DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering
|
|
|
- Maria Krog
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.
2 1 Jobprofiler Særligt for designingeniører gælder, at de: Har erfaring med målrettet integreret produktudvikling og design af primært industrielt fremstillede produkter Har erfaring med helhedsorienterede udviklingsforløb, hvor der er stor vægt på at sikre forretningsskabelse gennem integration af viden inden for design og konstruktion, produktion og markedsføring/markedsundersøgelser Er fokuserede på at kunne indgå innovativt i komplekse produktudviklingsforløb, specielt med fokus på idé og konceptudvikling Har den nødvendige ingeniørmæssige, designmæssige og økonomiske erfaring til at indgå i tværfaglige projekter Er i stand til at planlægge, lede og gennemfører projekter Designingeniøren bliver uddannet til at varetage centrale erhvervsfunktioner. Blandt typiske arbejdsområder kan nævnes: Deltagelse i og ledelse af integreret produktudviklingsforløb med et helhedsorienteret sigte Udvikling af nye koncepter og produkter ud fra undersøgelse og analyse af kundens behov Design og konstruktion af produkter Ledelse Konsulentydelser Salg og marketing 2
3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Med henblik på at bestride ovennævnte jobs skal designingeniøren være i besiddelse af relevante faglige, personlige og læringsmæssige kompetencer i henhold til Den Syddanske Ingeniørmodel. Specielt for denne uddannelse gælder at: Diplomingeniører i integreret design: Har et indgående kendskab til integreret produktudvikling og design samt til de metoder og modeller, der anvendes Er i stand til at arbejde helhedsorienteret og inddrage alle relevante aspekter (f.eks. tekniske, designmæssige, økonomiske, markedsmæssige, lovmæssige og samfundsmæssige) som grundlag for udvikling af nye produkter fra idé til færdigt produkt Har erfaring med at arbejde kreativt og innovativt med åbne problemstillinger Har et grundigt kendskab til en række kreative metoder og modeller inden for produktudvikling og design Erhverver praktisk erfaring, gennem flere projektforløb, med planlægning, udvikling og vurdering af fysiske produkter (enkeltdele, komponenter og helheder) med tilhørende dokumentation i forbindelse med fremstilling, salg, installation, ibrugtagning, daglig drift og disposition ved genanvendelse eller skrotning Har en grundlæggende viden om (produkt-)design og arkitektur i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv, og har forståelse for, hvad der kendetegner et godt design specielt med hensyn til funktionalitet, brugervenlighed og formsprog Har erfaring med og viden om konstruktion af tekniske produkter og er i stand til at anvende den dertil hørende nødvendige viden i ingeniørfaglige discipliner, såsom statik, styrkelære, dynamik, mekatronik og materiale- og proceskendskab og i forbindelse med analyser og synteser Har et grundigt kendskab til materialer og processer generelt og specielt inden for plast, kompositter og metaller. Har grundig viden om sammenføjningsmetoder og overfladebehandling og fokus på procesrelateret design Kan planlægge, lede og gennemføre udviklingsprojekter inden for de givne økonomiske og tidsmæssige rammer Kan anvende frihåndsskitsering og tegning som et kommunikationsmiddel og kreativt udviklingsværktøj, og kan anvende edb-baserede værktøjer ved design og dokumentation 3
4 3 Konstituerede fagsøjler Designingeniørens faglige kompetencer kan primært henføres til fem faglige søjler. Der er en progression inden for alle søjler, der leder hen imod de endelige kompetencer. Integreret produktudvikling 1. Metodisk produktudvikling 2. Innovation 3. Systematiske analyseværktøjer og metoder 4. Ide og/konceptgenerering, analyse og syntese 5. Produktspecifikationer Design (Industriel design) 1. Formgivning og designanalyse 2. Funktionalitet 3. Grafisk identitet - branding 4. Brugercentreret design 5. Frihåndsskitsering 6. Rapid prototyping modeller i udviklingsarbejdet 7. Designhistorie Engineering design, konstruktion 1. Materiale- og proceslære 2. Statik og styrkelære 3. Grundlæggende mekanik 4. Konstruktionsteknik 5. Anvendt matematik 6. Elektronik, el-teknik 7. Miljørigtigt design 8. Teknisk tegning og dokumentation Management og økonomi 1. Projektstyring og ledelse 2. Projektøkonomi 3. Marketing management 4. Patenter og kontraktforhold Personlige og læringsmæssige kompetencer 1. Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring 2. Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed 4
5 4 Semestertemaer Studieordningens Kapitel 9, Diplomingeniør i Integreret Design, Studiestart september 2011, Version 1.0 Semester Semestertemaer 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Experts in Teams og Specialisering 4. Industriprojekt: Produktfrembringelse og Konstruktion 3. Innovation og Forretningsudvikling samt Tekniske Design 2. Re-design og Konceptudvikling 1. Indføring i integreret Produktudvikling og Design 5
6 5 Modulernes placering Studieordningens Kapitel 9, Diplomingeniør i Integreret Design, Studiestart september 2011, Version 1.0 Semeste r Struktur 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. User Centered Design X-BCD5 (5 ECTS) Experts in Teams F-EIT5 (10 ECTS) Valgfrit (5 ECTS) Valgfrit (5 ECTS) Valgfrit (5 ECTS) 4. Teknisk Design 4 D-TED4 (7 ECTS) Videnskabsteori D-IFV4 (3 ECTS) Integreret Produktudvikling 4 D-IPU4 (20 ECTS) 3. Teknisk Design 3 D-TED3 (15 ECTS) Integreret Produktudvikling 3 D-IPU3 (15 ECTS) 2. Teknisk Design 2 D-TED2 (9 ECTS) Integreret Produktudvikling 2 D-IPU2 (21 ECTS) 1. Teknisk Design 1 D-TED1 (10 ECTS) Integreret Produktudvikling 1 D-IPU1 (20 ECTS) ECTS: Derudover indgår der i uddannelsen værkstedspraktik svarende til 10 ECTS for studerende, der ikke har grundlæggende praktiske færdigheder i relation til diplomingeniøruddannelsen. 6
7 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester Semestertema Integreret produktudvikling og design Værdiargumentation I løbet af det første semester skal den studerende opnå en grundlæggende forståelse for integreret design samt faseopdelt produktudvikling. Der lægges vægt på forståelsen af produktudvikling som et helhedssyn, hvor alle relevante parametre medtages. På 1. semester fokuseres der derfor primært på produktudviklingens første faser: ide- og konceptudvikling. Den studerende skal planlægge og gennemføre et projekt under anvendelse af de grundlæggende faglige kompetencer, der opnås gennem semesterets undervisningsaktiviteter, samt kunne dokumentere sit arbejde. Kompetencemål Den studerende skal: Opnå viden om og kunne gennemføre et faseopdelt, helhedsorienteret produktudviklingsforløb Opnå viden om grundlæggende metoder i produktudvikling, og kunne anvende disse metoder Opnå en grundlæggende viden om designmæssige forhold, herunder om designhistorie og formgivning Lære at planlægge og styre udviklingsprojekter ved brug af anerkendte metoder Kunne anvende frihåndsskitser såvel som CAD og IKT til udvikling, dokumentation og kommunikation Opnå et grundlæggende overblik over materialer og processer med henblik på at kunne vælge korrekte materialer og processer Opnå en grundlæggende forståelse for statik, og kunne anvende denne viden ved design af produkter Kunne samarbejde med andre studerende og kunne planlægge eget arbejde Moduler Semesteret indeholder: D-TED1 Teknisk design 1 (10 ECTS) D-IPU1 Integreret produktudvikling 1 (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske og udgør tilsammen førsteårsprøven. Sammenhæng Modulet D-TED1 skal bibringe grundlæggende tekniske fagligheder inden for: Grundlæggende materiale og proceskendskab med fokus på valg af materialer og processer, herunder begrebet Design for Manufacture Statik/styrkelære - med tilhørende matematik- målrettet mod analyse og dimensionering af simple produkter 3D CAD som design og dokumentationsværktøj Alle elementer i dette modul anvendes i udførelsen af semesterprojektet. 7
8 Modulet D-IPU1 skal indføre de studerende i integreret produktudvikling. Bærende for modulet er semesterprojektet, hvor der gennemføres et produktudviklingsforløb med henblik på at indarbejde relevante metoder og begreber. Modulets øvrige faglige dele består af: Industriel design med indføring i designmæssige aspekter og metoder Metoder i produktudviklingens første faser Projektstyring IKT med fokus på anvendelse af relevante rapportmæssige faciliteter Projektet tilrettelægges således, at den studerende får indblik i ingeniørmæssig produktudvikling under anvendelse af de faglige discipliner, som semesteret indeholder. Projektet deles i et pilotprojekt, der gennemføres i semesterets første 1-2 uger samt et egentligt semesterprojekt. Målet med pilotprojektet er alene at give de studerende et begrebsapparat i forhold til produktudvikling. 7 Modulbeskrivelser for 1. Semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design, og som er gældende på første semester for studerende optaget i september 2011, vil ligge i Fagbasen under udbud efterår
9 8 Semesterbeskrivelse for 2. semester Semestertema Re-design og konceptudvikling Værdiargumentation På andet semester skal den studerende bygge videre på erfaringerne fra det første semester og opnå større fortrolighed med - og viden om en række af de metoder, der anvendes i produktudviklingens første faser. Temaet er derfor re-design inden for nogle udstukne rammer. En række udviklingsmæssige, tekniske og designmæssige begreber og metoder introduceres og udbygges. Der lægges vægt på, at den studerende i løbet af semesteret bliver helt fortrolig med faseopdelt produktudvikling, opnår større metodesikkerhed og bliver i stand til at kombinere de mange relevante fagligheder til den helhed, projektet udgør. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende dokumenterer anvendte metoder og opøver evnen til kritisk at vurdere og reflektere over metoder og løsninger. Kompetencemål Den studerende skal: I samarbejde med medstuderende kunne planlægge og gennemføre et systematisk, faseopdelt og helhedsorienteret produktudviklingsforløb med hovedvægt på idé-, konceptog delvis konstruktionsfasen Kunne anvende de analyser og metoder, der knytter sig til udviklingsprojektets første faser, herunder opnå fortrolighed med analyse og syntese Kunne redegøre for og naturligt inddrage designmæssige forhold, herunder form, farver, funktionalitet og MMI Kunne opstille relevante økonomiske beregninger for et projekt som helhed, herunder udarbejde en priskalkulation og et investeringsbudget for et produkt Kunne anvende CAD program til dokumentation og design under anvendelse af gængse standarder for målsætning og tolerancer Opnå et grundigt kendskab til materialefysik samt viden om materialer inden for plast og metaller med fokus på design og produktionsforhold Kunne dimensionere statiske produkter og komponenter under anvendelse af statik og styrkelære Oparbejde evnen til at arbejde kreativt med nye problemstillinger og samtidig have blik for at fastholde de væsentligste problemstillinger på systematisk vis Opnå tilstrækkelig viden og erfaring til selvstændigt at kunne planlægge og gennemføre projekter i samarbejde med andre studerende Selvstændigt kunne samarbejde med andre studerende i selvdrevne projektgrupper Selv tilegne sig viden og kunne planlægge eget arbejde Moduler Semesteret indeholder: D-TED2 Teknisk Design 2 (9 ECTS) D-IPU2 Integreret produktudvikling 2 (21 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. Sammenhæng Modulet D-TED2 skal bibringe grundlæggende tekniske fagligheder inden for: udvælgelse af materialer og processer blandt plast og metaller. Viden om materialefysiske forhold og indføring i overfladebehandling 9
10 statik/styrkelære, med henblik på at de studerende opnår den fornødne viden til at kunne designe og beregne statiske komponenter Alle elementer i dette modul inddrages i udførelsen af semesterprojektet. Modulet D-IPU2 bygger videre på den viden og erfaring, der er opnået på 1. semester inden for produktudvikling. Modulet introducerer en række nye metoder og begreber i produktudviklingen og stiller krav til de studerende om i højere grad end tidligere selv at beherske og styre et projekt. Den holistiske tilgang til produktudviklingen er fundamentet, og kravet er, at den studerende i løbet af semesteret formår bevidst at udvælge og anvende de relevante metoder. I projektet kræves dokumentation for og refleksion over anvendte metoder. Modulets øvrige faglige dele består af: Industriel design med fokus på formgivning og designhistorie Strukturere metoder i produktudviklingen Projektøkonomi CAD og teknisk dokumentation Projektet planlægges konkret således, at alle faglige discipliner i dette semester finder anvendelse i projektet. 9 Modulbeskrivelser for 2. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design, og som er gældende på andet semester for studerende optaget i september 2011, vil ligge i Fagbasen under udbud forår
11 10 Semesterbeskrivelse for 3. semester Semestertema Innovation og forretningsudvikling samt teknisk design Værdiargumentation På 3. semester fokuseres der på innovation og forretningsudvikling samt på teknisk design af mekaniske produkter. Den studerende skal opnå erfaring med at finde de ideer og forretningsområder, der kan lede frem til fornyelse og innovation. Et led i dette arbejde er konkurrencemæssige analyser og markedsmæssige aspekter. Problemstillingerne, der arbejdes med, er åbne, og der stilles på dette semester øgede krav til de studerendes kreativitet og analytiske evner, samt til deres evner til at identificere nye forretningsmuligheder. Der lægges vægt på de studerendes viden om metoder og begreber samt på deres evne til at anvende disse. Det er endvidere væsentligt, at de studerende er i stand til at gennemføre et tekniske design af mekaniske produkter, herunder design på detajlniveau. De studerende skal opnå konkret viden om konstruktive metoder og krav til teknisk dokumentation. Kompetencemål Den studerende kan: Vælge og/eller modificerer en egnet udviklingsmodel, samt planlægge og gennemføre et struktureret forløb i henhold dertil Oparbejde erfaring med forretningsskabelse og anvende og beskrive de analyser og metoder, der knytter sig til forretningsudvikling, herunder bl.a. udarbejdelse af forretningsplan Arbejde systematisk med identifikation af relevante markedsmæssige aspekter Underbygge virksomheders branding strategier med visuel identitet for en virksomhed Beskrive marketingbegrebet og marketingfunktionens rolle i virksomheden Analysere konkurrencesituationen på et givet marked Beskrive og anvende teorien fra dynamik og mekanisk konstruktion til løsning af designmæssige og tekniske problemer i produktudviklingen Identificere og vælge den rette komponenttype, og foretage den nødvendige beregning. Identificere miljømæssige aspekter og kunne beskrive og anvende metoder til miljøvurderinger i produktudviklingen Beskrive og arbejde kreativt med åbne problemstillinger Moduler D-TED3 Teknisk design 3 (15 ECTS) D-IPU3 Integreret produktudvikling 3 (15 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. Sammenhæng Modulet D-TED3 skal bibringe grundlæggende tekniske fagligheder inden for: Lovmæssigheder og metoder inden for grundlæggende dynamik samt metoder inden for maskinkonstruktion, der sætter de studerende i stand til at gennemfører tekniske dimensioneringer af maskinkomponenter Miljøvurdering af produkter med henblik på at identificere de miljømæssige bedste løsninger 11
12 Konkret erfaring med konstruktion af et mekanisk produkt, herunder beregninger og krav til teknisk dokumentation. Målet opnås ved gennemførsel af et projekt alene med fokus på teknisk design Modulet D-IPU3 skal bibringe de studerende: Viden om en række metoder og teorier inden for innovation og forretningsskabelse Viden om marketing og branding af produkter Erfaring og viden med kreative processer og indsamling af data med henblik på at opnå beslutningsgrundlag for udarbejdelse af forretningsplaner Modulet indeholder en projektdel, hvor der er krav til inddragelse af ovennævnte fagområder i udviklingen af innovative nye forretningsområder. 11 Modulbeskrivelser for 3. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design, og som er gældende på tredje semester for studerende optaget i september 2011, vil ligge i Fagbasen under udbud efterår
13 12 Semesterbeskrivelse for 4. semester Semestertema Industriprojekt: produktfrembringelse og konstruktion Værdiargumentation De studerende skal i fjerde semester gennemføre projekter i samarbejde med en virksomhed. De skal være i stand til at arbejde i alle faser af produktudviklingen, dog er der fokus på, at de studerende er i stand til at bringe produktudviklingen frem gennem den konstruktive fase under inddragelse af nye fagligheder. Semesteret fokuserer endvidere på inddragelse af brugerens behov og ønsker i produktudviklingen på en systematisk måde herunder, hvorledes de identificerede behov konkret implementeres i ingeniørmæssige løsninger. Kompetencemål Den studerende skal: Selvstændigt indgå i samarbejde med virksomhed og gennemføre et produktudviklingsforløb Konstruere et produkt eller system, herunder udarbejde teknisk dokumentation og gennemføre laboratorietest Undersøge og afdække brugeres behov og inddrage denne viden i produktudvikling Inddrage videnskabsteoretiske overvejelser i ingeniørarbejdet Moduler Semesteret indeholder: D-IPU4 Integreret produktudvikling 4 (20 ECTS) D-TED4 Teknisk design 4 (7 ECTS) D-IFV4 Ingeniørfagets videnskabsteori (3 ECTS) Alle 3 moduler er obligatoriske. Sammenhæng Modulet D-TED4 fokuserer på aluminium som konstruktionsmateriale samt forhold omkring korrosion. Materialet er meget anvendt, og fagligheden giver en afrunding på de studerendes viden om metalliske materialer og processer. Integreret i kurset er et testforløb i laboratoriet, der giver de studerende viden og erfaring med gennemførsel og dokumentation af testforsøg. Modulet D-IPU4 danner sammen med de tidligere semestre basis for at indgå i samarbejde med virksomheder om produktudvikling. Fagligt fokuseres der på anvendelse af metoder til afdækning af brugeres behov samt hvorledes dette inddrages i produktudviklingsprocessen. Området er centralt for produktudvikling. Fra de tekniske discipliner inddrages viden om elektriske kredsløb og komponenter. Området er vigtigt, idet elektronik udgør en væsentlig og voksende del af mange produkter. Teorien giver basis for efterfølgende kurser på området. Semesterprojektet gennemføres i samarbejde med en virksomhed og fokuserer på de studerendes evne til at bruge deres viden i samarbejde med en industriel partner og nå de mål, der opstilles sammen med samarbejdspartneren. Der er i projektet fokus på at nå frem gennem konstruktionsfasen. 13
14 Modulet D-IFV introducerer videnskabsteori og giver de studerende baggrunde for at se ingeniørfaget og deres fremtidige profession i et større perspektiv og giver de studerende viden om videnskabelige metoder, deres anvendelse og begræsninger. 13 Modulbeskrivelser for 4. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design, og som er gældende på fjerde semester for studerende optaget i september 2011, vil ligge i Fagbasen under udbud forår
15 14 Semesterbeskrivelse for 5. semester Semestertema Experts in teams og specialisering Værdiargumentation Samarbejde i tværfaglige teams er et væsentligt aspekt for de fleste ingeniører og i særdeleshed for de jobprofiler designingeniøren sigter mod. Uddannelsen i sig selv går på tværs af flere traditionelle fagdicipliner men på semesteret skal de studerende konkret samarbejde med andre faggrupper. Dermed skærpes de studerendes forståelse og evner til at organiserer og gennemfører et projekt i et miljø hvor egen selvforståelse ikke nødvendigvis deles af øvrige og hvor der er krav til den studerende om at skaffe sig tilstrækkelig viden inden for de øvrige deltageres fagområde. Semesteret giver derudover de studerende mulighed for at specialiserer sig i en række selvvalgte faglige områder. Kompetencemål Den studerende skal: Samarbejde i tværfaglige teams herunder være i stand til at påtage sig rollen som projektleder Anvende egen faglighed i dybden i en tværfaglig kontekst Gennemfører et systematisk produktudviklingsforløb Lave egen plan for specialisering Moduler Semesteret indeholder: X-BCD5 User Centred Design (5 ECTS) F-EIT5 Experts in Teams (10 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. Der vælges 15 ECTS point blandt valgfri kurser. Kurserne skal ligge indenfor uddannelsens profil. Uddannelsens egne tilvalgskurser: D-FSP5 (Faglig selvstudie individuel aktivitet) 5 ECTS Sammenhæng Tilvalgskurser kan vælges blandt uddannelsens egne eller bredt bland øvrige uddannelser og er med til at give den studerende mulighed for faglig specialisering eksempelvis i relation til det tværfaglige projekt. F-EIT5 er en tværfaglig platform, hvor de studerende sammensættes på tværs af uddannelser inden for det tekniske fagområde, men også gerne på tværs til andre fakulteter. De studerende arbejder i projektet med egne fagligheder i dybden samt arbejder på det overordnede tema som er fastlagt for hele gruppen. De studerende koordinerer i processen med resten af gruppen således, at snitfladerne eksplicit behandles (i fællesskab) og relaterede problemer løses. 15
16 15 Modulbeskrivelser for 5. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design, og som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 2011, vil ligge i Fagbasen under udbud efterår
17 16 Semesterbeskrivelse 6. semester Semesterets indhold: 6. semester udgøres af ingeniørpraktikken. Praktikken er med til at karakterisere diplomingeniøruddannelsen som professionsrettet og praksisnær og udgør derfor en central del af uddannelsens indhold. I semestret fokuseres på praktisk anvendelse af de under studiet erhvervede kompetencer, en udvidelse af den studerendes virksomhedsforståelse og på at skabe sammenhæng mellem teori, praksis og erfaring. Den praktisk afvikling af praktikken er beskrevet i Fakultetets praktikkoncept, som findes på Fakultetets hjemmeside. Værdiargumentation: De studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens daglige drift og projekter. Derved trænes den praktiske anvendelse af den indlærte teori og projektarbejdsform. Den studerende får erfaring i at kommunikere med virksomheder og muligheden for at opbygge et personligt netværk som senere kan bruges ved udarbejdelse af afgangsprojekt og jobsøgning. Kompetencemål: At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner og give den studerende flere af følgende kompetencer: Erfaring i at kommunikere med en virksomehed Erfaring med at transformere uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter. Erfaring i at tilegne sig ny viden i forbindelse med gennemførelsen af projekter. Forståelse af en virksomheds organisatoriske, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold. Indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø, herunder kommunikationen og samarbejdet mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner. Erfaring med fremlæggelse af arbejdsresultater i såvel mundtlig som skriftlig form i forskellige fora bestående af modtagere med forskelligt arbejde, uddannelse og baggrund. 17 Modulbeskrivelser for 6. Semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Produktionsteknik, og som er gældende på sjette semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud forår
18 18 Semesterbeskrivelse - 7. semester Semesterindhold: På uddannelsens 7. semester skal den studerende udarbejde sit afgangsprojekt (professionsbachelorprojekt). Afgangsprojektet skrives i samarbejde med en virksomhed og skal give den studerende mulighed for at demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Værdiargumentation: Gennem udarbejdelse af et større projekt med støtte fra såvel en intern vejleder som en ekstern virksomhedsvejleder får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning. Kompetencemål: Gennem arbejdet med afgangsprojektet udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. Udarbejdelsen af afgangsprojektet styrker endvidere den studerendes kompetence til at forvalte et komplekst fagligt projekt, herunder - at foretage en kompleks problemanalyse, - at overskue et bredt sæt af løsningsstrategier - at formulere og afgrænse et problem - at planlægge sin tid og sine ressourcer - at inddrage erfaringen fra praktikken i problemløsningen - at forene teori og praksis i udarbejdelse af en løsning på et konkret problem - at formidle den opnåede viden og resultater - at forholde sig kritisk og reflekterende til såvel arbejdsprocessen som løsningen. 19 Modulbeskrivelser for 7. Semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i integreret Design, og som er gældende på syvende semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud efterår
19 20 Ikrafttræden og ændringer 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet d. 15. december Godkendt af Uddannelseslederen på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 15. december Optag 2011 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet d. 21. juni 2011 (Version 1.0). Optag 2011 godkendt af Uddannelseslederen på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 21. juni
DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september
CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i
DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2013, Version 1.1 Gældende for studerende
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning
DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version
BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende
Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område
Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske
DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: [email protected] www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Robot Systems Studieordning 2017, Version 1.1 Gældende for studerende
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Velfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Ny pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret
De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance
Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2006 1 1 Jobprofil Typiske professionsområder
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
