Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
|
|
- Bo Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Find mere faglig information på Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder > Sædskiftevejledning Dyrkningsvejledning Ajourført den 29. august 2007 Sædskiftevejledning Formål Næringsstofbalance Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efter Principper for valg af afgrøde Sædskiftesygdomme Korsblomstrede kan opformere kålbrok Formål til top Formålet med at gennemføre et sædskifte er at sikre en stabil planteproduktion og at undgå opformering af jordbårne sygdomme, ukrudt og skadedyr. Samtidig skal der gennem sædskiftet tages videst mulige hensyn til udnyttelse af husdyrgødning og jordens mineralske kvælstof i efterårsperioden. Ved tilrettelæggelse af sædskiftet skal det tilstræbes, at: I. II. III. risikoen for betydende angreb af sygdomme og skadedyr minimeres, under hensyntagen til det økonomiske resultat næringsstofferne i husdyrgødning udnyttes bedst muligt og at frigjort kvælstof også opsamles i efterårsmånederne der opretholdes en stabil indtjening fra markbruget ved ikke ensidigt at satse på, der svinger meget i enten udbytte eller pris fra år til år IV. V. der indgår både en- og tokimbladede i sædskiftet der både indgår vår- og vinter i sædskiftet. Ukrudtsbekæmpelse til top Ved planlægning af sædskiftet skal man sørge for, at enkelte ukrudtsarter ikke får mulighed for at blive dominerende. Det skal sikres, at der i en omdrift er mulighed for også at bekæmpe ukrudtsarter, der kan være vanskelige at bekæmpe i enkelte, f.eks. kvik og andet rodukrudt. Sædskiftesygdomme til top Ved planlægning af sædskiftet skal der tages hensyn til de sygdoms- og nematodeproblemer, som fremgår af tabel 1. Ved reduceret jordbearbejdning og samtidig forfrugt hvede og hvedebladplet og aksfusarium også sædskiftesygdomme. Se tabel 2.
2 Tabel 1. Sædskiftesygdomme og det antal år, der som regel bør gå, før afgrøden igen bliver dyrket i ren bestand på det samme areal. Afgrøde Sygdom/skadedyr Resistente sorter 1) Angriber også Antal frie år 2) Vinterhvede Vinterrug Knækkefodsyge (+) Korn, andre arter 3) 2 Knækkefodsyge Korn, andre arter 3) 2 Trådkølle 3 Vinterbyg Knækkefodsyge Korn, andre arter 3) 2 Havrecystenematoder + Korn, andre arter 3 Vårbyg Knækkefodsyge Korn, andre arter 3) 2 Havre Havrecystenematoder (+) Korn 3 Bederoer Kartofler Lucerne Hvidkløver til frø Rødkløver til frø Hvidkløvergræs til foder Roecystenematoder (+) Korsblomstrede 3 Rodbrand Ærter 2 Aphanomyces rodbrand 3 Rodfiltsvamp Majs, græs 3 Kartoffelcystenamatoder + 3 Skurv (+) Gulerødder 3 Rodfiltsvamp Græs, raps 3 Kartoffelskimmel ( ) 3 Kransskimmel + 3 Stængelnematoder (+) 3 Knoldbægersvamp (+) Kløver 3 Stængelnematoder (+) 3 Knoldbægersvamp (+) Lucerne 3 Stængelnematoder (+) 3 Knoldbægersvamp (+) Lucerne 3 Kløvercystenematoder Rødkløver 4) 1-2 Raps Roecystenematoder Bederoer 2-3 Kålbrok (+) Korsblomstrede 4 Knoldbægersvamp Ært m.fl. 4 Ærter Ærterodråd 4-5 Rodbrand Bederoer 2 Sct. Hanssyge (+) 4-5 Knoldbægersvamp Raps 3-4
3 Parentes: Ikke fuldt effektiv resistens eller sorten ikke markedsført i Danmark. Ved resistente sorter lidt færre år - ved mere udbredte angreb flere år. Minus havre. Rødkløver kan antagelig vedligeholde kløvercystenematoder. Tabel 2. Reduceret jordbearbejdning og påvirkning på skadegørere. Skadegører Risiko ved forfrugt Fremmer Uændret Hæmmer Mulighed for at reducere angreb via sortsvalg Skadedyr Agersnegle Alle x Nej Bladlus (havrerødsot) Korn, græs og alle forfrugter med græsukrudt i stubben xx Nej Havre- og roecystenematoder Svampesygdomme Ved korn hhv. roer i sædskiftet Hvedebladplet Hvede xxxx (Ja) Septoria Hvede x Ja Bygbladplet Byg xx Ja Skoldplet Byg xx Ja Knækkefodsyge Korn ekskl. havre x Nej Goldfodsyge Korn ekskl. havre x Nej Skarp øjeplet Ved korn i sædskiftet x Nej Aksfusarium Korn og majs xxx Ja Hvedegulstribe Rajgræs xx Nej Trådkølle Vinterbyg xx Nej x Ja Meldug Korn, kun smitte fra samme kornart x Ja Rust Korn, kun smitte fra samme kornart x Ja Meldrøjer Rug og triticale xx Iblanding af konv. rug i udsæd af hybridrug Stinkbrand Hvede x 1) Nej x = mindre betydning i forhold til andre faktorer. xx = stor betydning i forhold til andre faktorer. 1. Hvede er almindeligvis bejdset. Bejdsemidlerne har effekt mod jordbåren smitte, men evt. spildkornsplanter vil være ubejdsede. Jo flere krydser jo større betydning. Angrebsstyrken i forfrugten spiller selvfølgelig også en rolle for angrebsrisikoen i den følgende afgrøde, ligesom det fremgår, at sortsvalget i indeværende års afgrøde spiller en rolle. Næringsstofbalance til top Sædskiftet skal sikre den bedst mulige udnyttelse af næringsstofferne. På ejendomme, hvor der anvendes
4 husdyrgødning, eller hvor der produceres tidlige grønsager, bør der være på markerne, som kan opsamle det frigivne kvælstof om efteråret. Det kan enten være egentlige efter eller ved etablering af andre om efteråret. Afgrøder med lang vækstperiode, som f.eks. roer og græs, er velegnede til at samle kvælstof op i efteråret. Afgrødevalget er den dyrkningsfaktor, der har størst indflydelse på udvaskningen af næringsstoffer fra rodzonen. Det er navnlig kvælstof, som er udsat for udvaskning. Udover kvælstof kan også kalium på let jord udvaskes i betydelig mængde. Sædskiftet skal derfor tilrettelægges med henblik på at minimere tab af næringsstoffer. Næringsstofudvaskning sker, når der er overskud af nedbør, dvs. i efterårs- og vinterperioden, og der er overskud af næringsstoffer i jorden. Ved høst er kvælstofindholdet i jorden normalt lavt, men i efterårsperioden frigives der kvælstof ved mineralisering af jordens organiske kvælstof. Det er især, hvor der tilføres større mængder husdyrgødning i sædskiftet, at der kan frigives store mængder kvælstof i efterårsperioden. Hvis man tilfører store mængder kvælstof i handelsgødning i forhold til den kvælstofmængde afgrøden fjerner, eller hvis man nedmulder en stor mængde kvælstofholdige ester, kan der også være risiko for en stor udvaskning af kvælstof om efteråret. Dette kan specielt være tilfældet ved grønsagsdyrkning. Efter til top I lovgivningen er der indført krav til pligtige efter. Ved at holde jorden bevokset med en afgrøde, der har en effektiv kvælstofoptagelse om efteråret, optages det mineraliserede kvælstof løbende, og udvaskningen reduceres. Nogle som roer og græs har en stor kvælstofoptagelse om efteråret, og ved dyrkning af disse behøver man ikke at tage specielle forholdsregler for at reducere udvaskningen. Hvis jorden alternativt er ubevokset om efteråret som f.eks. ved dyrkning af vårsæd efter vårsæd eller vårsæd efter vintersæd, kan udvaskningen reduceres betydeligt ved rettidigt at etablere en efterafgrøde. En oversigt over mulige efter er vist i tabel 3. Vinterhvede, - byg og -rug har en lav optagelse af kvælstof i efterårsperioden, og de vil derfor generelt ikke reducere kvælstofudvaskningen meget. Optagelsen af kvælstof er imidlertid meget afhængig af såtidspunktet. Ved såning før 1. september kan optagelsen forøges med i alt kg N pr. ha i forhold til såning 3 uger efter. Derfor vil en tidligere såning også kunne reducere kvælstofudvaskningen. Der er dog ulemper ved for tidlig såning, som f.eks. større risiko for angreb af goldfodsyge og havrerødsot, øget risiko for lejesæd samt større ukrudtstryk. Ved såning af en efterafgrøde efter høst er optagelsen af kvælstof meget afhængig af såtidspunktet. Hvis efterafgrøden ikke er etableret inden 1/9, er optagelsen af kvælstof meget beskeden. Afgrøderne kan sås i stubben efter en let harvning. Korsblomstrede kan opformere kålbrok til top Korsblomstrede efter kan opformere kålbrok. Opformeringen er dog væsentlig mindre end i en rapsafgrøde, fordi vækstperioden er kortere. Kålbrok kan kun opformere sig ved en jordtemperatur over 10 grader. Sennep opformerer kålbrok mere end olieræddike, hvorfor olieræddike bør foretrækkes i sædskifter med raps. Risikoen ved at dyrke korsblomstrede efter afhænger af smittetrykket af kålbrok i marken i forvejen. Hyppig rapsdyrkning, lavt reaktionstal, dårlig dræning og meget korsblomstret ukrudt fremmer opformeringen. Hvis man i forvejen har et presset sædskifte med raps, er det ikke en god ide også at dyrke korsblomstrede efter. Har man derimod kun lidt smitte, sker der ikke noget ved i mindre omfang at dyrke korsblomstrede efter især ikke, hvis der dyrkes olieræddike. Korsblomstrede er vært for roecystenematoder og opformerer disse, men i mindre omfang end ved dyrkning af bederoer. Ved dyrkning af nematoderesistente korsblomstrede arter sker der derimod en sanering af jorden mod roecystenematoder. For at få en god sanering mod roecystenematoder ved dyrkning af efter er det nødvendigt at dyrke efterafgrøden med lige så stor umage som ved dyrkning af en hovedafgrøde. Jo større rodmasse i efterafgrøden, jo større sanerende effekt mod roenematoder. Tidlig såning af efterafgrøden og jordbehandling, der resulterer i høj fremspring og god rodudvikling, skal derfor tilstræbes. Tabel 3. Udlæg af efterafgrøde. Efterafgrøde Udlægsmetode Seneste dato for etablering Udsædsmængde kg/ha Sådybde cm Pligtige efter Græs 1) Langsomtvoksende græs Korn og bælgsæd 2) 1. august Ja 4) Vintersæd Forår Ja
5 Gul sennep Honningurt Foderraps Fodermarvkål Olieræddike 20. august Ja 3) 20. august Nej 20. august Ja 3) 20. august Ja 3) 20. august Ja 3) Vinterraps 20. august Ja 3) Vinterrug 1. september Nej 4) 1. Hvis efterafgrøden ikke skal anvendes til foder vælges en langsomtvoksende græs, f.eks. sildig alm. rajgræs, rødsvingel. 2. Eller andre som majs, raps. 3. Etableringsmåde og -tidspunkt opfylder kravene til pligtige efter - skal være sået senest den 20. august. 4. Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august opfylder kravene til pligtige efter. Tabel 4. Oversigt over efternes egenskab. Efter Slæt Rajgræs, alm Ja Rajgræs, italiensk Ja Kløvergræs Ja Gul sennep Nej Foderraps Nej Fodermarvkål Nej Olieræddike Nej Vinterraps Ja Honningurt Nej N- opsamling Afgræsning Overvintrer Bemærkninger Etableret før 1.8. Ikke i sædskifter med frøavl af anden græsart eller kløver Vinterrug Ja Sået før 1. september - = ikke egnet + = begrænset egnet ++ = egnet +++ = særdeles egnet Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker til top Ved ompløjning af kløvergræsmarker frigives der betydelige kvælstofmængder, som er bundet i græsmarkens rødder. Derfor er mineraliseringen af kvælstof ved omlægning af græsmarker stor. Tabet af kvælstof er størst i det år, hvor omlægningen sker, hvis marken pløjes tidligt om efteråret. Desuden kan tabet af kvælstof fortsætte det næstfølgende efterår efter omlægningen, hvis jorden er ubevokset eller tilsået med en afgrøde med ringe kvælstofoptagelse. Har jorden en stor kvælstofpulje, kan der til kvælstofopsamling i efteråret udsås en af de bedst egnede arter, som er nævnt i tabel 4.
6 I vårsæd anvendes sildig diploid alm. rajgræs eller ital. rajgræs udsået om foråret sammen med kornet. Efterafgrøden kan anvendes til slæt eller afgræsning. I vintersæd anvendes der normalt ingen efterafgrøde, men skal vinterhvede anvendes til helsæd, kan sildig diploid alm. rajgræs udlagt sammen med dæksæden anvendes. I svagtvoksende af vinterhvede, -rug eller triticale kan der etableres græs i foråret. Også her anvendes sildig diploid alm. rajgræs. I vinterrug, der anvendes til grønkorn, kan der frit vælges en græsblanding, som passer til den efterfølgende benyttelse. Principper for valg af afgrøde til top I tabel 5 ses en oversigt over egnetheden af forskellige efter forskellige forfrugter. Egnetheden er vurderet ud fra risikoen for opformering af skadegørere og ukrudt samt udnyttelse af næringsstoffer. Hvis det af tidsmæssige årsager ikke er muligt at etablere afgrøden rettidigt efter høst af forfrugten er der i tabellen skrevet "U". Tabellen kan således bruges til at belyse, hvor velegnede ne er til at komme efter hinanden, hvis man fokuserer på ukrudt, sygdomme og skadedyr (pl) og næringsstoffer (ns). Generelt gælder dog, at forfrugtsvirkningen er bredbladede bedst udnyttes, når de efterfølges af korn. Tabel 5. Kombinationer af forfrugt og afgrøde. Forfrugt Ært Roer Rent græs Afgrøde ns pl ns pl ns pl ns pl ns pl ns pl ns pl ns pl ns pl Vårsæd Majs Vintersæd (+++) (+++) (+++) (+++) (+++) ( ) Ært Vinterraps U U U U (+++) (+++) (+++) (+++) U U Vårraps Roer Kartoffel Vårsæd Vintersæd Vinterraps Kartofler Kløvergræs Kløvergræsudlæg Rent græs Majs = ikke egnet + = begrænset egnet ++ = egnet +++ = særdeles egnet U = Umuligt af nå () = Oftest ikke muligt at nå. Vinterraps efter græs/kløvergræs kan nås, hvis der kun tages 3 slæt. ns = næringsstoffer pl = planteværn For at der kan ske en løbende teknisk og økonomisk tilpasning af sædskiftet er det afgørende, at man har en sikker registrering af afgrødefordelingen i de foregående år og notater om eventuelle problemer i de enkelte marker/. Ved sammensætning af sædskiftet skal man endvidere tage hensyn til muligheden for: at fordele den totale mængde husdyrgødning at opbevare husdyrgødningen med den aktuelle opbevaringskapacitet at etablere ne på de optimale tidspunkter at mekanisk renholdelse er mere arbejdskrævende og stiller store krav til rettidighed at få bjærget ne med de tilgængelige maskiner at opfylde eventuelle kontrakter at forebygge sygdomsangreb, som kan forudses ved et godt kendskab til den enkelte marks historie
7 til top at opnå et højt og stabilt økonomisk udbytte af driften at få gennemført alle arbejdsopgaver rettidigt at forebygge opformering af ukrudt Udgivet dato: :13:00 Revideret dato: (Ikke oplyst) Bekræftet dato: :13: ,2002 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf
Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereSædskifte. Resistente Angriber Antal år uden. Afgrøde Sygdom/skadedyr. Korn (ikke havre) Vinterhvede Goldfodsyge - Korn (ikke havre) Knækkefodsyge (+)
Sædskifte Formålet med at gennemføre et sædskifte er at sikre en stabil planteproduktion og at undgå opformering af ukrudt, jordbårne sygdomme og skadedyr. Sædskiftet er grundpillen i integreret plantebeskyttelse,
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereØkologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning
Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereBekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret
Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende
Læs mereTemperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer
Læs mereHvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.
Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereEfterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion
Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker det sygdomme og skadedyr? Temadag 30. nov. 2009 Ghita Cordsen Nielsen, Planteproduktion Relevante efterafgrøder Olieræddike Sennep Raps Græsser Rug Korsblomstrede efterafgrøder
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Konklusioner Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne.
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereafgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.
afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereGRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereRådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl
Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg
Læs mereEfterafgrøder eller chikaneafgrøder?
Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter
Læs mereTEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR?
TEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR? Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion EFTERAFGRØDER SOM OMTALES: Olieræddike Sennep Græsser Rug/havre
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereDyrkningsstrategier. rodfiltsvamp i kartofler. Sabine Ravnskov. Aarhus University
Dyrkningsstrategier AARHUS mod UNIVERSITET rodfiltsvamp i kartofler Sabine Ravnskov Aarhus University Faculty of Agricultural Sciences, Department of Integrated Pest Management, Dk-4200 Slagelse, Denmark
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mereGodt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014
Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereUKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20
UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereVildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Læs mereAfgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Læs mereMålbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning
Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereFor at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til
Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE METSULFURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr.,
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereKonference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods
Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereAktuelt om vinterraps til 2017
Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt
Læs mereFremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen
Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Læs mereSortsvalg til marker med nematoder
Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereSå let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug
HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereFra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren
Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015 Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Vækstsæson 2014/2015 Ekstrem tidlig såning fra 20/8 til 15/9 Var I nu nede på 130 pl/kvm? = 45 kg/ha? Meget varmt ekstremt
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereForebyg lejesæd flertrinsraket
Forebyg lejesæd flertrinsraket Etablering (sos) Gødningsstrategi (vtl) Vækstregulering (laa) AgroPro Planteavlsdag Comwell 27. januar 2016 Vi forventer meget af en hvedeplante: Store aks med mange kerner
Læs mereKontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970
Kontakt os Flemming Larsen 2429 9971 Kenneth Søbye 2425 3159 Ivan Kloster 2429 9970 Cossack OD - Nyhed Godkendelse Markedsdata Forsøg Anbefaling Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron
Læs mereProduktinformation 2013
Produktinformation 2013 Vårsæd og efterafgrøder Valg af vårbyg Vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelses- og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt
Læs mereBekæmpelse af sygdomme i korn 2015
Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i
Læs mereAfgrøders rodvækst og Conservation Agriculture
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereVinterhvede, reduceret jordbearbejdning
Sædskifte Sortsvalg Såsæd Stubbearbejdning Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Overvej rug og triticale som alternativ på sandjord. Undgå at dyrke hvede efter majs. Vær opmærksom ved forfrugt
Læs mereDisposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mere