Materiale fra 1. møde i Det Strategiske Panel 26. sept. 2013

Transkript

1 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard København V Telefon Telefax post@kulturstyrelsen.dk Materiale fra 1. møde i Det Strategiske Panel 26. sept Udkast til forretningsorden (Bilag 1) - Introduktion til museumsområdet (Bilag 2) - Referat fra fagsession ved Kulturstyrelsens årsmøde (Bilag 6) - Deltagerliste (Bilag 7) Følgende kan hentes på Kulturstyrelsens hjemmeside - Danske museer i tal (bilag til notat) (Bilag 3) - Den nationale brugerundersøgelse 2012 (bilag til notat) (Bilag 4) - Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til statsanerkendte museer (bilag til notat) (Bilag 5) CVR-nr: Jour.nr.:

2 Side 2 Bilag 1 Udkast til forretningsorden for Kulturstyrelsens strategiske panel 0. Forretningsorden Panelet er nedsat efter Bekendtgørelse om rådgivning af Kulturstyrelsen på museumsområdet (BEK nr. 408 af 25/04/2013). Ifølge bekendtgørelsen skal panelet udarbejde en forretningsorden, der funger som panelets arbejdsgrundlag. 1. Panelets opgaver Det strategiske panel har efter bekendtgørelsen til opgave at identificere udviklingsmuligheder og -potentialer for museumsområdet generelt at indstille om nationale strategier og indsatsområder i relation til Kulturstyrelsens udmøntning af tilskud til udvikling af museumsområdet. Panelet skal i sit arbejde tage hensyn til mangfoldigheden og diversiteten blandt museerne. 2. Panelets formand Formanden bestemmer dagsordenen og leder panelets møder. Formandens sikrer konstruktivt samarbejde i panelet og sikrer at de enkelte medlemmers viden og kompetencer bringes i spil til gavn for udvikling af museumsområdet. 3. Sekretariat Kulturstyrelsen fungerer som sekretariat for panelet. J.nr.:

3 Side 3 Sekretariatet udarbejder udkast til dagsorden for panelets møder på baggrund af medlemmernes forslag og Kulturstyrelsens opgaver på museumsområdet. Sekretariatet udarbejder diskussionsoplæg og øvrigt relevant materiale til panelets møder. Omfanget af materiale aftales mellem formanden og Kulturstyrelsen. 4. Panelets møder Panelet holder to møder årligt, evt. flere efter behov. Kulturstyrelsen indkalder til panelets møder. Dagsorden og bilag sendes til panelets medlemmer forud for møderne med mindst en uges varsel. Ethvert medlem af panelet kan foreslå punkter til dagsordenen. Panelets deltagere kan på eget initiativ, på formandens eller på Kulturstyrelsens opfordring, bidrage med mindre skriftlige oplæg direkte til panelet eller til sekretariatet forud for møderne. Møderne er som udgangspunkt ikke åbne for andre end panelets medlemmer, repræsentanter for Kulturstyrelsens ledelse samt de nødvendige sekretariatsmedarbejdere. Formanden og styrelsen kan invitere relevante personer til at deltage i møderne, når det for begge parter skønnes relevant. Panelet evaluerer selv sin egen praksis. 5. Kommunikation Formanden tegner panelets ansigt udadtil i forbindelse med udtalelser på hele panelets vegne. Eventuelle udtalelser om konkrete sager sker efter forudgående dialog med Kulturstyrelsen. Formanden orienterer panelets medlemmer om dialog med Kulturstyrelsen og andre interessenter siden sidste møde. Kulturstyrelsen fører beslutningsreferat af panelets møder og offentliggør referatet på styrelsens hjemmeside. Panelets medlemmer kan kræve afvigende meninger gengivet i referatet. Udmøntningen af panelets indstillinger lægges frem på Kulturstyrelsens hjemmeside.

4 Side 4 6. Beslutningsdygtighed Panelet tilstræber enighed i sine afgørelser. Er dette ikke muligt, træffes beslutninger med almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed bortfalder det stillede forslag. Panelet er beslutningsdygtigt, når formanden samt mindst halvdelen af panelet er til stede. Formanden eller mindst to medlemmer af panelet kan beslutte at afstemninger gennemføres skriftligt. 7. Ændringer i forretningsordenen Ændring af forretningsordenen kan kun besluttes, hvis forslag om det er udsendt rettidigt af sekretariatet inden et indkaldt møde. Vedtagne ændringer af forretningsordenen træder først i kraft på næste møde efter det møde, hvor de er vedtaget. Vedtaget, dato

5 Side 5 Bilag november 2013 Introduktion til museumsområdet Dette notat giver en kortfattet introduktion til grundlæggende forhold og strukturelle udviklingstendenser på museumsområdet. Afsluttende er panelets handlemuligheder skitseret. Det er intentionen med notatet at give medlemmerne af det strategiske panel et afsæt for deres fremtidige arbejde med at identificere potentialer og udviklingsmuligheder samt definere strategier for udvikling af museumsområdet. Der henvises i teksten enkelte steder til publikationen Danske museer i tal, som Kulturstyrelsen anbefaler panelmedlemmerne at orientere sig i. Notatet er disponeret som følger 1. Museumslandskabet, museer i tal, tilskud, styring og lovgivning 2. Museernes opgaver og ansvarsområder 3. Udviklingstendenser og indsatser på museumsområdet 4. Panelets handlemuligheder Ved panelets 2. møde i oktober 2013 skal panelet tage stilling til udmøntning af den strategiske udviklingspulje. Kulturstyrelsen vil forinden levere et notat, der kan bidrage til beslutningsgrundlag for panelets prioriteringer. 1. Museumslandskabet, museer i tal, tilskud, styring og lovgivning Museumslandskabet i Danmark er mangfoldigt. Museerne har hver deres ansvarsområde eller formål, og de er finansieret på forskellig vis. Mens der i øjeblikket er 7 statslige og 100 statsanerkendte museer omfattet af museumsloven, er der 4-5 gange så mange museer, der ikke er omfattet af museumsloven eller økonomisk støttet af Kulturministeriet. Disse museers størrelse, beskaffenhed og emneområder er lige så mangfoldige som antallet. De spænder fra ganske små lokale eller interesse-baserede institutioner til J.nr.:

6 Side 6 store museer med samlinger af national og international betydning. Et antal af disse store museer har tilknytning til andre ministerier, universiteter og anden statslig virksomhed. Samlet set udfylder alle landets museer på hver deres måde en plads i det danske museumslandskab. I 2010 igangsatte Kulturministeriet en udredning af fremtidens museumslandskab. Udredningens afsæt og analyse var, at museerne er stillet over for en række betydelige udfordringer for at kunne løse deres opgaver og udfylde deres rolle i samfundet. Disse udfordringer består særligt i samfundets stigende krav til den museale indsats, teknologisk udvikling, internationalisering og den strukturelle udvikling på museumsområdet. Parallelt hermed stiller et nyt kommunalt landskab samtidig krav om organisatorisk tilpasning af museerne. Den endelige udredning om fremtidens museumslandskab anbefalede i 2011 en række tilpasninger, der fremmer den igangværende strukturelle udvikling og bidrager til fagligt og økonomisk bæredygtige instutioner. Nogle af anbefalingerne ligger til grund for den seneste lovændring i 2012, mens andre anbefalinger bliver implementeret administrativt. Lovændringerne drejer sig i hovedtræk om omlægning af tilskudsstrukturen, styrkelse af museernes forskning, øgede krav om kvalitet og professionalisering, udvikling af museernes samfundsmæssige rolle og strategisk udvikling af museumsområdet. Visse emner i den nye lov har som følge af stemmeaftalen særlig politisk bevågenhed. Det drejer sig om overflytning af forskingsmidler til Kulturministeriets Forskningsudvalg, ny tilskudsstruktur med nye minimumskrav for at modtage statsstøtte samt kriterierne for statsanerkendelse. Museerne i tal Danske museer i tal (vedlagt bilag) giver en godt indblik i en række grundlæggende faktuelle oplysninger om museernes antal, økonomi, organisering, brugere og faglige arbejde. Publikationens sammenstilling af museernes oplysninger giver et billede af museernes forskellige vilkår. Oplysningerne er baseret på tal fra 2011, hvorfor der er sket enkelte justeringer, fx i antallet af museer. Tilskudstruktur De statslige og statsanerkendte museer finansieres af kommunale tilskud, tilskud fra staten, egenindtjening (og tilskud fra fonde og foreninger). Fordelingen af tilskud fra kommune, stat samt egenindtjening i 2009 (mio. kr.):

7 Side 7 Stat Kommune Egenindtjening Statslige museer 356,8 1,4 168,1 Statsanerkendte museer 400,8 577,8 689,5 I alt 757,6 579, 2 857,6 De statsanerkendte museer vil med den nye tilskudsstruktur fra 2013 fremover modtage ét samlet årligt statsligt tilskud til driften af museet, hvilket i udgangspunktet rummer summen af museets hidtidige statslige driftstilskud efter tidligere ordninger. Det årlige statslige driftstilskud fastsættes på baggrund af den bevilling, der er afsat på finansloven til formålet. Statens grundlæggende tilskud til et statsanerkendt museum er minimum 1 mio kr. årligt. For at opnå dette skal museet oppebære et ikke-statsligt tilskud på minimum 2 mio. kr. Det er Kulturministeriets vurdering, at museerne skal sikres et driftsgrundlag på min. 3 mio. kr. årligt for at leve op til museumslovens krav om økonomisk bæredygtighed. Statslige og statsanerkendte museer har desuden indtil nu haft mulighed for at søge Kulturstyrelsens puljer til projekter med forskellige museumsfaglige formål indenfor deres primære opgavevaretagelse: forskning, formidling og samlingsvaretagelse. Publikationen Danske museer i tal giver overblik over bevillinger fra puljer. Tilsyn - stat og kommune Museumsloven er baseret på, at initiativet til at oprette og drive museer skal komme fra lokal eller ikke-statslig side. Når et museum er blevet statsanerkendt drives det (som hovedregel) i et samspil mellem stat og kommune. Bortset fra statslige museer og enkelte statsanerkendte museer (fx De Danske Konger Kronologiske Samling) modtager alle øvrige statsanerkendte museer driftstilskud fra både stat og kommune. Af de 100 statsanerkendte museer er staten offentlig hovedtilskudsyder til godt 20. Kommuner er offentlig hovedtilskudsyder til de resterende knap 80 museer. Det danske museumsvæsen er således baseret på en decentral struktur med fælles offentligt ansvar. Staten fører det faglige tilsyn med alle museer omfattet af museumsloven. Kulturministeriets departement fører tilsynet med de statslige museer under Kulturministeriet, og Kulturstyrelsen fører tilsynet med de statsanerkendte museer. Tilsynet med de statslige museer følger reglerne om styring af statslige institutioner, som omfatter rammeaftaler, årsrapporter, årlige virksomhedsmøder og ledersamtaler. Tilsynet med de statsanerkendte museer omfatter kvalitetsvurderinger og indberetning af centrale nøgletal og aktiviteter for den museale virksomhed samt virksomhedsmøder med de

8 Side 8 museer, hvor staten er hovedtilskudsyder. Herudover yder Kulturstyrelsen museumsfaglig rådgivning til det samlede museumsvæsen. Det økonomisk og administrative tilsyn med de statsanerkendte museer er delt mellem staten (Kulturstyrelsen) og kommunerne. Kulturstyrelsen fører tilsynet med de museer, hvor staten er hovedtilskudsyder. Kommunerne, hvor de er hovedtilskudsydere. Tilsynet vedrører budget, regnskab, vedtægter, bestyrelsessammensætning og virksomhedsmøder, og følger af driftstilskudsloven (Lov nr. 1531/2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet). Lovgrundlag Museumsloven fastlægger de vilkår, et museum skal opfylde for at kunne opnå statsanerkendelse og dermed modtage statsligt tilskud til driften af museet. Det er kulturministeren, der - efter faglig indstilling fra Kulturstyrelsen - kan statsanerkende museer. Det er også museumsloven, som sætter de overordnede rammer for et statsanerkendt museums arbejde. Danmark er et af de få lande, som har en museumslov, der regulerer museernes virksomhed. Den første museumslov blev vedtaget i 1958 og i december 2012 vedtog Folketinget de seneste ændringer af loven. Udover museumsloven skal de statsanerkendte museer ligeledes leve op til driftstilskudsloven, der er den daglige benævnelse for: Lov nr. 1531/2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Driftstilskudsloven beskriver formelle krav til bl.a. budget, regnskab, vedtægter og bestyrelsessammensætning i offentlige kulturinstitutioner. 2. Museernes opgaver og ansvarsområder Formålet med museumsloven er jf. 1, gennem fagligt og økonomisk bæredygtige museers virksomhed og samarbejde, at sikre kultur- og naturarv i Danmarks samt udvikle betydning af denne i samspil med verden omkring os. Lovens 2 definerer museernes overordnede opgaver: Gennem de indbyrdes forbundne opgaver: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling skal museerne i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv 1) aktualisere viden om kultur- og naturarv og gøre denne tilgængelig og vedkommende, 2) udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv for borgere og samfund samt 3) sikre kultur- og naturarv for fremtidens anvendelse.

9 Side 9 De kulturhistoriske museer skal ifølge loven samarbejde med planmyndighederne om sikring af den fysiske kulturarv i hele deres ansvarsområde. Museerne arbejder som udgangspunkt indenfor deres vedtægtsbestemte ansvarsområde. Styrkelse af museernes samfundsmæssige rolle Den seneste lovændring bærer markant præg af intentionerne om at styrke museernes udadvendte samfundsmæssige rolle gennem deres opgavevaretagelse. I lovens bemærkninger fremhæves det derfor, at den viden, som museerne tilvejebringer, i højere grad skal bidrage til at perspektivere den aktuelle samfundsudvikling og -debat, men også være med til at danne grundlag for løsning af samfundsmæssige opgaver. Som noget nyt i museumsloven, er det nu et overordnet formål, at museerne også skal udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv for borgere og samfund. Hensigten med denne formulering i loven er at styrke museernes samfundsmæssige rolle og tilskynde, at museerne i denne forbindelse også kan udvikle nye roller. Museernes viden skal både bidrage til at perspektivere den aktuelle samfundsudvikling og -debat i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv og skabe grundlag for medborgerskab for den enkelte, og samtidig bidrage som en udviklende faktor for andre samfundsmæssige opgaver i samarbejde med myndigheder, institutioner og andre relevante aktører. Det strategiske panel kommer til at spille en væsentlig rolle i bestræbelsen på at give disse intentioner i loven indhold i mere konkrete i udviklingstiltag. Ansvarsområder Hvert museum har sit respektive ansvarsområde, der er afgrænset emnemæssigt, tidsmæssigt og så vidt muligt geografisk. Kulturhistoriske museer har typisk et ansvarsområde, der følger de kommunale grænser. Alle kulturhistoriske museer beskæftiger sig med aspekter af nyere tids kulturhistorie. En del af disse museer gennemfører også arkæologiske undersøgelser og dækker i fællesskab hele landet. Kunstmuseernes ansvarsområder er baseret på kunsthistoriske emner og kunstnere. De naturhistoriske museer varierer fra brede emnemæssige ansvarsområder til fokus på lokale naturfænomener. Det er kulturministeren, der - gennem Kulturstyrelsen - godkender statsanerkendte museers ansvarsområder og ændringer heri eller oprettelse af nye ansvarsområder, med henblik på at sikre landsdækkende faglig

10 Side 10 koordinering og arbejdsdeling mellem museerne. Det samlede museumsvæsen er kendetegnet ved institutioner med hver deres nærmere bestemte geografiske, emne- eller tidsmæssigt afgrænsede ansvarsområde, der tilsammen løfter opgaven om sikring og bevaring af kultur- og naturarv. 3. Udviklingstendenser og indsatser Strukturudvikling En grundlæggende årsag til de seneste års strukturelle udvikling på museumsområdet er kommunalreformen, der har været medvirkende til, at mange museer er fusionerede. Tendensen er gået i retning af ét kulturhistiorisk museum i hver kommune, og flere kommuner har tilmed koncentreret det lokale museumsvæsen yderligere ved at sammenlægge kunst- og kulturhistoriske museer. Hvor der i januar 2006 var 140 statsanerkendte museer, er der i dag 100. Udviklingen fastholder den decentrale struktur og delingen af ansvaret mellem stat og kommune. I Udredningen om fremtidens museumslandskab blev det anbefalet at koncentrere udvalgte landsdækkende opgaver på færre museer. I forlængelse af anbefalingen er der igangsat en proces, som fører til en reduktion i antallet af museer med ansvar for bygherrefinansierede arkæologiske undersøgelser. Hidtil har 42 museer varetaget arkæologisk ansvarsområde. Med omlægningen er antallet reduceret til 32 museer der deler 27 ansvarsområder. Den fremtidige ansvarsfordeling træder i kraft 1. januar Den strukturelle ændring for de arkæologisk arbejdende museer har baggrund i en international evaluering af den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed fra Der er siden gennemført en international evaluering af af den marinarkæologiske virksomhed. På den baggrund er der aktuelt en proces i gang, hvor der overvejes en ny strukturering af denne mindre del af arkæologien. Indsatser til styrkelse af museumsområdet Siden revisonen af museumsloven i 2001 er der både fra museer, kommuner og stat gjort en stor indsats for at håndtere udfordringer på museumsområdet. Staten har med oprettelsen af Kulturarvsstyrelsen (nu Kulturstyrelsen) i 2002 arbejdet med øget koordinering mellem museer og skabt større fokus på kultur- og naturarv i samfundet, ligesom styrelsen har arbejdet for at højne museernes standard gennem rådgivning og kvalitetsvurderinger af de statsanerkendte museer. Indsatsen over for museerne er også kommet til udtryk i, at der gennem de seneste ti år er gennemført en række udredninger, analyser og undersøgelser,

11 Side 11 som på forskellig vis har haft væsentlig indflydelse på museernes opgavevaretagelse. Det drejer sig bl.a. om udredning om bevaring af kulturarven fra 2003, udredning om museernes formidling fra 2006, Kulturministeriets Forskningsstrategi fra 2008, rapport om digitalisering af kulturarven fra 2008, Kulturministeriets digitaliseringsstrategi fra 2009, den internationale evaluering af den arkæologiske virksomhed fra 2010 og Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse i selvejende kulturinstitutioner fra Kulturministeriet har især på baggrund af udredningerne om bevaring og formidling gennemført forskellige initiativer, bevaringsplanen og formidlingsplanen, hvor der har været afsat midler på finansloven over en årrække. Der kan stadig identificeres udfordringer og udviklingsmuligheder på disse områder, som i de kommende år vil være en opgave for Kulturministeriet og Kulturstyrelsen forstsat at følge op på. Det bliver en opgave for det strategiske panel at bidrage til at identificere udviklingsmulighederne og afgive indstillinger til Kulturstyrelsen om, hvordan de forskellige områder og midler dertil skal prioriteres. De tre museumsvalg skal rådgive styrelsen om den bedst mulige udmøntning af midlerne og iværksættelse af nye udviklingsinitiativer. Som eksempel på igangværende større initiativer med betydning for museernes udvikling kan nævnes: Den nationale brugerundersøgelse: I forbindelse med formidlingsplanen er der iværksat en national brugerundersøgelse, som kortlægger, hvem museerne brugere er, brugernes tilfredshed med udstillingsstedernes kerneydelser samt brugernes besøgsmønstre og læringsadfærd. Den nationale brugerundersøgelse omfatter alle statslige og statsanerkendte museer i Danmark samt en række større kunsthaller, universitetsmuseer og andre støttede udstillingssteder. Undersøgelsen finder sted i perioden Resultaterne af den nationale brugerundersøgelse præsenteres i en årlig rapport og i form af individuelle halv- og helårsrapporter til hver af de deltagende udstillingssteder. Rapporten med de nationale resultater for 2012 udkommer den 22. april 2013, og museerne fik i marts 2013 adgang til deres egne afdelingsrapporter. Seneste rapport er vedlagt som bilag.

12 Side 12 Nationalt netværk af skoletjenester: I forlængelse af indsatsområdet museer og undervisning i formidlingsplanen og regeringens folkeskolereform er der etableret et samarbejde med Undervisningsministeriet om at etablere et nationalt netværk af skoletjenester i Netværket skal understøtte samarbejde mellem museer og skoler, så museernes og andre kulturinstitutioners læringsressourcer i højere grad anvendes i skolernes undervisning. Netværket bygges op af fire til fem koordinatorer, som er geografisk spredt i landet. Skoletjenesten på Sjælland udfører arbejdet i en treårig projektperiode. De to ministerier finansierer initiativet og har ansvar for den overordnede styring. 4. Opgaver og redskaber for det strategiske panel Det strategiske panel har til opgave at identificere udviklingsmuligheder og potentialer for museumsområdet generelt samt at afgive indstilling om nationale strategier og indsatsområder i relation til Kulturstyrelsens udmøntning af tilskud til udvikling af museumsområdet. Tilskud til dette formål kan bevilges til museerne fra den strategiske udviklingspulje, der rummer 25 mio. kr. om året. Se mere om puljen nedenfor. Panelet skal, ifølge bekendtgørelsen, tage hensyn til mangfoldigheden og diversiteten blandt museerne. Nationale strategier Nationale strategier er i Udredning om fremtidens museumslandskab anbefalet som et operationelt værktøj for det samlede museumsvæsen til at fokusere og prioritere landsdækkende indsatser mere konsekvent og systematisk. De nationale strategier og de særlige indsatsområder, der kan følge heraf skal styrke kvalitet og tværgående sammenhæng i museernes opgaveløsning og indbyrdes samarbejde. Strategierne skal udspringe af museumsfaglige behov eller strategiske overvejelser, som har udviklingsperspektiver for museumsvæsenet eller kulturarven generelt. De nationale strategier kan såvel udspringe af lokale initiativer fra museer og kommuner, som de kan være statens ønske om at præge udviklingen af særlige områder i museumsvæsenet. De nationale strategier skal eksempelvis bidrage til at udvikle fælles kvalitative standarder og metoder i opgaveløsningen foretage prioriteringer af emnemæssige satsninger på landsplan initiere samarbejder, kampagner og satsninger på landsplan effektivisere samarbejde, koordinering og arbejdsdeling inddrage internationale perspektiver i det danske museumsvæsen.

13 Side 13 Som eksempel på nationale strategier og indsatsområder kan der peges på den tidligere Kulturarvsstyrelses flerårige satsning på industrisamfundets kulturarv. Det faglige fokus udsprang af museernes mangeårige puljesamarbejde om industrikultur. Med Kulturarvsstyrelsens medvirken blev det løftet til et nationalt indsatsområde, hvor industrikulturen blev kortlagt og fik fornyet fokus i offentligheden, i museernes forskning og formidling. Strategisk udviklingspulje Den nye strategiske udviklingspulje er et resultat af den seneste ændring af museumsloven. Puljen rummer årligt ca. 25 mio. kr., hvorfra der kan ydes tilskud til udvikling af museumsområdet. Puljen er tilvejebragt ved at afvikle og samle midlerne fra de tidligere muligheder for at yde tilskud efter museumslovens 16, stk. 2 og 3 dvs. rådighedssummerne og udviklingspuljen, samt eksisterende muligheder for at yde tilskud til formidling, digitalisering og bevaring efter midlertidige puljer til museumsområdet på finansloven. Af disse er der overført midler til museernes driftstilskud, da etablering af ny tilskudsstruktur har bevirket en forhøjelse betyder en statslig merudgift til drift af de statsanerkendte museer Det er hensigten, at der fra den nye pulje skal kunne ydes tilskud til innovative tiltag og initiativer til en - såvel faglig som strukturel mv. - udvikling på museumsområdet, som bidrager til kvalificering og professionalisering af museerne og deres opgavevaretagelse. Panelet kan indstille om retninger for udmøntning af udviklingspuljen, mens de tre museumsudvalg rådgiver styrelsen om den konkrete udmøntning af tilskud. Som det fremgår af loven, skal der inden for rammerne af udviklingspuljen fortsat være mulighed for at yde tilskud til erhvervelse af værker og genstande. Det er ligeledes forventningen, at der fortsat kan ydes tilskud til udvikling inden for centrale formål som formidling, digitalisering og samlingsbevaring under den nye pulje. Det strategiske panel har til opgave at indstille til Kulturstyrelsen, hvordan midlerne bedst muligt kan udmøntes, så det styrker de centrale museale opgaver, samt hvilke øvrige områder der bør styrkes med midler fra udviklingspuljen. Støtte til forskning Kulturstyrelsens hidtidige puljemidler til forskningsformål vil fra den 1. januar 2014 gradvist blive overflyttet til Kulturministeriet med henblik på, at Kulturministeriets Forskningsudvalg (KFU) fremover tager stilling og afgiver indstilling til ministeriet om tildeling af tilskud til forskning ved statsanerkendte

14 Side 14 museer. Det betyder, at museerne i en overgangsperiode kan søge puljemidler hos Kulturministeriet (KFU) og i Kulturstyrelsen til forskningsformål. Links til uddybende læsning Anbefalinger om god ledelse i selvejende kulturinstitutioner Museumslov og bekendtgørelser Udredning om fremtidens museumslandskab

15 Side november 2013 Referat fra fagsession ved Kulturstyrelsens årsmøde Under overskriften Nye dagsordener på museumsområdet blev der afholdt en session om rammer og indhold for arbejdet i det nye strategiske panel, ved Kulturstyrelsens årsmøde 10. sept. Deltagerne var en række museumsledere og repræsentanter for det strategiske panel og de tre museumsudvalg. Rammer for panelets arbejde Der blev efterspurgt en demokratisk dialog i forbindelse med arbejdet i rådgivningsstrukturen, og der blev opfordret til størst mulig åbenhed og gennemsigtighed i processerne og opfølgningen på panelets og udvalgenes arbejde. Det blev i den forbindelse understreget, at dialog med og inspiration fra den øvrige museumsverden er vigtig at opretholde. I forlængelse heraf blev det foreslået, at panelets lægger en decideret strategi for kommunikationen til og samarbejdet med museerne. Der kom også forslag om at åbne for direkte digital dialog med panelet eller give mulighed for let at kunne henvende sig til panelet. Det blev efterspurgt, hvordan man sikrer den lokalpolitiske repræsentation i panelets arbejde og sikrer at alle kommuner bliver repræsenteret. Endelig blev der opfordret til, at panelet afprøver rammerne for den nye bekendtgørelse om rådgivning for at skabe størst mulig værdi for museerne. Panelmedlemmerne har som de første i denne nye rolle mulighed for at sætte retningen for panelets arbejde. Strategiske indsatsområder Det blev drøftet, hvilke emner panelet fremover bør sætte fokus på, når det skal identificere udviklingsmuligheder og indstille forslag til strategiske indsatser for museumsområdet. Deltagernes input er nedenfor gengivet som emner, spørgsmål eller konstateringer. J.nr.:

16 Side 16 Det blev fremhævet, at panelet bør arbejde med flere nationale strategier, hvor der er plads til mangfoldighed og diversitet, fremfor for en enkelt strategi. Det blev desuden foreslået at evaluere tidligere nationale strategier. Kommunale perspektiver 1. Folkeskolereformen og udvikling af museernes samarbejde med undervisningssektoren 2. Udkantsproblematikker, som mange museer er berørt af i det daglige arbejde 3. Mange mindre museer er dybt afhængige af lokalsamfundet og samarbejdet med kommunen og oplever samtidig at være i et spændingsfelt mellem kommunale og statslige krav 4. Museerne spiller en central rolle som institutioner og har muligheder for i meget højere grad at åbne og engagere lokalsamfundet. Forskning 1. Der er grundlæggende forskel på museer og universiteter, hvorfor det bør drøftes om der skal stilles de samme krav til forskningen 2. Udvikling af forskningens infrastruktur 3. Evaluering og udvikling af forskningens betydning i museets virksomhed. Museet som institution 1. Kan der oprettes særlige rammevilkår eller udviklingsmuligheder for fusionerede museer, som har behov for en periode til at konsolidere sig 2. Det museale kernebegreb i relation til øvrige kulturinstitutioner 3. Museet som virksomhed, fx best practice, samarbejde og andre tiltag i forhold til bedst mulig udnyttelse af ressourcer / bæredygtig virksomhed 4. Kommercialisering kontra faglighed. Udvikling af samarbejde 1. med erhvervslivet 2. mellem museer og med andre institutioner. Øvrige indsatsområder 1. Udvikling af museernes rolle i samfundet som indsatsområde 2. Kulturturisme 3. Internationaliseringsstrategi med afsæt i de enkelte museer 4. Kompetenceudvikling 5. Frivillighed 6. Nye medier og brugerne

17 Side Fokus på de fem søjler, indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling.

18 Side 18 Deltagerliste møde i det strategiske panel 26. sept (Bilag 7) Panelet Flemming Just, direktør, Sydvestjyske Museer (formand) Lars Møller, kommunaldirektør, Holstebro Kommune Inger Bach, etisk direktør, DR Martin Bender, underdirektør, Wonderful Copenhagen Henriette Christiansen, direktør, Støtte- og bevillingsadministration, Egmont Fonden. Per Kristian Madsen, direktør, Nationalmuseet Karsten Ohrt, direktør, Statens Museum for Kunst Morten Meldgaard, direktør, Statens Naturhistoriske Museum Christine Buhl Andersen, formand, Organisationen Danske Museer Thomas Bloch Ravn, formand, Foreningen af Specialmuseer i Danmark Jens Olufsen, formand, Sammenslutningen af Museumsforeninger i Danmark. Sine Kildeberg, museumsdirektør, Vendsyssel Kunstmuseum, Museumsudvalget for kunsthistorie Broder Berg, museumsdirektør, Vesthimmerlands Museum, Museumsudvalget for kulturhistorie Tove Damholt, museumsdirektør, Østsjællands Museum, Museumsudvalget for naturhistorie. Ulla Schaltz, museumsdirektør, Museum Lolland Falster Jørgen Smidt-Jensen, museumsdirektør, Museum Østjylland. Mikkel Haarder, kontorchef, Center Børn og Uddannelse, KL Kirsten Drotner, Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Annegrete Larsen, kontorchef, Kontoret for Gymnasiale Uddannelser, Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser, Ministeriet for Børn og Undervisning Jens Peter Jacobsen, direktør, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Kulturstyrelsen: Poul Bache, områdedirektør Ole Winther, kontorchef Jakob Hansen, konsulent, sekretær for Strategisk panel Karen M. Olsen, konsulent, sekretær for Museumsudvalget for kunsthistorie Bobo Krabbe, konsulent, sekretær for Museumsudvalget for kulturhistorie Hans-Henrik Landert, konsulent, sekretær for Museumsudvalget for naturhistorie

19 Side 19