s. 664 Projekteringsmæssige hensyn til bevægelseshæmmede Af arkitekterne m.a.a. Erik Bahn, Hanne Rasmussen og Poul Østergaard.
|
|
- Amanda Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel fra HFB Projekteringsmæssige hensyn til bevægelseshæmmede Af arkitekterne m.a.a. Erik Bahn, Hanne Rasmussen og Poul Østergaard. At være bevægelseshæmmet er ikke en tilstand i sig selv, men noget man er eller bliver i forhold til sine fysiske omgivelser. Ordet»handicappet«betyder for mange det samme som en person, der på grund af en ulykke, sygdom eller fødselsdefekt er nødt til at tilbringe resten af sit liv i en kørestol, uden syn eller hørelse, eller er invalideret ved at mangle en eller flere dele af kroppen. Dette indtryk af bevægelseshæmmede understøttes i presse, TV, film og bøger, og betyder, at mange betragter disse mennesker med både beundring og medfølelse. Beundring, fordi den enkelte må overkomme mange vanskeligheder i det daglige liv. Tænk blot på Ironside, et fint eksempel fra en familieserie i TV, som har opbygget et uudsletteligt billede af den kørestolsbundne. Medfølelse derimod opstår, fordi mange tror, at denne person ikke kan leve et normalt liv, økonomisk og socialt. Hvordan den følelsesmæssige holdning end er, er virkeligheden den, at en kørestolsbunden person først bliver virkelig handicappet, når vedkommende skal leve i et miljø, som er indrettet for» normale«mennesker. Byer, offentlige bygninger og transportmidler samt hjemmet er udformet for befolkningen i almindelighed. Og dette betyder, at den bevægelseshæmmede har overordentlig store vanskeligheder ved at bruge offentlige bygninger og transportmidler samt størstedelen af boligmassen, fordi disse ting er udformet med henblik på det sunde og adrætte menneske. Det siges ofte, at det er meget kostbart at udforme vore omgivelser til gavn for os alle. Det er ikke sandt, for mange undersøgelser og byggeregnskaber har vist, at det ikke koster mere at planlægge korrekt fra starten. Det er ligeledes bevist, at det, der er godt indrettet for bevægelseshæmmede, også er godt for resten af befolkningen. I den forbindelse bør også nævnes, at det at blive gammel også er at blive bevægelseshæmmet. Det bør derfor på det kraftigste understreges, at de bevægelseshæmmedes problemer ikke løses ved at lave individuelle arrangementer. Derfor er der også i det nye Bygningsreglement BR 77 som trådte i kraft den 1. februar 1977, hhv. 1978, medtaget en række bestemmelser om handicap-venlige indretninger, der hidtil kun har været gældende for statslige byggerier. Disse bestemmelser er trukket ud af reglementet og gengivet i det følgende. Uddrag af Bygningsreglementet Krav at hensyn til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Stk. 1. Nedennævnte bygninger skal udover kravene i opfylde kravene i dette afsnit, der træder i kraft den 1. februar 1978: a. boligbyggeri, bortset fra enfamiliehuse, der opføres af ejeren til eget brug, b. bebyggelser, som er offentligt tilgængelige, f.eks. posthuse, biblioteker, skoler, kirker, rådhuse og sygehuse, c. kontor- og administrationsbygninger, d. erhvervslokaler, hvor handicappede har behov for at komme jævnligt, f.eks. pengeinstitutter, supermarkeder, dagligvarebutikker og hoteller, e. biografer og teatre. Stk. 2. Fra indgang (hoveddør) skal der være adgang i plan med indgangsniveau til lejemål og lign. i bygningens 1. etage (stueetage) og til eventuelle elevatorer. Adgangen kan ske ad rampe, jfr. stk. 4, såfremt særlige niveauforskelle eller lign. gør dette nødvendigt. Stk. 3. I bygninger, hvor der installeres elevator, skal mindst i elevator i hver opgang eller tilsvarende udføres som angivet i 12.4., stk. 8. Afsættes der plads til og forberedes installation af elevator, gælder kravet afsætningen og forberedelsen. Stk. 4. Ramper, hvorved forstås et køre- eller gangplan med en hældning på mere end 1:25 med vandret plan, skal udføres i overensstemmelser med følgende bestemmelser: a. ramper må ikke udføres med større hældning end 1:20. Når særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen dog tillade en hældning op til 1:12, b. ramper, der udligner en højdeforskel på mere end 0,6 m, skal mindst for hver 0,6 m stigning forsynes med repos, c. ramper og reposer skal være mindst 1,3 m brede. Reposer skal være mindst 1,3 m lange i færdselsretningen. Pladsen ovenfor og ved foden af rampen skal være mindst 1,3x1,3 m. Bredden måles mellem håndlisterne, d. ramper skal forsynes med håndlister i begge sider. Særligt brede trapper og ramper skal opdeles med håndlister med højst 2 m afstand. Stk. 5. Dørtrin i fælles adgangsveje må højst være 25 mm. Stk. 6. Håndtag, betjeningsgreb, kontakter og lign. skal placeres således, at de let kan findes og betjenes af bevægelsesog orienteringshæmmede. Stk. 7. I de bygninger, som er nævnt i stk. 1 b e, skal mindst et wc-rum i hver etage indrettes således, af det kan benyttes af personer i kørestol. Om wc-rum i beboelsesbygninger henvises til Stk. 8. Ved ombygning eller ændret anvendelse af bestående bebyggelse finder bestemmelserne i stk. 2 7 kun anvendelse, såfremt kravene efter kommunalbestyrelsens skøn kan opfyldes uden indgribende ændringer bebyggelsen. Ovennævnte erstatter og forbedrer det af ergoterapeuter kendte Cirkulære nr. 49 af , som kun var gældende for statslige bygge- og anlægsarbejder. Ved gennemgang af reglementet i øvrigt findes er række bestemmelser, som ligeledes er forbedringer for bl.a. personer med bevægelseshandicap: Adgangs- og tilkørselssarealer. Stk. 1. Fra vej til en ejendoms ubebyggede areal skal der være adgang eller tilkørsel, der i henseende til beliggenhed, retning, bredde og højde er afpasset efter bebyggelsens art. Stk. 2. Ved beboelsesbygninger bortset fra enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) samt ved de i 4.5., stk. i b e nævnte bygninger skal adgangsarealer være udformet således, at bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til indgang i bygning skal være mindst 1,3 m bredt. Niveauforskelle i adgangsarealet skal s. 664
2 Internet Artikel fra HFB udlignes med ramper, jfr. 4.5., stk. 4, og ramper skal suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Ved trinene skal der opsættes en håndliste i begge sider mindst 0,8 m over trinforkant Fælles adgangsveje. Stk. 1. Til hvert selvstændigt lejemål eller lign. skal der være adgang fra det fri, enten direkte eller ad fælles adgangsvej. Stk. 2. Gange, ramper, trapper m.m. som er fælles adgangsveje for flere lejemål og lign., skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit. Bestemmelserne er også gældende for trapper og ramper uden på bygningen. Om fælles adgangsveje uden for bygningen henvises til Stk. 3. Fælles adgangsveje skal indrettes på en sådan måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret. Ved opsætning af fælles husbrevkasseanlæg, jfr , eller andre installationer m.v. må den foreskrevne bredde ikke formindskes. Stk. 4. Fælles adgangsveje skal forsynes med lysinstallation efter DS/R Stk. 5. Gange, herunder altangange, skal have en bredde på mindst 1,3 m. Niveauforskelle på indtil 0,35 m skal udlignes med ramper. Stk. 6. Trapper skal udføres i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. trappers bredde skal være mindst 1 m, målt fra væg til håndliste eller hvor der kræves håndliste i begge sider, jfr. pkt. d målt mellem håndlisterne. I tofamiliehuse kan trappen dog udføres med en bredde på mindst 0,9 m, b. højden over trapper skal være mindst 2 m, målt over trinforkanterne, c. forholdet mellem en trappes grund og stigning skal være således, at trappen er god at gå på. Stigningen må ikke være højere end 180 mm, og grunden må ikke være mindre end 280 mm, i beboelsesbygninger dog ikke mindre end 250 mm. På krumme trapper må grunden ikke være mindre end 200 mm målt i en afstand af 350 mm fra håndlisterne, d. trapper skal forsynes med håndlister i begge sider. I beboelsesbygninger skal trapper dog kun forsynes med håndliste i begge sider, hvis de er bredere end 1 m. Stk. 8. Døre i fælles adgangsveje skal udføres i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. døre i fælles adgangsveje skal mindst være 9 M brede, jfr. DS 1028, og skal i øvrigt udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 6 om bredden på døre i flugtveje, b. døre skal placeres således, at der er mindst 0,3 m bred, fri plads ved siden af døren modsat dens hængselsside, c. glasdøre og glaspartier i døre skal udføres af splintsikkert materiale og afmærkes tydeligt eller afskærmes. Stk. 9. Håndlister skal være nemme af gribe om og holde fast i og skal anbringes i en højde af mindst 0,8 m over ramper, trinforkanter på trapper samt trappereposer Beboelseslejligheder. Stk. 1. En beboelseslejlighed skal være udformet på en sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både lejligheden som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til den tilsigtede brug. Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, af kravene er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmulighederne. Stk. 4. Beboelseslejligheder bortset fra enfamiliehuse opført af ejeren til eget brug skal indrettes i overensstemmelse med følgende bestemmelser: d. forstue og gangarealer skal være således udformede, at adgangen til lejlighedernes forskellige rum kan ske let og uhindret, e. forstue og lignende adgangsrum til beboelseslejlighed skal have en fri længde og bredde på mindst 1,3 m. Gange skal have en bredde på mindst 1,3 m, men kan dog udføres med en bredde på mindst 1 m, såfremt der ikke er døre i gangenes sider, herunder skabsdøre. f. mindst én dør i hvert rum i en beboelseslejlighed skal have en bredde på mindst 9 M, jfr. DS Det samme gælder adgangsdøre til lejligheden, samt terrasse- og altandøre Beboelsesrum og køkkener. Stk. 1. Beboelsesrum og køkkener må ikke have gulvet beliggende under det omgivende terræn. Under hensyn til særlige terrænforhold kan dette krav fraviges, hvis gulvet er beliggende over terræn langs mindst én vinduesvæg. Stk. 3. Vinduer skal være anbragt og indrettet på en sådan måde, af der bliver forsvarlig adgang til vinduespudsning. Stk. 8. Køkkener skal indrettes i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. køkkener skal forsynes med køkkenbord med arbejdsplads og vask, kogeplads og plads til anbringelse af komfur. Endvidere skal der være opbevaringsplads for køkkenredskaber, service og kolonialvarer. Ud for arbejdsplads og opbevaringsplads i køkkenet skal der være en mindste fri afstand på 1,1 m. Der skal være afsat plads til køleskab eller køle-svaleskab, der i beboelseslejligheder med 3 beboelsesrum og derover skal have et volumen på mindst 200 I. Endvidere skal der være afsat plads til opvaskemaskine og eventuelt i et andet rum til dybfryser med et volumen på mindst 100 I. Der skal udføres eller forberedes elektrisk installation til mindst 2 tilslutningssteder for større, flerfasede brugsgenstande, heraf mindst 1 tilslutningssted i køkkenet, jfr. Fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande udgivet af Danske Elværkers Forening Baderum og wc-rum. Stk. 1. I beboelseslejligheder skal mindst ét wc- og baderum være udformet og indrettet således, af der er en fri afstand på mindst 1,1 m ud for håndvask, WC, badekar og andre sanitære installationer. Kravet gælder ikke for enfamiliehuse opført af ejeren til eget brug Elevatorer. Stk. 8. Elevatorer, der skal kunne anvendes af en kørestolbunden person, skal have en elevatorstol med et mindste indvendigt mål på 1,1x1,4 m. Døråbninger skal have en fri åbning på mindst 0,8 m. Foran elevatordøren skal der være et mindst 1,3 m bredt gulvareal, som en kørestol kan vende på. Med dette nye reglement er vi kommet bestræbelserne for at gøre vore omgivelser og bygninger velegnede for flest mulige personer et skridt nærmere. Men er det nok? For projekterende arkitekter og ingeniører mener vi nej. For når projekterende i fremtiden skal kunne planlægge adgangsveje, offentlige bygninger og almindelige boliger m.m. så disse kan benyttes af flest mulige personer, må den enkelte arkitekt eller ingeniør vide mere om menneskets mål og funktionskrav (se menneskets pladsbehov side 818) samt have større kendskab til den almene anvendelighed af de materialer og komponenter, der anvendes til løsning af detaljerne. For der skal planlægges ud til mindste detalje. Der skal sættes focus på den måde, vi gør eller kan gøre tingene på. Det hjælper ikke noget, at vi placerer tingene korrekt, hvis vi vælger de forkerte ting, og omvendt hjælper det ikke noget, at vi vælger de rigtige ting, hvis vi pla- s. 665
3 Artikel fra HFB cerer dem forkert. Eller sagt på en anden måde, det hjælper ikke, at vi vælger den betjeningsrigtige el-kontakt, hvis vi bagefter placerer den, så brugeren skal ligge på maven under en sofa for at kunne benytte den. Internet anvendeligt for alle bevægelseshæmmede. Herudover må det være den enkelte planlæggers opgave i nært samarbejde med den/de enkelte brugere at finde frem til det bedste resultat. Målsætningen Vigtigheden af korrekt målsætning på projektstadiet er af stor betydning for det færdige resultats anvendelighed for bevægelseshæmmede. Men det er ikke mindre vigtigt, at dette følges op på byggepladsen med god orientering til de udførende håndværkere om grunden til, at arbejdet skal udføres nøjagtigt efter tegningerne. Dette kan belyses med et par eksempler, som vist på følgende side. Slutteligt skal det understreges, at man ikke kun ved slavisk at følge ovennævnte målsætning m.m. har sikret, at det fremtidige byggeri bliver godt og Litteraturhenvisninger Brukaran: Utgångspunkter för byggnadens utformning. Utveckling av en metod. Torja Cranberg: Statens råd för byggnadsforskning. Stockholm Boligens planløsning. Håndbok 25. Norges byggforskningsinstitutt. Oslo Axel Steinshorn: Bauen für Behinderte und Betagte. Verlagsanstalt Alexander Koch. Stuttgart SBI-anvisning 98: Boligbebyggelser for alle. Statens Byggeforskningsinstitut. Diverse pjecer fra Boligudvalget for Bevægelseshæmmede. s. 666
4 Internet Artikel fra HFB Fig. A. Fig. B. Eksempel 1 afsætning af afløb fra WC. Der skal være min. 80 cm frit areal på den ene side af et WC, for at en person kan foretage en sidelæns overflytning fra kørestol til WC-sæde (fig. A). For at ovennævnte mål skal kunne overholdes, må afsætningen af afløb i jord foretages med en nøjagtighed, som i de fleste tilfælde ikke er mulig (fig. B). Det bør derfor tilrådes, at målsætningen på tegninger udføres med en tolerance, så unøjagtigheder i afsætningen ikke får konsekvenser for de kommende brugere. Fig. C. Fig. D. Eksempel 2 problemerne med for højt bundstykke. Såfremt man vælger at anvende en standard yderdør med stålbundstykke, bør der tages hensyn til dette ved projekteringen (fig. C). Undlades denne hensyntagen, risikerer man, at håndværkerne isætter døren, som de plejer, uden tilsætning ved overkarm, og vi får alligevel et bundstykke, som er så højt, at det er til gene for personer i kørestol (fig. D). s. 667
5 Artikel fra HFB Internet Figurerne herover (i mål 1:50) angiver gennemsnitsmålene for et voksent menneske med stokke. De indtegnede bevægelseslinier viser, hvor langt forskellige bevægelser kan række alt efter den handicappedes bevægelses-kunnen. Som gennemsnitligt mål for en stående voksens øjenhøjde kan regnes 160 cm. De anførte tal er gennemsnitstal for den voksne befolkning i alle aldre af begge køn. Nedenunder gengives (i mål 1:100) for en række tilfælde nogle tilladelige minimummål, henholdsvis bekvemme normalmål. Det bemærkes at målene, som ikke er i modstrid med gældende bygningslove, tager udgangspunkt i stokkebrugeres plads-behov. Alle målangivelser er i cm. s. 668
6 Internet Artikel fra HFB Figurerne herover (i mål 1 :50) angiver gennemsnitsmålene for et voksent menneske i en kørestol. De indtegnede bevægelseslinier viser, hvor langt forskellige bevægelser kan række alt efter den handicappedes bevægelses-kunnen. Ved sammenlægning af radier kan tillige fås den omtrentlige rækkevidde for kombinerede bevægelser. Som gennemsnitligt mål for en siddende voksens øjenhøjde kan regnes 125 cm. De anførte tal er gennemsnitstal for den voksne befolkning i alle aldre af begge køn. Nedenunder gengives (i mål 1:100) for en række tilfælde nogle tilladelige minimummål, henholdsvis bekvemme normalmål. Det bemærkes at målene, som ikke er i modstrid med gældende bygningslove, tager udgangspunkt i kørestolbrugeres plads-behov. Alle målangivelser er i cm. s. 669
7 Artikel fra HFB Internet 180 baglæns vending i fortsat bevægelse: min. 130 x 170 cm. 180 baglæns vending med modsat rotation af hjulene: min. 130 x 130 cm. 90 forlæns drejning i fremadgående bevægelse: min. 140 x 170 cm. 90 forlæns drejning med et hjul stille: min. 140 x 155 cm. Mål: 1:20. s. 670
8 Internet Artikel fra HFB Hovedparten af de i dag anvendte kørestole kan anbringes på et areal, der måler 75 x 120 cm incl. plads til skonæser, som rager uden for fodhvilerne, og hænder på hjulenes håndringe. Min. vendeplads for en manuel kørestol: diameter 130 cm. Min. vendeplads for en el-kørestol: diameter 150 cm. Mål: 1:20. s. 671
Aarhus Projektnr Ref. SIE/Simon Enevoldsen Dato
1. Administrative bestemmelser xx BR15 01.01.2016 UNDERSØGES 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser BR15 01.01.2016 2.1 Generelt Beregning af bebyggelsesregulerende forhold BR15 2.1 Kapitel 2 s gyldighed
Læs mereHøringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap
Center for Byg og Bos høringspostkasse: hoeringbb@ebst.dk. Kopi til min@kemin.dk Lykke Friis, Klima- og energiminister og minister for ligestilling min@oem.dk Brian Mikkelsen, Økonomi- og erhvervsminister
Læs mereBygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)
Page 1 of 23 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 3. Bygningers indretning (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id49/0/42) 3. Bygningers indretning
Læs mereFlytteskema for klinikker i praksissektoren
Flytteskema for klinikker i praksissektoren Oplysninger om nuværende og kommende kliniks indretning og adgangsforhold for bevægelseshæmmede 1. Hvad er klinikkens navn og adresse? Ydernummer: Ydernummer:
Læs mereRegistrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme
Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Rudersdal Kommune 2014 Registrant Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen Navn Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen E-mail Registrering
Læs mereBR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede
BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede Annette Bredmose, ingeniør M.IDA, tilgængelighedskonsulent, rådgiver By, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Alborg Universitet,
Læs mereMØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe
3. Bygningsreglement 2015 (med Bygningers indretning 01.01.2016) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 3.1 Generelt 3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed 3.3 Boliger 3.4 Andre bygninger
Læs mereSpejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser
Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad
Læs mereHumlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser
Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad
Læs mereMærkeordningen God Adgang
Mærkeordningen God Adgang Kildehuset Anbefalinger vedrørende tilgængeligheden til institutionen 1 Opgavens formål Furesø Kommune har bedt God Adgang gennemgå Børnehaven Kildehuset med henblik på at afdække
Læs mereUddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.
Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og
Læs mereMærkeordningen God Adgang
Mærkeordningen God Adgang Børnehaven Røde Sol Anbefalinger vedrørende tilgængeligheden til institutionen 1 Opgavens formål Furesø Kommune har bedt God Adgang gennemgå Børnehaven Røde Sol, som p.t. er tom
Læs mere1. Parkeringspladser
Foreningshus, Broengen 2 B, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad
Læs mereKÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER
KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER Tilgængeligt byggeri - hvordan? Handicaprådets Tilgængelighedsudvalg ved Hjørring Kommune VEJLEDNING I TILGÆNGELIGHED Kære ejer/bygherre/rådgiver Du har søgt byggetilladelse eller
Læs mereHvad er tilgængelighed?
Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Lars S. Pedersen, Arkitekt MAA, Tilgængelighedsrådgiver
Læs mereStatens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.
Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design
Læs mere2.6.2. stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle.
28. juni 2007 Til: Erhvervs- og Byggestyrelsen Att. Camilla Springborg Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø cas@ebst.dk Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø tlf. 39 29 35 55 fax 39 29
Læs mereTilgængelighed en oplevelse af teori i praksis
Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis Lone Sigbrand, arkitekt maa, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk Program Tilgængelighedsbegreber Handicapgruppers
Læs mere1. Parkeringspladser
Kokkedal CafeBibliotek, Holmegårdsvej 101, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1. Parkeringspladser 1.2
Læs mere1. Parkeringspladser
Nivå Bibliotek, Nivå Center 30, 2990 Nivå 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad
Læs mere1. Parkeringspladser
Humlebæk Roklub, Havnevej 9, 3050 Humlebæk 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad
Læs mereFredensborg-Humlebæk Motor Cross Klub, Humlebækvej 64 B, 3480 Fredensborg. 1. Parkeringspladser
Fredensborg-Humlebæk Motor Cross Klub, Humlebækvej 64 B, 3480 Fredensborg 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor
Læs mere1. Parkeringspladser
Fredensborg Bibliotek, Jernbanegade 3, 1. sal, 3480 Fredensborg 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange
Læs mere1. Parkeringspladser
Teaterhuset, Kalvehaven 6, 2990 Nivå 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad ser af
Læs mereHytter og lejrpladser Tilgængelighed
Hytter og lejrpladser Tilgængelighed Skal i bygge ny hytte. Bygge om eller til. Renovere. Har i en lejrplads. Så se her, hvordan og hvor lidt der skal til for at der bliver adgang for alle. Formålet med
Læs mere2. Lovgivning Grundlaget for udbuddet er seneste bygningsreglement, der på udgivelsestidspunktet var BR15.
Notat Dato: 28-03-2019 Sagsnr.: 2016.425 Ref.: Torben Jensen Lorentzen Kontakt: tjl@ingenior-ne.dk Mobil: 4011 3555 Sag/projekt: Ombygning og renovering af Låsbyhøj. Vedr.: Tilgængelighed for alle. 1.
Læs mereTrapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning
Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2015 (BR15) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fælles adgangsveje og flugtveje 1000 mm (BR15 vejl. 3.2.2.
Læs mereVejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser
Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse
Læs mereTrapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning
Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2018 (BR18) samt Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje 1000 mm - (BR18 57 1)). Fri
Læs mereAppendix. Tilgængelighed. - i forbindelse med ombygninger
Appendix Tilgængelighed - i forbindelse med ombygninger 1 Indhold Forord...................................... 3 Indledning.................................... 4 Bygningsreglementets ombygningsbestemmelser
Læs mereLEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:
Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn
Læs mereEn række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08
Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,
Læs mereSkitseforslag. Bedre boliger. Renovering: Kastanievej 26 og 28. Tilgængelighed: Kastanievej 24 og 30. Afd. 7, Skanderborg SKITSEFORSLAG
SKITSEFORSLAG D.A.I. Brabrand, sags nr. 12135-02, AUGUST 2018 Holmstrupgårdvej 20a, 8220 Brabrand. Afd. 7, Skanderborg Tilgængelighed: Kastanievej 24 og 30 Renovering: Kastanievej 26 og 28 Skitseforslag
Læs mereTil brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. august 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af Sygehus Vestsjælland, Ringsted Sygehus. I rapporten bad jeg amtet om udtalelser og om underretning
Læs mereDen 31. januar 2005 udsendte jeg opfølgningsrapport (nr. 1) om inspektion af handicaptilgængelighed på rådhuset i Århus Kommune den 27. april 2004.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 31. januar 2005 udsendte jeg opfølgningsrapport (nr. 1) om inspektion af handicaptilgængelighed på rådhuset i Århus Kommune den 27. april 2004. Jeg har herefter modtaget breve
Læs mereDerfor henstillede jeg i den endelige rapport til at kommunen gør sin handicappolitik mere tilgængelig på hjemmesiden.
1/1 Den 24. oktober 2007 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 26. oktober 2006 af handicaptilgængeligheden på Københavns Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning
Læs mereIDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS
IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHvad må du bygge uden tilladelse?
Hvad må du bygge uden tilladelse? Hvis du skal bygge Et byggeprojekt kan enten kræve anmeldelse eller byggetilladelse og i visse tilfælde ingen af delene. I denne pjece kan du læse om, hvad du som boligejer
Læs mereTILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning
Læs mereLone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver
Fysiske rammer, plads og indretning for svært overvægtige personer 1 Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...2. Retsgrundlag mv...3. Socialcenter Brønshøj-Husum-Vanløse, Linde Allé...4. Ydelsesservice København, Ørnevej...
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Retsgrundlag mv....3 Socialcenter Brønshøj-Husum-Vanløse, Linde Allé...4 Ydelsesservice København, Ørnevej...9 Københavns Kommunes Borgerservice
Læs mereEtageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom.
Bygningsreglementet (Uddrag af kapitel 4) Trapper i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 100 cm, ved tofamiliehuse dog mindst 90 cm. Gange, reposer og ramper i fælles adgangsveje skal have
Læs mereMærkeordningen God Adgang. Institut for Menneskerettigheder
Mærkeordningen God Adgang Institut for Menneskerettigheder Frederiksberg, 07-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Krav, der forudsættes opfyldt
Læs mereNETVÆRKSMØDER 2013 KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET TIL BOLIGBYGGERI LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER
NETVÆRKSMØDER 2013 KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET TIL BOLIGBYGGERI LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU.DK Program Lovgivning og -struktur Øvrige vejledninger mm Hvad står der i BR om boligbyggeriet?
Læs mereTJEKLISTE for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri
TJEKLISTE for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri Vedtaget af Viborg Byråd den 23. april 2008 - Revideret januar 2009 Indholdsfortegnelse Indledning Udearealer
Læs mereMærkeordningen God Adgang
Mærkeordningen God Adgang Farum Vejgård Anbefalinger vedrørende tilgængeligheden til institutionen 1 Opgavens formål Furesø Kommune har bedt God Adgang gennemgå Farum Vejgård med henblik på at afdække
Læs mereTILGÆNGELIGHEDS- BESTEMMELSERNE I BR
TILGÆNGELIGHEDS- BESTEMMELSERNE I BR 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg v. Arkitekt Carsten Lykke Graversen, cag@tbst.dk Trafik- og Byggestyrelsen, Center for Byggeri Temadag Nyborg Strand 14.04.2016
Læs mereAarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning
Aarhus Brandvæsen 2014 Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning 1. Formål Denne vejledning er grundlag for administration af bygningsreglementernes bestemmelser om en bebyggelses arealer
Læs mereIntroduktion og vejledning i opbygning af Excellent ramper.
Introduktion og vejledning i opbygning af Excellent ramper. Med Excellent rampesystem er der så mange kombinationsmuligheder, at det næsten kun er fantasien, der sætter grænser. Traditionelle lige ramper,
Læs mereRETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE
RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE Aarhus Kommune september 2016 1 LOKALER I KÆLDRE Der er interesse for at omdanne lokaler i kældre i eksisterende etageejendomme til beboelse. Men hvor det ofte er praktisk
Læs mereBemærkninger vedr. ulovlig overnatning i Albertslund Kommune, jfr. budgetaftalen for 2018
Notat Bemærkninger vedr. ulovlig overnatning i Albertslund Kommune, jfr. budgetaftalen for 2018 Budgetaftalen 2018 har følgende tekst: Skærpet krav til overnatning på byggepladser og overnatning i bygninger
Læs mereBEBOELSE I KÆLDRE Aarhus Kommune januar 2019
BEBOELSE I KÆLDRE Aarhus Kommune januar 2019 LOKALER I KÆLDRE Der er interesse for at omdanne lokaler i kældre i eksisterende etageejendomme til beboelse. Men hvor det ofte er praktisk at have lokaler
Læs mereJeg modtog kommunens udtalelse i brev af 13. september 2007.
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 63 Offentligt FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 8. januar 2007 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. oktober 2006 af handicaptilgængeligheden på Københavns Rådhus.
Læs mereBygningsreglement. - Om tilgængelighedskravene OG BOLIGMINISTERIET TERIETS NYE TILLÆG
Bygningsreglement 1995 - Om tilgængelighedskravene! OPDATERET I OKTOBER OBER 2001 MED BY- OG BOLIGMINISTERIET TERIETS NYE TILLÆG 3 TIL BYGNINGSREGLEMENT 1995 Udgiver Center for Ligebehandling af Handicappede,
Læs mereStatens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk
Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Når byggeri skal gøres tilgængeligt Introduktion til tilgængelighed Nogle
Læs mereRegistrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme
Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kounale ejendoe Rudersdal Koune 2010 Registrant Navn Per Rasussen E-ail pra@rudersdal.dk Registrering udført oktober 2010 Sted Birkerød Byidte
Læs mereAd punkt 4.1 Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering
1/5 Den 22. maj 2008 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 11. marts 2008 af SvømmeCenter Falster. I rapporten bad jeg svømmecentret om udtalelser mv. vedrørende forskellige forhold. Jeg bad
Læs mereAnsøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2015. ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår.
Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2015 ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår. Ansøgningsskemaet skal udfyldes og underskrives inden det sendes til Energistyrelsen
Læs mereVejledninger Bestemmelser og anvisninger
Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,
Læs mereborgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Kommune.
5.1 Boligindretning: Fjernelse af dørtrin Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der afledte forhold
Læs mereJeg modtog med brev af 6. april 2006 kommunens udtalelse.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 21. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. I rapporten bad jeg
Læs mereAktivitetsanalyse-skema
Ophavsretten til dette materiale tilhører Specialrådgivningen Holbæk. Teksten må frit downloades til personlig brug og gengives med behørig kildeangivelse. Dog må teksten ikke gøres til genstand for selvstændig
Læs mereI det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken.
K økkenindretning A-B-C I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken. Tilberedningsplads Der skal være god bordplads til tilberedning mindst
Læs mereBeredskab Fyns adgangsforhold. Beredskab Fyn Myndigheds Afdeling. Åsumvej Odense NV Telefon , Telefax
Beredskab Fyns adgangsforhold Beredskab Fyn Myndigheds Afdeling Åsumvej 35 5240 Odense NV Telefon 6551 1800, Telefax 6591 8574 www.beredskabfyn.dk August 2017 FORMÅL Disse retningslinier er udarbejdet
Læs mereBY FOR ALLE. -Tilgængelighed i byen. Tjekliste til strande
BY FOR ALLE -Tilgængelighed i byen Tjekliste til strande - Tjekliste Tilgængelighed handler grundlæggende om tre ting - Adgang, Deltagelse og Mangfoldighed. Disse tre udtryk betyder kort sagt, at ingen
Læs mereVillaer og rækkehuse m.v.
Villaer og rækkehuse m.v. Regler for opstilling af enkeltbrevkasser Definition Som enkeltbrevkasse betragtes brevkasse til ophængning udendørs på stolpe, mur, plankeværk el.lign. Enkeltbrevkasse anvendes
Læs mereJeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Esbjerg Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser
Læs mereInspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund den 23. marts 2010
7. september 2011 Inspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund den 23. marts 2010 OPFØLGNING J.nr. 2010-0521-1601/PK3 1/12 Indholdsfortegnelse Ad 4.1 Kommunens hjemmeside... 2 Ad 4.2.1 Handicapparkering...
Læs mereOdense Brandvæsen Forebyggende Afdeling
Brandvæsenets adgangsforhold i Odense Kommune Odense Brandvæsen Forebyggende Afdeling Åsumvej 35 5240 Odense NV Telefon 6551 1800, Telefax 6591 8574 www.odense.dk/brand Juni 2013 FORMÅL Disse retningslinier
Læs mereParkeringsnorm for Sorø Kommune
Parkeringsnorm for Sorø Kommune Forord P-normen indeholder retningslinjer for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer. P-normen for Sorø Kommune er et vigtigt element til at sikre,
Læs mereTakstblad for byggesagsbehandling i Glostrup Kommune
GLOSTRUP KOMMUNE Takstblad for byggesagsbehandling i Glostrup Kommune Gyldig fra den 1. april 2014 Center for Miljø og Teknik Bygningsmyndigheden marts 2014 side 1 11 Indhold 1) Kategori 1 Simple konstruktioner...
Læs mere1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse
GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.
Læs mereBYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014
BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014 Sag: Programfase: Sagsnr.: Dispositionsfase: Bygning: Projektfase: Firma: Initialer: Udførelsesfase: Rev.: Dato: 1-års eftersyn: Indhold Forord... 4 2 Ubebyggede
Læs mereTilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen
Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2015 (BR15)
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Skabelon til høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse
Læs mere(B.1.1.2, stk. 3, nr. 1) Vedrørende zoneinddelingen henvises til lov om planlægning.
B.1.1 Beregningsregler B.1.1.1 Beregning af bebyggelsesprocent Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundens areal. B.1.1.2 Beregning af grundens areal Stk. 1. Grundens
Læs mereDomea Rødekro. afdeling 38-19
C r b im n e k r a P ia 102 attraktive og klimavenlige familieboliger med egen altan opføres i Aabenraa med unik placering tæt på havn og bymidte Domea Rødekro l afdeling 38-19 Cimbria Parken - dit nye
Læs mereBrandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner
BR18 vejledning om indplacering i Brandklasse Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner Til såvel intern som ekstern anvendelse (efter den enkelte kommunes ønske og skøn) Version 1.0, versionsdato
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med tilgængelighed som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Tilgængelighed Denne DCUM-vejledning handler om tilgængelighed på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvad tilgængelighed er, og hvad manglende tilgængelighed kan betyde. Herudover beskrives, hvilke
Læs mereBoligselskabet Midtsjælland Afd SØTORVET, Hvalsø. 47 nye lavenergiboliger i størrelsen m2 beliggende i Hvalsø.
Boligselskabet Midtsjælland Afd. 146-1 SØTORVET, Hvalsø 47 nye lavenergiboliger i størrelsen 73-108 m2 beliggende i Hvalsø. Boligselskabet Midtsjælland Afd. 146-1 SØTORVET, Hvalsø BEBYGGELSE Boligselskabet
Læs mereBBR OPMÅLINGSVEJLEDNING
BBR OPMÅLINGSVEJLEDNING Vejledningen giver overblik over, hvordan man som ejendomsejer kan undersøge, om det er de rigtige oplysninger, der er registreret på BBR-ejermeddelelsen, og hvordan eventuelle
Læs mereØstjyllands Brandvæsen 2017 Version 1.
Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Brandveje og Brandredningsarealer Indhold 1. Formål... 2 2. Lovhjemmel... 2 3. Anvendelsesområde... 2 4. Regler for arealer til redning og slukning...
Læs mereJeg modtog i den anledning brev af 12. marts 2007 med bilag fra Menighedsrådet ved Holmens Kirke. Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 23. januar 2007 afgav jeg endelig rapport vedrørende min inspektion den 26. oktober 2006 af Holmens Kirke. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. vedrørende nærmere angivne
Læs mereDanhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER
Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER PRÆSENTATION Præstøvej 65, 4700 Næstved Ejendommen Præstøvej 65 i Næstved, som oprindeligt i 1976 er bygget som hjem for nonner af Skt. Elisabeth
Læs mereFør du bygger ROSKILDE KOMMUNE
Enfamiliehuse og tilbygninger Hvis du skal opføre enfamiliehus, rækkehus eller lave en tilbygning eller udestue, er det vigtigt at få overblik over, hvornår og hvordan man bærer sig ad med at lave en ansøgning
Læs mereJeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning
Læs mereBYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014
BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014 Sag: Programfase: Sagsnr.: Dispositionsfase: Bygning: Projektfase: Firma: Initialer: Udførelsesfase: Rev.: Dato: 1-års eftersyn: Indhold Forord... 4 2 Ubebyggede
Læs merePFA Seniorboligstandard
En bolig til hele livet PFA Seniorboligstandard Seniorboligstandard PFA Seniorboligstandard l 1 PFA Seniorboligstandard l 2 Seniorboligstandard En god bolig bidrager til et godt liv En god bolig er fundamentet
Læs mereIndbyggede udv. elstik
1.11 Nyt lærred - vinduer skal kunne mørklægges Ny klimadør KT. 3740 11 Depot 12 12.98 m² Værksted BD30M 13.18 m²... 1300 BD30 800 1250 Ny loftmonteret projektor Ny åbning m. 2 nye søjler 79 Stole KT.
Læs mereVÅDRUM MEST OM FALD PÅ GULV MARTIN MORELLI
VÅDRUM MEST OM FALD PÅ GULV MARTIN MORELLI SBi 22.10.2018 2 En case: Fald på gulv Et badeværelse på 4,1m 2 Udført med forsænket bruseniche, som er afskærmet af væg / glas i alle retninger Rummet er vådrumssikret
Læs merePFA Seniorboligstandard TM
En bolig til hele livet PFA Seniorboligstandard TM Seniorboligstandard Seniorboligstandard En god bolig bidrager til et godt liv En god bolig er fundamentet for et godt liv. Det er ikke mindst tilfældet,
Læs mereMærkeordningen God Adgang. Tapeten
Mærkeordningen God Adgang Tapeten Frederiksberg, 11-02-2013 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Krav, der forudsættes opfyldt snarest 5. Krav, der i dag
Læs mereScreeningsredskabet HOUSING ENABLER
113 Screeningsredskabet HOUSING ENABLER Kortlægningsskema Dato. Navn Boligens adresse...... Identifikationskode 114 Housing Enabler BOLIGENS STANDARD (ifølge Boverket, 2008) FØLGENDE NØDVENDIGE BOLIGFUNKTIONER
Læs mereJeg modtog med brev af 17. november 2003 amtets udtalelser.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. august 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af Amtsgården i Vestsjællands Amt. I rapporten bad jeg amtet om udtalelser og om underretning
Læs mereTILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 262 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige etageboliger indledende spørgsmål Søren Ginnerup
Læs mereB. 1.1 Beregningsregler
B. 1.1 Beregningsregler B. 1.1.1 Beregning af bebyggelsesprocent MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundens
Læs mereVejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008
Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008 Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave Marts 2008
Læs mereKære Per Jensen. Er det korrekt opfattet at der kun kan være tale om særskilte boliger, såfremt disse er brandmæssigt opdelt i henhold til BR 15?
Fra: [mailto:pjen@solrod.dk] Sendt: 11. april 2017 13:36 Til: Jens Bendix Emne: VS: Diverse spørgsmål om annekser og dobbelthuse. Hej Jens Til orientering. Jeg vedhæfter lige mine oprindelige
Læs mereBilag 1. B. 1.1 Beregningsregler Beregningsregler. B Beregning af bebyggelsesprocent
B. 1.1 Beregningsregler Beregningsregler Bilag 1 B. 1.1.1 Beregning af bebyggelsesprocent Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundens areal. (B. 1.1.1, stk. 1)
Læs mere