Vejledning til beregningsskema
|
|
|
- Jette Jespersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke MVJ-ordninger der benyttes. Skema 1: Etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordningen. Tilskuddet er på 1,65 kr. pr. løbende meter. Skema 2: Etablering af sprøjtefrie randzoner gennem andre MVJ-ordninger. Se bilag 5.b. for tilskudsstørrelse. For yderligere oplysninger om de enkelte ordninger se bilag 5.c. Tal til skema Skema 1: Tallene for DB1 i nudrift kan beregnes individuelt evt. med udgangspunkt i budgetkalkulen for Det forventede udbyttetab (skema 1 punkt f) kan vurderes med udgangspunkt i bilag 5.a. (kun beregnet for nogle udvalgte afgrøder). Tilskudssatsen er på 1,65 kr. pr. løbende meter. For yderligere oplysninger om ordningen se bilag 5.c.. Skema 2: Tallene for DB1 i kan beregnes med udgangspunkt i kalkulen for DB1/- ha (punkt d) er vurderet til at ligge mellem kr. afhængig af jordbundsforhold, driftform og muligheder for udnyttelse af græsset. Tallet må derfor afhænge helt af en individuel vurdering. Tilskudssatserne for de enkelte ordninger fremgår af bilag 5.b. For yderligere oplysninger om ordningen se bilag 5.c. Beregning af udbyttetab ved etablering af sprøjtefrie randzoner Grundlaget for beregningerne af udbyttetabet bygger på en undersøgelse foretaget af Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (Abildtrup, 2000; Abildtrup, 1999). (Bilag 5.a.). Forudsætninger for beregninger af udbytte- og indkomsttab ved sprøjtefrie randzoner: 1. Tallene er beregnet for beskyttelseszoner langs målsatte vandløb og søer over 100 kvm. 2. Beregningerne er baseret på 10 meter brede randzoner 3. Sandjord med mulighed for vanding antages at give samme udbytte som lerjord 4. Der er i sædskiftet ikke medtaget højværdiafgrøder som f.eks. kartofler, fabriksroer o.l. 5. Det antages, at sædskifterne ikke ændres ved udlæg af sprøjtefrie randzoner 6. Priser og dyrkningsomkostninger er baseret på det forventede prisniveau for dyrkningsåret 1999/2000 (Budgetkalkuler) 7. Maskin- og arbejdsomkostninger er beregnet ud fra maskinstationstakster 8. Værdien af grovfoder er sat til en intern pris på 0,90 kr./fe 9. Udbyttet i randzonerne er reduceret med 10% i forhold til standardkalkulerne. Side 1 af 5
2 10. Da en lang række pesticider i forvejen er pålagt afstandskrav fra søer og vandløb på 2, 10 eller 20 meter, bygger beregningerne på to beregningsgrundlag: 1) De yderste 8 m langs vandløb og søer (de 10 meters afstandskrav er inkl. 2 meters bræmme) og 2) de næste 2 meter ind i marken, da disse forventes at have et højere økonomisk grundlag. Dvs. 2 m bræmme + de næste 8 m = 10 m med afstandskrav. Næste 2 m ind i marken er uden afstandskrav. Effekten af svampebekæmpelse antages at være 75 % af effekten uden afstandskrav, idet det kun er et enkelt fungicid som ikke har afstandskrav på mindst 10 meter. 11. På grund af restriktioner ved sprøjtning langs vandløb og søer forventes indkomsttabet at være 79 % af tabet ved andre naturtyper end ved sprøjtefrie randzoner. 12. Kun et begrænset antal pesticider har et afstandskrav på 20 meter fra vandløb og søer. Derfor vurderes dette afstandskrav ikke at have økonomiske konsekvenser for dyrkningen i meters afstand fra søer og vandløb. 13. De variable omkostninger er korrigeret for sparede sprøjtninger og øgede omkostninger til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i randzonerne. 14. Der er ikke indregnet nyinvesteringer ved køb af maskiner til brug ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse. 15. Omkostninger som afhænger direkte af udbytteniveauet (korntørring, hjemkørsel af korn ect.) er korrigeret for udbyttenedgang. 16. Beregningerne er eksklusiv ekstra tørringsomkostninger 17. Tilskud er ikke modregnet. Det skal pointeres, at de gennemsnitlige indkomsttab dækker over store variationer mellem bedrifter og over tid. Det skal især bemærkes, at det er forudsat, at der gennemføres en mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvilket i praksis ofte vil være vanskelig på et forholdsvis lille areal. Endvidere vil indkomsttabet være større, hvis der dyrkes højværdiafgrøder. Derimod vil indkomsttabet være væsentligt lavere, hvis randzonerne er udlagt som vedvarende græs. En anden og ofte mere rentabel mulighed er, at anlægge sprøjtefrie randzoner gennem braklægningsordningen, hvor der nu er mulighed for, at udlægge brakarealet i ned til 10 meters bredde langs vandløb og søer. Side 2 af 5
3 Bilag 5.a. Årligt indkomsttab ved sprøjtefrie randzoner Eksempler på indkomsttab ved forskellige afgrødetyper på henholdsvis lerjord og sandjord. Afgrøde Lerjord Vårbyg Vårbyg med udlæg Vårbyg efter kløvergræs Vinterhvede Vinterbyg Vinterraps Kløvergræs Vårbyghelsæd Udbyttetab (%) 23,7 19,9 2,5 3,0 11,6 Indkomsttab (kr./ha) Sandjord Vårbyg Vårbyg med udlæg Vårbyg efter kløvergræs Vinterhvede Vinterbyg Vinterraps Kløvergræs Vårbyghelsæd 24,0 19,2 2,5 3,0 11,6 Kilde: Abildtrup, J. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomisk Institut Side 3 af 5
4 Bilag 5.b. Tilskudssatser Hektarstøtte: Braklægning: ca kr. pr. ha MVJ-ordninger: Sprøjtefrie randzoner: 1,65 kr. pr. løbende meter Miljøvenlig drift af græsarealer: Hidtidige udbytte Niveau 1 (kr. pr. ha) Niveau 2 (kr. pr. ha) 0-44,9 hkg/ha ,9 hkg/ha ,9 hkg/ha hkg/ha og derover Pleje af græs- og naturarealer: Amtsrådet fastsætter tilskuddet inden for følgende rammer. Plejemetode Tilskud (kr. pr. ha) Afgræsning Rydning Høslet årig udtagning af agerjord: Basistilskud (kr. pr. ha) I grundvandsområder og randzoner. På baggrund af hidtidige udbytte opgjort i våbyg. 0-44,9 hkg/ha kr. pr. ha 45-59,9 hkg/ha kr. pr. ha 60-69,9 hkg/ha kr. pr. ha 70 hkg/ha og derover kr. pr. ha 20 årig udtagning af græs uden for omdrift: kr. pr. hektar. Side 4 af 5
5 Bilag 5.c. Tilskud til etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger i SFL områder Ordning Vigtigste betingelser Tilskud Sprøjtefrie randzoner Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdrift Pleje af græsog naturarealer 20 årig udtagning af agerjord 20 årig udtagning af græs uden for omdrift Der må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler med undtagelse af bejdset udsæd. Randzonerne skal være mindst 12 meter brede. Ved vandløb og søer omfattet af loven om 2 meters dyrkningsfrie bræmmer er det inklusiv de 2 meters bræmme. Kun arealer der indgår i omdriften kan få tilskud. Der er ikke krav om et minimums arealkrav.. Tilsagnet er 5 årig. Ordningen kan søges på 2 niveauer. Niveau 1: Max. tilførsel: 80 kg total N/ha. Niveau 2: Der må ikke tilføres nogen former for gødning. Der skal etableres plantedække. Maks. 25 % bælgplanter. Eksisterende græs må ikke omlægges. Arealet må ikke sprøjtes eller vandes. Der må højest afgræsses med 1,4 storkreatur pr. ha. Der må ikke tages slæt i fuglenes ynglesæson. Marken skal mindst udgøre 0,30 ha. Tilsagnet er 5 eller 20 årig. Tilskud gives oftest til arealer der ikke kan få tilskud til miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdrift (eks. 3-beskyttede arealer). Tilskud gives til arealer der forud for tilsagnsperioden er naturarealer eller græsarealer uden for omdrift. Amtet fastsætter mængden af gødning til arealet (mellem 0 og 80 kg N p. ha.) Tilsagnet er 5 eller 20 årig. Arealet skal have været dyrket som agerjord (inkl. brak og non-food). Arealet må ikke gødes og sprøjtes. Arealet skal udlægges til naturområde evt. med etablering af beplantninger, søer, vandhuller eller lignende. Arealet må ikke afgræsses. Arealet skal holdes plantedækket. Arealet må ikke gødes og sprøjtes. Det eksisterende plantedække skal bibeholdes. 1,65 kr. pr. løbende meter. Svarende til kr. pr. ha. Tilskuddet afhænger af det hidtidige udbytte opgjort i vårbyg. Niveau 1: 815 kr kr. Niveau 2: kr kr. Amtet fastsætte tilskuddet. Der gives tilskud til: Afgræsning: kr. pr. ha Rydning: kr. pr. ha Høslet: kr. pr. ha. Basistilskud: kr. pr. ha. Forhøjet tilskud i grundvandsområder og randzoner på basis af hidtidige udbytte opgjort i vårbyg: kr pr.ha kr. pr. ha. Side 5 af 5
Sprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Brug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal.
4 Miljøvenlig drift af græsarealer 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt 253 Tilsagnsarealer i Natura 2000 vil kunne opnå grundbetaling, uanset om arealet opfylder kravene til plantedække
Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017
Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn
Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn
Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn
Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Vejledning til Dyrkningsaftale
Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning
Det økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere
Udkast af 9. august 2012 Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere I medfør af 3, jf. 2, nr. 4, litra b, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion
Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!
Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Din landbrugsstøtte i 2015
Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser
Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex
university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Støtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg
Støtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg Et tilbageblik på miljøordninger 1994 MVJ ordninger (5, 10, 20 år) SFL-områder, Amter
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Sådan benchmarker vi!
Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?
Muligheder i naturpleje
Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske
https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?
Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...
Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning
Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...
afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.
afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet
Tema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016
Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret
Tilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
