Instruks nr. 4 Grønne krav Instruks for kontrol af arealordningerne September 2016, vs. 3

Transkript

1 Instruks nr. 4 Grønne krav Instruks for kontrol af arealordningerne 2016 September 2016, vs. 3 Maj 2016

2

3 Nyt siden sidst Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Team Fysisk Kontrol, Jordbrugskontrol, Center for Kontrol Fotos: Forsidefoto: Naturerhverv.dk ISBN: NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 4

4 Nyt siden sidst Indhold 1. Nyt siden sidst 6 2. De grønne krav 9 3. Krav om flere afgrødekategorier Krav om flere afgrødekategorier Afgrødekategorier Ikke anmeldte arealer Kontrolårsag h eller å Anden afgrøde end anmeldt Kan afgrøden fastslås ud fra luftfotos? Marken er allerede afgrødebestemt Periode, hvor kravet skal være opfyldt Afgrøde høstet før 15. maj Den anmeldte afgrøde er høstet og du kan finde spor efter afgrøden Den anmeldte afgrøde er høstet og du kan ikke finde spor efter afgrøden Afgrødeblandinger i separate rækker eller delmarker Særlig for væksthuse og planteskoler Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Krav om mindst 5 procent miljøfokusområder Kontrolårsag z eller ø Flytning/tilføjelse af MFO-areal Hvis du har godkendt mindst 5 % MFO-areal kun på i- og j-sager MFO-brak (udtræksårsag m) MFO-lavskov (udtræksårsag n) MFO-GLM-landskabselementer (udtræksårsag l) MFO-randzoner/bræmmer (kontrolårsag k) MFO-randzone/bræmme op ad brakareal MFO-randzone/bræmme op ad dyrket areal (inkl. græs i omdrift) MFO-efterafgrøder, blanding (kontrolårsag i) MFO-græsudlæg (kontrolårsag j) Særlig varsling af MFO-ekstrakontrolsager med i og j (I_ij, I_i eller I_j) Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) Er marken beliggende i MSO? Kontrol af græsarealer beliggende i MSO Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket 42 Bilag 1.Retsgrundlag for grundbetalings-ordningen 43 Bilag 2.Mest almindelige tilladte lovpligtige efterafgrøder 45 NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 5

5 Krav om flere afgrødekategorier Nyt siden sidst 1. Nyt siden sidst Nyt siden tredje version Miljøfokusområder MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg Begge afsnit er opdaterede, særligt med hensyn til udskudt såfrist og destruktionsfrist samt supplement til trappemodel og force majeure. MFO-lavskov Ved overtrædelse af forbud mod pesticider skal afgrødekoden ændres og der skal oprettes en 0-observation Nyt siden anden version Miljøfokusområder - Tilsagn med udtagning eller vådområder, der kan bruges som MFO-brak På nogle tilsagn kan arealet medregnes som MFO-brak, hvis det er støtteberettiget til grundbetaling. Har arealet en disse kombinationer, og kan det godkendes til grundbetaling, kan det også medregnes som miljøfokusområde (se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). - Ændring af afgrødekode ved lavskov, hvis der er brugt pesticider Afsnittet Forbud er uddybet med, at du ud over observationen, der underkender arealet til MFO, også skal ændre afgrødekoden for at arealet ikke længere medregnes til MFO. - GLM-landskabselementet er fjernet Er fortidsmindet fjernet, skal du underkende arealet som MFO-areal, men det kan fortsat medregnes til grundbetaling. Nyt siden første version Krav om flere afgrødekategorier Krav om flere afgrødekategorier - ændring til afgrødekategorien Græs Alle typer af græs og blandinger med græs indgår i afgrødekategorien Græs og andet grøntfoder, med undtagelse af kløver og lucerne i renbestand, frøgræs og rullegræs. Disse afgrøder betragtes ikke som Græs og andet grøntfoder, men har hver deres afgrødekategori og bliver ikke til permanent græs efter at have været anmeldt med samme afgrøde i mere end 5 år. Ny afgrødekode til bar jord: 921 Denne afgrødekode skal du bruge når du ikke kan konstatere en afgrøde, eller rester af en afgrøde på marken, eller dele af marken over 0,3 ha (0,01 ha ved kontrolårsag å). Miljøfokusområder NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 6

6 Krav om flere afgrødekategorier Nyt siden sidst Kontrolårsag ø Kontrolopgaver med kontrolårsag ø skal kontrolleres ned til 0,01 ha (som ved kontrolårsag å ). Dette er ikke nyt siden første version, men har givet anledning til forskellige udmeldinger. MFO-lavskov omdøbte arealer har mulighed for MFO-brak Hvis du omdøber et arbejdsareal til græs på grund af en for høj andel, og dermed også underkender til MFO, er det muligt at tilføje arealet som MFO-brak, hvis betingelserne er overholdt. MFO-græsudlæg Græsudlæg må ikke bestå af lucerne eller kløver i renbestand. Permanent græs i miljøsårbare områder Kortlaget Permanent græs i MSO 2016 I markkortet viser dette lag om marken er omfattet af pløje- og omlægningsforbud eller ej ved at laget enten dækker hele marken eller slet ikke noget af marken. Nyt siden 2015 Krav om flere afgrødekategorier Krav om flere afgrødekategorier - periode Periode er fremrykket til 15. maj 25. juli (inkl.) Ikke anmeldte arealer kun omdrift har betydning Kun landbrugsarealer i omdrift på 0,3 ha eller derover (0,01 ha ved kontrolårsag å og ø) har betydning som ikke anmeldte arealer. Ved ikke anmeldte arealer med græs i omdrift skal du vurdere overholdelse af aktivitetskravet, og om nødvendigt udtage marken til efterkontrol. Arealer som nu kan være støtteberettiget, hvis landbrugsaktiviteten ikke er væsentligt hæmmet Du skal være opmærksom på følgende arealer, som nu kan ansøges, men tidligere ikke kar været støtteberettigede (ikke udtømmende liste). Disse skal kun kontrolleres, hvis ansøger har søgt støtte til denne type arealer i sit Fællesskema. Du kan læse mere om denne type arealer i Instruks nr. 3 Direkte støtte, afsnit 4.3. a) Ridebaner/springbaner med flytbare forhindringer b) Fodboldbaner der ikke holdt kortslået hele året c) Diverse rekreative arealer som også udnyttes til afgræsning eller slås. F. eks. areal rundt om fiskesø d) Arealer som via lokalplan f.eks. er udlagt til fællesområde for beboere, men arealerne udnyttes til afgræsning e) Lysåbne arealer i gammel skov og lysåbne arealer i nyere skovrejsning der slås f) Arealer med solceller med græs underneden, som udnyttes til afgræsning NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 7

7 Krav om flere afgrødekategorier Nyt siden sidst g) Brandbælter i skov bevokset med græs h) Brandbælter i skov tilsået med godkendt afgrøde i) Militære øvelsesterræn som også kan udnyttes til afgræsning eller slås j) Sikkerhedszoner ved lufthavne k) Arealer der bruges til markeder, spejderlejr, koncerter m.v. udover 14 dage, hvis der stadig kan udføres en landbrugsaktivitet før eller efter l) Udenoms arealer ved golfbaner, crossbaner og andre baner hvis græsarealerne slås Miljøfokusområder MFO-GLM-landskabselementer i kanten af marken GLM-landskabselementer må i 2016 gerne ligge i kanten af marken, og også uden for marken, så længe der er sammenhæng mellem arealerne. Alle disse GLM-landskabselementer skulle gerne være lagt i markblok af Kort & Gis. MFO-brak Der er tilføjet mulighed for blomsterbrak ved at tilså arealet med en blanding af frøog nektarproducerende planter senest 30. april Blomsterbrak har en særlige afgrødekode. Som MFO-brak kan nu vælges mellem MFO-Slåningsbrak (308) og MFO-blomsterbrak (325). Brakarealer, der bliver anvendt produktionsmæssigt, skal altid have ændret afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Hvis øvrige støttebetingelser er opfyldt, vil arealet stadig være støtteberettiget til direkte støtte, men kan ikke længere regnes med til opfyldelse af de grønne krav (MFO). MFO-lavskov Lavskovsarealer, der ikke lever op til de særlige krav til lavskov, for eksempel plantetæthed, skal altid have ændret afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Hvis øvrige støttebetingelser er opfyldt, vil arealet stadig være støtteberetti-get til direkte støtte, men kan ikke længere regnes med til opfyldelse af de grønne krav (MFO). Proceduren i forbindelse med at vurdere om arbejdsarealer i et lavskovsareal udgør mere end 20 % er ændret. MFO-randzoner/bræmmer Randzoneloven er ophævet, og du skal derfor ikke længere kontrollere obligatoriske randzoner. Randzoner kan dog benyttes som MFO-areal under stort set samme betingelser som i 2015, med den forskel, at ansøger skal tilvælge den enkelte randzone i sit Fællesskema. Kontrollen af MFO-randzoner/bræmmer i 2016 foretages ud fra kortlaget, uanset om MFO-randzonen/bræmmen anmeldes i Fællesskemaet eller udpeges på kontrolbesøget. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 8

8 Krav om flere afgrødekategorier De grønne krav 2. De grønne krav Hovedformålene med de grønne krav er at bidrage til en positiv udvikling for biodiversiteten, bevarelse af landskabet, og at store landskaber i Europa bliver dyrket med mere end én afgrøde. Den grønne støtte er betinget af, at ansøgere, der er omfattet, opfylder de tre grønne krav. Den grønne støtte udgør i 2016 ca. 45 % af grundbetalingen. Økologer er undtaget fra de grønne krav. De tre grønne krav er: Ansøger skal opfylde krav om flere afgrødekategorier (KFA) på sin bedrift, hvis omdrifts-arealet er 10 ha eller derover Ansøger skal have 5 % miljøfokusområder (MFO) på sin bedrift, hvis bedriftens omdrifts-arealer er over 15 ha Ansøgere med permanente græsarealer i miljømæssigt sårbare områder (MSO) må ikke omlægge eller pløje disse arealer Definition af omdriftsarealer: Arealer dyrket med en afgrøde, der typisk har en omdriftstid på mindre end fem år Græsarealer, der inden for de sidste fem år har været dyrket med andet end græs og grøntfoder (omdriftsgræs) Braklagte arealer Omdriftsarealet beregnes automatisk i Cap-Tas ud fra afgrødekoderne. Ændring af afgrødekode De arealer du konstaterer ved kontrollen indgår både i beregningen af omdriftsarealet og i overholdelsen af de tre grønne krav. Det er derfor meget vigtigt at du ændrer afgrøde på marken, ved at oprette en observation i IMK og indtaste den konstaterede afgrødekode i CAP-TAS. Hvis du skal ændre afgrøde på en del af marken, skal du først opdele marken i IMK og oprette en observation på arealet du vil ændre afgrøde på, og derefter indtaste den konstaterede afgrødekode i CAP-TAS. Den grønne beregner i CAP-TAS sørger for at beregne, om ansøger er omfattet af et eller flere af de grønne krav, også hvis ansøger indsender ændringer. Hver gang du konstaterer ændringer i løbet af kontrollen, enten som TM1 eller som TM2, skal du derfor køre den grønne beregning i CAP-TAS for at se, om beregningen ændrer noget ved opfyldelsen af de grønne krav. Du kan se, hvordan du kører den grønne beregning i de tekniske guides. Du skal altid køre den grønne beregning inden du afslutter kontrolopgaven Da både det samlede omdriftsareal og konstaterede arealer omfattet af grønne krav opdateres i den grønne beregning, skal du altid køre denne beregning inden du afslutter sagen. Det gælder uanset om ansøger er omfattet af de grønne krav når du påbegynder kontrollen. Hvis du ændrer afgrøder på nogle af ansøgers arealer, hvis du underkender MFO-arealer, eller hvis du registrerer oppløjning af permanente græsarealer, skal du køre den grønne beregning når du har oprettet disse observationer i IMK. Den grønne beregning vælger du i CAP-TAS. Læs eventuelt mere i de tekniske guides. Kontrol af ikke anmeldte arealer i forhold til støtteberettigelse Nogle landbrugsarealer, der tidligere ikke har været støtteberettigede kan i 2016 være støtteberettigede, eksempelvis lysåbne arealer i skov, brandbælter, golfbaner, lufthavne, ridebaner med flytbare spring osv. Det kan få indflydelse på, hvordan du kontrollerer ikke anmeldte arealer, og hvorvidt de skal udtages til efterkontrol på aktivitetskravet. Læs mere nedenfor. Ikke anmeldt landbrugsareal skal ikke kontrolleres Et landbrugsareal skal ikke være anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 9

9 Krav om flere afgrødekategorier De grønne krav Arealet er en selvstændig mark og er mindre end 0,3 ha (mindre end 0,01 ha ved kontrolårsag å eller ø ) Arealet ville tidligere ikke have være støtteberettiget til grundbetaling, dvs. lysåbne arealer i skov, brandbælter, golfbaner, lufthavne, ridebaner med flytbare spring osv Permanent græsareal Ikke anmeldt landbrugsareal (arealer på 0,3 ha eller derover/ 0,01 ha eller derover) Et landbrugsareal betragtes som anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: Arealet er korrekt indtegnet på markkortet Arealet er ikke et omdriftsareal og er sammenhængende med en mark, som ansøger har indtegnet i IMK Arealet er en selvstændig mark og er mindre end 0,3 ha Ikke-å/ø-sager: Arealet er et omdriftsareal under 0,3 ha og er sammenhængende med en mark som ansøger har indtegnet i IMK. å/ø-sager: Arealet er et omdriftsareal under 0,01 ha Figur 1 Eksempler på landbrugsarealer, der skal betragtes som anmeldte landbrugsarealer Hvis et landbrugsareal på 0,3 ha eller derover ikke opfylder en af ovenstående betingelser, betragtes det som et ikkeanmeldt landbrugsareal og du skal oprette en observation for ikke anmeldt areal i IMK. Husk at angive afgrødekode i CAP-TAS efterfølgende. Figur 2 Eksempel på et landbrugsareal, der ikke er beliggende op ad et anmeldt areal og som er større end 0,3 ha, og dermed skal betragtes som et ikke-anmeldt landbrugsareal Du skal altid kontrollere hvorvidt et ikke-anmeldt landbrugsareal opfylder aktivitetskravet. Kontrol af aktivitetskrav på ikke anmeldte arealer før 15. september Hvis der er tale om et ikke anmeldt omdriftsareal hvor afgrøden er korn eller lignende er aktivitetskravet opfyldt. Hvis der er tale om et omdriftsgræs-areal og kontrollen er gennemført før den 15. september og aktivitetskravet endnu ikke er opfyldt, skal du angive en omdrifts-græskode i fanebladet Ændring af afgrødekode/ikke anmeldt areal, og markere arealet til efterkontrol i fanebladet Efterkontrol i CAP-TAS. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 10

10 Krav om flere afgrødekategorier De grønne krav Kontrol af aktivitetskrav på ikke anmeldte arealer efter 15. september Hvis der er tale om et omdriftsareal hvor afgrøden er korn eller lignende er aktivitetskravet opfyldt. Hvis der er tale om et omdriftsgræs-areal og kontrollen er gennemført efter 15. september og aktivitetskravet ikke er opfyldt, skal arealet have følgende afgrødekode: 996, græs aktivitetskrav ikke opfyldt. Denne kode sikrer at arealet kommer til at indgå korrekt i den grønne beregner. Hvis aktivitetskravet er opfyldt på kontroltidspunktet, skal du angive en omdrifts-græskode i fanebladet Ændring af afgrødekode/ikke anmeldt areal. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 11

11 Krav om flere afgrødekategorier Krav om flere afgrødekategorier 3. Krav om flere afgrødekategorier 3.1 Krav om flere afgrødekategorier For at sikre større variation af afgrøder, er den grønne støtte blandt andet betinget af krav om flere afgrødekategorier (KFA). Hvor mange kategorier, der skal være på bedriften, afhænger af størrelsen af bedriftens samlede omdriftsareal. Perioden, hvor kravet skal kontrolleres er i maj til og med 25. juli. Tabel 1 Krav om flere afgrødekategorier - omdriftsarealer i forhold til krav Bedrifter under 10 ha omdriftsareal Bedrifter med mindst 10 til og med 30 ha omdriftsareal Bedrifter med mere end 30 ha omdriftsareal Ikke omfattet af KFA Mindst 2 afgrødekategorier, den største kategori må højst udgøre 75 % af omdriftsarealet Mindst 3 forskellige afgrødekategorier, den største kategori må højst udgøre 75 % af omdriftsarealet, og de to største kategorier af afgrøder tilsammen højst må udgøre 95 % af omdriftsarealet. Du kan komme ud for at skulle kontrollere krav om flere afgrødekategorier på bedrifter, der ikke umiddelbart er omfattet af kravet (f.eks. økologiske bedrifter eller bedrifter under 10 ha). Dette skyldes, at kontrollen skal sikre, at der ikke er ansøgere, der forsøger at omgå kravet, f.eks. ved at undlade at anmelde arealer, for at opnå at bedriftens samlede omdriftsareal kommer under 10 ha. Et eksternt firma har i løbet af forsommeren lavet en analyse af satellitbilleder for at bestemme afgrødetypen på så mange marker som muligt. De arealer, hvor ansøgt afgrøde er den samme som kan konstateres på VHR, og som fremstår ensartede, er godkendt via denne analyse og bliver derfor ikke markeret til fysisk kontrol. Det samme gælder for marker, der er godkendt ved Rapid Field Visit. Rapid Field Visit Analyse af satellitbilleder Telekontrol eller fysisk besigtigelse Den grønne beregner Figur 3 Resultater fra analyse, fra Rapid Field Visit og fra telemåling og fysisk besigtigelse (TM1 og TM2) leverer data til den grønne beregner. De arealer, som enten ikke indgår i analysen, eller ikke har været muligt at godkende, skal du vurdere ud fra satellitbilleder fra Hvis du ikke kan konstatere afgrøden på de pågældende marker ud fra billedmateriale, skal du udtage marken til besigtigelse. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 12

12 Afgrødekategorier Krav om flere afgrødekategorier Analyse af satellitbilleder Rapid Field Visit Telekontrol eller fysisk besigtigelse Den grønne beregner Figur 4 Resultater fra analyse og fra Rapid Field Visit bruges til at beregne, hvilke sager, der skal afgrødebestemmes ved telekontrol eller fysisk besigtigelse. Det fremgår af kontrolårsagen, hvis du skal konstatere afgrødekategorier på den enkelte kontrolsag. Både i telemålingen og ved fysisk besigtigelse, skal du være særlig opmærksom på ikke anmeldte arealer, som kan ligge både inden for og uden for markbloktemaet i IMK. 3.2 Afgrødekategorier Afgrødekategorierne inddeles på slægtsniveau, som beregnes automatisk i CAP-TAS via de anmeldte og konstaterede afgrødekoder. Du skal derfor ikke vurdere afgrødekategori i forhold til slægt, men blot registrere den konstaterede afgrøde, hvis det ikke svarer til den anmeldte. Særligt for græs gælder det, at alle typer af græs og blandinger med græs indgår i afgrødekategorien Græs og andet grøntfoder. Der er dog enkelte undtagelser, da kløver og lucerne i renbestand, frøgræs og rullegræs ikke tilhører denne kategori, men har hver deres afgrødekategori, og de bliver ikke til permanent græs efter at have været anmeldt med samme afgrøde i mere end 5 år. 3.3 Ikke anmeldte arealer Landbrugsreformen og de grønne krav medfører et krav om, at ansøger skal anmelde alle sine landbrugsarealer for at beregningen af ansøgers omdriftsareal bliver korrekt. Du skal derfor være særligt opmærksom på ikke-anmeldte landbrugsarealer, når du kontrollerer arealer for afgrødekategorier (kontrolårsager h og å ), og når du kontrollerer sager med kontrolårsag ø. Ikke anmeldte arealer er altid landbrugsarealer, eller arealer, der bærer præg af normalt at blive brugt til landbrugsaktiviteter. Haver, gårdspladser og lignende, der tjener andre formål end landbrug skal du ikke registrere som ikke anmeldte arealer. Normalt skal du oprette en observation på et ikke anmeldt landrugsareal, hvis det er 0,3 ha eller større (inklusiv h -sager), men du kan komme ud for at skulle oprette observationer på ikke anmeldte landbrugsarealer helt ned til 0,01 ha ( å / ø -sager). 3.4 Kontrolårsag h eller å h å Krav om flere afgrødekategorier. Marker markeret med h og delarealer ned til 0,3 ha skal afgrødebestemmes. Sager undtaget KFA tæt på grænseværdierne. Ikke anmeldte arealer samt arealer med anden afgrøde end anmeldt skal konstateres ned til 0,01 ha. Et h i kontrolårsagen betyder, at du skal afgrødebestemme alle de marker, hvor der står KFA under Arealkategori i kontrolgrundlaget. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 13

13 Kontrolårsag h eller å Krav om flere afgrødekategorier Finder du på kontrollen arealer på 0,3 ha eller derover med en anden afgrøde end den, der er anmeldt på marken, skal du opsplitte marken i IMK og oprette en observation. I CAP-TAS skal du ændre afgrøden på delmarken til det konstaterede i fanen Ændret afgrøde/ikke anmeldt areal. Observationen er beskrevet nedenfor i afsnit 3.4. Figur 5 Kontrolårsag h - bestemmelse af afgrøde og kontrol af ikke anmeldte arealer fra 0,3 ha Et å i kontrolårsagen betyder, at ansøgers omdriftsareal ligger lige omkring ha og ha, og du skal derfor afgrødebestemme alle marker, hvor der står KFA under Arealkategori i kontrolgrundlaget. Derudover skal du være særligt opmærksom på arealer på bedriften, der ikke er anmeldt i Fællesskemaet, helt ned til 0,01 ha (100 m2). Finder du på kontrollen arealer på 0,01 ha eller derover med en anden afgrøde end den, der er anmeldt på marken, skal du opsplitte marken i IMK og oprette en observation. I CAP-TAS skal du ændre afgrøden på delmarken til det konstaterede i fanen Ændret afgrøde/ikke anmeldt areal. Observationen er beskrevet nedenfor i afsnit 3.4. Figur 6 Kontrolårsag å - bestemmelse af afgrøde og kontrol af ikke anmeldte arealer fra 0,01 ha Ikke anmeldte arealer på h og å sager Hvis du konstaterer ikke anmeldte landbrugsarealer på sager, der skal afgrødebestemmes, skal du vælge følgende observation: Ikke anmeldt areal støtteberettiget (1.2.1) NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 14

14 Anden afgrøde end anmeldt Krav om flere afgrødekategorier Herefter skal du udfylde afgrødekoden i CAP-TAS da bemærkninger fra IMK ikke overføres til CAP-TAS. Du skal kun oprette en observation på et ikke-anmeldt areal, hvis du vurderer at arealet er eller kan være et landbrugsareal. Da det ikke anmeldte areal indgår i beregningen af det samlede omdriftsareal, skal du desuden vurdere om aktivitetskravet er overholdt på arealet. Det betyder, at konstaterer du en kornafgrøde på det ikke anmeldte areal, skal du ikke registrere yderligere, da aktivitetskravet er opfyldt ved tilsåning. Konstaterer du derimod græs, enten omdriftsgræs eller permanent græs, skal græsset være slået mindst én gang inden 16. september. Er du på kontrol inden 16. september og der ikke er foregået en aktivitet på det ikke anmeldte areal, skal marken udtages til efterkontrol i CAP-TAS. 3.5 Anden afgrøde end anmeldt Konstaterer du enten via satellitbilleder fra 2016 eller ved besigtigelse, at der på hele eller dele af marken er en anden afgrøde end anmeldt, skal du opdele marken og oprette en observation, eller omdøbe hele marken, hvis der er en anden afgrøde på hele arealet: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) Du skal bruge værktøjet opsplit mark i IMK til at opdele marken. Når du har indtegnet opdelingen, markeres den største del af marken med en mørkeblå farve. Det er hovedmarken, og du må ikke ændre marknummer på denne mark. Klik videre til den næste mark (den blå markering flytter til den mindste del af marken) og vælg et nyt nummer til denne mark. Husk at udfylde afgrødekoden i CAP-TAS efterfølgende, da bemærkninger fra IMK ikke overføres til CAP-TAS. Du kan læse mere om, hvordan du ændrer afgrøde for delarealer i Instruks 2 Telemåling og i de tekniske guides. 3.6 Kan afgrøden fastslås ud fra luftfotos? Som beskrevet i Instruks nr. 1 Generelt, vil kontrolopgaven enten være telemålt (TM1) når du får den tildelt i Cap-Tas, eller du skal selv telemåle opgaven og besigtige de marker du ikke kan godkende i telemålingen (TM2). Kan du med sikkerhed fastslå ud fra satellitbilleder fra 2016, at den anmeldte afgrøde på den enkelte mark stemmer overens med det, der fremgår af billederne, kan du godkende afgrøden på marken uden at besigtige den. Du skal vælge følgende besigtigelse: - Ikke besigtiget afgrøde konstateret lig anmeldt afgrøde ud fra ortofoto fra indeværende år Selvom du kan konstatere afgrøden på billeder, kan du stadig skulle besigtige marken, hvis der er andre arealkategorier registreret på arealet, der kræver besigtigelse. Bemærk at hvis kontrolopgaven har udtræksårsag å, skal du fortsat oprette observationer helt ned til 0,01 ha. 3.7 Marken er allerede afgrødebestemt Hvis du åbner en kontrolopgave, hvor en eller flere marker er blevet afgrødebestemt af et eksternt firma, i Rapid Field Visit eller af en telemåler, og der ikke er yderligere grunde til besigtigelse, vil det fremgå af IMK, hvor marken er markeret med følgende besigtigelseskvittering: - Ikke besigtiget Arealet telemålt/afgrødebestemt besigtigelse ikke nødvendig NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 15

15 Periode, hvor kravet skal være opfyldt Krav om flere afgrødekategorier 3.8 Periode, hvor kravet skal være opfyldt Kravet om flere afgrødekategorier er gældende i perioden fra 15. maj til og med 25. juli. Det vil sige, at det som hovedregel er den afgrøde, der er på arealet i denne periode, der skal regnes som hovedafgrøden og dermed som den afgrøde, der skal tælle med i opgørelsen om kravet om flere afgrødekategorier er overholdt. Der er dog en undtagelse, hvis du ikke kan konstatere den anmeldte afgrøde eller planterester fra den på kontroltidspunktet. Så er det den konstaterede afgrøde der tæller med i opgørelsen om kravet om flere afgrødekategorier. Du skal derfor, hvis du i perioden 15. maj til og med 25. juli konstaterer en anden afgrøde end angivet af ansøger i Fællesskemaet ændre afgrøden ved at oprette en observation i IMK og efterfølgende omdøbe marken i Cap-Tas. Se undtagelser nedenfor. Hvis kravet kontrolleres i perioden 15. maj til 31. maj Der er krav om tilsåning på støtteberettigede arealer senest den 31. maj. Hvis kontrol af flere afgrødekategorier sker i perioden 15. maj til 31. maj skal du konstatere den afgrøde der er på arealet. Hvis arealet endnu ikke er tilsået skal du anmelde arealet med afgrødekoden for bar jord (kode 921) og udtage arealet til efterkontrol for overholdelse af kravet om tilsåning for dyrkede arealer. 3.9 Afgrøde høstet før 15. maj Afgrøder, der er høstet inden 15. maj, kan ikke tælle med i overholdelse af kravet, og ansøger skal derfor ikke have anmeldt en sådan afgrøde i Fællesskemaet, men derimod den afgrøde, der efterfølger den høstede afgrøde. Hvis ansøger i Fællesskemaet har angivet den afgrøde, som er høstet inden 15. maj, skal du altid ændre afgrøde til den afgrøde, som du konstaterer på arealet i perioden 15. maj til og med 25. juli. Det vil sige, at hvis ansøger f.eks. har grønkorn med udlæg af græs, og grønkornet er høstet før 15. maj, vil det være græsset, der skal tælle med i vurderingen af afgrødekategori. Du ændrer afgrøde på hele marken ved at oprette en observation. Selve den konstaterede afgrødekode skal ændres i CAP-TAS, da bemærkninger ikke overføres fra IMK Den anmeldte afgrøde er høstet og du kan finde spor efter afgrøden Hvis den anmeldte afgrøde er høstet (efter 14. maj), når du besigtiger marken, skal du se efter spor af den tidligere afgrøde på marken. Dette kan f.eks. være i form af stubbe eller planter, der er efterladt på marken. Planteresterne skal generelt kunne genfindes spredt over hele marken og ikke kun i en del af marken. Hvis det er en del af den normale dyrkningspraksis at høste periodevis som ved kartoffelhøst, så kan hele arealet godt godkendes med den anmeldte afgrøde, selvom du kun finder planterester på noget af marken Den anmeldte afgrøde er høstet og du kan ikke finde spor efter afgrøden Hvis du er på kontrol i perioden 15. maj til og med 25. juli, og den anmeldte afgrøde er høstet, skal du, hvis du ikke kan finde spor efter den anmeldte afgrøde, opdele marken og ændre afgrøde ved at oprette en observation i IMK. Husk at udfylde fanebladet Ændring af afgrøde/ikke anmeldt areal i CAP-TAS med afgrødekode 921, over 0,3 ha (ved kontrolårsag å og ø 0,01 ha) Hvis du konstaterer, at arealet er høstet og der intet plantedække er/rester efter afgrøden, dvs. der er bar jord, skal du oprette en observation i IMK: Ikke tilsået senest 31. maj - arealet fremstår som bar jord NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 16

16 Afgrødeblandinger i separate rækker eller delmarker Krav om flere afgrødekategorier Du skal ikke oprette en AKO, da der har været en afgrøde på arealet for nyligt (evt. understøtte af VHR/ortofotos), hvorfor kravet om såning senest 31. maj antages at være overholdt. Bemærk, at der er en undtagelse for økologiske brug med delvis konventionel drift, hvor der er ønske om, at de økologiske arealer skal medtages for at leve op til de grønne krav. I disse tilfælde skal du ændre afgrøden ved konstatering af bar jord til økologisk sommerbrak (kode 920) for den økologiske mark, hvor der tidligere har været en afgrøde, men hvor der på kontroltidspunktet er bar jord. Arealet vil herefter blive talt med under afgrødekategorien brak i forbindelse med kravet om flere afgrødekategorier. Hvis arealet er et rigtigt brakareal, skal du også for økologer ændre afgrøden til brak (afgrødekode 310) og oprette en AKO vedrørende manglende plantedække. Læs hvordan du opretter en AKO i AKO-vejledningen Afgrødeblandinger i separate rækker eller delmarker Hvis ansøger dyrker forskellige afgrøder i separate rækker eller delmarker, og hver enkelt afgrødekategori dækker mere end 25 % af marken, kan afgrødekategorierne tælles som selvstændige kategorier i stedet for blandinger. Ønsker ansøger at benytte sig af denne mulighed, har ansøger anmeldt arealet med en af koderne i tabel 2, og i bemærkningsfeltet oplyst de forskellige afgrødekategorier, som dækker over 25 % af marken. Tabel 2 Afgrødekoder blandinger Navn Afgrødekode Afgrødekode Navn 4 Blanding af vårsåede kornarter 162 Blanding, andre industriafgr. 17 Blanding af efterårssåede kornarter 182 Blanding af oliearter 35 Bælgsæd, flerårig blanding 213 Blandkorn, vårsået, helsæd Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne 224 Blandkorn, efterårssået helsæd 230 Blanding af vårkorn, grønkorn 54 Bælgsæd blanding 235 Blanding af vinterkorn, grønkorn 126 Blanding af markfrø til udsæd 450 Grøntsager, blandinger Blandinger, der består af henholdsvis vintersåede eller vårsåede afgrøder regnes som hver sin afgrødekategori. De afgrødekategorier, der udgør over 25 % af marken, skal tælle med et areal svarende til det samlede areal divideret med antallet af afgrødekategorier, der overstiger 25 %; det vil sige, at der ikke tages hensyn til den præcise andel af afgrøden. Eksempel: Hvis en ansøger har anmeldt en mark med afgrødekode 450 Grøntsager, blandinger, og har 3 afgrøder på en mark i separate rækker: 5 ha ærter, 3 ha gulerødder og 2 ha løg, vil der på marken være 2 afgrødekategorier, nemlig ærter og gulerødder. Løg tæller ikke med fordi de dækker under 25 % af arealet. Fordelingen af afgrøderne vil være således: Ærter: 10 ha / 2 afgrødekategorier = 5 ha Gulerødder: 10 ha / 2 afgrødekategorier = 5 ha Du skal opmåle hver enkelt afgrøde for sig i IMK, og angive afgrødekoderne for delarealerne i CAP-TAS. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 17

17 Særlig for væksthuse og planteskoler Krav om flere afgrødekategorier Hvis afgrøderne ikke er dyrket i separate rækker eller separate delmarker, skal afgrøden betragtes som en blanding. Vær opmærksom på, at alle typer af blandinger (hvori der ikke græs) tæller som én afgrødekategori blandinger. Ansøger kan derved ikke opfylde kravet om flere afgrøder, ved at have flere typer af blandinger Særlig for væksthuse og planteskoler Arealer anmeldt som væksthuse og planteskoler er kun støtteberettigede i det omfang afgrøderne har forbindelse til jorden. Der må ikke være et fast lag mellem afgrødernes rødder og jorden. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Rodnet har ikke forbindelse til underliggende jord (6.3.2) Hvis ansøger har anmeldt marker med væksthuse og planteskoler (se afgrødekoder i tabel 4.2.), er der krav om, at hvis ansøger vil anvende væksthuse til at overholde KFA, skal der være indsendt en liste over hvilke afgrøder, der findes i væksthusene samt det antal ha hver afgrøde dækker. Dette dokument kan du finde på en særlig kontrolsag i Captia, som fremgår af kontrolgrundlaget. Tabel 3 Afgrødekoder væksthuse og planteskoler 432 Navn Krydderurter, (undtagen persille og purløg) 434 Grøntsager, andre (friland) Afgrødekode Afgrødekode Navn 544 Snitblomster og snitgrønt 668 Blomsterfrø 448 Medicinplanter, en- og toårige 545 Potteplanter 449 Medicinplanter, stauder 547 Planteskolekulturer, stauder 501 Stauder 548 Småplanter, en-årige 502 Blomsterløg 549 Lukket system 1, en-årige 503 En- og to-årige planter 550 Lukket system 2, stauder 542 Salat (drivhus) 560 Containerplads 1, frugtbuske 543 Grøntsager, andre (drivhus) 561 Containerplads 2, en-årige 562 Containerplads 3, stauder Bemærk at arealer anmeldt med koderne 545, 549, 550, 560, 561 og 562, markeret med lys gul i Tabel 3, ikke er støtteberettigede til grundbetaling. Når du er på kontrol på arealer med væksthuse og planteskoler, skal du kontrollere at de afgrøder, som ansøger har angivet på listen, er korrekte. Du skal desuden kontrollere, hvor stor en del af ansøgers samlede omdriftsareal udgøres af vækst- eller drivhuse i forhold til de resterende arealkategorier. Kravet om minimum 0,30 ha gælder ikke for lukkede væksthuse (drivhuse). Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er under 0,30 ha, og der er tale om et lukket væksthus, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha godkendt lukket væksthus/drivhus (2.1.7) Hvis planteskoleafgrøderne eller væksthusene udgør den største eller andenstørste afgrødekategori på bedriften, og ansøger ikke umiddelbart ser ud til at overholde kravet, som vist i Tabel 1 Krav om flere afgrødekategorier - omdriftsarealer i forhold til krav, skal du altid kontakte vagttelefonen. Det skyldes, at følgende felter i CAP-TAS skal udfyldes på en særlig måde: NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 18

18 Krav om mindst 5 procent miljøfokusområder Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder 4. Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder 4.1 Krav om mindst 5 procent miljøfokusområder Hvis ansøgers omdriftsareal er over 15 ha, skal ansøger udlægge en del af arealet som miljøfokusområder. Der skal udlægges mindst 5 % af omdriftsarealet (+ eventuel MFO-lavskov) for at overholde de grønne krav. Hvis ansøger anmelder mindre end 5 pct., nedsættes støtten tilsvarende. I forbindelse med fysisk kontrol vil omdriftsarealet blive beregnet ud fra det konstaterede støtteberettigede areal og de konstaterede afgrøder. Tabel 4 Typer af miljøfokusområder Typer af Miljøfokusområder Efterafgrøder - blandinger af afgrøder, der opfylder de nationale krav til efterafgrøder, og som efterfølges af en vårsæd (evt. vintersæd, hvis sået efter 26. oktober 2016) Udlæg af græs eller kløvergræsblandinger - udlagt i en hovedafgrøde Frivillige randzoner GLM-landskabselementer (fortidsminder og søer/vandhuller under 2000 m2) Lavskov Brak Bemærk, at grænsen på 0,30 ha ikke gælder for arealer, der anvendes til at opfylde kravet om 5 % miljøfokusområder. Her er minimumsstørrelsen for et areal 0,01 ha. 4.2 Kontrolårsag z eller ø Det fremgår af kontrolårsagen, hvis du skal kontrollere miljøfokusområder ø z Ansøger er undtaget krav om minimum 5 % miljøfokusområder, og omdriftsarealet ligger tæt på grænseværdierne. Vær særligt opmærksom på ikke anmeldte arealer på 0,01 ha (100 m2) eller derover. Ansøger er omfattet af krav om 5 % miljøfokusområder. Alle MFO-arealer skal kontrolleres, og det fremgår af kontrolårsagen på den enkelte mark i markplanen, hvilken type MFO, der er anmeldt. Vær opmærksom på ikke anmeldte arealer ned til 0,3 ha. Et z i kontrolårsagen betyder, at du skal kontrollere miljøfokusområder på alle de marker, hvor der under Arealkategori i kontrolgrundlaget er angivet en eller flere af følgende kontrolårsager: i, j, k, l, m, n, 8 (se oversigt i Tabel 5 Kontrolårsager for type miljøfokusområder). Bemærk at selvom der kun er et z i den overordnede kontrolårsag, vil der på markniveau være angivet den relevante kontrolårsag for den valgte MFO-type. Et ø i kontrolårsagen betyder, at ansøgers omdriftsareal ligger på eller lige under 15 ha, eller at omdriftsarealet ligger tæt på en af de andre grænseværdier for fordeling mellem græsarealer og andre afgrøder. Du skal derfor kontrollere MFO-arealer på alle marker, hvor der under Arealkategori i kontrolgrundlaget er angivet en eller flere af følgende kontrolårsager: i, j, k, l, m, n, 8. Bemærk at selvom der kun er et ø i den overordnede kontrolårsag, vil der på markniveau være angivet den relevante kontrolårsag for den valgte MFO-type. Derudover skal du være særligt opmærksom på arealer på bedriften, der ikke er anmeldt i Fællesskemaet ned til 0,01 ha. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 19

19 Kontrolårsag z eller ø Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Tabel 5 Kontrolårsager for type miljøfokusområder i j k l m n MFO-efterafgrøder MFO-græsudlæg MFO-RZ/bræmmer MFO-GLM-landskabselementer MFO-brak MFO-lavskov 8 Anmeldt majs Hvis en mark ikke er støtteberettiget til grundbetaling fordi den er under 0,3 ha og ikke sammenhængende med andre arealer, eksempelvis hvis du har oprettet en observation, der gør at markens grundbetalingsareal bliver mindre, kan arealet fortsat medregnes som MFO-areal, hvis det er mindst 0,01 ha. Du skal i denne situation, hvis arealet ikke opfylder en af undtagelserne (sammenhæng med andre støtteberettigede arealer af samme type, eller planteskole/væksthus), underkende arealet til grundbetaling, men stadig medregne arealet som miljøfokusområde. Dette gør du ved i IMK at vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget til GB (<0,3 ha), men støtteberettiget til MFO (2.1.4) Finder du arealer på 0,03 ha eller derover (eller på 0,01 ha eller derover for kontrolårsag å / ø ), både inden for og uden for markbloktemaet, der ikke er anmeldt i Fællesskemaet, skal du indtegne det pågældende areal i IMK og oprette en observation. Hvis du vurderer, at arealet er støtteberettiget til grundbetaling, skal du vælge følgende observation: Mangler ved ansøgning: Ikke anmeldt areal: Ikke anmeldt areal støtteberettiget (1.2.1) Vægtningsfaktorer Miljøfokusarealernes størrelse beregnes med vægtningsfaktorer. Tabel 6 Vægtningsfaktor til beregning af miljøfokusarealernes størrelse Miljøfokusområde Vægtningsfaktor Frivillige randzoner 1,5 GLM-fortidsminder og GLM-søer 1 Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Græsudlæg 0,3 Efterafgrøder 0,3 Eksempel: Hvis ansøger har 1 ha med efterafgrøder, tæller det som 0,30 ha miljøfokusområde. Cap-Tas beregner automatisk andelen miljøfokusområderne udgør af omdriftsarealet, og om kontrolsagen skal sendes i høring hos ansøger. Bemærk, at hvis det resterende omdriftsareal er 30 ha eller mindre, er der to undtagelser til kravet om 5 % miljøfokusområder. Disse er følgende: 75 % eller mere af omdriftsarealet er anvendt til produktion af græs (eksklusiv frøgræs), dyrkes med bælgplanter eller er braklagt 75 % eller mere af landbrugsarealet er permanent græs, anvendes til produktion af græs (eksklusiv frøgræs), eller til dyrkning af afgrøder under vand. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 20

20 Flytning/tilføjelse af MFO-areal Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Hvis det resterende omdriftsareal er større end 30 ha, så er hele bedriftens omdriftsareal omfattet af miljøfokusområder. Cap-Tas tager i forbindelse med beregningerne også hensyn til ovenstående undtagelser. Bemærk, at du kan komme ud for at skulle kontrollere miljøfokusområder på bedrifter, der ikke umiddelbart er omfattet af kravet (f.eks. økologiske bedrifter eller bedrifter under 15 ha). Dette skyldes blandt andet, at kontrollen skal sikre, at der ikke er ansøgere, der forsøger at omgå kravet, f.eks. ved at anmelde et omdriftsareal under 15 ha selvom det faktiske omdriftsareal er over 15 ha. 4.3 Flytning/tilføjelse af MFO-areal Selvom ansøger i Fællesskemaet har angivet nogle marker som MFO-arealer, kan ansøger i forbindelse med kontrolbesøget godt udpege andre arealer som MFO-arealer. Disse arealer skal dog fremgå af ansøgers Fællesskema, hvorfor du ikke må regne ikke-anmeldte arealer med som MFO-arealer eller arealer der fremgår af en anden ansøgers Fællesskema. Arealerne skal være tilstede ved kontrolbesøget, hvorfor du skal kontrollere dem som MFO-arealer i forbindelse med kontrolbesøget. Dette vil sige, at ansøger f.eks. ikke kan anvise ekstra MFO-efterafgrøder, hvis du er på kontrol i juli. Hvis ansøger efter kontrolbesøget, f.eks. i et høringssvar, gør opmærksom på, at der er andre MFO-arealer på bedriften, må du ikke regne disse arealer med som MFO. Det er derfor vigtig, at du i forbindelse med kontrolbesøget får afklaret, hvor ansøgers MFO-arealer er og får kontrolleret disse arealer. I IMK kan du oprette en observation, der tilføjer et MFO-areal (polygon), hvor der i forvejen ikke er anmeldt MFO eller anmeldt det korrekte MFO. Hvis ansøger f.eks. har anmeldt MFO-græsudlæg i en mark, men du ved kontrollen konstaterer, at der ikke er udlæg i marken, men i stedet efterafgrøder, skal du underkende MFO-græsudlægget ved at vælge følgende observation i IMK Græsudlæg ikke etableret (8.2.1) Herefter skal du oprette en observation, der tilføjer efterafgrøden som MFO. Ikke anmeldt efterafgrøde (8.1.2) Du kan under de enkelte MFO-typer se, hvilke observationer du skal bruge til at tilføje MFO-arealer, der ikke er anmeldt i Fællesskemaet. Bemærk, at hvis ansøger tilkendegiver, at et areal bør regnes som MFO, skal du altid oprette en observation, hvor du tilføjer arealet som MFO, også selvom du efterfølgende ikke kan godkende arealet til MFO, f.eks. fordi du konstaterer at dækningsgraden ikke er overholdt i efterafgrøden eller fordi der er anvendt pesticider på lavskovsarealet i år. Det er muligt for ansøger at flytte/tilføje følgende typer af MFO-arealer: Brak Lavskov Randzoner, men kun, hvor randzonelaget dækker Efterafgrøder Græsudlæg Det er ikke muligt for ansøger at flytte/tilføje følgende typer af MFO-arealer: GLM-landskabselementer Det er ikke et krav, at ansøger har anmeldt f.eks. MFO-brak i sit Fællesskema, for at ansøger kan få medregnet et andet brak-areal som MFO. Arealet ansøger udpeger skal dog være et af de anmeldte arealer i fællesskemaet. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 21

21 Hvis du har godkendt mindst 5 % MFO-areal kun på i- og j-sager Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Ansøger kan ikke få godkendt et større samlet MFO-areal, end det der er anmeldt i Fællesskemaet. Dvs. hvis ansøger har anmeldt MFO-arealer svarende til 4 procent er det ikke muligt for ansøger at få godkendt et MFO-areal svarende til 5 procent, heller ikke selvom MFO-arealerne er tilstede ved kontrolbesøget. Hvis ansøger har anmeldt og accepteret et samlet MFO-areal, der er mindre end 5 %, skal kontrolsagen kun sendes i hørings hos ansøger, hvis du på kontrollen konstaterer et mindre MFO-areal end ansøger har anmeldt. Har ansøger eksempelvis anmeldt 4 % MFO-arealer i sit Fællesskema og du ved fysisk besigtigelse efter 15. september konstaterer, at der kun er udlagt 3 % MFO-arealer, beregner CAP-TAS, at sagen skal sendes i høring. 4.4 Hvis du har godkendt mindst 5 % MFO-areal kun på i- og j-sager Hvis du på kontrol af efterafgrøder og/eller græsudlæg har kontrolleret og godkendt mere end 5 % MFO-arealer, kan du undlade at besigtige marker, som kun skal besigtiges på grund af anmeldt MFO-areal (fremgår af Arealkategori i Kontrolgrundlaget). Denne besigtigelseskvittering må du kun bruge ved kontrol af efterafgrøder og græsudlæg. De marker du ikke kontrollerer på dette grundlag, skal du kvittere for i IMK med følgende besigtigelseskvittering: - Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Du må kun bruge denne besigtigelseskvittering på de MFO-arealer du ikke har besigtiget, fordi du allerede har konstateret minimum 5 % MFO-arealer udlagt på kontroltidspunktet. MFO-efterafgrøden eller græsudlægget indgår dermed ikke i opgørelsen af 5 % MFO-arealer. 4.5 MFO-brak (udtræksårsag m) Tilføjelse af MFO-brak i forbindelse med kontrollen Hvis ansøger i forbindelse med kontrollen gør opmærksom på, at et brakareal også skal tælle med i opfyldelse af de grønne krav, og støttebetingelserne i øvrigt er opfyldt på arealet, skal du ændre afgrødekode til 308 (MFO-slåningsbrak), 323 (MFO-udyrket areal ved vandboring) eller 325 (MFO-blomsterbrak). Ændring af afgrødekoder Kun bedrifter, der er omfattet af kravet om at have miljøfokusområder, kan anmelde MFO-brak med afgrødekode 308, 323 eller 325. Hvis det konstaterede omdriftsarealet er 15 ha eller mindre, så skal du ændre afgrødekoden til almindelig brak, græs i omdrift eller permanent græs afhængig af arealets beskaffenhed. Dette gælder også, hvis bedriften er undtaget for at have MFO som følge af undtagelsesbestemmelserne eller bedriften er økologisk. Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Braklagte arealer kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til braklagte areal. Hvis du skal kontrollere MFO-brak, skal du derfor følge de regler, der står i afsnit 4.5 om brak i Instruks 3 Direkte støtte. Hvis du på braklagte arealer, der anvendes som miljøfokusområde, konstaterer, at støttebetingelserne til braklagte arealer eller kravene om rådighed, beskaffenhed, ikke-landbrug eller indtegningskrav ikke er overholdt, skal du oprette en observation i IMK. Overtrædelsen vil også slå igennem på MFO-brakarealer. Du skal være opmærksom på, at det kun er marker anmeldt i Fællesskemaet med afgrødekode 308 MFO-slåningsbrak, 325 MFO-blomsterbrak, årig udtagning, årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning, 317 Vådområder med udtagning, 319 MFO Vådområder eller lavbundsjorde med udtagning og 320 Braklagte randzoner, der tæller som MFO-brak. Dette fremgår af markplanen i kontrolgrundlaget. Du skal kun kontrollere for MFO-brak på marker anmeldt med en af disse koder. Hvis marken er udnyttet til produktion, f.eks. hvis der er taget slæt, udsået korn eller hvis marken afgræsses, og i øvrigt overholder betingelserne for grundbetaling, skal du omdøbe arealet til den korrekte afgrøde. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 22

22 MFO-lavskov (udtræksårsag n) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Slåningsbrak - kontrol inden 1. august Ved kontrol inden 1. august af MFO-brakarealer anmeldt med koden 308 Slåningsbrak kan du ikke godkende MFObrakarealer på grund af forbudsperioden mod slåning. Her skal du vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Besigtiget Du skal desuden markere de pågældende marker til efterkontrol i CAP-TAS, fanebladet Efterkontrol. Minimumsstørrelse for arealer Minimumsstørrelse for arealer anvendt til at MFO-brak er 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre arealer med MFO. 4.6 MFO-lavskov (udtræksårsag n) Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Arealer med lavskov kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til lavskov. Hvis du skal kontrollere MFO-lavskov, skal du derfor følge de regler, der står i afsnit 4.7 om lavskov i Instruks 3 Direkte støtte. Hvis du på arealer, hvor lavskov anvendes som miljøfokusområde, konstaterer, at støttebetingelserne til lavskov eller kravene om rådighed, beskaffenhed, ikke-landbrug eller indtegningskrav ikke er overholdt, skal du oprette en observation i IMK. Underkendelsen vil også slå igennem på MFO-lavskov. Det er tilladt at gødske MFO-lavskov i det år, hvor lavskov bruges som miljøfokusområde. Forbud Det er et krav for at anvende lavskov som miljøfokusområde i 2016, at der på arealerne i hele kalenderåret ikke er anvendt plantebeskyttelsesmidler (pesticider). Hvis du ved besigtigelse af arealerne og eventuel gennemgang af sprøjtejournal konstaterer, at der er anvendt plantebeskyttelsesmidler på hele eller dele af MFO-lavskovsarealet, skal du omdøbe marken eller delarealet til almindelig lavskov med en af følgende afgrødekoder: 591 Lavskov 592 Pil 593 Poppel 594 El Desuden skal du opretteen 0-observation i IMK for at oplyse ansøger om ændringen til lavskov uden MFO: Permanente afgrøder: MFO-lavskov: Forbud mod tilførsel af pesticider ikke overholdt (7.3.1) Ændring af afgrødekode Hvis du konstaterer større arealer med en anden afgrøde, f.eks. græs, på en mark anmeldt med MFO-lavskov, skal du opsplitte marken og omdøbe til den på kontroltidspunktet konstaterede afgrøde. Du skal kun ændre afgrøde, hvis arealet, hvor der er en anden afgrøde end anmeldt, er mindst 0,30 ha (hvis kontrolårsag å dog 0,01 ha). Arealet kan stadig være støtteberettiget til grundbetaling, hvis alle øvrige støttebetingelser er opfyldt. Bemærk, at hvis du omdøber et lavskovsareal til for eksempel et græsareal, skal dette areal, ikke indgå hverken i opgørelsen af plantetæthed eller andel af spor og gange (20 % arbejdsarealer som spor og gange er tilladt, se Instruks 3 Direkte støtte, afsnit 4.7). NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 23

23 MFO-GLM-landskabselementer (udtræksårsag l) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Når du ændrer afgrøde for arealer beliggende lige op ad et lavskovsareal, skal du sætte skellet ved de yderste stammer i lavskovsarealet. Læs mere om ændring af afgrødekode for lavskovsarealer i Instruks 2 Telemåling, afsnit Omdøber du et areal, hvorpå der er anmeldt MFO-lavskov til en anden afgrøde, bliver det pågældende areal ikke medregnet som MFO-areal i den grønne beregning i CAP-TAS. Omdøber du et arbejdsareal til græs, er det muligt for ansøger at udpege arealet som MFO-brakareal, såfremt det opfylder betingelserne for brak beskrevet i Instruks 3 Direkte støtte. Hvis arealet kan medregnes som et brakareal, skal du ændre afgrødekoden til slåningsbrak afgrødekode 308. Hvis der ikke på kontroltidspunktet er foretaget slåning, skal du udtage marken til efterkontrol i CAP-TAS. Minimumsstørrelse for arealer Et areal med MFO-lavskov over 0,01 ha tæller med som MFO, også selvom det ikke er sammenhængende med andre MFO-arealer. Bemærk at MFO-lavskov kun er støtteberettigede til grundbetaling, hvis de er sammenhængende med andre arealer, der er støtteberettigede til grundbetaling og de tilsammen udgør mindst 0,3 ha. Er arealet ikke støtteberettiget til grundbetaling, skal du oprette følgende observation i IMK: MFO-lavskov: Areal ikke støtteberettiget til GB (7.3.2) 4.7 MFO-GLM-landskabselementer (udtræksårsag l) GLM-landskabselementer bliver i IMK automatisk stemplet på som MFO-arealer, når ansøger har indtegnet marken. Det er muligt at indsende ændringsforslag til MFO-landskabselementer i IMK. Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Arealer med GLM-landskabselementer kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til GLM-landskabselementer (fortidsminder og søer/vandhuller) se Instruks nr. 3 Direkte støtte, samt at det indgår i markblokken og støder op til støtteberettiget areal. GLM-landskabselementer er ikke omfattet af aktivitetskravet. Bemærk dog, at hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt på det omkringliggende areal (for eksempel randzonen), er GLM-landskabselementet heller ikke støtteberettiget. Det er ikke et krav for at arealet kan tælle med som MFO, at kravet om 2-meter bræmmer rundt om fortidsmindet er overholdt. Hvis du på arealer med MFO-GLM-landskabselementer, konstaterer, at støttebetingelserne til grundbetaling ikke er overholdt, skal du oprette en observation i IMK. Overtrædelsen vil også slå igennem på MFO-GLM-landskabselementer. GLM-landskabselementet er fjernet Hvis du ved besigtigelse kan konstatere, at et GLM-fortidsminde eller en GLM-sø er fjernet, kan arealet ikke medregnes som et MFO-areal. Derfor skal du oprette en af følgende observationer i IMK hvor GLM-laget dækker: Brak-areal: GLM-element ikke støtteberettiget som MFO-areal (5.3.1) Dyrket areal (inkl. Græs i omdrift) GLM-element ikke støtteberettiget som MFO-areal (6.6.1) Arealet kan fortsat medregnes til grundbetaling, men du skal oprette en AKO for overtrædelse af Museumsloven. Læs hvordan du opretter en AKO i AKO-vejledningen NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 24

24 MFO-randzoner/bræmmer (kontrolårsag k) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Minimumsstørrelse for arealer GLM-landskabselementer over 0,01 ha tæller med som MFO, også selvom de ikke er sammenhængende med andre GLM-landskabselementer eller andre MFO-arealer. Bemærk at MFO-GLM-landskabselementer kun er støtteberettigede til grundbetaling, hvis de er sammenhængende med andre arealer, der er støtteberettigede til grundbetaling og de tilsammen udgør mindst 0,3 ha. GLM-landskabselementet skal være under m2 Hvis du ved kontrollen opmåler GLM-søen eller GLM-fortidsmindet større end m2 skal du underkende det ved at oprette følgende observation i IMK: GLM-landskabselement større end m2 (3.6.1) 4.8 MFO-randzoner/bræmmer (kontrolårsag k) Frivillige randzoner beliggende op ad ansøgers egne støtteberettigede omdriftsarealer kan indgå i opfyldelsen af MFOkravet, hvis de fremgår af NaturErhvervstyrelsens MFO-randzonekort per 1. februar Der kan ikke tilføjes MFOrandzoner/bræmmer til kortet i løbet af ansøgningsåret, men ansøger kan vælge at bruge flere MFO-randzoner end først anmeldt, såfremt de er udpeget i kortet. Derfor skal du altid spørge ansøger på hvilke marker der er udlagt MFO-randzoner/bræmmer. Du skal kontrollere MFO-randzoner/bræmmer, hvis der er en randzone på MFO-randzonekortet og ansøger enten har anmeldt MFO-randzone i sit Fællesskema, eller ved kontrolbesøget udpeger en randzone/bræmme, som han/hun ønsker skal medregnes til MFO. Ved tilføjelse af en MFO-randzone/bræmme som ikke er anmeldt, skal du altid indtegne og oprette en observation, der tilføjer MFO-randzonen/bræmmen i hele den udstrækning kortlaget dækker. Har ansøger kun udlagt 5 meter fra kronekanten i stedet for 9 meter, skal du derfor oprette en MFO-randzone/bræmme i alle 9 meter fra kronekanten (inden for markindtegningen), og derefter underkende de resterende meter, hvor MFO-randzonen/bræmmen ikke er udlagt. Figur 7 MFO-randzonen kan kun medregnes som miljøfokusområde, hvis alle tre betingelser er opfyldt MFO-randzoner/bræmmer kan bruges som MFO-areal alene som randzone (hvis der ikke er 2-meter bræmme) eller sammen med en 2-meter bræmme. 2-meter bræmmen kan desuden medregnes som MFO, selvom der ikke er krav om randzone, f.eks. i byzone, hvor randzoneloven ikke er gældende. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 25

25 MFO-randzoner/bræmmer (kontrolårsag k) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder 2-meter bræmmer udgør de første 2 meter fra kronekanten, mens den frivillige randzone udgør de næste 7 meter fra bræmmen. Hvis der ikke er krav om 2 meter bræmme, vil randzonen udgøre 9 meter fra kronekanten. Figur 8 Vandløbets kronekant og 2-meter bræmme I kontrolgrundlaget vil der stå være angivet et k som kontrolårsag på de marker, hvor der er anmeldt MFO-randzone/bræmme. MFO-randzonen/bræmmen skal altid kontrolleres, hvis den er anmeldt. Grundlæggende betingelser for, at en MFO-randzone/bræmme kan medregnes Reglerne for MFO-randzoner er overholdt (ingen jordbearbejdning, dyrkning, gødskning eller pesticider) MFO-randzonen/bræmmen skal ligge op ad eller på ansøgers anmeldte arealer MFO-randzonen/bræmmen skal overholde aktivitetskravet for græsarealer under grundbetaling Den tilstødende mark skal enten være i omdrift eller braklagt MFO-randzonen/bræmmen kan medregnes i den udstrækning der er et overlap med randzonekortet Omdriftsgræs: der er adskillelse mellem randzone og den resterende mark Regler for MFO-randzoner/bræmmer Følgende ikke tilladt i randzonen: Dyrkning Jordbearbejdning Gødskning Brug af plantebeskyttelsesmidler Der er dog undtagelser til de generelle regler, og det er blandt andet tilladt at etablere bivenlige blandinger i de 3 inderste meter, ind mod marken, og reetablere græs hvert syvende år. Det er tilladt at bekæmpe kæmpebjørneklo, også ved målrettet sprøjtning i det omfang, der er behov for det. Enkeltstående træer uden henblik på dyrkning eller anden produktion er tilladt. Du skal kun kontrollere efter MFO-randzonereglerne, ikke 2-meter bræmme reglerne Bemærk, at hvor MFO-randzone/bræmmekortet viser en randzone i 9 meters bredde, skal betingelserne for dem overholdes på alle 9 meter, også i en eventuel 2-meter bræmme inderst mod vandløbet eller søens kronekant. Hvis randzonereglerne kun er overholdt på en del af arealet, der fremgår af MFO-randzone/bræmmekortet, skal du underkende den pågældende del med en relevant observation. Hvor MFO-randzone/bræmmekortet kun viser 2 meters bredde fra kronekanten, f.eks. i byzone eller i udpegede marskområder, er det også MFO-randzonereglerne, der skal overholdes. Du skal således ikke kontrollere 2-meter bræmmen ifølge vandløbslovens 69 for at medregne 2-meter bræmmen som MFO-areal. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 26

26 MFO-randzoner/bræmmer (kontrolårsag k) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Figur 9 MFO-randzonen udgør både 2-meter bræmme og den tidligere lovpligtige randzone MFO-randzonen/bræmmen skal være støtteberettiget til grundbetaling MFO-randzoner/bræmmer kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til græsarealer, se Instruks 3 Direkte støtte. Hvis du konstaterer, at støttebetingelserne til grundbetaling ikke er overholdt i randzonen, skal du oprette en observation på grundbetalingsreglerne i IMK. Det kan f.eks. være et hjørne af randzonen, der er tætbevokset krat, eller hvis aktivitetskravet for græsarealer ikke er overholdt. Observationen vil slå igennem i MFO-beregningen, så arealet ikke medregnes. Aktivitetskravet på MFO-randzoner (kontrolårsag d) Randzoner skal i forhold til aktivitetskravet kontrolleres som et græsareal, uanset hvilket areal randzonen er beliggende op ad. Du kan læse mere om aktivitetskravet i Instruks 3 Direkte støtte. Er du på kontrol før 16. september og er marken endnu ikke slået, skal du markere marken til efterkontrol. Aktivitetskravet i MFO-randzonen/bræmmen kan opfyldes ved afgræsning, afpudsning eller ved slæt. En eventuel bivenlig stribe i de 3 meter inderst mod marken er ikke omfattet af aktivitetskravet. Se mere nedenfor under Bivenlige tiltag. Kontrol inden 16. september aktivitetskrav Ved kontrol inden 16. september kan du kun godkende MFO-randzoner/bræmmer, hvis der er udført en aktivitet på arealet, enten ved slæt, afgræsning eller afpudsning. Har du besigtiget MFO-randzonen/bræmmen, og kan konstatere at græsset ikke er slået på kontroltidspunktet eller ikke afgræsset tilstrækkeligt, markere den pågældende mark til efterkontrol i CAP-TAS. Reglerne for MFO-randzoner skal være overholdt inden for MFO-randzonebræmmelaget MFO-randzone/bræmmekortet i IMK ligger fast i ansøgningsåret. Du skal derfor ikke foretage vurdering af, om vandløbet, grøften eller søen lever op til bestemte kriterier. Kun arealer som findes i MFO-randzone/bræmmekortet, og som er udlagt som frivillig randzone, kan medregnes som MFO-areal. Er der eksempelvis pløjet og sået en afgrøde i de inderste 6 meter af en randzone, skal du opmåle arealet, hvor randzonelaget er placeret, men hvor randzonen ikke er udlagt, og vælge en af observationerne under Regler for MFO-randzoner ovenfor. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 27

27 MFO-randzoner/bræmmer (kontrolårsag k) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Figur 10 MFO-randzonen skal kun medregnes, hvis den er udlagt og inden for kortlaget MFO-randzoner i IMK Du skal ikke tilrette kronekanter Da MFO-randzoner/bræmmer hviler på udpegningen i kortet og ikke på udpegning i virkeligheden, skal du ikke rette MFO-randzoner/bræmmer, der ligger forskudt i forhold til kronekanten på vandløbet eller søen. Det betyder, at kun udlagt randzone, der ligger inden for kortlaget kan medregnes som MFO-areal, selvom der er udlagt mere randzone uden for laget. Du skal dog ikke underkende et udlagt randzoneareal, der ligger uden for MFO-randzone/bræmmekortet, da det ikke vil blive medregnet MFO-randzonen/bræmmen udregnes ved at beregne overlap mellem MFO-randzone/bræmmelaget og markindtegningen, og det randzoneareal inden for marken, der kan bruges til at opfylde MFO-beregningen, vil automatisk indgå i beregningen. Arealerne skal være støtteberettigede og forblive udlagt hele kalenderåret MFO-randzonen skal opretholdes hele kalenderåret for at kunne medregnes som MFO-areal. Er randzonen ikke længere udlagt på kontroltidspunktet, skal du oprette en af observationerne under MFO-randzoneregler ovenfor i IMK. Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Minimumsstørrelse for arealer MFO-randzoner/bræmmer over 0,01 ha tæller med som MFO, også selvom de ikke er sammenhængende med andre MFO-arealer. Observation brak eller dyrket areal Skal du oprette en observation fordi hele eller dele af MFO-randzonen ikke kan medregnes som MFO-areal, skal du vælge observation ud fra, om MFO-randzonen er beliggende op ad et dyrket areal (inkl. Græs i omdrift) eller et brakareal. Observationerne ligner hinanden, men har forskellige numre. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 28

28 MFO-randzone/bræmme op ad brakareal Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder 4.9 MFO-randzone/bræmme op ad brakareal MFO-randzonen/bræmmen skal ligge op ad et omdriftsareal, herunder et brakareal eller et dyrket areal. Konstaterer du ved besigtigelse, at marken randzonen/bræmmen ligger op ad er permanent græs og ikke et omdriftsareal, skal du ændre afgrødekoden på marken til det konstaterede og vælge en af følgende observationer for MFO-randzonen i IMK: Ikke beliggende op ad omdriftsmark (5.5.7) Udpeger ansøger en ikke anmeldt MFO-randzone/bræmme på kontrolbesøget Du kan medregne en ny MFO-randzone/bræmme ved at oprette en af følgende observationer i IMK: Ikke anmeldt MFO-RZ-bræmme (5.5.1) MFO-randzonen/bræmmen er ikke udlagt Hvis der er anmeldt en MFO-randzone/bræmme på en mark anmeldt som brak (eller omdøbt til brak), og randzonereglerne ikke er overholdt der, hvor randzone/bræmmelaget ligger, skal du underkende hele eller dele af randzonen ved at oprette en af følgende observationer i IMK: Forbud mod jordbearbejdning ikke overholdt (5.5.2) Forbud mod dyrkning ikke overholdt (5.5.3) Forbud mod gødskning ikke overholdt (5.5.4) Forbud mod sprøjtning ikke overholdt (5.5.5) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Ikke støtteberettiget til MFO i telemålingen Hvad enten du er TM1 eller TM2, kan du oprette observation i telemålingen, hvis det tydeligt fremgår af ortofotos fra 2016, at en anmeldt MFO-randzone/bræmme enten er fuldstændig samdrevet med den resterende mark eller at arealet har været pløjet. Er der anmeldt omdriftsgræs på marken MFO-randzonen/bræmmen ligger på, kan du ikke konstatere ud fra ortofotos alene, og MFO-randzonen/bræmmen skal besigtiges. MFO-randzonen skal ligge op ad ansøgers brakareal Du skal være opmærksom på, om MFO-randzonen er sammenhængende med et brakareal, der tilhører ansøger. De såkaldte randzonemarker bestående kun af randzone, hvor den tilstødende mark tilhører en anden ansøger, skal du underkende til MFO med følgende observation i IMK: MFO-randzone ikke beliggende op ad ansøgers eget areal (5.5.10) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Er marken, hvor MFO-randzonen/bræmmen er anmeldt bredere end MFO-randzone/bræmmekortet, f.eks. 11 meter, hvor 2 meter eller mere ligger uden for kortlaget, kommer det an på om striben mellem MFO-randzone/bræmmelaget og den anden ansøgers mark drives af den ansøger du kontrollerer. Er striben drevet sammen med den anden ansøgers mark, skal du underkende arealet på grund af manglende rådighed se Instruks 3 Direkte støtte. Figur 11 MFO-randzone/bræmme beliggende op ad anden ansøgers mark bredere end kortlaget (blå = mark, gennemsigtigt lag = MFO-randzone/bræmme) Er der plads imellem ansøgers anmeldte randzonemark og den anden ansøgers mark, skal MFO-randzonen/bræmmen underkendes med observation , som beskrevet ovenfor. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 29

29 MFO-randzone/bræmme op ad dyrket areal (inkl. græs i omdrift) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Figur 12 MFO-randzone/bræmme beliggende op ad anden ansøgers mark marker ikke sammenhængende (blå = mark, gennemsigtigt lag = MFO-randzone/bræmme) Artikel 32 Godkendes en mark som støtteberettiget til grundbetaling ifølge undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, kan en MFOrandzone/bræmme kun bruges til at opfylde MFO-kravet, hvis marken er markeret med Art.32-J eller Art.32-U. Er marken markeret med Art.32-S eller Art.32-M, skal du underkende MFO-randzonen/bræmmen ved at oprette en af følgende observationer i IMK, da arealet stadig er berettiget til grundbetaling: Kun støtteberettiget til GB under art. 32 uden miljøtilsagn (5.5.6) Bivenlige tiltag Der må etableres bivenlige blomsterstriber i de inderste 3 meter ind mod marken. Bivenlige blomsterstriber skal bestå af frø- og nektarproducerende planter. Der er ingen positivliste over tilladte arter. Dog må korn, raps og majs ikke være i renbestand eller rene blandinger kun af disse arter. De bivenlige tiltag må anlægges og omlægges hvert år. Et bivenligt blomsterstribe er ikke underlagt aktivitetskravet for grundbetaling. Er det bivenlige tiltag ikke etableret korrekt, f.eks med en blanding kun af raps og majs, skal du underkende arealet ved at vælge en af følgende observationer i IMK: Bivenligt tiltag ikke etableret korrekt (5.5.9) Vildttiltag Etablering af vildttiltag er ikke tilladt i MFO-randzonen/bræmmen. Du kan læse mere om vildttiltag i Instruks nr. 3 Direkte støtte. Du skal underkende arealet med vildttiltag ved at vælge en af følgende observationer i IMK: Vildttiltag er ikke tilladt (5.5.8) Ikke krav om adskillelse ved afpudsning af brakareal og MFO-randzone/bræmme samtidig Ligger MFO-randzonen/bræmmen op ad et areal anmeldt som brak, er der ingen krav til adskillelse mellem randzonen og brakarealet, hvis ansøger vælger samme aktivitet på begge arealer samtidig. Det betyder, at hvis brakarealet er afpudset og MFO-randzonen/bræmmen ligeledes er afpudset på samme tidspunkt, skal du ikke underkende MFO-randzonen/bræmmen på grund af manglende adskillelse mellem arealerne. Er MFO-randzonen/bræmmen afpudset på kontroltidspunktet, skal du ikke udtage til efterkontrol på aktivitetskravet. Omdøber du brakmarken til en omdriftsafgrøde, vil der igen være krav om en tydelig adskillelse mellem MFO-randzone og den resterende mark MFO-randzone/bræmme op ad dyrket areal (inkl. græs i omdrift) MFO-randzonen/bræmmen skal ligge op ad et omdriftsareal, herunder et brakareal eller et dyrket areal. Konstaterer du ved besigtigelse, at marken som randzonen ligger op ad er permanent græs og ikke et omdriftsareal, skal du omdøbe den tilstødende mark og vælge en af følgende observationer for MFO-randzonen i IMK: Ikke beliggende op ad omdriftsmark (6.4.7) NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 30

30 MFO-randzone/bræmme op ad dyrket areal (inkl. græs i omdrift) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Udpeger ansøger en ikke anmeldt MFO-randzone/bræmme på kontrolbesøget Du kan medregne en ny MFO-randzone ved at oprette en af følgende observationer i IMK: Ikke anmeldt MFO-RZ-bræmme (6.4.1) MFO-randzonen/bræmmen er ikke udlagt Hvis der er anmeldt en MFO-randzone/bræmme på en mark med produktionsafgrøde, og randzonereglerne ikke er overholdt der, hvor randzonelaget ligger, skal du underkende hele eller dele af randzonen ved at oprette en af følgende observationer i IMK: Forbud mod jordbearbejdning ikke overholdt (6.4.2) Forbud mod dyrkning ikke overholdt (6.4.3) Forbud mod gødskning ikke overholdt (6.4.4) Forbud mod sprøjtning ikke overholdt (6.4.5) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Ikke støtteberettiget til MFO i telemålingen Hvad enten du er TM1 eller TM2, kan du oprette observation i telemålingen, hvis det tydeligt fremgår af ortofotos fra 2016, at en anmeldt MFO-randzone/bræmme enten er fuldstændig samdrevet med den resterende mark eller at arealet har været pløjet. Er der anmeldt omdriftsgræs på marken MFO-randzonen/bræmmen ligger på, kan du ikke konstatere ud fra ortofotos alene, og MFO-randzonen/bræmmen skal besigtiges. MFO-randzonen/bræmmen skal ligge op ad ansøgers dyrkede areal Du skal være opmærksom på, om MFO-randzonen/bræmmen er sammenhængende med et dyrket areal, der tilhører ansøger. De såkaldte randzonemarker bestående kun af randzone, hvor den tilstødende mark tilhører en anden ansøger, skal du underkende til MFO med følgende observation i IMK: MFO-randzone ikke beliggende op ad ansøgers eget areal (6.4.11) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Er marken, hvor MFO-randzonen/bræmmen er anmeldt bredere end MFO-randzone/bræmmekortet, f.eks. 11 meter, hvor 2 meter eller mere ligger uden for kortlaget, kommer det an på om striben mellem MFO-randzone/bræmmelaget og den anden ansøgers mark drives af den ansøger du kontrollerer. Er striben drevet sammen med den anden ansøgers mark, skal du underkende arealet på grund af manglende rådighed se Instruks 3 Direkte støtte. Figur 13 MFO-randzone/bræmme beliggende op ad anden ansøgers mark bredere end kortlaget (blå = mark, gennemsigtigt lag = MFO-randzone/bræmme) Er der plads imellem ansøgers anmeldte randzonemark og den anden ansøgers mark, skal MFO-randzonen/bræmmen underkendes med observation , som beskrevet ovenfor. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 31

31 MFO-randzone/bræmme op ad dyrket areal (inkl. græs i omdrift) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Figur 14 MFO-randzone/bræmme beliggende op ad anden ansøgers mark marker ikke sammenhængende (blå = mark, gennemsigtigt lag = MFO-randzone/bræmme) Artikel 32 Godkendes en mark som støtteberettiget til grundbetaling ifølge undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, kan en MFOrandzone/bræmme kun bruges til at opfylde MFO-kravet, hvis marken er markeret med Art.32-J eller Art.32-U. Er marken markeret med Art.32-S eller Art.32-M, skal du underkende MFO-randzonen/bræmmen ved at oprette en af følgende observationer i IMK, da arealet stadig er berettiget til grundbetaling: Kun støtteberettiget til GB under art. 32 uden miljøtilsagn (6.4.6) Bivenlige tiltag Der må etableres bivenlige blomsterstriber i de inderste 3 meter ind mod marken. Bivenlige blomsterstriber skal bestå af frø- og nektarproducerende planter. Der er ingen positivliste over tilladte arter. Dog må korn, raps og majs ikke være i renbestand eller rene blandinger kun af disse arter. De bivenlige tiltag må anlægges og omlægges hvert år. Et bivenligt blomsterstribe er ikke underlagt aktivitetskravet for grundbetaling. Er det bivenlige tiltag ikke etableret korrekt, f.eks med en blanding kun af raps og majs, skal du underkende arealet ved at vælge en af følgende observationer i IMK: Bivenligt tiltag ikke etableret korrekt (6.4.10) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Vildttiltag Etablering af vildttiltag er ikke tilladt i MFO-randzonen/bræmmen. Du kan læse mere om vildttiltag i Instruks nr. 3 Direkte støtte. Du skal underkende arealet med vildttiltag ved at vælge følgende observation i IMK: Vildttiltag er ikke tilladt (6.4.9) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Krav til sammenhæng med omdriftsmark For at kunne medregnes som MFO-areal, skal randzonen/bræmmen være indtegnet som en del af, eller beliggende op ad, en omdriftsmark. På marker anmeldt med omdriftsafgrøde skal du kontrollere, at der er en tydelig markering af overgangen mellem omdriftsmarken og MFO-randzonen/bræmmen på hele strækningen. Dette kan f.eks. være en tydelig forskel i plantedækket, en plovfure, smal stribe bar jord, en lille terrænforhøjning eller anden form for skel eller markering (f.eks. hegn, skelpæle eller lignende). Omdøber du en mark udtaget til kontrol af MFO-arealer fra en omdriftsafgrøde til permanent græs eller permanente afgrøder, skal du underkende hele MFO-randzonen ved at vælge en af følgende observationer i IMK: Ikke beliggende op ad omdriftsmark (6.4.7) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 32

32 MFO-efterafgrøder, blanding (kontrolårsag i) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Krav om adskillelse ved omdriftsgræs På marker anmeldt med omdriftsgræs skal du kontrollere, at der er en tydelig markering af overgangen mellem omdriftsmark og MFO-randzonen/bræmmen på hele strækningen. Dette kan f.eks. være en plovfure, smal stribe bar jord, en lille terrænforhøjning eller anden form for skel eller markering (f.eks. hegn, skelpæle eller lignende). En tydelig forskel i kvaliteten af græsset, f.eks. ved gødskning på omdriftsmarken, men ikke i randzonen, kan accepteres, ligesom flytbare elementer, der afgrænser randzonen også accepteres. Det er dog en forudsætning for at randzonen kan medregnes til MFO, at du sørger for billeddokumentation. Kan du ikke identificere en adskillelse mellem omdriftsmarken og MFO-randzonen/bræmmen, skal du underkende hele MFO-randzonen/bræmmen ved at vælge følgende observation i IMK: Ingen adskillelse mellem omdriftsgræs og randzone (6.4.8) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne MFO-efterafgrøder, blanding (kontrolårsag i) Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på, at der kan opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen om efteråret. Selvom ansøger i Fællesskemaet har angivet nogle marker som MFO-efterafgrøde, står det ansøger frit for at vælge at udlægge efterafgrøderne på andre marker. Det gælder også marker, der i Fællesskemaet står anmeldt med MFO-græsudlæg. Ansøger har i Fællesskemaet mulighed for at melde alle sine marker ind som mulige marker med MFO-efterafgrøde, uden ansøger dog er forpligtet til at så efterafgrøder på alle disse marker. Du skal derfor begynde kontrollen med at høre ansøger, på hvilke marker, der er sået MFO-efterafgrøder og hvilke blandinger, der er udsået. Opret nye arealer med efterafgrøder Hvis ansøger udpeger nye arealer med efterafgrøder, skal du indtegne og oprette dem i IMK ved hjælp af følgende observation: Ikke anmeldt efterafgrøde (8.1.2) Husk at arealerne skal indgå i ansøgers Fællesskema for at kunne bruges til MFO. Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Hvis ansøger har angivet marker med efterafgrøder og der ikke er sået efterafgrøder på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: - Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet Såtidspunkt 1. august eller 30. august (OBS: ændret fra 20. august) MFO-efterafgrøderne skal som udgangspunkt være sået senest den 1. august. For afgrøder, der kun består af blandinger af arter fra korsblomstfamilien, honningurt, almindelig rug, stauderug eller vårbyg skal efterafgrøden være sået senest den 30. august NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 33

33 MFO-efterafgrøder, blanding (kontrolårsag i) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder På grund af vejrforhold, der flere steder i landet har udsat høsten, udsættes fristen for de sene efterafgrødetyper til 30. august. Det betyder, at du for disse efterafgrøder kan forvente mindre fremspiring Efterafgrøder med tidlig såfrist skal fortsat kontrolleres efter trappemodellen. (se Tabel 7 Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt på næste side). Kontrol inden 16. september Ved kontrol inden 16. september skal du ikke kontrollere arealer med efterafgrøder. Hvis du ved kontrolbesøg i perioden 1. august til og med 15. september kan konstatere at efterafgrøder med såtidspunkt 1. august ikke er udsået, skal du underkende arealet ved at oprette følgende 0-observation i IMK: Kontrol før 16. september: Efterafgrøde sået efter 1. august (8.3.1) Hvis du på kontrolbesøg før 16. september ændrer afgrøden til græs, skal du underkende efterafgrøden med følgende observation i IMK: Afgrøde ændret - efterafgrøde ikke mulig (8.2.3) På kontrol efter 15. september Hvis efterafgrøden skal være sået senest den 1. august, og ikke er sået ved kontrol efter denne dato, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde sået efter 1. august (8.3.2) Hvis efterafgrøden kun består af en blanding af arter fra korsblomstfamilien, honningurt, almindelig rug, stauderug eller vårbyg, der skal være sået senest 30. august (tidligere 20. august) og ikke er sået ved kontrol efter denne dato, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde sået efter 30. august 2016 (8.3.3) Hvis du på kontrolbesøg efter 15. september ændrer afgrøden til græs, skal du underkende efterafgrøden med følgende observation i IMK: Afgrøde ændret - efterafgrøde ikke mulig (8.2.4) Dækningsgrad ( trappemodel ) Efterafgrøden skal dække arealet, hvilket vil sige, at den skal fremstå veletableret og jævnt fordelt over hele arealet. Du skal visuelt vurdere, om efterafgrøden dækker arealet dvs. jævnt fordelt og veludviklet. Du skal vurdere efterafgrødens arealdække og ikke antallet af efterafgrødeplanter. Da efterafgrøden sås forholdsvis sent på året, er dækningsgraden mindre i begyndelsen af perioden, hvor der kontrolleres efterafgrøder. Se tabel, hvori det fremgår, hvilken dækningsgrad, der er krav om, på hvilket tidspunkt i kontrolperioden. Tabel 7 Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen gennemføres Mindstekrav til dækningsgrad 15/9 20/9 20 % 21/9 25/9 25 % 26/9 1/10 30 % 2/10 6/10 35 % 7/10 06/11 40 % NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 34

34 MFO-efterafgrøder, blanding (kontrolårsag i) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Særligt for efterafgrøder med sen såfrist Følgende gælder kun blandinger af følgende arter: - Korsblomstfamilien - Honningurt - Almindelig rug - Stauderug - Vårbyg Selvom efterafgrøden ikke dækker arealet efter ovenstående trappemodel, skal du, hvis efterafgrøden har såfrist 30. august, godkende arealet, hvis efterafgrøden på kontroltidspunktet er synligt etableret og fremstår jævnt fordelt over hele arealet, dvs. med jævn fremspiring. Som tommelfingerregel kan arealet godkendes, hvis blandingen består af minimum 30 planter pr. m 2. Godkender du arealet efter ovenstående retningslinjer, og hvor trappemodellen således ikke er opfyldt, skal du indtegne og oprette en observation, der registrerer arealet uden at underkende ( 0-observation ): Efterafgrøde er etableret på arealet (8.4.3) Bemærk at du ikke skal oprette en observation, der underkender arealet til MFO-efterafgrøder. Efterafgrøden skal være på arealet frem og med til 5. november (tidligere 26. oktober) MFO-efterafgrøden må ikke fjernes eller nedvisnes inden den 6. november Hvis du kontrollerer MFO-efterafgrøden før den 6. november og efterafgrøden er fjernet eller nedvisnet før kontrolbesøget, skal du underkende arealet ved at oprette en observation i IMK: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før 6. november 2016 (8.6.1) Du skal også bruge denne overtrædelse, hvis du konstaterer vintersæd, der er sået før den 6. november 2016 på arealet, da MFO-efterafgrøder skal efterfølges af en vårsæd eller en vintersæd sået efter 5. november Hvis du besigtiger arealer med MFO-efterafgrøder efter den 5. november, skal du vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Du skal desuden skrive en bemærkning i besigtigelseskvitteringen med begrundelse for, at kontrollen først gennemføres efter fristen. Force majeure etablering I særlige tilfælde, hvor såning af efterafgrøder inden for den udskudte frist ikke har været mulig, kan ansøger indsende en anmodning om force majeure til og med 20. september. Hvis ansøger ved kontrolbesøget oplyser, at der er indsendt en rettidig anmodning om force majeure, og det ikke fremgår af kontrolgrundlaget, skal du kontakte vagttelefonen for at få oplyst om anmodningen er godkendt eller afvist. Force majeure dækningsgrad Ansøger kan påberåbe sig force majeure ved usædvanlige omstændigheder, der har gjort, at den udsåede efterafgrøde enten ikke er fremspiret eller er blevet ødelagt i en sådan grad, at den ikke dækker tilstrækkeligt i forhold til trappemodellen. Ansøger skal selv sørge for, at anmodningen om force majeure er NaturErhvervstyrelsen i hænde senest 15 arbejdsdage efter det første kontrolbesøg. Du skal i forbindelse med kontrolbesøget ikke tage stilling til anmodningen om force majeure, men kontrollere efterafgrøderne som du plejer. Sagsbehandlingen vil efterfølgende tage stilling til, hvorvidt anmodningen om force majeure imødekommes. Indtil den 20. september kan du på kontrollen udlevere et informationsbrev om force majeure til ansøger, og efter den 20. september kan du henvise til Ansøgningsblanketten ligger under stien Forside > Tilskud og selvbetjening > Tilskudsguide > Grundbetaling og grøn støtte, under punktet Specielt vedrørende MFO-efterafgrøder. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 35

35 MFO-efterafgrøder, blanding (kontrolårsag i) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Tilladte efterafgrøder MFO-efterafgrøden skal bestå af korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie (se bilag 2, hvor de mest almindelige efterafgrøder er listet) og skal være etableret som en blanding. Bemærk, at MFO-efterafgrøden skal være udsået som en blanding, se nedenfor. Hvis du ved kontrol af MFO-efterafgrøder konstaterer en anden afgrøde end korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie, skal du underkende arealet. Dette gælder også, hvis én af afgrøderne i en blanding ikke er korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie. Du skal anvende følgende observation i IMK: Efterafgrøde/Udlæg af græs: Planter og plantesammensætning: Efterafgrøde består af en eller flere ikke tilladte arter (8.5.2) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilke afgrøder, der er udsået på arealet. Bemærk, at det ikke er tilstrækkeligt at skrive bemærkningen i IMK, da denne ikke overføres til Cap-Tas. Dette gælder f.eks. ved brug af to godkendte arter samt en tredje ikke-godkendt art. Det er altså ikke tilladt at udså to tilladte arter (eller flere) i blanding med en ikke-godkendt art. Ukrudt/spildfrø Da efterafgrøden altid skal være udsået, kan ukrudt og spildfrø, der er spiret frem ikke regnes med til efterafgrøden. Der må på et areal med efterafgrøder godt være ukrudt og spildfrø, men ukrudtet og spildfrøene må du ikke tælle med til efterafgrøden, hverken i forbindelse med vurdering af tilladte plantearter, blanding eller vurdering af dækningsgraden. Du skal underkende hele eller dele af arealet, der består af ukrudt eller spildfrø ved at oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde/Udlæg af græs: Planter og plantesammensætning: Plantedækket på arealet består af spildfrø/ukrudt (8.5.5) Sent høstede afgrøder Hvis du foretager kontrollen på et tidspunkt, hvor afgrøden endnu ikke er høstet, skal du stadig vurdere efterafgrøden ud fra ovenstående krav om dækningsgrad. Er afgrøden høstet, men halmen ikke fjernet, og efterafgrøden/græsudlægget mellem halmstriberne kan godkendes, må du også godkende de arealer, hvor halmen ligger, da det betragtes som almindelig dyrkningspraksis, at der i forbindelse med høst ligger halm på et areal, og at efterafgrøden/græsudlægget under halmen forventes at være etableret på samme vis som på arealerne mellem halmstriberne. Blanding Efterafgrøden skal være udsået som en blanding af mindst to godkendte afgrøder (se Bilag 2). Blandingen skal være udsået samtidigt. Der skal derfor på arealet som minimum være 2 typer af afgrøder pr. m 2. Det vil sige, at ethvert areal på over 100 m 2, hvor du ikke finder mindst to planter af blandingen pr. m2 skal du underkende. Du kontrollerer arealet ved at kigge ud over arealet. Hvis du ikke kan erkende, at der er udsået en blanding, og at blandingen er jævnt fordelt ud over hele arealet, skal du vurdere om der er 100 m 2, hvor du ikke kan erkende mindst 100 planter af den/de afgrøder, der ikke er den dominerende. Hvis du ved kontrollen finder et areal på over 100 m 2, hvor der ikke er mindst to planter af blandingen pr. m 2 skal du underkende arealet med følgende observation i IMK: Efterafgrøde består ikke af en blanding af forskellige afgrøder (8.5.1) Bemærk, at forskellige slægter af korn skal du betragte som forskellige typer afgrøder, mens forskellige arter af korsblomstrede skal du betragte som forskellige typer afgrøder. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 36

36 MFO-græsudlæg (kontrolårsag j) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Forskellige arter af græs tæller som græs, så det vil sige at selvom ansøger har blandet f.eks. hundegræs og timothe tæller det ikke som en blanding. For eksempel er en blanding af alm. havre (Avena sativa L.) og vinterhvede (Tritivum aesitivum L.) godkendt som en blanding i forhold til MFO-efterafgrøder. Desuden vil en blanding af to arter af korsblomstrede afgrøder f.eks. raps (Brassica napus ssp napus L) og fodermarvkål (Brassica oleracea L. var. medullosa Thell) være godkendt som blanding i forhold til MFO-efterafgrøder, mens f.eks. olieræddike (Raphanus sativus var. oleiformis) og foderradise (Raphanus sativus var. strukturator) ikke udgør en blanding, der kan anvendes som MFO-efterafgrøde, da de er samme art. Botaniske navne Hver planteart har sit bestemte botaniske navn. Hvert navn består af to ord. Det første navn er slægtsnavn og det andet artsnavnet. F.eks. er Avena slægtsnavnet, mens sativa er artsnavnet på alm. havre (Avena sativa), mens fatua er artsnavnet på flyvehavre (Avena fatua). Nærtstående slægter er samlet i familier, som på latin ender på stavelsen -aceae. F.eks. tilhører havre græsfamilien Gramineae. Forskelle i udseende inden for de enkelte arter betyder, at arten bliver opdelt i varieteter eller sorter. Figur 15 Botaniske navne Hvis du har kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO-areal Hvis du på kontroltidspunktet allerede har godkendt mindst 5 % MFO-arealer på ansøgers marker, kan du i stedet vælge denne kvittering i IMK på markerne anmeldt med efterafgrøder: - Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Minimumsstørrelse for arealer Minimumsstørrelsen for støtteberettigede arealer anvendt som MFO er 0,01 ha. Bemærk, at under grundbetalingen er minimumsstørrelsen mindst 0,30 ha sammenhængende areal. Hvis trappemodellen ikke er overholdt for et areal over 100 m 2, skal du underkende det pågældende areal med følgende observation i IMK: Efterafgrøde dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.4.1) Gødning MFO-efterafgrøder må gødes, men efterafgrøderne har ingen norm. Bemærk at undtagelsen vedrørende anvendelse af flydende husdyrgødning på efterafgrøder (renbestand af gul sennep eller olieræddike), der kommer før roer, ikke gælder for MFO-efterafgrøder, da disse skal sås i blanding. Forskel mellem MFO og pligtige regler for efterafgrøder Der er forskellige krav til efterafgrøder, der er udlagt til at opfylde kravet om MFO og efterafgrøder, der er udlagt i henhold til de nationale regler i gødskningsbekendtgørelsen (pligtige efterafgrøder). Du kan læse mere om de pligtige efterafgrøder i bilaget til billedbogen om efterafgrøder her MFO-græsudlæg (kontrolårsag j) Udlæg af græs i en dæksæd kan anvendes som MFO-græsudlæg. Græsudlægget skal være udlagt eller etableret med henblik på, at der kan opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen om efteråret. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 37

37 MFO-græsudlæg (kontrolårsag j) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Selvom ansøger i Fællesskemaet har angivet nogle marker som MFO-græsudlæg, står det ansøger frit for at vælge at udlægge græsudlægget på andre marker, også marker, der i Fællesskemaet står anmeldt med MFO-efterafgrøder. Ansøger har i Fællesskemaet mulighed for at melde alle sine marker ind som mulige marker med græsudlæg, uden ansøger dog er forpligtet til at så udlæg på alle disse marker. Du skal derfor begynde kontrollen med at høre ansøger, på hvilke marker, der er sået græsudlæg. Bemærk, at det er tilladt at afgræsse og tage slæt på arealer med græsudlæg, der er anmeldt som MFO. Opret nye arealer med græsudlæg Hvis ansøger udpeger nye arealer med græsudlæg, skal du indtegne og oprette dem i IMK ved hjælp af følgende observation: Ikke anmeldt græsudlæg (8.1.1) Husk at arealerne skal indgå i ansøgers Fællesskema for at kunne bruges til MFO. Manglende etablering på arealer anmeldt med græsudlæg Hvis ansøger har angivet marker med græsudlæg og der ikke er sået græsudlæg på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Græsudlæg ikke etableret (8.2.1) Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: - Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er græsudlæg på arealet Såtidspunkt Græsudlæg udsået i vintersæd i efteråret 2015 kan tælle med som MFO-græsudlæg i På kontrol før 16. september Hvis græsudlægget skal være sået senest den 31. maj og ikke er sået ved kontrol efter denne dato, skal du underkende arealet ved at oprette følgende 0-observation i IMK: Græsudlæg sået efter 31. maj (8.3.4) Bemærk at ansøger fortsat kan nå at udlægge efterafgrøder på arealet, og du skal derfor markere marken til kontrol af efterafgrøder i CAP-TAS. Græsudlæg i en græsmark kan ikke medregnes, og hvis du på kontrolbesøg før 16. september ændrer afgrøden til græs, skal du underkende græsudlægget med følgende observation i IMK: Afgrøde ændret - græsudlæg ikke mulig (8.2.5) På kontrol efter 15. september Hvis græsudlægget skal være sået senest den 31. maj, og ikke er sået ved kontrol efter denne dato, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Kontrol efter 15. september: Græsudlæg sået efter 31. maj (8.3.5) Udlægget skal være sået senest den 30. juni, hvis dæksæden er majs. Græsudlæg i en græsmark kan ikke medregnes, og hvis du på kontrolbesøg efter 15. september ændrer afgrøden til græs, skal du underkende græsudlægget med følgende observation i IMK: Afgrøde ændret - græsudlæg ikke mulig (8.2.6) NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 38

38 MFO-græsudlæg (kontrolårsag j) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Udlægget skal være på arealet frem til og med den 5. november Græsudlægget må ikke fjernes eller nedvisnes inden den 6. november Hvis græsudlægget er fjernet eller nedvisnet før den 6. november 2016, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Græsudlæg fjernet eller nedvisnet før 6. november (8.6.2) Hvis du besigtiger arealer med MFO-efterafgrøder efter den 5. november, skal du vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Du skal desuden skrive en bemærkning i besigtigelseskvitteringen med begrundelse for, at kontrollen først gennemføres efter fristen. Dækningsgrad Udlægget skal dække arealet, dvs. fremstå som veletableret og jævnt fordelt over hele arealet. Du skal visuelt vurdere, om udlægget på arealet dækker arealet, dvs. er jævnt fordelt og veludviklet. Du skal vurdere udlæggets arealdække og ikke antallet af planter. Se Tabel 8 Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt, hvori det fremgår, hvilken dækningsgrad, der er krav om på hvilket tidspunkt i kontrolperioden. Tabel 8 Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen gennemføres Mindstekrav til dækningsgrad 15/9 20/9 20 % 21/9 25/9 25 % 26/9 1/10 30 % 2/10 6/10 35 % 7/10 5/11 40 % Hvis ovenstående ikke er gældende for et areal over 100 m 2, skal du underkende det pågældende areal med følgende observation i IMK: Græsudlæg dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.4.2) Tilladt udlæg Udlæg skal bestå af græs eller urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer, eller normalt indgår i græsblandinger. Det betyder, at udlæg af kløvergræs, vikke m.v. er støtteberettiget. Hvis udlægget ikke består af græs eller andre urteagtige planter, skal du underkende arealet med følgende observation i IMK: Græsudlæg består ikke af græs eller urteagtige planter (8.5.3) MFO-græsudlæg må ikke bestå af lucerne eller kløver i renbestand. Bemærk, at dette er en ændring siden Desuden må arealet ikke bruges til frøgræs i Er du i tvivl om forskellene imellem tilladt græsudlæg på henholdsvis MFO-græsudlæg og de pligtige efterafgrøder, kan du læse mere i bilaget til billedbogen om efterafgrøder her. Ukrudt og spildfrø Udlægget skal være udsået. Spildfrø og ukrudt, der fremspirer i dæksæden eller efter høst betragtes ikke som udlæg. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at det plantedække, der er på arealet efter høst, ikke er udsået, skal du underkende arealet med følgende observation i IMK: Græsudlæg består af spildfrø og ukrudt (8.5.4) NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 39

39 MFO-græsudlæg (kontrolårsag j) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Sent høstede afgrøder Hvis du foretager kontrollen på et tidspunkt, hvor afgrøden endnu ikke er høstet, skal du stadig vurdere efterafgrøden ud fra ovenstående krav om dækningsgrad. Hvis afgrøden høstet, men halmen ikke fjernet, og hvis efterafgrøden/græsudlægget mellem halmstriberne kan godkendes, kan du også godkende de arealer, hvor halmen ligger, da det betragtes som almindelig dyrkningspraksis, at der i forbindelse med høst ligger halm på et areal, og at efterafgrøden/græsudlægget under halmen forventes at være etableret på samme vis som på arealerne mellem halmstriberne. Minimumsstørrelse for arealer For arealer anvendt som MFO gælder en minimumsstørrelse på 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre støtteberettigede arealer. Gødning Bemærk, at MFO-græsudlæg må gødes, og ansøger kan bruge de eksisterende afgrødekoder til græsudlæg med N- norm. Udnyttelse i 2016 MFO-græsudlæg skal ikke efterfølges af en vårsæd, hvilket betyder, at græsudlægget må udnyttes som græsmark i Majs (kontrolårsag 8) Du skal være opmærksom på, at hvis der er udsået græsudlæg i majs, skal dækningsgraden være overholdt for hele majsarealet, og ikke kun for græsstriben, der er sået mellem majsrækkerne. Det vil sige, at den bare stribe, hvor majsen står, skal indgå i vurderingen som bar jord. Udlægget skal opfylde trappemodellen på marken og du skal vurderer marken som en helhed, med andre ord gælder 100 m 2 -grænsen ikke. Først skal du se, hvor stor en del græsstriberne udgør. Derefter om striberne lever op til trappemodellen. Er dette tilfældet skal du godkende den procentvise del af marken. Eksempel Hvis du gennemfører kontrollen, hvor kravet er 40 pct. dækning: Majsrækkerne optager halvdelen af arealet og græsudlægget, sået mellem majsrækkerne, optager den anden halvdel. Hvis der er en dækningsgrad på 80 %, skal du godkende hele marken til MFO. Hvis der er en dækningsgrad på 40 %, hvor der er græsudlæg, skal du godkende halvdelen af marken til MFO. I denne situation skal du opdele marken i to, den ene halvdel skal du godkende som MFO-græsudlæg, den anden halvdel skal du underkende. Hvis der er en dækningsgrad på under 40, hvor der er græsudlæg, skal du underkende hele marken til MFO. Græsudlæg i majs - på kontrol før 16. september Ved kontrol inden 16. september skal du ikke kontrollere græsudlæg i majs. Hvis du alligevel ved besigtigelse af arealet kan konstatere, at der ikke har været udsået græsudlæg senest denne dato, skal du underkende arealet ved at oprette følgende 0-observation i IMK: Græsudlæg i majs sået efter 30. juni (8.3.6) Denne observation underkender ikke arealet til MFO, men er en midlertidig observation. Hvis du ved en eventuel senere kontrol af MFO-efterafgrøder besigtiger marken, skal du oprette en observation, der underkender arealet til græsudlæg. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 40

40 Særlig varsling af MFO-ekstrakontrolsager med i og j (I_ij, I_i eller I_j) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Græsudlæg i majs - på kontrol efter 15. september Hvis græsudlægget i majs skal være sået senest den 30. juni, og ikke er sået ved kontrol efter denne dato, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Græsudlæg i majs sået efter 30. juni (8.3.7) Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Står majsen stadig på marken ved kontrol, skal du vurdere udlægget i sin helhed ved at kigge ind i rækkerne fra hver forager, så du er sikker på, at der er sået græs/ikke sået mellem alle rækkerne af majs og i begge forager. Du skal ikke gå yderligere ind i arealet. Brug i videst muligt omfang drone til at sikre dig, at der ikke er områder af marken, hvor majsen står så tyndt, så græsudlægget dækker hele området. Majsen er høstet på kontroltidspunktet Du skal besigtige hele arealet og vurdere dækningsgraden ud fra trappemodellen (alternativt efter de dækningskrav på de pligtige efterafgrøder. Se ovenfor under MFO græsudlæg. Husk, at tage et billede eller to, der dokumenterer det du har set Særlig varsling af MFO-ekstrakontrolsager med i og j (I_ij, I_i eller I_j) Fra 16. september kan du komme ud for at skulle kontrollere særlige MFO-kontrolopgaver med kun et i eller et j i kontrolårsagen, eller med kun disse to kontrolårsager. Disse kontroller skal så vidt det er muligt varsles op til 14 dage før du besigtiger arealerne. Du kan finde det særlige varslingsbrev til denne type kontrol i Captia under 560, Generelt og diverse. Kontrolopgaven skal udfyldes som en almindelig rekvireret kontrol, men har ansøger ikke tilstrækkeligt MFO-areal ved kontrol af MFO-efterafgrøder og/eller MFO-græsudlæg, skal du udvide kontrollen til at omfatte de typer MFO ansøger udpeger ved kontrolbesøget. Dette gør du ved at tilføje MFO-arealer via 0-observationer se under de relevante MFOtyper og kvittere for de udpege marker i IMK. Husk at du kun må medregne arealer, som ansøger allerede har anmeldt i sit Fællesskema. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 41

41 Er marken beliggende i MSO? Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) 5. Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) Formålet med kravet er at sikre opretholdelsen af permanent græs i miljømæssigt sårbare områder indenfor Natura 2000-naturtyperne. Opretholdelsen af de permanente græsarealer har en række fordele, som f.eks. at der bindes kulstof i jorden. Arealer med permanent græs inden for MSO-udpegningen skal beskyttes mod omlægning til anden anvendelse, og arealerne må ikke pløjes. Inden for MSO-udpegningen er det dog tilladt at strigle jordlaget i de øverste 3 cm, ligesom ansøger må foretage såning af græs, når det foregår uden forudgående jordbearbejdning. Økologiske marker er ikke omfattet af kravet. Marker omlagt til økologi (eller påbegyndt omlægning til økologi -på datoen for indsendelse af ansøgningen)) vil i kontrolgrundlagets markplan været markeret med et Ø. Vær opmærksom på, at økologiske ansøgere godt kan være omfattet af kravet, hvis de har ikke-økologiske arealer (omlagt til økologi senere end datoen hvor ansøgningen er indsendt). 5.1 Er marken beliggende i MSO? De marker som er omfattet af pløjeforbud, fremgår af temaet Permanent græs i MSO Dette lag vil altid være tændt når du åbner IMK i kontrolopgaven. Kravet om opretholdelse af permanente græsarealer gælder kun for de af ansøgers marker, der ligger i et udpeget MSOområde. Marker kan være omfattet af pløjef- og omlægningsforbud på hele eller dele af markens areal. I 2015 var marker omfattet af pløje- og omlægningsforbud såfremt mere end 50 % af markens areal lå i et MSO-område. Marker som efter 2015 bliver til permanent græs, er kun omfattet på de dele af marken, som ligger i MSO-område. Det har dog ikke nogen praktisk betydning for selve kontrollen. Du skal fortsat kontrollere ud fra MSO-laget i IMK. 5.2 Kontrol af græsarealer beliggende i MSO I kontrolgrundlaget vil alle marker berørt af MSO-laget være markeret og du skal for disse marker tage stilling til om reglerne vedrørende MSO er overholdt. 5.3 Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket Du skal kontrollere, at arealet er opretholdt som permanent græs. Det vil sige ikke er pløjet eller at plantedækket er ødelagt. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at delarealer er omlagt til anden anvendelse eller har været pløjet så det permanente græsplantedække ikke er bevaret, skal du underkende dem ved at oprette følgende observation i IMK: Permanent græs: MSO: Plantedækket er ikke opretholdt (4.6.1) Er dele af/hele marken omlagt til anden afgrøde, skal du desuden omdøbe marken til den faktiske afgrøde. Kravet vedrører alle andre anvendelser end produktion af græs, så er der eksempelvis anlagt bygninger eller veje, skal du også underkende arealet. Bemærk, at strigling er tilladt på arealerne, så længe det kun er de øverste 3 cm i jorden, der berøres. Derudover må ansøger foretage direkte såning af græs, når det foregår uden forudgående jordbearbejdning. NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 42

42 Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) Bilag 1. Retsgrundlag for grundbetalings-ordningen EU-regler: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94 (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 641/2014 af 16. juni 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik Kommissionens Gennemførelsesforordning(EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning. Regnskabsafslutning, Rådets Forordning (EF, EURATOM) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. Danske regler: Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2015 af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af den Europæiske garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven) Bekendtgørelse nr af 17. august 2016 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Bekendtgørelse nr af 1. december 2015 om markblok og elektronisk Fællesskema Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 af lov om vandløb NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 43

43 Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) Bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække (med senere ændringer) Bekendtgørelse nr. 204 af 9. marts 2016 om krydsoverensstemmelse Bekendtgørelse nr. 637 af 10. juni 2010 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 44

44 Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) Bilag 2. Mest almindelige tilladte lovpligtige efterafgrøder Familie Græsfamilien Gramineae Korsblomst-familien Brassicaceae Tæ ller so m Korn (i blandinger) Græs (i blandinger) Dansk navn Vårbyg, Vinterbyg Vårhvede Vinterhvede Vinterhvede, brødhvede Havre Vinterrug Hybridrug Stauderug/flerårig rug Triticale Andre kornarter Rajgræs, alm., frø Rajgræs, ital. og hybrid, frø Timothefrø Hundegræsfrø Engsvingelfrø Rødsvingelfrø Rajsvingel Stivbladetsvingelfrø Strandsvingelfrø Engrapgræsfrø (marktype) Engrapgræsfrø (plænetype) Alm. Rapgræsfrø Hvenefrø, alm. Hvenefrø, krybende Vårraps Vinterraps Agerkål/rybs Kålroer Fodermarvkål Gul sennep Olieræddike Latinsk navn Hordeum vulgare Triticum aestivum Avena sativa Secale cerale Secale montanum x Triticosecale Lolium perenne Lolium multiflorum Phleum pratense Dactylis glomerata Festuca pratensis Festuca rubra x Festulolium Festuca ovina var. Duriuscula Festuca arundinacea Poa Pratensis Poa trivialis Agrostis capillaris Agrostis stolonifera Brassica napus var. Napus Brassica rapa Brassica napus var. Napobrassica Brassica oleracea var. Medullosa Sinapis alba Raphanus sativus var. oleiformis Raphanus sativus var. strukturator Foderradise Strukturator Andre Cikorie, alm. Cichorium intybus Honningurt Phacelis tanacetifolia NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 45

45 Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsen/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 46