Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekvæg
|
|
- Arthur Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: Teknologitype: Staldindretning Skrabere i gyllekanaler Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 13 Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekvæg Resumé Staldtype Naturligt ventileret løsdriftsstald med sengebåse. Gulvtype Spaltegulve med kanal og linespil. Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb. Referencegulv Spaltegulv på ringkanal eller med bagskyl *). Ammoniakfordampning Undersøgelser viser, at NH3-reduktionen i stalden, fra spaltegulv med kanal og linespil, er på 25 procent i forhold til referencegulvet i teknologiudredningen. Der er ikke lavet emissionsberegninger på kanalskrabere i forbindelse med faste drænede gulve. Hos den gulvtype er det således gulvet, der giver ammoniakreduktionen og ikke kanalen. Lugt fra stald og fra mark Ukendt. Støv Der er ingen støvproblemer ved gulvene. Drivhusgasser Metan: er ikke undersøgt. Lattergas: er ikke undersøgt. Kuldioxid: er ikke undersøgt. Energi Arbejdsmiljø Smitterisiko Teknologien øger energiforbruget med ca kwh pr. årsko afhængig af rengøringsprincip og gulvtype. Der kan være visse problemer med udskiftning eller reparation af wire og skraber, når der skal arbejdes under gulvet. Skrabning foregår under gulvet, og derfor forventes ingen smitterisiko ved teknologien. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk
2 Dyrevelfærd Erfaringen med teknologien er, at det er muligt at vælge faste gulve såvel som spaltegulve og dermed investere i den gulvtype, der giver højeste dyrevelfærd. Skraberen i gyllekanalen medvirker indirekte til, at disse gulvtyper fungerer fordi den gødning, der løbende fjernes fra gulvet også bliver fjernet under gulvet. Affald og spildevand Affald: Bortskaffelse af brugte skraberblade, hydraulikolie kæder og wirer. Miljøfremmede stoffer Der forventes ikke forekomst af miljøfremmede stoffer. Virkning på lager og mark Der forventes højere indhold af N ab lager, hvilket giver en højere gødningsværdi og påvirker markudbyttet positivt. Merinvestering Driftsomkostninger I forhold til referencen i teknologiudredningen indebærer spaltegulv med kanal og linespil eller faste drænede gulve med skraber og ajleafløb begge en lavere investering per DE (undtagen fastdrænede gulve med skraber til 75 DE). Ved tilbygning til fastdrænende gulve fra referencen i teknologiudredningen koster det omkring 600 kr. per DE at installere skrabere. Ved tilbygning fra ringkanal til kanal med linespil kræver det ekstra investeringer på omkring 900 kr. per DE. Ved alle besætningsstørrelser er de årlige driftsøkonomiske omkostninger mindre end referencen i teknologiudredningen ved nyetablerede kanaler og linespil. Besparelsen ligger mellem 2 og 35 kroner per DE. *) Mest udbredte system i danske kvægstalde Dette Teknologiblad er udarbejdet for Miljøstyrelsen af: AgroTech A/S (teknisk del), NIRAS Konsulenterne (økonomisk del) og Miljøstyrelsen (forslag til vilkår). Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2
3 Beskrivelse Hurtig bortledning af ajle og jævnlig fjernelse af fast gødning nedsætter ammoniakemissionen i stalde med malkekvæg, og skrabning af kanaler under køernes gangarealer medvirker til en lav emission fra kanalerne. Skrabekanaler består af langsgående betonkanaler under køernes gangareal. Kanalerne løber ud i en tværkanal, ca. 20 cm under niveau, hvor gødningen opsamles. Samtidig med skrabning af den langsgående kanal skrabes den tværgående, så kanalerne totalrengøres ved hver skrabeproces. Den stationære skraber trækkes af en rustfri stålwire, der drives af en trækstation. Billede 1. Tværsnit af skrabekanal. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3
4 Billede 2. Udendørs tværkanal med aftagelig overdækning. Gulvtyperne over skrabekanalerne varierer fra spaltegulv til faste gulve med maksimalt 5 % spaltelysningsareal til kanalerne. Sidstnævnte er defineret som faste gulve med skraber og ajleafløb. Gulvet med spalter over en skrabekanal er i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrhold defineret som bedste staldsystem, hvilket vil sige det lovmæssige referencesystem (ikke at forveksle med referencegulvet i teknologiudredningen). Skrabning af kanaler i forbindelse med faste drænede gulve er ikke testet for særskilt ammoniakemission, men indgår for tiden som et frivilligt valg ved etablering af faste gulve. Løsningen vælges ofte i forbindelse med sand i sengebåsene, idet skrabning kan fjerne det sand, der havner under gulvene. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4
5 Funktion Billede 3. Skraber under spaltegulv. Skrabning af kanalerne tre gange i døgnet giver ifølge Danske FarmTest nr. 21 (2004) en reduktion på 25 % ammoniakfordampning i forhold til referencegulvet. Hyppigere rengøring af kanalen end tre gange har ingen dokumenteret effekt på NH3-fordampningen. En hyppigere skrabning vil derfor kun medføre unødig slidtage på skraberen, wiren og trækstationen. Skraberen i kanalen er opbygget med vippebart skovlblad, hvilket giver et returløb, der ikke trækker gødning med tilbage. Kanalbunden er derfor helt rengjort efter skrabning. Skrabersystemet er enkelt og kan installeres ved hhv. nedsænket eller vægmonteret trækstation. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5
6 Billede 4. Nedsænket trækstation til kanalskraberen. Dansk forskning (Capion, 2005) viser, at der skal satses på tørre gulve i stalden for at holde en acceptabel klovsundhed. Det vil sige, at der ikke må ligge store mængder gødning på gulvene, og de skal derfor skrabes hyppigt (Blom, 2005). Landmænd og konsulenter erfarer, at lange staldgange på 50 til 100 meter med aflevering af gødningen for enden af stalden, medfører store gødningsmængder foran skraberen. Køerne skal flere gange i døgnet passere gødningsmængden foran skraberen, hvilket bidrager til at sprede smitsomme klovsygdomme. Kanalskrabere gør det muligt at udvikle gulvtyper, hvor gødningen fjernes løbende, idet der ved faste gulve kan anvendes smallere kanaler, uden der sker en forøgelse af emissionsniveauet. Omkostninger ved ombygning fra referencegulvet til spaltegulv med kanal og linespil eller fast drænet gulv med skraber og ajleafløb fremgår af økonomiafsnittet (side 8). Skrabere under gulvene giver ingen dyrevelfærdsmæssige problemer, men indgår som en integreret del af et system, hvor gødningen fjernes løbende, og hvor dyrene derfor har renere ben og klove. Der udvikles løbende på anlæg, der giver mindre driftsomkostninger, og en gulvskraber, der fungerer samtidig med rengøring af kanalen er en god mulighed. Et sådant anlæg svarer til faste drænede gulve og behøver ikke en kanal af samme dimension som under spaltegulve. Skrabere under spaltegulve Skraberen under spaltegulvet rengør kanalen i hele bredden. Kanaldybden er på cm. Kanalen under spaltegulvet skrabes hver 8. time. Ved ombygning fra referencegulvet til spaltegulv med kanal og linespil hæves den langsgående kanal ca. 20 cm. Tværkanalen, der skraber gødningen ud til fortank/gyllesump, bygges om til en 2 m bred kanal, og de øvrige tværkanaler fyldes op og støbes efter. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 6
7 Skrabere i kanal med fast drænet gulv Kanalen under faste, drænede gulve kan variere i bredden fra hele gulvbredden til en bredde på ca. 80 cm. Kanaldybden er på ca. 75 cm. Kanalernes størrelse er dimensioneret efter, at gødningen i kanalen let kan fjernes eksempelvis hver 8. time, selvom gulvene ovenover for eksempel skrabes hver 2. time. Ved ombygning fra referencegulvet i teknologiudredningen til kanal i fast drænet gulv fyldes den eksisterende kanal med sand til bunden af skrabekanalen. Skrabekanalen støbes, og der efterfyldes med sand til under gulvhøjde. Gulvet op mod skrabekanalen kan udlægges som præfabrikeret element eller støbes på stedet. Skrabere i tværkanal Tværkanalen ligger typisk 20 cm under de langsgående kanaler og har en bredde på ca. 2 m. Skraberne i de langsgående skrabekanaler afleverer gødningen for enden af kanalen i tværkanal. Skraberen i tværkanalen kører samtidig med skraber i de langsgående kanaler, så gødningen hurtigt forsvinder. Tværkanalen leder gødningen ud i en forbeholder eller en gyllesump, hvorfra gyllen kan pumpes direkte over i gylletanken. Ved ombygning fra referencegulvet til kanal i fast drænet gulv bygges den eksisterende kanal op, så den er ca. 2 m i bredden. For samtlige skrabekanaler gælder, at der skal laves særskilt fundament til opstilling af trækstation. Miljøpåvirkning: Danske og udenlandske undersøgelser Der er ikke fundet udenlandske forsøg eller litteratur vedr. skrabere under gulve i kvægstalde. Spaltegulv med kanal og linespil refererer derfor til danske undersøgelser og er i DJF rapport, Husdyrbrug nr. 70 (Sommer et al., 2006) beskrevet med en ammoniakemission på 6,0 procent af total N. Skønnet er sat med baggrund i DJF rapport, Husdyrbrug nr. 36 (Poulsen et al., 2001), der beskriver staldvarianten med 0,4 m dybe gyllekanaler og med mekanisk skraber i kanalen som følger: Der er ikke i litteraturen fundet data vedrørende denne staldtype, men under forudsætning af at gyllen skrabes ud 2-3 gange dagligt, skønnes fordampningsfaktoren til 6 %. Skønnet er baseret på kortere opholdstid for gyllen i staldrummet i forhold til sengestalde med 1,2 m dybe gyllekanaler, og at overfladerne er glatte og plane uden lunker. I FarmTest nr. 21 (2004) er gulvet med kanal og linespil testet for ammoniakemission. Målingerne viser, at ammoniakemissionen reduceres med ca. 25 % i forhold til spalter med bagskyl, hvilket svarer til det skønnede niveau jævnfør DJF s rapporter. Tabel 1 viser måleresultater i teststalden. Tabel 1. Målinger i sengebåsestald med køer af stor race. Målt ammoniakreduktion fra spaltegulv med kanal skrabet hver 8. time og linespil i forhold til spalter med bagskyl, målt i kg NHз pr. ko pr. dag. Målt NHз emission Målt NHз emission ved 5 C ved 15 C Gennemsnit Spalter med bagskyl 0,016 0,042 0,029 Spalter med kanal og linespil 0,015 0,028 0,0215 Reduktion i forhold til spalter med bagskyl 0,0075 Reduktion i pct. 25,8 Emissionsmålinger i naturligt ventilerede stalde, er behæftet med stor usikkerhed på grund af det store luftskifte. Målingerne i FarmTesten er imidlertid tæt på DJF s skønnede reduktioner fra Selv om tabet fra lageret øges er der, jævnfør tabel 2 og 3 en væsentlig reduktion på ammoniakfordampningen i forhold til referencegulvet i teknologiudredningen. Reduktionerne vil indgå i den økonomiske udredning som sparet indkøb af handelsgødning som følge af den større lagrede mængde af ammoniakkvælstof. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 7
8 Tabel 2. Emissionsniveau pr. årsko fra gulvtyper med kanalskraber i forhold til referencegulvet i teknologiudredningen (Plantedirektoratet, normtal 2005/06). Gulvtype Emissionsniveau stor race /Jersey Ændring i forhold til reference Referencegulvet 10,76 / 8,88 kg NHз Faste gulve med maks. 5 % lysningsareal til kanal. Gulvet skrabes hver 2. 5,38 / 4,44 kg NHз -5,38 / -4,44 kg NHз time Spaltegulv med kanal og linespil samt skrabning hver 8. time 8,07 / 6,67 kg NHз -2,69 / -2,21 kg NHз Tabel 3. Emissionsniveau pr. årsko fra lager i forhold til referencegulvet i teknologiudredningen (Plantedirektoratet, normtal 2005/06). Gulvtype Emissionsniveau stor race /Jersey Ændring i forhold til reference Referencegulvet 2,51 / 2,08 kg NHз Faste gulve med maks. 5 % lysningsareal til kanal. Gulvet skrabes hver 2. 2,62 / 2,16 kg NHз +0,11 / +0,08 kg NHз time Spaltegulv med kanal og linespil samt skrabning hver 8. time 2,57 / 2,12 kg NHз +0,06 / +0,04 kg NHз Kanal med skraber i sammenhæng med faste drænede gulve er ikke relevante i miljøsammenhænge, idet det er gulvet, der giver ammoniakreduktionen og ikke hyppig fjernelse af gyllen under gulvet. I denne teknologiudredning er der derfor ikke lavet opgørelser over ammoniakemissioner fra faste gulve i forhold til referencegulvet. Ressourceforbrug Mekaniske skrabere bruger energi i form af el til skrabning af kanalerne. Der er ingen erfaringer med brug af vand til rengøringsprocesser ved skrabning af kanaler. Tabel 4. Årligt energiforbrugpr. årsko ved skrabning under spaltegulv med kanal og linespil. Energiforbrug pr. årsko til skrabning Skrabning i tværkanal hver 8. time 0,17-0,84 kwh Skrabning i langsgående kanal hver 8. time 5,0 kwh Afhængig af skrabertype ligger energiforbruget til renholdelse af kanalerne på 5,17-5,84 kwh pr. årsko afhængig af produktionsstørrelse. I referencestalden er energiforbruget på ca kwh pr. ko årligt. Tabel 5. Årligt energiforbrug pr. årsko ved skrabning i kanal ved faste gulve. Energiforbrug pr. årsko til skrabning Skrabning i tværkanal hver 2. time eller efter behov 0,68-3,36 kwh Skrabning i langsgående kanal hver 2. time eller efter behov 20,0 kwh Energiforbruget til skrabning af faste gulve indgår i teknologiudredningen Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb. Fordele og ulemper Fordele Sand fra kanalerne kan fjernes effektivt med skraberen Princippet gør det muligt at fjerne gødning fra staldgulve løbende Princippet med langsgående skrabekanaler giver mulighed for udvikling af nye gulve. Ulemper Det er vanskeligt at lave service og reparationer på skraber, hjørnehjul m.v. under gulvet Høje vedligeholdelsesomkostninger i forhold til ringkanal Kan ikke fjerne gødning fra mellemgange Er meget omkostningsfuldt at anvende på opsamlingspladser foran malkerobotter/malkecentre. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 8
9 Udbredelse af teknikken Spaltegulve med kanal og linespil er ikke særlig udbredte og skønnes at være i cirka 5 % af kvægstaldene i dag, hvilket vil sige ca. 200 stalde. Teknikken kan dog med de skærpede miljøkrav og dens høje hygiejnestatus være interessant. Ulempen er den megen mekanik og de vanskelige forhold at servicere anlægget under. Faste gulve med skrabekanal er kun etableret i ganske få stalde. Den lave udbredelse skyldes, at der har manglet en præcis definition af faste, drænede gulve, så kommuner kunne se sammenligningen over til de kendte gulvtyper som blandt andet præfabrikeret drænet gulv. Nye gulvtyper, der er mulige at lægge enten på fuld kanal eller reduceret kanal, gør interessen for skrabekanalen større, idet der kan vælges netop den gulvtype, landmanden bedst forbinder med dyrevelfærd. Helhedsvurdering af teknikken De gulvprincipper, der er mulige at etablere med hhv. kanal i gulvbredde eller delvis bredde, mangler funktionstest på dyrevelfærd og krav til management. De utilfredsstillende erfaringer, som mange landmænd har med faste gulve i dag gør, at der nu rettes fokus mod såvel højt dyrevelfærd som mod høj miljøstatus. Endvidere er arbejdsmiljø og energi ikke vægtet på disse gulvprincipper. Disse forhold skal fremover være veldokumenterede, og vilkår til staldene skal bygge på emissionsniveauet og ikke et bestemt gulv- og kanalprincip. Det er ikke muligt at kombinere skrabekanaler med referencegulvet, idet de fungerer efter to vidt forskellige rengøringsprincipper, hhv. skraber og rundskyl. Ombygning af referencegulvet i eksisterende stalde til skrabekanal under hele gulvbredden eller reduceret bredde er som nævnt muligt. Ombygning kræver dog, at staldene kan tømmes, imens ombygningsarbejdet står på, hvilket kan være et stort praktisk problem, da der sjældent er alternative opstaldningsmuligheder på kvægbrugene. Økonomi Økonomi i kanalskrabere er beregnet på baggrund af kategorien DE med det antal malkekøer, der realistisk set vil være i de enkelte kategorier som lakterende (malkende). Goldkøer går oftest i et andet staldsystem end de lakterende køer, hvorfor kategorien eksempelvis 75 DE svarer til 48 lakterende køer, og økonomiberegningerne bygger på DE, der svarer til lakterende køer (se tabel 6) Tabel 6. Antal DE omregnet til lakterende køer i staldafsnittet. Total DE Lakterende køer, antal Lakterende køer, DE For uddybning af økonomiberegningerne, der ligger til grund for tabellerne i afsnittet, se bilag 1: Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning skrabere i gyllekanaler. Oplysningerne vedrørende priser på diverse teknologier stammer fra de relevante leverandører, hvis produkter er repræsentative for markedet inden for de forskellige teknologier. Investeringsudgifter Kanal og linespil Etablering af kanal med linespil i nyanlæg kræver merinvesteringer som vist i tabel 7. Tabel 7. Samlede merinvesteringer ved kanal med linespil, nye stalde. Antal DE kr Kanal og linespil per DE Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 9
10 Ovenstående medtager både udgifterne til inventar på hhv. skraberdelen ved kanal og linespil og omrører ved referencen i teknologiudredningen samt udgifterne til bygningsdelene. Inventaret i kanalerne har en forventet levetid på 12,5 år og 25 år for bygningsdelene. Dette gælder for alle teknologier. Ved eksisterende anlæg beregnes omkring 900 kr. i gennemsnit ekstra i forhold til referencen i teknologiudredningen. Faste drænede gulve Tabel 8. Samlede investeringer ved faste drænede gulve, ny stalde. Antal DE kr Faste drænede gulve per DE Ved ombygning fra ringkanal med spaltegulv skal der pr. DE i forhold til nybygninger beregnes mellem 560 kr. (ved 159 lakterende køer) og 676 kr. (mht. til stalden med 48 lakterende køer) i ekstra investeringer i forhold til referencegulvet i teknologiudredningen. Driftsøkonomiske omkostninger Kanal med linespil De årlige driftsomkostninger i forhold til referencen i teknologiudredningen for systemer med kanal og linespil er vist i tabel 9. Tallene inkluderer de løbende driftsomkostninger (vedligeholdelse og el) og en fordeling af investeringsudgifterne over systemets levetid. Tallene i tabel 9 tager højde for værdien af sparet N til handelsgødning. Tabel 9. Driftsøkonomiske omkostninger ved kanal og linespil, nye stalde. antal DE kr Samlet driftsøkonomisk omkostning inkl. værdi af N Driftsøkonomisk omkostning pr. DE inkl. værdien af N Driftsøkonomisk omkostning pr. kg N reduceret inkl værdien af N antal DE kr Samlet driftsøkonomisk omkostning inkl. værdi af N Driftsøkonomisk omkostning pr. DE inkl. værdien af N Driftsøkonomisk omkostning pr. kg N reduceret inkl værdien af N Tabel 10 viser de ekstra driftsøkonomiske omkostninger ved eksisterende anlæg. Tabel 10. Ekstra driftsøkonomiske omkostninger ved eksisterende anlæg. Antal DE, kr Kanal og linespil Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 10
11 Faste drænede gulve For faste drænede gulv bliver de driftsøkonomiske omkostninger inklusiv værdien af reduceret N som vist i tabel 11. Tabel 11. Driftsøkonomisk omkostning ved faste drænende gulve inkl. værdien af N, nye stalde. antal DE kr Samlet driftsøkonomisk omkostning inkl. værdi af N , , ,1 Driftsøkonomisk omkostning pr. DE inkl. værdien af N 233,7 86,1 34,1 Driftsøkonomisk omkostning pr. kg N reduceret inkl. 59,0 værdien af N 21,7 8,6 antal DE kr Samlet driftsøkonomisk omkostning inkl. værdi af N Driftsøkonomisk omkostning pr. DE inkl. værdien af N 25,8 38,3 35,3 Driftsøkonomisk omkostning pr. kg N reduceret inkl. 6,5 værdien af N 9,7 8,9 Ovenstående beregninger dækker reduceret N fra både det faste drænede gulv med gulvskrabere og kanal med linespil. I forbindelse med eksisterende anlæg skal der tillægges driftsøkonomiske omkostninger per DE som vist i tabel 12: Tabel 12. Ekstra driftsøkonomiske omkostninger ved eksisterende anlæg. antal DE kr Per DE Per kg N Sammenfatning økonomi Ved nybygning af spaltegulv med kanal og linespil er der en besparelse på de samlede driftsøkonomiske omkostninger i forhold til referencen i teknologiudredningen. Besparelsen gælder på samtlige besætningsstørrelser og er mest markant på de tre største besætningsstørrelser. Ved ombygning fra ringkanal til kanal med linespil skal der i gennemsnit beregnes omkring 100 kroner ekstra i etableringsomkostninger per DE sammenlignet med omkostningerne ved nybygning. På trods af at fast drænende gulv generelt kræver færre investeringer end referencen i teknologiudredningen, har denne gulvtype højere årlige driftsomkostninger. Det skyldes forskel i årlige vedligeholdelsesomkostninger og forskellig afskrivningsprofil for de to teknologier. Ved fastdrænede gulve er der størrelsesøkonomiske fordele op til 500 DE. For besætningsstørrelser over 500 DE bliver de driftsøkonomiske omkostninger igen højere end ved 500 DE. Det skyldes ekstra tilbygninger samt knap så optimal kapacitetsudnyttelse ved disse størrelser i forhold til ved 500 DE. Ved tilbygning af fastdrænede gulve er de driftsøkonomiske omkostninger mellem 40 og 48 kr. højere pr. DE. Ved eksisterende anlæg skal der lægges mellem 5 og 17 kr. i ekstra årlige driftsøkonomiske omkostninger med hensyn til installation af stationære skrabere. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 11
12 Vejledende indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår I det følgende er der formuleret forslag til indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår, som kan være relevante, såfremt den ovenfor beskrevne teknologi anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Formålet hermed er at henlede opmærksomheden på, hvordan den beskrevne miljøeffekt opnås i praksis ved fastsættelse af vilkår. I relation til fastsættelse af vilkår skal det understreges, at vilkår kun skal meddeles efter en konkret vurdering og skal være præcise og forudsigelige i deres indhold, så en manglende efterlevelse af vilkårene let kan påvises og håndhæves af tilsynsmyndigheden. De vejledende vilkår er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med en kommunal sparringsgruppe sammensat af et repræsentativt udsnit af landets kommuner i såvel geografisk som størrelsesmæssig henseende - samt med de forfattere, som har udarbejdet den tekniske del af Teknologibladene. Drift og indretning 1. I staldafsnit med kanal og linespil skal der installeres skraber i langsgående og tværgående kanaler. 2. Der skal hver dag foretages skrabninger af kanalerne (langsgående og tværgående) hver ottende time. I den periode, hvor malkekvæget er på græs, skal der foretages skrabninger hver time i tidsrummet kl. til kl.. 3. Skraberen skal være forsynet med timer. 4. Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Egenkontrol 5. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 6. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end dage/uger. 7. Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Vejledning til den kommunale sagsbehandler Vilkår skal stilles i forhold til det valgte gulvprincip og skal vurderes i forhold til ansøgers redegørelse for valget. Såfremt malkekvæget er på græs, skal antallet af daglige skrabninger reduceres i forhold til antallet af timer, hvor malkekvæget er på græs det kunne være ca. 1-2 gange i døgnet. For så vidt angår vilkår nr. 7 bemærkes det, at det ikke har været muligt at formulere et egenkontrolvilkår, som kan gælde i alle situationer, hvor der anvendes skrabere i gyllekanaler. Der skal derfor ved udarbejdelsen af miljøgodkendelsen tages stilling til, hvilke former for dokumentation der er hensigtsmæssig i det konkrete tilfælde timeren er under alle omstændigheder ikke tilstrækkelig, da den ikke logger data. Det afgørende er således, at kommunen fastsætter et relevant egenkontrolvilkår i den konkrete miljøgodkendelse, der sikrer, at tilsynsmyndigheden vil have mulighed for at kontrollere, at skraberen har været i drift. Det kunne i den forbindelse være hensigtsmæssigt med en dialog med producenten af den pågældende skraber. Det kan være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens 44, stk. 2 at få underretning fra landmanden i tilfælde af længerevarende driftsstop, idet dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det må være op til kommunen at vurdere, hvor lang tid driftsstop må vare, før landmanden skal orientere tilsynsmyndigheden herom. I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbin- Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 12
13 delse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse. Litteratur Farmtest-Kvæg nr. 21. Dansk Landbrugsrådgivning Hold fortsat fokus på køernes fodtøj. Dyrlæge ph.d. Jens Yde Blom, Biosens, Agro Business Park, Foulum Dansk Kvægs Kongres Bilag Tema 14, Dyrlæge Nynne Capion, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Sådan forbedres klovsundheden i Danmark. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, Plantedirektoratet 2005/06. DJF rapport, Husdyrbrug nr. 79, Svend G. Sommer et al. DJF rapport, Husdyrbrug nr. 36, Damgaard Poulsen et al. Miljøstyrelsen, Teknologiblad: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer, 2010 Miljøstyrelsen, Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning af skrabere i gyllekanaler, 2010 Miljøstyrelsen/ NIRAS konsulenterne A/S Forudsætninger for de økonomiske beregninger af BAT teknologier - revidering af økonomiske oplysninger i BAT blade, 2009 Personlig kontakt: Hans Nørregard Thane, Lely Scandinavia A/S Personlig kontakt: Henning Nørgaard, LJM A/S. Personlig kontakt: Karl Bisgaard, Entreprenørfirmaet Kristian Hansen ApS. Personlig kontakt: Leif Simonsen, SKIOLD MULLERUP A/S Personlig kontakt: Morten Hohwü, Sunds Alfa Betonvarefabrik A/S. Personlig kontakt: Søren Vad Jensen, Lely Scandinavia A/S Personlig kontakt: Torkild Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret - Planteproduktion Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 13
Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Skrabere i gangareal Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 14 Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er
Læs mereFaste drænede gulve med skraber og ajleafløb
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Faste, drænede gulve Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereVidenskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning
Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning I forbindelse med udredningsarbejdet vedr. mulighederne for håndtering af BAT-kravet på kvægbrug nedsatte Miljøministeriet, i efteråret 2009,
Læs mereStaldsystemer til kvæg. Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg
Staldsystemer til kvæg Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg Dyrevelfærd - klovsundhed Gyllebeholder 2% 1½ % Normtal udarbejdes af Plantedirektoratet Bedste staldsystem - gylle 6% NHз Defineret
Læs mereNyt om kvæggulve og spalteskrabere
Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Kolding, d. 22. februar 2018 Temamøde om staldgulve og miljøteknologi Kristoffer Jonassen Program Baggrund Ny viden - Metode - Resultater Anvendelse af ny viden i kommende
Læs mereAfgørelse om 2. tillæg til eksisterende miljøgodkendelse for Havrelandsvej 17, 7790 Thyholm
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: DTO afgørelse, version 1 Afgørelse om 2. tillæg til eksisterende miljøgodkendelse for
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mere1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav.
Afrapportering - Projekt 2275, ap. 3, opstaldning Projektets titel: Klovsundhed: målrettet og effektfuld rådgivning og management -UDVIKLING Journal nr.: 14-0539936 ARBEJDSPAKKE 3 OPSTALDNINGENS INDFLYDELSE
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering
Erhverv, Maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering Indledning I forbindelse med fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdier for malkekvægbrug
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljøstyrelsen. Vedr. bestillingen: Faglig vurdering af BAT-krav til sengestalde efter fremkomst af ny viden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljøstyrelsen Vedr. bestillingen: Faglig vurdering af BAT-krav til sengestalde efter fremkomst af ny viden. Miljøstyrelsen har i
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereNatur og Miljø 2017 Ny husdyrregulering
Natur og Miljø 2017 Ny husdyrregulering Kolding den 8. juni 2017 Henriette Fries, Morten Riis og Anette Dodensig Pedersen Menuen for dagen Husdyrgodkendelse med fokus på Nørupgård Tilsyn Revurdering 2
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereTEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014
TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras
Læs mereAFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Læs mereAnsøgningstidspunkt Staldsystem/miljøteknologi Konsekvens af ny viden og mulige løsningsforslag
Tabel. Konsekvenser og mulige løsninger for allerede indsendte og kommende ansøgninger. Der er ikke taget højde for nærhed til beskyttet natur. Nærhed til beskyttet natur kan få betydning for mulige løsninger,
Læs mereBEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Læs mereGældende pr. 1. august 2013
Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab
Læs mereAnsøgningstidspunkt Staldsystem/miljøteknologi Konsekvens af ny viden og mulige løsningsforslag
Tabel. Konsekvenser og mulige løsninger for allerede indsendte ansøgninger i forskellige perioder i henhold til bestemmelserne i de dagældende bekendtgørelser. Der er ikke taget højde for nærhed til beskyttet
Læs mereLuftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker
Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,
Læs mereGældende pr. 1. august 2012
Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereTILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. kvægbruget Kettrupvej 35, 9690 Fjerritslev
TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE kvægbruget Kettrupvej 35, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 4/2 2011 og 8/2 2011 1 Indhold Indhold... 2 Resume og samlet vurdering... 3 Vilkår for tillæg
Læs mereAnsøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3
Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej
Læs mereDansk Kvæg Kongres 2009 Fleksible staldsystemer til kødkvæg Helge Kromann Bygningskonsulent kvægstalde
Dansk Kvæg Kongres 2009 Fleksible staldsystemer til kødkvæg Helge Kromann Bygningskonsulent kvægstalde Fleksible staldsystemer til kødkvæg Billigt Funktionelt Kan begge dele lade sig gøre? Fleksible staldsystemer
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereKøling af gyllen i svinestalde *
Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereBilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
Bilag : Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtyp e, staldtype og
Læs meremarts 2009 Miljøkonsulent Lene Jultved
BAT på kvægbrug Miljøgodkendelse / Kvæg Kursus marts 2009 Miljøkonsulent Lene Jultved Indhold Definition og gennemgang af de 6 delelementer for BAT: Management Foder Staldindretning (dyrevelfærd) Forbrug
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereKøling af gylle i stalde til søer og smågrise
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, Smågrise Dato: 26.01.2011 Teknologitype: Staldindretning køling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Køling af gylle i stalde til søer og smågrise
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mere8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3
Nørreskov Bakke 28 8600 Silkeborg Bilag 11 skemaer, Smedebækvej 43 Tlf. 8682 1666 Fax. 8798 1666 Regnskabskontoret@SHLRK.dk www.shlrk.dk Silkeborg, d. 21. januar 2019 Produktions arealer Tabel 1a Produktions
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891
Læs mereHåndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Håndtering af BAT og andre tekonologier i miljøgodkendelser v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Teknologiudvalget Teknologiliste Bilag 3 Teknikker i IT-ansøgningssystemet t Beskrivelse af BAT BAT-byggeblade
Læs mereH r a k o k n o c n e c p e t p et e me m d e d æ d æ e d b e å b s å e s e fun u g n e g r e et e? O sdag d en 1 3. m art r s i T arm r
Beskyttede ædebåse? Har konceptet med ædebåse fungeret? Indlæg ved Løsdriftsforeningens forårsarrangement Onsdag den 13. marts 2013 i Tarm af Agronom Niels Rørbech AGRINOVA Hvad er effekten af installation
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet
Læs mereGulvtypens påvirkning af klovene
FarmTest Kvæg nr. 74 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene FarmTest nr. 74 september 2010 Forfatter
Læs mereFarmTest - Kvæg nr. 14-2004. Nye typer præfabrikerede, til kvægstalde
FarmTest - Kvæg nr. 14-2004 Nye typer præfabrikerede, drænede betongulve til kvægstalde Nye typer præfabrikerede, drænede betongulve til kvægstalde Af Jan Brøgger Rasmussen, Anja Juul Freudendal og Heidi
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ
Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1
Læs mereAMMONIAKEMISSION FRA NATURLIGT VENTILEREDE KVÆGSTALDE MILJØEFFEKT VED SKRABNING AF SPALTEGULVE OG KANALBUND
AMMONIAKEMISSION FRA NATURLIGT VENTILEREDE KVÆGSTALDE MILJØEFFEKT VED SKRABNING AF SPALTEGULVE OG KANALBUND AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN, PETER KAI, BO ESKEROD MADSEN OG PETER HANSEN, AGROTECH, SAMT GUO
Læs merePulling s. Vælg mellem to størrelser; WPS 650 med rensegangslængder op til 70 meter WPS 1200 med rensegangslængder op til 90 meter.
DK Sammensæt dit udmugningssystem nøjagtig efter dine egne behov og specifikationer. LJM har hele paletten af trækstationer og skrabere til alle gulvtyper og underlag i enhver rensegang. LJM Agro Ret til
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereVejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen
Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække
BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereTabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereUdkast til Tillæg til Miljøgodkendelse
Udkast til Tillæg til Miljøgodkendelse Af Minkfarmen Bredkærvej 54, Vrå Ændring til udvidelse i etaper Husdyrgodkendelsesloven 12 Dato for gyldighed: Dag måned 2016 Journalnummer 09.17.17-P19-1-17 Indholdsfortegnelse
Læs mereMiljøgodkendelse til fremtidens mælkeproduktion v/ Miljøkonsulent Hanne Bang
Miljøgodkendelse til fremtidens mælkeproduktion v/ Miljøkonsulent Hanne Bang GRÅKJÆR MILJØCENTER Gråkjær Miljøcenter tilbyder en bred vifte af miljørådgivning til landbrugserhvervet Vi rådgiver alle typer
Læs mereLugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.
Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000
Læs mereRet til ændringer forbeholdes. Copyright 2012 Lind Jensens Maskinfabrik A/S. Dokument: 10000036504. Revision: 5. Dato: 17.03.2014.
DK Sammensæt dit udmugningssystem nøjagtig efter dine egne behov og specifikationer. LJM har hele paletten af trækstationer og skrabere til alle gulvtyper og underlag i enhver rensegang. LJM Agro Ret til
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.
Læs mereStyr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Læs mereTabel 8.3. KVÆG (ændret den )
Tabel 8.3. KVÆG (ændret den368) Malkekøer (tung race) kg/dyr/dag M 3 /år/dyr 1,2 Bindestald m. grebning Ajle,1 1 Bindestald m. riste Gylle 1,2,1 1 6 Sengestald m. fast gulv Gylle,4,1 3 1 2 Sengestald m.
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen
Læs mereRevurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad
Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej 60 9352 Dybvad I medfør af Lovbekg. nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 29-08-2016 * INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtekyllinger - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og
Læs mereTillæg til miljøgodkendelse af Bøelvej 3, 6690 Gørding
Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Tillæg til miljøgodkendelse af Bøelvej 3, 6690 Gørding Maj 2012 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade 74 6700 Esbjerg Telefon 7616 1616 E-mail miljo@esbjergkommune.dk
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs mereAFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af en svineproduktion på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. november 2012 J.nr.: NMK-132-00352 (tidl. MKN-130-01083) Ref.: JANBN/ANCHE AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Læs mereHusdyrgodkendelse.dk
Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema (207729) Dette er en ansøgning om en tilladelse til et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 b. Versionsnummer: 1 Indsendelsesdato: 29 10 2018 Husdyrbruget Konsulent
Læs mereHøringsnotat til udkast til ændringer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Erhvervsregulering J.nr. 2018-636 Den 4. juli 2018 Høringsnotat til udkast til ændringer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Et udkast til bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereKøbenhavns Universitet. Verificering af standardomkostninger for tilskudsordninger Pedersen, Michael Friis. Publication date: 2016
university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af standardomkostninger for tilskudsordninger Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereKvæg nr. 53 2007. FarmTest. Rilleskæring af gulve i kvægstalde
Kvæg nr. 53 2007 FarmTest Rilleskæring af gulve i kvægstalde Rilleskæring af gulve i kvægstalde Af Morten Lindgaard Jensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Titel: Rilleskæring af gulve
Læs mereFarmTest - Bygninger nr. 4-2005. Skridsikkerhed på gangarealer
FarmTest - Bygninger nr. 4-2005 Skridsikkerhed på gangarealer Skridsikkerhed på gangarealer Af Henrik Frederiksen og Jørgen Hviid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: Skridsikkerhed
Læs mereEvaluering af det generelle ammoniakkrav
Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),
Læs mere-Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden!
Klovbade til kvæg -Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden! Ved kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane et@lvk.dk mobil 40 18 11
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereHusdyrgodkendelse.dk
Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema (210044) Dette er en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 a. Versionsnummer: 2 Indsendelsesdato: 18 02 2019 Husdyrbruget Konsulent Husdyrbrugets
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens
Læs mere