Evaluering af det generelle ammoniakkrav

Transkript

1 Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet), Danmarks Miljøundersøgelser (Aarhus Universitet), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Aarhus Universitet) og Miljøstyrelsen.

2 2 Indholdsfortegnelse Sammendrag Indledning Normtallenes udarbejdelse og anvendelse Beskrivelse af det nuværende ammoniakrav Basisscenariet Beskrivelse af scenarier Muligheder for reduktion af ammoniakemission og behov for undtagelser for generelle krav Miljøeffekten Valg af virkemidler svin Valg af virkemidler kvæg De økonomiske konsekvenser ved udvalgte reduktionskrav Fordele og ulemper ved de respektive niveauer. 104 Bilag. 107 Referencer. 115

3 3 Sammendrag Baggrund Nærværende rapport er udarbejdet som opfølgning på lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug m.v. fra 15. december 2006 (L55). Det blev i forbindelse med lovbehandlingen aftalt, at normen for bedste staldsystem og det generelle ammoniakreduktionskrav for 2009 og frem skulle evalueres i 2008 med henblik på fastsættelse af stigende reduktionskrav og en eventuel opdatering af normtallene for bedste staldsystem for Det nuværende ammoniakkrav har desuden nogle undtagelser for visse dyretyper og staldsystemer, hvor det ikke er teknisk muligt at leve op til ammoniakkravet. Disse undtagelser skulle ifølge aftalen ligeledes evalueres i Evalueringen af selve beregningsmetoden for beregning af ammoniaktabet for bedste staldsystem blev dog fremrykket til Det er dog efterfølgende aftalt, at evalueringen skal gennemføres samlet i 2008 bl.a. fordi udredningsarbejdet har påvist, at reduktionskravet i procent ikke kan vurderes uafhængig af beregningsmetode. Denne rapport omfatter et beslutningsgrundlag for den samlede evaluering. Udgangspunktet har været spørgsmålet om, hvordan normgrundlaget kan gøres dynamisk, også set i forhold til forligspartiernes ønske om, at godkendelsesordningen er teknologidrivende samt miljøog omkostningseffektiv. Teknologi skal i denne sammenhæng forstås bredt og omfatter teknologier som avlsfremgang og forbedret fodring, som giver nedsat udskillelse af næringsstoffer og tekniske løsninger. I det faglige udredningsarbejde i forbindelse med lovbehandlingen blev det anbefalet, at kravet til reduktion af udledningen af ammoniak fra husdyrgødning blev gennemført ved, at der sættes loft over tabet fra stald og lager for de respektive husdyrkategorier i nye stalde. Ved fastlæggelse af emissionsloftet blev der taget udgangspunkt i det indeholdte ammoniaktab i de nyeste normtal på daværende tidspunkt - dvs. normtal 2005/06. Med udgangspunkt i normtal 2005/06 blev det tidssvarende staldsystem med det laveste ammoniaktab i stald og lager defineret som bedste staldsystem. Det er ud fra dette udgangspunkt, at reduktionskravet på 15 % (stigende til 25 % i 2009) er fastsat. I de nuværende krav beregnes ammoniakemissionen derfor ligeledes på baggrund af normtal for ammoniakemission fra 2005/2006, selv om der siden er fremkommet nyere tal. Det er bl.a. formålet med evalueringen af det generelle ammoniakkrav, at der skal findes en model, hvor det vurderes, hvorvidt de seneste normtal altid anvendes i ammoniakberegninger i forbindelse med miljøgodkendelser. Såfremt de nyeste normtal altid skal anvendes ved beregningen af det generelle ammoniakkrav kan udgangspunktet for reduktionskravet fortsat være et fast fikspunkt. Som alternativ kan der imidlertid også opereres med rullende fikspunkt(er) og et fastlåst procentuelt reduktionskrav. Ved en sådan model vil kravene blive mere uigennemsigtige og uforudsigelige, hvorfor de kun er behandlet overfladisk i rapporten.

4 4 Figur 1 illustrerer den del af bedriftens kvælstofflow, som behandles i rapporten. Med foderet tilføres protein (kvælstof), som husdyrene kan udnytte og aflejre i produkterne, som føres fra bedriften. Husdyrene udskiller den overskydende del med gødningen. Det er ab dyr mængden. I stalden sker der et tab af ammoniak, hvorefter resten går til oplagring (eller evt. spredes direkte på marken). Under lagringen tabes der ammoniak, som fratrækkes, og gødningens indhold af kvælstof kan beregnes (ab lager) (efter Poulsen et al., 2006). Foder Bedrift Aflejring Husdyr Ab dyr Strøelse Stalde Fordampning i stalde Gødningsopbevaring Ab lager Fordampning ved lagring Gødning Figur 1. Kvælstofflow på en bedrift Beregningsmodel Ved at tage udgangspunkt i normtallene blev der sikret et veldefineret udgangspunkt for alle væsentlige husdyrproduktioner. Ved lovens vedtagelse blev det fastlagt, at der ved evalueringen af det generelle ammoniakkrav også skulle tages stilling til, hvordan kravet skulle fastlægges ved fremtidige ændringer i normtallene. I forbindelse med nærværende arbejde er der således også inddraget de nyligt etablerede normtal for 2007/08, som for gyllebaserede husdyrgødningssystemer er ved at blive omlagt til en mere faglig korrekt beregning af ammoniaktabet, idet modellen til beregning af ammoniaktabet i stald og under lagring omlægges fra at være baseret på husdyrgødningens totale indhold af kvælstof til at blive baseret på den mængde kvælstof, der udskilles med urinen (TAN-baseret). Denne omlægning gennemføres, fordi det er fagligt korrekt at beregne ammoniaktabet af urin-kvælstoffet, idet emissionen af ammoniak udelukkende stammer fra denne kvælstofpulje, og fordi det nu er muligt at beregne fordelingen af kvælstofudskillelsen på urin og den faste gødning. Dette har imidlertid vist sig at komplicere fastlæggelsen af referenceniveauerne i det aktuelle arbejde. For de ældre staldsystemer er der allerede udarbejdet tabskoefficienter til brug for den TAN-baserede beregning, men det har vist sig, at der ved fastlæggelsen af nye tabskoefficenter (TAN-baserede) ikke er taget hensyn til, at de aktuelle krydsningskombinationer har medført, at der aflejres mere protein og dermed kvælstof i slagtekroppen hos grise. Dette betyder, at de først etablerede TAN-koefficienter er for lave. Det blev derfor besluttet at korrigere herfor i forbindelse med det aktuelle arbejde, men det har vist sig at være mere besværligt end først antaget. De korrigerede referenceniveauer baseret på normtal 2007/08 bør derfor genberegnes, når den endelige beregning af effekten af den forøgede kvælstofaf-

5 5 lejring er gennemført i forbindelse med revisionen, således at de nye tal og beregningsproceduren fremgår af normtalsrapporten for 2008/09. Scenarier Udredningsgruppen har ved fastlæggelsen af beregningsmetoden taget udgangspunkt i følgende modeller i forbindelse med vurderingerne af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser: Basisscenarium (bedste staldsystem fastlagt ud fra normtal 2005/06, og ammoniakemissionen beregnes ud fra normtal 2005/2006). Basis+ -scenarium (bedste staldsystem fastlagt ud fra normtal 2005/06, og ammoniakemissionen beregnes ud fra justerede normtal 2005/2006). Scenarium 1 (bedste staldsystem fastlagt ud fra normtal 2007/08, og ammoniakemissionen beregnes ud fra normtal 2007/2008 (korrigerede for smågrise og slagtesvin pga. ny viden om aflejringen af kvælstof)) Scenarium 2 (bedste staldsystem fastlagt ud fra normtal 2005/06, og ammoniakemissionen beregnes ud fra normtal 2007/2008 (korrigerede for smågrise og slagtesvin pga. ny viden om aflejringen af kvælstof)). Ifølge den politiske aftale skal der både foretages en evaluering af beregningsmetoden (scenarierne) og reduktionskravet. Da begge forhold påvirke det endelige ammoniakkrav, og da det kun er muligt for et begrænset antal scenarier at beregne de miljømæssige og økonomiske konsekvenser er der udarbejdet følgende 4 niveauer: Niveau A afspejler den situation, at det nuværende regelsæt blev videreført uændret og med det aftalte minimumskrav på 25 % reduktion fra Dette betyder at kravet fastsættes ud fra bedste staldsystem i 2005/2006 og at ammoniakemissionen beregnes ud fra normtal 2005/2006 uden hensyntagen til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene (beregningsmetode følger basisscenariet). Niveau B afspejler et skærpet ammoniakkrav ved at øge reduktionsprocenten fra 25 % til 30 % efter 2009 samt lade beregningen følge de seneste normtal. Dette niveau er fastsat således, at kravet fortsat stilles ud fra bedste staldsystem i 2005/2006, men at der tages hensyn til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene (beregningsmetode følger scenarium 2). Niveau C afspejler et skærpet ammoniakkrav ved at revurdere bedste staldsystem og lade beregningen følge de seneste normtal, men fastholde reduktionsprocenten på 25 %. Dette niveau er derfor fastsat således, at kravet i stedet fastsættes ud fra bedste staldsystem i 2007/2008, og at der tages hensyn til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene (beregningsmetode følger scenarium 1). Niveau D afspejler et skærpet ammoniakkrav ved at revurdere bedste staldsystem, lade beregningen følge de seneste normtal og skærpe reduktionsprocenten fra 25 % til 35 %. Dette niveau er derfor fastsat således, at kravet i stedet fastsættes ud fra bedste staldsystem i 2007/2008, og at der tages hensyn til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene (beregningsmetode følger scenarium 1). For malkekøer og slagtesvin er der stor forskel på niveau C og D i forhold til A og B, da beregningsmetoden i scenarie 1 betyder, at der ved beregningerne for disse dyretyper skal tages udgangs-

6 6 punkt i et nyt staldsystem (referencestaldsystemet). Forskellen er mindre for smågrise og søer, hvor der ikke ændres på referencestaldsystemet. Det skal understreges, at Niveau B - D alle tager udgangspunkt i et nyt referenceniveau baseret på normtal 2007/08. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at det eksisterende referenceniveau kan bibeholdes samtidig med, at der anvendes stigende reduktionsprocentsatser med behørig skelen til potentiale og økonomi. Som supplement til de tre gennemberegnede scenarier foreligger en beskrivelser af følgende mere dynamiske modeller, hvor kravene ændres løbende. De miljømæssige og økonomiske konsekvenser er dog ikke beregnet for disse i denne rapport: Skærpede udgaver af de 3 scenarier, hvor kravet ændres på baggrund af udviklingen i udskillelsen ab dyr og evt. ny viden vedrørende ammoniakemission fra referencestaldsystemet. En dynamisk model, hvor der både justeres for udviklingen i udskillelsen ab dyr og fremkomsten af nye staldsystemer og evt. også nye beregningsmetoder. Nærværende arbejde er i videst mulig omfang baseret på de baggrundsværdier, der blev anvendt i forbindelse med Ammoniakudredningsrapport fra 2006, men det har vist sig nødvendigt at opdatere visse baggrundsdata. Med henblik på at beregne de miljømæssige og økonomiske konsekvenser har arbejdet omfattet beregninger af emissionen af ammoniak for de 4 niveauer for de to største produktioner af husdyr: malkekøer og svin. Nærværende arbejde fokuserer derfor udelukkende på emission af ammoniak fra disse produktioner i referenceåret 2005/06 og i den forventede emission i årene 2010 og 2020 under ovennævnte antagelser. For øvrige dyretyper er mulighederne for at leve op til de forskellige ammoniakkrav beskrevet i et særskilt kapitel, således dette kan anvendes som beslutningsgrundlag i forbindelse med beslutninger om, hvorvidt der skal være undtagelser for visse dyretyper og staldsystemer. Antagelser og forudsætninger En væsentlig del af rapporten omhandler mulige valg af virkemidler til begrænsning af ammoniaktabet fra kvæg og svin. Der er således beskrevet flere teknologimuligheder med forskellige grader af teknologi, fra fodringstiltag og lavemissionsstalde til luftrensning, gyllekøling og forsuring af gyllen. Der er for hver produktionsgren beskrevet muligheder og begrænsninger ved valg af teknologi (svin i Kapitel 8; kvæg i Kapitel 9). Denne gennemgang er for begge produktioner mundet ud i en beskrivelse af forventningen til udbredelsen af forskellige staldtyper og valg af teknologi til imødekommelse af ammoniakkravet i de forskellige scenarier. Forventningerne er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet med bistand fra Dansk Svineproduktion vedrørende svin og Dansk Kvæg, Landscentret vedrørende kvæg. For slagtesvin forventes udviklingen i udbredelsen af staldtyper i høj grad at afhænge af, hvilket niveau (A-D) som bliver gennemført. For malkekøer, smågrise og søer er betydningen af dette forhold mindre. Økonomiske vurderinger Sluttelig omfatter dette arbejde en økonomisk vurdering af de i Kapitel 8 (svin) og Kapitel 9 (malkekøer) beskrevne effekter af de forskellige virkemidler. Der er således i forbindelse med udarbejdelsen af Kapitel 10 gennemført beregninger, der inddrager indhentede oplysninger om virkemidlernes effektivitet og den forbundne økonomi. Det er på den baggrund muligt at beregne omkostningerne udtrykt både pr. DE og pr. kg reduceret NH 3 -N. Det skal bemærkes, at de økonomiske beregninger er målrettet effekten af ammoniakkravet på lang sigt, således at omkostningerne i 2020 afspejler den situation, hvor den ønskede miljøeffekt skal opnås i de stalde, som omfattes af kravet. Det generelle ammoniakkrav bliver kun fastsat i forhold

7 7 til nye og renoverede stalde. I den nuværende regulering kan den krævede miljøeffekt i de nye stalde dog også imødekommes gennem virkemidler gennemført i den eksisterende del af husdyrproduktionen. På lang sigt, hvor alle eksisterende stalde efterhånden skal renoveres og dermed blive omfattet af kravet, kan man se bort fra denne mulighed. På kort sigt vil det dog påvirke de økonomiske omkostninger, da billigere virkemidler med begrænset potentiale som f.eks. fodring, kan gennemføres på hele husdyrbruget, og dermed gøre det billigere at imødegå et skærpet krav knyttet til de nye stalde, som er omfattet af kravet. Det skal også bemærkes, at de økonomiske beregninger tager udgangspunkt i vurderinger af, hvordan erhvervet vil tilpasse sig de nye krav i praksis. Der er derfor ikke altid anvendt de billigste virkemidler først, da der f.eks. kan være driftsmæssige problemer knyttet til de billigste virkemidler. For alle niveauer forventes reduktionskravet i forhold til slagtesvin i denne rapport i betydeligt omfang at blive opfyldt ved anvendelse af luftrensningsteknologi, selv om kravet i stort omfang vil kunne opnås gennem valg af lavemissionsstalde i kombination med fodringstiltag. Årsagen er, at mange vil vælge rensningsteknologi frem for at anvende lavemissionsstalde, da disse driftsmæssigt kan give problemer. Herved bliver fodringstiltag også mindre interessant. Ved et reduktionskrav svarende til niveau C og D vil kravet om % reduktion kombineret med scenarie 1 kræve en udbredt anvendelse af luftrensning eller forsuring. Udbredt krav til luftrensning og forsuring vil betyde, at landmænd i mindre grad vil anvende lavemissionsstalde og fodring som virkemiddel, da dette alligevel ikke er tilstrækkeligt. Avlsarbejde og forbedring i foderudnyttelsen vil dog fortsat have en gunstig effekt på N-udskillelsen. Ved beregningerne af de forskellige scenarier for malkekøer bruges forskellige referenceteknologier, idet basiscenariet+ og scenarie 2 bruger sengestald med spalter og linespil medens referencestaldsystemet præfabrikeret drænet gulv er brugt ved scenarie 1. Der fokuseres på følgende virkemidler: fodringstiltag, skrabere og forsuring. Forsuring af gyllen kan dog kun bruges ved stalde med spalter og bagskyl. Det vurderes dog muligt for malkekøer ved fodringstiltag og fast overdækning af gyllebeholderen at opnå kravet i niveau C i stalde med præfabrikeret drænet gulv, mens gylleforsuring er nødvendigt i øvrige staldsystemer. Det er derimod ikke muligt at nå målet i niveau D, idet den maksimale reduktion er 28 pct. under referencen. Ved smågrise er fodringstiltag grundet høje omkostning bl.a. i form af nedsat produktion ikke et muligt virkemiddel, som kan honorere kravene om reduceret ammoniakemission (Kapitel 8). Der fokuseres derfor udelukkende på teknologiske virkemidler som luftrensning og forsuring, og selv ved niveau A kan det være svært at tilgodese kravet uden brug af teknologi. I forhold til dyreenheder udgør omkostningerne mellem 100 og 800 kr. pr. dyreenhed. Omkostningerne målt på denne måde er højst for smågrise, mens de andre ligger på samme niveau (Figur 2). Omkostningerne pr. DE er noget højere end de omkostninger, der blev estimeret ved implementeringen af husdyrgodkendelsesordningen i foråret Udsving i indtjeningen i de forskellige driftsgrene vil betyde, at en del ejere af primært svinebedrifter vil finde at de angivne omkostninger vil betyde, at eventuelle udvidelser ikke iværksættes eller udskydes da omkostningerne pr. DE i forhold til indtjeningen er betydelige. Omkostningen målt pr. kg NH 3 -N er højest for smågrise og lavest for slagtesvin. Generelt ligger omkostningerne for reduktion højere end ved tidligere analyser f.eks. i ammoniakhandlingsplanen. I andre sammenhænge sættes skyggeprisen for NH 3 typisk til ca. 10 kr. med udgangspunkt i tiltag for at reducere ammoniakemissionen ved udbringning. Omkostninger på over 40 kr. pr. kg NH 3 -N er således noget højere end det niveau, der tidligere har været anvendt og skyldes bl.a., at ammoniakken er dyrere at fjerne i stalden, når der skal bruges rensningsteknologier (ikke foder). Et skift fra

8 8 Niveau A til niveau D er vurderet til at koste ca. 90 kr. pr. kg NH 3 -N som gennemsnit for alle bedriftstyper omfattende 82% af alle dyreenheder i Danmark D Kr. pr. DE C A B B D C D C D Slagtesvin Smågrise Malkekøer Søer A B A A C B 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Faktisk reduktion (%) Figur 2. Omkostninger pr. DE ved reduktion i NH 3 -N for slagtesvin, smågrise, søer og køer. Beregnet miljøeffekt Emissionen af ammoniak fra husdyrgødningen (stalde, lager, udbringnings og afgræsning) skønnes for 2006 at være omkring tons NH 3 -N. Dette niveau er ca tons NH 3 -N lavere end tidligere som følge af en revurdering af udbringningstabet. Det skal nævnes, at der er taget højde for ny viden om emissionen for smågrise og slagtesvin opstaldet på delvis spaltegulv, hvilket har reduceret det beregnede ammoniaktab. Dette forventes - afhængig af det valgte niveau for det generelle ammoniakkrav - at falde med tons NH 3 -N til en niveau omkring tons i Denne reduktion skyldes dels ammoniakkravet effekts på ammoniakemissionen fra stald og lager, men effekten af øget nedfældning betyder også en del. Effekten af forsuring på tabet ved udbringning er inkluderet i denne opgørelse. Den beregnede effekt af de forskellige valgte niveauer (A-D samt A-skærpet) er vist i Tabel 1. Tabel 1. Estimerede emissioner fra det samlede dyrehold samt den beregnede forventede reduktion i emissionen af ammoniak , tons NH 3 -N/år Reduktion Niveau A Niveau B Niveau C Niveau D Niveau A-korrigeret

9 9 Knap tre fjerdedele af ammoniaktabet fra husdyrgødningen stammer fra malkekøer og svin. Derfor er der alene fokuseret på disse husdyrkategorier i Figur 3, som illustrerer den beregnede reduktion i ammoniaktabet i stald og lager for kvæg og svin ved de forskellige niveauer i fra 2006 til Ammoniakemission, scenarier Tons NH3-N/år Niveau A Niveau A-korrigeret Niveau B Niveau C Niveau D Figur 3. Figuren viser udviklingen i de beregnede ammoniakemissioner fra det samlede dyrehold fra husdyrgødning for de forskellige reguleringsmodeller. Den stiplede linje er Niveau A korrigeret ned til det sandsynlige niveau. De forskellige modeller giver forskellig regulering af henholdsvis svin og kvæg. Generelt gælder, at modellen bag A vil have en hårdere regulering af malkekvæget end af svin, mens modellen bag B vil regulere svin hårdere end malkekvæget. Som det fremgår, sker der i niveau A en betydelig reduktion i emissionen, når den nuværende regulering omfatter stort set hele husdyrproduktionen i 2020 Langt den største miljøeffekt kommer fra indsatsen overfor slagtesvin. Dette skyldes primært, at slagtesvin udgør en meget stor del af det samlede antal DE i Danmark og at ammoniakemissionen er større per DE end for malkekøer. Samtidigt vil et generelt ammoniakkrav på niveau C og D have stor effekt og store omkostninger for slagtesvin, idet de er baseret på scenarie 1, hvor referencestaldsystemet ændres. Vedrørende malkekøer er der stor forskel på miljøeffekten og den effekt virkemidlerne minus valg af staldsystem medfører. Dette skyldes, at valg af nyt staldsystem (præfabrikeret drænet gulv) i stort omfang kan bidrage til at imødekomme ammoniakkravet uden meromkostninger for alle niveauer. Dette forhold har også den effekt, at forskellen mellem niveau A/B og niveau C/D ikke er så stor miljømæssigt, som kravet ellers skulle betyde. Årsagen er at kravet overfyldes i niveau A/B med præfabrikerede drænet gulv.

10 10 Samlet viser den økonomiske vurderinger, at omkostningen pr. kg ammoniak (NH 3 -N) er højest for smågrise og lavest hos slagtesvin. Endvidere viser beregningerne, at omkostningerne til reduceret ammoniaktab fra svin og kvæg generelt er højere end ved de tidligere gennemførte analyser (Jacobsen, 2006) og DMU (2006). Her var omkostningerne på f.eks. 2-5 kr. pr. slagtesvin ( kr. per DE). De angivne omkostninger pr. kg NH 3 -N er højere end de omkostninger, der er beregnet i forbindelse med tidligere ammoniakhandlingsplaner. Dette skyldes, at de tidligere planer naturligvis har anvendt de billigste virkemidler, og at yderligere reduktioner derved har en større omkostning per kg N. Behov for undtagelser Behovet for undtagelser er vurderet særskilt og de vigtigste behov er angivet i de følgende punkter: Der er behov for at fastholde, at udegående husdyrproduktion friholdes fra reduktionskravet i den periode de er udegående. For får, geder og heste foreslås derfor en fuldstændig friholdelse for ammoniakkravet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de fleste besætninger med får, geder og heste har under 75 DE, hvor kravet alligevel ikke er aktuelt. Ungtyre fra ammekøer er pt. ikke omfattet af reduktionskravet, mens ungtyre fra malkekøer er omfattet af reduktionskrav. Denne opdeling kan fortsat anvendes. Økologisk svineproduktion kan ikke opfylde reduktionskrav med kendt/tilladt teknologi og fortsat undtagelse anbefales derfor. Kvæg og svin på dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde kan ikke opfylde reduktionskravene. De hidtidige virkemidler for dybstrøelse med en øget andel direkte udkørsel har mindre effekt end tidligere antaget. Det foreslås derfor, at der indføres generel undtagelse for svin og kvæg på dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde. Tilsvarende gælder kalve under 3 mdr. For kvægproduktion, hvor mindst 60 pct. af grovfoderrationens foderenheder er græs, kan der ikke opnås reduktioner over det nuværende reduktionskrav på 15 pct. Såfremt det generelle ammoniakkrav bliver på niveau med C eller D foreslås derfor en undtagelse, hvor kravet på 15 % fastholdes, idet disse ikke kan anvende fodringstiltag. Ved ungtyre på gyllesystem + lejeareal kan et krav på 15 % reduktion opfyldes med skrabere i gangareal. Ved krav over dette niveau er eneste mulighed i dag forsuring, men da opfedning af ungtyre oftest sker i selvstændige besætninger (separat fra køerne) vil forsuring være helt urealistisk. For kvier på gyllesystem + lejeareal kan der ligeledes anvendes skrabere i gangarealet. Hvis referencen ændres til normtal 2008/09 er fodringstiltag endvidere muligt, og det vurderes at have en reducerende effekt på 0-15/20 pct. Ved kvier er gylleforsuring eller faste, drænede gulve endvidere en mulighed, hvis kravene øges over det niveau, der kan opnås ved fodring+ spalteskraber, men det stiller krav til betonkvalitet mv. og vil derfor afholde mange fra at udvide (kvier overtager ofte eksisterende bygninger i forbindelse med udvidelsesplaner for malkekvægbesætninger).

11 11 For kvier på gyllesystem + lejeareal kan der ligeledes anvendes skrabere i gangarealet. Alt afhængig af den valgte reference er det endvidere muligt at anvende fodertiltag med en reducerende effekt på 0-15/20 pct. For mink vurderes det muligt at leve op til ammoniakkravet i alle niveauer. For fjerkræ vurderes der at være et stort potentiale. Der foreligger imidlertid ingen danske undersøgelser af hverken effekten eller økonomien af de respektive tiltag, ligesom der ej heller foreligger dimensioneringskrav på det mest oplagte tiltag - delvis luftrensning. Det foreslås derfor at fastholde reduktionsprocentsatsen på 15 pct., indtil der foreligger anbefalelsesværdige tiltag. Det skal endvidere bemærkes, at der er iværksat danske undersøgelser af delvis luftrensning. Fordele og ulemper I Kapitel 10 er det forsøgt at summere fordele og ulemper ved de respektive scenarier. Konkluderende anføres det, at niveau A og B vil fastholde fodringsincitamentet samt udviklingen i lavemissionsstalde. Fodringstiltag er generelt set et relativt billigt virkemiddel med mange positive sideeffekter på andre miljøparametre (N-udvaskning, drivhusgasser, ammoniaktab fra marker og lugtgener), men er også kendetegnet ved større administrative omkostninger for både erhverv og myndigheder, idet vilkår om fodring er vanskelige at dokumentere og kontrollere. Niveau C og D vil derimod forcere en udvikling i renseteknologier på husdyrbrug med svin, men samtidig begrænse incitamentet til at reducere proteinindholdet i foderet. Dette vil også forcere strukturudviklingen og udviklingen af ny teknologi. Renseteknologierne er generelt set kendetegnet ved at have større omkostninger og have mere varierende sideeffekter på andre miljøparametre. Til gengæld har de en større potentiel effekt og de udviklede teknologier vil også kunne eksporteres og anvendes i områder med strenge ammoniakreduktionskrav. Krav til opfølgningen af denne evaluering i 2008 Afslutningsvis kan det fremføres, at dette arbejde er bygget på nogle antagelser omkring størrelsen af ammoniaktabet i 2007/08, idet beregningsmodellen er under omlægning fra Total kvælstof (kvælstof i urin og fast gødning) til TAN-baseret beregning (kvælstof i urin). Derfor bør referenceniveauerne for ammoniaktab genberegnes, når omlægningen er gennemført i forbindelse med revisionen af normtallene for 2008/09. Det er vigtigt, at grundlag og principper for beregninger under TAN modellen dokumenteres, da det er et centralt grundlag for lovgivningen på området. Disse problemer med fastlæggelsen af referenceniveauerne understreger, at der skal tages stilling til, hvordan løbende justeringer skal håndteres i det generelle ammoniakkrav, og at det i givet fald vil være hensigtsmæssigt at operere med samme tidsskala som normtallene, som gælder for et planår startende med 1. august og sluttende med 31. juli det efterfølgende år (svarende til en gødningsregnskabsperiode).

12 12 1. Indledning Denne rapport er udarbejdet som opfølgning på lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug m.v. fra 15. december 2006 (L55). I forbindelse med lovbehandlingen blev det aftalt, at normen for bedste staldsystem og det generelle ammoniakreduktionskrav for 2009 og frem skulle evalueres i 2008 med henblik på fastsættelse af stigende reduktionskrav og en eventuel opdatering af normtallene for bedste staldsystem for For så vidt angår normtallet for bedste staldsystem blev evalueringen fremrykket til 2007 (beregningsmetoden). Udgangspunktet for evalueringen var spørgsmålet om, hvordan normgrundlaget kunne gøres dynamisk, også set i forhold til forligspartiernes ønske om, at godkendelsesordningen er teknologidrivende samt miljø- og omkostningseffektiv. Teknologi skal i denne sammenhæng forstås bredt. Det vil sige både teknologier, der giver en langsom forbedring af hele produktionen som avlsfremgang og forbedret fodring med reduceret udskillelse af næringsstoffer og tekniske løsninger, der giver en her og nu forbedring, men kun for det enkelte staldafsnit. Med teknologidrivende forstås, at det generelle ammoniakkrav tvinger erhvervet til at reducere ammoniaktabet udover hvad der umiddelbart er økonomisk og driftmæssigt optimalt i nye stalde. Afhængig af ammoniakkravet størrelse vil dette betyde en efterspørgsel efter den nyeste viden indenfor fodring og/eller miljøteknologi, der kan reducere ammoniaktabet. Implementeringsomfanget vil afhænge af de øgede omkostninger ved de nye teknologier. Ved høje omkostninger kan det true rentabiliteten og investeringsomfanget i den pågældende produktion specielt på de mindst rentable bedrifter. Omvendt viser erfaringer, at teknologier der anvendes i større omfang typisk bliver billigere pr. enhed over tid. De udviklede teknologier vil også kunne eksporteres og anvendes i områder med strenge ammoniakreduktionskrav. Arbejdsgruppen har vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at foretage en samlet evaluering på baggrund af både evalueringen i 2007 og 2008, da de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af reduktionskravet og beregningsmetoden vanskeligt kan vurderes særskilt. Det er derfor efterfølgende aftalt, at evalueringen skulle gennemføres samlet i Denne rapport omfatter et beslutningsgrundlag for den samlede evaluering. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion. Dansk Kvæg, Landscentret, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Aarhus Universitet), Danmarks Miljøundersøgelser (Aarhus Universitet) og Miljøstyrelsen.

13 13 2. Normtallenes udarbejdelse og anvendelse Der er gennem mange år udarbejdet normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer. De første normtal blev udarbejdet af Statens Fødevareøkonomiske Institut og publiceret i 1984 og revideret i 1994 (Laursen, 1984; 1994). Siden 1996/1997 er normtallene opdateret hvert år, og der er publiceret to rapporter fra Danmarks JordbrugsForskning, nu Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Poulsen & Kristensen, 1997; Poulsen et al., 2001). Siden 2003 er normtallene hvert år publiceret på DJF s hjemmeside i forbindelse med opstart af det nye gødningsplanårs begyndelse 1. august. Beregningen af normtallene foretages i tre tempi, hvor mængden af næringsstoffer, der udskilles fra dyrene først beregnes (ab dyr). Efterfølgende tages der højde for bl.a. ammoniaktab i forbindelse med gødningens ophold i stalden. Herved fås normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer ab stald. Efterfølgende tages der højde for emissionstab via ammoniakfordampning og denitrifikation i forbindelse med gødningens ophold i lager. Herved fås normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer ab lager. Efterfølgende kan der tages højde for ammoniakemissionstab i forbindelse med gødningens udbringning. Herved kan man beregne mængden af næringsstoffer i husdyrgødningen, som er tilgængelig for afgrøder, eller som kan tabes ved udvaskning. Sammenhængene er vist skematisk i figur 1. Revideringen af normtallene gennemføres af en arbejdsgruppe med repræsentanter for forskning, erhverv og styrelser/direktorater. Figur 1. Figuren illustrerer den del af bedriftens kvælstofflow, som behandles i rapporten. Med foderet tilføres protein (kvælstof), som husdyrene kan udnytte og aflejre i produkterne, som føres fra bedriften. Husdyrene udskiller den overskydende del med gødningen. Det er ab dyr mængden. I stalden sker der et tab af ammoniak, hvorefter resten går til oplagring (eller evt. spredes direkte på marken). Under lagringen tabes der ammoniak, som fratrækkes, og gødningens indhold af kvælstof kan beregnes (ab lager) (efter Poulsen et al., 2006). Foder Bedrift Aflejring Husdyr Ab dyr Strøelse Stalde Fordampning i stalde Gødningsopbevaring Ab lager Fordampning ved lagring Gødning 2.1 TAN-modellen Tabet af ammoniak beregnes ved, at der etableres tabskoefficienter for hver stald- og gødningstype, som er omfattet af normtalssystemet. Med baggrund i indsamlet datamateriale (danske og udenland-

14 14 ske publikationer og rapporter) fastlægges koefficienterne enten direkte gennem de dokumenterede publikationer eller skønnet på baggrund af datagrundlaget. Til og med Planåret 2006/07 er tabskoefficienterne etableret med baggrund i den samlede udskillelse af kvælstof med gødning og urin. Det vil dog være fagligt mere korrekt at beregne tabet som en funktion af kvælstofindholdet i urinen, idet det primært er urinens indhold af urea, der omsat til ammonium giver anledning til tab af ammoniak Det faglige grundlag for at foretage et skift i beregningen af ammoniaktab har dog ikke været til stede, men i 2006 er rutinerne til beregning af ammoniaktabet omlagt, således at emissionskoefficienterne blev fastsat ud fra mængden af N i urin baseret på fordelingen af N i fæces og N i urin i overgangsåret. Fordelen ved at anvende urin-n baseret emissionskoefficienter er, at tiltag, der ændrer på fordelingen mellem gødningsfraktionerne kan beregnes rigtigt. Der er ikke et fagligt grundlag for at skifte ved dybstrøelsessystemer, hvor der i høj sker en kompostering i forbindelse med lagringen af husdyrgødningen i stald og lager. Det nye system betegnes som TAN-baseret beregning af ammoniaktabet, hvor TAN står for total ammoniacal nitrogen (total ammoniakalsk kvælstof), hvilket vil sige summen af ammonium- og ammoniak-kvælstof. I forbindelse med revisionen af normtallene her i foråret 2007 er de nye koefficienter blev brugt ved beregningen af ammoniaktabet. Umiddelbart betyder det ikke noget her og nu, da emissionen er holdt konstant, men i princippet vil ændringer i husdyrenes fodring gennem f.eks. reduceret proteintildeling give sig udslag i større ændringer i ammoniakfordampningen. Det skyldes, at en reduktion i proteinindhold i foderet til f.eks. slagtesvin medfører en relativt større reduktion i kvælstofudskillelsen i urin sammenholdt med den faste gødning. Det antages her, at grisenes protein/aminosyrebehov fortsat dækkes, selv om indholdet af protein reduceres. Reduktion i proteintildelingen til svin vil således give anledning til en større reduktion i ammoniakfordampningen, når tabet fremover beregnes på grundlag af TAN-modellen sammenholdt med total-kvælstofmodellen, hvilket også er fagligt korrekt ud fra den aktuelle viden. En tilsvarende reduktion af proteintildelingen til malkekøer vil næsten udelukkende ændre på mængden af urin-n, mens mængden af N i fæces ikke ændres. En øget generel foderudnyttelse vil derimod betyde både en reduktion i fæces-n og urin-n. Det betyder, at selv om den samlede N-udskillelse fra koen er den samme efter en reduktion af proteintildelingen og en øgning af foderudnyttelsen, så vil emissionen være langt større efter øgning af foderudnyttelsen. Effekten af reduceret proteintildeling på kvælstof-udskillelsen i henholdsvis urin og fæces og dermed tabet af ammoniak afhænger derfor af den aktuelle dyreart og fodringen. Beregningen af ammoniaktabet i stald og under lagring er derfor under omlægning til et TAN-baseret system, hvilket er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af normtallene for 2007/08 (Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008).

15 15 3. Beskrivelse af det nuværende ammoniakkrav Standardkrav til reduktion af ammoniaktab fra stald og lager (reduktionskravet) I forbindelse med alle miljøgodkendelser uanset placering skal der opfyldes et i medfør af Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug fastsat generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvordan denne reduktion opnås. Ved udvidelser, nyetableringer og ændringer af husdyrbrug over 75 DE stilles følgende generelle krav om reduktion af ammoniakemissionen i forhold til det tidssvarende staldsystem med mindst ammoniaktab fra stald og lager ifølge 2005/2006 normerne (referencesystemet): 1. januar 2007: 15 pct. 1. januar 2008: 20 pct. 1. januar 2009: Udgangspunktet er min. 25 pct. Kravet om reduceret ammoniakemission gælder for udvidelser samt for stalde der renoveres, men kan gennemføres som et krav til reduktion af ammoniaktabet for både det eksisterende og det nye anlæg. Niveauet for reduktionskravet fastlægges i forhold til ansøgningstidspunktet. Begrebet renovering er i denne sammenhæng identisk med godkendelsespligtige ændringer af staldanlægget. Dette vil sige renoveringer, der kan sidestilles med en nyetablering. Dette vil normalt omfatte ændringer i dyretyper eller staldsystemer. Derimod vil udskiftning af inventar uden samtidig ændring i gødningsanlæg m.v. ikke være godkendelsespligtigt og dermed heller ikke omfattet af det generelle ammoniakkrav. Hvis udvidelsen kan foretages i et eksisterende uændret staldanlæg, vil ammoniakkravet kun omfatte udvidelsen Reduktionskravet stilles fra 2007 til de husdyrbrug, hvor det er teknisk og økonomisk muligt. Det vil sige, at husdyrproduktioner fra udegående dyr (kvæg, udendørs svinehold, fårehold m.v.) undtages fra kravet. Desuden udelades økologisk svineproduktion, idet der ikke foreligger tekniske reduktionsmuligheder. For husdyrproduktion på dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde og fjerkræ fastholdes kravet på 15 % uændret i Det gælder ligeledes kvægproduktioner baseret på græsfodring, hvor mindst 40 % af grovfoderrationen er græs, idet det ikke er muligt at anvende fodringstiltaget. Udegående husdyr friholdes for reduktionskrav i den periode, de er udegående. For malkekøer og det tilhørende opdræt samt frilandssøer reduceres reduktionskravet derfor forholdsmæssigt. For kødkvæg, får og geder, som i hovedparten af tiden er udbundet, stilles der ikke krav til reduktion af ammoniakemissionen overhovedet. Den eneste undtagelse vil være kødkvægsbesætninger, hvor ammekøerne ikke er udegående i sommerhalvåret. I sådanne besætninger vil både ammekøerne, opdrættet og ungtyrene blive omfattet af det generelle ammoniakkrav. Det præciseres, at ungtyre fra ammekøer ellers ikke er omfattet af det generelle ammoniakkrav, mens ungtyre fra malkekøer er omfattet af kravet. Selvom udegående dyr friholdes fra det generelle ammoniakkrav skal det understreges, at ændringer i andelen af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion ikke kan indgå i gennemførelsen af kravene til udvidelsen/renoveringen. For ungtyre, hvor det bedste staldsystem er trædeudmugning, er det dog ikke teknisk muligt at reducere ammoniaktabet. Følgelig fritages ungtyre på gyllesystem for reduktionskrav. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at ungtyre på gyllesystem er under udfasning. I 2004 var der således kun 5 pct. af ungtyrene på gyllesystem; i 2015 forventes de helt udfaset.

16 16 Ændringer til disse reduktionskrav specielt med henblik på undtagelsesbestemmelserne vil eventuelt blive fastsat i forbindelse med de aftalte evalueringer. Ved samme lejlighed foretages en opdatering af normen for bedste staldsystem samt en vurdering af grundlaget for reduktionskravene vedrørende kvægproduktioner baseret på græsfodring. Reduktionskravene stilles i forhold til bedste stald- og lagersystem med normtal 2005/06 som fikspunkt. Ved bedste stald- og lagersystem forstås det tidssvarende stald- og lagersystem, som har den laveste ammoniakemission. Der skelnes mellem husdyr på gyllesystemer og dybstrøelse, jf. tabellerne. Ammoniaktabet beregnes ud fra normtal for kvælstofudskillelsen ab dyr (norm 2005/2006) og normtal for kvælstoftabet fra de pågældende staldsystemer og opbevaringsforhold. Ved anvendelse af nye staldtyper, som ikke fremgår af normtal 2005/2006, anvendes normtal for kvælstofudskillelsen fra husdyrene i 2005/2006 og ammoniaktabet i procent af kvælstofudskillelsen i det første år det nye staldsystem fremgår af normtallene fra Danmarks Jordbrugsforskning (nu Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet). Såfremt et staldsystem i normtal 2005/2006 opdeles i forskellige staldsystemer beregnes ammoniaktabet for det mest udbredte system som i 2005/2006, mens det eller de øvrige systemer beregnes som et nyt staldsystem. Der er dog visse undtagelser fra at tage udgangspunkt i 2005/2006. Disse vedrører de normtal i 2005/2006, som ikke har taget højde for gældende lovgivning i 2005/2006. Dette omfatter tabet fra pelsdyr og krav til overdækning af lagre med dybstrøelse, hvor nye krav indført i 2004 ikke er afspejlet i normtal 2005/2006. Fikspunkter for forskellige husdyrtyper og staldsystemer Ammoniaktabet beregnes ud fra normtal for kvælstofudskillelsen ab dyr (norm 2005/2006) og normtal for kvælstoftab fra de pågældende staldsystemer og opbevaringsforhold. Tabel 1 viser de beregnede fikspunkter for bedste staldsystem for stalde med gylle og tabel 2 for stalde med dybstrøelse. I tabellerne er antaget et ammoniakreduktionskrav på 25 % i Det endelige krav vil blive fastsat på baggrund af en evaluering i 2008, og vil som udgangspunkt være på mindst 25 %.

17 17 Tabel 3.1. Bedste stald- og lagersystem for husdyrtyper omfattet af reduktionskravet og estimeret reduktionskrav for de enkelte dyretyper og år (fikspunkter) for henholdsvis 2007, 2008 og 2009 for stalde med gylle. Dyretype udskillelse ab dyr 1 årsko uden opdræt (tung race) 134,5 kg N 1 årsko uden opdræt (Jersey) 111,1 kg N 1 årsammeko uden opdræt 68,2 kg N * 1 årsopdræt (6-28 mdr., tung race) 39,2 kg N 1 årsopdræt (6-25 mdr., jersey) 29,0 kg N Farestald, 14,27 årsso/de 8,16 kg N Drægtighedsstald, 6,156 årsso/de 19,04kg N 1 smågris 7,2-30 kg 0,63 kg N 1 prod. Slagtesvin kg 3,19 kg N 100 stk. Burhøns, konsumæg, bånd 73,2 kg N Mink, årstæve 5,07 kg N Bedste staldsystem (referencestald) Ammoniaktab i kg N Sengestald med spalter (kanal, linespil) tab 10,64 kg N Sengestald med spalter (kanal, linespil) tab 8,78 kg N Bindestald med riste tab 3,39 kg N Sengestald med spalter (kanal, linespil) tab 3,11kg N Sengestald med spalter (kanal, linespil) tab 2,30 kg N + Kassestier, delvis fast gulv. Tab = 0,963 kg N Løsgående søer, delvis spaltegulv (ny norm) Tab = 2,62 kg N Toklimastald, delvis spaltegulv Tab = 0,074 kg N % % % Krav til maks. Ammoniaktab fra stald og lager (fikspunkt) 9,04 kg N 8,51 kg N 7,98 kg N 7,47 kg N 7,03 kg N 6,59 kg N 2,88 kg N 2,71 kg N 2,54 kg N 2,64 kg N 2,49 kg N 2,33 kg N 1,95 kg N 1,84 kg N 1,72 kg N 0,82 kg N 0,77kg N 0,72 kg N 2,23 kg N 2,10 kg N 1,96 kg N 0,063 kg N 0,059 kg N 0,056 kg N Delvis spaltegulv Tab = 0,44 kg N Gylle Tab 8,64 kg N 7,34 kg N 7,34 kg N** Gødningsrende, ugentlig tømning Tab = 1,65 kg N per årstæve * Er kun aktuelt ved ammekøer, der ikke er udegående i sommerhalvåret. Kravet på 15 % fastholdes for fjerkræ 0,37 kg N 0,35 kg N 0,33 kg N 7,34 kg N** 1,40 kg N 1,32 kg N 1,24 kg N Hvis produktionen afviger fra standard med hensyn til indgangs- og afgangsvægt justeres kravene til maksimalt tab tilsvarende. Svin: N ab dyr og vilkårligt vægtinterval Ved et vilkårligt vægtinterval for voksende grise kan følgende formler bruges til korrektionsberegning af normtal til afvigende vægtintervaller (formel er fra "Vejledning om gødsknings og harmoniregler" mm fra Plantedirektoratet, 2005/06). For svin beregnes N ab dyr for grise, der følger normtallene med følgende ligning: N ab dyr = (afgangsvægt indgangsvægt) (20,95 + 0,177 (afgangsvægt + indgangsvægt)) Ligningen gælder for både smågrise og slagtesvin og anvendes ved type 1 korrektion, dvs. alene korrektion for afvigende vægtinterval. Er der tale om slagtede dyr er afgangsvægten = slagtevægt 1,31. Eksempel på udvidelse: Et kvægbrug på 100 malkekøer udvider med 50 malkekøer i en sengestald med spalter (bagskyl)

18 18 hvor normtallene i 2005/2006 angiver et tab i stalden på 8 % N ab dyr og et lagertab på 2 % N ab stald, hvilket giver en samlet reduktion på 9,84 % svarende til 13,23 kg N per ko. Den samlede ammoniakemission er derfor kg N før udvidelsen og kg N efter udvidelsen. Ifølge det generelle ammoniakkrav må ammoniaktabet fra de 50 malkekøer højest være 9,04 kg N per ko ved ansøgninger i Der skal derfor indføres virkemidler, som har en samlet effekt på 50 køer (13,23 9,04) = 209,5 kg N, således den samlede ammoniak fra stald og lager er 1.775,5 kg N efter udvidelsen. Dette kan gennemføres ved en indsats for alle malkekøer, hvor ammoniakemissionen reduceres med 209,5 100/1.985 = 10,6 pct. f.eks. ved en mere optimeret fodring eller ved at anvende skrabere i alle staldene. Skrabere Ud fra et konkret valg af skrabere og skrabehyppighed vurderes effekten at være på ca. 20 %. Skrabere skal derfor som minimum anvendes i lidt over halvdelen af staldene. Fodring Korrektionen er for malkekøer tung race følgende: ((FE pr. årsko * g råprotein pr. FE/6250) - (kg mælk pr. årsko * pct. protein i mælk/638) - 1,7 ) / 134,5. Hvis g råprotein pr. FE reduceres fra 175 til 168 fås en korrektionsfaktor på 0,95. Dette vurderes ud fra en antagelse om at ammoniakemissionen reduceres med det dobbelte af udskillelsen ab dyr, at give en effekt på ammoniakemissionen på ca. 10 %.

19 19 Tabel 3.2 Bedste stald- og lagersystem for husdyrtyper omfattet af reduktionskravet og estimeret reduktionskrav for de enkelte dyretyper og år (fikspunkter) for henholdsvis 2007, 2008 og 2009 for stalde med dybstrøelse. Dyretype udskillelse ab dyr 1 årsko uden opdræt (tung race) 134,5 kg N 1 årsko uden opdræt (Jersey) 111,1 kg N 1 årsammeko uden opdræt 68,2 kg N * 1 årsopdræt (6-28 mdr., tung race) 39,2 kg N 1 årsopdræt (6-25 mdr., jersey) 29,0 kg N 1 stk. ungtyr, 6-slagtning, tung race 1 stk. ungtyr, 6-slagtning, Jersey 1 årsopdræt (0-6 mdr., tung race) 27,0 kg N 1 årsopdræt (0-6 mdr., Jersey) 22,3 kg N 1 stk. tyrekalv (0-6 mdr, tung race) 1 stk. tyrekalv (0-6 mdr., Jersey) Drægtighedsstald, 6,156 årsso/de 19,0 kg N Bedste staldsystem (referencestald) Ammoniaktab i kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 14,4 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 11,9 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 10,69 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 4,29 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 3,19 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 2,68 kg N Dybstrøelse (hele arealet) Tab 2,06 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 2,83 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 2,15 kg N Dybstrøelse (hele arealet) Tab1,22 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 0,90 kg N Dybstrøelse Tab = 3,98 kg N % %** %** 12,3 kg N 11,5 kg N 10,8 kg N 10,1 kg N 9,5 kg N 8,9 kg N 9,09 kg N 8,55 kg N 8,02 kg N 3,64 kg N 3,43 kg N 3,22 kg N 2,71 kg N 2,55 kg N 2,39 kg N 2,28 kg N 2,14 kg N 2,01 kg N 1,75 kg N 1,65 kg N 1,54 kg N 2,41 kg N 2,26 kg N 2,12 kg N 1,82 kg N 1,72 kg N 1,61 kg N 1,04 kg N 0,98 kg N 0,92 kg N 0,77 kg N 0,72 kg N 0,68 kg N 3,39 kg N 3,19 kg N 2,99 kg N 1 årsso farestald 8,2 kg N ** 1,06 kg N 0,90 kg N 0,85 kg N 0,79 kg N 1 smågris 7,2-30 kg Dybstrøelse 0,14 kg N 0,13 kg N 0,12 kg N 0,63 kg N Tab = 0,16 kg N 1 prod. Slagtesvin kg Dybstrøelse 0,63 kg N 0,59 kg N 0,56 kg N 3,19 kg N Tab = 0,74 kg N Heste 600 kg Dybstrøelse 9,01 kg N 7,66 kg N 7,21 kg N 6,76 kg N Slagtekyllinger, 1000 stk, 40 dage *** Dybstrøelse 14,80 kg N 12,6 kg N 12,6 kg N** 12,6 kg N** Høns, 100 stk., fritgående 8,50 kg N 7,23 kg N 7,23 kg N** 7,23 kg N** * Er kun aktuelt ved ammekøer, der ikke er udegående i sommerhalvåret. Kravet fastholdes på 15 % i naturligt ventilerede stalde og fjerkræ ** Da der ikke findes staldsystemer for ren fast gødning i farestalden, beregnes kravet til fast gødning ud fra løsdrift, delvis spaltegulv, hvor gyllebidraget beregnes som delvis spaltegulv med 100 % gylle. Burde have været 1,73 (jfr. Tabel 5.2) *** For andre typer produktion af fjerkræ justeres ammoniakkravet i forhold til udskillelsen ab dyr. Ammoniakudskillelsen er beregnet vha. ab dyr udskillelsen 2005/06 og tabskoefficienter 2005/06, men hvori effekten af krav om overdækning af lagre af dybstrøelse er medtaget. Ved beregning af tabet er der ifølge normerne taget udgangspunkt i, at andelen af dybstrøelsen, som udkøres direkte fra stalden til marken udgør for kvæg 65%, søer 50%, slagtesvin 25%, slagtekyllinger 15%, høner

20 20 5% og øvrige husdyr 0%. En øget andel, der udkøres direkte fra stalden til marken vil kunne indgå som virkemiddel til at reducere ammoniaktabet, idet lagertabet for den, del der udkøres direkte vurderes til 0 %, mens tabet for den del, der oplagres overdækket i markstak, vurderes til 12,5 % for komposteret dybstrøelse fra kvæg og svin og 7,5 % fra slagtekyllinger. I staldsystemet, hvor der både produceres gylle og dybstrøelse, skal reduktionskravet beregnes forholdsmæssigt på grundlag af kvælstofmængden ab dyr fra de to systemer. Indgår staldgødning og ajle i nye staldanlæg skal staldgødningsdelen leve op til krav svarende til dybstrøelse, og ajle skal leve op til krav svarende til gylle. 3.1 Hvis referenceåret flyttes til 2007/08 I forbindelse med normtallene for 2006/2007 blev der introduceret nogle nye staldsystemer med lavere ammoniaktab end de tidligere. Dette betyder, at hvis referenceåret ændres til 2006/2007 vil udgangspunktet for beregningen af det generelle ammoniakkrav ændres markant. I de følgende tabeller er for de forskellige dyretyper angivet bedste staldsystemer ifølge normerne for 2007/2008 og det dermed beregnede ammoniakkrav. Det skal fremføres, at omlægningen til TAN-baseret beregning af ammoniaktabet er påbegyndt i 2007/08 (jfr. Afsnit 2.1) Systemet forventes at være fuldt ud implementeret med etableringen af normtal 2008/09. Det skal bemærkes, at ved valg af andre staldsystemer vil kravet til reduktion af ammoniaktab dermed skærpes markant for en række dyretyper. Ved sammenligning af tallene fra 2005/2006 og 2007/2008 skal man være opmærksom på, at der også er sket en ændring i ab dyr udskillelsen. Normtallene 2007/08 inddrager således ikke den fulde effekt af, at ab dyr udskillelsen af kvælstof er reduceret som følge af, at ny viden har vist, at aflejringen af kvælstof i kroppen er steget i de aktuelle grise. Der er i forbindelse med nærværende rapport lavet en korrektion af normtallene for 2007/08, som forsøger at tage højde for denne nye viden ved udarbejdelsen af krav til maks. ammoniaktab fra bedste staldsystem for smågrise og slagtesvin. Den aktuelle emission og krav til reduktion i emissionen af ammoniak bør dog genberegnes, når normtallene 2008/09 foreligger.