Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde
|
|
- Børge Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014
2 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen 9 Opgaveformulering 11 Hjælpemidler 12 Afgangsprøven i håndarbejde 15 Fremtiden 16 Bekendtgørelse Side 2 af 17
3 Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, slutmål og den vejledende læseplan. Prøveforberedende undervisning på valgholdet hjemkundskab. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget håndarbejde, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og trin- og slutmål. Kravene i faget håndarbejde, som de er beskrevet i Fælles Mål 2009 og prøvebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 918 af 13. juli 2010) er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøven i håndarbejde. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test Side 3 af 17
4 Indledning Prøveforberedende undervisning på valgholdet håndarbejde. Folkeskoleloven giver mulighed for at oprette valghold i håndarbejde efter 7. klasse. I henhold til folkeskolelovens 14, stk. 3, kan en elev ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens afgangsprøver i valgfagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i disse fag kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at kravene ved prøverne kan opfyldes. Undervisningen på valgholdet skal leve op til fagets formål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og den vedtagne læseplan. I den vejledende læseplan, som kan læses i Fælles Mål Håndarbejde, faghæfte nr. 9, står, at undervisningen skal bygge på det obligatoriske forløb og være en fortsat og mere dybtgående beskæftigelse med den tekstile designproces, tekstile udtryksformer og emner. Den tekstile designproces er altså grundlaget for undervisningen og indeholder også kulturhistorie, samfundsmæssige og kulturelle forhold samt tekstiler som kommunikationsmiddel. Det er altså givet, at eleverne skal kende og bruge den tekstile designproces med hensyn til både teori og praksis. Derfor skal valgfagsundervisningen tilrettelægges i samarbejde med eleverne, så der både er bredde og dybde i indholdet og i arbejdet. Når man arbejder med den tekstile designproces, er det vigtigt at komme hele processen igennem, men de enkelte dele kan vægtes forskelligt efter det valgte emne. Det giver dybden i arbejdet. Valg af emner inden for eksempelvis beklædning og brugstekstiler, billeder og skulpturer samt rum og scenografi giver bredden i undervisningen. Side 4 af 17
5 Indstilling til prøven Eleverne har mulighed for at indstille sig til prøven i håndarbejde i slutningen af 8. klasse eller senere, afhængig af hvornår eleven har afsluttet undervisningen i faget. Undervisningens indhold skal leve op til prøvekravene, hvilket vil sige, at undervisningen lever op til Fælles Mål for hånd arbejde som valgfag, og den af kommunalbestyrelsen vedtagne læseplan. Prøven er valgfri, og afgørelse om indstilling til prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene. Skolen foretager indstillingen til prøven for det hold, som ønsker at gå op, jævnfør Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tidsfrister for tilmelding. Eleven skal have god information om de praktiske og proceduremæssige forhold, der vedrører prøveaflæggelsen, blandt andet prøvetidspunkter, frist for tilmelding og betingelser for at deltage. Endvidere skal institutionens leder sørge for, at eksaminanden bliver bekendt med regler om udeblivelse fra prøven, anvendelse af hjælpemidler, konsekvenser af at komme for sent samt klageprocedure og klagefrister. Side 5 af 17
6 Prøvens form Prøven er en praktisk/mundtlig prøve. Eleverne fremstiller et produkt i praksis på baggrund af det prøveoplæg, som læreren har udfærdiget. Eleverne vil undervejs blive eksamineret mundtligt om valg af materialer, teknikker, fremgangsmåde, æstetiske overvejelser og lignende områder, som angår målet for faget og fagets centrale kundskabsog færdighedsområder. Det er vigtigt at holde sig for øje, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav, som er beskrevet i prøvebekendtgørelsens bilag 1. Det vil sige, at eleverne skal prøves i forhold til de centrale bestemmelser, som er gældende for faget. Prøven er offentlig, men skolens leder kan fravige denne bestemmelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eleven taler for det. Det vil ikke være rimeligt for hverken elev eller bedømmerne, at nogle forældre, kammerater og andre lærere, hele tiden eller med mellemrum, er i lokalet under prøvens sidste fire timer. Der står da også i prøvebekendtgørelsen, at institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven. Det betyder også, at lokalet skal være gjort klar til prøvedagen, der skal være ryddeligt, og adgangen til materialer, maskiner og redskaber skal være let for eleven. Grundlaget for valgfagsundervisningen er fagets formål, de tre CKF er og den godkendte læseplan, og på dette grundlag kan læreren udarbejde sin årsplan. Årsplanen er de indholdsvalg, læreren har foretaget på baggrund af læseplanen og i samarbejde med eleverne. Årsplanen og den deraf planlagte og gennemførte undervisning danner grundlag for undervisningsbeskrivelsen, som skal indeholde oplysninger om undervisningen inden for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder, oplysninger om organisationsform og om, hvor mange timer det er besluttet at anvende til prøveaflæggelsen. Side 6 af 17
7 Undervisningsbeskrivelsen Undervisningsbeskrivelsen skal sammen med prøveopgaven sendes til censor, så denne modtager materialet senest 14 kalenderdage før de sidste fire timer af prøven. Kopi af undervisningsbeskrivelsen skal ligeledes udleveres til eleverne, så de er klar over, hvilket stof der er opgivet til prøven. En fyldestgørende og korrekt udfyldt undervisningsbeskrivelse er et særdeles væsentligt materiale, for at censor kan få indblik i, hvilket fagligt stof der har været arbejdet med i undervisningen. Desuden er den et vigtigt redskab for censor i forbindelse med vurdering af elevens præstation samt for læreren, når denne skal formulere prøveopgaver. I undervisningsbeskrivelsen eller på et medfølgende ark til censor noteres oplysninger om klasse/hold, antal elever til prøven og datoer for, hvilke timer i undervisningstiden der anvendes til påbegyndelse af opgaven, samt dato og tidspunkt for prøveafholdelsen, hvor censor er til stede. Umiddelbart efter censor har modtaget disse oplysninger, skal censor og lærer drøfte prøveaflæggelsen, opgaven og eventuelle tvivlsspørgsmål. Det er censor, som tager kontakt til læreren, og det er derfor hensigtsmæssigt, at læreren skriver et følgebrev med træffetid på skolen og eventuelt privat telefonnummer. Kravet til undervisningsbeskrivelsen er, at den skal indeholde oplysninger om undervisningen inden for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder: a. Design og produkt b. Håndværksmæssige arbejdsområder c. Det samfundsmæssige og kulturelle indhold. Desuden anføres oplysninger om organisationsform. Beskrivelsen af organisationsform skal vise, hvorledes undervisningen har været planlagt, og hvordan man har arbejdet. Har det primært været individuelt arbejde med fælles oplæg, eller har det været fælles projekter med individuelle løsninger? En beskrivelse kunne for eksempel se sådan ud: Til hvert forløb har der været et fælles inspirationsoplæg og information samt eventuelle mindre teknikkurser. Eleverne har skitseret deres ideer, eksperimenteret med små modeller, afprøvet dem og derefter valgt materiale og den endelige form. Alt efter temaet/området har eleverne arbejdet i fællesskab eller helt individuelt. Hvert område/tema har haft en fælles afslutning i form af udstilling og fremlæggelse af produktet. Side 7 af 17
8 Det er vigtigt at supplere undervisningsbeskrivelsen med andet, som fortæller, hvordan rammerne for den daglige undervisning har været. Har det været et semesterdelt forløb med skiftende elever, har det været projektorienteret undervisning, har holdet i perioder deltaget i tværgående emner og projekter, og er der nogle fysiske eller økonomiske rammer, der har haft afgørende betydning for undervisningens gennemførelse? Elevsammensætningen og holdstørrelsen kan i særlige tilfælde være på sin plads at nævne. Ovenstående skal ses som deleksempler på en undervisningsbeskrivelse. Der er ingen bestemt måde eller rækkefølge at skrive på, og det kan være hensigtsmæssigt at beskrive hvert fagligt område eller undervisningsperiode for sig. Det vigtigste er, at det samlet set giver et billede af, hvad undervisningen har indeholdt, og hvordan der er arbejdet. Anvendt praksis med den løbende interne evaluering af håndarbejde kan ofte være en god hjælp til udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen. Er det portfoliometoden, som er udgangspunktet for at foretage evaluering af de forskellige undervisningsforløb, vil læreren og eleverne have et brugbart materiale, der tydeliggør, hvad der har været arbejdet med igennem tiden. Det kan være i form af skitser, billeder og produkter. En portfoliomappe er ikke kun anvendelig i forbindelse med den forestående afgangsprøve, men naturligvis et ideelt stykke værktøj i arbejdet med at evaluere forløbet sammen med eleverne. Formålet med at foretage denne løbende evaluering er fremadrettet, forstået på den måde, at det giver læreren et billede af undervisningens kvalitet, så hun på denne baggrund kan planlægge de kommende forløb i faget. Det er en måde, hvorpå man kan dokumentere, hvad der er arbejdet med, hvordan der er arbejdet med det, og hvilket udbytte eleverne fik af det. Det sidste skal naturligvis ses i forhold til fagets slutmål. I prøveoplægget skal læreren anføre, hvor mange lektioner eleverne vil få til at påbegynde den praktiske prøve i undervisningstiden. Læreren kan vælge at lade eleverne få op til otte af de sidste undervisningstimer hertil afhængigt af opgavens indhold. De undervisningstimer, som her anvendes, vil man naturligt lade ligge så tæt på prøvedagen som muligt. Så kommer selve prøvedagen, hvor censor møder op, og her skal eleverne have fire timer a 60 minutter til at færdiggøre opgaven. Side 8 af 17
9 Opgaveformulering Opgaven skal udarbejdes af læreren, så flere af fagets områder inddrages. Der skal kun udarbejdes én opgave per hold, der går til prøve samtidig. Men denne opgave skal have individuelle løsningsmuligheder. Det vil sige, at opgaven skal kunne udføres af alle elever, og der skal være mulighed for at arbejde ud over det almindelige daglige niveau. Prøven skal give et billede af, hvorvidt elevernes kundskaber og færdigheder lever op til fagets formål og slutmål. Formålet for faget er blandt andet, at eleverne bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse af produktet og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, som har æstetisk og funktionel værdi. Slutmålene for faget er de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder: Design og produkt, Håndværksmæssige områder og Det samfundsmæssige og kulturelle indhold. Formålet og indholdet i de tre CKF er kan i sin helhed læses i Fælles Mål Håndarbejde, faghæfte nr. 9. At udtænke et godt prøveoplæg kan være en udfordring. Opgaven skal være så bred, at den giver mulighed for individuelle løsningsmuligheder, og at eleven kan sætte sit personlige præg på produktet. Samtidig skal det heller ikke være så bredt, at eleven nærmest bliver stillet frit. Oplægget skal stille krav og udfordre, og det skal give eleven mulighed for at vise sine færdigheder og kundskaber i forhold til de tre CKF er. Eksempel på prøveoplæg Det kan være en idé at anslå et tema for opgaven, for eksempel En vinterferie i Norge eller Sommer på Bornholm. Temaet skal dog følges op med mere præcise krav til opgavens løsning, for eksempel en skianorak eller en badedragt, fritidstøj eller festtøj, rygsæk eller strandtaske. Man kan beskrive et hovedemne, for eksempel fritidstøj, eller være mere konkret, eksempelvis en sommerjakke til dig selv. Præcise krav, kombineret med forslag til valgmuligheder inden for form, dekoration, materialer og teknikker, kan tilgodese spredningen på holdet. Et tænkt prøveforløb FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE I HÅNDARBEJDE HÅNDKØBING SKOLE JUNI 2009 Side 9 af 17
10 Onsdag den 4. juni, to lektioner a 45 minutter på valgholdet. Onsdag den 11. juni, to lektioner a 45 minutter på valgholdet. Onsdag den 18. juni, fire timer a 60 minutter med censor, klokken Ud af skolen og hvad så? Først sommerferie, sommerfest, sommerjob eller rejse, og så videre til... Nu har du muligheden for at lave netop den jakke, der passer til noget af det, du skal i den nærmeste fremtid. Du bestemmer, hvad din jakke skal bruges til. Du skal lave en jakke til dig selv. Jakken skal kunne bruges sommer/efterår. Den skal passe til den lejlighed, du har besluttet dig for. Den skal kunne lukkes og have mindst én lomme. Der vil i bedømmelsen af din præstation blandt andet blive lagt vægt på: Din planlægning af arbejdet, fremgangsmåden i arbejdet og løsningen af opgaven. Din brug af redskaber og værktøj og dine valg af materialer. Din viden om redskaber og om de teknikker, du bruger. Produktets udseende og kvalitet. I de sidste fire klokketimer af prøven vil censor være til stede sammen med din lærer. Du vil her blive spurgt om de valg, du gør undervejs, og om, hvordan du arbejder med opgaven. Alle hjælpemidler må benyttes. I dette eksempel står, hvilken prøve det drejer sig om, tidsmæssige betingelser, et tema i form af et kort oplæg, de helt præcise krav til opgavens løsning, og hvad der i bedømmelsen vil blive lagt vægt på. Side 10 af 17
11 Hjælpemidler Det er vigtigt, at eleverne i den daglige undervisning opnår en færdighed i og fortrolighed med de forskellige hjælpemidler, som bruges i håndarbejdsundervisningen, så de med en vis sikkerhed også kan bruge dem til prøven. Når det gælder symaskiner, computere, strygejern og andre hjælpemidler, der er til stede i begrænset omfang, må der ved opgaveformuleringen tages højde herfor, så der ikke opstår unødvendig ventetid for eleverne. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der for eksempel på selve prøvedagen er flere computere til rådighed, ligesom det er bedst, at eleverne har hver sin symaskine. Andre hjælpemidler, for eksempel litteratur, dias, snitmønstre mv., må være let tilgængelige for eleverne. Eleverne må i øvrigt medbringe og anvende alle hjælpemidler, jf. prøvebekendtgørelsen, 11, Hjælpemidler kan anvendes under en prøve i det omfang, det fremgår af prøvebekendtgørelsens bilag 1 og 2, jf. dog stk. 2. Det betyder, at eleverne blandt andet må medbringe alt, hvad de har anvendt i det daglige. Der er kun en begrænsning, som fremgår af prøvebekendtgørelsen 10: Skolens leder skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet. Eleverne må anvende computer ved prøven med den begrænsning, der fremgår af ovennævnte bekendtgørelses 11 Stk. 2. Skolens leder kan beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde. Ligeledes skal skolen sikre sig, at den ovenfor citerede 11 overholdes. Eleverne må anvende alle de programmer, de har brugt i den daglige undervisning og dermed er fortrolige med. Ligeledes må eleven medbringe egne noter elektronisk på en usb-nøgle eller lignende, idet skolen sikrer, at der i det medbragte ikke findes programmer, der sætter eleven i stand til at kommunikere utilsigtet. Det er fra skoleåret 2011/12 muligt at benytte internetbaserede hjælpemidler prøven. Eleverne kan fx bruge internettet til at få adgang til egne noter, opslagsværker mv. De må ikke anvende andre hjælpemidler end de tilladte, og de må ikke kommunikere med andre. Eleverne må således under prøven ikke benytte adgangen til eller sociale medier som fx Messenger, Facebook, Twitter m.fl. Adgangen til internettet kan foregå på computere eller tablets, men ikke mobiltelefoner eller smartphones. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn og itforanstaltninger sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Side 11 af 17
12 Skolens leder kan fortsat beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde jævnfør prøvebekendtgørelsens 11, stk. 2. Side 12 af 17
13 Afgangsprøven i håndarbejde Afgangsprøven i håndarbejde er i princippet opdelt i følgende faser: Tilmelding til prøven: Skolen meddeler Undervisningsministeriet, hvilke hold der går op. Forberedelse af prøven: Læreren udarbejder prøveoplægget og skriver undervisningsbeskrivelsen. Prøvens start: Udlevering af opgaven og påbegyndelse af arbejdet i undervisningstiden. Information til censor: Undervisningsbeskrivelsen, prøveoplæg og praktiske forhold ved prøveafholdelsen sendes til censor. Prøvens afslutning: De fire timer, hvor censor er til stede. Det fortsatte arbejde med løsning af opgaven. Vurdering og bedømmelse. Karakterfastsættelse. Meddelelse til Undervisningsministeriet. Blanket med karakterliste indberettes til ministeriet. Når prøven starter, får de elever på valgholdet, som skal til prøve, udleveret opgaven med eventuelle bilag. De resterende elever på valgholdet arbejder videre med det, de er i gang med. Prøveeleverne arbejder nu i det antal timer, læreren har valgt til hele prøven. Det er en god idé at læreren registrerer, på hvilken måde eleverne, som går til prøve, arbejder og griber tingene an. Der kan med fordel noteres på et vurderingsark, der er udarbejdet til netop den opgave. I de sidste fire timer af prøven er censor til stede. Ligesom der i prøvens første timer foregår en almindelig samtale om arbejdet, skal en sådan samtale mellem elever, lærer og censor naturligt fortsætte. Eleverne skal kunne forklare og begrunde valg af fremgangsmåde og produkt. Denne begrundelse indgår i karakterfastsættelsen. Under denne eksamination, som skal foregå individuelt, kan censor stille uddybende spørgsmål. Censor og læreren, der er eksaminatoren, skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personlig brug i tilfælde af udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Disse notater skal opbevares i et år. Når de sidste fire timer er afsluttet, forlader eleverne lokalet, og lærer og censor foretager en bedømmelse af produkterne samt af elevernes begrundede valg af fremgangsmåde og produkt, jævnfør bekendtgørelsen. Når hver elev har fået sin bedømmelse i form af en talkarakter, er prøven afsluttet. For elevens skyld kan det være fint, hvis lærer og censor Side 13 af 17
14 mundtligt begrunder karakterfastsættelsen. Dette er dog ikke et krav. Vær opmærksom på, at vi kun opererer med rene karakterer. Det må en eventuel mundtlig begrundelse bygge på. Eleven har fået rent den ene eller den anden karakter. Af hensyn til lærers og censors videre virke vil det som regel være gavnligt at sætte sig sammen og evaluere forløbet, når den sidste elev er gået. Her kan forløbet tales igennem, og erfaringer fra dagen kan være udbytterige for begge parter fremover. Denne afsluttende samtale er vigtig i forhold til udvikling af undervisningen og prøven i håndarbejde. Formålet med prøven, som er reguleret i prøvebekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen er fremragende, når eleven arbejder under hele forløbet koncentreret og velovervejet med den tekstile designproces der er en tydelig sammenhæng mellem prøveoplægget, elevens skitserede idé, arbejdets planlægning og selve produktets udformning eleven viser stor sikkerhed i anvendelsen af redskaber og forskellige teknikker der benyttes et hensigtsmæssigt og bredt udvalg af materialer til opgaven eleven har en sikker viden om materialers kvalitet og egenskaber produktet fremstår med ingen eller få uvæsentlige mangler, har et personligt præg og signalerer funktionel og æstetisk værdi opgaven er løst på fremragende vis, og elevens teoretiske overvejelser, såvel under arbejdsprocessen som i den afsluttende formidling, leveres med overbevisning. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen er god, når eleven arbejder koncentreret og overvejende sikkert med den tekstile designproces der er i store træk sammenhæng mellem prøveoplægget, processens faser og selve produktets udformning, men mindre perioder med usikkerhed kan forekomme undervejs eleven viser overvejende sikkerhed i anvendelsen af redskaber og forskellige teknikker og Side 14 af 17
15 demonstrerer et stabilt kendskab til anvendelige materialer og teknikker produktet fremstår som færdigt eller stort set færdigt og signalerer såvel funktionel som æstetisk værdi, mens elevens teoretiske overvejelser såvel under arbejdsprocessen, som i den afsluttende formidling, fremstår forholdsvis tøvende og ustrukturerede opgaven alt i alt vurderes til at være løst på en god måde, men med en del mangler eleven arbejder under hele forløbet koncentreret og velovervejet med den tekstile designproces. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (02) Præstationen er tilstrækkelig, når eleven arbejder til dels usystematisk og noget usikkert med den tekstile designproces der er delvis sammenhæng mellem prøveoplægget, processens faser og selve produktets udformning længere perioder med usikkerhed kan forekomme undervejs elevens anvendelse af redskaber er præget af en vis usikkerhed materiale- og teknikvalg er enkelt og holdt inden for det, som er mest oplagt og enkelt at bruge produktet fremstår som færdigt eller delvist færdigt men med flere alvorlige fejl, hvilket begrænser dets funktionelle og æstetiske værdi elevens teoretiske overvejelser er gennem det samlede forløb meget begrænsede det vurderes, at eleven kender til enkle tekstile arbejds- og udtryksformer, men tydeligvis mangler et mere sammenhængende overblik løsningen på den stillede opgave fremstår som færdig, eller delvist færdig, men med flere alvorlige fejl, hvilket forstyrrer den visuelle kommunikation. eleven kender til enkle tekstile udtrykseffekter, men mangler tydeligvis et mere sammenhængende overblik. Side 15 af 17
16 Fremtiden Den daglige undervisning i håndarbejde er baggrunden for prøven. Det er her, der undervises i faget, og her, eleverne lærer det, de senere kan prøves i. Skal der ske en udvikling af prøverne, må grunden lægges i den daglige undervisning. Det er vigtigt, at håndarbejdslæreren, i sin faggruppe på skolen, i kommunen, på kurser, og hvor faget i øvrigt er til debat, er med til at diskutere fagets didaktik. Det er vigtigt, at der løbende sker en fornyelse i forhold til den almindelige udvikling i skolen og på det faglige plan, så faget i fremtiden, måske i en ny faglig sammenhæng, også får den bedste begrundelse for, at det er en del af folkeskolen. Både den almindelige censur ved afgangsprøven og den beskikkede er en glimrende anledning til denne diskussion, formidling og udvikling af faget. Side 16 af 17
17 Bekendtgørelse Bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012, bilag 1 Folkeskolens afgangsprøve Frivilligt prøvefag (valgfag) 16. Håndarbejde Prøven er praktisk/mundtlig Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen inden for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform, og hvor mange timer det i alt er besluttet at anvende til prøveafviklingen For hvert hold stilles der en opgave med individuelle løsningsmuligheder. Til udførelse af opgaven gives afhængigt af opgavens indhold indtil 8 af de sidste undervisningstimer, hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer i den mundtlige prøvetermin, hvor censor er til stede Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af fremgangsmåde og produkt Der prøves i at kunne fremstille et konkret produkt i en designproces, hvor eleven planlægger og gennemfører et arbejdsforløb fra idé til færdigt produkt, anvende hensigtsmæssige arbejdsgange, bearbejde materiale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindelige redskaber, værktøj og maskiner og formgive og fremstille et produkt, der har æstetisk og funktionel værdi Der gives én karakter. Side 17 af 17
Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16
Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget håndværk og design
Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget sløjd
Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen
Læs mereVejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform
Læs mereVejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design klasse
Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design 7.-9. klasse 1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet September 2018 Indhold Formål med vejledningen... 3 Prøvegrundlag... 3 Prøveforberedende
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereVejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design klasse
Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget håndværk og design 8.-9. klasse 1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2018 Indhold Formål med vejledningen... 3 Prøvegrundlag... 3 Prøveforberedende
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier. Skoleåret
Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget madkundskab
Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse
Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...
Læs mereVejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret
Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst Skoleåret 2017-18 1 2 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2017 Indhold Formål med vejledningen... 4 Prøvegrundlag...
Læs mereSide 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1
Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser
Læs mereskarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016
Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereRETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN
RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN I medfør af 3 i prøvebekendtgørelsen fastsættes nedenstående retningslinjer: Skolestyrelsen har modtaget en del henvendelser
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mereNØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014
NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER PÅ NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 Praktiske og proceduremæssigeforhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter for de skriftlige prøver DATO:
Læs mereBestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole
Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole Formålet med prøverne er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.
Læs mereFolkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.
Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.
Læs merePrøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014
Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin
Læs mereSommereksamen 2016 på Viby Gymnasium
Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium 1 Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereFSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer
FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer Praktiske og proceduremæssige forhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter. De skriftlige prøver afholdes: Onsdag den 2. maj kl. 09.00-10.00 Matematiske
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereFolkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen
Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereCampus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX
Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX Indhold Eksamensvilkår... 1 Mødetid... 2 Udeblivelse... 2 Hvornår er en prøve begyndt?... 2 Sygdom eller udeblivelse af andre uforskyldte grunde...
Læs mereLokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereEksamens- og prøvereglement HF og HFe 2015/2016
Eksamens- og prøvereglement HF og HFe 2015/2016 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Til- og framelding til eksamen... 3 2. Mødetidspunkter... 3 3. Prøvens start... 3 4. Konsekvenser af at komme for sent...
Læs mereLærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed
For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.
Læs mereEKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år
EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år 2010 Indholdsfortegnelse: Forord Diverse praktiske oplysninger Eksamensreglement Øvrige regler ved mundtlig eksamen Vilkår for anvendelse
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.
Læs mereGenerel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens
Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel
Læs mereIBC International Business College Hovedforløb For censorer. Krav til fagprøven Censors opgave 7-trins skalaen
Krav til fagprøven Censors opgave 7-trins skalaen Krav til fagprøven Generelle krav Fagprøven har til formål at: evaluere elevens opnåede faglige, personlige og generelle kvalifikationer inden for det
Læs mereBedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen.
Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen. 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Den afsluttende eksamen (Svendeprøven) Projektopgaven Skriftlig prøve Mundtlig prøve Side 4 Bedømmelsesplan
Læs mereMaterielt Design 2. 6. klasse
Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle
Læs mereKlager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til:
Klage- og ankeregler Regelgrundlaget for klager og anker over diverse prøveformer, er fastsat i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede
Læs mereVejledning til prøven i faget samfundsfag
Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser
Læs mereLokal undervisningsplan
Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs mereINDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5 Forberedelse... 6 Eksamination... 6 SÆRLIGE SITUATIONER...
Læs mereSkuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker
Maj 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Industritekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene
Læs mereVed mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.
Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest
Læs mereHandelsgymnasiet Ribe HHX
Handelsgymnasiet Ribe HHX Eksamensreglement 2015 1 En eksaminand, der overtræder skolens eksamensreglement, kan bortvises fra prøven. Det er altid og kun skolens ledelse, der kan beslutte at bortvise en
Læs mereROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM REGLER FOR EKSAMEN OG INTERNE PRØVER Gældende for 2015-16 Ved evt. forsinkelse eller sygdom, ring straks til: Elisabeth: 51 39 75 66 eller Trine Enni: 61 94 85 22 RTG Side 1
Læs mereVejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)
Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereEksamensreglement 2016
Eksamensreglement 2016 Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne Skriftlige og mundtlige eksamener Fuldtidsuddannelserne 1 Mundtlig eksamen For specifik information i forhold til din uddannelse
Læs mereRamme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skrivelse til skolens elever i 7. + 8. klasse og deres forældre 3. Billedkunst 4. Drama 5. Hjemkundskab 6.
VALGFAG 2013/14 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Skrivelse til skolens elever i 7. + 8. klasse og deres forældre 3 Billedkunst 4 Drama 5 Hjemkundskab 6 Håndarbejde 7 Musik - stjerne for en aften 8 Sløjd 9 Sport &
Læs mereEUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole
EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole Skriftlige prøver Generelt 1. Det er aldrig lovligt at kommunikere med andre end eksamensvagterne under en skriftlig prøve. Og denne kommunikation
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereRamme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1638 af 15/12/2015
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereVed mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.
Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.
Læs merePrøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015
Prøvevejledning redigeret april 2015 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...
Læs mereVærd at vide om eksamen
Værd at vide om eksamen 2015 Høng Gymnasium og HF Hvor finder jeg information om de enkelte fag? Det er god ide at vide besked om prøveformer og bedømmelseskriterier i de fag, man skal til eksamen i. Derfor
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereBedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for ernæringsassistentuddannelsen.
Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for ernæringsassistentuddannelsen. 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Den afsluttende eksamen (Svendeprøven) Svendeprøveopgaven Den Selvvalgte opgave Den bundne opgave
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereh Ribe Handelsskole Ribe Handelsskole Hhx
Ribe Handelsskole Hhx Eksamensreglement 2013 1 En eksaminand, der overtræder skolens eksamensreglement, kan bortvises fra prøven. Det er altid og kun skolens ledelse, der kan beslutte at bortvise en elev
Læs mereInnovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Læs mereOversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.
Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER D. 2. maj 9.00 12.30 (13.15 elever med samtalerunde/13.30
Læs mereEksamensvagt - vejledning for godkendte eksamensvagter hos Innowell. inno well. online uddannelser og kurser - den intelligente vej til succes
Eksamensvagt - vejledning for godkendte eksamensvagter hos Innowell inno well online uddannelser og kurser - den intelligente vej til succes Kære eksamensvagt Tak fordi du er en del af Innowells team af
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse
UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse Der undervises i håndarbejde på 1-8 klassetrin. Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad
Læs mereTH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF
TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF SOMMER 2016 Eksamensregler 2016 Skriftlig eksamen Vær helt sikker på hvor den enkelte prøve afholdes. Skriftlig dansk, engelsk A + B, matematik A + B + C afholdes på
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereCensorvejledning for. Teknisk designer
Juli 2013 Censorvejledning for Teknisk designer Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk 2 Generel vejledning 3 Indledning 3 Censorerne 3 Honorarregler
Læs mereElevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU
: Formål med prøven Formålet er, at du får mulighed for at dokumentere i hvilken grad, du opfylder målene for prøven. Prøvegrundlag Forud for den mundtlige prøve skal du aflevere en individuel skriftlig
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereEKSAMENSREGLER OG GODE RÅD
EKSAMENSREGLER OG GODE RÅD 2016 HOLD DIG ORIENTERET Når hele eksamensplanen den 20. maj er offentliggjort, kan du se din personlige prøvekalender i Lectioskemaet (fag, dato, tidspunkt, lokale etc.) Du
Læs mereVejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016
Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016 Maj 2016 Indhold 1. Afsluttende standpunktskarakterer... 1 1.1 Karakterskala... 1 1.2 Eksamener/årsprøver... 1 1.3 Karakterer... 2 2. Eksamensreglement og regler
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 9. Håndarbejde
Fælles Mål Faghæfte 9 Håndarbejde Fælles Mål Faghæfte 9 Håndarbejde Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 8-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereGenerel eksamensinformation
Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver
Læs mereEksamensreglement og anvendelse af it
Eksamen og terminsprøver 2015/2016 Eksamensreglement og anvendelse af it INDHOLDSFORTEGNELSE EKSAMENSREGLEMENT Eksamensstart 3 Mødetid 3 Prøvestart 3 Prøvevagt 3 Hjælpemidler 4 Mundtlig eksamen 4 Sygdom
Læs mereEksamensreglement og anvendelse af it
Eksamen og terminsprøver 2014/2015 Eksamensreglement og anvendelse af it 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EKSAMENSREGLEMENT Overtrædelse af eksamensreglementet 4 Eksamensstart 4 Mødetid 4 Tilsynsførende 4 Hjælpemidler
Læs merePSYKOLOGI INDHOLDSFORTEGNELSE. Undervisningen i psykologi omfatter hovedsagelig personligheds- og gruppepsykologi inden for følgende rammer:
VALGFAG 2009/10 PSYKOLOGI Undervisningen i psykologi omfatter hovedsagelig personligheds- og gruppepsykologi inden for følgende rammer: INDHOLDSFORTEGNELSE Skrivelse til skolens elever i 7. + 8. klasse
Læs merehf - EP Vejledning til eksamensprojekt
hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2016 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F Lindevangs Allé 8-12, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent
Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent Form Dit eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i et emne, eksempelvis: En råvare En fødevare og forskellige tilberedningsmetoder Et måltid Indhold,
Læs mereSvendeprøvevejledning produktør
Svendeprøvevejledning produktør (Censorvejledning) August 2011 Formål med vejledningen... 3 Retningslinjer for den praktiske prøve... 4 Dagens forløb... 4 Trækning af to opgaver samt forberedelse... 5
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mere7. Hjælpemidler. 10. Klage og klageprocedure. 6. Snyd ved eksamen. 8. Øvrige informationer om prøver 9. Fejl og mangler
Disposition 1. Generelt om eksamen 2. Eksamensplaner 3. Antallet af prøver 4. Sygdom 5. Hvornår er en prøve begyndt? Hvad sker der, hvis jeg kommer for sent? 6. Snyd ved eksamen 7. Hjælpemidler 8. Øvrige
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som
Læs mereBestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen
Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse
Læs mere