Vejledning til prøven i idræt
|
|
- Birgitte Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18
2 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18
3 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin for trin side 6 Faglige områder side 7 Principper for gruppedannelse side 8 Principper for valg af tema side 8 Principper for undervisningsbeskrivelse side 9 Eksempel på en undervisningsbeskrivelse side 10 Principper for pensum side 11 Principper for lodtrækning af indholdsområder side 11 Principper for dispositioner side 12 Eksempel på disposition side 13 Principper for vejledning af eleverne side 14 Principper for forberedelse og hjælpemidler side 14 Sygdom og skader side 14 Prøve på særlige vilkår side 15 Eksaminationen side 15 Vurderingskriterier side 16 Vejledende karakterbeskrivelse side 16 Bekendtgørelse side Side 3 af 18
4 Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, kompetenceområder og -mål, og den vejledende læseplan. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget idræt, kompetenceområder og mål og de centrale færdighedsog vidensmål. Kravene i faget idræt, som de er beskrevet i Fælles Mål 2014 og prøvebekendtgørelsen er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøven i idræt. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Side 4 af 18
5 Indledning Prøven i idræt skal afspejle elevens udbytte af undervisningen i idrætstimerne. Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. De skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaring med vilkår for sundhed og kropskultur. Endelig skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Signalement Prøven er praktisk/mundtlig og aflægges i grupper af 2-5 elever. Når faget er udtrukket vælger/definerer læreren i samråd med eleverne minimum tre temaer. Temaerne har udgangspunkt i kompetenceområderne i Fælles Mål og har været genstand for undervisning på 8. og/eller 9. klassetrin. Når faget er udtrukket, eller eventuelt før, udfærdiger læreren en undervisningsbeskrivelse. Eleverne får udleveret undervisningsbeskrivelsen snarest muligt efter faget er udtrukket. Hver gruppe trækker to indholdsområder og vælger et tema efter offentliggørelse af udtrækket. Grupperne udarbejder en disposition for et praksisprogram, som afleveres til læreren. Praksisprogrammet baserer sig på indholdsområderne og det valgte tema. Grupperne arbejder med deres praksisprogram i relation til deres overordnede tema. Arbejdet med dispositioner og praksisprogrammer gennemføres i den sidste del af undervisningsperioden efter udtrækket af faget og med lærervejledning. Side 5 af 18
6 Prøveforløbet trin for trin 1. Offentliggørelse af udtræk af faget. 2. Grupperne dannes i det tilfælde at grupperne ikke er dannet på forhånd, hvilket er en mulighed. Hver gruppe består af 2-5 elever, jf. s Læreren definerer i samråd med eleverne minimum tre overordnede temaer, der har været genstand for undervisning på 8. og/eller 9. klassetrin. Temaerne skal knyttes an til de praksisprogrammer, som eleverne udarbejder i forberedelsesperioden, jf. s Læreren udarbejder en undervisningsbeskrivelse, der udleveres til eleverne, jf Grupperne trækker to indholdsområder: ét indholdsområde fra Pulje A og ét indholdsområde fra Pulje B, jf. s Grupperne vælger med vejledning fra læreren ét af de overordnede temaer eller et selvdefineret tema med godkendelse af læreren, som skal kobles til det praksisprogram, de vil fremvise under prøvens praktiske del, jf. s 8 og Grupperne indkredser med vejledning fra læreren hvilke øvelser de vil bygge deres praksisprogram op omkring, samt hvordan de vil koble praksisprogrammet til gruppens udvalgte tema, jf. s Grupperne udarbejder med vejledning fra læreren en disposition for deres praktiske og mundtlige prøve. Dispositionerne godkendes og underskrives af læreren samt af eleverne og afleveres til læreren, s Læreren udarbejder en tidsplan for prøveafholdelsen, således at der er sat tid af til, at grupperne kan stille remedier frem til deres praksisprogram. 11. Læreren gør tidsplan, undervisningsbeskrivelse og elevdispositioner tilgængelig for censor, således at censor har det i hænde senest 14 dage før prøveafholdelsen. 12. Senest en uge før prøven skal læreren sikre sig, at der er hjælpere til at stille remedier frem til prøverne. Dette kunne fx være skolens 8.klasser, der også kan være behjælpelige på selve prøvedagen, jf. s Eksaminationen inklusiv votering er a. 35 minutter for to elever b. 45 minutter for tre elever c. 55 minutter for fire elever d. 65 minutter for fem elever 14. Der gives individuelle karakterer, jf.s Side 6 af 18
7 Faglige områder Kompetenceområder med tilhørende indholdsområder for idræt er beskrevet i Fælles Mål 2014 og er anført nedenfor: Alsidig idrætsudøvelse: Redskabsaktiviteter, Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Kropsbasis Løb, spring og kast Natur- og udeliv Idrætskultur og relationer: Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet Sprog og skriftsprog Krop, træning og trivsel: Sundhed og trivsel Fysisk træning Krop og identitet I idræt prøves eleverne i: Kropslige færdigheder a) at tage kvalificerede valg b) at vise kvalitet i bevægelse Sammensætning af praksisprogram a) praksisprogrammets sammenhæng med tema b) idrætslige færdigheder c) at udvikle idrætslige aktiviteter d) samarbejde Idrætsfaglig viden a) i forhold til valgte tema b) i forhold til programmets to indholdsområder c) anvendelse af fagord og begreber Side 7 af 18
8 Principper for gruppedannelse Eleverne danner grupper af 2-5 elever med vejledning fra læreren. Det er lærernes ansvar, at danne ramme om en god gruppedannelsesproces samt at sørge for at alle bliver en del af en gruppe. Der kan ansøges om at gå op som enkelt elev. Dette kan ske på baggrund af særlige vilkår, hvilket kan ansøges om på forhånd. Link til vejledningen her: er%20på%20saerlige%20vilkaar.pdf I tilfælde af at læreren bliver nødsaget til at ændre på grupperne frem mod prøven er dette muligt med inddragelse af og med godkendelse fra skolelederen. Principper for valg/definition af tema I undervisningen inddrages et antal temaer, som er valgt i henhold til fagets kompetenceområder og eventuelt valgt/konstrueret på baggrund af særlig interesse fra elevernes side eller aktualitet. Eleverne skal i deres arbejde med prøven i idræt udvælge et overordnet tema, som de skal indarbejde i både den praktiske og teoretiske del af prøven. Temaet skal have et fælles idrætsfagligt indhold. Efter offentliggørelse af udtræksfagene udvælger/definerer læreren i samråd med eleverne minimum tre overordnede temaer, der har været genstand for undervisningen på 8. og/eller 9. klasetrin, og som læreren i samråd med eleverne har udvalgt/defineret. Det er også tilladt, at eleverne selv definerer et tema, som de ønsker at arbejde med i forbindelse med prøven. Temaet skal godkendes af læreren, der skal sikre at elevernes selvvalgte tema lever op til indholdet i kompetenceområderne. Temaerne der udvælges til prøven skal give mulighed for at arbejde med de forskellige indholdsområder, som eleverne trækker til prøven. Når grupperne har trukket to indholdsområder, vælger de et tema pr. gruppe. Forslag til temaer, der udspringer af kompetenceområderne: Idræt og samarbejde Idræt og sundhed Idræt og identitet Idræt og køn Idræt og kultur Side 8 af 18
9 Principper for undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelsen danner forbindelse mellem årets undervisning og prøven. Den er udtryk for, hvordan der i undervisningen har været arbejdet indenfor fagets kompetenceområder. Undervisningsbeskrivelsen skal vise, hvilke forløb der har været arbejdet med på 9. klassetrin samt, hvordan der har været arbejdet indenfor de forskellige forløb. Forløb, der har indgået i undervisningen på 8. klassetrin, kan fremgå af undervisningsbeskrivelsen. Samlet skal undervisningsbeskrivelsen være dækkende for samtlige kompetenceområder i Fælles Mål på 9. klassetrin. Det kan være hensigtsmæssigt, at opbygge undervisningsbeskrivelsen, som en beskrivelse af forløb og ud fra hvilke kompetence- og indholdsområder der har dannet grundlag for forløbet. Læreren udarbejder en samlet undervisningsbeskrivelse, der indeholder følgende: Oplysninger om undervisningens form og indhold Angivelse af minimum tre temaer Tekster og multimodale tekster 1i der har været anvendt i forbindelse med undervisningen Underskrift af skolens leder Undervisningsbeskrivelsen udleveres til eleverne snarest muligt efter faget er udtrukket. Eleverne kan anvende undervisningsbeskrivelsen som inspiration, når de skal vælge tema, udarbejde dispositioner og praksisprogram samt forberede sig til prøvens mundtlige del. For at sikre at eleverne har et solidt udgangspunkt for valg af tema, udarbejdelse af dispositioner og praksisprogram samt for at sikre mere undervisningstid til vejledning og træning af praksisprogrammet, kan det tilstræbes udarbejdelse af undervisningsbeskrivelse finder sted løbende efter afsluttet undervisningsforløb. Undervisningsbeskrivelsen gøres tilgængelig for censor minimum 14 dage før prøveafholdelsen. Undervisningsbeskrivelsen giver censor indblik i, hvorledes der har været arbejdet indenfor kompetenceområderne, og den danner grundlag for den idrætsfaglige dialog under den mundtlige del af prøven. 1 Multimodale tekster er tekster, der blander forskellige modaliteter som tekst, billeder eller lyd. Side 9 af 18
10 Eksempel på en undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse for faget idræt Skole: (navn på skole) Andersen skole Klasse: (navn på klasse) 9.A Lærer: (navn på lærer) Anders Andersen Fagets kompetenceområder: Alsidig idrætsudøvelse: Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis. Idrætskultur og relationer: Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv. Kroptræning og trivsel: Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv. Forløb: (en overskrift på forløbet) Street Tema/temaer: (en betegnelse på tema/temaer der har været i fokus i dette forløb) Idræt og identitet Idræt og samfundet Kompetenceområder Indholdsområder Forløbsbeskrivelse Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Normer og værdier Forløbsbeskrivelsen kan fx indeholde følgende: - Hvordan var forløbet organiseret? - Hvilke aktiviteter indeholder forløbet? - Hvordan blev sammenhænget mellem tema og aktiviteter tydeligt? - Hvordan blev der evalueret? Tekster/links: (hvilke tekster, multimodale tekster, links eller andet har der været brugt i undervisningen) Side 10 af 18
11 Principper for pensum Der opgives mellem normalsider ligeligt fordelt mellem tekster i forhold til de udvalgte temaer og idrætsfaglige teori og tekster, som har været genstand for undervisning på 9. klassetrin. Det er hensigtsmæssigt, at der også opgives multimodal tekst. Tekst og multimodale tekster, der har været arbejdet med på 8. klassetrin, kan opgives. Pensumlisten vedhæftes undervisningsbeskrivelserne, dispositionerne og tidsplanen til censor. Principper for lodtrækning af indholdsområder Fra udtræksfagenes offentliggørelse og efter dannelsen af grupper, trækker grupperne fra to fastlagte puljer. Eleverne trækker henholdsvis ét indholdsområde fra pulje A og ét indholdsområde fra Pulje B. Puljerne indeholder indholdsområderne fra fagets kompetenceområder. Indholdsområdet Natur- og udeliv er udeladt af hensyn til den praktiske planlægning af prøven. Hvis man som lærer ønsker, at eleverne skal prøves i Natur- og udeliv, placeres indholdsområdet i Pulje B. De øvrige områder er obligatoriske i forhold til prøven og skal fordeles i puljerne, som det fremgår af skemaet. Puljerne indeholder følgende indholdsområder: Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Boldbasis og boldspil Løb, spring og kast Fysisk træning Side 11 af 18
12 Principper for dispositioner Når grupperne har trukket to indholdsområder og valgt et tema pr. gruppe skal de med vejledning fra læreren udarbejde en disposition for deres prøve. En disposition indeholder følgende: gruppemedlemmernes navne og klasse angivelse af valgt tema samt de to lodtrukne indholdsområder kort redegørelse for sammenhæng mellem tema og indholdsområder en kort oversigt over de praktiske øvelser i praksisprogrammet angivelse af tekster og andre multimodale tekster anvendt under forberedelsen angivelse af digitale medier, herunder musik og video, der evt. indgår i prøven elevernes og lærerens underskrifter De praktiske øvelser i praksisprogrammet skal ligeligt fordeles mellem de to lodtrukne indholdsområder. De tekster og multimodale tekster eleverne anvender under forberedelsen til prøven skrives i dispositionen. Tekst og multimodale tekster, der optræder i undervisningsbeskrivelsen må gerne anvendes af eleverne i deres forberedelse til prøven og skrives dermed i dispositionerne. Dispositionerne godkendes af læreren forud for prøven. Alle grupper skal aflevere dispositionerne til læreren i to eksemplarer. Det er lærerens opgave at sørge herfor. Fremstilling af dispositioner kan i nogle tilfælde kræve megen hjælp fra lærerens side. Hvis en gruppe efter denne hjælp skulle undlade at aflevere en disposition, kan gruppen ikke aflægge prøve. Grupperne afleverer dispositionerne, således at læreren har tid til at materialet, der danner grundlag for prøven, kan gøres tilgængeligt for censor 14 dage for prøveafholdelsen. Der kan ændres i dispositionen igennem elevernes forberedelse frem mod prøven i tilfælde af udvikling og ændringer i programmet i forhold til indholdet i praksisprogrammet. Temaet og de lodtrukne indholdsområder kan der ikke ændres på. Dispositionen medbringes til prøven. Dispositionen tæller ikke med i bedømmelsen, men danner udgangspunkt for elevernes prøve. Dispositionen er vejledende, og der kan forekomme ændringer i indholdet af praksisprogrammet helt frem til prøven. Side 12 af 18
13 Eksempel på disposition Gruppens medlemmer Disposition for prøven i idræt (elevernes navne) Indholdsområder A B Tema (det valgte tema) Praksisprogrammet Indholdsområde A Indholdsområde B Sammenhæng mellem tema og indholdsområder I vores praksis vil vi gerne vise I vores efterfølgende samtale vil vi gerne Anvendte tekster og multimodale tekster Evt. anvendte digitale medier Lærer underskrift Elev underskrifter Side 13 af 18
14 Principper for vejledning af eleverne Fra udtræksfagenes offentliggørelse frem til afholdelse af prøven foregår undervisningen i faget som vejledning i elevernes planlægning af selve prøven. Eleverne vejledes i udarbejdelse af dispositioner henunder valg af tema og sammensætningen af et praksisprogram, samt i elevernes arbejde med praksisprogrammet og det valgte tema. Principper for forberedelse og hjælpemidler Når dispositionen er udarbejdet og godkendt af læreren, påbegynder eleverne den praktiske udarbejdelse og træning af deres praksisprogram. Læreren udarbejder eventuelt i samarbejde med skolens leder en plan for, hvornår grupperne træner på skolen, således at der er opsyn med eleverne under træningen. Andre end faglæreren kan varetage opsyn med eleverne. Opsyn er ikke påkrævet, når eleverne træner udenfor skoletiden og udenfor skolen. Skolen stiller i det omfang, det er muligt, de nødvendige remedier til rådighed for eleverne. Under hele prøveforløbet må eleverne benytte alle hjælpemidler. Dette omfatter eksempelvis egne noter, tekst og multimodale tekster, digitalt udstyr og internettet. Endvidere må eleverne benytte idrætslige og andre redskaber og udstyr i det omfang, de lovmæssige regler angiver for den daglige undervisning. Sygdom eller skader Hvis én elev i en gruppe er syg eller bliver skadet umiddelbart forud for prøven i idræt, og derfor ikke kan gennemføre prøven, skal eleven aflægge en ny prøve snarest muligt. Eleven der går til sygeprøve går til prøve med samme disposition og udtræksområder. Eleven kan ændre i dispositionen sådan at den er tilpasset det antal elever der går til sygeprøve i tid og indhold. Det kan være nødvendigt at tilrettelægge sygeprøven for eleven, der er blevet syg eller skadet, som en individuel prøve, men også ved denne prøve kan der anvendes hjælpere/kaniner, hvis det er muligt. En elev, der bliver skadet umiddelbart op til 9. klasseprøven, kan desuden vælge at gennemføre prøven i idræt i det omfang det er muligt på trods af skaden. Eleven skal i disse tilfælde bedømmes på samme vilkår som andre elever. Det er en vurdering af elevens præstation under prøven som gælder for vurderingen. Side 14 af 18
15 Resten af gruppen må gennemføre prøven uden den pågældende elev. Gruppen kan eventuel anvende hjælpere/kaniner som stand-ins for eleven, der ikke kunne gennemføre prøven. I tilfælde af frafald i en gruppe kan gruppen ændre i deres praksisprogram og deres mundtlige del, sådan at programmet passer til gruppens størrelse. Der kan vælges at skæres i tiden med 10 minutter pr. elev der frafalder eller de kan beholde tiden i respekt for det program de har tilrettelagt. Det er en vurderingssag, der skal tilgodese de resterende gruppemedlemmer. Prøve på særlige vilkår Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau. Formålet med de særlige prøvevilkår er at ligestille elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder med andre elever i prøvesituationen. Det er en forudsætning for særlig tilrettelæggelse af en prøve, at prøvens mål og sværhedsgrad ikke ændres. Hvis en del af prøvestoffet må udelades ved en mundtlig/praktisk prøve, skal det i videst muligt omfang erstattes med andet, som opfylder samme mål og har samme sværhedsgrad. Prøven i idræt består af både fremvisning af praksisprogram samt en reflekterende samtale. Eleverne kan således deltage så meget som muligt i den praktiske del og deltage fuldt ud i den mundtlige del af prøven. Eleverne bedømmes individuelt, og bedømmelsen gives på baggrund af en helhedsvurdering ud fra graden af målopfyldelse i faget. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed - herunder både de færdighedsmæssige og de vidensmæssige aspekter. Læreren må vejlede eleverne fagligt, således at eleverne med de fysiske udfordringer kan være med ved aflæggelsen af gruppeprøve. Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at en prøve, som er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet tilrettelægges som en individuel prøve for en elev, når det er begrundet i hensyn vedrørende eleven. Side 15 af 18
16 Eksaminationen Til prøven inklusiv karakterfastsættelse, afsættes 35 minutter til to elever, 45 minutter til tre elever, 55 minutter til fire elever og 65 minutter til fem elever. Prøven er fordelt mellem en praktisk del og en mundtlig del. Tiden tilstræbes at fordeles med cirka 2/3 af tiden til den praktiske del og 1/3 til den mundtlige del. Prøven afholdes efter følgende procedure: Eleverne opstiller forud for eksaminationen eventuelle remedier til brug under prøvens praktiske del. De kan søge om hjælp hos andre elever. Læreren har forberedt, hvor den mundtlige del skal foregå. Det skal være et uforstyrret sted, som kan skabe rammen om en god mundtlig del af prøven. Prøvens praktiske del: Prøven starter, når eleverne går i gang med deres praksisprogram. Censor og lærer skal tilstræbe ikke at kommunikere igennem praksisprogrammet. Praksisprogrammets indhold skal ligeligt være fordelt mellem de to indholdsområder. Eleverne fremviser deres praksisprogram det påhviler gruppen at alle gruppemedlemmer deltager lige meget under udførelsen af de praktiske øvelser. I forhold til sikkerhed kan læreren eller en anden være behjælpelig med sikkerheden i f.eks. redskabsaktivitet. Eleverne kan trække andre med ind i deres praksisprogram som hjælpere for at understøtte deres praksisprogram. Det kan være hensigtsmæssigt, at have flere med til fremvisning af f.eks. hold aktiviteter. Prøvens mundtlige del: Prøvens mundtlige del foregår i umiddelbar forlængelse af den praktiske del og foregår som en samtale mellem elever og lærer. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Samtalen er en reflekterende samtale, en idrætsfaglig dialog med udgangspunkt i elevernes praksisprogram og deres overvejelser i forhold til tema og indholdsområder. Eleverne kan med fordel starte samtalen ud fra et forberedt oplæg. Undervejs i samtalen påhviler det læreren, at alle elever i gruppen får mulighed for at komme til orde. Der gives individuelle karakterer, der er dækkende for både prøvens praktiske og mundtlige del. Vurderingen er en helhedsvurdering af eleven. Side 16 af 18
17 Vurderingskriterier Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af elevens evne til at opfylde en række af fagets mål i relation til de indholdsområder og tema, som eleverne har trukket. I vurderingen er det vigtigt at medtage præstationens såvel positive som negative sider. Der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed. Vejledende karakterbeskrivelse Karakteristik af den fremragende præstation (12) Eleven udviser stor sikkerhed i de kropslige færdigheder. Eleven kan tage kvalificerede valg og udvise høj kvalitet i komplekse bevægelsesmønstre Eleven disponerer tiden fornuftigt i gennemførelsen af et alsidigt og fagligt sammenhængende praksisprogram, hvor der udvises høj grad af samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale klart og overbevisende begrunde de trufne valg fra praksisprogrammet. Eleven kan med stor sikkerhed analysere praksisprogrammet og anvende viden om og forståelse for temaet og de lodtrukne indholdsområder i en idrætsfaglig diskussion. Eleven kan nuanceret sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis med korrekte fagord og begreber. Karakteristik af den gode præstation (7) Eleven udviser sikkerhed i dele af de kropslige færdigheder og kan træffe gode valg i fremvisningen af praksis Eleven har sammensat et godt praksisprogram og skaber i nogen grad sammenhæng mellem tema og indholdsområderne. Eleven formår at samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale redegøre for valg af tema i forhold til indholdsområderne og i nogen grad inddrage idrætsfaglig viden. Eleven kan sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis med fagord og begreber. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Eleven udfører øvelserne, men er usikker i mange af de kropslige færdigheder og træffer få gode valg i fremvisningen af praksisprogrammet Elevens fremvisning bærer præg af manglende evne til at planlægge og udføre øvelser, og der er kun lille grad af sammenhæng mellem tema og indholdsområderne. Eleven formår kun i et vist omfang at samarbejde I den efterfølgende samtale viser eleven et begrænset kendskab til idrætsfaglig viden, og formår i minimal grad at reflektere over det valgte tema i forhold til indholdsområderne. Eleven viser en usikkerhed i forhold til sprogligt at udtrykke sig om idrætspraksis med rigtige fagord og begreber. Side 17 af 18
18 Side 18 af 18
Vejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereInformationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1
Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side
Læs merePRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen
PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo ELEVERS UDTALELSE OM IDRÆTSPRØVEN ER EN GOD IDE! God ide! Den får en til at træne idræt og øve samarbejde! God øvelse til de mundtlige prøver! Mere seriøsitet
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad
Læs mereUndervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:
Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,
Læs merePrøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte
Læs mereVejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16
Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...
Læs merePrøve-situationen. ing%20idraet%20september%
Prøve-situationen http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejledn ing%20idraet%20september%202014.pdf Professionshøjskolen UCC 1 Hvordan foretager vi en vurdering af prøvesituationen?
Læs merePrøven i faget idræt
Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven
Læs merePrøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte
Læs mereDEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT
DEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT 162 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT I dette afsnit giver vi et bud på, hvordan man kan forberede og gennemføre 9. klassens afgangsprøve, så alle elever kan deltage. Vi følger opbygningen
Læs mereNye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen
Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på
Læs mereElevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU
: Formål med prøven Formålet er, at du får mulighed for at dokumentere i hvilken grad, du opfylder målene for prøven. Prøvegrundlag Forud for den mundtlige prøve skal du aflevere en individuel skriftlig
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget håndarbejde
Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen
Læs merePRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen
PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo KLAR TIL PRØVEN I IDRÆT Hvordan målrettes undervisningen, så både lærere og elever kan få det optimale udbytte af den afsluttende
Læs mereIDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET 2014-2015
IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET 2014-2015 PROGRAM: Præsentation af os Gennemgang af: Ministeriets bestemmelser Gode råd Det teoretiske materiale De seks emner Gruppearbejde:
Læs mereSpørgsmål og svar fra webinaret om prøven i idræt 2017.
Spørgsmål og svar fra webinaret om prøven i idræt 2017. Vi har her samlet spørgsmål og svar fra webinaret 2017. Vi har valgt at samle dem i grupper og besvare dem med et samlet svar. De røde spørgsmål
Læs mereVejledning til folkeskolens prøver i faget idræt
Vejledning til folkeskolens prøver i faget idræt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 Indholdsfortegnelse Formål med vejledningen - herunder bekendtgørelsen og fagbilag... 2 Prøvegrundlag
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs merePrøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Prøven i idræt Oplæg for idrætslærere i Svendborg 21. oktober 2015 Ny reform 2014 Nye muligheder Forenklede mål Synlige evaluerbare mål Krav til teori i undervisningen Standpunktskarakter
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereskarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.
Læs mereAntal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole
Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,
Læs mereVejledning til Folkeskolens prøver i faget idræt
Vejledning til Folkeskolens prøver i faget idræt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2018 Indholdsfortegnelse Formål med vejledningen... 2 Prøvegrundlag - Fælles mål... 3 Prøveform... 4 Prøveforløb:
Læs mereVurderingskriterier. Idræt. Odense d. 6. marts
Vurderingskriterier Idræt Odense d. 6. marts Program Kriterierne Vægtning Læseplan-fællesmål- prøven Vurdering af praksis Fælles refleksion Konsensus Mål: At medvirke til at sikre en ensartet bedømmelse
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget madkundskab
Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som
Læs mereVejledning til prøven i faget samfundsfag
Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser
Læs mereÅrsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs merePige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Læs mereLokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereVejledning til prøven i faget kristendomskundskab
Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige
Læs mereBeskrivelse af prøven efter modul 9
Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,
Læs merePrøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014
Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin
Læs merePrøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015
Prøvevejledning redigeret april 2015 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...
Læs mereRamme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1638 af 15/12/2015
Læs mereSide 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1
Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser
Læs mereIdrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Læs mereLæseplan for idræt Helsingør Privatskole
Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og
Læs mereBedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen.
Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen. 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Den afsluttende eksamen (Svendeprøven) Projektopgaven Skriftlig prøve Mundtlig prøve Side 4 Bedømmelsesplan
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs merePRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?
PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? De to puljer Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning (Natur/udeliv) Form Udtrækning den 24.
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereLærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed
For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige
Læs mereVejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereFortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereLokal undervisningsplan
Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs merePrøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Læs mereSkriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereGenerel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens
Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereInnovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Læs mereGrundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2
Oktober 2015 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse
Læs merehf - EP Vejledning til eksamensprojekt
hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2016 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F Lindevangs Allé 8-12, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i
Læs mereOm den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Læs mereEksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent
Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent Form Dit eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i et emne, eksempelvis: En råvare En fødevare og forskellige tilberedningsmetoder Et måltid Indhold,
Læs merePrøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen
Prøvebestemmelser Prøve i grundfag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag på Social- og Sundhedsuddannelsen,
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereBestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen
Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereRamme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser
Læs mere2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereFørsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner
Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereAktivitetsbeskrivelse Skoleidrættens Forårsfestival i:
Aktivitetsbeskrivelse Skoleidrættens Forårsfestival i: Foreningsnavn: DGI SMARTsport Aktivitet: Bevægelse og leg med forskellige apps Instruktør: Forskellige Dato: Variabel Målgruppe: Mellemtrinet er bedst
Læs mereNyhedsbrev Trørødskolen
Nyhedsbrev Trørødskolen Maj 2015 Skolelederen 0.-5. klasse 6.-9. klasse Skolelederen v/suzanne Henningsen Kristi Himmelfartsferien Fredag d. 15. maj - dagen efter Kristi Himmelfartsdag, holder vi ferie,
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
Læs mereÅrsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Læs mereFagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mere