Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
|
|
- Jonathan Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1
2 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister... 4 Prøveoplæg... 5 Trækning og forberedelse... 5 Lokaler og prøveplan... 6 Forløb af prøven... 6 Eksempel på forløb af en prøvedag... 6 Portfolioen... 8 Bedømmelse af elevernes præstationer... 8 Generelt om prøverne
3 Indledning Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe vilkårene for den fællesfaglige naturfagsprøve på Brønshøj Skole i juni Det præciseres, hvad eleverne prøves i, hvordan prøven forløber, og hvordan der skal bedømmes ved prøven. Generelt Til den fællesfaglige naturfagsprøve prøves eleverne i naturfagene biologi, geografi og fysik/kemi, hvor fagene er ligestillede, omend de har forskellige timetal. Alle tre naturfag er både praktiske og teoretiske fag. Undervisningen i naturfagene skal leve op til de enkelte fags trin- og slutmål, sådan som det er beskrevet i Fælles Mål Prøven skal give eleverne en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har tilegnet sig de kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der er opstillet som mål for undervisningen i de tre naturfag. Prøven er derfor både praktisk og mundtlig. Eleverne skal prøves i deres viden om og indsigt i forhold, der vedrører alle tre naturfags faglighed (biologiske, geografiske, fysiske og/eller kemiske forhold), i anvendelse af fagenes terminologi, i at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af naturfagligt praktisk arbejde og i at kunne perspektivere det naturfaglige. Prøveoplægget, som eleven trækker, skal være udformet så bredt, at alle tre naturfags faglighed kan komme i spil. Der prøves i: Viden om og indsigt i naturfaglige forhold (dvs. biologiske, geografiske, fysiske og/eller kemiske forhold) der lægges vægt på forståelse af naturfaglige sammenhænge samt perspektivering. At anvende naturfaglig terminologi. At vise og drage konklusioner af naturfagligt praktisk arbejde enten udført på stedet, dokumenteret udført i de 24 timers forberedelsestid og/eller i undervisningen eller via skitsering af forsøg m.m., der ikke kan opstilles i skolen. At anvende relevant teoretisk stof i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktisk arbejde. At redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde. At vælge og anvende relevant udstyr, hjælpemidler og eventuelt sikkerhedsudstyr. At redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed, hvor det er relevant. Undervisningen der danner baggrund for prøven Eleverne bliver gennem 8. og 9. klasse undervist i en række fælles naturfagsforløb bygget op om emner, der favner de fællesnaturfaglige trinmål fra Fælles Mål 2009 samt trinmål, der er fælles for kun to af naturfagene og trinmål fra de enkelte naturfag. De fællesnaturfaglige trinmål, som refererer til hvert af 3
4 de tre naturfags slutmål, udgør således grundlaget for de 9 fællesnaturfaglige forløb, eleverne vil blive undervist i i løbet af den 2- årige forsøgsperiode. De fællesnaturfaglige forløb er kendetegnet af at indeholde stofområder inden for både biologi, geografi og fysik/kemis trin- og slutmål. Naturfagsundervisningen på 8. og 9. klassetrin er grundlaget for den fælles naturfagsprøve. Undervisningen bygges op af 4-5 tværnaturfaglige forløb pr. skoleår og suppleres af enkelt- eller dobbeltnaturfaglige forløb indimellem. Hvert tværnaturfagligt forløb har varet ca naturfagslektioner. Det naturfagligt praktiske arbejde Vi definer det praktiske arbejde i naturfagsprøven bredt i overensstemmelse med den brede forståelse af det praktiske arbejde, vi har i naturfagsundervisningen, der ligger forud for prøven. I naturfagsundervisningen forstår vi praktisk arbejde som læringsaktiviteter med elementer af observation, beskrivelse, klassifikation, opøvning af manuelle færdigheder, databehandling, sikkerhed, vurdering af usikkerhed og hensigtsmæssighed samt generalisering mellem praksis og teori. Det praktiske arbejde i naturfagsprøven kan fx være: Opstilling og gennemførelse af konkrete forsøg og eksperimenter. Opstillinger af og forslag til konkrete forsøg, eksperimenter og undersøgelser men uden selve gennemførelsen nødvendigvis finder sted under prøven. Præsentation af undersøgelser, forsøg og eksperimenter, der ikke kan gennemføres i skolen. Demonstration og afprøvning af konkrete modeller, der enten kan være udarbejdet i undervisningen eller være én af skolens modeller. Præsentation af forsøg og eksperimenter gennemført i undervisningen præsentationen gennemføres på baggrund af den dokumentation i form af tegninger, grafiske afbildninger, digitale fotos m.m. Præsentation af indsamlet materiale. Opgivelseslister For hvert af de 9 fællesnaturfaglige forløb udarbejdes en opgivelsesliste. Opgivelseslisten indeholder informationer, der beskriver hvert fællesnaturfagligt forløb inden for kategorierne: Periode (hvor undervisningen fandt sted). Samlet naturfagslektionsvarighed (med angivelse af hvor mange lektioner med henholdsvis fysik/kemivinkel, geografivinkel og biologivinkel). Praktiske aktiviteter (som har indgået i undervisningen). 4
5 Centrale spørgsmål undervisningen har haft som mål, at eleverne via undervisningen skulle danne svar på. Centrale fagbegreber både fælles for alle tre fag og yderligere for hvert af de tre fag. Materialer. Portfolioprodukter. Opgivelseslisten udleveres til eleverne og sendes også til censor(er) inden prøven. Prøveoplæg Prøveoplæggene, som eleverne trækker lod om, knytter an til opgivelserne, der således både rummer stof i forhold til trinmål, der er fælles for alle tre fag, for to af fagene og for de enkelte fag. På den måde prøves eleverne i de tre fags slutmål. Prøveoplægget lægger op til, at eleven får mulighed for at demonstrere kundskaber og færdigheder i at belyse en naturfaglig problemstilling både med et naturfagligt helhedssyn og med de enkelte naturfags optikker. Prøveoplæggene lægger op til, at eleven både giver en mundtlig og en praktisk behandling af oplægget. Der skal være et antal prøveoplæg, der gør, at selv den sidste elev kan trække lod blandt mindst 4 prøveoplæg. Hvert prøveoplæg kan bruges 2 gange i løbet af prøven for den enkelte klasse. Prøveoplægget består af en overskrift og et antal punkter formuleret som åbne spørgsmål med hvad, hvor, hvilke, hvordan og hvorfor som begyndelse. I prøveoplægget præciseres det, at eleven skal besvare oplæggets spørgsmål både mundtligt og praktisk, at besvarelsen skal have med både biologi, geografi og fysik/kemi at gøre, at eleven skal relatere sin behandling af emnet til det, han/hun har arbejdet med i undervisningen, at eleven har 15 minutter til at fremlægge besvarelsen, og at lærere og censor(er) kan stille spørgsmål undervejs. Prøveoplægget indeholder endvidere fysiske ting som vandprøver, jordprøver, fødevarer, husholdningsaffald og andre effekter, ligesom der kan indgå artikler, reklamer eller andre tekstformer. De fysiske effekter i prøveoplægget tjener som igangsættere, inspiration eller ledetråde. I visse prøveoplæg er spørgsmålene formuleret i forhold til de fysiske effekter i andre tilfælde er de ikke. I alle tilfælde skal eleverne anvende eller forholde sig til de fysiske effekter i deres besvarelse af prøveoplægget. Trækning og forberedelse Eleverne trækker et prøveoplæg alene eller i forberedelsesgrupper à 2 elever og har derefter 24 timer til at forberede sig. Eleverne må i forberedelsen benytte sig af alle hjælpemidler. 5
6 Lokaler og prøveplan Fysik/kemilokalet er til rådighed til forberedelsen. Lokalet vil være tilgængeligt for elevens forberedelse i 6 timer på forberedelsesdagen (dag 1). Prøverne finder sted skiftevis i natur/teknik- og biologi/geografilokalet. Hvis elevens praktiske udførelse af prøven kræver fx gas og derfor særlige sikkerhedsforanstaltninger, tages der højde for det i prøveplanen. Eleverne arbejder i fysik/kemilokalet og transporterer deres opstillinger til prøvelokalet ved afslutning af faglokaletiden (dvs. efter de 6 timer) på dag 1. Forløb af prøven På prøvedagen får eleven adgang til sin opstilling 30 minutter før selve prøven. Prøven finder sted i det lokale, hvor elevens opstilling befinder sig lærere og censor(er) bevæger sig rundt fra elev/opstilling til elev/opstilling. Elevens oplæg skal vare 15 minutter og både indeholde en dispostion for prøven, som præsenteres ved oplæggets start, den mundtlige og den praktiske besvarelse af prøveoplægget. Inklusive dialog med lærere og censor(er) prøves eleven i ca. 20 minutter. Lærere og censor(er) kan stille spørgsmål undervejs i elevens 15- minutters oplæg, men skal i udgangspunkt lade eleven disponere over de 15 minutter og derefter stille spørgsmål og/eller samtale med eleven medmindre andet taler for, at formen er mere dialogisk (fx en elevs udtalte nervøsitet). Den totale tid inklusiv votering og faglokaleskift er 30 minutter pr. elev. Eksempel på forløb af en prøvedag I eksemplet tages der udgangspunkt i en klasse med 22 elever. Prøven er organiseret således, at lærere og censor skifter mellem to faglokaler efter hver prøvning, og prøven varer i alt 3 dage. Dag 1: 11 elever møder ind kl og trækker et prøveoplæg. Af prøveplanen fremgår det, hvilket lokale eleven skal prøves i, ½ i hvert faglokale. Fysik/kemi- lokalet står til elevens rådighed i 6 timer, hvorefter det låses af. En af skolens fysik/kemilærere, som ikke er elevens lærer, er til stede i fysik/kemi- lokalet for at føre tilsyn med sikkerhed og materialer. 6
7 Dag 2: 11 elever møder ind kl og trækker et prøveoplæg. Af prøveplanen fremgår det, hvilket lokale eleven skal prøves i, ½ i hvert faglokale. Fysik/kemi- lokalet står til elevens rådighed i 6 timer, hvorefter det låses af. En af skolens fysik/kemilærere, som ikke er elevens lærer, er til stede i fysik/kemi- lokalet for at føre tilsyn med sikkerhed og materialer. Samtidigt forløber prøven efter følgende skema: Elev Lokale Adgang til lokale kl. Prøves i tidsrummet Votering + lokaleskift 1 B/G N/T B/G N/T B/G N/T Frokost 7 B/G N/T B/G N/T B/G Dag 3: Elev Lokale Adgang til lokale kl. Prøves i tidsrummet Votering + lokaleskift 12 B/G N/T B/G N/T B/G N/T Frokost 18 B/G N/T B/G N/T B/G
8 Portfolioen I forbindelse med undervisningen i de to år ( klasse) har hver elev udarbejdet en portfolio indeholdende noter, rapporter, logbøger, evalueringer og udvalgte forsøg. Portfolioen indgår som et formativt evalueringsredskab i det 2- årige forløb. Portfolioen består fysisk af en mappe med faneblade. For hvert af de fællesnaturfaglige forløb, eleverne kommer igennem lægges dokumentation i analog, digital eller fysisk form i portfolioen, der primært tjener som elevens refleksions- og hukommelsesredskab. Portfolioen hænger sammen med opgivelsen til prøven på den måde, at den indeholder noget fra hvert af de opgivne fællesnaturfaglige områder, og at hver elev udarbejder en portfolio er med til at sikre, at hver elev har noget at støtte sig til prøveforberedelsens 24 timer og kan således indgå i elevens forberedelse til prøven. Bedømmelse af elevernes præstationer Jf. beskrivelsen af hvad eleverne prøves i, bedømmes elevernes præstationer ud fra, om de: Viser viden om og indsigt i naturfaglige forhold (dvs. biologiske, geografiske, fysiske og/eller kemiske forhold) der lægges vægt på forståelse af naturfaglige sammenhænge samt perspektivering Anvender naturfaglig terminologi Viser og drager konklusioner af naturfagligt praktisk arbejde enten udført på stedet, dokumenteret udført i de 24 timers forberedelsestid og/eller i undervisningen eller via skitsering af forsøg m.m., der ikke kan opstilles i skolen. Anvender relevant teoretisk stof i forhold til opgaven og viser at forstå sammenhænge mellem teori og praktisk arbejde. Redegør for og begrunder valg af praktisk arbejde. Vælger og anvender relevant udstyr, hjælpemidler og sikkerhedsudstyr. Redegør for overvejelser om risiko og sikkerhed, hvor det er relevant. 8
9 Vejledende karakterbeskrivelse Det, vi kigger efter i løbet af prøven og derefter bedømmer efter, er skitseret i nedenstående skema: Karakter Graden af sikkerhed i anvendelse, viden om og indsigt i samt fejl og/eller Eleven viser viden om og indsigt i naturfaglige forhold i relation til prøveoplægget, og eleven udviser forståelse af naturfaglige sammenhænge samt evne til at perspektivere Eleven viser anvendelse af naturfaglig terminologi Eleven viser og drager konklusioner af naturfagligt praktisk arbejde (jf. beskrivelsen på s. 4) Eleven viser anvendelse af relevant teoretisk stof i forhold til prøveoplægget og viser forståelse for sammenhængen mellem det teoretiske og det naturfagligt praktiske arbejde Eleven redegør for og begrunder det naturfagligt praktiske arbejde, han/hun har valgt Eleven viser, at han/hun kan vælge relevant udstyr, hjælpemidler og eventuelt sikkerhedsudstyr Eleven viser praksis og indsigt i risiko- og sikkerhedsforhold, hvor det er relevant samt redegør for sine overvejelser om dette, hvor det er relevant Opsamlende for elevens præstation Generelt om prøverne Viser sikkerhed i og høj grad af viden om og indsigt i Elevens præstation er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller Viser med en del fejl og/eller Elevens præstation er præget af overblik og sikkerhed med en del fejl og/eller Viser usik- kerhed i og med udtalte fejl og/eller Elevens præstation er præget af usikkerhed med udtalte fejl og/eller Inden prøven skal eleverne orienteres om prøvekravene, vurderingskriterierne og om, hvordan prøven foregår. Hver elev skal have mindst fire prøveoplæg at vælge imellem. Prøveoplægget skal være ukendt for eleverne. Prøveoplægget skal være så bredt formuleret/sammensat, så eleverne prøves i naturfagene og ikke i specialviden inden for et snævert område. Prøveoplæggene skal samlet dække hele det opgivne stof (jf. opgivelseslisterne). 9
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereGenerel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs merePrøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland
Prøven i Fysik/kemi CFU Sjælland Dagens program Fælles Mål Løbende evaluering i fysik/kemi Perspektivering Praktisk arbejde i fysik/kemi Prøvebekendtgørelsen Video prøven, et eksempel til diskusion Hvad
Læs mereMine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016
Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund
Læs mereEvaluering af fællesfaglig undervisning
Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mereKlare MÅL. Fysik F/E
Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs merePrøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent
Prøvebeskrivelse Grundfagsprøve i naturfag niveau E GF2 SOSU hjælper og assistent Beskrivelse af prøven Prøveform 2: Den afsluttende prøve i naturfag er en 24-timers prøve. En arbejdsdag før prøven trækkes
Læs mereInnovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen
J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs mereFælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte
Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mereVejledende karakterbeskrivelser for matematik
Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereVejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse
Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi - 10. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2018 Ændringer i prøvevejledningen fysik/kemi FP10 Der er ingen ændringer i dette skoleårs prøvevejledning.
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereHåndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B
Side 1 af 5 Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B Forløb, indhold, krav og gode råd Forløbet i prøveform B 1. Overblik over årets opgivelser i klassen 2. Udarbejdelse af fordybelsesområder
Læs mereThyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag
Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereSkabelon til prøveformen Mundtlig prøve
Skabelon til prøveformen Mundtlig prøve Skabelon: Mundtlig prøve Information og vejledning om prøveformen til udviklerne En mundtlig prøve er en prøveform, hvor deltageren får udleveret en opgave. Opgaven
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i geografi
Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...
Læs merePrøvebestemmelser Grundfagsprøver
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2007 v/fagkonsulent Palle Hansen Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorindberetninger fra 11 censorer, der har medvirket ved prøver på 29
Læs mereRÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016
1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Mål og krav 5 Indhold 6 Opgavetyper 9 Vurdering af besvarelserne 10 Bekendtgørelse
Læs merePrøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)
Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens
Læs mereVejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test December 2015 1 Indhold Indledning 3 Signalement 3 Prøveforløbet
Læs mereAfsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat
Læs mere[AMU nr. + titel + dato]:
[AMU nr. + titel + dato]: Prøveskabelon til Mundtlig prøve med udgangspunkt i case 0. Faktaoplysninger 1. Prøveform Mundtlig prøve med udgangspunkt i case 2. Arbejdsmarkedsuddannelsens nr.: xxxxx 3. Arbejdsmarkedsuddannelsens
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs merePrøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA
Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA Det uddannelsesspecifikke fag Maj 2017 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs merePrøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mere7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse
7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og
Læs mereElevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område
Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereVejledning til den skriftlige prøve i geografi
Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereNyt om naturfag (UVM)
Nyt om naturfag (UVM) OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM SØRENSEN 1 Hvad rør sig Naturvidenskabsstrategi Fælles
Læs merePrøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev
Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der, ud fra temaer og emner fra undervisningen på Grundforløbet, tager udgangspunkt
Læs merePrøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år
Prøverne i naturfagene maj 2015 - og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige
Læs mereHåndbog til synopseprøven i dansk
Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereAfsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed
Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014
Læs merePrøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev
Prøvevejledning for afsluttende prøve Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet,
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Vurdér naturfaglig kompetence Det har vi lovet... Prøv kræfter med at vurdere elevernes naturfaglige kompetence, inden du skal bedømme eleverne til den fælles naturfagsprøve til sommer. Afprøv et vurderingsskema
Læs merePrøven i faget idræt
Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven
Læs mereSamarbejde og kommunikation
Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig
Læs mereKøreplan AT-Årsprøve 2018
Køreplan AT-Årsprøve 2018 Kære elev i 2g. AT-Årsprøve er en forsmag pa næste a rs AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig a rsprøve i AT. Pa de næste sider fa r du den nødvendige
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C
PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg
Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA Online Elev og censor SOSU Esbjerg Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra onlineundervisningen
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev
rev september 2019 /AHI Prøvevejledning for grundforløbsprøven på GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet Formål:
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Rev. februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER
Læs mereRetningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse
Læs mereElever, der går på Peterskolen, skal efter 9. kl. gå til Folkeskolens prøver i både de bundne prøver og prøver i udtræk. Det er obligatorisk.
Folkeskolens prøver FP9 Orientering til Peterskolens elever/forældre om regler ved Folkeskolens prøver 9. klasse, kaldet FP9 på Peterskolen maj/juni 2018 Obligatoriske prøver Elever, der går på Peterskolen,
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereKlare MÅL. Matematik F/E
Klare MÅL Matematik F/E 2 Mål for undervisningen Niveau F 1. Eleven kan foretage matematisk modellering til løsning af praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund 2. Eleven kan genkende matematikken
Læs mere