Miljøvurdering af spildevandsplan

Transkript

1 Miljøvurdering af spildevandsplan MILJØRAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE ikke-teknisk resumé Indledning Baggrund for miljøvurderingen Planlagte tiltag... 7 Renseanlæg... 7 Regnbetingede udledninger... 9 Kloakfornyelse... 9 Det åbne land Spildevandsplanens hovedformål og sammenhæng med andre planer Miljørapportens afgrænsning Høring af berørte myndigheder Alternativer alternativet Befolkning og sundhed Sundhedstilstand Status og målsætninger Miljøvurdering Friluftsliv /rekreative interesser... 15

2 Status og målsætninger Miljøvurdering Begrænsninger og gener overfor befolkningen Status og målsætninger Miljøvurdering Natura 2000-områder Status og målsætninger for Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Status og målsætninger for Pamhule Skov og Stevning Dam Status og målsætninger for Lillebælt Status og målsætninger for Vadehavet Miljøvurdering Vand og klima Overfladevand Status og målsætning for søer, vandløb og kystvande Samlede udledninger af næringsstoffer, N og P til Vadehavet og Lillebælt Status og målsætninger for renseanlægsstrukturen Status og målsætninger for miljøfarlige stoffer Miljøvurdering Grundvand og drikkevandsinteresser Status og målsætninger Miljøvurdering Klimatiske forhold Status og målsætninger Miljøvurdering Afværgeforanstaltninger og anbefalinger overvågning referencer... 47

3 Scopingskema... 49

4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Spildevandsplan erstatter Spildevandsplan , Kloakerede områder og Spildevandsplan for det åbne land, I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af Haderslev Kommunes forslag til Spildevandsplan ( ), idet planen fastlægger rammerne for den fremtidige renseanlægsstruktur i kommunen, og da spildevandshåndtering kan medføre en påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder. Rapportens indhold er afgrænset til at omfatte de emner, som scopingen (se bilag 1) har vist kan blive påvirket som følge af spildevandsplanens realisering. I miljørapporten er fokus derfor rettet mod hovedemnerne vedrørende Befolkning og sundhed, Internationale naturbeskyttelsesområder samt Vand og klima. Planforslaget er vurderet i forhold til 0-alternativet, der svarer at status. Befolkning og sundhed Generelt vil centralisering af renseanlæggene til effektive større anlæg med flere rensetrin og separatkloakering, i de områder der berøres, reducere udledningen af urenset og fortyndet spildevand til recipienterne. Derudover vil inddragelse af flere oplande i spildevandsplanen og målrettet indsats i områder med størst behov også være betydende, således at de samlede tiltag, herunder dimensionering af nye kloakeringsanlæg jf. nyeste viden, vil reducere forekomsten af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i recipienterne og forbedre hygiejnen og æstetikken omkring udløbene. Det er samlet vurderet, at tiltagene vil have en positiv effekt på sundhedstilstanden. Spildevandsplanens realisering er dog også forbundet med gener i form af de udgifter, private grundejere pålægges i forbindelse med tilslutning til forsyningsselskabets kloaksystemer eller i forbindelse med påbud om lokal rensning af spildevand. En forbedring af badevandskvaliteten i kommunens badevandsområder, som følge af de planlagte tiltag jf. ovenfor, vil forøge den rekreative værdi for kommunens borgere, og afhængigt af udformning, kan regnvandsbassiner og LAR-løsninger også tilføre rekreative værdier. Natura 2000-områder Der er fire Natura 2000 områder, eller dele deraf, der kan påvirkes som følge af realisering af spildevandsplanen: 1. Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov 2. Pamhule Skov og Stevning Dam 3. Lillebælt og 4. Vadehavet. Natura 2000-planernes overordnede målsætning er at bidrage til at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for de respektive internationale naturbeskyttelsesområder. 4 / 69

5 Ved målrettet indsats med afsæt i vandplanens miljømål for de enkelte vandområder og den aktuelle miljøtilstand i vandområderne, som prioriteret i Spildevandsplan , er det samlet vurderet, at der kan være en forholdsvis kortsigtet væsentlig forbedring af vandkvalitet i nærrecipienter (vandløb og eventuelt søer), mens de planlagte tiltag vurderes at medvirke til forbedret vandkvalitet i Natura 2000-områderne Lillebælt og Vadehavet på længere sigt. Vand Fjernrecipienter Den samlede reduktion på <1 % af de totale stofbelastninger for henholdsvis Vadehavet og Lillebælt vurderes, ikke at have en væsentlig påvirkning på miljøtilstanden i de respektive vandområder; men det vurderes, at spildevandsplanen, vil have en gavnlig effekt på vandmiljøet og dermed medvirke til målopfyldelse, herunder større artsdiversitet af både flora og fauna. Nærrecipienter (vandløb og søer) Omlægning af renseanlægsstrukturen, betyder at belastningen af nærrecipienter flyttes fra sårbare recipienter til mindre sårbare recipienter. Således vil nedlæggelsen af renseanlæggene i oplandet til Vadehavet, betyde at udledningen flyttes til hovedvandløbet Gram Å fra de mere sårbare, mindre vandløb Valsbæk, Gabøl Bæk, Selskær Bæk, Tingvad Bæk. I oplandet til Lillebælt vil nedlæggelse af Maugstrup Renseanlæg og Hjerndrup Renseanlæg betyde, at belastningen af Vojens Bæk flyttes til Gram Å, og belastningen af Boldbro Bæk flyttes til Haderslev Fjord. Det reducerede antal overløb fra fælleskloakker og det øgede antal separate regnvandsudløb vil sammen med de øvrige tiltag betyde, at de samlede regnbetingede stofudledninger reduceres i Gels Å og Gram Å oplandene til Vadehavet, og det samme gør sig gældende for de regnbetingede stofudledninger til Lillebælt i Sliv Sø oplandet og Haderslev Fjord oplandet. I Haderslev Fjord oplandet vil især tiltag til reduktion af overløb fra fælleskloakker medføre reduceret udledning til Haderslev Fjord. De planlagte tiltag til forbedret spildevandsrensning i det åbne land, vil aflaste grøfter/vandløb lokalt for udledning af husspildevand og forventes dermed at have en positiv effekt på nærrecipienter, vandløb og søer. Som udgangspunkt vil der blive udledt større mængder miljøfarlige stoffer til vandløb ved separatkloakering fremfor ved fælleskloakering. Dette vil dog blive imødegået ved etablering af regnvandsbassiner, der vil bundfælde en del af de miljøfarlige stoffer. Grundvand Med udarbejdelse af masterplan for kloakfornyelse til sikring af fornyelse af kloaksystemet i den rigtige rækkefølge, vil grundvandsdepoternes tilstand i de berørte områder indgå i strategien, således at miljømålet for grundvandet om god kemisk tilstand, 5 / 69

6 ikke hindres, og når der gives tilladelse til nye nedsivningsanlæg i det åbne land vurderes de konkrete muligheder under hensyntagen til beskyttelseszoner, grundvandsspejl og jordtype. De fastsatte retningslinjer om fremtidig nedsivning af overfladevand fra tagflader og befæstede arealer, vil bidrage til fornyelse af drikkevandsressourcerne, hvilket vil medvirke til at opretholde den gode kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne. Klimatilpasning Med prioritering af indsatområderne, hvor der også indgår udarbejdelse af oversvømmelseskort og fornyelsesplan for kloaksystemet i kommunen, samt udarbejdelse af eventuelle tillæg til spildevandsplanen, som følge af tiltag i klimaplanen (under udarbejdelse), er det vurderet, at der, sammen med dimensionering jf. nyeste viden, er taget de nødvendige hensyn til borgernes og miljøets sikkerhed i forbindelse med kommende forventede klimaændringer. 6 / 69

7 1. INDLEDNING 1.1. Baggrund for miljøvurderingen Spildevandsplan afløser de tidligere spildevandsplaner for Haderslev Kommune, henholdsvis Spildevandsplan , Kloakerede områder og Spildevandsplan for det åbne land, I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013) skal der foretages en miljøvurdering af Haderslev Kommunes forslag til Spildevandsplan ( ), idet planen fastlægger rammerne for den fremtidige renseanlægsstruktur i kommunen ( 3, stk. 1 nr. 1 og bilag 4, pkt. 11c), og da spildevandshåndtering kan medføre en påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder ( 3, stk. 1, nr. 2) Planlagte tiltag I forslaget til spildevandsplanen gøres rede for status og planer på spildevandsområdet, hvor status beskriver den nuværende tilstand, og planen dækker årene Spildevandsplanen omfatter alle offentlige og private spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende som planlagte anlæg, og beskriver overordnet ændringer og udvidelser af spildevandsanlæg. Spildevandsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i, at håndteringen af regn- og spildevand i Haderslev Kommune skal være i overensstemmelse med kravene i de statslige vandplaner, der forventes vedtaget i Tiltag på spildevandsområdet prioriteres således i forhold til miljøtilstanden i berørte vandløb, søer og kystvande. Forslaget til spildevandsplan omfatter følgende anlægsmæssige hovedemner, som i efterfølgende afsnit beskrives kort: Renseanlæg Regnbetingede udledninger Kloakfornyelse Det åbne land Renseanlæg Der er i alt 16 kommunale renseanlæg i Haderslev Kommune. Heraf er de ni planlagt nedlagt. Spildvandsplanens målsætning er, at de 16 kommunale renseanlæg reduceres til syv, med nedlæggelse af henholdsvis Fole, Gabøl, Bevtoft, Skovby, Over Jerstal, Nustrup, Jegerup og Maugstrup renseanlæg, der afskæres til Gram renseanlæg og nedlæggelse af Hjerndrup renseanlæg, der afskæres til Haderslev Renseanlæg. Renseanlægget i Gram er ikke dimensioneret til at klare den ekstra belastning, og der skal derfor udarbejdes og gennemføres en løsning til håndtering af spildevandsbelastningen af Gram Renseanlæg. 7 / 69

8 Nedenstående tabel viser de eksisterende renseanlæg før realisering af tiltagene i planperioden Renseanlæg Renseniveau Dimensioneret Belastning Opland kapacitet (PE*) (PE) Gram MBNK Gram Å, Vadehavet Sommersted MBN Gram Å, Vadehavet Skrydstrup MBN Gels Å, Vadehavet Halk MK Halk Nor, Lillebælt Haderslev MBNDK Haderslev Fjord, Lillebælt Vojens MBNDKS Haderslev Fjord, Lillebælt Aarøsund MK Lillebælt Nedlægges Fole MBN Gram Å, Vadehavet Gabøl MBN Gels Å, Vadehavet Bevtoft MBN Gels Å, Vadehavet Skovby Nedsivning Sliv Sø, Lillebælt Over Jerstal MBN Gels Å, Vadehavet Nustrup MBN Gram Å, Vadehavet Jegerup MBNS Gram Å, Vadehavet Maugstrup MBNK Haderslev Fjord, Lillebælt Hjerndrup MBNK Hejls Nor, Lillebælt Nedenstående tabel viser de tilbageværende renseanlæg efter realisering af tiltagene i planperioden Renseanlæg Renseniveau Dimensioneret Belastning Opland kapacitet (PE*) (PE) Gram MBNK Gram Å, Vadehavet Sommersted MBN Gram Å, Vadehavet Skrydstrup MBN Gels Å, Vadehavet Halk MK Halk Nor, Lillebælt Haderslev MBNDK Haderslev Fjord, Lillebælt Vojens MBNDKS Haderslev Fjord, Lillebælt Aarøsund MK Lillebælt *PE: Personækvivalent (60 g organisk stof/døgn målt som BI 5) 8 / 69

9 M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning) B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof) N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat) D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas)) K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning) S: Sandfilter I forbindelse med nedlæggelse af renseanlæg omlægges kloaksystemet fra fælleskloak til separatkloak i de berørte områder. Udover de kommunale renseanlæg er der i alt 16 større private anlæg (kapacitet >30 PE), hvoraf de seks er planlagt nedlagt. Den fremtidige kloakeringsform for de enkelte områder, der er omfattet af nedlæggelsen, er forskellig afhængigt af området. Regnbetingede udledninger I Hadeslev Kommune er der i alt ca. 127 overløbsbygværker og 29 sparebassiner. I forbindelse med opfyldelse af de statslige vandplaner er kommunen forpligtet til at sikre at regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l pr. sekund, og bassiner på både separate regnvandsudløb og overløbsbygværker skal have en størrelse, så der i gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Ved separatkloakering og ved tilladelser til udledning af separat overfladevand etableres forsinkelsesbassiner, hvor det er nødvendigt, for overholdelse af kravene. Der er planlagt etablering af sparebassiner jf. udpegede indsatområder, og på sigt tilstræbes, at overløb fra fælleskloakerede områder lever op til ovennævnte retningslinjer. Kloakfornyelse For at kloaksystemet (ledningsnettet) kan opretholde funktionen, skal der løbende foretages renovering/udskiftning af udslidte ledninger. For at sikre at fornyelsen af kloaksystemet sker i den rigtige rækkefølge, og for fremtidssikring af de valgte løsninger, er det besluttet, at der skal udarbejdes en masterplan for kloakfornyelse for henholdsvis Haderslev by, Vojens og Gram samt en overordnet kloakfornyelsesplan for den resterende del af kloaksystemet i kommunen. Det åbne land Sammenlagt er der tale om, at ca. 900 ejendomme i det åbne land skal gennemføre forbedret rensning. I forbindelse med den detaljerede spildevandshåndtering, vil afløbsforholdene på de enkelte ejendomme blive registreret, og der vil ligeledes ske en registrering af afløbsforhold på ejendomme, der ligger umiddelbart udenfor indsatsområderne Spildevandsplanens hovedformål og sammenhæng med andre planer De overordnede mål med spildevandsplanen er: 9 / 69

10 at sikre en hensigtsmæssig transport, behandling og bortskaffelse af regn- og spildevand i kommunen, at sikre kommunens borgere gode hygiejniske og sundhedsmæssige forhold i forbindelse med håndtering og behandling af spildevandet, at sikre, at spildevandsudledninger ikke medfører hygiejniske problemer i vandløb, søer og kystvande samt i grundvandet, at sikre, at regn- og spildevandsudledninger ikke hindrer opfyldelsen af de miljømål for vandløb, søer og kystvande samt grundvandet, som er fastsat i de statslige vandplaner, at gennemføre de indsatser på spildevandsområdet, som er fastsat i de statslige vandplaner, at sikre opfyldelsen af ovenstående mål i forbindelse med håndteringen af regn- og spildevandet i et ændret klima. Derudover har Haderslev Kommune udarbejdet en række mere konkrete målsætninger, der omhandler både de tekniske og administrative aspekter af arbejdet og det driftsmæssige aspekt. Badevandskvaliteten skal forbedres, og der skal arbejdes for på sigt at opnå god badevandskvalitet i Haderslev Fjord. Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal sikres og om nødvendigt forbedres. Der skal skabes størst mulig sikkerhed i forbindelse med afledning af regn- og spildevand, herunder inddragelse af hensyn til klimaforandringer, jf. funktionspraksis i bilag 3. Planen skal medvirke til at beskytte grundvandet. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning på spildevandsområdet med udgangspunkt i miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879 af 26. juni 2010). Spildevandplanen indgår i det lovbestemte planhierarki, der sikrer, at statslige, regionale og kommunale planer ikke strider mod hinanden. De vigtigste planer er: Vandplaner, der udarbejdes efter bestemmelserne i miljømålsloven, der implementerer EU s vandrammedirektiv i dansk lovgivning, beskriver miljømålene for de enkelte vandområder, indsatsprogrammer og retningslinjer for den lovgivningsmæssige administration samt forslag til virkemidler til målopfyldelse. Vandplanerne vil afløse regionplanerne, når de foreligger. Haderslev Kommune er omfattet af to vandplaner: Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. 10 / 69

11 Naturplaner, der beskriver de trusler, der er mod naturen i området, og angiver indsatser til imødegåelse af truslerne. I Haderslev Kommune findes der tre Natura 2000-områder eller dele heraf: 1. Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov 2. Pamhule Skov og Stevning Dam 3. Lillebælt. Derudover kan spildevandsplanen påvirke Natura 2000-området Vadehavet. Kommuneplanen, Kommuneplan 2009, beskriver kommunens hovedstruktur og udstikker de rammer kommunen skal udvikle sig indenfor. Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen. Kommuneplan 2011 indeholder en række planlagte bolig- og erhvervsområder, der i spildevandsplaner er medtaget som planoplande. Derudover er især udmeldingerne om afledning af spildevand, herunder udledning af overfladevand fra befæstede arealer af relevans for udarbejdelse af spildevandsplan I forbindelse med udarbejdelse af Spildevandsplan har der været en løbende koordinering med indholdet og fokusområderne i Kommuneplan 2013, som på tidspunktet for spildevandsplanens udarbejdelse er i høring. Lokalplaner indeholder bestemmelser om bebyggelsers udstrækning og karakter og har dermed betydning for mængden af regn- og spildevand, der skal afledes fra lokalplanområdet. Bestemmelserne i en lokalplan skal tage udgangspunkt i spildevandsplanen. Vandforsyningsplanen ( ) beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand. I administrationen af spildevandsplanen vil der blive taget hensyn til planerne for vandindvinding og vandforsyning. I Spildevandsplan indarbejdes helt eller delvist informationer vedrørende status og planlagte aktiviteter på spildevandsområdet, som fremgår af Spildevandsplan , Kloakerede områder og Spildevandsplan for det åbne land samt tillæggene til de nævnte planer Miljørapportens afgrænsning Forud for miljøvurderingen, er der foretaget en indledende scoping, jf. kriterier, angivet i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013). Resultaterne af scopingen, med de indledende vurderinger indenfor miljøbegreber, der bl.a. rummer den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv, udgør afgrænsningen for de videre undersøgelser foretaget i denne miljørapport. 11 / 69

12 Resultaterne af scopingen har klarlagt hvilke miljøparametre, der skal undersøges nærmere, herunder: Befolkning og sundhed Sundhedstilstand Friluftsliv/rekreative interesser Begrænsninger og gener over for befolkningen Natur og landskab Natura 2000-områder Vand Overfladevand Grundvand Klimatiske forhold Klimatilpasning Denne miljørapport omfatter dermed vurdering af Spildevandplan i henhold til ovenstående parametre med henblik på at afdække væsentlige påvirkninger og eventuelle behov for anvendelse af afbødende foranstaltninger Høring af berørte myndigheder Forud for denne miljøvurdering er det indledende screeningsskema, der indeholder resultatet af screeningen (scoping), i overensstemmelse med Lov om miljøvurdering af planer og programmer 4, stk. 3 fremsendt i høring i perioden 14. til 29. august 2013 til de to berørte myndigheder Naturstyrelsen Vadehavet og Naturstyrelsen Odense, der er myndighed på spildevandsområdet for henholdsvis Hovedvandopland 1.10, Vadehavet og Hovedvandopland 1.11, Lillebælt/Jylland. Naturstyrelsen Vadehavet og Naturstyrelsen Odense har ikke haft kommentarer til scopingen Alternativer I forbindelse med de indledende overvejelser af, hvordan indsatser jf. vandplanerne, for de udpegede renseanlæg, kan gennemføres, har der været overvejet forskellige muligheder, herunder etablering af ekstra rensetrin på de pågældende renseanlæg eller afskæring (nedlæggelse) af de pågældende renseanlæg. Det valgte planalternativ er vurderet som det miljømæssigt mest hensigtsmæssige under økonomisk proportionalitet, og således at spildevandsudledningen fra de pågældende renseanlæg ikke hindrer opfyldelse af miljømålet for de aktuelle recipienter. 12 / 69

13 I miljøvurderingen sammenholdes derfor ét alternativ planalternativet i spildevandsplanen med 0-alternativet, som svarer til den udvikling, der vil ske, hvis spildevandsplanen ikke gennemføres (dvs. statussituationen i spildevandsplanen) alternativet 0-alternativet svarer til en videreførelse af kloakeringsprincippet i status og den eksisterende renseanlægsstruktur. Minimum fire af de renseanlæg (Bevtoft, Gabøl, Nustrup og Maugstrup), der planlægges nedlagt, har ikke den fornødne kapacitet til at modtage spildevandsmængden i statussituationen, og for flere anlæg (Bevtoft, Fole) gælder, at de er levetidsophørt eller i dårlig stand (Skovby), hvilket vil betyde, at der vil være uhensigtsmæssige udledninger til de modtagende recipienter (nærrecipienterne Gels Å, Gram Å, Privat vandløb og Gabøl Bæk, Nørre Å, Kommunevandløb nr. 2 og Vojens Bæk samt slutrecipienterne Vadehavet og Lillebælt). 0-alternativet vil også indebære, at der som udgangspunkt ikke påbegyndes/færdiggøres separatkloakering i planlagte områder, der foruden at omfatte områder hvor renseanlæg nedlægges, også omfatter andre områder, hvor indsats er nødvendig som følge af nedlæggelsen af renseanlæggene. Der vil dog ved nye udstykninger og byggemodninger ske separatkloakering eller spildevandskloakering, og der vil foretages kloakrenovering ved brud på ledninger og gives påbud om forbedret lokal rensning for aktuelle ejendomme i det åbne land. Derudover vil 0-alternativet indebære, at der ikke separeres i de planlagte fælleskloakerede områder af Haderslev eller udfærdiges masterplaner for Haderslev, Vojens og Gram for kloakfornyelse. Hvad angår de regnbetingede udløb vil der kun etableres udløb med bassiner i forbindelse med nye kloakoplande. Når der ikke sker omlægning fra fælleskloak til separatkloak, vil fællessystemets overløbsbygværker ikke erstattes af separate regnvandsudløb med bassiner. Ligeledes vil der ikke ske forbedring af de resterende overløbsbygværker. 2. BEFOLKNING OG SUNDHED 2.1. Sundhedstilstand Status og målsætninger Hvis spildevandshåndteringen ikke er sikker og stabil, kan der være en sundhedsrisiko i forbindelse med udslip af urenset spildevand f.eks. i forbindelse med kælderoversvømmelser. Derudover er der sundhedsrisiko forbundet med udledning af opspædet spildevand i forbindelse med regnhændelser fra kloaksystemerne til badevandsområderne. 13 / 69

14 De eksisterende kloaksystemer er dimensioneret så ledningerne i fælleskloakker højst bliver overfyldt hvert andet år (med mulighed for oversvømmelse af kældre) og så regnvandsledninger i separatkloakker højst bliver overbelastet én gang årligt. Ved anlæg af nye kloaksystemer og ved sammenhængende renovering af områder er målsætningen, at: - For fælleskloakker i bolig- og erhvervsområder er tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn 10 år - For separatkloak- regnvandsdel i bolig- og erhvervsområder er tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn 5 år. - For separatkloak regnvandsdel i grønne områder er tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn 2 år. Der er i spildevandsplanen indarbejdet nærmere funktionspraksis for ledningsdimensionering i Haderslev Kommune, jf. bilag 3. I forbindelse med håndteringen af spildevand er det et af kommunens vigtigste mål at sikre, at der ikke opstår uhygiejniske forhold og at begrænse udledningen af forurenende stoffer mest muligt. På sigt er det målet, at alle overløb fra fælleskloakerede områder skal leve op til ovennævnte retningslinjer og konkret i planperioden gennemføres tiltag i Haderslev by området, herunder etablering af sparebassin ved Ribe Landevej, etablering af sparebassin ved Sydhavnsvej og flytning af overløb, etablering af skod i gravitationsledningen under Haderslev Fjord. Der er i planperioden planlagt separatkloakering af områder, der berøres af nedlæggelse af renseanlæg, herunder påbegyndes omlægning fra fælleskloak til separatkloak i områderne, Kastrup, Gabøl, Halk, Hejsager, Bevtoft, Starup, Tiset, Vedsted, Over Jerstal, Højrup og Skovby. Derudover forventes flere større private renseanlæg nedlagt i planperioden og spildevandet fra de berørte områder føres til separatkloakerede områder, eller områderne spildevandskloakeres, med håndtering af regnvand på egen grund. Derudover kloakeres sommerhusområdet ved Sønderballe og sommerhusområdet ved Sandersvig. I det åbne land skal ca. 900 ejendomme have forbedret en forbedret rensning. Dette sker dels ved tilslutning til offentligt kloaksystem og dels ved gennemførsel af forbedret spildevandsrensning. Specielt for afstrømningsoplandet, Haderslev Fjord, kan nævnes at 114 ejendomme har fået påbud om forbedret spildevandsrensning og herudover tilsluttes 110 ejendomme offentlig kloakering. I status er badevandskvaliteten god i de 24 badeområder i kommunen og klassificeret som udmærket kvalitet. Ved flere badevandsområder kan der efter kraftige regnskyl 14 / 69

15 konstateres kortvarige episoder med forhøjede bakterietal, der antages at komme fra kloaksystemerne. I planperioden vil indsatsen målrettes kortlægning af overløbshændelser og lokale kilder, således at der kan iværksættes en plan til sikring af bedst mulig badevandskvalitet overalt. På sigt er målsætningen at der skal opnås god badevandskvalitet i Haderslev Fjord. Miljøvurdering Ved at dimensionere nye kloakeringsanlæg og ved renovering af eksisterende kloakerede områder således, at opstuvningshændelser til terræn eller kældre reduceres, vil risikoen for spredning af og smitte med mikroorganismer reduceres. Ved planlægning og målrettet indsats i områder med størst behov er det vurderet, at den sundhedsmæssige risiko for borgerne minimeres. Centralisering af renseanlæggene til effektive større anlæg med højere rensegrad og separatkloakering i de områder, der berøres af omlægningen af renseanlægsstrukturen, vil reducere udledningen af urenset og fortyndet spildevand til recipienterne. Hertil kommer inddragelse af flere oplande i spildevandsplanen og kloakering af disse, enten ved separatkloakering eller spildevandskloakering med nedsivning af regnvand, og derudover en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Generelt vil alle disse tiltag reducere forekomsten af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i recipienterne og forbedre hygiejnen og æstetikken omkring udløbene i forhold til statussituationen (0-alternativet). Dette vurderes generelt at have en positiv effekt på sundhedstilstanden, idet badevandskvaliteten forbedres. Spildevandsplanens målsætning om at lukke ni af kommunens nuværende 16 renseanlæg betyder, at spredning af aerosoler omkring disse vil ophøre, hvilket vil have en positiv effekt for omkringboende, som ikke længere udsættes for luftbåren smitterisiko fra de decentrale renseanlæg. Samlet er det vurderet, at udførelsen af tiltagene i spildevandsplanen vil have en positiv effekt på sundhedstilstanden, idet risikoen for spredningen af og smitte med mikroorganismer reduceres Friluftsliv /rekreative interesser Status og målsætninger I forhold til friluftsliv og rekreative interesser er badevandskvaliteten i kommunen væsentlig. For status og målsætninger henvises til det foregående afsnit 2.1 Sundhedstilstand, hvor status og målsætninger i henhold til badevandskvalitet er skitseret. Udover badevandskvaliteten kan der være nogle rekreative værdier forbundet med etablering af regnvandsbassiner i forbindelse med separatkloakering, og der kan være rekreative værdier i forbindelse med håndtering af regn/overfladevand lokalt (LAR). 15 / 69

16 I spildevandsplanen er der planlagt nye regnvandsbassiner, eksempelvis nord for Bevtoft, der i forbindelse med separatkloakering er nødvendige for at hindre overbelastning af vandløbene og medfølgende oversvømmelser, og for at undgå erosionsproblemer i vandløbene. I regnvandsbassinerne tilbageholdes endvidere i et vist omfang sand, andre faste partikler og næringsstoffer samt olie fra spild på veje og parkeringsarealer. Der findes i status ca. 55 regnvandsbassiner. Der er i spildevandsplanen fastsat regler for håndteringen af regnvand, der jf. retningslinjerne i de statslige vandplaner, bør nedsives, når det er muligt. Endvidere etableres nye bassiner i overensstemmelse med seneste viden, som våde bassiner, især ved udledning til vandløb, søer og fjordområder, der er overbelastet med næringsstoffer, hvorved der sker en vis biologisk omsætning af især fosfor. Miljøvurdering En forbedring af badevandskvaliteten i kommunens badevandsområder, som følge af de planlagte tiltag jf. ovenfor, vil forøge den rekreative værdi for kommunens borgere, herunder vil der med en reduceret udledning af opspædet spildevand på sigt kunne inddrages nye badevandsområder af værdi for kommunens borgere, men også af værdi for turismen. Specielt i den forbindelse kan nævnes de planlagte tiltag til begrænsning af overløb i Haderslev By-området og etablering af skod i gravitationsledningen under Haderslev Fjord, der vil mindske udledningen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, til Haderslev Fjord. Disse tiltag vil medvirke til fremtidig målopfyldelse om god badevandskvalitet i Haderslev Fjord, der vil kunne forøge de rekreative badevandsinteresser/muligheder væsentligt for kommunens borgere. Etablering af regnvandsbassiner vil lokalt kunne forøge de rekreative værdier i et område, afhængigt af udformningen af bassinet. F.eks. er regnvandsbassiner i henholdsvis Bevtoft og Over Åstrup planlagt at være bassiner med beplantning. Regnvandsbassiner og de nære omgivelser kan udformes som naturlige områder, der vil kunne anvendes rekreativt til udflugter, fiskeri etc. med værdi for områdets beboere. Håndtering af regn/overfladevand lokalt kan medvirke til forbedring af grønne bymiljøer og rekreative områder, herunder øge muligheder for friluftsliv i byområder. Samlet set er det vurderet, at realiseringen af spildevandsplanen vil have en positiv virkning for friluftsliv og rekreative interesser Begrænsninger og gener overfor befolkningen Status og målsætninger Af Haderslev Kommunes samlede areal på ca hektar er ca hektar i bymæssig bebyggelse kloakeret. Af disse hektar er ca. 53 % separatkloak og 47 % fælleskloak, og derudover er ca. 400 ejendomme i det åbne land spildevandskloakeret. 16 / 69

17 Nedlæggelsen af ni af kommunens 16 renseanlæg medfører samtidig, at de berørte områder (Kastrup, Gabøl, Halk, Hejsager, Bevtoft, Starup, Tiset, Vedsted (delvis), Over Jerstal, Højrup og Skovby) skal påbegyndes omlagt fra fælleskloak til separatkloak i planperioden. 6 private renseanlæg (Sønderballe Camping, Sandersvig Camping, Helse- og Ehlershjemmet, Philipsborg, Tørning Mølle, Brøndlundvej) forventes nedlagt, og sommerhusområderne ved Sønderballe og Sandersvig kloakeres. Derudover udarbejdes i planperioden Masterplaner for kloakfornyelse for byområder Haderslev, Gram og Vojens med prioriteringer af omfang og tidspunkt for renovering. I det åbne land forventes det, at ca. 900 ejendomme skal gennemføre forbedret rensning. Med de ovennævnte tiltag til forbedret spildevandshåndtering, vil nogle husstande i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen få nye pligter med hensyn til rensning af deres spildevand. Hovedformålene med tiltagene er at minimere miljø- og sundhedsmæssige risici forbundet med bortskaffelsen af spildevandet med udgangspunkt i de prioriterede indsatsområder i de statslige vandplaner. Når en ejendom er medtaget som kloakopland i spildevandsplanen eller i et tillæg til denne, medfører det samtidig en tilslutningspligt for den pågældende ejendom. Erhvervsejendomme skal have en særskilt tilslutningstilladelse for tilslutning af spildevand og regnvand til det offentlige kloaksystem. Fremadrettet gælder for bebyggelser, at der indføres begrænsninger på, hvor meget regnvand, der kan afledes direkte til spildevandsforsyningsselskabets regnvandssystem. Regnvand, der overskrider de fastsatte tilladte mængder skal håndteres på egen grund. Ved omlægning af fællessystemer til separatsystemer er den enkelte grundejer forpligtet til at tilslutte sig det nye kloaksystem og til at foretage de nødvendige ændringer på egen grund, herunder separering og forsinkelse. Når der er etableret en tilslutningsmulighed for en ejendom opkræver spildevandsforsyningsselskabet tilslutningsbidrag i henhold til selskabets betalingsvedtægt, og når tilslutningen til kloaksystemet er foretaget betales et vandafledningsbidrag pr. kubikmeter afledt spildevand. Miljøvurdering Planens gennemførelse er forbundet med økonomiske begrænsninger og gener overfor befolkningen, da der er udgifter forbundet med tilslutningen til spildevandsforsyningsselskabets systemer, og da der skal foretages kloakeringsarbejde på egen grund i et eller andet omfang, afhængigt af kloakeringstypen og mulighederne i oplandet. Derudover kommer bidraget til vandafledning, der afhænger af de afledte mængder og desuden reguleres afhængigt af de planlagte tiltag. Set ud fra økonomiske betragtninger kan der være en væsentlig økonomisk gene for de berørte borgere. Denne byrde bliver dog afbødet for folkepensionister og førtidspensionister, der bliver omfattet af 17 / 69

18 tilslutningspligt, idet de kan søge om optagelse af lån i ejendommen, svarende til de faktiske etableringsomkostninger. De økonomiske ulemper, der vil være for de borgere, der bliver omfattet af tiltagene i planen, skal dog sammenholdes med, at formålet med tiltagene i spildevandsplanen er, at varetage både sundhedsmæssige forhold, med optimal sikkerhed for borgerne, og naturmæssige forhold, med hovedvægt på vandkvalitet i vandløb, søer og kystvande. For borgerne er det vigtigt at sikre en stabil og sikker håndtering af spildevand, så sundhedsrisiko i forbindelse med udslip af urenset spildevand minimeres. De planlagte tiltag bygger på nyeste viden i forhold til imødegåelse af forventede fremtidige klimaændringer. Derudover har de planlagte tiltag også fokus på beskyttelse af grundvandet, herunder fornyelse af drikkevandsressourcer. Spildevandsplanen er således en væsentlig brik i det centrale tema i Haderslev Kommunes Planstrategi 2011, der er det aktive medborgerskab, hvor alle husstande har et medansvar i forhold til at sikre fremtidig sundhed og bæredygtighed i Haderslev Kommune. Under hensyntagen til det aktive medborgerskab, hvor borgerne har et medansvar i forhold til at sikre fremtidig sundhed og bæredygtighed i Haderslev Kommune er det samlet vurderet, at økonomiske gener for borgerne opvejes i væsentlig grad af de sundheds- og sikkerhedsmæssige fordele, der opnås med realiseringen af Spildevandsplan NATURA 2000-OMRÅDER Det er vurderet at følgende Natura 2000-områder er relevante at undersøge nærmere i forhold til eventuelle påvirkninger som følge af realiseringen af Haderslev Kommunes Spildevandsplan Område nr. 93, Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Herunder: H82 og F66 Område nr. 92, Pamhule Skov og Stevning Dam Herunder: H81 og F59 Område nr. 112, Lillebælt Herunder: H96, F47 og R15 Område nr. 89, Vadehavet Herunder: H78, H86, F51, F57, F67 og R27 Natura 2000-områderne fremgår af nedenstående figurer, henholdsvis i den østlige del af Haderslev Kommune og den vestlige del af Haderslev Kommune. 18 / 69

19 Natura 2000-områder omfatter Habitatområder, Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning i EU. Fuglebeskyttelsesområder har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for de vilde fuglearter i EU. Ramsarområder er indeholdt i Fuglebeskyttelsesområderne, og er vandområder med et så rigt fugleliv og så store bestande af vandfugle, at de har international betydning. Natura 2000-område nr. 92: Pamhule Skov og Stevning Dam og nr. 112: Lillebælt, Haderslev Kommune øst. 19 / 69

20 Natura 2000-område nr. 89: Vadehavet og nr. 93: Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov, Haderslev Kommune vest. Status og målsætninger for Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93, Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov, omfatter Habitatområde H82 og Fuglebeskyttelsesområde F66. Området ligger mellem Skærbæk og Toftlund, hvoraf kun den nordligste del ligger i Haderslev Kommune og den resterende del ligger i Tønder Kommune. Skov dominerer, og der findes stilkegeskov, bøgeskov på mor og egekrat samt nåleskov. I skovbevoksningen findes nogle få mindre moser samt et overdrev. Den prioriterede skovnaturtype skovbevokset tørvemose findes på et mindre areal. Desuden findes større arealer med stilkegeskove og krat på mager sur bund samt egekrat i Hønning Plantage. På udpegningsgrundlaget er fuglearterne, hvepsevåge, tinksmed og stor hornugle. Desuden yngler hedehøg, trane, rødrygget tornskade, hedelærke, natravn og sortspætte i området. For skovnaturtyperne gælder, at skovtilstanden for 243 ha er vurderet til god (klasse I) eller høj (klasse II) tilstand og resten, ca. 12 ha, er vurderet til moderat (klasse III) tilstand. Af bilag IV-arter er registreret spidssnudet frø og flere arter af flagermus /1/. Ifølge Natura 2000-plan er det overordnede mål for området at forekomsten af højmose udvides og indsatsen for skovene drejer sig om beskyttelse af skovarealerne, samt sikring af en skovnaturtypebevarende drift og pleje. Derudover skal naturtypernes funktion som levested for fuglearter sikres. De primære trusler mod naturtyperne i området er tilgroning og desuden kan intensiv skovdrift medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges, og beskyttelsen af skovnaturtyper mod konvertering 20 / 69

21 til andre træarter er utilstrækkelig. For alle naturtyper i området gælder, at de er negativt påvirket af luftbåret kvælstof og tålegrænseintervallerne er overskredet for de næringsfattige naturtyper. I Spildevandsplan for Haderslev Kommune indgår den nordligste del af Natura 2000-område nr. 93 Lindet Skov i oplandet til forureningsfølsomt vandløb, hvor spildevandsrensningen fra enkeltejendomme skal reduceres til renseklasse SO 1 ved udledning til vandløb. Dette er i overensstemmelse med kravene i de statslige vandplaner, og dette indbefatter at der i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 30 udstedes påbud til de enkeltejendomme, hvor der er krav om forbedret rensning af spildevand. Der er ca. 15 ejendomme, hvor registrering af afløbsforhold mangler. Status og målsætninger for Pamhule Skov og Stevning Dam Natura 2000-område nr. 92 Pamhule Skov og Stevning Dam omfatter Habitatområde H81 og Fuglebeskyttelsesområde F59. Området er en del af Haderslev Tunneldal, som løber ca. 25 km øst-vest for Lillebælt til Vojens. Områdets østlige afgrænsning er Haderslev Dam. Skovområder dominerer med indslag af vandflader, enge, overdrev og dyrkede arealer. Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper samt arterne sumpvindelsnegl, stor vandsalamander, rød glente, hvepsevåge og isfugl. Skovene er også gode lokaliteter for fugle som duehøg, musvåge, spurvehøg og ravn. Desuden findes bl.a. fjordterne, stor hornugle, sortspætte, grønspætte og bjergvipstjert. Pamhule Skov er en varieret og botanisk rig skovlokalitet. De tre søer, Stevning Dam, Hindemade og Pamhule Sø, påvirkes alle af ekstern næringsstoftilførsel, hvoraf fosfor udgør den største trussel. Spildevandsbelastningen i dag er reduceret markant, men Stevning Dam kan dog stadig karakteriseres som en næringsrig sø, hvor landbrugsdrift i oplandet udgør den største kilde til næringsstoftilførsel. Luftbåren kvælstofbelastning påvirker alle de kortlagte naturtyper, hvor den nedre tålegrænse er overskredet. For surt overdrev samt alle skovnaturtyperne er den høje ende af tålegrænseintervallerne overskredet for hele arealet. I området er der konstateret bilag IV-arterne løvfrø og flere arter af flagermus. Af rødlistede karplanter findes bl.a. kæmpestar og kronløs karse. Af svampe findes ca. 100 rødlistede arter. For de 5,3 ha surt overdrev er hele arealet i dårlig til moderat naturtilstand. Tilstanden af tidvis våd eng er i god (klasse II) naturtilstand, mens naturarealerne kildevæld og rigkær har overvejende moderat-ringe (klasse III-IV) naturtilstand. For skovtyperne samlet gælder, at skovtilstanden for 322 ha er vurderet til høj eller god (klasse I eller II) og resten ca. 6 ha er vurderet til moderat (klasse III) tilstandsklasse. Tilstanden for Stevning Dam og Hindemade er vurderet til moderat (klasse III), og tilstanden af Pamhule Sø er vurderet til høj (klasse I), hvor udviklingen af sidstnævnte dog ikke er vurderet at være gunstig /2/. 1 Renseklasse SO: Fjernelse af 95 % organisk stof og 90 % kvælstof 21 / 69

22 Ifølge Natura 2000-plan er den overordnede målsætning for området, at naturtyperne forsøges sammenkædet for at forbedre mulighederne for at sikre spredningsmuligheder for områdets arter. Derudover at medvirke til at opretholde og understøtte det karakteristiske tunneldalslandskab, med store skovområder, søer, vandløb, enge, rigkær, overdrev og dyrkede arealer. Tilgroning af lysåbne naturtyper, sikring af en hensigtsmæssig hydrologi samt bekæmpelse af invasive arter skal være med til at sikre velegnede levesteder for sumpvindelsnegl, stor vandsalamander, hvepsevåge, rød glente og isfugl. Skovene beskyttes mod intensiv skovdrift og sikres gennem skovnaturtypebevarende drift og pleje. I Spildevandsplan for Haderslev Kommune indgår planlagt kloakering i vandoplandet til Stevning Dam, Hindemade og Pamhule Sø, herunder bl.a. i området mellem Hammelev og Styding, ved Vojens og området ned til Gl. Ladegård og ved Marstrup. I det østlige område af Hammelev, samt i den vestlige del og i centrum af Haderslev, vil det eksisterende planopland berøres af spildevandsplanen. Der er ikke udpeget sø- og vandløbsstrækninger med nye rensekrav. Status og målsætninger for Lillebælt Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt omfatter Habitatområde H96, Fuglebeskyttelseområde F47 og Ramsarområde R15. Området består af 280 km 2 hav og 70 km 2 land. Hele havområdet udgøres af habitattyperne lavvandede bugter, sandbanker, rev, kystlaguner og mudder- og sandflader. Der er flere større krumoddekomplekser, der nu er sammenvoksede og dækkede af strandeng med naturlige tidevandsrender, ofte med kystlaguner bagved. I kystområderne er der også mange vigtige forekomster af kalkoverdrev, sure overdrev og rigkær. Lillebælt er udpeget som levested for 10 arter af ynglefugle og området er især vigtigt for arterne havørn, rørhøg, fjordterne, havterne og dværgterne. Fem arter af trækkende vandfugle er udpegningsgrundlag. Vigtigst er dykænderne edderfugl, bjergand, hvinand og toppet skallesluger. Naturtilstanden for de udpegede områder varierer i hele spektret fra dårlig til høj (klasse V-I) tilstandsklasse /3/. Ifølge Natura 2000-plan er det overordnede mål, at de marine naturtyper opnår en god vandkvalitet samt en rig fauna og bundvegetation, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for marsvin og de mange fuglearter, der har levesteder i området. Strandenge og andre lysåbne naturtyper samt skovnaturtyperne sikres en god-høj naturtilstand, og naturtypernes forekomster udvides om muligt og gøres mere sammenhængende. Det er endvidere målet, at Lillebælt bliver et af landets vigtige yngleog rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng og lavvandede havområder. Området er et af landets vigtigste kerneområder for marsvin med gode yngle- og fourageringsområder. I Spildevandsplan for Haderslev Kommune fremgår det, at der i oplandet til Lillebælt er nye planoplande bl.a. sommerhusområderne Sandersvig, Knud Strand, Kelstrup Strand og Hejsager Strand og områder ved Store Anslet, Bæk, Vonsbæk, 22 / 69

23 Hammelev, Haderslev, Hejsager. Derudover er der mindre områder planlagt i det åbne land. Eksisterende planoplande der berøres er bl.a. i Hjerndrup, hvor renseanlægget nedlægges, i flere områder af Haderslev By, i Starup, Hammelev, Over Aastrup, Hejsager, Fjelstrup, Sillerup og Knud. Der er ikke udpeget sø- og vandløbsstrækninger med nye rensekrav i oplandet til Natura 2000-område Lillebælt. Ved nedlæggelse af renseanlæggene i Skovby og Maugstrup, hvor Skovby Renseanlæg er et nedsivningsanlæg og Maugstrup på nuværende tidspunkt udleder til Lillebælt, vil afskæringen til Gram Renseanlæg medføre at udledningen fra renseanlæggene fremover vil ske til Vadehavet. I alt er der en planlagt mindre tilledning herfra PE ( kg COD, kg N og 162 kg P/år). Status og målsætninger for Vadehavet Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet, omfatter i alt 14 områder (habitat-, fuglebeskyttelses- og ramsarområder), heraf kan Habitatområderne H78 og H86, Fuglebeskyttelsesområderne F51, F57, F67 og Ramsarområde R27 potentielt påvirkes af spildevandsplan for Haderslev Kommune. Vadehavet er et næringsrigt og lavvandet vådområde på overgangen mellem hav og land. Med dets tidevand, meget store biologiske produktion og særlige naturtyper er det bl.a. et af de vigtigste vådområder for vandfugle, der benytter den østatlantiske trækrute. Samtidig er dette kystområde levested for mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden. Vadehavet har også en særlig betydning som opvækstområde for en del af Nordsøens fiskearter. Naturbeskyttelsesområderne i vadehavsområdet omfatter de nedre dele af å- systemerne med udløb i Vadehavet, marsk- og strandengsområder langs fastlandskysten, klit-, strand og marsklandskaber på øerne Rømø, Mandø, Fanø og Langli, samt tilstødende havområder. Der indgår 33 forskellige naturtyper i udpegningsgrundlaget, hvor de mest karakteristiske er marine naturtyper som sandbanker og vadeflader, samt de enorme arealer med strandenge og klitnaturtyper. De forskellige naturtyper har hver især en helt specifik og stor betydning for ynglende og trækkende fugle. Karakteristiske fiskearter er stavsild, laks og snæbel og for pattedyrene odder, spættet sæl, gråsæl og marsvin er Vadehavet et uhyre vigtigt levested. Trusler er bl.a. reduktion og fragmentering af egnede levesteder for ynglefuglearter og fiskearter og næringsstofbelastning og belastning med organisk stof, pesticider og miljøfarlige stoffer truer en række naturtyper, herunder søer og vandløb samt marine områder. Derudover er tilgroning med træer, buske og høje urter en trussel for samtlige lysåbne naturtyper i området og for områdets sø-naturtyper, og dermed også for levesteder for en række yngle- og trækfuglearter. Afvanding udgør en trussel mod fugtige naturtyper og deres arter. Tilstanden af de vurderede naturtyper er overvejende vurderet til god (klasse II), dog med en stor andel af strandenge, hvor tilstanden er 23 / 69

24 henholdsvis høj (klasse I) og moderat (klasse III). Ca. 1/3 arealerne med surt overdrev har en ringe (klasse IV) tilstand og størstedelen af rigkærene har en moderat (klasse III) tilstand /4/, /5/, /6/. Ifølge Natura 2000-planen er de overordnede mål, at områdets økologiske integritet sikres bedst muligt i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje, samt en lav næringsstofbelastning, bekæmpelse af invasive arter og gode sprednings- og etableringsmuligheder for flora og fauna. Vadehavet fastholdes som et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for havpattedyr, fugle og fisk knyttet til kystområder. I Spildevandsplan for Haderslev Kommune er der planlagt, at der nedlægges syv renseanlæg i oplandet til Vadehavet og spildevandet fra de respektive renseanlæg afskæres til renseanlæg med større renseeffektivitet. Derudover nedlægges renseanlæggene i Skovby og Maugstrup, hvoraf Maugstrup på nuværende tidspunktudleder til Lillebælt, men med afskæring til Gram Renseanlæg vil udledningen fra Skovby og Maugstrup områderne fremover ske til Vadehavet. I alt er der en planlagt mertilledning herfra PE ( kg COD, kg N og 162 kg P/år). I oplandet til Vadehavet er der nye planoplande i bl.a. Sommersted, Oksenvad, Vojens, Over Jerstal, Bevtoft, Arnum samt mellem Gabøl og Kastrup. Eksisterende oplande berøres bl.a. i Fole, Arnum, Tiset, Kastrup, Gabøl, Bevtoft, Strandelhjørn og Over Jerstal. I det åbne land er flere nye områder beliggende i opland til forureningsfølsomme vandløb omfattet af nye rensekrav - SO 2, her bl.a. området nord for Sommersted, mellem Simmersted og Hjerndrup, sydvest for Ørsted, omkring Jegerup, nordvest for Vester Lindet (Gram Å systemet) og vest for Skrydstrup, syd for Højrup, nordvest for Arnum, sydvest for Bevtoft (Gels Å systemet) samt området omkring Brøns Å i Natura område nr. 93 som beskrevet ovenfor. Miljøvurdering Natura 2000-planernes overordnede målsætning er at bidrage til at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for de respektive internationale naturbeskyttelsesområder. Spildevandsplanens tiltag, vedrørende centraliseret rensning af spildevand, separatkloakering og forbedret rensning af spildevand i det åbne land, vurderes generelt at have en positiv effekt i forhold til Natura 2000-områderne i og omkring Haderslev Kommune. Nedlæggelse af utidssvarende renseanlæg, og efterfølgende afskæring til og rensning af spildevand på effektive centrale renseanlæg med flere rensetrin, vil reducere udledningen af skadelige stoffer til vandløb, søer og marine vandområder. Separatkloakering og målrettet indsats i områder, hvor problemerne med overløb via overløbsbygværker er størst, vil reducere risikoen for udledninger af regnvandsopspædet spildevand til overfladevand (vandløb, søer og marine områder) ved kraftige 2 Renseklasse SO: Fjernelse af 95 % organisk stof og 90 % kvælstof 24 / 69

25 nedbørshændelser. Hydrauliske problemer i vandløbene, herunder erosionsproblemer, håndteres ved etablering af regnvandsbassiner og ved indførelse af begrænsninger på, hvor meget regnvand, der kan afledes direkte til regnvandssystemerne samt ved nedsivning, hvor det er muligt. Etablering af regnvandsbassiner giver samtidig mulighed for at tilbageholde miljøfremmede stoffer, der ellers ville ende i overfladerecipienterne, til senere oprensning og håndtering. Natura 2000-område nr. 93 Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov og Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet Planen fastsætter en konkret indsats overfor enkeltejendomme beliggende indenfor oplandet til vandløb og søer i området omfattende Natura 2000-område nr. 93 Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov, og for enkeltejendomme beliggende i oplandet til habitatområde nr. 86 Brede Å. Samlet for de to oplande, beliggende i Haderslev Kommune, reduceres udledningen af COD med ca. 50 % og N reduceres med ca. 30 %, mens udledningen af fosfor ikke ændres. På grund af de meget begrænsede udledninger fra oplandet i Haderslev kommune, vurderes tiltagene ikke at påvirke vandkvaliteten i de to Natura 2000-områder væsentligt, men de reducerede udledninger kan medvirke til målopfyldelse for de berørte vandområder. Udover Brede Å og Brøns Å, hvor indsatsen er begrænset til enkeltejendomme, er slutrecipienten for afstrømningsoplandene Gels Å og Gram Å også Vadehavet - Natura 2000-område nr. 89. Afstrømningsoplandene, Gels Å og Gram Å, i Haderslev Kommune, udleder til deloplandet Knudedyb /7/, der har et samlet oplandsareal på ha (se også afsnit 4.1 vedrørende Overfladevand ). Den samlede udledning af kvælstof til deloplandet er på kg N/år. I status udgør udledningen af kvælstof fra afstrømningsoplandene i Haderslev Kommune til Knudedyb i alt kg N/år, der svarer til 0,7 % af den samlede udledning. I planen udgør udledningen af kvælstof i alt kg N/år, der svarer til en reduktion på 11,4 % i forhold til status og en reduktion på 0,1 % af den samlede udledning af kvælstof. Der findes ikke opgørelser over den samlede udledning af fosfor for de enkelte deloplande, og således er fosforudledningen fra kloakoplandene i Haderslev Kommune sammenlignet med den totale udledning af fosfor til hovedoplandet 1.10 Vadehavet, der er på kg P /7/. I status udgør udledningen af fosfor fra afstrømningsoplandene i Haderslev Kommune til Vadehavet i alt kg P/år, der svarer til 2 % af den samlede udledning. Efter gennemførelse af tiltag, herunder tilførsel af spildevand fra Skovby og Maugstrup renseanlæg til Gram renseanlæg, udgør udledningen af fosfor i alt kg P/år, der svarer til en reduktion på 5,6 % i forhold til status og en reduktion på 0,1 % af den samlede udledning af fosfor. De udledte totale mængder af suspenderet stof (COD) til Vadehavet er på i alt kg COD/år i status og på kg COD/år i plan, hvilket svarer til en re- 25 / 69