/9-25/9). Normalt vil man ikke se en så ekstrem nedgang i udbyttet ved den tidlige såning. Dette kan eventuelt henføres til et meget lavt plantetal ved den tidlige såning. I forsøgsrækken blev der generelt ikke fundet kraftige angreb og heller ikke store merudbytter. Ved beregning af nettomerudbytterne ud fra de tidligere omtalte 4 kr. pr. hkg. udsæd vil det gennemsnitligt kun kunne betale sig at anvende bejdset udsæd ved den tidlige såning. Figur 9 viser lignende resultatet fra 133 engelske forsøg. Ved anvendelse af Latitudebejdset udsæd kan man således opnå en større fleksibilitet ved valg af såtidspunkt. 19

23 Goldfodsygeindex /9 2-25/9 1-15/1 Sådato - Latitude + Latitude Figur 7. Goldfodsygeabgreb ved forskellige sådatoer(9 landsforsøg 21). Hkg/ha ,7 (2,3) +2,6 (-1,4) 1-5/9 2-25/9 1-15/1 Sådato - Latitude + Latitude +1,3 (-4,3) Figur 8. Udbytte (hkg/ha) ved +/- Latitude ved forskellige sådatoer (9 landsforsøg 21).Værdierne ud for hver sådato angiver de gennemsnitlige brutto- og nettomerudbytter (). Hkg/ha /9-19/9 2/9-29/9 3/9-9/1 1/1-19/1 2/1-29/1 3/1-9/11 Sådato 28 - Latitude + Latitude Figur 9. Udbytter ved +/- Latitude (133 engelske forsøg). Værdien på grafen angiver antallet af forsøg ved hver sådato Dispensationsareal Det gennemsnitlige index for goldfodsyge på de ubehandlede arealer i 21 var 16, hvor det på de behandlede arealer var 11. Ud af de 85 landmænd der deltog i moniteringen indberettede 49 landmænd et høstresultat. Gennemsnitligt havde disse landmænd et merudbytte på 5 hkg/ha. Enkelte landmænd havde merudbytter på helt op til 2 hkg/ha og en gruppe på 18 landmænd havde bruttomerudbytter på 5-1 hkg/ha, som det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Lokaliteter i moniteringen grupperet efter bruttomerudbytte Merudbytte (hkg/ha) Antal lokaliteter < >1 6 Gældende for både forsøg og dispensationsareal var sammenhængen mellem goldfodsygeindex og merudbytte forskudt i 21 i forhold til 2. I 21 blev der således opnået større merudbytter ved samme indexværdier end i 2. Juli er en vigtig måned, når det gælder kernefyldning. Juli 21 var tørrere end juli 2, hvilket resulterede i en dårligere kernefyldning. Den reducerede rodmasse som følge af goldfodsygeangreb endte således med at få en stor indflydelse på udbyttet. Sæson 22 I sæson 22 indgår Latitude i en række Landsforsøg. Forsøgsrækken med forskellige arter og sådatoer fortsætter. I sæsonen sættes desuden fokus på næringsstoffer og den store variation der kan være i goldfodsygeangrebet i den enkelte mark, idet der gennemføres forsøg med Mn-bejdse og et stort stribeforsøg, hvor kvælstoftildelingen varieres. I stribeforsøget var det desuden et krav, at forsøgene blev placeret på lokaliteter med stor jordtypevariation. Tab som følge af goldfodsyge er generelt størst, hvor planterne mangler nogle af de essentielle næringsstoffer. Man skal, så vidt muligt, sørge for at N er tilgængeligt for planten igennem hele sæsonen, evt. ved opdeling af gødningstildelingen. 2

24 Skadetærskel for bladrandbiller i ærter Lars Monrad Hansen, Danmarks JordbrugsForskning Danmarks areal med bælgsæd til modenhed udgøres næsten udelukkende af markært. Arealet har de senere år været faldende, men med den stigende modvilje mod GMO-produkter herunder soya der er i den danske befolkning, vil det sandsynligvis betyde, at arealet med ærter vil begynde at stige igen. I ærter har vi tre betydende skadedyr: Ærtevikleren, ærtebladlus og stribet bladrandbille. Nuværende skadetærskel for stribet bladrandbille ligger på 1-2% angrebne planter ved ærternes tidlige vækststadium (GS 1-12), hvilket kan synes meget lavt. Tidligere har skadetærskelen ligge på ca. 5% angrebne planter. Det er derfor relevant at se lidt nærmere på denne skadetærskel med henblik på at få den fastsat lidt mere præcist. Stribet bladrandbilles biologi Bladrandbillerne overvintrer i hegn, skovkanter samt ikke mindst i græs-, lucerne- og kløvermarker. Når temperaturen passerer ca C normalt i maj måned, begynder de at flyve ind i ærtemarkerne. Den største indflyvning sker i vindstille vejr ved temperaturer på 2-25 C. Her begynder de deres ernæringsgnav på bladene ( billetklip ), og i løbet af de næste 1-2 måneder lægger hunnerne ca. 1 æg i jorden i nærheden af ærteplanterne eller direkte på planterne. Herefter dør de overvintrende bladrandbiller. Æggene lægges enkeltvis og klækkes alt efter temperaturen i løbet af 1½-3 uger, og larverne søger frem til rødderne, hvor de gnaver på de kvælstoffikserende rodknolde. I løbet af de næste 6 uger gnaver larverne løs inden de forpupper sig i jorden. Næste generation af biller kommer frem i slutningen af juli, og de flyver til vinterkvarteret i løbet af august. Der er således kun én generation om året. Skadevirkning Den første skade sker når bladrandbillerne begynder at gnave på bladene. Ud over at nedsætte det effektive bladareal og dermed fotosyntesen afsætter billerne også en toksisk forbindelse, som påvirker væksten af ærteplanterne negativt. Den næste og måske mest betydningsfulde skade sker når larverne kommer frem og begynder at gnave på bakterieknoldene. Kvælstoffikseringen kan her blive reduceret drastisk, og hvis der ikke er nok tilgængeligt kvælstof i jorden, vil udbytte blive væsentligt forringet. Der er i årenes løb lavet en del internationale undersøgelser til belysning af forskellige aspekter af den stribede bladrandbilles betydning som skadedyr i ærter. Desværre er der ikke nogen forsøg, som helt præcist kan fastsætte en skadetærskel. Imidlertid kan man på baggrund af de foreliggende undersøgelser samle så meget viden, at en realistisk skadetærskel kan konstrueres. Økonomisk skadetærskel udregnet som pct. udbyttetab Hvis vi regner med kr. 12,- pr. ha for en insekticidsprøjtning og kr. 75,- pr. hkg. markært, ligger den økonomiske skadetærskel på 1.6 hkg markært/ha. Med en gennemsnitsudbytte på ca. 35 hkg/ha udgør dette ca. 5% af gennemsnitsudbyttet. Som det senere vil fremgå, betyder en prisændring til eksempelvis kr. 11,- pr hkg. Markært og en skadetærskel på lidt over 3% ikke væsentligt for skadetærskelen. Betydningen af bladgnav Bladgnav betyder kun noget for udbyttet fra fremspiring og frem til ærterne er ca. 1 cm høje (GS 1-11). Engelske undersøgelser viser, at hvis 13% af bladarealet mangler giver dette et udbyttetab på 8%. 13% af bladarealet svarer til 5 gnav pr. plante på vækststadium 12. Pct. udbyttetab Antal gnav pr. plante Fig. 1. Sammenhæng mellem pct. udbyttetab og antal gnav pr. plante ved ærternes vækststadium 12. Et udbyttetab på 5% forekommer derfor ved 2 gnav pr. plante. Et så kraftigt angreb på dette vækststadium ses ikke så tit., og set i relation til den nuværende skadetærskel, som ligger på.2 gnav pr. plante, er der en stor difference. Det vil da også være meget sjældent, at en bekæmpelse udløses alene på grundlag skade forårsaget af bladgnav. Bekæmpelse udløses som regel på grundlag af skade forårsaget af larverne. Larvernes skadevirkning Flere udenlandske undersøgelser har vist, at der er en god sammenhæng mellem bladgnav ved planternes tidlige vækststadier og skade på rodknoldene i begyndelsen af blomstringsperioden. Ikke uventet er der altså en sammenhæng mellem forekomst af indflyvende biller og senere forekomst af antal larver. Larverne bider hul i rodknoldene og kravler ind i dem for at ernære sig af de rhizobiumbakterierne der findes i knoldene. Den kvælstoffikserende effekt er nu ødelagt i de skadede rodknolde, hvorved plantens vækst hæmmes Danske undersøgelser fra sidst i 8 erne udført af Eckholdt, Jensen og Ravn suppleret med engelske undersøgelser viser imidlertid hvilket niveau larverne gør skade på. Fra figur 2 kan man udregne, at ca. 2% skadede rodknolde forårsager et udbyttetab på ca. 5%. Engelske undersøgelser har vist, at 1 larve kan destruere 8% rodknolde. Et udbyttetab på 5% forårsages således af ca. 3 larver pr. plante. Økonomisk skadetærskel udregnet som forekomst af gnav Den stribede bladrandbille lægger i størrelsesordenen 1 æg. Dette sker i en to måneders periode. Nu forholder det sig imidlertid så heldigt, at der er en meget stor mortalitet på æg og det første larvestadium forårsaget af biller, edderkopper, svampe, indbyrdes konkurrence og en række andre faktorer. 21

25 Denne mortalitet beløber sig til omkring 8%, hvilket betyder, at der for hver bladrandbille netto bliver 2 larver eller ca. 3.3 larver pr. dag. Pct. udbyttetab Pct. skadede rodknolde Fig. 2. Sammenhæng mellem pct. udbyttetab og pct. skadede rodknolde. Hvis vi regner med 5 planter pr. m², skal der altså ca. 45 bladrandbilledage/m² til at frembringe de 15 larver. Bladrandbilledage er antal biller x antal dage de er der. En voksen bladrandbille laver i gennemsnit 1.1 billetklip pr. dag. De 45 billedage er derfor opnået ved ca. 41 gnav/m², hvilket igen er ca..82 gnav/plante. Vi skal imidlertid huske, at også hannerne gnaver uden at lægge æg, hvilket giver en økonomisk skadetærskel på ca. 1.6 gnav pr. plante. Udbyttetabet er afhængig af jordens kvælstoftilstand, og med rigeligt tilgængeligt kvælstof ligger den økonomiske skadetærskel noget over den her fundne. Bekæmpelsestærskel Ved 1.6 gnav pr. plante er skaden på 5% af udbyttet sket. En skade på 3% sker ved ca. 1 gnav pr. plante. Da billerne ikke nødvendigvis fordeler sig helt jævnt i marken, bør man anvende gennemsnitstal, og inden for de her anvendte prisområder på markært lyder bekæmpelsestærskelen: Hvis man på optælling af tilfældigt udvalgte ærteplanter finder gennemsnitligt mere end 1 gnav pr. plante, bør bekæmpelse foretages med et pyrethroid. Det skal understreges, at de anvendte data til konstruktion af ovennævnte skadetærskel er behæftet med nogen usikkerhed, og den anbefalede bekæmpelsestærskel skal ses som en størrelsesorden. Sammenligner vi med den nugældende bekæmpelsestærskel, er der sket mindst en 5-dobling, og i forhold til den bekæmpelsestærskel, som var gældende i 8 erne, er der sket en fordobling. Danske undersøgelser, som statistisk underbygger ovennævnte bekæmpelsestærskel, mangler endnu at blive udført. 22

26 Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel. Er det muligt? Lars Bødker og Bent J. Nielsen, Danmarks JordbrugsForskning Kartoffelskimmel På grund af risikoen for ødelæggende angreb af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) er det i konventionel kartoffelproduktion ofte nødvendigt at behandle kartofler intensivt med fungicider. I alt anvendes ca. 2% af det totale fungicidforbrug i kartofler, der kun udgør 1-2% af det totale danske landbrugsareal. Kartoffelskimlens store betydning afspejles ved, at fungicidanvendelsen i kartofler indbringer mellem 4-5 % af det samlede nettomerudbytte ved fungicidanvendelse i dansk jordbrug. Det store fungicidforbrug i kartofler har medført en række forskningsinitiativer, hvor målet er at reducere behandlingsfrekvensen uden at nedsætte kvaliteten af kartoflerne eller det økonomiske udbytte. For at reducere anvendelsen af fungicider i kartofler indenfor en kort tidshorisont, er det nødvendigt at indføre en integreret bekæmpelsesstrategi. Integreret bekæmpelse af kartofler I samarbejde med DJF, Afdeling for Plantevækst og Jord, blev der i 2-21 afprøvet integreret bekæmpelsesstrategier indeholdende et registreringsnet for primære angreb af kartoffelskimmel, en prognosemodel for daglige risikoværdier for kartoffelskimmel, sortsresistens, fungicidtype samt en dynamisk tilpasning af fungicidoser og intervaller. De enkelte beslutningskomponenter er samlet i et beslutningsstøttesystem Skimmelstyring TEST, der er under udvikling og tilgængeligt via Bekæmpelsesstrategierne har været afprøvet i forsøg på Forskningscenter Flakkebjerg, Borris Forsøgsstation, St. Jyndevad Forsøgsstation. Systemet er meget enkelt i sin udformning og tillader avleren eller konsulenten at justere systemet, så det reagerer mere eller mindre konservativt i forhold til en rutinestrategi. I de to år strategierne har været testet har det været muligt at reducere behandlingshyppigheden med 11-5% i forhold til ugentlige rutinebehandlinger afhængig af målesort og fungicidvalg (tabel 1). Kartoffelskimmel skal bekæmpes forebyggende Tidspunktet for bekæmpelse er meget vigtigt i forhold til infektionstidspunktet. I forsøg med små-parceller og kunstig udbringning af smitte har det vist sig, at de fleste fungicider på det danske marked har en meget høj virkning mod kartoffelskimmel, hvis de bliver anvendt forebyggende, dvs. før skimmelsporer lander på bladene. Hvis fungiciderne anvendes kurativt, dvs. efter sporene har inficeret bladene men før fremkomst af symptomer viser to års forsøg, at det kun er fungicider med indhold af en systemisk eller translaminær komponent, der har effekt (Tattoo, Acrobat WG). Der er ingen fungicider, der har egentlig virkning på etablerede angreb (helbredende), hvilket i praksis betyder, at bekæmpelsesstrategier skal bygge på behovsbestemte, forebyggende behandlinger. Anvendelse af translaminære og systemiske fungicider I de forsøg, hvor der blev undersøgt for fungiciders præventive og kurative effekt, viste det sig, at systemiske og translaminære fungicider udnyttes bedst, hvor der er risiko for infektion og dermed behov for en kurativ effekt. I tre forsøg ved henholdsvis Borris, St. Jyndevad og Flakkebjerg, blev det undersøgt om der er forøget effekt af at behandle med henholdsvis et systemisk og translaminær fungicid i en modtagelig sort (Dianella), netop i den periode, hvor der er konstateret skimmel i forsøgsmarken. Forsøget i Flakkebjerg viste, at der var en signifikant forbedret effekt af at bruge Tattoo i denne højrisikoperiode (data ikke vist), men som gennemsnit af de tre forsøg var der ingen signifikant forskel, når de forskellige fungicider blev anvendt i syv dages rutinestrategier (tabel 2). Det skal dog bemærkes, at en rutinestrategi med brug af,2 l/ha Shirlan gav en bemærkelsesværdig god bekæmpelseseffekt set i lyset af behandlingindeks. De høje skimmelprocenter ved nedvisning er udtryk for et ekstremt højt smittetryk i forsøgsmarkerne. Forsøgene kan derfor kun bruges til at sammenligne forskellige strategier i forsøg og er ikke direkte sammenlignelig med praksis. 23

27 Tabel 1. Procent skimmel på top og knolde, antal kørsler og behandlingsindeks, relative udbytte, nettomerudbytte i tre strategiforsøg vedr. behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel. Rutine Dithane NT og Shirlan er med henholdsvis 7 og 1 dage interval. Forsøg KF = forsøg i sorten Kuras ved Forskningscenter Flakkebjerg, Forsøg KB = forsøg i sorten Kuras ved Borris Fsg. st., Forsøg DB = forsøg i sorten Dianella ved Borris Fsg.st. % skimmel Fungicidbehandlinger Blad v. nedvisn. Knolde Antal kørsler BI Behandlinger KF KB DB KF KB DB KF KB DB KF KB DB Ubehandlet Rutine Dithane NT Rutine Shirlan , NegFry 7, Skimmelstyring - TEST ,5 8 Lsd (tabel 1 fortsat) Udbytte, rel Nettomerudbytte Behandlinger KF KB DB KF KB DB Ubehandlet Rutine Dithane NT Rutine Shirlan NegFry Skimmelstyring - TEST Lsd n.s. n.s. n.s n.s. n.s. n.s. Estimerede udgifter: 5 kr/hkg kartofler, 6 kr./kørsel, 43 kr./kg Dithane, 588 kr./l. Shirlan, Tabel 2. Skimmelangreb, udbytte og behandlingsindeks som gennemsnit i tre forsøg, hvor det blev undersøgt om der er forøget effekt af at behandle med et henholdsvis systemisk og translaminær fungicid i en modtagelig sort (Dianella) i netop den perioder, hvor der er konstateret skimmel i forsøgsmarken. % Skimmel Udbytte og merudbytte hkg/ha Behandling Blad v. nedvisning Gns. Fht. 1. Ubehandlet Rutine, Dithane, 2, kg ,7 3. Rutine, Shirlan,,2 kg ,8 4. Dithane/Tattoo/Dithane 2,/4,/2,kg ,3 5. Dithane/Acrobat/Dithane 2,/2,/2,kg ,1 Lsd 24,2 7,9 47,1 - - Behandlingsindeks Led 2 og 3: Rutinestrategi 7 dages interval, led 4-5: Som led 2og 3, men 2-3 første behandlinger er udført med Dithane, derefter to behandlinger med henholdsvis Tatoo og Acrobat efter konstatering af skimmel i området, derefter Dithane resten af sæsonen. Gns. er gennemsnit af alle skimmelbedømmelser. 24

28 Fusarium og toksiner Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Megen nedbør under blomstring og forsinket høst som følge af hyppig nedbør giver ofte et øget Fusariumangreb i korn og dermed et øget indhold af Fusariumtoksiner. En sen høst giver ofte også et højere vandindhold ved indlagring og dermed øget risiko for angreb af lagersvampene Aspergillus og Penicillium, fordi det er sværere at få kornet hurtigt nedtørret. I den forløbne sæson er det meste korn høstet rettidigt, men omkring 1-15 procent af kornet blev høstet sent eller ikke høstet. Der har derfor været flere spørgsmål om Fusarium og toksiner i korn end normalt. Flere andre svampe end Fusarium danner toksiner, hvorfor nogle af disse også er nævnt i det følgende. Fusarium i maltbyg er uønsket både pga toksiner, men også fordi Fusarium fører til overskumning af øl. Forskellige grupper af toksiner I tabel 1 ses en oversigt over hvilke svampe, som man oftest forbinder med toksiner i korn. Flere arter indenfor slægterne kan producere toksiner, og der kan produceres flere toksiner end de angivne. Det fremgår, at Fusarium er en marksvamp, men at den også godt kan være en lagersvamp, såfremt kornet ikke nedtørres tilstrækkelig hurtigt. For Fusariumtoksiner vurderes det meste toksin derfor at være dannet i marken. Aspergillus og Penicillium er lagersvampe. Penicillium verrucosum menes at være den eneste ochratoksinproducerende svamp under danske forhold. Undersøgelser ved Danmarks JordbrugsForskning i Foulum har vist, at Penicillium også kan smitte allerede i marken. Det meste ochratoksin vurderes dog at være dannet under lagring. Ochratoksin vurderes at være det potentielt alvorligste problem i relation til mycotoksiner i dansk produceret korn. Aflatoksin dannes under tropiske og subtropiske forhold og findes kun i importerede varer. Toksiner er generelt meget varmestabile, dvs er de dannet, er det svært at komme af med dem igen. Der findes flere toksinafgiftningsmidler på markedet som har varierende effekt. Svampene kræver ilt til vækst og toksinproduktion, men enkelte som f.eks Penicillium roqueforti har vækst ned til et iltindhold på,5 procent. Denne art findes ofte i gastæt lagret korn, specielt i forårs- og sommermånederne, hvor risikoen er stor for luftindslip i de halvtomme siloer. Arten kan danne en række toksiner. I tabel 2 ses en oversigt over symptomer, som de forskellige toksiner kan være årsag til. Grænseværdier for grise er angivet. Grise er generelt mere følsomme end andre dyregrupper se tabel 3. Der er endnu ikke fuld enighed om grænseværdierne for fusariumtoksiner, men der arbejdes i EU på at fastsætte fælles grænseværdier. Tabel 2. Oversigt over de mest kendte svampetoksiner, grænseværdier og giftvirkning. Kilde: Kongres for svineproducenter 21 Toksin Maks. indhold i Giftvirkning Vomitoksin Zearalenon T-2 toksin DAS fuldfoder ppm < 1 ppm a**) < 2 ppm b**) <,1-,25 ppm **) <8-1 ppm**) < 1 ppm Fodervægring, opkastning, nedsat tilvækst, diarré Polte/ungdyr: Hævede kønslæber og mælkekirtler. Søer: Manglende brunst og drægtighed, tidlig fosterdød, svagtfødte grise, abort. Nyfødte smågrise: Hævede og røde kønslæber. Fodervægring, opkastning, mave- og tarmblødning, mund- og hudlæsioner, nedsat tilvækst, diarré, nedsat immunitet, abort. Ochratoksin <,1 ppm **) Mugnefrose (lyse nyrer), øget vandoptagelse og urinering, nedsat tilvækst og foderoptagelse, nyre- og leverskader, nedsat immunitet (evt. død) Aflatoksin B1 <,1 ppm a *) <,2 ppm b *) <,5 ppm c*) Nedsat tilvækst, øget foderforbrug, fedtlever, ødelagte leverceller, ondartede svulster, nedsat immunitet *) Er beskrevet i Bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 346 af 3. juni 1993 **) Skal opfattes som vejledende grænser ved opfodring af eget korn a) Fuldføder til små svin, b) Fuldfoder til store svin, c) Ublandede foderstoffer Tabel 3. Vejledende grænseværdier for indhold af toksiner i fodermidler, ppm. (Kilde: DLG-Mitteilungen, 2). Dyr DON ZEA Søer og slagtesvin 1,,25 Polte 1,,5 Kalve, ikke drøvtyggende 2,,1 Kvier og malkekøer 5,,5 Slagtekvæg 5, * Høns 5, * *) Efter den nuværende viden er en grænseværdi ikke nødvendig, da de normalt forekommende mængder ikke forårsager skade. Tabel 1. Toksindannende svampe i korn. Svampeslægt Opformeres hovedsagelig Trives ved, vandpct. Danner flg. toksiner Fusarium (F. culmorum, F. graminearum, F. poae, F. tricintum m.fl) I marken Ned til Vomitoksin (= deoxynivalenol = DON), nivalenol, zearalenon, Fusarenon-X, 3 acetyl deoxynivalenol, T-2 toksin, DAS m.fl. (Kaldes bortset fra zearalenon - under et ofte for trichothecener) Penicillium verrucosum På lager Ned til 16 Ochratoksin A Aspergillus flavus, A. parasiticus På importerede råvarer - Aflatoksin 25

29 De fleste symptomer på forgiftninger er ikke særlig karakteristiske, og det kan være svært at afgøre, om problemerne skyldes svampetoksiner eller andre forhold ( fejlfodring, klimafejl, infektioner o.lign). Alle slagtesvin i Danmark kontrolleres på slagtelinien for forekomst af forandrede nyrer (mugnefrose). Afhængig af indholdet af ochratoksin kasseres hele slagtekroppen eller kun organerne. Især efter fugtige år ses høje kassationsprocenter. I 1988 året efter det fugtige år var kassationsprocenten høj. Her blev 452 slagtesvin totalkasseret p.g.a. ochratoksin. Analyser af hvedekerner ved Plantedirektoratet har også vist, at der især findes meget Fusarium på kernerne efter år med meget nedbør i juni-august. Nedbør under blomstring fremmer også Fusarium. I tabel 4 ses, hvilket indhold af vomitoksin og ZEA som DLG har fundet i hvede de senere år. Det fremgår, at i 21 lå indholdet af DON over grænseværdien på 1ppb (=1ppm=1mg/kg) i 5 prøver. Ved formaling til mel halveres indholdet af Fusariumtoksiner. I foderblandinger til grise indgår skaldelene også men hvede udgør typisk kun 7 procent af indholdet. Analyser for toksiner udføres i Danmark af Bioteknologisk Institut og af Steins Laboratorium. Fusarium i maltbyg Det er ikke fuldt klarlagt, hvorfor Fusarium kan føre til overskumningsproblemer i øl. Overskumning kan også forårsages af andre svampe end Fusarium f.eks af lagersvampene Aspergillus og Penicillium, men så vil byggens spireevne være så påvirket, at den kasseres pga lav spireenergi. Fusariumangreb nedsætter ikke nødvendigvis spireevnen, hvorfor det er nødvendigt at undersøge kernerne for Fusarium eller stofskifteprodukter fra svampen for at hindre problemer med overskumning. De danske malterier benytter hertil den såkaldte Carlsberg test. Denne test er en specifik immunologisk test (Elisa-test). Ved testen fremkommer en gul farvereaktion. Jo mere gul jo kraftigere angreb. Farvereaktionen aflæses i enheder. Nedenfor ses, hvordan farvereaktionen tolkes. Uanset antallet af enheder gælder det, at der ikke må være anmærkninger til kornets udseende og lugt. Antallet af enheder Bemærkninger Under 2 Byggen godkendes 2-4 Byggen godkendes kun, såfremt spireevnen er høj Over 4 Byggen godkendes normalt ikke, evt. kan der udtages en ny prøve af partiet, som undersøges Toksiner i økologisk korn Indholdet af Fusariumtoksiner i økologisk og konventionel korn varierer tilsyneladende ikke. Derimod har Fødevaredirektoratets overvågningssystem i perioden vist, at økologisk rug indeholder mere ochratoksin end konventionel rug. Årsagen hertil er ikke fuldt klarlagt, men det vurderes at en bedre håndtering af økologisk korn i forbindelse med nedtørring vil nedsætte problemet væsentligt. Hvad kan landmanden gøre? Lagersvampene kan landmanden reducere til et minimum ved at tørre kornet ned til lagerfasthed så hurtigt som muligt. I tabel 5 ses en driftsvejledning for lagertørringsanlæg. Det fremgår, at det er vigtigt ikke at have for stor lagerhøjde ved høst af vådt korn. Endvidere er det vigtigt ikke at tilsætte for meget varme, da der herved kan dannes kondens mellem det nederste meget tørre korn og det øverste fugtige korn. Herved kan også dannes et tæt lag, som luften kun vanskeligt kan trænge igennem. Endelig er det vigtigt at have tilstrækkelig blæserkapacitet. Tabel 4. Indhold af DON og ZEA, ppb i hvedeprøver analyseret ved hjælp af ELISA hos DLG i (Kilde: Jan Marx Rasmussen, DLG) DON Antal pr. år Antal pr. år ZEA < > >1 1 5 I alt Tabel 5. Driftsvejledning for lagertørringsanlæg. (Kornbehandling, Landskontoret for Bygninger og Maskiner). Kornets vandindhold Under 2% 2-22% 23-24% Over 24% Lagtykkelse Maks. 3, m Maks. 2,5 m Maks. 2, m Maks. 1,5 m Tørring uden varme Blæser kører i dagtimerne efter ligevægtskema, dog min. 2 timer Blæser kører i døgndrift, indtil kornet føles levende i toppen. Derefter i dagtimerne. Hygrostatstyret blæser Hygrostat stilles på 65% Hygrostat stilles på 85% i de første dage, derefter 65%. Let opvarmning u/automatik Varme tilsættes kl. 2-8 samt Ingen varmetilsætning, før kornet føles levende i toppen. om dagen efter ligevægtskema. Let opvarmning m/hygrostat i Hygrostat stilles på 65%. Blæseren kører uafbrudt, indtil kornet er tørt. hovedkanal Korntemperatur Korntemperaturen følges i hele lagringsperioden. Der blæses med kold natteluft, når lufttemperaturen er 5 C under korntemperaturen. 26

30 Det kan nævnes, at man ved Danmarks JordbrugsForskning, Bygholm i 2 har udført forsøg med tromletørring af byg og hvede. Det var her muligt at reducere mængden af Fusarium samt skimmel- og gærsvampe på kornkernerne, specielt ved høj tørretemperatur (6 65 C). Den mikrobiologiske kvalitet af kornet kunne her forbedres væsentligt uden at skade de øvrige kvalitetsparametre for maltbyg og brødhvede. Metoden er dog ikke tilpasset praksis, hvor det kan være sværere at styre temperaturen, så spireevnen ikke nedsættes. Mht Fusarium, så er det også stofskifteprodukter fra svampen, der forårsager skumningsproblemerne, og en stor del af disse er ofte dannet før høst. Det kan endvidere nævnes, at frarensning af de mindste kerner i forsøg har vist sig at reducere angrebet af Fusarium. Marksvampene kan landmanden kun påvirke i et begrænset omfang, da klimaforholdene i vækstsæsonen er af afgørende betydning for angrebene. Jo fugtigere vækstsæson, jo kraftigere angreb af Fusarium. I Danmark vurderes der at være Fusarium-år i et år ud af omkring 8-1 år. Forebyggelse af Fusarium Følgende forhold fremmer Fusariumangreb: Høst af korn med høj vandprocent og langsom nedtørring (utilstrækkelig tørringskapacitet). Dyrkning af modtagelige sorter - se figur 1. Krises modtagelighed er pt usikker. Sorten har været næsten ligeså modtagelig som Ritmo i tyske forsøg. Forsøgene i figur 1 har været indledende screeningsforsøg i spandeforsøg (semifield). Forsøgene er videreført som parcelforsøg i år og med flere sorter. Der udføres kunstig smitte. I andre forsøg har der været en rimelig god sammenhæng mellem angreb af Fusarium og indhold af toksiner se figur 2. I disse forsøg var korrelationskoefficienten,86. Der har også været en god sammenhæng mellem Fusariumangreb og strålængde se figur 3. Forædlerne oplyser dog, at der fremover også vil komme kortstråede sorter på markedet, som har en rimelig god resistens mod aksfusarium. Dyrkning af hvede med forfrugt majs eller hvede. Pløjefri dyrkning af hvede efter forfrugt majs eller hvede. Lejesæd. Figur 1. Angreb af aksfusarium i forskellige sorter, semifield forsøg med kunstig smitte (DJF, 21) 18 DON-indhold (mg/kg) Piko Dream Petrus Bussar d Greif Contra Ritmo Hanseat Aksangreb i pct. Figur 2. Sammenhæng mellem angreb af aksfusarium og indhold af toksinet DON (deoxynivalenol) i kernerne (tyske forsøg). Angrebet aksareal, pct Tarso Toronto History Atlantis Piko Strålængde, cm Olivin Dream Petrus Bussard Figur 3. Sammenhæng mellem strålængde og angreb af aksfusarium, 54 sorter, (tyske forsøg). Toni 27

31 Betydningen af svampebekæmpelse Svampebekæmpelse har kun mindre effekt mod aksfusarium. Der er udført talrige forsøg, der belyser dette emne. Folicur har bedst effekt mod aksfusarium. I forsøgene i figur 1 er der anvendt fuld dosering af Folicur, og sprøjtetidspunktet har været optimal, fordi der er udført kunstig smitte, og sprøjtningen har derfor kunnet placeres rigtigt. Forsøgene kan derfor ikke overføres til praktiske forhold. Andre forsøgsresultater ses i figur 4. I praksis anbefales det ikke at bekæmpe aksfusarium, fordi Folicur har for dårlig effekt, når der anvendes nedsatte doser, ligesom smitten under praktiske forhold ikke kun sker på en enkelt dag. Smitten sker ofte omkring blomstring. Det er endvidere svært at afgøre, om der i det pågældende år bliver et Fusarium-år (ca 1 år ud af 8-1 år). I forsøg er det undersøgt hvilken effekt blandingen af Amistar og Folicur contra ren Amistar har på indholdet af vomitoksin og nivalenol se tabel 6. Det fremgår, at der er en tendens til lavere indhold ved at bruge blandingen til aksbeskyttelse. Denne blanding anvendes også i meget stort omfang til aksbeskyttelse i praksis (ca. 75 procent af tilfældene i 21). Figur 4. Folicur mod aksfusarium, 35 forsøg, , (Bayer). Tabel 6. Gennemsnitligt indhold af DON og NIV i kerneprøver (mikrogram/kg) fra 16 hvedeforsøg. (Landsforsøg og DJF-forsøg 2) Behandling DON Standardafvigelse DON Antal forsøg med højeste DON NIV Standardafvigelse NIV Antal forsøg med højeste NIV Ubehandlet 163 a a 26 8 Folicur * 14 a b 16 1 Amistar 195 a a 2 3 Amistar + Folicur 116 a 91 2 a 21 Pr>F Lokalitet,1 Fungicid,21 *) indgik kun på 15 lokaliteter. Opus indgik på en lokalitet. Pr>F,1,5 28

32 Ukrudtsbekæmpelse strategier i 22 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Vintersæd Behandlingsindeks og måltal For vinterhvede er der udført beregninger af behandlingsindeks for 832 bedrifter i både høstår 2 og 21. Disse bedrifter, som har fået rådgivning om, hvordan behandlingsindeks kan reduceres, havde i høstår 2 i gennemsnit et BI for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede på 1,3, som blev reduceret til,9 i 21. Måltallet er som bekendt 1,2. Selv om de 832 bedrifter sikkert ikke er repræsentative for landet som helhed, og selv om lagerbeholdningerne ikke er hundrede procent afstemt, demonstrerer udviklingen dog klart, at det er muligt at holde sig under måltallet for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. Hidtil har opskriften været at løse så mange problemer som muligt ved en passende efterårsindsats og herefter kritisk vurdere behovet for opfølgning i foråret, evt. med meget lav dosis af minimiddel. Strategi i 22 Hussar er som forventet blevet godkendt af Miljøstyrelsen som afløser for IPU. Midlets bredspektrede effektprofil betyder, at der åbnes for helt nye bekæmpelsesstrategier i vintersæd. I forsøgene er opnået effekter som lover for et middel, der ofte vil kunne anvendes i en stærkt reduceret dosis, ikke mindst, hvor Hussar anvendes som opfølgning på en efterårsindsats med lav dosis. Tabel 1 viser den nødvendige dosis, som vil blive anbefalet af Planteværn Online/PC-Planteværn. Tabel 1. Planteværn Online. Beregnet dosis af Hussar i hvede ved forskellig ukrudtstæthed. Sprøjtning tidligt forår på ukrudt med 5-6 blade. 2 g Hussar = 1 BI planter pr. m planter pr. m 2 Ukrudtsart Effektkrav (%) Dosis g/ha Effektkrav (%) Dosis g/ha Alm. rapgræs Burresnerre Enårig rapgræs Forglemmigej IB Fuglegræs Hanekro Hyrdetaske Kamille Rajgræs Stedmoder Tvetand Valmue Vindaks Ærenpris Effekt utilstrækkelig, IB = Ingen behandling I Nordtyskland er Hussar afprøvet i markforsøg i to doser (tabel 2). Der er her opnået meget høje effekter på linie med resultaterne i de danske forsøg. Også Monitor bliver et interessant middel at anvende som opfølgning af en efterårsindsats. Monitor er ikke mindst interessant på grund af midlets effekt mod kvik samt gold og blød hejre. Tabel 2. Bekæmpelseseffekt (%) af Hussar i vinterhvede i nordtyske forsøg (bedømmelse af pct. dækning i juni). Antal forsøg i ( ). Kilde: Versuchsbericht 21. Ukrudtsart Dosis, gram pr. ha 15 2 Burresnerre 97 (3) 99 (3) Fuglegræs 99 (9) 99 (7) Kamille 1 (6) 1 (5) Stedmoder 72 (8) 9 (6) Vindaks 94 (1) 97 (8) Tabel 3 viser Monsantos anbefalinger baseret på såvel danske, svenske og andre europæiske forsøg. Kommende års forsøg og anvendelse i praksis vil udbygge erfaringerne med reduceret dosis. En pil ( ) angiver, at dosis i praksis kan forventes at blive lavere. Tabel 3. Doseringsforslag af Monitor mod forskellige ukrudtsarter i vinterhvede. 12,5 g pr. ha 18,75 g pr. ha 25 g pr. ha (2 x 12,5 g) Vindaks Alm. rapgræs Hyrdetaske Agersennep kolonne 1 plus Fuglegræs Kamille Burresnerre Forglemmigej Lægejordrøg Kvik kolonne 1 og 2 plus Gold og blød hejre Kornvalmue (flyvehavre+rajgræs) Der kan udpeges et eller flere basismidler, som normalt bør vælges mod en ukrudtsart. I tabel 4 ses basismidlerne dels ved efterårsbekæmpelse og dels ved forårsbekæmpelse. Med Hussar og Monitor på markedet bliver der muligheder for at reducere eller undlade bekæmpelse om efteråret. Tabel 5 giver forslag til forskellige strategier i forhold til ukrudtsbestandens sammensætning. Det er naturligvis ikke muligt at angive alle de mange kombinationer mod forskellige ukrudtsbestande. Da hverken Hussar eller Monitor er specialister mod enårig rapgræs og agerrævehale, er det vigtigt, at bekæmpelsen af disse arter foretages om efteråret med Boxer/Stomp og Primera Super. Vindaks kan bekæmpes effektivt med både Hussar og Monitor. Der er imidlertid tre forhold som betyder, at det på en del arealer vil være en fordel at bekæmpe vindaks om efteråret. For det første optræder vindaks ofte sammen med enårig rapgræs. For det andet kan der være risiko for, at der ikke kan køres på arealet tilstrækkeligt tidligt til, at vindaks ikke koster et udbyttetab inden bekæmpelsen. Endelig vil der i mange tilfælde kunne opnås en billigere vindaksbekæmpelse med Boxer. Mod tokimbladet ukrudt vil halv dosis DFF/Oxitril, ca. 11 kr. pr. ha, ofte give tilstrækkelig effekt. Om nødvendigt suppleres med lav dosis af Hussar mod vindaks, kamille og burresnerre. Generelt vil opfølgning om foråret mod kamille, fuglegræs og burresnerre billigst kunne ske med de hidtidige midler, idet omkostningen til kemikalier oftest kan holdes på 5-9 kr. pr. ha. 29

33 Tabel 4. "Basismidler" mod forskellige ukrudtsarter i vinterhvede Dominerende ukrudt Basismiddel efterår Basismiddel forår Agerrævehale, flyvehavre Primera Super Primera Super Alm. rapgræs Boxer Hussar, Monitor Burresnerre Boxer, DFF (opfølgning forår er ofte nødvendig) Starane 18/Tomahawk, Synergy, Gratil, Ariane Super, Hussar, Monitor Enårig rapgræs Boxer, Stomp (bekæmpelse bør normalt Hussar ske efterår) Fuglegræs Alle aktuelle midler har god effekt Alle aktuelle midler, dog ikke Oxitril Gold hejre, blød hejre Ingen Monitor, split-sprøjtning Kamille, korsblomstret ukrudt Express, Oxitril Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Monitor Kornblomst Express, Oxitril Oxitril + Express, MCPA (fra st. 3) Kvik Glyphosat i stub Monitor Snerlepilurt, forårsfremspiret - Starane 18/Tomahawk, Hussar Stedmoder DFF, Stomp DFF, Ally Tvetand Alle aktuelle midler har god effekt Synergy, Ally Valmue Stomp Ally, Express, Harmony Plus, Hussar Vindaks Boxer (bedst langtidseffekt), Stomp Hussar, Monitor Tabel 5. Forslag til bekæmpelsesstrategier om foråret med Hussar (hvede, rug, triticale) og Monitor (hvede). Løsning Dosis Behandl. Ca. pris Ukrudtsbestand* g/l/tab pr. ha indeks kr. pr. ha Tidligt forår stadium Hussar + Actirob 7 +,5, Vindaks, rajgræs, burresnerre, kamille, fuglegræs, korsblomstret ukrudt, valmue Hussar + DFF + Oxitril + spredemiddel 7 +,3 +,15, stedmoder, ærenpris Monitor + Express + spredemiddel 12,5 +,5 +,2,82 ca. 25 Monitor + Express + spredemiddel 18,75 +,5 +,2 1,1 ca kvik, burresnerre Forår stadium 3 Hussar + Actirob 1 +,5,5 231 Vindaks, rajgræs April- maj stadium 3-31 Hussar + Actirob ,5,5-, Vindaks, kamille, fuglegræs, korsblomstret ukrudt Vindaks, rajgræs, burresnerre, kamille, fuglegræs, korsblomstret ukrudt, valmue Hussar + DFF + Oxitril ,3 +,8-1, stedmoder, ærenpris spredemiddel,15 Supplering behandling som opfølgning på efterårsbekæmpelse Hussar + Actirob ,5, Ally 5-1 g,17-, * Fed skrift = meget god effekt, alm. skrift = god effekt Rajgræs, vindaks, burresnerre, kamille, fuglegræs, korsblomstret ukrudt (Boxer efterår) Kamille, fuglegræs, korsblomstret ukrudt, tvetand Burresnerre Mange vintersædsmarker er blevet sprøjtet med Boxer og/eller DFF/Oxitril i lav dosis i efteråret 21. Disse behandlinger har tilstrækkelig effekt mod en række ukrudtsarter uden forårsopfølgning. Effekten ved høst af 1 og 2 l Boxer pr. ha i kombination med,1 l Flexidor pr. ha mod burresnerre har været henholdsvis 77% og 86% i 19 landsforsøg uden forårsopfølgning. Til sammenligning var effekterne af 2 l IPU pr. ha kombineret med,4 eller,8 l Starane 18 pr. ha henholdsvis 91 og 1%. I 6 landsforsøg 21 gav,5 l/ha DFF +,25 l Oxitril pr. ha 75% effekt mod burresnerre. Effekten blev ved supplering med,25 l Starane 18 pr. ha om foråret forøget til 8%. I samme forsøgsserie blev også afprøvet rene forårsløsninger i form af Synergy og Gratil, der begge gav bedre effekter mod burresnerre, men også lavere nettomerudbytter. Et relevant spørgsmålet er derfor, hvilken forårsopfølgning der er bedst mod burresnerreplanter, der er svækkede af efterårsbehandlingen med Boxer og/eller DFF. Forsøg med middelsammenligning har vist, at Starane 18, Synergy, Gratil, Hussar og Monitor alle giver en effektiv bekæmpelse af burresnerre om foråret. Synergy, Gratil, Hussar og Monitor har ikke de store temperaturkrav og kan derfor anvendes tidligt fra april, medens Starane 18 skal anvendes senere i maj. På grund af de voldsomme afgrødeskader forårsaget af sen anvendelse af Synergy i 21, indskærpes det stærkt, at midlet senest anvendes i afgrødens stadium 37, hvor fanebladet bliver synligt. 3

34 Tabel 6. Løsningsforslag til bekæmpelse af burresnerre i vintersæd ved opfølgning af efterårsbehandling med lav dosis Boxer og/eller DFF/Oxitril. Hussar i hvede, triticale og rug. Monitor kun i hvede. Middel Dosis pr. ha Ca. pris. kr. pr. ha BI Ukrudtsarter udover burresnerre Hussar + Actirob 5-1 g +,5 l ,25-,5 Rajgræs, vindaks, kamille, fuglegræs, hanekro, spildraps, m.fl. Monitor + spredemiddel 1-15 g 18-27,46-,69 Vindaks, kamille, fuglegræs Gratil + Isoblette 1 g +,4 l 115,5 Hyrdetaske, forglemmigej, (kamille) Synergy 5-75 g 72-18,53-,79 Kamille, fuglegræs, forglemmigej, hanekro, snerlepileurt, spildraps, valmue m.fl. Starane 18,3-,5 l 78-13,38-,62 Fuglegræs, forlemmigej, hanekro, snerlepileurt, vejpileurt Tabel 7. Effekt af udvalgte behandlinger på alm. og ital. rajgræs, vurderet ved optælling 21 dage efter forårssprøjtning og ved visuel bedømmelse af biomasse på samme tidspunkt. Behandling % Effekt på alm. rajgræs % Effekt på ital. rajgræs Rajgræs-biomasse, 2 forsøg 4 forsøg vurderet, 6 forsøg Ingen ukrudts-bek. 1 St l Boxer St. 1-11,25 l Oxitril +,5 l DFF, April,2 kg Hussar +,4 l Isoblette St l Boxer +,25 l Oxitril, April,2 kg Hussar +,4 l Isoblette Tabel 8. Effekt af Boxer og Stomp på enårig rapgræs og vindaks ved forskellige doseringer. Tallene viser gennemsnitlig effekt, og i parentes antal forsøg. angiver manglende data. Kilde: Data fra landsforsøg Middel Art Stadium Dosis, l/ha 1, 1,5 2, 3, Boxer Enårig Rapgræs (7) 95 (13) (38) 86 (4) 88 (14) 91 (55) (15) (4) (6) 85 (1) 63 (4) 9 (16) (2) 88 (6) (5) 73 (1) - Boxer Vindaks (2) 96 (3) (22) 9 (21) 92 (59) 94 (26) (2) (6) - 96 (7) (4) 66 (2) (6) - Stomp Enårig Rapgræs (6) (26) - 9 (58) (6) - 69 (8) (7) (12) - Stomp Vindaks (8) - 76 (15) (2) (2) (2) - I tabel 6 er angivet nogle løsningsmuligheder mod burresnerre ved opfølgning af en efterårsindsats med Boxer og/eller DFF. Effekt af Hussar på rajgræs-arter I 21 er der gennemført 6 forsøg med Hussar til rajgræsbekæmpelse i vintersæd. I to af forsøgene optrådte der alm. rajgræs og i de resterende 4 italiensk rajgræs pr. m 2. Tabel 7 viser resultater af udvalgte behandlinger på de to rajgræsarter, og det ses at effekten af Hussar har været ens på de to arter. Tidspunkt for bekæmpelse efterår Gennem de seneste 8 år er effekten af Boxer og Stomp anvendt om efteråret i vintersæd belyst i en lang række landsforsøg. Tabel 8 viser effekten af de to midler mod enårig rapgræs og vindaks ved forskellige doseringer udbragt på forskellige afgrødestadier. Der er udvalgt forsøg, hvor midlerne er anvendt alene eller sammen med en partner, som ikke vurderes at have effekt mod de to græsarter, og hvor antagonistisk effekt ikke er påvist. Af tabellen ses, at effekten af midlerne ikke er særligt afhængig af afgrødens udviklingstrin og dermed ukrudtets størrelse. 31

35 Tabel 9. Tider for bekæmpelse af ukrudt i vintersæd. 12 landsforsøg 2-1 (se også Oversigt over Landsforsøgene 21, tabel 82, side 76). LSD=3,. I 2 er DFF+Oxitril afprøvet som Quartrol. Behandling Ukrudt forår, planter/m 2 Udbytte og merudb., Nettomerudbytte, Græsukrudt Tokimbladet hkg/ha hkg/ha Ubehandlet ,9 - Lige efter såning 2 l Boxer + 1 l Stomp , 3,1 St l Boxer + 1 l Stomp , 5,1 St l Boxer +,15 l Oxitril +,3 l DFF ,3 7, St l Boxer, Marts-april 15 g Ally ,8 5,3 St l Boxer +,15 l Oxitril +,3 l DFF ,9 7,6 St l Boxer +,25 l Oxitril +,5 l DFF* ,3 6,4 St l Boxer, Marts-april 15 g Ally ,9 5,4 *) I 2 var dosen af DFF+Oxitril i Quartrol ca. 2% højere. Til sammenligning har Danmarks JordbrugsForskning udført semifield-forsøg med Boxer og Stomp, som viser at effekten af Stomp aftager mere end effekten af Boxer med stigende ukrudtsstørrelse på sprøjtetidspunktet. Disse forsøg har sammenholdt med landsforsøgene og afprøvningsforsøgene resulteret i, at de doseringer, som PC-Planteværn/Planteværn Online er ændret fra og med 21. I 2-1 er der udført i alt 13 landsforsøg, hvor tider for bekæmpelse af en- og tokimbladet ukrudt i vintersæd er sammenlignet. Forsøgene er sammendraget i tabel 9. Disse forsøg har heller ikke vist nogen sikre effekter hverken på ukrudtet eller på nettomerudbyttet ved at behandle med Boxer+Stomp eller Boxer+DFF/Oxitril i stadium sammenlignet med stadium En konklusion har dog været, at det ikke har betalt sig at udsætte bekæmpelsen af tokimbladet ukrudt til om foråret, idet forsøgsled behandlet med Boxer efterår og Ally forår har givet mindre nettomerudbytter end led behandlet med Boxer + DFF/Oxitril efterår. Vårsæd Behandlingsindeks og måltal Behandlingsindeks for 2 og 21 i vårbyg er opgjort for 929 bedrifter, der i 2 havde et gennemsnitligt BI på,8 for ukrudtsbekæmpelse. I 21 er der tale om en svag reduktion til,76, men måltallet på,7 er stadig ikke nået. Her synes der at være en informationsbarriere, som forhindrer udnyttelse af de mange års resultater fra landsforsøgene, som viser at halv til kvart dosis i langt de fleste tilfælde har været økonomisk fordelagtigt i forhold til hel dosis. Hvad er årsagen til dette misforhold? Nogen vil hævde, at det stigende behov for indsats mod rodukrudt er med til at holde behandlingsindekset på et højt niveau, og grovvarebranchen har da også rapporteret om et øget salg af MCPA i høstår 21. Andre årsager til misforholdet kan være, at middelvalget ikke i tilstrækkelig grad afspejler den ukrudtsflora, der skal bekæmpes, problemer med at sprøjte rettidigt med lav dosis, eller hævntogter/omsprøjtninger, som i hvert fald visse steder har været med til at trække behandlingsindeks op, både i 2 og 21. Hussar er godkendt i vårbyg. I vækststadium må der anvendes 6 gram pr. ha og 7 gram pr. ha i stadium Som det ses i tabel 1, har midlet effekt mod hovedparten af de betydende ukrudtsarter i vårbyg med en dosis, der er væsentligt lavere end 6 gram pr. ha. Nogle få eksempler på løsningsforslag med Hussar er nævnt i tabel 11. Hussar er et relativt dyrt middel i vårbyg. Til sammenligning koster eksempelvis,5 tab. Express +,25 Oxitril kr. 86 pr. ha (BI,5). 32 Tabel 1. Planteværn Online. Beregnet dosis af Hussar i vårbyg ved forskellig ukrudtstæthed. Sprøjtning på ukrudt med - 2 løvblade. 15 g Hussar = 1 BI. Max. dosis er 6 gram pr. ha i vækststadium planter planter Ukrudtsart pr. m 2 pr. m 2 Effektkrav Dosis, Effektkrav Dosis, (%) g/ha (%) g/ha Burresnerre (78) Enårig rapgræs (7) Fuglegræs Gul okseøje Hanekro Hvidmelet gåsefod Hyrdetaske Kamille Læge jordrøg Pileurt, fersken Pileurt, snerle Pileurt, vej Raps Stedmoder Tvetand Valmue Vindaks Ærenpris Effekt utilstrækkelig Vinterraps Behandlingsindeks og måltal Planteavlskonsulenterne har beregnet behandlingsindeks for 384 bedrifter med vinterraps i 2 og 21. Det gennemsnitlige BI for ukrudtsbekæmpelse er steget svagt fra,61 i 2 til,64 i 21, hvilket skal sammenholdes med måltallet på,8. Der er plads til at indpasse Command CS, med hvilken man i vinterraps fra efteråret 21 har haft en ny mulighed for at bekæmpe blandt andre hyrdetaske og burresnerre. Med udviklingen af optiske styresystemer til radrensning, må det også forventes, at rækkedyrkning forsat vinder frem. Command CS er et jordmiddel, som er særdeles effektivt mod hyrdetaske. Midlet udsprøjtes fra umiddelbart efter såning og frem til 3 dage efter såning. Command CS bekæmper effektivt hyrdetaske, burresnerre, fuglegræs, storkronet ærenpris og tvetand. Samtidig opnås god effekt på haremad, pengeurt og kornblomst. Effekten mod kamille har i forsøgene været meget svingende, men generelt må der forventes en beskeden effekt. Stedmoder, storkenæb, valmue og græsukrudt bekæmpes ikke,

36 men der kan dog forventes en vis hæmning af græsukrudt og spildkorn. Hvornår er det relevant at anvende Command CS? I figur 1 ses, at der er en pæn sammenhæng mellem nettomerudbyttet for,25 l Command CS pr. ha og bestanden af hyrdetaske. Da midlet anvendes inden ukrudtet fremspirer, vil det være nødvendigt at anvende midlet, hvor hyrdetaske forventes at blive dominerende. Endelig har det en værdi, at yderligere opformering af hyrdetaske forhindres. Nettomerudbytte, hkg/ha Figur Hyrdetaske, planter/m 2 Majs Behandlingsindeks og måltal For 186 bedrifter med majsdyrkning, er behandlingsindeks for høstår 2 og 21 opgjort til henholdsvis 1,2 og 1,7, som begge ligger tæt på måltallet på 1,1. Måltallet nås ved en samlet dosering af Lido SC på 2,8 l pr. ha, eller 1,9 l pr. ha Laddok TE. Majsarealet er nu på 8. ha og er stigende. Alle muligheder for at få majs ind i en afgrøderotation bør udnyttes for at forebygge opformering eller etablering af grøn skærmaks, hanespore og rodukrudt. Landbrugets hovedorganisationer arbejder fortsat for, at danske landmænd får samme mulighed for anvendelse af Titus, som landmænd i vore nabolande. Rettidig bekæmpelse er afgørende for et tilfredsstillende resultat af ukrudtsbekæmpelsen i majs. Splitbehandling giver, udover at der er bedst effekt på småt ukrudt, bedre mulighed for at tilpasse indsatsen efter behov ved at justere på dosis ved de enkelte sprøjtninger og antallet af behandlinger. I tabel 12 ses resultaterne af de seneste års forsøg med aktuelle midler og middelblandinger. Sort natskygge synes at blive et stigende problem på mange arealer. Mod sort natskygge kan en tre-split strategi anbefales, eksempelvis: 2 x (,75 l Lido SC +,25 l Starane 18) + 1 x,75 l Lido SC eller 2 x (,75 l Laddok TE +,25 l Starane 18) + 1 x 75 l Laddok TE. Tabel 11. Eksempler på løsninger til ukrudtsbekæmpelse i vårbyg med Hussar. Løsning Dosis Behandl. Ca. pris, g/l/tab pr. ha indeks kr. pr. ha Ukrudtsbestand* Afgrøde minimum stadium 12, ukrudt max. 2-4 løvblade Hussar + Actirob 3 +,5,2 87 Kamille, fuglegræs, hanekro, korsblomstret ukrudt, valmue melde Hussar + Actirob 6 +,5, enårig rapgræs, vindaks Kamille, fuglegræs, hanekro, korsblomstret Hussar + DFF + Oxitril ,2 +,1,37 13 ukrudt, pileurter, melde, stedmoder, tvetand, ærenpris, vindaks spredeklæbemiddel * Fed skrift = meget god effekt, alm. skrift = god effekt Tabel 12. Ukrudt i majs. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 21. Ukrudt, planter Pct. dækning Udb. og Majs Behandlings- pr. m 2 ved høst merudbytte Kemi-pris indeks Juli Græs Tokimbladet a.e. pr. ha kr. pr. ha forsøg 1. Ubehandlet, , x 1,5 l Lido SC 1, , x 1, l Laddok TE 1) 1 x 1,3 l Laddok TE 1) 1, , x 1, l Laddok TE +,3 l Starane 18 1) 1 x 1,3 l Laddok TE +,3 l Starane 18 1) 1, , x,75 l Inter Terbuthylazin 1) 1 x 2,5 l Laddok TE 1) 1, ,7 675 LSD ,9 LSD 2-5 ns 1) Tilsat Sun-oil 33 E. Led 2-5 behandlet på ukrudt med kimblade og igen ca. 1 dage senere. 33

37 Græsukrudt spredningsbiologi og populationsdynamik Torben Heisel, Per Kudsk & Preben Klarskov Hansen, Danmarks JordbrugsForskning Baggrund og betydning Gold hejre, agerrævehale og vindaks optræder primært i vintersæd, men kan specielt i forbindelse med pløjefri dyrkning optræde skadevoldende i vårsæd. Vindaks findes typisk på sandholdige jorde, hvorimod agerrævehale og gold hejre ofte findes på sværere jorde. Erfaringer både fra udlandet og herhjemme har dog vist, at alle arter kan forekomme på alle jordtyper. Alle tre arter kan være alvorligt udbyttenedsættende, og derudover kan der også være tale om kvalitetsforringelse. F.eks. reduceres tusindkornsvægten ofte af den stærke konkurrence fra specielt agerrævehale og vindaks i kortstrået hvede. Vindaks og agerrævehale spredes normalt hurtigt over hele marker, hvorimod gold hejre oftest er et randproblem. I projektet Ukrudtsgræsser i sædskiftet - forebyggelse og bekæmpelse, finansieret af landbruget via Erhvervsfinansieret Planteforskning, har der i de seneste 5 år været iværksat en række mindre forsøg. En del af forsøgene skulle beskrive spredningsbiologien af vindaks, agerrævehale og gold hejre ind i marken fra et hegn. En anden del skulle udbygge vor viden om græssernes populationsdynamik ved at opstille og validere en model til at beskrive effekt af sædskifte og bekæmpelse på græssernes frøproduktion og præsentere den som et værktøj på Internettet. Derudover skulle sammenhængen mellem bekæmpelseseffekt og frøproduktion undersøges med henblik på at optimere fremtidige bekæmpelsesstrategier. Formålet med denne artikel er kort at gennemgå spirings- og spredningsbiologi for vindaks, agerrævehale og gold hejre og herunder præsentere resultater fra ovennævnte projekt. Spiringsbiologi Frø af både gold hejre, agerrævehale og vindaks besidder en ringe primær spirehvile, der er brudt allerede få uger efter frøkastning som regel noget før såtidspunktet for vintersæd. Det betyder at frøene er klar til spiring samtidig med vintersæden. Vindaks producerer imellem 1 og 5 meget små frø pr. plante, og gold hejre producerer omkring 15 frø af størrelse som havre (tabel 1). Alle tre arter har således et meget stort frøpotentiale. Hvis bestanden af græsukrudt er meget høj, vil frøproduktionen pr. plante falde på grund af den interne konkurrence ukrudtet imellem. Frøenes levedygtighed i jorden er meget lav for gold hejre og relativ lav for agerrævehale og vindaks. Efter et år er antallet af levedygtige agerrævehale og vindaks frø mere end halveret (overlevelse ca. 2%). Tabel 1. Frøproduktion pr. græsukrudtsplante ved mindre bestande (< 5 pr. m 2 ) i vinterhvede, levedygtighed af frø i jord og normal spiredybde. Antal frø pr. plante (gns.) Levedygtighed af frø i jord (år) Spiredybde (cm) Gold hejre Agerrævehale Vindaks Vindaks spirer helt overvejende fra den øverste cm, hvorimod gold hejre og agerrævehalefrø spirer fra 5 cm s dybde. Jordfugtigheden har kun lille indflydelse på spiringen, men den største spiring sker dog ved markkapacitet. Vindaks er i stand til at spire under meget våde forhold, hvorfor den ofte også ses i vandlidende lavninger/områder. Tidsmæssigt udviser alle tre arter et typisk vinterannuelt fremspiringsforløb med stor fremspiring i efterårsmånederne og meget svagere spiring om foråret. Både vindaks og agerrævehale kan dog spire frem i foråret, hvilket er observeret mange steder i 21. Tjekkiske forsøg har tidligere peget på, at en kold periode primo marts fremmer spiringen af specielt vindaks i foråret. Dette passer overraskende fint med de registrerede temperaturer i marts 21, der var markant lavere end i de foregående 4 år samt klimanormalen fra perioden (figur 1). Det kunne altså tyde på, at en kold periode eventuelt med frost primo marts initierer nye vindaks og agerrævehale frø til at spire. Der er behov for målrettede forsøg for at belyse denne sammenhæng bedre. TEMPERATUR (ºC) feb 25-feb 2-mar 7-mar 12-mar DATO NORMAL Figur 1. Gennemsnitlig daglig temperatur (ºC) i perioden 2. februar til 14. marts i årene 1997 til 21 samt klimanormalen i perioden i 4 x 4 km grid (33) Sydvestsjælland. Spredning fra hegn I efteråret 1997 blev frø af gold hejre, agerrævehale og vindaks sået samtidig med vinterhvede i et 1 m bredt og 2 m langt bælte ved to hegn på forsøgsarealet ved Forskningscenter Flakkebjerg. De følgende år blev den naturlige spredning fulgt 2 m ud i marken i et ensidigt vinterhvedesædskifte, hvor der hverken blev pløjet eller bekæmpet ukrudt. Kort før modenhed af hveden blev marken skårlagt, og efterfølgende blev det skårlagte materiale presset i små baller og fjernet fra marken. Der blev således anvendt en dyrkningsteknik og et sædskifte, der favoriserer ukrudtsgræssernes fremspiring, vækst og opformering. Maskinspredning ville uden tvivl øge spredningshastigheden yderligere, specielt mejetærsker, halmpresser og stubharve. Resultaterne indikerer derfor, hvor hurtigt ukrudtsgræsserne kan spredes under meget gunstige vilkår, men uden maskinspredning. 34

38 PLANTER (klasse) Klasse Planter m >15 PLANTER (klasse) PLANTER (klasse) AFSTAND FRA HEGN (m) AFSTAND FRA HEGN (m) AFSTAND FRA HEGN (m) Figur 2. Gennemsnitlig spredning (m) ind i marken på en lokalitet af agerrævehale (venstre), vindaks (midt) og gold hejre (højre) i gennemsnit fra hegn (venstre kant) over 5 år og 7 registreringsklasser (se forklaring i figur). Efter 4 år ses store forskelle på spredningsafstanden og spredningsdynamikken af græsserne som et gennemsnit over de 2 meter langs hegnet (figur 2). Agerrævehale har spredt sig ca. 12 meter i en ensartet front fra hegnet efter 4 år. Vindaks har spredt sig mindst 2 meter fra hegnet efter 3 år (dvs. på hele forsøgsarealet). Det ser ud til, at der herefter optræder en form for ligevægt i forekomsten af vindaks, idet fordelingen i 21 er stort set uændret i forhold til 2. Endvidere er det interessant at bemærke et fald i forekomst nærmest hegnet, der sandsynligvis skyldes en gradvis etablering af mere konkurrencestærke ukrudtsarter gennem forsøgsperioden. Gold hejre spredes ca. 1 meter ind i marken efter 3 år i en ensartet front fra hegnet. Bemærk, at gold hejre optræder længst væk fra hegnet i år 2, hvilket skyldes spredning med ballepresseren. Det lykkedes således ikke helt at undgå maskinspredning i forsøget. Gold hejre spredte sig derfor også fra denne del af området i 21. Som eksempel på det enkelte forsøgsareals rumlige spredningsdynamik over de 5 år er agerrævehales fordeling angivet i figur 3. Bemærk at der er en tydelig front, der langsomt men sikkert bevæger sig fra randen og ind i marken. I 21 er der sket en større spredning ud i marken end de andre år, hvilket sandsynligvis skyldes en ringe etablering af vinterhvede, hvorfor der ikke har været nævneværdig konkurrence fra afgrødens side. Værktøj på Internet For at beskrive effekt af sædskifte og bekæmpelse på ukrudtsgræssernes frøproduktion blev populationen af græsukrudt registreret i 5 år på 17 danske landbrug med forskellige sædskiftestrategier 7 med vindaks, 2 med agerrævehale, 6 med gold hejre og 2 endnu uden græsukrudt. Foruden registreringer af frøbærende toppe blev der udtaget jordprøver forud for såning, for at følge ændringer i jordens frøreserve. Der blev opstillet en demografisk model til at beskrive frøpuljen i jorden og en konkurrencemodel til at beskrive udbytterespons for vindaks og agerrævehale. Den første model blev testet med data fra spireanalyser og registreringer ved høst fra marker med vindaks. To marker med agerrævehale var desværre for lidt til at teste modellen for denne art. Konkluderende viser testen med vindaks, at modellen beskriver udviklingen i frøproduktionen tilfredsstillende, således at resultatet kan bruges til at vise tendenser. Udbyttemodellen kan ikke testes med de udførte forsøg, men udbytterespons er forholdsvist vel beskrevet med andre forsøg. Der er efterfølgende udviklet en Internetbaseret version, der giver brugeren mulighed for at indtaste udgangssituation, sædskifte og forventet effekt af bekæmpelsesforanstaltninger. Herefter præsenteres en lettilgængelig oversigt over risiko for opformering af vindaks og forventet udbyttetab ved de valgte parametre. På adressen: hvor en kort brugervejledning også indgår, kan resultatet findes (figur 4). Det skal indskærpes, at programmet kun kan bruges til at prædiktere tendenser for frøpulje- og udbyttevariationer i en valgt mark eller område ud fra f.eks. forskellige valgte scenarier. Der bør ikke aflæses absolutte værdier, idet usikkerheden vil være for stor. Figur 3. Rumlige fordeling af agerrævehale ud fra og langs med et hegn over 5 år og 7 registreringsklasser (se forklaring i figur). 35

39 Figur 4. Brugergrænseflade ved start med 28 valgbare indstillinger (udgangssituation samt sædskifte, udbyttenorm og bekæmpelse for år 8) efter tryk på Beregn knap. Simulering præsenteres i 5 horisontale søjler med faste enheder. Eksempel på simulering med standardværdierne uændret (rent vinterhvede sædskifte med normudbytte 1 t/ha og en dårlig bekæmpelse). Kort brugervejledning 1. Start med at angive problemets omfang i marken i år. Det valgte niveau omsættes til et forventet antal frø i jorden (S ) i programmet: aldrig set vindaks i mark S =5, har set vindaks ved sprøjtemister eller på foragre S =5, har vindaks på store områder af marken S =25, har vindaks på hele marken - S =5. 2. Vælg herefter det planlagte sædskifte ved at vælge afgrøde, forventet udbytte og forventet/observeret bekæmpelseseffekt for hvert år op til 8 år frem. Antallet af år er valgfrit, idet ikke ændrede år beregnes som standard med vinterhvede, 1 t/ha og dårlige sprøjtebetingelser (5%). Der kan vælges mellem 11 forskellige afgrøder (vinterhvede, triticale, vinterbyg, vinterrug, vinterraps, vårraps, vårbyg, havre, roer, kartofler, majs), 1 forskellige udbytteniveauer (1, 2,.., 1 t/ha) og 4 forskellige sprøjtebetingelser. Den forventede/observerede bekæmpelseseffekt vurderes på baggrund af herbicidvalg og sprøjtebetingelser. Denne forventning afspejler både herbicidets forventede effekt og betingelserne under sprøjtningen (angives som optimal 95%, god 9%, normal 8% eller dårlig 5% ). 3. Herefter trykkes på knappen 3. Beregn, og resultatet simuleres. Der skal trykkes på knappen hver gang, man ønsker en ny beregning. Simulering/resultat Programmet udregner to typer resultater den rene effekt af sædskiftet, hvis der ingen bekæmpelse foretages, og effekten af både sædskiftet og den forventede bekæmpelse. Resultaterne angives som horisontale søjlediagrammer med en fast enhedsangivelse. Programmet er opdelt således, at resultater INDEN bekæmpelse angives til venstre for valgene af udbyttenorm og bekæmpelse, hvorimod resultater EFTER bekæmpelse angives efter at denne er valgt (til højre) (se figur 4). Der er i alt 5 resultater for hvert år: 1. Antallet af frøbærende vindaks, hvis der INGEN bekæmpelse sker (planter pr. m 2 ). 2. Krav til bekæmpelseseffekt for at holde bestanden på 1 vindaks pr. m 2 - også forudsat, at der INGEN bekæmpelse sker. 3. Antallet af frøbærende vindaks med den valgte bekæmpelse (planter pr. m 2 ) Det forventelige udbytte i t/ha med den valgte bekæmpelse. 5. Det forventelige udbyttetab i % med den valgte bekæmpelse. Farven på søjlerne skifter fra grå til rød, når værdierne overstiger hhv. 1 planter pr. m 2 og 1% bekæmpelseseffekt/udbyttetab. Udbyttet er altid markeret med gult. Se eksempel fra simulering med standardværdierne i figur 4. Bekæmpelseseffekt og frøproduktion Der er i projektperioden gennemført et antal forsøg med vindaks, agerrævehale og blød hejre, hvor sammenhængen mellem bekæmpelseseffekt og frøproduktion blev undersøgt. Frø blev sået i potter i februar og placeret i et koldt væksthus, hvorved der blev opnået fuld vernalisering. Potterne blev sprøjtet i det tidlige forår med 7-9 doseringer af enten Primera Super (vindaks og agerrævehale) eller Monitor (blød hejre), og effekten blev registreret ved at høste planter og måle biomassen 3 eller 6 uger efter sprøjtning samt ved at måle frøproduktionen. Frø fra frøbærende toppe blev høstet og oprenset og tusindkornsvægten og spiringsevnen blev bestemt. En sammenligning af doseringskurverne, hvor henholdsvis biomasse og frøproduktion er anvendt som måleparametre, viser, at doseringskurven for frøproduktionen er mere stejl end doseringskurven for biomasse, at ED 5 doseringen er lavere for biomasse end for frøproduktion, men at der ingen forskel er i ED 9 doseringerne. Dette indikerer, at planter, som ikke bekæmpes tilstrækkeligt og overlever, genvinder deres vitalitet og vil producere mange frø. Opnås derimod en god bekæmpelse af græsserne, vil frøproduktionen reduceres tilsvarende. Forsøgene er udført i potter, dvs. der ingen konkurrence har været fra en afgrøde. Forsøgene kan derfor opfattes som en slags worst-case. Afslutning Pløjefri dyrkning af vinterhvede på marker, hvor der er problemer med en af de tre ukrudtsgræsser, må absolut frarådes. Der er præsenteret data for, hvor galt og hurtigt det kan gå selv uden maskinspredning, der må forventes at være den største synder i forbindelse med spredning af alle tre ukrudtsgræsser. Registreringer i 5 år fra marker med gold hejre indi-

40 kerer, at denne art primært er et randproblem (spredning fra hegn og grøfter/skel). Det tyder på, at gold hejre kan kontrolleres ved at undgå at trække den ind i marken med stubharven, omhyggelig pløjning og inddragelse af vårsæd i sædskiftet. Der er behov for at kontrollere bestanden af vindaks og agerrævehale på marker med forekomst. På konventionelle bedrifter er en ordentlig rettidig bekæmpelse med et effektivt herbicid meget vigtig, og det er derudover en stor fordel at styre sit sædskifte i retning af mere vårsæd for at undgå en stigende opformering. Uden kemi er sædskiftet altafgørende. I planlægningen af et kommende sædskifte på en bedrift med vindaks, kan det præsenterede internetværktøj forhåbentligt være en hjælp til afvejninger for og imod forskellige vintersædshhv. vårsædsafgrøder og primært for og imod forskellige sædskiftestrategier. Undersøgelser af sammenhængen mellem frøproduktion og bekæmpelseseffekt tyder på, at en høj bekæmpelseseffekt målt som reduktion i biomassen 3-6 uger efter sprøjtning også resulterer i en høj bekæmpelsesgrad målt som frøproduktion. Dvs. at en 9% bekæmpelseseffekt på biomassen i indeværende år ligeledes reducerer frøproduktionen med 9%. En af forudsætningerne i den Internetbaserede model har netop været dette forhold. 37

41 Agertidsler biologi og bekæmpelse Rikke Klith Jensen, Danmarks JordbrugsForskning Agertidslens udbredelse Agertidslen er fra gammel tid et ukrudt, der er svært at bekæmpe. Med udviklingen af kemiske midler til bekæmpelse af tidsler har man været i stand til at bekæmpe tidslerne tilfredsstillende. Men i kraft af den stigende interesse for økologisk jordbrug er agertidslen igen blevet et ukrudtsproblem, idet der ikke findes en tidssvarende effektiv mekanisk metode, der kan anvendes mod denne ukrudtsart. I konventionel landbrug er agertidslen ligeledes blevet mere og mere udbredt gennem de sidste 1 år. Dette skyldes en ændret sprøjtepraksis, hvor sprøjtetidspunktet i vintersæd fortrinsvist udføres om efteråret og på et meget tidligt tidspunkt i vårsæd, der ikke er optimalt for bekæmpelse af tidsler. Desuden vurderes den stigende interesse for reduceret jordbearbejdning også at give anledning til stigende problemer med agertidsler. Agertidslen trives bedst på svære lerjorde, hvor den fortrinsvis findes på planteavlsbrug i vårsædsmarker. I græsmarker på kvægbrugsgårde ses agertidslen også som et problem, specielt i græsmarker, hvor der ikke foretages regelmæssige slæt. I rækkeafgrøder såsom roer, hvor fokus på ukrudtsbekæmpelse normalt er stor, er tilstedeværelsen af tidsler til gengæld kun sporadisk. Agertidslens spredning For at kunne optimere bekæmpelsen af agertidsler er det vigtigt at have en grundlæggende forståelse for plantens biologi. Agertidslen er den rodukrudtsart, der har det største og mest omfangsrige rodnet, der kan findes helt ned til 2 meter under jordoverfladen. Dog er størstedelen af rødderne placeret i 2 til 4 cm dybde. Tidsler spredes både ved frøformering og vegetativ formering. Afhugning af tidslerne inden frøsætning vil nedsætte risikoen for frøspredning, men normalt er det den vegetative spredning med rødder, der har størst betydning for agertidslers spredning. Studier har vist, at agertidslen kan spredes i en radius på 1-2 meter årligt. Desuden spredes agertidslen ofte ved uhensigtsmæssig jordbearbejdning, hvor et enkelt rodstykke kan danne grobund for en helt ny koloni. Tabel 1. Antallet af overjordiske skud og antallet af nye rødder fra forskellige rodlængder (D.E. Forsberg). Rodlængde (cm) Antal overjordiske skud Antal rødder Agertidsler er mest følsomme overfor en mekanisk indsats, når planten har opnået et tørstofminimum. Der findes 4 tidspunkter, hvor rodukrudt er følsom overfor mekanisk bekæmpelse: 1. når de første knopper udvikles på de underjordiske rødder 2. når de første overjordiske skud er synlige 3. når hele planten har tørstofminimum 4. når alene de underjordiske rødder har tørstofminimum. Undersøgelser har vist, at agertidslen har sit tørstofminimum på det tidspunkt, hvor 25% af agertidslerne har udviklet ca. 8 overjordiske blade. Dette tidspunkt er skitseret i figur 1, imellem punkt B og C, hvor tidslers udviklingstrin ses i forbindelse med agertidslens tørstofudvikling. Tidspunktet for agertidslers kompensationspunkt vil altid være en skønsmæssig vurdering, som kan være svær at skyde sig ind på, idet tidsler, som før nævnt gror i kolonier, og udviklingen af de enkelte overjordiske skud vil være uensartet. Desuden vil røddernes længde, alder og placering i jorden have betydning for agertidslens overlevelsesevne. Mekanisk bekæmpelse af agertidsler Alt tyder på, at tidsler i modsætning til kvik har en hvileperiode i efteråret. Dette betyder, at man ikke vil have samme held til at udsulte tidslerne ved sene efterårsbehandlinger, da tidslerne ikke gror på dette tidspunkt. Tidsler har en fantastisk evne til genvækst selv fra ganske små rodstykker. I tabel 1 ses det, at et rodstykke på 1 cm vil kunne lave ca. 15 overjordiske skud. Det betyder, at en fragmentering af rødderne i efterårets hvileperiode vil kunne resultere i en meget stor genvækst det kommende forår. Omvendt vil agertidsler på dette tidspunkt være følsom for yderligere bekæmpelse i foråret. Denne bekæmpelse harmonerer desværre ikke særlig godt med ønsket om samtidig at dyrke en afgrøde. Figur 1. Agertidslens udviklingsstadier: A= rosetstadium, B= stængelstrækning, C= begyndende knopstadium og D= knopstadium (A. Dock Gustavsson). 38

42 Flere forsøg har vist, at agertidslen ikke kan lade sig bekæmpe i et enkelt vækstår, men at bekæmpelsen skal følges op året efter. Strategien for mekanisk bekæmpelse af agertidsler kan derfor være at foretage en kraftig sønderdeling af tidslernes rødder i efteråret. Derefter sås der eventuelt rug, som høstes grøn i maj, hvorefter jordbearbejdningen fortsætter. Alternativt foretages en jordbearbejdning i det tidlige forår inden såning af en vårafgrøde. En afgrøde med en tidlig høst vælges, dette kunne være en helsædsafgrøde. Høsten udføres, mens tidslerne har ca. 8 blade eller tidligere, og bekæmpelsen følges derefter op med kraftige jordbearbejdninger inden såning af en vinterafgrøde. Alt taler for, at vinterafgrøder konkurrerer bedre overfor tidsler end en vårafgrøde. Betydningen af afgrødens konkurrence En anden afgrøde, der konkurrerer godt overfor agertidsler, er lucerne. Det er velkendt, at dyrkning af lucerne i en mark over 3 år har en rigtig god bekæmpelseseffekt overfor agertidsler. Dette skyldes, at lucerne med dens bladrige vækst har en fantastisk god evne til at lukke af for lyset overfor tidslerne, mens der samtidig kan foretages slæt af marken. Lucernens dybtliggende rødder vil også kunne betyde en vis konkurrence overfor tidslens rødder. Yderligere er der undersøgelser, der viser, at tidslers rødder max. bliver 3 år gamle. Dette betyder, at når agertidslen ikke har mulighed for via lysoptagelse at bevare dens vækst, vil rødderne praktisk talt være døde efter 3 år i lucernen. En anden interessant afgrøde, der har vist sig at have en hæmmende effekt overfor agertidsler, er boghvede. Boghvede har en meget tidlig fremspiring og er derfor som en vinterafgrøde konkurrencestærk, allerede inden agertidslen spirer frem. Det menes også, at boghvede har en vis allelopatisk effekt overfor agertidsler. Flere observationer har vist, at året efter dyrkning af boghvede vil bestanden af agertidsler være reduceret markant. Næringsstofindholdet i jorden har vist sig ikke at have betydning for røddernes overlevelsesevne i forbindelse med en mekanisk bekæmpelse. Men alt tyder på, at placeringen af næringsstoffer i jorden kan have en betydning for afgrødens konkurrence overfor agertidsler. Sædskifteforsøg i Flakkebjerg har vist, at antallet af tidsler reduceres ved dyrkningen af en efterafgrøde året forud for en vårafgrøde. Udover at konkurrenceperioden forlænges i efteråret, betyder efterafgrøden formentlig også, at næringsstofferne holdes i det øvre jordlag til fordel for næste års afgrøde. Kemisk bekæmpelse af agertidsler Det optimale tidspunkt for kemisk bekæmpelse af tidsler vil ligesom ved mekanisk bekæmpelse være, når tidslen har sin minimumstørvægt også kaldet tidslens kompensationspunkt. På dette tidspunkt foregår transporten af assimilat overvejende i nedadgående retning, og et systemisk herbicid vil derfor blive transporteret ud i agertidslens dybt forgrenede rodnet. En bekæmpelse udført før eller efter agertidslens kompensationstidspunkt vil derfor give en ringere effekt. Tidslens rødder vil altid have knopper, der er i hvile, som ikke rammes af herbicider med systemisk effekt. Disse knopper vil året efter have mulighed for at lave overjordiske skud, og det er derfor nødvendigt med en yderligere sprøjtning året efter for at opnå en bekæmpelse af disse skud. Det er velkendt, at agertidsler med fordel kan bekæmpes i stub efter høst. Her vil effekten formentlig også afhænge af, hvilken kondition agertidslen er i på sprøjtetidspunktet. Fordelen ved at sprøjte i stub er, at sprøjtevæsken bedre rammer agertidslerne, og optagelsen vil derfor være optimal. Forsøg har vist, at glyphosat kan transporteres 122 cm igennem agertidslens rødder fra hovedskuddet. Pletsprøjtning af agertidsler Ved effektiv bekæmpelse af agertidslen, inden en større kolonidannelse er en realitet, burde agertidsler ikke blive til et problem. Kortlægges tidslerne i stubben efter høst, kan de samme områder pletsprøjtes året efter. Udover en besparelse i herbicider, vil f.eks. pletsprøjtning over 3 år resultere i en betydelig reduktion af tidsler, idet flere undersøgelser har vist, at tidsler kun kan bekæmpes ved gentagne behandlinger over flere år. I forbindelse med optimering af agertidslers bekæmpelsestidspunkt er der i Flakkebjerg blevet udviklet en model, der kan forudsige agertidslers fremspiringstidspunkt på baggrund af temperaturgrader. Modellen er en universel model, der er udviklet på baggrund af amerikanske og danske fremspiringsdata. Modellen viser, at 8% af tidslernes fremspiring vil være nået ved ca. 35 graddage akkumuleret fra såbedstilberedningstidspunktet. Dette betyder i praksis, at sprøjtetidspunktet kan optimeres ved at udføre sprøjtningen på det tidspunkt, hvor størstedelen af tidslerne er spiret frem. Litteraturhenvisninger Bakker D (196) A comparative life-history study of Cirsium arvense (L.) Scop. And Tussilago Farfara L., the most troublesome weeds in the newly reclaimed polders of the former zuiderzee. The Biology of Weeds. Edited by John L. Harper. Blackwell Scientific Publications Oxford pp. Dock Gustavsson A (1994) Åkertistelns förekomst och biologi. Växtskyddsnotiser, nr. 3, årgång 58, Dock Gustavsson A (1997) Growth and regenerative capacity of plants of Cirsium arvense. Weed Research, 37, Eskelsen SR & Crabtree GD (1995) The role of allelopathy in buckwheat (Fagopyrum sagittatum) inhibition of Canada thistle (Cirsium arvense). Weed Science, 43, Forsberg DE (1962) Another look at the Canada Thistle Root system. Canadien Society of Agronomy. Proceedings of the 8 th annual meeting, Hayden A (1934) Distribution and reproduction of Canada thistle in Iowa. American Journal of Botany, 21, Håkansson S (1982) Multiplication, growth and persistence of perennial weeds. W. Holzner and N. Numata (eds.), Biology and ecology of weeds, chapter 11, Jensen RK & Jensen PK (2) Agertidsel Biologi og bekæmpelse i økologisk og konventionel produktion. Grøn Viden. Markbrug nr. 23,

43 Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Christian Haldrup, Landbrugets Rådgivningscenter Ukrudt kan medføre tab i frøafgrøder af flere årsager. Nogle ukrudtsarter kan yde afgrøderne en så stor konkurrence, at det kan medføre tab af udbytte. Nogle arter kan genere høsten. Andre ukrudtsarter er vanskelige at frarense frøvaren og kan derfor medføre tab af frø ved rensningen. Endelig er der arter, som kan være generende på flere af de ovennævnte måder. I tabel 1 er vist, hvilke ukrudtsarter, der kan medføre tab af udbytte i forskellige afgrøder. Tabellen er udarbejdet af DLF- Trifolium. Af tabellen fremgår, at det er græsukrudt, der kan medføre de største problemer ved dyrkning af frøgræs. Årsagen hertil er, at frøene af de forskellige græsarter er store og vejer næsten det samme. Det er kun få arter af tokimbladet ukrudt, der giver problemer i produktionen af græsfrø. Ved dyrkning af kløverfrø det primært arter af tokimbladet ukrudt, der kan volde problemer, mens det kun er få græsser, der kan genere avlen. Bekæmpelse af ukrudt Sædskifte Græsser I sædskifter med stor andel af vintersæd har både vilde- og kulturgræsser bedre muligheder for opformering end i sædskifter med en stor andel af vårsæd. Hvor man ønsker at begrænse forekomsten af græsukrudt, kan det være formålstjenligt at lade en vis del af sædskiftet bestå af vårsæd. Kvik I sædskifter, hvor avl af frø indgår, bør forekomsten af kvik holdes på et lavt niveau i hele sædskiftet, og bekæmpelse bør gennemføres, hvor effekten er optimal. Kvik kan både være årsag til direkte udbyttetab på grund af konkurrence og tab af frø i forbindelse med rensning af frøet. Herudover kan forekomst af kvikfrø i frøvaren være årsag til en forringelse af frøkvaliteten og dermed lavere afregningspris. Tokimbladet ukrudt På ejendomme med frøavl bør de ukrudtsarter, som kan give problemer i frøafgrøderne bekæmpes effektivt i hele sædskiftet. Dette kan gøres dels ved at variere sædskiftet mellem vårog vintersæd og ved at variere mellem en- og tokimbladede afgrøder. Endelig bør der gennemføres en målrettet bekæmpelse i alle afgrøder i sædskiftet. Rodukrudt Der skal holdes øje med skræpper og lignende, som der stilles særlige krav til i frøafgrøderne, og hvor de forekommer, bør der bekæmpes i alle afgrøder i sædskiftet. Bekæmpelse af ukrudt i udlæg De ukrudtsarter, som der kan give problemer i frøafgrøderne, er næsten alle primært vinterannuelle. Lykkes det at gennemføre en effektiv bekæmpelse af ukrudt i udlægssituationen, vil en yderligere bekæmpelse ofte kunne undgås. Alm. rapgræs Fuglegræs B Haremad B B B B B B Hønsetarm B B Kamille A A B A A A A A A Mælkebøtte A A Skræppe B B B B B B B B B Tabel 1. Ukrudtsarter, der giver problemer ved produktions af græsfrø Alm. rajgræs Ital. + hybrid rajgræs Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Strandsvingel Engrapgræs Vejbred B Rajgræs B* B* B B B B Timothe B* Hundegræs B B B B* B B B B Svingelarter B B B B* B* B* Rapgræs alm.+eng B B B B B B B* B* Rapgræs enårig A A B B A B A B B Agerrævehale B B B B B B B B B Knæb. rævehale B B B B B B B B B Væselhale B Vindaks A A A A A A B B Blød Hejre B B B B B B A A Gold Hejre A A A A A A A Fløjlsgræs B B Kvik B B A B B B B A A Flyvehavre** B B B B B B B B B 4

44 Bekæmpelsesmidler Godkendelser De kemiske bekæmpelsesmidler, der er godkendt i korn og andre dækafgrøder, må anvendes, uanset om der er udlæg eller ej, med mindre det direkte står på etiketten, at midlet ikke må anvendes, hvor der er udlæg. Gives der råd om at anvende et bekæmpelsesmiddel i en afgrøde med udlæg, der ikke er anført på etiketten, er det den, der giver rådet, der påtager sig rådgiveransvaret. Efter høst af dæksæd må der kun anvendes midler, der er godkendt til afgrøderne. Tålsomhed Udlæg For at undersøge forskellige bekæmpelsesmidlers skånsomhed har Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg, gennemført semifield-forsøg med en række bekæmpelsesmidler i forskellige græsarter. Planterne er dyrket i potter, og der er sprøjtet direkte på planterne, der har ikke været dæksæd. Resultaterne af forsøgene, hvor Ally, Express, Logran, Gratil 75 WG og Harmony har været prøvet på planter med 1-2 og 4-5 blade i henholdsvis alm. rajgræs, engsvingel, rødsvingel og engrapgræs, er vist i figur 1-4. Midlerne har været prøvet i ¼, ½ og 1/1 dosis,1 dosis af midlerne er: 25 g Ally, 2 tab. Express, 2 g Logran 2 WG, 4 g Gratil 75 WG, 1 g Harmony pr. ha. Der har til alle behandlinger været tilsat,1 pct. Lissapol Bio. Resultaterne viser, at skånsomheden varierer mellem midler og arter. Der er en tydelig dosisrespons. Høje doser giver de største skader. Alle midler påvirker de prøvede arter, men Gratil 75 WG er mest skånsom, og Ally medfører de største skader. Alm. rajgræs tåler bedst Gratil og Harmony, men høje doser skader afgrøden. Express medfører ca. en halvering af planternes vægt ved kvart og halv dosis. Ally og Logran medfører voldsomme skader på alm. rajgræs. Små planter af engsvingel skades af alle midler undtagen Gratil i lav dosis. Lidt større planter tåler fortsat Gratil, mens der er risiko for store skader af de øvrige midler. Rødsvingel tåler bedst de prøvede midler, men Ally bør under ingen omstændigheder anvendes. Engrapgræs er forholdsvis følsom over for de prøvede midler, specielt er engrapgræs meget følsom, mens planterne er små. Det synes at være muligt at anvende Gratil og Harmony, forudsat at de anvendes i lave doser på et forholdsvist sent tidspunkt. Der har i landsforsøgene været gennemført forsøg med midler og middelkombinationer i korn med udlæg af rødsvingel og alm. rajgræs. Resultaterne af forsøgene er vist i tabel 2. Ingen af de prøvede midler og kombination af midler i de prøvede doser har medført kraftige skader på frøgræsudlæggene. Etikettevejledninger I tabel 3 (se sidste side) er vist en oversigt over midler, hvor der findes en vejledning på etiketten om anvendelse i korn med udlæg af frøgræs og/eller i frøgræs. Vejledning Ved bekæmpelse af ukrudt i korn med udlæg af frøgræs skal der vælges midler, som er skånsomme over for såvel korn som frøgræsudlæget. Der skal samtidig vælges midler, som er effektive over for de ukrudtsarter, der kan give problemer i frøafgrøden, og som kan medføre udbyttetab i kornafgrøden. Hvis der er behov for bekæmpelse af ukrudt i frøafgrøderne, skal der vælges midler, der er skånsomme over for afgrøden og effektiv over for betydende ukrudtsarter. Forholdstal for friskvægt Udvikling: 1-2 blade Alm. rajgræs Forholdstal for friskvægt Ubeh. Ally Express Logran Gratil Harmony 1/4 dosis 1/2 dosis 1 dosis Figur 1. Forholdstal for friskvægt Udvikling: 1-2 blade 1/4 dosis 1/2 dosis 1 dosis Figur 2. Forholdstal for friskvægt Figur 3. Forholdstal for friskvægt Udvikling: 4-5 blade Ally Express Logran Gratil Harmony 1 dosis= 25 g Ally, 2 tab. Express, 2 g Logran 2 WG, 4 g Gratil 75 WG og 1 g Harmony pr. ha Engsvingel Forholdstal for friskvægt Ubeh. Ally Express Logran Gratil Harmony Udvikling: 4-5 blade Ally Express Logran Gratil Harmony 1 dosis=25 g Ally, 2 tab. Express, 2 g Logran 2 WG, 4 g Gratil 75 WG og 1 g Harmony pr. ha Rødsvingel Forholdstal for friskvægt Udvikling: 1-2 blade Ubeh. Ally Express Logran Gratil Harmony 1/4 dosis 1/2 dosis 1 dosis Engrapgræs Forholdstal for friskvægt Ubeh. Ally Express Logran Gratil Harmony 1/4 dosis 1/2 dosis 1 dosis Figur 4. Udvikling: 1-2 blade Udvikling: 4-5 blade Ally Express Logran Gratil Harmony 1 dosis: 25 g Ally, 2 tab. Express, 2 g Logran 2 WG, 4 g Gratil 75 WG og 1 g Harmony Udvikling: 3-5 blade Ally Express Logran Gratil Harmony 1 dosis: 25 g Ally, 2 tab. Express, 2 g Logran 2 WG, 4 g Gratil 75 WG og 1 g Harmony pr. ha 41

45 Tabel 2. Bekæmpelse af ukrudt i vårsæd med udlæg af frøgræs. Græsudlæg, plantebestand, karakter -1 4) Vårsæd med udlæg af frøgræs og efterfølgende frøgræs 21 dage efter behandling Oktober April 3 forsøg Ubehandlet 1 7 1, l Ariane Super 1 8,5 l Ariane Super + 1 tb Express g Gratil 75 WG +,2 l Capture 3) tb Express +,2 l Capture 3) 1 8 1, l Stomp +,5 l Oxitril tb Express +,5 l Oxitril tb Express +,5 l Oxitril tb Harmony Plus +,5 l Oxitril g Gratil 75 WG +,5 l Oxitril forsøg Ubehandlet , l Ariane Super 9 1 1,5 l Ariane Super +.5 l Primus 9 1 1,75 l Primus 9 1 1,5 l Briotril + 1, l Stomp tb Express +,5 l Briotril tb Harmony Plus +,5 l Briotril g Gratil +,5 l Briotril g Gratil +,5 l Quartrol , l Quartrol , l Quartrol; 1, l Quartrol 2) forsøg Ubehandlet , l Ariane Super x,5 l Ariane Super 1 1 1,75 l Briotril 1 1 1,75 l Briotril + 1, l Stomp SC 1 1 1,75 l Briotril; 1,5 l Basagran M 75 1) 1 1 1,5 l Oxitril + 1 tb. Express 1 1 1,5 l Oxitril + 1 tb. Harmony Plus 1 1 1,6 l Capture , l Quartrol 1 1 1,75 l Primus Alle behandlede forsøgsled er behandlet st ) Behandlet st ) Behandlet efter høst af dæksæd. 3) Tilsat,2 l Lissapol. 4) Karakter 1 = fuld bestand. Bekæmpelse af ukrudt i frøavlsåret I tabel 3 (sidste side) er vist, hvilke midler der må anvendes, og hvor der også findes en etikettevejledning til frøgræs. Der har været gennemført forsøg med minimidler om foråret i frøavlsåret i frøgræs. Som vist i tabel 4 og 5 er der i enkelte forsøg opstået skader efter brug af minimidler i alm. rajgræs i frøavlsåret. Tabel 4. Ukrudtsbekæmpelse efter høst af dæksæd og om foråret Alm. rajgræs Udbytte og merudbytte kg pr. ha Ubehandlet , l Oxitril ,5 l Quartrol ,75 l Quartrol +,75 l Primus ,75 l Quartrol +,5 tab. Express ,5 l Quartrol;,1 l Primus 1) ,75 l Ariane Super ,3 l Ariane LSD ns ns 184 1) Forår Tabel 5. Bekæmpelse af ukrudt om foråret i frøavlsåret Alm. Rajgræs Rent frø Pct. Udb. og merudbytte kg pr. ha 1 forsøg Ubehandlet 94, , l Herbalon 95, 28 3, l Ariane S 94,8 1,7 l Starane 18 +,6 l Matrigon 94, tab. Express 91, tab. Express 91, g Logran 86, LSD 169 Nettomerudbytte kg frø pr. ha Vækstregulering af rødsvingel i Oregon. Netto merudbytte, gennemsnit 2 fs. Ubehandlet 132 kg pr. Begyndende strækning St St. 51 St. 59,4 l Moddus,8 l Moddus 1,6 l Moddus 2, l Moddus 2 Oregon Figur 5. Vækstregulering af rødsvingel. Forsøgsresultater fra Oregon. Vækstregulering i frøgræs Der har igennem årene været gennemført forsøg, hvor forskellige midler har været afprøvet til vækstregulering i frøgræs. I Oregon har der været gennemført forsøg i flere arter af frøgræs. Gennemsnitsnettomerudbytter af to forsøg i rødsvingel er vist i figur 5. 42

46 I alm. rajgræs har der været gennemført forsøg i Holland og i Oregon. Resultaterne af forsøgene ses i tabel 6 og 7. Når resultaterne vurderes, skal man være opmærksom på de forskellige dyrkningsforhold og dyrkningssystemer, forsøgene er gennemført under. I Oregon dyrkes generelt tidligere typer af alm. rajgræs end i Danmark, og der dyrkes frø på det samme udlæg i flere år. I såvel Holland som i Oregon anvendes højere mængder kvælstof end i Danmark, og næsten alt frøgræs skårlægges. Tabel 6. Alm. Rajgræs 2. års. Origon 2 Udbytte og Alm. rajgræs merudbytte kg frø pr. ha Nettomerudbytte kg frø pr. ha Ubehandlet 14,4 Moddus ,8 l Moddus ,6 l Moddus ,4 l Moddus Kg. frø pr. ha Figur 6. 6 Vækstregulering af rødsvingel Nettomerudbytte i 2 4 l CCC,8 Moddus 4 l CCC;,8 Moddus St St og 32 2 l CCC;,4 Moddus,8 Moddus,8 Moddus; + 3 N Symfony Laxton Laxton Gennemsnit Vækstregulering af rødsvingel Nettomerudbytte 21 4 l CCC; + 3 N St. 32 St Tabel 7. Alm. Rajgræs. Holland1999/2 Udbytte og Alm. rajgræs merudbytte kg frø pr. ha Nettomerudbytte kg frø pr. ha 5 forsøg Ubehandlet 171,4 l Moddus -1-47,8 l Moddus ,6 l Moddus 6-63 I de sidste to år har der været gennemført forsøg med vækstregulering af rødsvingel. Resultaterne af forsøgene ses i figur 6 og 7. I 21 har der også været gennemført et forsøg i hundegræs, resultatet er vist i figur 8. Kg. frø pr. ha Figur ,45 l CCC,8 Moddus,4 Moddus,4 Moddus + 3 N,8 Moddus,4 Moddus St. 31 St Symfony Wilma Laxton Gennemsnit Vækstregulering af hundegræs, Athos Nettomerudbytte 21 Vejledning Både CCC og Moddus medfører en nedsat produktion af gibberellin i planterne, som medfører en nedsat strækning af planternes celler. Betingelserne for at få god effekt af vækstreguleringsmidlerne er, at planterne er i god vækst. Det vil sige, at dagtemperaturen og nattemperaturen i flere dage har været over henholdsvis ca. 12 C og 5 C, og at planterne ikke mangler næring eller vand. Rødsvingel Rødsvingel bør vækstreguleres i vækststadie 25 til 4. Moddus må anvendes i hele perioden, mens CCC kun må anvendes i stadium Moddus bør normalt foretrækkes. Kg frø pr. ha ,45 l CCC,8 Moddus,4 Moddus,4 Moddus,8 Moddus,4 Moddus St N St Figur 8. Hundegræs Hundegræs bør vækstreguleres, når vækstbetingelserne er gode i vækststadie 25 til 4. Moddus må anvendes i hele perioden mens CCC kun må anvendes i stadium Alm. rajgræs På grund af de meget varierende resultater, der er opnået i forsøg, anbefales ikke at vækstregulere rajgræs. 43

47 Tabel 3. Etikettevejledninger Forår Efterår Forår Sommer Efterår Forår Vårsæd Vintersæd Vintersæd Efter sommer/efterår ud- udlagt i Frøgræs Bekæmpelses med udlæg med udlæg med udlæg Udlæg af Efter høst middel af frøgræs af frøgræs af frøgræs frøgræs af dæksæd læg i renbestand vårsæd 2. - flerårsforsøg eller efter høst af hvidkløver Ariane Super 1,5-1,75 1,5-1,75 1,5-1,75 Oxitril CM,5-1,,5-1,,5-1,,5-1,,5-1,,5-1, Briotril,5-,75,5-,75,5-,75,5-,75,5-,75,5-,75 Gratil 75 WG Basagran 48 1,25 2, 2, 2, Basagran M75 1,5-2, 2,6 2,6 3,-4, 3,-4, Starane Matrigon Flux Extra 1, Stomp 1,-2, Boxer 1) 2, 2, 2, 2, Tribunil WP 1) 4, 4, 4, 4, Ariane FG 2,5 3,5 MCPA,7 2,7 Herbalon 3,5 Stellon 3,5 Optica Meko-Mix 2) 2,5 1) Kun i engrapgræs, alm. rajgræs, engsvingel og rødsvingel 2) Ikke i engrapgræs 44

48 Pesticidrester i fødevarer på det danske marked Jens Hinge Andersen, Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring, Fødevaredirektoratet Som medlem af EU er Danmark forpligtet til at føre kontrol med, at indholdet af pesticidrester i fødevarer og foder ikke overstiger de fastlagte EU- og nationale maksimalgrænseværdier. Kontrollen kan udføres som stikprøvekontrol. Foder Plantedirektoratet har ansvaret for kontrollen med pesticidrester i foder på det danske marked. Kontrollen af foder omfatter p.t. ca. 15 prøver der primært analyseres for 'de gamle persistente chlorholdige pesticider. Der er i flg. Plantedirektoratet ikke fundet pesticidrester over maksimalgrænseværdierne. Fødevarer Fødevaredirektoratet har ansvaret for kontrollen med pesticidrester i fødevarer. Desuden skal Fødevaredirektoratet overvåge niveauet af pesticidrester i den danske kost med det formål at kunne beregne skøn over befolkningens indtag af pesticider gennem kosten. Fødevaredirektoratets undersøgelser finansieres dels via direktoratets finanslovsbevillinger, dels via Folketingets særbevillinger. De tilbagevendende kontrolundersøgelser udføres på fødevareregionen i København. Metodeudviklinger og specielle undersøgelser udføres på Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring i Mørkhøj, hvor også de årlige undersøgelsesprogrammer fastlægges. Undersøgelser af kød finansieres af producenter som fastlagt i EU-direktiv 96/23. Der undersøges ca. 35 prøver om året uden væsentlige påvisninger. Prøveplaner I Danmark som foregangsland var som mål sat et prøveantal for frugt og grøntsager på 3 i år 2. På grund af den omlægning af fødevarekontrollen, som blev iværksat 1. januar 2, blev der gennemført et reduceret program for år 2. De manglende prøver vil blive fordelt på de følgende 2-3 år, hvor der gennemføres et udvidet undersøgelsesprogram. Stikprøvekontrollen udføres ved randomiseret udtagning af prøver blandt de afgrøder, der er fastlagt i en prøveplan. Desuden udføres en målrettede mistankekontrol, hvor der er mistanke om overskridelser af gældende regler. Tabel 1: Undersøgelsesprogram for pesticider 22 Antal prøver Frugt og grøntsager, frisk / dybfrost ca. 31 Korn og andre cerealier ca. 25 Kød ca. 35 Forarbejdede fødevarer ca. 3 Planer for hvilke afgrøder, der skal medtages i årets stikprøvekontrol, fastlægges for frugt og grøntsager ud fra et kendskab til tidligere års resultater samt til forbrugsmønstret. Ca. 6% af prøverne udtages på baggrund af påvisningsfrekvensen i den pågældende afgrøde. De resterende ca. 4% udtages i forhold til forbruget af den pågældende afgrøde. Undersøgelserne koncentrerer sig om friske eller dybfrosne fødevarer såvel konventionelt dyrkede som økologiske. Forarbejdede fødevarer undersøges primært i særundersøgelser. Analyseprogrammer Frugt og grøntsager analyseres rutinemæssigt ved anvendelse af fem analysemetoder, som i 22 tilsammen vil dække ca.16 pesticider primært insekt- og svampemidler, men også enkelte ukrudtsmidler og vækstregulerende stoffer. Cerealier undersøges for færre stoffer (ca. 1). Programmet omfatter herbicider som glyphosat og vækstregulerende stoffer som chlormequat og mepiquat. Analyseprogrammet er begrænset i forhold til antallet af anvendte pesticider, men det er Fødevaredirektoratets overbevisning, at der generelt analyseres for en væsentlig del af de almindeligt anvendte stoffer. Der arbejdes dog løbende på at udvide antallet af stoffer i undersøgelsesprogrammet. Dels giver udviklingen indenfor analyseteknologien nye muligheder, dels kræver ændrede brugsmønstre, at programmet justeres. Der analyseres ikke i øjeblikket for mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler. Midlerne er underlagt godkendelsesordningen i EU-direktiv 91/414 og vurderinger af enkelte midler er startet. Skov- og Naturstyrelsen arbejder på en foreløbig national godkendelse af visse midler, og Fødevaredirektoratet er inddraget i vurderingen af de toksikologiske konsekvenser af en anvendelse. De midler, der var i anvendelse, da direktivet trådte i kraft, kan som en overgangsordning fortsat anvendes uden en egentlig godkendelse. En fremtidig kontrol med restindhold vil om nødvendigt omfatte såvel organismerne som deres toksiner. Resultater, frugt og grøntsager Undersøgelser viser generelt, at der ikke i danske fødevarer findes pesticidrester, der giver anledning til sundhedsmæssige bekymringer. I ca. to tredjedele af de undersøgte prøver påvises ikke pesticidrester, mens der i nogle få procent af prøverne findes indhold, der overskrider maksimalgrænseværdien. På grund af de sikkerhedsmarginer, der indbygges ved fastlæggelse af grænseværdierne udgør overskridelserne ikke et sundhedsmæssigt problem. Generelt er påvisningshyppigheden større i frugt end i grøntsager og større i udenlandsk producerede afgrøder end i dansk producerede. Der er dog store individuelle forskelle mellem forskellige afgrødetyper. Som eksempler på afgrøder med forholdsvis mange påvisninger kan nævnes jordbær og æbler samt de udelukkende udenlandsk dyrkede appelsiner, mandariner og clementiner. Som eksempler på afgrøder med få påvisninger kan nævnes kartofler og tomater. For kartoflers vedkommende er de hyppigste påvisninger rester fra tidligere anvendelser af persistente midler som quintozen, aldrin/dieldrin og DDT. 45

49 1% Procent prøver med påvist restindhold Procent prøver med påvist restindhold over maksimalgrænseværdien Frugt Grøntsager Frugt Grøntsager 1% 1% 1% 8% 8% 8% 8% 6% 6% 6% 6% 4% 4% 4% 4% 2% 2% 2% 2% % % % % Dansk produceret Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark) Figur 1: Påvisningshyppighed for pesticidrester i frugt og grøntsager Tabel 2: Påvisningshyppighed i udvalgte dansk og udenlandsk producerede afgrøder Dansk Produceret Udenlandsk produceret Kartoffel 3% 6% Porre 3% 11% Bladselleri 3% 32% Tomat 5% 39% Persille 7% 18% Agurk 7% 37% Gulerod 11% 2% Salat (hovedsalat, iceberg) 11% 41% Bønne med bælg 12% 48% Peberfrugt 17% 41% Pære 2% 7% Ribs 22% 75% Kirsebær 23% 33% Hindbær 24% 52% Æble 44% 66% Jordbær 49% 61% Banan 51% Vindrue 59% Appelsin 81% Mandarin, clementin 85% Antal påvisninger og arten af de påviste stoffer varierer noget fra år til år. En del af de hyppigt påviste stoffer (captan, carbendazim, endosulfan, iprodion, vinclozolin, visse dithiocarbamater) må ikke længere anvendes i Danmark eller må kun bruges i begrænset omfang eller pga. midlertidige dispensationer. Der blev i perioden undersøgt 15 prøver af dansk økologisk dyrket frugt og grøntsager. Der blev fundet rester fra tidligere anvendelser af quintozen i to prøver (gulerod og pastinak). Resultater, dansk korn Påvisningshyppigheden af pesticidrester i korn er lavere end for frugt og grøntsager når der ses bort fra indhold af glyphosat og vækstregulerende stoffer. I dansk konventionelt dyrket korn blev der påvist pesticidrester (malathion og pirimiphos-methyl) i 3% af prøverne fra men med- 46 tages glyphosat og stråforkortere er påvisningshyppigheden høj. I 2 blev der påvist glyphosat i 19% af prøverne og chlormequat i 53%. I 2 blev der undersøgt 15 prøver af dansk dyrket økologisk korn. Der blev ikke påvist pesticider i disse prøver. Overskridelser af maksimalgrænseværdi Overskridelser af maksimalgrænseværdierne har i perioden fundet sted for følgende stoffer: Captan+folpet, chlorothalonil, chlorpyrifos, DDT, dithiocarbamater, fenvalerat, iprodion, pirimicarb, procymidon, thiabendazol og vinclozolin. Overskridelserne har i samme periode været fordelt på 14 afgrøder. Der er fundet overskridelser af iprodion flere gange i ribs (6 prøver) og i solbær (2 prøver). Maksimalgrænseværdien er her siden ændret. Ingen af de konstaterede fund af iprodion i ribs og solbær ville have overskredet den nu gældende grænseværdi på 1 mg/kg. Der er også fundet to overskridelser af DDT i kartofler. I år 2 har der været seks overskridelser i dansk producerede grøntsager. Tre af disse skyldes ifølge Miljøstyrelsens vurdering ikke-godkendte anvendelser (iprodion i brøndkarse og grønkål samt chlorpyrifos i radise). Indtag af pesticider Det samlede indtag af pesticider er for den danske befolkning beregnet til ca. 1-2 µg/dag pr. person. Indtag fra drikkevand skønnes at være under 1 µg/dag. For frugt og grønt skønnes ca. 1/3 at stamme fra dansk producerede varer, mens 2/3 af indtaget fra korn skønnes at stamme fra dansk producerede produkter. Beregningerne er behæftet med nogen usikkerhed, men restindholdet anses for at være uden toksikologisk betydning. Gennemsnitsindtaget for de enkelte pesticider udgør typisk mindre end 1% af det acceptable daglige indtag (ADI). For mange af pesticiderne ligger indtaget endog væsentligt lavere.

50 Tabel 3: Påvisningshyppighed for udvalgte dansk producerede afgrøder Jordbær I alt Antal analyseret Captan+folpet 4% 3% 12% Carbendazim 2% 8% Chlorothalonil 6% 6% 1% 6% Dithiocarbamater 1% 3% Iprodion 6% 9% 12% Procymidon 1% 3% Tolylfluanid 33% 34% 31% 53% Vinclozolin 13% 16% 31% 3% Æble I alt Antal analyseret Bitertanol 1% 2% Captan+folpet 22% 41% 7% 19% 6% Carbendazim 2% 3% 2% Demeton-S-methyl 1% 3% Dichlofluanid 2% 3% 4% Dimethoat 2% 9% Dithiocarbamater 17% 19% 11% 19% 15% Fenpropathrin 1% 4% Phosalon 1% 2% Pirimicarb 1% 4% Tolylfluanid 1% 2% Tomat I alt Antal analyseret Dithiocarbamater 1% 4% Endosulfan 1% 4% Iprodion 2% 3% 3% Permethrin 1% 4% Vinclozolin 2% 4% 3% Kartoffel I alt Antal analyseret DDT 1% 1% 2% Dieldrin 1% 1% 1% Imazalil,3% 2% Quintozen 1% 6% Tolclofos-methyl,3% 1% Fastsættelse af maksimalgrænseværdier Fastsættelsen af EU-maksimalgrænseværdier sker i samarbejde mellem EU s medlemsstater. Er der fastsat en grænseværdi af EU skal denne anvendes i alle medlemsstater. For stoffer, hvor der ikke er fastsat en EU-grænseværdi, skal Danmark fastsætte provisoriske grænseværdier. Fastsættelsen sker på grundlag af GAP og toksikologiske vurderinger. Maksimalgrænseværdier revurderes løbende. De værdier, der fastsættes i forbindelse med revurderingen vil kunne ændres som følge af ændrede anvendelsesmønstre eller politiske beslutninger. Ny toksikologisk viden kan også medføre, at maksimalgrænseværdier må ændres. Det tilladte indhold af pesticider i babymad er reguleret ved at fastsætte en generel maksimalgrænseværdi på,1 mg/kg uanset stoffets art. Reglen træder i kraft 1. juli 22. Denne regulering er udtryk for et politisk ønske om at reducere spædbørns indtag af pesticider mest muligt. Tabel 4: Overskridelser af maksimalgrænseværdi i dansk producerede vegetabilier Afgrøde Pesticid Maksimalgrænseværdi Indhold (mg/kg) (mg/kg) Timian Captan+folpet 6.1 Ribs Chlorothalonil.3.1 Radise Chlorpyrifos.3.2 Kartoffel DDT,6 -,1 (2).5 Rødbede Dithiocarbamater.5.5 Solbær Dithiocarbamater 5 2 Spinat Dithiocarbamater 22.5 Grønkål Fenvalerat.6.5 Spinat Fenvalerat.9.5 Brøndkarse Iprodion 17.2 Grønkål Iprodion.5.2 Knoldselleri Iprodion.4.2 Pastinak Iprodion.6.2 Ribs Iprodion,7 -,3 (6).2 Solbær Iprodion,2 -,6 (2).2 Timian Pirimicarb 6 1 Dild Procymidon.1.2 Hvidkål Thiabendazol.3.5 Rosenkål Vinclozolin.7.5 Timian Vinclozolin 3.5 I bl.a. Tyskland er der fastsat en generel maksimalgrænseværdi på,1 mg/kg for kombinationer af stoffer og afgrøder, hvor der ikke ellers er fastsat en grænseværdi. Tilsvarende regler har været foreslået herhjemme. I Danmark vurderes sådanne indhold i dag ved en konkret toksikologisk vurdering af hvert enkelt påvisning. De lave grænseværdier for pesticidrester i drikkevand er ligeledes fastsat ud fra et politisk bestemt ønske om at sikre Danmarks forsyning med rent drikkevand, baseret på grundvand af en kvalitet, der kun kræver normal vandbehandling, og er fastsat ud fra miljømæssige snarere end toksikologiske vurderinger. Fødevaredirektoratets holdning til pesticidrester i fødevarer på det danske marked er, at den gældende lovgivning sikrer befolkningen mod erkendte toksikologiske risici, og at sikkerhedsniveauet generelt er højt. Men både direktoratet og Fødevareministeriet ønsker at reducere befolkningens indtag af pesticider mest muligt under hensyntagen til de økonomiske realiteter. Anvendelsen af pesticider har formodentligt større direkte konsekvenser for miljøet end for forbrugernes sundhed. Og der er ingen tvivl om, at frugt og grøntsager bør udgøre en væsentlig del af befolkningens kost med eller uden pesticidrester, når de ligger på det niveau, vi finder i dag. Yderligere oplysninger Overvågningssystem for levnedsmidler Del 3 Produktionshjælpemidler. FødevareRapport 2:3, Fødevaredirektoratet, 2 Pesticidrester i Fødevarer 2. FødevareRapport 21:22. Fødevaredirektoratet, 21 Kontrolresultater: Pesticidrester i frugt og grøntsager. Netstedet indeholder data fra de sidste års pesticidkontrol af frugt og grøntsager samt links til elektroniske udgaver af bl.a. ovennævnte rapporter. Danmark som foregangsland Fødevaresikkerhed. Regeringen, 1998 ( 47

51 Miljøtjek erfaringer fra praksis Lars-Ejler Hansen, Vestjysk Landboforening Under Pesticidhandlingsplan II er der igangsat et projekt med titlen "Indsats mod punktkilder". Baggrunden er en viden om, at pesticider, der spildes, afvaskes eller bortskaffes uhensigtsmæssigt, kan bidrage til de fund af pesticider, der i dag gøres i vandløb og grundvand. Den reelle størrelse af dette bidrag kendes ikke, men pesticidfund fra punktkilderne bidrager til den negative debat, der er omkring pesticidanvendelsen. Alene omtanke og enkel viden om de risici, som pesticidhåndteringen indebærer, kan mindske risikoen for fund af pesticider i fremtiden. Hovedparten af problemerne kan derfor løses ved information og vejledning til landmændene. På landsplan indeholder projektet følgende aktiviteter: Der er udarbejdet tjekliste til gennemgang af bedrifternes håndtering af pesticider. Tjeklisten indeholder samtidig informationsmateriale til landmanden. Omkring 1 konsulenter er efteruddannet til at foretage en gennemgang af alle pesticidhåndteringens faser på landbrugsbedriften med udgangspunkt i tjeklisten (miljøtjek). I 2-22 skal der gennemføres ca. 2.5 miljøtjek. Der sker en central opsamling af erfaringer, således at disse kan nyttiggøres til fremover at yde den mest effektive indsats på området. Hvorfor skal vi udføre miljøtjek Vi har i Vestjysk Landboforening valgt at gå meget aktivt ind i projektet, da vi mener, at emnet omkring punktkilder er meget dårligt belyst, og emnet berøres sjældent i den øvrige rådgivning. Vi tror på, at vi kan være med til at minimere pesticidernes påvirkning af miljøet gennem en kvalificeret rådgivning på dette område. Vi var klar over, at emnet om håndtering af pesticider kunne være et ømtåleligt emne, og at det kunne blive vanskeligt at få interesserede landmænd til at få et miljøtjek. Derfor har vi gjort en del for at informere om tilbuddet Vi har gjort meget ud af at fortælle, at vi ikke er kontrollører, men at vi er gået ind i projektet for at forbedre håndtering af pesticider og dermed minimere miljøbelastningen. Markedsføring Vi har markedsført projektet gennem medlemsblad/afgrødenyt samt givet information på møder, ekskursioner mv., hvilket imidlertid ikke gav mange tilbagemeldinger fra landmænd. Vores erfaring er, at miljøtjekket skal sælges gennem mundtlig information. Mange af miljøtjekkene er foretaget hos landmænd vi i forvejen har en stor kontakt til, og ofte er de med i en ERFA-gruppe eller modtager besøg. Nogle af besøgene er aftalt ved, at vi har ringet og spurgt, om de var interesserede i et miljøtjek. Vi har mange, der ikke umiddelbart ønsker et besøg. Det er min fornemmelse, at mange måske godt ved, at håndteringen ikke er optimal på bedriften, og derfor ikke vil have et besøg. Omvendt har en del sagt, at de godt ved at håndteringen ikke er optimal, men at de gerne vil have ideer til, hvordan de forbedrer det, hvilket jo også er meningen med miljøtjekket. Erfaring fra praksis Vi har gennemført 55 miljøtjek i Vestjysk Landboforening og hovedsagelig haft gode oplevelser med det. Stort set alle de besøgte landmænd var bevidste om punktkildeproblematikken, og var villige til at gøre det bedre. Besøgene er gratis for landmanden, og landboforeningen får 1 kr. pr. besøg som tilskud til dækning af omkostningerne. Var der tale om egenbetaling, ville en del af miljøtjekkene formodentlig ikke blive gennemført. Det er min vurdering, at den største fare for punktforurening er fra vaske-/fyldepladser, hvor der ikke sker nogen opsamling. Cirka halvdelen af de besøgte landmænd havde ikke disse forhold i orden. Hos mange af de besøgte landmænd er det imidlertid både billigt og nemt at etablere en lille plads med afledning til gyllebeholderen. Ofte findes der betonpladser, hvor afløb og en lille kant til afgrænsning af opsamlingsarealet nemt kan etableres for nogle få tusinde kroner. Mange landmænd var glade for at få bestemt, hvilke kemikalier der skulle afleveres til kommunens modtageordning. Jeg har ikke mødt store mængder ulovlige midler i kemikalierummene. Ofte var det midler, som ejeren ikke kendte, som blot har stået der i mange år (f.eks. Bladex og Treflan). De fleste renser tanken indvendig, men ofte bliver det kun til 1-2 fortyndinger, og ikke 3 fortyndinger som vi anbefaler. De fleste kan godt forstå, at det er bedre at fortynde 2 gange med f.eks. 4 l end 1 gang med 8 l. Halvdelen af de besøgte landmænd havde skylletank til indvendig rengøring af tanken samt en mindre tank til vask af hænder. Her er det nemt at ændre praksis og fortynde 3 gange. Generelt anbefaler vi at anskaffe en skylletank til indvendig skylning af tanke, så det kan foregå ude i marken. Der skal ofte bruges meget tid med rengøring, hvis der skal køres 3 gange frem og tilbage for at hente rent vand. I disse tilfælde er det vores erfaring, at det derfor ofte ikke bliver gjort. Enkelte fyldte tanken i nærheden af markvandingsboringer,da dette giver en hurtig fyldning. I disse tilfælde anbefalede vi en palletank til fyldning af sprøjte ved siden af en vaske- /fyldeplads. Dette giver en hurtig fyldning og opsamling af et eventuelt spild. Vil forholdene blive bedre efter et besøg? Det er mit indtryk, at mange af de landmænd, der ikke havde en vaske-/fyldeplads, er villige til at etablere den. Her er det en stor fordel, at gå ud og se på forholdene og kommer med vejledning i, hvor og hvordan en eventuel vaske-/fyldeplads bør indrettes. 48

52 Konklusion: Vore erfaringer er, at der er ting der kan gøres bedre og dermed minimere faren for punktkildeforurening. Nogle af de ting der hyppigste kan gøres bedre på ejendommen er følgende: 1. Etablering af vaskeplads med afløb til gylle beholder. 2. Indkøb af gammel fryser til opbevaring af pesticider. 3. Skift til lowdriftdyser ved næste dyseskift. 4. Fortynding af restsprøjtevæske flere gange. Prisen for disse tiltag vil være relativt lille, og i mange tilfælde kan en adfærdsændring være gratis, men alligevel til stor gavn for miljøet. Miljøtjekkene er et godt tiltag, og er efter min overbevisning en overset konsulentopgave. Jeg tror, det er bedst at landbruget selv får bragt miljøforholdene i orden. Så længe ordningen er frivillig mener jeg, at det er landbrugets egne konsulenter der bør udføre disse miljøtjek. 49

53 Afdrift og randzoner anvendelse af injektordysen Peter Kryger Jensen, Danmarks JordbrugsForskning I Pesticidhandlingsplan II er et af elementerne anlæggelsen af 1-12 meter brede sprøjtefrie randzoner langs målsatte vandløb og søer. Målsatte vandløb er klassificeret af de lokale miljømyndigheder og de udgør ca. 4% af alle vandløb i Danmark. Målet er et areal på minimum 2. ha sprøjtefri randzoner inden udgangen af år 22, et areal, der udgør 4% af det totale randzoneareal langs målsatte søer og vandløb. Formålet med dette delinitiativ er at reducere belastningen af vandmiljøet med pesticider. Det er ikke et isoleret dansk fænomen at indføre restriktioner i pesticidanvendelsen langs vandmiljøer. I mange europæiske lande er der indført eller arbejdes der pt. med den samme problemstilling. I de lande, hvor der er indført reguleringer, er disse baseret på variable afstandskrav, der primært er afhængig af den teknik der anvendes ved udsprøjtningen. Af oversigten (tabel 1) fremgår, at den typiske reguleringsform er, at der er fastsat en generel randzone af en vis bredde. Såfremt der anvendes specielt afdriftsreducerende sprøjteudstyr er det tilladt at udføre sprøjtning med en mindre afstand til det følsomme område. Denne form er anvendt i Tyskland, Holland og England. I Sverige anvendes en langt mere detaljeret metode til at fastsætte randzonebredden, idet der også tages hensyn til klimatiske faktorer ved beregning af den afstand der skal holdes til følsomme områder. Tabel 1. Oversigt over randzoner i visse europæiske lande. Land Generel randzone til vandløb* Teknik afhængig Danmark Ingen Nej Sverige 6 meter Fra 3 til over 5 m Norge Ingen (under revision) Nej Finland,6 meter Nej Tyskland 5-6 meter Smallere med afdriftsreducerende udstyr Holland Afgrødeafhængig Fra,25 14 meter Storbritannien 5 meter Fra 1 til 5 meter *) afstand regnes typisk fra brinkkant. Bredden af generelle sprøjtefrie randzoner langs visse typer vådområder udgør minimumskrav. For en række pesticider er der ud fra økotoksikologiske risikovurderinger fastsat individuelle afstandskrav til vådområder, som kan være mere vidtgående end de generelle bestemmelser. Disse individuelle afstandskrav for pesticider er i de fleste lande, herunder Danmark, fastsat på baggrund af en forventet mulig koncentration i forskellige afstande fra det sprøjtede areal som følge af afdrift under normale sprøjtebetingelser. De detaljerede regler for de enkelte lande er beskrevet nedenfor. Danmark Ved godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler foretages der en vurdering af midlets giftighed for vandlevende organismer og ud fra denne vurdering fastsættes der afstandskrav til vådområder. Da der ikke eksisterer generelle krav til sprøjtefri zone langs vandløb kan der forekomme planteværnsmidler, som må anvendes uden noget afstandskrav til vandløb. Lovgivningen vedrørende den 2 meter brede dyrkningsfri bræmme langs vandløb omfatter således ikke pesticidanvendelse. Sverige I Sverige er der udarbejdet et meget detaljeret system til beregning af beskyttelsesafstand under forskellige sprøjteforhold. De forhold der skal tages i betragtning er sprøjteteknik og dosering samt markstørrelse og klimaforhold. Det betyder, at beskyttelsesafstanden fastsættes umiddelbart før marksprøjtningen. Såfremt der i vindretningen fra den mark, som skal sprøjtes, ligger særligt følsomme områder såsom vandløb, økologiske dyrkede arealer, beboelser etc øges beskyttelsesafstanden væsentligt. På baggrund af landmandens valg af sprøjteteknik og dosering samt måling af temperatur og vindhastighed før sprøjtning angiver vejledningen, hvilken beskyttelsesafstand der skal holdes til naboområder i vindretningen. Ved anvendelse af slæbedug samt ved båndsprøjtning må der ved udregningen anvendes en lav bomhøjde, hvilket resulterer i en mindre beskyttelsesafstand. Det samme gør sig gældende for 2 afdriftsreducerende marksprøjtetyper, Lehnerbom (en afskærmet sprøjtebom) samt Hardi Twin. Under normalt forekommende sprøjteforhold kan den anbefalede beskyttelsesafstand variere fra 3 meter til over 5 meter (figur 1). Der er krav om føring af sprøjtejournal med beskrivelse af de teknikker og klimaforhold der har ført til den beregnede beskyttelsesafstand. Det anbefales at anvende en sprøjtefri randzone på 6 meter langs vandløb. For Danisco s avlere er dette dog et krav. Norge Ved godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler foretages der en vurdering af midlets giftighed for vandlevende organismer og ud fra denne vurdering fastsættes der afstandskrav til vådområder. Da der ikke eksisterer generelle krav til sprøjtefri zone langs vandløb, kan der forekomme planteværnsmidler, som må anvendes uden noget afstandskrav til vandløb. Reglerne er pt under revision. Finland Der er et generelt krav om,6 meters sprøjtefri randzone langs vandløb ved dyrkning af en række afgrøder. I forbindelse med miljøstøtteordninger er der fastsat bredere sprøjte- og gødningsfri randzoner, hvis bredde afhænger af vandløbets størrelse og kvalitet. Flyvehavrebekæmpelse må dog foretages indenfor disse randzoner, ligesom der er mulighed for at bekæmpe meget store ukrudtsbestande såfremt der efterfølgende genetableres græsbevoksning. Tyskland Der findes intet generelt afstandskrav til vandløb. I enkelte forbundslande findes der imidlertid lovgivning, for eksempel i forbindelse med vandindvindingsområder, som foreskriver sprøjtefri randzoner langs vandløb. Afstandskravet varierer mellem forbundslandene, men kan være op til en 6 meter bred zone. I Tyskland arbejdes der med et system til bedømmelse af afdriftsrisikoen med sprøjtesystemer og dyser. På Biologische Bundesanstalt, BBA, udføres der en lovpligtig typegodkendelse af sprøjteudstyr. Denne typegodkendelse omfatter 3 krav til udstyret: 1. Ensartethed i enkeltdyseydelse 2. Ensartethed i fordeling under bom 3. Krav til afdriftsstyring. 5

54 Såfremt sprøjteudstyret ikke kan opfylde de 3 krav må det ikke forhandles i Tyskland. BBA arbejder samtidig med en fortegnelse over afdriftsreducerende udstyr. Udstyr der er optaget på listen får en karakter for afdriftsreducerende evne. Ved godkendelsen af planteværnsmidler fastsættes der et afstandskrav til vandløb ud fra midlets egenskaber, samt den anvendte sprøjteteknik s afdriftsreducerende evne. Hvis der anvendes udstyr, der står opført på listen over afdriftsreducerende udstyr, vil afstandskravet være mindre end for udstyr, som ikke er opført på listen. De sprøjteteknikafhængige afstandskrav skal fremgå af produktets brugsanvisning. Denne lovgivning er relativt ny og pr. 1. marts 2 er det kun for enkelte nygodkendte planteværnsmidler der finder anvendelse i frugt-, vinog humlekulturer, hvor etiketten foreskriver, at det er muligt at mindske den sprøjtefri zone ved anvendelse af afdriftsreducerende udstyr. Visse typer luftinjektionsdyser til almindelige marksprøjter er optaget på listen, men endnu ikke knyttet til et middels godkendelse. I tabel 2 er vist hvilke muligheder anvendelse af afdriftsreducerende udstyr giver for at reducere afstandskravet til vandløb for to aktuelle midler. Tabel 2. Tyske afstandskrav til vandløb for 2 planteværnsmidler i træfrugt ved anvendelse af afdriftsreducerende metoder. I risikogruppe A anvendes der en stærkt afdriftsreducerende sprøjteteknik, der skal være placeret randvegetation/læhegn, som er mindst 1m højere end den kultur, der skal behandles, og endelig skal der være tale om et mindre følsomt vandløb. Ved B, C og D er et eller flere af disse krav ikke opfyldt. Såfremt intet af de 3 krav opfyldes skal det store afstandskrav (kultur) anvendes. Risikogruppe på baggrund af sprøjteteknik randvegetation vandløbstype Middel A Middel B A 2 m * B 5 m 1 m C 75 m 15 m D 1 m 3 m Kultur 125 m 4 m * Forskellige minimumsafstande i de enkelte delstater. Holland Pr. 1. januar 2 er der indført nye regler omkring sprøjtefrie/afgrødefri zoner i Holland. Effekten af tiltagene skal revurderes ved udgangen af 22, hvor der er indbygget mulighed for at skærpe kravene. Lovgivningen vedrører plantebeskyttelse på de yderste 14 meter langs kanaler/vandløb. I denne zone må marksprøjtning kun foretages med lav-drift dyser kombineret med kantdyse i yderposition samt en bomhøjde på maksimalt,5 meter, eller en teknik der har dokumenteret tilsvarende afdriftsreduktion. Ved anvendelse af denne teknik skal der være en sprøjtefri randzone på 1,5 meter til vandløb i intensivt sprøjtede afgrøder som kartofler og diverse frilandsgrønsager. Den sprøjtefri zone kan reduceres til 1 meter, hvis der anvendes sprøjter med luftledsagelse, tunnelsprøjter, eller hvis der etableres en fangafgrøde på randzonearealet. I mindre intensivt sprøjtede afgrøder, herunder kornafgrøder, kræves der kun 25 cm sprøjtefri/afgrødefri zone. Ved lav-drift dyser forstås i den forbindelse dysetyper der reducerer afdriften med mindst 5% i forhold til en referencedyse. Kantdyser, er dyser med et asymmetrisk spredebillede (figur 2). Når kantdyser anvendes i den yderste dyseposition ved sprøjtning langs markkanten undgås direkte sprøjtning udenfor det dyrkede areal. Sprøjtning er ikke tilladt ved vindhastigheder på over 5 m/s. Storbritannien I marts 1999 blev der indført et nyt system (LERAP, Local Environmental Risk Assessment for Pesticides) til fastsættelse af sprøjtefri randzoner langs vandløb. Tidligere var der langs vandløb og søer en generel sprøjtefri zone på 6 meter fra vandkanten. Dette er nu ændret til 5 meter sprøjtefri zone fra vandløbets top. LERAP systemet indebærer, at det er muligt at reducere den sprøjtefrie zones bredde såfremt der anvendes specielt afdriftsreducerende udstyr, reduceret dosering, samt tages hensyn til vandløbets størrelse. Muligheden for at reducere den sprøjtefrie zones bredde gælder dog alene for pesticider, som ikke indeholder organophosphater eller syntetiske pyrethroider. LERAP systemet indebærer at marksprøjtetyper eller dysetyper ved en officiel afprøvning kan tildeles en lav-drift bedømmelse. Testen indebærer, at udstyret i markforsøg eller vindtunnel sammenlignes med et referenceudstyr, der er defineret som en uafskærmet sprøjtebom udstyret med almindelige fladsprededyser størrelse 3 ved et tryk på 3 bar. Det afprøvede udstyr klassificeres herefter ind i en af fire grupper (stjerne tildeling): LERAP bedømmelse Afdriftsresultat Ingen Afdrift på mere end 75% af reference 1 stjerne Afdrift på 5-75% af reference 2 stjerner Afdrift på 25-5% af reference 3 stjerner Afdrift på under 25% af reference Alt udstyr der ikke har været igennem afprøvningen klassificeres som referencen (ingen stjerner). Pr. 1. marts 2 er en række injektordyser testet og har opnået den trestjernede klassifikation. Ved sprøjtning nær små vandløb med normaldosering af et herbicid er den krævede sprøjtefrie zone henholdsvis 5, 4, 2 og 1 meter med udstyr der er bedømt til ingen, 1, 2 eller 3 stjerner. Afdrift Ved sprøjtning med relativt lav vindhastighed (ca. 2 m/s i gennemsnit) er der udført en lang række afdriftsforsøg med almindelige marksprøjter i Tyskland. Resultaterne er samlet af BBA og anvendes af flere europæiske lande, herunder Danmark, når der skal fastsættes afstandskrav til vandmiljøet for pesticider i godkendelsesproceduren. I tabel 3 er vist de såkaldte Basic Drift values, som angiver de værdier, afdriften i 95% af tilfældene forventes at ligge indenfor. Som det fremgår af disse værdier, falder afdriften eksponentielt med afstanden fra det sprøjtede område. Det ses også indirekte, at afdriften reduceres med ca. 9%, såfremt der anvendes en 1 meter bred sprøjtefri zone. Tabel 3. Tallene viser de værdier afdriften i vindretningen fra det behandlede areal forventes at ligge indenfor i 95% af tilfældene, de såkaldte Basic Drift Values fra BBA. Resultaterne er opnået ved 5 afdriftsforsøg i markafgrøder og 78 i frugtplantager. (afdrift er angivet i % af udsprøjtet). Markafgrøder Frugtplantager Afstand (m) Gælder for alle enårige Tidlige vækststadier 1 3,4-3 1,16 25,98 14,41 5,7 18,74 9,36 7,5,47 14,47 6,64 1,36 12,4 5,5 15,24 5,88 1,92 2,18 2,88,97 3,12 1,5,37 5,7,3,11 1,4 - - Sene vækststadier 51

55 Afdriftsreducerende udstyr Der er en række faktorer, som har indflydelse på afdriftens omfang, som det også fremgår under omtalen ovenfor, for de lande som har variable afstandskrav. Det er dog ikke i alle tilfælde, at den enkelte faktors vægtning svarer til dens reelle betydning for afdrift. Af klimafaktorer er det vindhastighed og - retning samt temperatur og luftfugtighed, der har betydning for afdriftens omfang. For vindhastighed gælder det eksempelvis, at afdriften tilnærmelsesvis stiger lineært fra vindhastigheder over ca. 1 m/s. På teknik siden er det især den forstøvning af sprøjtevæsken der anvendes, dvs. dysevalget, som har betydning. Eksempelvis er afdriften fra luftinjektionsdyser reduceret med ca. 9% i forhold til niveauet med almindelige fladsprededyser. Såfremt der anvendes en ukorrekt bomhøjde har det ligeledes stor betydning for afdriftens omfang. Eksempelvis har anvendelse af den korrekte bomhøjde på 5 cm reduceret afdriften med 7% i forhold til sprøjtning med en bomhøjde på 7 cm. Anvendelse af kantdyse, med et asymmetrisk spredebillede, i den yderste position på sprøjtebommen ved sprøjtning af den yderste omgang samt anvendelse af ledsageluft efter Twin princippet er andre eksempler på afdriftsreducerende udstyr. Generelt er effekten af enkeltfaktorerne additiv, hvilket betyder, at der kan opnås en meget stor afdriftsreduktion såfremt der tages hensyn til såvel klimatiske som tekniske forhold i forbindelse med udførelse af en sprøjtning. Et eksempel på effekten af at kombinere afdriftsreducerende metoder er vist i figur 3. Såfremt der tages hensyn til klimaforhold, samt vælges en teknik der kombinerer afdriftsreducerende udstyr og indstillinger, er det således ikke noget problem at reducere afdriften til følsomme områder som vandmiljøet i mindst samme omfang som det der opnås ved at anvende en sprøjtefri randzone på 1-12 m. Som det indirekte kan ses af tabel 3, kommer langt hovedparten af afdriften fra sprøjtning af det yderste sprøjtetræk, når der anvendes marksprøjter med en bredde på 12 meter eller derover. Såfremt der tages særlige hensyn ved sprøjtning på den yderste omgang kan afdrift derfor reduceres meget væsentligt. Dette gøres ved at: Vælge grov forstøvning (bedst med injektordyser, alternativt lavdriftdyser ved tryk på 2 bar) Morgensprøjtning når vindhastigheden er lav Bomhøjde på 35-4 cm Lav kørehastighed. Effektmæssigt kan valget af den grove forstøvning medføre nedsat virkning af nogle behandlinger, mens de øvrige 3 punkter er neutrale eller positive. Specielt må der ved ukrudtssprøjtning med bladmidler forventes et væsentligt dårligere resultat end med fladsprede- eller lavdrift dyser. Når ukrudtsbekæmpelsen udføres med midler der primært er jordvirkende forventes derimod ikke effektforskel. Ved svampesprøjtning med systemiske midler har effekten af injektordyser ligeledes været på niveau med finere forstøvende fladsprede- og lavdriftdyser. Effekt af injektordyser ved anvendelse af kontaktvirkende svampemidler samt generelt ved skadedyrsbekæmpelse er dårligt belyst. Afslutning Variable afstandskrav stiller krav til den enkelte jordbrugers moral, da kontrol vil være meget vanskelig. Med variable sprøjteteknikafhængige afstandskrav må der til gengæld forventes en langt større fokus på sprøjteteknik såvel fra jordbruger som fabrikanter. En sådan fokus er nødvendig for at jordbrugeren indser, at overholdelse af et generelt afstandskrav ikke i sig selv er en garanti for at uønskede påvirkninger i følsomme naboområder undgås. Et sådant fokus er samtidig en nødvendig forudsætning for at fabrikanter af sprøjteteknik fortsat tilskyndes til at udvikle afdriftsreducerende udstyr. 25 cm bomhøjde 4 cm bomhøjde 6 cm bomhøjde 25 cm bomhøjde 4 cm bomhøjde 6 cm bomhøjde Afstand (m) Grov Medium Fin Dysetype Over 5 m Afstand (m) Grov Medium Fin Dysetype Figur 1. Eksempel på beregning af beskyttelsesafstand til særligt følsomme områder som vandløb ved marksprøjtning efter de svenske regler. Der er vist afstandskravene ved kombinationer af 3 bomhøjder og 3 forskellige dysetyper. De viste eksempler er ved en temperatur på 5 C og en vindhastighed på 3 m/s, samt en mark, der har en bredde på over 96 m i vindretningen. I figuren til venstre ses beskyttelsesafstanden, hvis der anvendes normaldosis, mens højre figur viser de tilsvarende tal, såfremt der anvendes kvart normaldosering. 52

56 Figur 2. Med fladsprededyser anvendes en bomhøjde der sikrer dobbelt overlappende spredebillede for at opnå en ensartet fordeling. Når den yderste omgang af marken sprøjtes medfører dette, at en del af sprøjtevæsken fra den yderste dyse på bommen, udsprøjtes direkte på naboarealet til den behandlede mark. Denne oversprøjtning vil specielt være stor, hvis der samtidig anvendes for stor bomhøjde. Ved at anvende en kantdyse, med det asymmetriske spredebillede, i yderste position på bommen, undgås denne oversprøjtning. AI4 + luft + kantdyse AI4 + luft AI3 + luft + kantdyse AI3 + luft F3 + luftledsagelse standard F % afdriftsreduktion i fht standard F3 Figur 3. Reduktion i målt afdrift 1-5 meter fra sprøjtet areal ved kombination af afdriftsreducerende udstyr, målt i forhold til traditionel marksprøjte udstyret med størrelse 3 fladsprededyser. Det afdriftsreducerende udstyr der er anvendt er de grovtforstøvende luftinjektionsdyser, AI3 eller AI4, luftledsagelse efter Twin princippet, samt en asymmetrisk kantdyse. Anvendelsen af kantdyse har størst betydning for de nærmeste -2 meter. 53

57 Færre pesticider i Danmark Miljøkonsulent Anne Marie Zinck, Landboforeningerne Behov for nye pesticider Der sker løbende udvikling af nye pesticider til afløsning for gamle midler, ligesom der udvikles midler, der giver nye bekæmpelsesmuligheder. Generelt anvendes de nye midler i mindre mængde i forhold til tidligere, ligesom der er en tendens til, at bl.a. visse insektmidler i stigende grad anvendes som bejdsemidler. Da der over for mange midler løbende sker en resistensopbygning, er det afgørende, at der sker udvikling af midler med andre virkemekanismer for at sikre fortsat og effektiv bekæmpelse. Endvidere har den danske revurdering medført, at 213 aktivstoffer er revurderet og kun 78 stoffer er efterfølgende godkendt. Dette medfører samlet, at vi i Danmark har væsentligt færre midler til rådighed end vore kolleger i andre EU-lande. Jordbruget i Danmark har for tiden ca. 1 aktivstoffer til rådighed, hvorimod man i andre EU-lande har måske 6-7 aktivstoffer til rådighed. Ansøgning om godkendelse af pesticider Et pesticid må hverken importeres, sælges eller anvendes i Danmark, medmindre det er godkendt af Miljøstyrelsen. Ansøgning om godkendelse indleveres til Miljøstyrelsen af det firma, som ønsker at importere eller markedsføre pesticider i Danmark. Systemet for godkendelse af pesticider blev ændret med vedtagelsen af direktiv om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler fra Dette direktiv er implementeret i den danske kemikalielov med ikrafttræden i juli Direktivets formål er at harmonisere godkendelsesproceduren i EU. Da det er en lang og indviklet proces at ændre et nationalt godkendelsessystem til et godkendelsessystem på fællesskabsplan, har direktivet fastsat regler og principper for, hvordan behandlingen af ansøgninger skal håndteres af de nationale myndigheder i en overgangsperiode. Denne overgangsperiode blev i første omgang fastsat til at udløbe i år 23. Der foregår p.t. drøftelser i EU om, hvorvidt man skal forlænge fristen med yderligere 5 år til 28. Inden for denne overgangsperiode skal aktivstoffer, som er markedsført før juli 1993, fortsat godkendes efter nationale regler. Aktivstoffer, som er markedsført efter juli 1993 skal derimod godkendes efter de fælles EU-regler. Efter overgangsperiodens udløb vil Danmark kun undtagelsesvis og kun inden for visse rammer kunne nægte at godkende konkrete pesticider til salg i Danmark, hvis en anden medlemsstat har godkendt det, og ansøgeren konkret har godtgjort, at betingelserne for gensidig anerkendelse er opfyldt. Danmark kan dog men kun inden for visse rammer afslå godkendelse. Dette vil navnlig kunne ske, hvis der kan dokumenteres andre forhold i Danmark (manglende sammenlignelighed) vedrørende de landbrugs-, plantesundheds- og miljømæssige forhold, herunder klimaforhold, hvorunder midlet anvendes. Status på EU-revurderingen I juli 21 udsendte EU-kommissionen en rapport, som beskriver status på evalueringen af aktivstoffer. Ifølge denne rapport var der i 1993 lagt op til, at 834 gamle aktivstoffer skulle evalueres i løbet af en 1-års periode. Der var ved offentliggørelsen af evalueringsrapporten alene optaget 13 aktivstoffer på direktivets positivliste, mens det var vedtaget ikke at optage 16 aktivstoffer. Der manglede således at blive truffet afgørelse for ca. 8 aktivstoffer. Af disse aktivstoffer er vurderingen relativt fremskredet for ca. 6 stoffer, mens vurderingen for de resterende stoffer enten er under meget indledende faser eller ikke påbegyndt. Det skal dog nævnes, at ca. 3 aktivstoffer vil blive trukket af markedet i 23, idet der ikke vil være ansøgere, som ønsker at markedsføre disse stoffer. Der vil således skulle foretages en realitetsvurdering af ca. 4 aktivstoffer i de kommende år. Forbudte pesticider i Danmark I 1994 blev kemikalieloven ændret, så det blev muligt for miljøministeren at forbyde import, salg og anvendelse af de pesticider, som Miljøstyrelsen havde fundet særligt farlige for sundheden eller særligt skadelige for miljøet. Der er i dag ca. 3 aktivstoffer på listen over forbudte stoffer. Det er muligt at søge om dispensation til fortsat anvendelse af forbudte stoffer, såfremt der ikke findes alternative midler eller løsninger. Landbrugets organisationer har siden 1994 ansøgt om og opnået dispensationer til flere af de forbudte stoffer. Dispensationerne omfatter særligt anvendelse af pesticider til specialafgrøder. Endvidere har bl.a. Landskontoret for Planteavl opnået en såkaldt Off-label godkendelse til en række afgrøder - specielt inde for dyrkning af frø. En off-label godkendelse gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde, som ikke er nævnt på midlets etikette. Der kan ved en sådan godkendelse ikke garanteres for, at der ikke kan opstå skader på afgrøden eller være svigtende virkning af midlet, selvom off-label-vejledningen følges. Da landskontoret søger på vegne af avlerne, kan kontoret ikke gøres ansvarlig for en eventuelt svigtende virkning eller skader. Konklusion Den restriktive danske politik for godkendelse af pesticider har medført, at en række ældre midler ikke kan godkendes ud fra den dokumentation, som de øvrige EU-lande har modtaget. Denne politik betyder, at op mod to tredjedele af de ældre aktivstoffer ikke længere er på det danske marked. 54

58 For at kunne fastholde dyrkningen af en række afgrøder har det været nødvendigt for landbrugets organisationer at ansøge om dispensation til fortsat anvendelse af en række af de aktivstoffer, som det siden 1994 er forbudt at importere, sælge og anvende. Der er nu en række nye midler til godkendelse efter den fælles EU-procedure. Her forventer landbruget i højere grad end tidligere at få midlerne godkendt samtidig med godkendelser i de øvrige EU-lande. Firmaer kan dog ud fra mere kommercielle interesser fravælge en ansøgning i Danmark, hvis man vurderer markedet for midlerne som værende for lille. Landboforeningerne vil arbejde for, at der etableres en mulighed for gensidig anerkendelse af godkendelser foretaget i andre lande, men inden for klimatisk sammenlignelige områder. 55

59 Middeldatabasen og planteværn på Internet Konsulent Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag I dette dokument beskrives, hvordan man via Internet får adgang til en ny database over bekæmpelsesmidler, og hvorledes denne database kan fungere som datagrundlag for diverse eksisterende og kommende internet-programmer. I slutningen af dokumentet gives en liste over relevante internet-adresser. Indledning I lyset af den rivende udvikling, som for tiden foregår på Internet, er det relevant at spørge, hvordan man får overblik over informationer relateret til planteværn. I skrivende stund (januar 22) findes alene i Danmark et væld af services, når man skal indsamle information. Ja, faktisk kan det være svært nok at skaffe sig et overblik, når man alene ser på LandbrugsInfo og PlanteInfo, de centrale danske web-steder, når det drejer sig om planteværn. Derfor er der for tiden arbejde undervejs med at samle informationer og systemer på såkaldte temasider og kategorisider på LandbrugsInfo. Når disse bestræbelser er afsluttet, vil det for brugerne være væsentligt hurtigere og nemmere at finde frem til den ønskede information på Landbrugs- Info, men der vil fortsat være behov for at effektivisere måden, hvorpå de forskellige dokumenter og programmer fødes med informationer. Middeldatabasen Hvorfor? Et eksempel på informationer, som hidtil er blevet opdateret mange forskellige steder i forbindelse med informationer på LandbrugsInfo og PlanteInfo, er oplysninger om bekæmpelsesmidler. Da det drejer sig om mange produkter, kan det være vanskeligt og tidsrøvende at holde oplysningerne opdateret i alle sammenhænge. Landskontoret for Planteavl har derfor sammen med Danmarks JordbrugsForskning taget initiativ til Middeldatabasen, hvis indhold kan tilgås via Internet, og som samtidig kan benyttes til at levere data til dynamiske Internetværktøjer som programmerne Beregning af Behandlingsindeks og Planteværn Online, hvoraf sidstnævnte frigives til foråret 22. Hvilke oplysninger? Det er meningen, at Middeldatabasen på sigt skal indeholde alle relevante oplysninger om bekæmpelsesmidler, som anvendes i Danmark. Disse oplysninger skal være til rådighed for konsulenter og landmænd via LandbrugsInfo, og skal samtidig levere dynamiske data til diverse programmer, dyrkningsvejledninger mv., som naturligt behøver opdaterede oplysninger om bekæmpelsesmidler. Arbejdet med opbygningen er i fuld gang, omend langt fra afsluttet. Imidlertid er indtastningsarbejdet nu så langt, at det er rimeligt at åbne for adgang til oplysningerne. I første omgang er der inddateret basale oplysninger om middelnavne, leverandører, aktivstof, behandlingsindeks, godkendelser mv. for godt 95 midler. Som udgangspunkt indtastes kun i begrænset omfang data vedrørende midler af historisk interesse, men meningen er, at midlerne forbliver i databasen efter at de er udgået af markedet (deres status bliver blot ændret), og dermed vil det på sigt blive muligt også at søge historiske data via Middeldatabasen. Adgang - hvordan? Oplysningerne i Middeldatabasen er pt. tilgængelige via internet-adressen (adgang kræver gyldigt login på LandbrugsInfo), og der vil snarest blive oprettet et menupunkt i PlanteInfo, som også vil give adgang. Når man klikker sig ind på Middeldatabasen, får man mulighed for at søge efter midler via skærmbilledet vist i foto 1: Foto 1. Søgeskærmbilledet i Middeldatabasen. Her specificerer man, f.eks. ved at sætte flueben i de relevante felter, hvilke bekæmpelsesmidler man vil søge efter, hvorefter man klikker på knappen Søg midler. Her kan man sætte flueben i forskellige felter eller vælge midler/aktivstoffer fra en liste, hvorefter man trykker på knappen Søg midler. Med programmets standardvalg fås en liste over midler, som for tiden har en normal godkendelse, og som markedsføres. Ved f.eks. yderligere at sætte flueben ved Svampemidler, ville man have indskrænket søgningen til disse. Grupperne af bekæmpelsesmidler burde være selvforklarende, og det samme gælder godkendelsestype. Punktet Initial godkendelse vil forsvinde, når alle godkendelses-skrivelser fra Miljøstyrelsen er gennemgået og de nøjagtige godkendelsestekster indtastet. Nederst på søgebilledet findes seks felter, hvor det er muligt at vælge et bestemt middelnavn, aktivstof, aktivstofkombination, godkendelsesområde eller firmanavn inden søgning. Det bemærkes at godkendelsesområderne først kommer helt på plads senere. Der mangler pt. især oplysninger om midler, der er godkendt til skovbrug og gartneri. Vælger man således Jordbær i listen, skal man ikke forvente en fuldstændig liste, men hvis man vælger Vårbyg er situationen bedre. Det er desuden muligt at udvælge midler, hvis oplysninger er blevet ændret siden en af brugeren angivet dato. 56

60 Søgeresultat Som resultat af søgningen bliver der vist en tabel, der som standard er sorteret efter middelgruppe og dernæst efter middelnavn. Begyndelsen af listen ser med standardvalg ud som vist i foto 2. Foto 2. Middeldatabasens oversigt over midler som resultat af den foretagne søgning. Ved at klikke på Standard for standardvalg eller Nulstil for fjernelse af alle markeringer kan man påbegynde specifikation af en ny søgning. Et lille kuriosum er, at man ved at klikke på aktivstofnavnet under Almene oplysninger kan åbne endnu et vindue, der giver detaljer om aktivstoffet, herunder kemisk navngivning og den nøjagtige strukturformel for molekylet. Indholdet i dette vindue vil senere blive udvidet med bl.a. en beskrivelse af aktivstoffets biologiske virkningsmekanisme. Afsnittet Yderligere oplysninger består af links til firmaets eventuelle elektroniske etikette og leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad). Mange oplysninger vedr. fremstilling af sprøjtevæske, mulige blandingspartnere, dosering i forskellige afgrøder og mod forskellige skadegørere osv. er endnu ikke blevet indarbejdet i Middeldatabasen, og derfor kan disse links til firmaernes egne oplysninger være meget nyttige. Endvidere findes der link til MiljøFakta, som er udarbejdet af Dansk Planteværn i samarbejde med de relevante firmaer. MiljøFakta giver en kort og koncis beskrivelse af det aktuelle middels giftighed over for ikke-målorganismer og opførsel i miljøet mv. Endelig vil der, så snart bogen Vejledning i Planteværn 22 er udgivet, blive indsat links til PDF-filer, som viser bogens sider omhandlende de(t) relevante aktivstof(fer). Det er muligt at få en anden sortering af de listede midler ved at klikke på en af overskrifterne i tabellen. Klikkes på overskriften Firma/Distributør, bliver listen sorteret efter firmanavn. Priserne på listen er de senest inddaterede oplysninger, og det er håbet, at listen kan fungere som en dynamisk prisliste over planteværnsmidler som erstatning for de hidtil halvårligt publicerede kemikalieprislister på LandbrugsInfo. Som følge heraf vil firmaerne blive bedt om løbende at indrapportere ændringer i deres priser. Fra oversigtstabellen kan man enten link e sig direkte til firmaets hjemmeside ved at klikke på firmanavnet, eller man kan klikke på middelnavnet, hvorved man åbner et nyt vindue med detailoplysninger om det pågældende middel. Ved klik på Amistar fås f.eks. et skærmbillede, hvoraf udsnit er vist i foto 3 og 4. Detailskærmbilledets størrelse varierer end del, afhængigt af, hvor mange oplysninger der tilgængelige om det enkelte middel. Oplysningerne er dog altid organiseret i grupperne Almene oplysninger, Godkendelse, Anvendelse, Sikkerhed, Transport og Yderligere oplysninger. Det er værd at bemærke, at detailskærmbilledet ligesom oversigtsskærmen bliver opbygget ud fra oplysninger i databasen, hver gang brugeren klikker på et middelnavn. Det betyder, at brugeren har adgang til information i samme sekund, hvor den er indtastet i Middeldatabasen. Foto 4. Længere nede i detailskærmbilledet for Amistar finder man oplysninger om godkendelse, herunder eventuelle offlabel godkendelser. Ved at klikke på teksten for off-label godkendelsen, får man off-label vejledningen frem på skærmen. Videre arbejde Med Middeldatabasen er der taget et vigtigt skridt i retning af at få en effektiv og opdateret dataindsamling vedr. bekæmpelsesmidler. På sigt forventes databasen at kunne være grundlag for en elektronisk, dynamisk udgave af bogen Vejledning i Planteværn 22. Det forudsætter, at databasen bliver udbygget med anbefalinger om dosering mv. i forskellige afgrøder. Arbejdet med dette ligger et stykke ude i fremtiden. Allerede nu kan man dog drage fordel af, at Middeldatabasen opdateres året rundt, hvorimod bogen kun udkommer én gang årligt. Fejl og mangler kan ikke helt undgås i forbindelse med et stort indtastningsarbejde. Indrapportering af konstaterede fejl til undertegnede på adressen [email protected] vil være meget velkommen, ligesom der modtages forslag til forbedringer af indhold såvel som brugervenlighed. Foto 3. Starten af Middeldatabasens detailskærmbillede for svampemidlet Amistar med Almene oplysninger. Ved klik på ordene i tekstbjælken foroven, kan man springe rundt i skærmbilledet. Endvidere kan man ved klik på firmanavnet komme til firmaets hjemmeside, og ved klik på aktivstoffets navn fremkommer et nyt vindue med flere detaljer om aktivstoffet. Andre middeldatabaser på Internet Dansk Planteværn har på sin hjemmeside en liste over medlemmernes produkter, hvorfra man kan klikke sig frem til firmaernes egne sider. Denne liste er dog ikke fuldstændig, da den i sagens natur kun omfatter firmaer, som er medlemmer af Dansk Planteværn. Som antydet har næsten alle relevante firmaer dansksprogede hjemmesider på internet med vigtige data om deres produkter. Undtagelser i Danmark er i skrivende 57

61 stund Syngenta, som endnu ikke er helt på plads med deres side, samt Monsanto. Begge firmaer planlægger at have deres hjemmesider med fyldige produktinformationer frigivet i starten af 22. Også Miljøstyrelsen har en database over godkendte bekæmpelsesmidler, som indeholder de samme informationer som den hidtil udgivne papirudgave Oversigt over Godkendte Bekæmpelsesmidler. Miljøstyrelsens database har også et enkelt søgebillede, hvorfra man kan udvælge midler. Desværre bliver listen kun opdateret en gang i kvartalet, og det er kun muligt at se helt basale oplysninger fra godkendelsesdokumenterne såsom godkendelsestekst, behandlingsfrist og faresymboler. Miljøstyrelsens liste lider også af den svaghed, at midlerne forsvinder, når godkendelsen udløber eller bliver trukket af firmaet, selv om der meget vel helt lovligt i flere år kan være restlagre til salg i grovvarebranchen. Grovvarebranchen er et eksempel på, at de store firmaer også udgiver mere eller mindre fyldige produkthåndbøger over planteværnsmidler, disse er tilgængelige fra firmaernes hjemmesider. Trods deres brugervenlighed er ingen af disse dog komplette. Planteværn på internet i øvrigt I forbindelse med Seminar om planteværn 21 skrev undertegnede et indlæg med tilen Planteværn på nettet. Dette indlæg giver en bredere oversigt over danske og udenlandske web-steder som kan være værdifulde, når man beskæftiger sig med planteværn. Denne oversigt er i det store og hele stadig gyldig, og af pladshensyn er den udeladt i dette års bilag. Man vil kunne finde den fulde ordlyd af artiklen via LandbrugsInfo på adressen, som kan findes i link-listen nedenfor. Links Nedenfor er givet en liste over links til internet-steder, som er beskrevet i denne artikel. Placeringen her er valgt for ikke unødigt at forurene teksten med web-adresser. Artiklen bliver efter seminarerne tilgængelig via LandbrugsInfo, hvor adresserne vil være klikbare, således at man kan hoppe direkte til det angivne web-sted. LandbrugsInfo, Landbrugets Rådgivningscenter Middeldatabasen LandbrugsInfo, opdateringer vedr. nye bekæmpelsesmidler mv. Bilag til Seminar om Planteværn 21 Pl@nteInfo Kemikaliebranchen - Danske sites Dansk Planteværn Dansk Planteværn - GrønSag Aventis Crop Science Nordic Bayer Danmark, Division Agrokemi BASF Danmark Cheminova Agro Cillus Dow AgroSciences Danmark Du Pont Danmark(Agro) Garta Grøn Plantebeskyttelse Inter-Trade KemiAgro (Den Lokale Andel) LFS Kemi Monsanto Danmark Syngenta (kommende hjemmeside) Tanaco-Danmark Grovvareselskaber Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK) Den Lokale Andel Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler 58

62 Vejledende bekæmpelsestærskler for svampesygdomme i korn 22 Nedenfor ses en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for sygdomme i korn. Tærsklerne er fra PC-Planteværn, og disse tærskler er relativt godt belyst. Tærsklerne er afhængige af afgrødens vækststadium og sort. En vækstskala i korn ses under oversigten. Vejledende bekæmpelsestærskler 22 Angreb af bladsvampe bedømmes på hele planten indtil v.s. 32. Fra v.s. 32 bedømmes på de 3 øverste fuldtudviklede blade af hovedstrå. Vinterhvede Knækkefodsyge Over 35 pct. angrebne planter i vækststadium Der bedømmes kun på hovedskud. Angrebet skal have bredt sig til 2. yderste bladskede, før det medtælles. Bekæmpelse i Lynx og Cardos er ikke aktuel. Samme tærskel benyttes i triticale. Meldug Modtagelige sorter: V.s : Over 1 pct. angrebne planter. V.s. 32-4: Over 25 pct. angrebne planter. V.s. 41-6: Over 5 pct. angrebne planter. V.s : Over 75 pct. angrebne planter. Eks. på sorter: Baltimor, Biscay, Ritmo, Stakado, Wasmo Brunrust Modtagelige sorter: V.s. 3-31: Over 25 pct. angrebne planter. V.s. 32-5: Over 1 pct. angrebne planter. V.s : Over 25 pct. angrebne planter. Eks. på sorter: Stakado, Terra Ikke modtagelige og delvis modtagelige sorter: V.s : Over 25 pct. angrebne planter. V.s : Over 5 pct. angrebne planter. Eks. på sorter: Bill, Boston, Cardos, Cortez, Grommit, Kris, Solist, Terra Gulrust Modtagelige sorter: V.s. 29-6: Over 1 pct. angrebne planter. V.s : Over 1 pct. angrebne planter. Eks. på sorter: Baltimor, Cardos, Biscay, Kris, Ritmo Delvis modtagelige sorter: V.s. 29-6: Over 1 pct. angrebne planter. V.s : Over 5 pct. angrebne planter. Eks. på sorter: Bill, Cortez, Stakado Ikke modtagelige sorter: V.s : Over 1 procent angrebne planter V.s. 6-65: Over 5 procent angrebne planter Eks. på sorter: Boston, Terra, Wasmo Septoria Modtagelige sorter: Mindst 4 dage med nedbør (over 1 mm) fra v.s. 33. Er der behandlet før v.s. 52, starter tællingen af dage med nedbør efter 1 dage. Behandles fra og med v.s. 52 starter tællingen af dage med nedbør efter 2 dage. Der tælles maks. 3 dage tilbage i tiden. I v.s udløses også en behandling, hvis mere end 1 pct. af planterne har angreb på 3. øverste blad. Eks. på sorter: Baltimor, Bill, Biscay, Cardos, Cortez, Grommit, Kris, Ritmo Delvis modtagelige sorter: Mindst 5 dage med nedbør (over 1 mm) fra v.s. 37. Bekæmpelse tidligst i vækststadium 39. Ellers som i modtagelige sorter. Eks. på sorter: Boston, Solist, Stakado, Terra, Wasmo 59

63 Byg Meldug - vårbyg Modtagelige sorter V.s : Over 1 pct. angrebne planter. V.s : Over 25 pct. angrebne planter. V.s. 37-5: Over 5 pct. angrebne planter. V.s : Over 75 pct. angrebne planter. Eks. på sorter: Annabell, Jacinta, Lux, Pasadena Meldug - vinterbyg Alle sorter: V.s. 3-36: Over 25 pct. angrebne planter. V.s. 37-5: Over 5 pct. angrebne planter. V.s : Over 75 pct. angrebne planter. Bygrust - vår- og vinterbyg Modtagelige sorter: V.s. 3-31: Over 25 pct. angrebne planter. V.s. 32-5: Over 1 pct. angrebne planter. V.s : Over 25 pct. angrebne planter. Eks. på sorter, vårbyg: Annabell, Cicero, Otira, Pasadena. Eks. på sorter, vinterbyg: Antonia, Hanna, Isolde, Ludo, Platine, Resolut, Vanessa Ikke modtagelige og delvis modtagelige sorter: V.s : Over 25 pct. angrebne planter. V.s. 37-5: Over 5 pct. angrebne planter. V.s : Over 75 pct. angrebne planter. Eks. på sorter: Ingen blandt de mest dyrkede I sorter med Mlo-resistens kan ikke udløses bekæmpelse. Eks. på sorter: Alliot, Barke, Cicero, Ferment, Otira, Prestige Ikke modtagelige og delvis modtagelige sorter: V.s. 3-31: Over 75 pct. angrebne planter. V.s. 32-6: Over 5 pct. angrebne planter. Eks. på sorter, vårbyg: Alliot, Barke, Ferment, Jacinta, Lux, Prestige Eks. på sorter, vinterbyg: Carola, Regina Bygbladplet/skoldplet - vårbyg Nedenstående udløser kun en behandling, hvis der samlet for bygbladplet og skoldplet er over 1 pct. angrebne planter Modtagelige sorter: V.s : Mindst 5 dage med nedbør (over 1 mm) fra v.s. 31. Er der netop behandlet med et virksomt middel, starter optællingen af nedbørsdøgn først 1 dage efter denne behandling. Er der behandlet med Amistarholdige løsninger fra og med v.s. 39, starter optællingen af dage med nedbør dog først efter 2 dage. Der tælles maks. 14 dage tilbage i tiden. Eks. på modtagelige sorter: Skoldplet: Alliot, Annabell, Ferment, Jacinta, Lux, Otira, Pasadena Bygbladplet: Alliot, Lux, Otira, Pasadena, Prestige Delvis modtagelige sorter, der er sået efter vårbyg eller vinterbyg: V.s : Mindst 6 dage med nedbør (over 1 mm) fra v.s. 31. Ellers som i modtagelige sorter. Eks. på delvis modtagelige sorter: Skoldplet: Barke, Cicero, Prestige Bygbladplet:Barke, Cicero, Ferment, Jacinta Ikke modtagelige samt delvis modtagelige sorter, der ikke er sået efter vårbyg eller vinterbyg: V.s : Mindst 7 dage med nedbør (over 1 mm) fra v.s. 31. Ellers som i modtagelige sorter. Eks. på ikke modtagelige sorter: Skoldplet: Ingen blandt de mest dyrkede. Bygbladplet: Annabell 6

64 Bygbladplet/skoldplet - vinterbyg Nedenstående udløser kun en behandling, hvis der samlet for bygbladplet og skoldplet er over 1 pct. angrebne planter. Modtagelige samt delvis modtagelige sorter sået efter vårbyg eller vinterbyg: V.s. 3-65: Mindst 5 dage med nedbør (over 1 mm) fra v.s. 3. Er der netop behandlet med et virksomt middel, starter optællingen af nedbørsdøgn først 1 dage efter denne behandling. Er der behandlet med Amistarholdige løsninger fra og med v.s. 39, starter optællingen af dage med nedbør dog først efter 2 dage. Der tælles maks. 14 dage tilbage i tiden. Eks. på modtagelige sorter: Skoldplet: Antonia, Hanna, Isolde, Platine, Regina, Vanessa Bygbladplet: Antonia, Carola, Hanna, Isolde, Regina, Resolut Ikke modtagelige samt delvis modtagelige sorter, der ikke er sået efter vårbyg eller vinterbyg: V.s : Mindst 6 dage med nedbør (over 1 mm) fra v.s. 32. Ellers som i modtagelige sorter. Eks. på delvis modtagelige sorter: Skoldplet: Carola, Ludo, Resolut. Bygbladplet: Vanessa, Platine Eks. på ikke modtagelige sorter: Skoldplet: Ingen blandt de mest dyrkede. Bygbladplet: Ludo Vækstskala, korn 2 Buskning, udvikling af sideskud 3 Strækning (hovedskud) 2 Begyndende udvikling af sideskud/buskning 3 Begyndende strækning af hovedskud sideskud synlig knæ mærkbart lige over jordoverfladen, mindst 1 cm over vækstpunktet sideskud synlig knæ mærkbart, mindst 2 cm afstand til 1. knæ sideskud synlig knæ mærkbart, mindst 2 cm afstand 2. knæ eller flere stængler synlige knæ mærkbart, mindst 2 cm afstand til 3. knæ. 37 Spidsen af fanebladet synlig, men endnu sammenrullet. 39 Fanebladet fuldt udviklet, fanebladets bladskede synlig 4 Aks- eller topdannelse 5 Skridning (hovedskud) 41 Fanebladets bladskede begynder at strække sig. 51 Begyndende skridning. Første småaks netop synlig. Eller 53 akset trænger sidelæns ud af bladskeden. 43 Fanebladets bladskede begynder at svulme op. 55 Akset kvart gennemskredet 45 Fanebladets bladskede opsvulmet. 57 Akset halvt gennemskredet. 47 Fanebladets bladskede åbner sig. 59 Trekvart gennemskredet Akset fuldt gennemskredet 6 Blomstring (hovedskud) 7 Frø-/kerne udvikling 61 Begyndende blomstring, første blomst åben (ikke nemt at se i byg) 71 Indholdet af kernen vandagtigt, de første kerner har nået halv størrelse. 65 Blomstringen halvvejs, 5% af aksets blomster åbne 73 Tidlig mælkemodent stadium. 69 Blomstringen afsluttet. 75 Kernens indhold mælket og let grynet (midt i mælkemodent stadium) alle kerner fuld størrelse, kernerne grønne 77 Sent mælkemodent stadium 61

65 Vejledende bekæmpelsestærskler for skadedyr 22 Nedenfor ses en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for skadedyr i landbrugsafgrøder. Tærsklerne i korn er fra PC- Planteværn, og disse tærskler er relativt godt belyst. De øvrige bekæmpelsestærskler er anslået og må derfor betragtes som vejledende. Tærsklerne er afhængige af afgrødens vækststadium. Vejledende bekæmpelsestærskler 22 Korn Bladlus - vinterhvede og triticale V.s (begyndende skridning): Over 4 pct. angrebne strå. V.s (skridning): Over 5 pct. angrebne strå. V.s (begyndende blomstring til kerneindhold - mælket og let grynet) : Over 6 pct. angrebne strå. Bladlus - vårbyg og havre V.s (strækning): Over 4 pct. angrebne strå. V.s (begyndende skridning): Over 5 pct. angrebne strå. V.s (skridning): Over 6 pct. angrebne strå. V.s (begyndende blomstring til kerneindhold mælket og let grynet): Over 7 pct. angrebne strå. Kornbladbiller,5-1, larve pr. aksbærende strå. Rug og triticale Trips 2-3 mørke trips pr. bladskede. Bekæmpelse skal udføres lige før begyndende skridning i v.s. 45. Ærter Bladrandbiller Over 1 gnav pr. plante i de tidlige vækststadier. Skyggeviklere 5-1 pct. sammenviklede topskud før blomstring. Ærtebladlus 15-2 pct. angrebne planter. Afblomstring og fuld bælglængde: Over 5 pct. angrebne planter. Kløverudlæg Bladrandbiller Svagt udviklet kløver: 2 pct. angrebne planter. Kraftigt udviklet kløver: Bekæmpelse sjældent aktuel. Bederoer Ferskenbladlus Ved konstateret forekomst eller ved varsling. Bedebladlus Over 15 pct. angrebne planter og begyndende kolonidannelse. Raps Vårraps: Glimmerbøsser Tidligt knopstadium: 1, bille pr. plante. Sent knopstadium: 3, biller pr. plante. Uglelarver 4-5 larver pr. plante. Vinterraps: Glimmerbøsser Tidligt knopstadium: 3, biller pr. plante. Sent knopstadium: 5,-6, biller pr. plante. Skulpegalmyg Ved varsling og ved erfaring for kraftige angreb (randbehandling ofte tilstrækkelig). Skulpesnudebiller 6, biller pr. plante fra begyndende blomstring 62

66 Priser på bekæmpelsesmidler 21 Priserne er inkl. pesticidafgift, men ekskl. moms. Generelt bliver der opkrævet 15 kr. pr. salgsenhed (flaske/dunk/pakke/kasse). Middel Enhed Ca. kr. pr. enhed Alm dosis pr. ha Ca. kr. pr. ha Svampemidler Acrobat WG kg kg 37 Amistar l 514,3-,5 l Amistar Pro l 268,5-1, l Bumper P l 29,5-1,25 l Corbel l 244,3-,5 l Dithane NT/Vondac DG/ Tridex WG kg 43 2 kg 86 Folicur EW 25 l 36,3-1, l Mentor l 5,2-,3 l 1-15 Shirlan l 588,4 l 235 Sportak EW l 357,5-1, l Stereo l 245,5-1, l Svovl-midler kg 25 7 kg 175 Tattoo l 92 4 l 368 Tern l 268,3-,5 l Tilt 25 EC l 533,2-,5 l Tilt top l 32,3-,5 l Unix l 43,5-1, l Zenit l 34,3-,5 l Skadedyrsmidler Cyperb l 36,125 l 45 DLG Dimethoat 4 EC l 77,8-2, l Fastac 5 l 17,25 l 43 Fastac 99 l 34,125 l 43 IT-Cypermethrin l 24,125 l 3 Karate EW l 29,2 l 42 Karate 2,5 WG kg 29,2 kg 42 Mavrik 2 F l 565,1-,2 l Metaldehyd 5 G kg kg Perfekthion 5 S l 88,6-1,5 l Pirimor G/Inter-Pirimi-,15-,3 kg 621 carb 5 kg Sumi-Alpha 5 FW l 196,15 l 29 Vækstreguleringsmidler Cerone/DLG Stråstærk 48 l 22,2-1, l Cycocel ekstra l 36,75-2, l Cycocel 75/CCC 75/ Trece 75 l 33,5-1,25 l Moddus l 5,3-,4 l 15-2 Terpal l 14,4-2, l Terpal C l 17 1,-2, l Olier, sprede-klæbemidler og additiver Actirob/Swe Dane Superolie/Renol/Sun-Oil 33E l 5,3-1, l 15-5 Agropol/Lissapol Bio l 4,1-,3 l 4-12 Binol l 15 1,-2, l 15-3 Greemax l 19,4 l 76 Isoblette l 28,4 l 11 Rapsodi l 59,25-1 l Swe Dane Contact l 65,1-,3 l 7-2 Teamup 2 l 9 2,-4, l Ukrudtsmidler Afalon Disp l 174,75-2, l Agil l 464,5-1, l All Out 2 l 56 1,5-2, l Ally g 6, g Ariane FG l 85 2,5 l 213 Middel Enhed enhed pr. ha pr. ha Ca. kr. pr. Alm dosis Ca. kr. Ariane Super l 198 1,-1,5 l Barnon Plus l 136 2,5-3, l Basagran 48 l 268,5-1,5 l Basagran M 75 l 136,5-1,5 l Basta l 168 3,-5, l Betanal Classic/Betasana 2/Herbasan l 92 1,5-3, l Bentanal Optima SC/ Kemifam Pro SC l 29 1,-2, l Boxer l 11 1,-4, l Capture l 246,3-,6 l Command CS l 15,2-,33 l Dan-Kvik/Glyphogan/ Glyfonova m.fl. l 44 2,-3, l Devrinol 45 fl. l 176 1,-1,5 l DFF (,8 DFF+4, Oxitril=1751 kr) l 1264,3-,15 l Duplosan Trio l 6 2,5 l 15 Ethosan/Nortron 5 SC/ Ethofol 5 SC l 541,1-,2 l Express tab. 68,5 1,-2, tab Fenix l 29 1,5-2, l Fusilade X-Tra l 496,5-1, l Gallant l 361 1,-2, l Goltix WG/Goltix Fl/Goliath kg kg 256 Gratil g 9,7 1-2 g Harmony g g 2-6 Harmony Plus tab. 68,5 1-3 tab Hussar kg 26,5-,2 kg Inter-Pendimethalin l 92 1,-4, l Inter Terbuthylazin/Kemprim l 18 1,-2,3 l Kerb 5 SC l 452,5-1, l Laddok TE l 196 1,-2,5 l Lido SC l 24 1,-3, l Logran g 6, g Matrigon/Cliophar l 469,5-1, l Metafol 467 SC l ,5 l MCPA, 75 % l 48,1-2, l 5-96 Oxitril CM/Briotril l 185,5-1, l Primera Super l 379,8-1, l Reglone l 187 2,-3, l Roundup Bio l 53 2,-3, l Roundup 2 l 56 1,5-2, l Roundup 3 l 75 1,5-2, l Safari g 9, g Sencor WG kg 521,1-,35 kg Spar 2 l 333,6-1, l Spar 2 Plus l 45,6-1, l Starane 18/Tomahawk l 26,3-,7 l Stomp l 114 1,-4, l Stomp Pentagon l 92 1,-4, l Synergy g 1, g Titus g 9 3 g 27 Touchdown Premium/ Touchdown l 49 1,5-2, l Tribunil WP kg 184 1,-2, kg Zeppelin l 14 2,-7, l Sprøjtning 1 x kørsel ved planteværn (eget arbejde) 6 63