Livskvalitet er forbundne kar
|
|
|
- Kristian Axelsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen. Ikke sjældent ser man, at hvis man vurderer en faktor positivt, så vurderer man også andre faktorer positivt. Omvendt hvis man befinder sig i en negativ fase af livet, er der sjældent tale om, at det er en enkelt faktor, der spiller ind. Så opleves en lang række livsforhold negativt. Nu og i fremtiden Sammenhængen mellem nutid og fremtid viser sig bl.a. ved, at procent af dem, der har givet nutiden en stor score, også scorer højt på fremtiden - jf. tabel 1. Sagt på en anden måde betyder det, at ikke mindre end 91 pct. (4,6 ud af 9,7) af dem, der giver spørgsmålet om livstilfredshed her og nu en høj score, også giver tilfredshed med fremtiden en høj score. Tabel 1 Sammenhæng mellem livstilfredshed her og nu og i fremtiden Livet om år Livet her og nu Lav score 1,7 2,1 1,,3 Middel score,8 14, 19,7 3, Høj score,2 4,9 4,6 9,7 I alt 2,6 21, 7,8, Man kan også se, at næsten 6 pct. af alle voksne på 18 år og derover, og som har svaret på spørgsmålet om både nutid og fremtid, giver en høj score på livskvalitetssituationen her og nu. Man kan samtidig konstatere, at ikke mindre end 76 pct. af denne gruppe giver livstilfredshed om fem år en høj score. Af de 3 pct., der har givet en middelscore på spørgsmålet om livstilfredshed her og nu, har næsten alle givet enten en middel eller høj score på fremtiden. For kigger man på livskvalitet år frem i tiden giver 22 pct. af befolkningen dette spørgsmål en middel score. Ikke mindre end 67 pct. (14, pct. ud af 21, pct.) af dem gav også middelscore til livskvalitet her og nu.
2 Det ser ud til, at den andel af folk, der scorer lavt på livskvalitet her og nu, scorer endnu lavere, når de ser på deres fremtidsudsigter - jf. figur 1. Det gælder faktisk helt frem til en score på 8, hvor udviklingen vender. Den andel af personer, der scorer 9 eller på livskvalitet her og nu vokser, når fremtiden vurderes. Figur 1 Sammenhæng mellem livstilfredshed her og nu og i fremtiden Livskvalitet her og nu Livskvalitet om år Score. Arbejde og tilfredshed med livet Arbejdslivet fylder rigtig meget i mange menneskers liv. Arbejde giver ud over indkomst og forsørgelsesgrundlag også personlig anerkendelse og status. To forhold, der alt i alt er med til at øge folks livskvalitet. Mere end pct. af den voksne befolkning på arbejdsmarkedet scorer højt på spørgsmålet om tilfredshed med deres arbejde jf. tabel 2. Tabel 2 Sammenhæng mellem tilfredshed med livet og ens arbejde Tilfredsheds med arbejdet Lav score 1,1 1,4,8 3,4 Middel score 3,4 19, 11,2 33,6 Høj score, 18,7 43,8 63, I alt, 39,2,8, Af dem tilkendegiver 78 pct. (43,8 pct. ud af,8 pct.) en høj score på tilfredshed med livet her og nu. Blandt de 39 pct., der kun giver deres tilfredshed med deres arbejde en middelkarakter, har 48 pct. (19, pct. ud af 39,2 pct.) også valgt at give en middelscore på tilfredshed med livet her og nu. Men det er værd at bemærke, at rigtig mange af dem, der har vurderet, at deres arbejde kun fortjente en middelscore, har valgt at give deres generelle livskvalitet en høj score. For ikke mindre end 48 pct. (18,7 pct. ud af 39,2 pct.) af dem, der kun vurderer middel på tilfredshed med deres arbejde, har vurderet deres livskvalitet her og nu som højt. Det fremgår tydeligt af figur 2, at der er en holdningsmæssig sammenhæng mellem tilfredshed med livet og ens arbejdsmæssige situation
3 Figur 2 Sammenhæng mellem tilfredshed med livet og ens arbejde 3 Tilfredshed med arbejdet Den andel, der er utilfredse med deres arbejdssituation, er ret lille, men det er andelen af folks tilfredshed med deres arbejde også. Efterhånden som man tilkendegiver tilfredshed med ens arbejdet, stiger tilfredsheden med ens livssituation her og nu også. Sociale relationer og tilfredshed med livet Mere end 6 pct. af den voksne danske befolkning angiver en høj score på spørgsmålet om sociale relationer- jf. tabel 3. Tabel 3 Sammenhæng mellem tilfredshed med livet og sociale relationer Tilfredsheds med sociale relationer Lav score 2,1 2,2 1,1,3 Middel score 2,4 18,4 14,2 3, Høj score,7 13, 4, 9,7 I alt,1 34, 6,8, Heraf har 7 pct. (4, pct. ud af 6,8 pct.) også scoret højt på tilfredshed med livet her og nu. Samme mønster ser man for personer, der scorer middel på sociale relationer. Af de 34 pct., der scorer middel på sociale relationer, angiver 4 pct. af personerne, at de også scorer middel på tilfredshed med livet (18,4 pct. ud af 34, pct.). Ser man på hele skalaens forløb fremgår det tydeligt i figur 3, at frem til scoren 8 er der ikke de store udsving mellem tilfredshed med livet og tilfredshed med de sociale relationer
4 Figur 3 Sammenhæng mellem tilfredshed med livet og sociale relationer Tilfredshed med sociale relationer Ved scoren 8 kan man se, at en større andel af befolkningen angiver større tilfredshed med livet (27,1 pct.), end tilfældet er for de sociale relationers vedkommende (23,). Der er derimod en større andel af befolkningen, der giver sociale relationer scoren (22, pct.) end det er tilfældet i forhold til livskvalitet her og nu (17,9 pct.). Motion og helbred Den danske befolkning mener selv, at de har et ganske godt helbred - jf. tabel 4. Tabel 4 Sammenhæng mellem helbred og motion Hvor ofte dyrkes der motion? Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig Total Hvordan er helbredet alt i alt? Meget godt 9, 14,9 1,7 2,4 1, 29, Godt 11,4 26,1,2 8,4 3,7 4,7 Dårligt 2,4 4, 1,1 2, 2,4 13, Meget dårligt, 1,,1,,6 2,8 Total 23,3 46, 8,1 13,7 8,3, Ikke mindre end 84,2 pct. af dem, der også har svaret på motionsspørgsmålet, angiver, at de har et endog meget godt helbred. Det ser også ud til, at det er dem med bare et godt helbred, der for de flestes vedkommende (47,8 pct.) dyrker motion ugentligt (26,1 pct. af 4,7 pct.). Men det gælder faktisk over hele linjen. Det gode helbred betyder, at de er de mest flittige motionister, og det uanset om man ser på den daglige eller månedlige motion ja, endog også blandt dem, der aldrig dyrker motion. Sammenfatning Når man sammenstiller forskellige subjektive livskvalitetsmål, fremgår det tydeligt, at der er en sammenhæng. Se man positivt på ét forhold af sit liv, er der en overvejende sandsynlighed for, at man også se positivt på andre forhold af sit liv. Omvendt kan det konstateres, at de borgere der ser noget negativt på sit liv, har en tendens til, at andre forhold i livet også bliver vurderet relativt negativt. Sammenhængen er dog sjældent en til en. Fx kan det konstateres, at borgere der vurderer deres arbejde som meget lidt tilfredsstillende, alligevel angiver, at de for det meste er middelgodt tilfreds med livet her og nu. På samme måde forholder det sig med de sociale relationer. Selvom man angiver lav tilfredshed med ens sociale
5 relationer, angiver man selv, at man alt i alt alligevel har et middelgodt liv her og nu.
Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
En ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved ikke
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%
Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt
Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016
beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er
Måling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017. VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære
20.01.2017 Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017 VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning 1 Generelt 3 Social velbefindende 4 Kompetencer og udvikling
SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
