Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier. Skoleåret
|
|
- Johan Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier Skoleåret Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar
2 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen... 8 Prøveoplæg Censor Hjælpemidler Karaktergivning
3 Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, kompetenceområder og kompetencemål samt den vejledende læseplan. Prøveforberedende undervisning på valgholdet hjemkundskab. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget medier, kompetenceområder og kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål. Kravene i faget medier, som de er beskrevet i Fælles Mål og prøvebekendtgørelsen er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøven i medier. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 3
4 Indledning Prøveforberedende undervisning i valgfaget medier. Folkeskoleloven giver mulighed for at oprette valghold i medier fra 7. klasse. Valgfaget kan efter ansøgning oprettes som 1-årigt prøvefag. I henhold til forsøgsordningen for folkeskolelens prøver ( ) kan en elev ved afslutningen af undervisningen indstille sig til prøve i valgfaget medier. Forsøgsprøven i medier er valgfri og kan gennemføres ved afslutningen af 9. klassetrin. Indstilling til prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene. Eleverne skal have fulgt undervisningen i et år eller i et sådant omfang, at kravene ved prøverne kan opfyldes. Det er skolens leder, der afgør, om kravene til prøven kan opfyldes. Skolen foretager indstillingen til prøven for de elever, der ønsker at aflægge prøve til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Undervisningen i valgfaget medier skal bygge på fagets formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og den vedtagne læseplan. I henhold til vejledningen i Fælles Mål skal undervisningen bygge videre på det grundlæggende mediearbejde, der har fundet sted i skolens øvrige fag gennem skoleforløbet. Men eleverne skal i valgfaget arbejde med mere komplicerede og omfattende opgaver inden for de to kompetenceområder. Der arbejdes med et praktisk udgangspunkt, og eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningen, der bygger på fagets indhold, og som perspektiveres i forhold til elevernes formelle og uformelle mediebrug i både fritid og skole. Generelt Prøven tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til Fælles Mål Den lærer, der er ansvarlig for undervisningen, er eksaminator ved prøven. Det er et krav, at eleven bliver gjort bekendt med de praktiske og proceduremæssige forhold vedrørende prøven, blandt andet prøvetidspunkter, frist for tilmelding og betingelser for at deltage. Endvidere skal skolens leder sørge for, at eleven bliver bekendt med regler om udeblivelse fra prøven, anvendelse af hjælpemidler, konsekvenser af at komme for sent samt klageprocedure og klagefrister. Prøven er offentlig. Skolens leder kan fravige denne bestemmelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hensynet til den enkelte elev. Det er således vigtigt, at eleverne under prøven har de optimale muligheder for at løse opgaven. 4
5 Prøveform og -forløb Prøven er en praktisk/mundtlig prøve bestående af følgende centrale elementer: A. Et lodtrækningselement, hvor eleven trækker et tema og planlægger en arbejdsproces hertil (1 time (á 60 min.) B. En arbejdsproces indeholdende op til 7 undervisningslektioner (á 45 min.) C. En overvejende praktisk del på to timer (á 60 min.), hvor alle elever arbejder med deres produkt og undervejs stilles enkelte spørgsmål i relation til den praktiske udførelse D. En mundtlig del, hvor hver elev eksamineres i 30 min. (incl. votering) Eleverne kan vælge at aflægge prøvens praktiske del (pkt. A+B+C) i grupper á 2 4. Den mundtlige del (pkt. D) er dog individuel. Under pkt. B planlægger og påbegynder eleven sit produkt med vejledning af læreren. Eleven må gerne arbejde på sit produkt i sin fritid, såfremt mulighederne herfor er til stede. Eleverne færdiggør i pkt. C et produkt på baggrund af det tema, som den enkelte har trukket (under pkt. A.) Eleven sikrer sig endvidere under pkt. C, at produktet er klargjort til fremvisning under pkt. D. Der kan maksimalt være 8 elever, som arbejder samtidig under pkt. C. Censor er til stede under både pkt. C og D. Prøveforløbet fremgår af følgende figur: Det er vigtigt at holde sig for øje, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav, som er beskrevet i Fælles Mål. Det vil sige, at eleverne skal prøves i forhold til de kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål, som er gældende for faget. Forsøgsprøven i medier er opdelt i følgende faser: 1. Tilmelding til prøven: Skolen meddeler Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, hvilke hold/elever, der ønsker at aflægge prøve. 2. Forberedelse af prøven: Læreren udarbejder prøveoplægget og skriver undervisningsbeskrivelsen. 3. Information til censor: Undervisningsbeskrivelsen, prøveoplægget og praktiske forhold ved prøveafholdelsen sendes til censor, så det er censor i hænde senest 14 kalenderdage forud for lodtrækningselementet (pkt A). 4. Prøvens start: Hver elev trækker et tema og påbegynder arbejdsprocessen (pkt. A+B). 5
6 5. Prøvens overvejende praktiske del (pkt C): Censor er til stede, mens eleverne færdiggør deres produkt. 6. Prøvens mundtlige del: Hver elev eksamineres, og der voteres afslutningsvis (pkt. D). I forbindelse med forsøgsprøven kan med fordel afsættes min. pr. elev til votering. 7. Meddelelse til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Blanket med karakterliste indberettes til ministeriet. Når prøven starter, får de elever på valgholdet, som skal til prøve, lov til at trække et tema. Eksaminanderne arbejder nu med prøvematerialet som led i deres almindelige undervisning frem mod pkt. C. Planlægningselementet i pkt A handler om, at eleverne skal brainstorme over ideer til, hvordan de vil arbejde med deres tema. De har mulighed for at sparre med andre elever og læreren. Under planlægningsdelen (pkt. A) og arbejdsprocessen (pkt B) har eleverne mulighed for lærervejledning. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper under pkt. B. Det er en god idé, at læreren registrerer, på hvilken måde eleverne, som går til prøve, arbejder og griber tingene an. Læreren kan med fordel gøre notater på et vurderingsark, der er udarbejdet til netop dette formål. Under pkt. C og D er censor til stede. Ligesom der i prøvens første timer (pkt. A og B) foregår en almindelig samtale om arbejdet, skal en sådan samtale mellem elev, lærer og evt. censor naturligt fortsætte under pkt. C. Det er vigtigt, at eleverne ikke bliver færdige med deres produkter i løbet af pkt. B, da færdiggørelsen skal finde sted i løbet af pkt. C. Under pkt. D skal eleven forklare og begrunde valg af kommunikationsform og design i produktionsforløbet og i det hele taget præsentere produktet, som knytter sig til det lodtrukne tema (under pkt. A). Eksaminator stiller uddybende spørgsmål hertil. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personlig brug i tilfælde af udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Disse notater skal opbevares i et år. Når hver elev har fået sin bedømmelse i form af en talkarakter, er prøven afsluttet. For elevens skyld kan det være fint, hvis lærer og censor mundtligt begrunder karakterfastsættelsen. Dette er dog ikke et krav. Vær opmærksom på, at der kun opereres med rene karakterer. Dette må en eventuel mundtlig begrundelse bygge på. Af hensyn til lærers og censors videre virke vil det som regel være gavnligt at sætte sig sammen og evaluere forløbet, når den sidste elev er gået. Her kan forløbet tales igennem, og erfaringer fra dagen kan være udbytterige for begge parter i fremtiden. Denne afsluttende samtale er vigtig i forhold til udvikling af undervisningen og prøven i medier. 6
7 Praktisk udførelse i grupper Eleverne har i den praktiske del (pkt. D) mulighed for at arbejde individuelt eller i grupper. Det er elevernes valg, om de ønsker at arbejde individuelt eller i grupper. Det er vigtigt, at læreren gør eleverne opmærksomme på, hvad det indebærer at gå til gruppeprøve. Selv om eleverne er vant til at arbejde sammen til daglig, er det ikke altid, det fungerer så ligetil i en prøvesituation. Samarbejdet i gruppen skal gerne fungere sådan, at gruppens medlemmer tager hensyn til og udnytter hinandens styrkesider, og at de støtter hinanden, så de i fællesskab har ansvaret for at nå deres fælles mål: At løse opgaven på allerbedste måde. Det er ikke meningen, at eleverne, når de arbejder i grupper, bare deler opgaven op i mindre delopgaver og så ellers løser hver sin del uden i øvrigt at samarbejde eller konferere undervejs. Da eleverne selv vælger, om de vil arbejde individuelt eller i grupper, kan det sagtens forekomme, at der under prøven er nogle elever, der viser individualitet, mens andre arbejder i grupper. Ved prøvens teoretiske del må de øvrige medlemmer af en evt. gruppe ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv er blevet eksamineret. Det betyder, at eleverne må forlade lokalet efter den praktiske del (pkt. C). Herefter kaldes eleverne ind enkeltvis til den mundtlige del (pkt. D). Findes der i umiddelbar tilknytning til fag- eller klasselokalet et rum, kan man bruge det som eksaminationslokale. Resten af eleverne vil så kunne opholde sig i fag- eller klasselokalet og samtidig få overstået en eventuel oprydning. Inden selve prøvedagen er det vigtigt at gennemtænke, hvordan denne praktiske prøve kombineres med individuel eksamination. 7
8 Undervisningsbeskrivelsen Undervisningsbeskrivelsen skal sammen med prøveopgaven sendes til censor, så denne modtager materialet senest 14 kalenderdage før eleverne trækker deres tema. Kopi af undervisningsbeskrivelsen skal ligeledes udleveres til eleverne, så de er bekendte med, hvilket stof, der er opgivet til prøven. En fyldestgørende og korrekt udfyldt undervisningsbeskrivelse er et særdeles væsentligt materiale, for at censor kan få indblik i, hvilket fagligt stof der har været arbejdet med i undervisningen. Desuden er den et vigtigt redskab for censor i forbindelse med vurdering af elevens præstation samt for læreren, når denne skal formulere prøveopgaver. I undervisningsbeskrivelsen eller på et medfølgende ark til censor noteres oplysninger om klasse/hold antal elever til prøven datoer for, hvilke timer i undervisningstiden der anvendes til prøveafvikling. dato og tidspunkt for den del af prøveafholdelsen, hvor censor er til stede. Umiddelbart efter censor har modtaget disse oplysninger, skal censor og lærer drøfte prøveaflæggelsen, opgaven og eventuelle tvivlsspørgsmål. Det er censor, som tager kontakt til læreren, og det er derfor hensigtsmæssigt, at læreren skriver et følgebrev med træffetid på skolen og eventuelt privat telefonnummer. Kravet til undervisningsbeskrivelsen er, at den skal indeholde oplysninger om undervisningen inden for hvert af de to kompetenceområder: Medieproduktion Medieanalyse Desuden anføres oplysninger om: Organisationsform Rammer Beskrivelsen af organisationsform skal vise, hvorledes undervisningen har været planlagt, og hvordan man har arbejdet. Har det primært været individuelt arbejde med fælles oplæg, eller har det været fælles projekter med individuelle løsninger? En beskrivelse kunne for eksempel se sådan ud: Til hvert forløb har der været et fælles inspirationsoplæg og information samt eventuelle mindre teknikkurser. Eleverne har skitseret deres ideer, eksperimenteret med forskellige programmer og platforme, afprøvet ideerne og derefter valgt fremgangsmåde. Alt efter temaet/området har eleverne arbejdet i fællesskab eller helt individuelt. Hvert område/tema har haft en fælles afslutning i form af erfaringsudveksling og fremlæggelse af produktet. Det er vigtigt at supplere undervisningsbeskrivelsen med en rammebeskrivelse for den daglige undervisning. Har det været et semesterdelt forløb med skiftende elever, har det været projektorienteret undervisning, har holdet i perioder deltaget i tværgående emner og projekter, og er der nogle fysiske eller økonomiske rammer, der har haft afgørende betydning for undervisningens gennemførelse? Elevsammensætningen og holdstørrelsen kan i særlige tilfælde være på sin plads at nævne. 8
9 Ovenstående skal ses som deleksempler på en undervisningsbeskrivelse. Der er ingen bestemt måde eller rækkefølge at skrive på, og det kan være hensigtsmæssigt at beskrive hvert fagligt område eller undervisningsperiode for sig. Det vigtigste er, at det samlet set giver et billede af, hvad undervisningen har indeholdt, og hvordan der er arbejdet. Anvendt praksis med en løbende evaluering kan ofte være en god hjælp til udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen. I den forbindelse kan det være en god ide systematisk at dokumentere de produkter, som eleverne udarbejder i løbet af skoleåret. 9
10 Prøveoplæg Temaerne skal udarbejdes af læreren, så flere af fagets områder inddrages. Der skal oprettes min. 3 temaer. Hvert tema må dog maksimalt kunne udtrækkes 3 gange. Temaerne kan evt. være undertemaer til et større fælles tema, men det er væsentligt at temaerne eller evt. undertemaerne er så brede, at eleven har mulighed for at arbejde frit indenfor det tema, som er trukket. Temaerne kan fx være Moderne skolegang, Ung i Danmark eller Forårsstemning. Lodtrækningen går ikke på demonstrering af eksakte færdigheder og teknikker, men på et tema, hvor eleven prøves i anvendelse af kompetenceområderne i en konkret sammenhæng og i evnen til kunstnerisk at formidle i henhold hertil. Eleverne må ikke have kendskab til temaerne, som indgår i lodtrækningen. Eleverne kan imidlertid have kendskab til et større tema, hvortil undertemaerne så udgør de temaer, som eleverne kan trække. Et sådant større tema kan evt. være fastlagt i fællesskab med eleverne eller på anden måde have indgået i undervisningen. Prøveoplægget skal stille krav og udfordre, og det skal give eleven mulighed for at anvende kompetencer inden for begge kompetenceområder. Censor Prøveoplægget samt en kopi af undervisningsbeskrivelsen skal sendes til censor, så materialet er vedkommende i hænde senest 14 kalenderdage før eleven trækker deres temaer. Et medfølgende brev med blandt andet kontaktoplysninger på læreren er nyttigt for censor, da det er denne, der skal tage kontakt til læreren for en drøftelse af prøvens gennemførelse, så eventuelle tvivlsspørgsmål kan være afklaret inden prøvens start. Denne drøftelse er meget værdifuld. Alle relevante forhold vedr. gennemførelsen af prøven, herunder antal af elever per prøvegang, tidsplan, m.m. vil være vigtigt at få afklaret. Det vil yderligere være oplagt, at læreren orienterer om temaernes sammenhæng med undervisningsbeskrivelsen og den daglige undervisning. Hjælpemidler Under hele prøven må eleverne medbringe og benytte alle hjælpemidler i form af internet, fagbøger, teknisk- og digitalt udstyr m.m. Eleverne kan i forbindelse med deres produkt også anvende egne medieringer af andres digitale produkter, hvilket dog skal fremgå i forbindelse med elevens redegørelse for valg af fremgangsmåde. 10
11 Karaktergivning Formålet med prøven, som er reguleret i prøvebekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget. Der prøves i elevernes kompetencer i henhold til Fælles Mål. Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen er fremragende, når Medieproduktionen fremstår gennemarbejdet og velgennemtænkt. Eleven arbejder under hele forløbet koncentreret og velovervejet med design i produktionsforløbet. Der er tydelig sammenhæng mellem prøveoplægget, elevens skitserede ide, processens faser og selve medieproduktionens udformning og budskab. Eleven udviser stor bredde i kreativitet og evne til at eksperimentere med udtryksformer. Medieproduktionen fremstår med ingen eller få uvæsentlige mangler og har et personligt udtryk, signalerer sikkerhed i udtryk og udstyrsbetjening. Eleven anvender multimodale virkemidler velovervejet. Det vurderes, at opgaven er løst på fremragende vis, og elevens teoretiske overvejelser, såvel under arbejdsprocessen som i den afsluttende formidling, leveres med overbevisning. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen er god, når Medieproduktionen fremstår velgennemtænkt og gennemarbejdet på en tilfredsstillende måde. Eleven arbejder koncentreret og overvejende sikkert med design i produktionsforløbet. Der i store træk er sammenhæng mellem prøveoplægget, processens faser og selve medieproduktionens udformning og budskab, men kortere perioder med usikkerhed kan forekomme undervejs Eleven udviser en rimelig bredde i kreativitet og evne til at eksperimentere med udtryksformer Medieproduktionen fremstår som færdigt eller stort set færdigt og signalerer et vist personligt udtryk, med nogen sikkerhed i udtryk og udstyrsbetjening. Eleven anvender udvalgte multimodale virkemidler på en god måde, men tydeligvis mangler et mere sammenhængende overblik. Det vurderes, at elevens teoretiske overvejelser såvel under arbejdsprocessen, som i den afsluttende formidling, fremstår tøvende og til dels ustruktureret. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen er tilstrækkelig, når: Medieproduktionen fremstår sammenhængende og perspektiveret på en netop acceptabel måde. Eleven arbejder til dels usystematisk og noget usikkert med designet i produktionsforløbet. Der er delvis sammenhæng mellem prøveoplægget, processens faser og selve medieproduktionens udformning og budskab. Eleven udviser få eksempler på kreativitet og evne til at eksperimentere med udtryksformer. 11
12 Medieproduktionen fremstår færdig eller delvist færdig men med ringe indhold, udtryk og udstyrsbetjening. Eleven kender til udvalgte multimodale virkemidler, men mangler tydeligvis et mere sammenhængende overblik. Det vurderes, at elevens teoretiske overvejelser gennem det samlede forløb er meget begrænsede. 12
Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret
Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst Skoleåret 2017-18 1 2 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2017 Indhold Formål med vejledningen... 4 Prøvegrundlag...
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse
Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16
Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget håndværk og design
Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016
Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget sløjd
Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen
Læs mereVejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design klasse
Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design 7.-9. klasse 1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet September 2018 Indhold Formål med vejledningen... 3 Prøvegrundlag... 3 Prøveforberedende
Læs mereVejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design klasse
Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design 8.-9. klasse 1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2018 Indhold Formål med vejledningen... 3 Prøvegrundlag... 3 Prøveforberedende
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget håndarbejde
Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen
Læs mereVejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab
Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Generelt 7 Prøveform
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereGenerelle prøvebestemmelser. April 2013.
Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget madkundskab
Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSH Januar 2017
Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/05/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social-
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereRamme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet
Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016
Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse
Læs mereGenerelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser
Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016
Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereRamme for prøve i grundfagene
Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs merePrøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering
Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...
Læs mereAfsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat
Læs mereRamme for prøve i områdefag PAU
Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne
Læs merePrøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag
August 2016 Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag Prøvens lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelsen om den pædagogiske assistentuddannelse
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSH August 2018
Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social- og sundhedshjælperuddannelsen. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
Læs merePrøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering
Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Læs mereElever, der går på Peterskolen, skal efter 9. kl. gå til Folkeskolens prøver i både de bundne prøver og prøver i udtræk. Det er obligatorisk.
Folkeskolens prøver FP9 Orientering til Peterskolens elever/forældre om regler ved Folkeskolens prøver 9. klasse, kaldet FP9 på Peterskolen maj/juni 2018 Obligatoriske prøver Elever, der går på Peterskolen,
Læs mereRamme for afsluttende prøve PAU August 2017
Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1638 af 15/12/2016 bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
Læs merePrøvevejledning til afsluttende prøve
Prøvevejledning til afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs merePrøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.
Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.
Læs mereRamme for prøve i grundfagene
Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse
Læs mereKonference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen
Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSA August 2018
Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 755 af 08/06/2018 bekendtgørelse om social- og sundhedsassistentuddannelsen. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
Læs merePrøvebestemmelser Grundfagsprøver
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-
Læs mereRamme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 298 af 24/03/2015 bekendtgørelse
Læs mereRamme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent
Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010
Læs mereLærervejledning Prøver og standpunktsbedømmelser for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Lærervejledning Prøver og standpunktsbedømmelser for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 1 Afgivelse af standpunktsbedømmelse Den fagansvarlige underviser afleverer et underskrevet bedømmelsesark med
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016
Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse
Læs mereAfsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.
Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016) (hovedbekendtgørelsen)
Læs mereAfsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse
Læs mereRamme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018
Ramme for grundforløbsprøve GF2 PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 286 af 18/04/2018 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 448 af 07/05/2018
Læs merePrøvevejledning. Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:
Dato: 15.01.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016) (hovedbekendtgørelsen)
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereRamme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs merePrøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)
Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens
Læs mereRamme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper
Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse
Læs mereRamme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016
Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015
Læs mereGrundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2
Juli 2016 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse
Læs mereRamme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper
Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.
Læs merePrøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:
Dato: 04-05.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016)
Læs mereRamme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse
Læs mereGenerel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse
Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Case-eksamen:... 2 Øvrige prøver:... 2 Mundtlig prøve:... 2 Skriftlig prøve:... 3 Praktisk prøve... 4 Generelle regler:... 4 Censorer:...
Læs mereRamme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent
Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Bek. 620 af 22/06/2005 Bekendtgørelse om
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret 2015-16
Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne
Læs mereRamme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016
Ramme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015
Læs mereRamme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017
Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
Læs merePrøvevejledning til den afsluttende prøve
Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE
Læs mereGrundfagsprøve i Dansk C-niveau
Grundfagsprøve i Dansk C-niveau Pædagogisk assistent Formål Prøven har til formål at give mulighed for at dokumentere og vurdere elevens tilegnelse af de faglige mål, som er fastsat for grundfaget. Prøvens
Læs merePrøvevejledning. Grundfagsprøve i engelsk på F-, D- og C-niveau GF1 og GF1 EUX
Dato: 27.10.2016 Prøvevejledning Grundfagsprøve i engelsk på F-, D- og C-niveau GF1 og GF1 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i
Læs mereGrundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2
Grundfagsprøve i naturfag E-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse om prøver
Læs merePrøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen Januar 2017 1 Regler for fagprøve på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Indholdsfortegnelse
Læs merePrøvevejledning. Grundfagsprøve i Engelsk i D- og C-niveau. Social- og sundhedsassistentuddannelsen gældende for optagene til og med 1903.
Dato: 07.10.2019 (revideret) Prøvevejledning Grundfagsprøve i Engelsk i D- og C-niveau Social- og sundhedsassistentuddannelsen gældende for optagene til og med 1903. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C
PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...
Læs merePrøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering
Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C
PRØVEVEJLEDNING Samfundsfag niveau C Gældende for hold med start efter 1. august 2016 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3 Vejledning... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereAfsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen 14. november 2014 Prøven afvikles -i henhold til gældende bekendtgørelse for social- og sundhedshjælperuddannelsen BEK nr. 816 af 20/07/2012 Social-
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for
Læs merePrøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen Januar 2017 1 Regler for fagprøve på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Indholdsfortegnelse
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR
Læs mereFørste del af Grundforløbet
Dato: 18.10.2016 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk F,- E-, D- og C-niveau Første del af Grundforløbet Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om prøver og
Læs mereGrundfagsprøve i Dansk D-niveau
Oprettet april 2018 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010
Læs mereGrundfagsprøve i Dansk D-niveau
Oprettet april 2018 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010
Læs mereAfsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed
Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014
Læs mereVejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse
Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi - 10. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2018 Ændringer i prøvevejledningen fysik/kemi FP10 Der er ingen ændringer i dette skoleårs prøvevejledning.
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereAfsluttende prøve. Den pædagogiske Assistentuddannelse
Afsluttende prøve Den pædagogiske Assistentuddannelse Formål med prøven -i henhold til gældende bekendtgørelse for Den Pædagogiske Assistentuddannelse. JF BEK. Nr. 565 af 19/06/2008 Social- og sundhedsuddannelsen
Læs mereRamme for prøve i grundfag August 2015
Ramme for prøve i grundfag August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1009 af 22/09/2014 bekendtgørelse om grundfag,
Læs merePrøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs merePrøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA
Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA Det uddannelsesspecifikke fag Maj 2017 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen
Udkast til bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen I medfør af 5, stk. 6, 3. pkt., 11 a, stk. 6, og 56, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017,
Læs merePrøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:
Dato: 30.03.2016 Redigeret d. 13.03.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk C-niveau Pædagogisk assistentuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereObligatoriske valgfag: 7. klasse /20
Obligatoriske valgfag: 7. klasse - 2019/20 Håndværk/Design I løbet af de to år du har valgfaget håndværk/design, kommer du til at arbejde i både træ- og tekstilværkstedet og måske i Science Lab. Nogle
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017
Læs mere