En ny vej - Statusrapport juli 2013

Transkript

1 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af selvhjulpenhed, selvstændighed og tilfredshed medio Målingen er en opfølgning på den 0-punktsmåling, som blev foretaget medio 2011 og på den opfølgende måling, som blev foretaget medio Målingen er foretaget på en stikprøve af borgere, som modtager støtte efter Loven om social service 85, 98, 99, 101, 103, 104, 107, 108 samt 141. Parametrene selvhjulpenhed, selvstændighed og tilfredshed blev i foråret 2011 defineret af en arbejdsgruppe bestående af bl.a. ledere fra Voksenservice. 1. Selvhjulpenhed er handlinger eller aktiviteter, som borgeren kan udføre. 2. Selvstændighed er borgerens evne og vilje til at træffe beslutninger ang. sit eget liv. 3. Tilfredshed er borgerens udtalelser om udvalgte faktorer i sit liv. Nedenfor under hovedkonklusioner fremgår det, hvilke indikatorer vi valgte for hver af de tre parametre. Resultaterne registrerer udelukkende, hvad borgerne udtaler om de forskellige spørgsmål. Der kan ikke etableres en årsagssammenhæng mellem svarene på de forskellige indikatorer. Der er udvalgt et begrænset antal indikatorer, og mange andre faktorer spiller ind, hvis man skal forklare årsagssammenhænge. I bilag 1 gøres der nærmere rede for undersøgelsen. 1

2 Indhold Hovedkonklusioner... 3 Selvhjulpenhed... 3 Hovedresultater selvhjulpenhed... 3 Selvstændighed... 3 Hovedresultater selvstændighed... 4 Tilfredshed... 4 Hovedresultater tilfredshed... 4 Selvhjulpenhed... 5 Selvstændighed Tilfredshed Bilag 1 Om undersøgelsens data Repræsentativitet

3 Hovedkonklusioner Selvhjulpenhed Parameteren måles ved: 1. Antallet af borgere, der modtager støtte efter Serviceloven. 2. Borgerens vurdering af, hvad han/hun kan, og hvorvidt han/hun er blevet bedre til at klare sig i hverdagen. 3. Borgerens vurdering af sin egen evne til at deltage i aktiviteter uden for eget hjem, til selv at finde venner og til at få fritiden til at gå. Denne undersøgelse omhandler udelukkende resultaterne af punkt 2 og 3. Hovedresultater selvhjulpenhed I 2013 vurderer mellem 41 og 77 % af borgerne, at de i en eller anden udstrækning er selvhjulpne, hvilket er nogenlunde som i Spredningen er lidt større end i 2011, hvor den laveste andel af selvhjulpenhed var på 48 %, mens den højeste var på 73 %. Tre fjerdedele af borgerne udtaler, at de kan mange ting selv. Der er ikke signifikante forskelle på 2011, 2012 og Ca. to tredjedele af borgerne udtaler, at de er blevet bedre eller meget bedre til at klare sig selv i hverdagen, hvilket er signifikant flere end i % af borgerne er gode eller meget gode til at deltage i aktiviteter uden for eget hjem, hvilket er lidt færre end i % af borgerne er gode eller meget gode til selv at finde venner, mens ca. en femtedel svarer, at de hverken er gode eller dårlige til selv at finde venner, hvilket er lidt flere end i 2011 og Næsten 70 % af borgerne udtaler, at de er gode eller meget gode til at få tiden til at gå, når de har fri, hvilket er på samme niveau som i 2011 og Der er ingen forskel på mænds og kvinders svar på tre af de fem parametre. Det kan se ud til, at kvinder er mere selvhjulpne mht. at deltage i aktiviteter uden for eget hjem og selv at finde venner. Det ser ud til, at ældre er mindre selvhjulpne mht., hvad de kan og selv at finde venner, og de vurderer sjældnere, at de er blevet bedre til at klare sig selv i hverdagen. Det ser ud til, at borgere inden for Socialområdet er mindre selvhjulpne på alle parametre, men er dog bedre end borgere i Voksen Handicap mht. spørgsmålet om, hvorvidt de er blevet bedre til at klare sig selv i hverdagen. Svarmønstret inden for de to områder er meget ens i 2012 og 2013, og forskellene er ikke signifikante. Flere i Voksen Handicap tilsyneladende vurderer, at de er gode eller meget godt til at få tiden til at gå når de har fri. Til gengæld vurderer lidt færre, at de er gode eller meget gode til at deltage i aktiviteter uden for eget hjem. Inden for Socialområdet vurderer lidt flere, at de hverken er blevet bedre eller dårligere til at klare sig i hverdagen. Selvstændighed Parameteren blev målt ved fem indikatorer; borgerens vurdering af sin: 1. Indflydelse på vigtige ting 3

4 2. Bestemmelse over brug af egne penge 3. Evne til at sige nej til ting, vedkommende ikke bryder sig om 4. Evne til at sige, hvad vedkommende føler 5. Bestemmelse over, hvad vedkommende vil spise. Hovedresultater selvstændighed Mindst 88 % af alle borgere svarer, at de ofte eller en gang imellem oplever selvstændighed på alle fem indikatorer. Dette er på niveau med resultaterne i 2011 og Ved 3 af indikatorerne (1, 2 og 5) svarer mindst 64 %, at de ofte oplever selvstændighed. Dette er en signifikant stigning i forhold til Borgerne oplever lavest selvstændighed i forhold til indikator 3 og 4, og niveauet er stort set identisk med niveauet i 2011 og Der er kun små og ikke signifikante forskelle mht. køn, alder og område. Dog bestemmer kvinder sandsynligvis oftere end mænd, hvad de vil spise. Der er ingen ændringer inden for de to områder i forhold til 2011 og Tilfredshed Parameteren blev målt ved fire indikatorer: 1. Borgerens generelle tilfredshed 2. Borgerens tilfredshed med bolig 3. Borgerens tilfredshed med den støtte, der modtages i hverdagen og 4. Hvorvidt borgeren har gode venner. Hovedresultater tilfredshed Mellem 64 og 88 % er tilfredse eller meget tilfredse med det, som de fire indikatorer måler. I 2011 svingede tilfredsheden mellem 56 og 90 %, og i 2012 svingede den mellem 66 og 85 %. Borgernes samlede tilfredshed med det liv, de har haft i den seneste tid, er på niveau med den samlede tilfredshed i 2011 og lidt højere end i I forhold til 2012 er flere borgere i Socialområdet tilfredse med det liv, de har haft i den seneste tid. Mænd er mere tilfredse end kvinder med det liv, de har haft i den seneste tid. Borgere inden for Voksen Handicap-området er mere tilfredse end borgere i Socialområdet målt på alle fire indikatorer. Tre fjerdedel af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med det sted, de bor, hvilket er på niveau med Flere er dog meget tilfredse i Inden for Voksen Handicap er der en stor stigning fra 2012 til 2013 i andelen af borgere, der er meget tilfredse med det sted, de bor. Den samlede tilfredshed for borgere i Voksen Handicap er dog uændret. Flest borgere svarer, at de har gode venner, men ikke så mange. Lidt færre i Socialområdet svarer i 2013, at de har mange gode venner, mens det modsatte er tilfældet for borgere i Voksen Handicap 4

5 Selvhjulpenhed Svarene for, hvorvidt borgerne opfatter sig som selvhjulpne i 2013, svinger fra ca. 69 % som det højeste (bedre eller meget bedre til at klare sig i hverdagen og få fritiden til at gå) til 42 og 45 % som det laveste (deltagelse i aktiviteter uden for eget hjem og finde venner). Spredningen i svarene mht. selvhjulpenhed er større end for selvstændighed og tilfredshed. I 2013 svarer 77,6 % af borgerne, at de kan mange ting selv. Tallet er faldet 3pp siden 2012, men er dog 4 pp højere end i Forskellene er ikke signifikante. Udviklingen fremgår af figur 1 og tabel 1. Figur 1 Jeg kan mange ting selv Ja. Tabel 1 Jeg kan mange ting selv Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja ,6% ,7% ,6% 28 16,1% 20 11,7% 15 9,1% 18 10,3% 13 7,6% 22 13,3% I alt ,7 % svarer, at de er blevet bedre eller meget bedre til at klare sig i hverdagen, mens 3,6 % svarer, at de er blevet dårligere. I forhold til 2011 svarer 13 pp flere, at de er blevet bedre eller meget bedre til at klare sig i hverdagen, hvilket er signifikant. I forhold til 2012 er der cirka lige så stor en andel, der svarer bedre, men færre der svarer meget bedre og dårligere eller meget dårligere. Flere svarer hverken bedre eller dårligere. Forskellene er ikke signifikante. Udviklingen fremgår af figur 2 og tabel 2. Figur 2 Jeg er blevet bedre til at klare mig i hverdagen 5

6 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% Ja. Meget bedre. Ja. Bedre. Hverken bedre eller dårligere. Dårligere. Meget dårligere Tabel 2 Jeg er blevet bedre til at klare mig i hverdagen Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja. Meget bedre ,4% 51 29,7% 43 25,9% Ja. Bedre ,9% 72 41,9% 71 42,8% Hverken bedre eller dårligere ,7% 31 18,0% 45 27,1% Dårligere. 14 8,0% 11 6,4% 5 3,0% Meget dårligere. 5 2,9% 5 2,9% 1 0,6% 7 4,0% 2 1,2% 1 0,6% I alt % svarer, at de er blevet bedre eller meget bedre til at deltage i aktiviteter uden for deres hjem. Dette er nogenlunde på niveau med 2012, men 7 pp under niveauet i % svarer, at de er blevet dårligere eller meget dårligere til dette. Andelen, der svarer dårligere er 5 pp højere end i Ingen af forskellene over tid er signifikante. Udviklingen fremgår af figur 3 og tabel 3. Figur 3 Jeg er god til at deltage i aktiviteter uden for mit hjem 6

7 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% Ja. Meget god Ja. God Hverken god eller dårlig Nej: Dårlig Meget dårlig Tabel 3 Jeg er god til at deltage i aktiviteter uden for mit hjem Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja. Meget god 35 20,1% 33 19,3% 25 15,2% Ja. God 56 32,2% 38 22,2% 49 29,7% Hverken god eller dårlig 39 22,4% 48 28,1% 42 25,5% Nej: Dårlig 27 15,5% 33 19,3% 33 2 Meget dårlig 14 8,0% 15 8,8% 13 7,9% 3 1,7% 4 2,3% 3 1,8% I alt % svarer, at de er gode eller meget gode til selv at finde venner, og 21 % svarer, at de er dårlige eller meget dårlige til dette. I forhold til 2011 og 2012 svarer 10 pp flere, at de hverken er gode eller dårlige til at finde venner. Forskellen er dog næppe signifikant. Udviklingen fremgår af figur 4 og tabel 4. 7

8 Figur 4 Jeg er god til selv at finde venner 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% Ja. Meget god. Ja. God. Hverken god eller dårlig. Dårlig. Meget dårlig. Tabel 4 Jeg er god til selv at finde venner Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja. Meget god ,7% 35 20,6% 30 18,1% Ja. God ,7% 46 27,1% 39 23,5% Hverken god eller dårlig ,1% 44 25,9% 56 33,7% Dårlig ,1% 30 17,6% 24 14,5% Meget dårlig. 13 7,5% 9 5,3% 11 6,6% 5 2,9% 6 3,5% 6 3,6% I alt % svarer, at de er gode til at få tiden til at gå, når de har fri, hvilket er lidt (men ikke signifikant) flere end i 2011 og Udviklingen fremgår af figur 5 og tabel 5. 8

9 Figur 5 Jeg er god til at få tiden til at gå, når jeg har fri 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% Ja. Meget god Ja. God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Tabel 5 Jeg er god til at få tiden til at gå, når jeg har fri Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja. Meget god 58 33,1% 57 33,5% 54 33,3% Ja. God 57 32,6% 52 30,6% 58 35,8% Hverken god eller dårlig 37 21,1% 35 20,6% 26 16,0% Dårlig 15 8,6% 18 10,6% 14 8,6% Meget dårlig 5 2,9% 5 2,9% 4 2,5% 3 1,7% 3 1,8% 6 3,7% I alt Der er ingen forskel i mænds og kvinders svarmønster, når det gælder spørgsmålene Jeg kan klare mange ting selv, Jeg er blevet bedre til at klare mig i hverdagen og Jeg er god til at få tiden til at gå, når jeg har fri. I 2012 var der størst fremgang for mænd mht., om de kan klare mange ting selv, og om de er blevet bedre til at klare sig i hverdagen. Mht. det sidste er svarene i 2013 på niveau med 2011 (69 og 68 %), mens svarene på det første er faldet i forhold til Det er dog fortsat er højere end i I 2011 svarede 72 % ja til spørgsmålet, i 2012 var tallet steget til 83 %, og i 2013 svarer 79 % af mændene ja til spørgsmålet. Flere kvinder end mænd svarer, at de er gode eller meget gode til at deltage i aktiviteter uden for hjemmet (48 mod 42 %). Der er dog flere mænd, der svarer, at de er meget gode til at deltage i aktiviteter uden for eget hjem (19 % mod 11 %). Der er ikke nogen fælles kendetegn for de 16 mænd, det drejer sig om. 9 er fra Voksen Handicap, og 7 er fra Socialområdet. Flere mænd end kvinder svarer, at de er dårlige eller meget dårlige til at deltage i aktiviteter uden for eget hjem (32 mod 23 %). 24 % af mændene svarer, at de er dårlige til dette. Der er heller ikke nogen fælles kendetegn for disse mænd. 11 er fra Socialområdet, og 9 er fra Voksen Handicap. 9

10 38 % af mændene og 29 % af kvinderne svarer, at de hverken er gode eller dårlige til selv at finde venner. Kvinder svarer oftere (ikke signifikant), at de er gode til selv at finde venner (46 mod 37 %). Da kvinder er overrepræsenterede i materialet, er den samlede selvhjulpenhed mht. at deltage i aktiviteter uden for eget hjem og mht. selv at finde venner måske lavere, end tallene viser. Meget tyder på, at ældre er mindre selvhjulpne: % af de 52 borgere over 50 svarer nej på spørgsmålet om, at de kan mange ting selv (0-7 % af borgere under 50), og kun % svarer ja på spørgsmålet (mod % af borgere under 50). 2. Kun 44 % af de 25 borgere over 60 svarer, at de er blevet bedre eller meget bedre til at klare sig i hverdagen (66 76 % af borgere under 60). 3. Kun 24 % af borgerne over 60 svarer, at de er gode eller meget gode til selv at finde venner (mod % i de øvrige aldersgrupper). Til gengæld svarer borgere over 60 hyppigere, at de er gode eller meget gode til at deltage i aktiviteter uden for eget hjem (72 % mod for de øvrige aldersgrupper). Mht. spørgsmålet om hvorvidt man er god til at få tiden til at gå, når man har fri, ligger borgere over 60 kun lidt under borgere mellem 50 og 59 og borgere mellem 18 og borgere mellem 30 og 49 svarer, at de er dårlige til at få tiden til at gå. Der er ikke nogen fælles kendetegn for gruppen. 7 af de 10 er mænd, og 8 kommer fra forskellige afdelinger i Socialområdet. Der er kun mellem 25 og 43 borgere i de forskellige aldersgrupper, og forskellene er ikke signifikante. Borgere inden for Socialområdet ligger generelt lidt lavere end borgere i Voksen Handicap på de valgte parametre undtagen spørgsmålet Jeg er blevet bedre til at klare mig selv i hverdagen, hvor 71 % på Socialområdet siger, at de er blevet bedre eller meget bedre, mens det samme er tilfældet for 64 % af borgerne inden for Voksen Handicap. Forskellen er ikke signifikant. På Socialområdet er det specielt de 80 % af borgerne i Misbrugscentret, der er blevet bedre eller meget bedre, der trækker op. Inden for Voksen Handicap ligger Støttecentret højest med 76 %, der klarer sig bedre eller meget bedre i hverdagen, hvor Beskæftigelse og Aktivitet samt Ungetilbuddet ligger på 56 %. Mht. at klare mange ting selv svarer 82 % af borgerne på Voksen Handicap-området ja, og 75 % af borgerne på Socialområdet svarer ja. Der er en del, der svarer ved ikke (12-21 %). Støttecentret har flest borgere, der svarer nej på spørgsmålet (17 % af de 24 borgere i undersøgelsen). Der er 14 personer på Socialområdet (15,4 %), der svarer, at de er dårlige eller meget dårlige til at få tiden til at gå, når de har fri, mens kun 4 personer (5,6 %) inden for Voksen Handicap-området svarer, at de er dårlige til det samme. 23 % på Socialområdet svarer, at de hverken er gode eller dårlige til at få tiden til at gå, når de har fri, mens dette kun gælder for 7 % inden for Voksen Handicap. Det er i særlig grad borgerne på Socialpsykiatri-centret, der svarer, at de er dårlige eller meget dårlige til at få tiden til at gå, når de har fri (16 % af 43 borgere). 84 % af borgerne inden for Voksen Handicap svarer, at de er gode eller meget gode til at få tiden til at gå, når de har fri, hvilket kun gælder for 57 % af borgerne på Socialområdet. Den sidste forskel er dog ikke signifikant. 10

11 Mønstret er næsten identisk mht. at deltage i aktiviteter uden for eget hjem og selv at finde venner. Forskellene er dog mindre, og der er relativt flere borgere inden for Voksen Handicap (hele 24 % af borgerne), som svarer, at de er dårlige eller meget dårlige til dette. Ingen af forskellene er signifikante. Svarmønstret inden for de to områder er meget ens i 2012 og 2013, og forskellene er ikke signifikante. Det er dog interessant, at flere i Voksen Handicap tilsyneladende vurderer, at de er gode eller meget godt til at få tiden til at gå når de har fri (84,5 % i 2013 og 68,7 % i 2012). Til gengæld vurderer lidt færre, at de er gode eller meget gode til at deltage i aktiviteter uden for eget hjem (53,5 % i 2013 mod 60,2 % i 2012). Inden for Socialområdet vurderer lidt flere, at de hverken er blevet bedre eller dårligere til at klare sig i hverdagen (24,5 % i 2013 mod 13,5 % i 2012). Stigningen skyldes primært, at andelen der svarer, at de er blevet dårligere eller meget dårligere til at klare sig i hverdagen, er faldet til 1/3 af niveauet i 2012, så det nu kun drejer sig om i alt 3 personer. 11

12 Selvstændighed Ved alle fem spørgsmål svarer mindst 88 %, at de ofte eller en gang imellem oplever selvstændighed; højest mht. brug af egne penge (97 %) lavest mht. at sige, hvad man føler. Mellem 0,6 og 9,3 % oplever en lav grad af selvstændighed. 9,3 % siger ikke, hvad de føler. Ca. 6 % bestemmer ikke selv, hvad de vil spise, og siger ikke nej til ting, de ikke bryder sig om. 2, 5 % bestemmer ikke selv, hvad de vil spise men kun 1 person (0,6 %) svarer, at han eller hun ingen indflydelse har på ting, der er vigtige for vedkommende. I figur 6 og tabel 6 ses det, at der andelen af borgere, der ofte har indflydelse på vigtige ting, er steget med 12,5 pp siden 2011, og at andelen, der kun har indflydelse en gang imellem er faldet (næsten) tilsvarende. Forskellene er signifikante. Figur 6 Jeg har indflydelse på vigtige ting Ja ofte Ja. En gang imellem Nej Tabel 6 Jeg har indflydelse på vigtige ting Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja ofte 91 51,7% ,6% ,2% Ja. En gang imellem 67 38,1% 54 31,6% 46 27,9% Nej 9 5,1% 6 3,5% 1 0,6% 9 5,1% 4 2,3% 12 7,3% I alt I figur 7 og tabel 7 ses det, at andelen af borgere, der ofte selv bestemmer, hvad de vil bruge deres penge til, er steget med 10 pp siden Forskellen er signifikant. 12

13 Figur 7 Jeg bestemmer selv, hvad jeg vil bruge mine penge til Ja. ofte Ja. En gang imellem Nej Tabel 7 Jeg bestemmer selv, hvad jeg vil bruge mine penge til Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja. ofte ,8% ,8% ,5% Ja. En gang imellem 38 22,1% 36 21,4% 28 17,4% Nej 12 7,0% 4 2,4% 4 2,5% 2 1,2% 4 2,4% 1 0,6% I alt Andelen af borgere, der siger nej til ting, de ikke bryder sig om, har været stabil fra , jf. figur 8 og tabel 8. 13

14 Figur 8 Jeg siger nej til ting, jeg ikke bryder mig om Ja. Ofte. Ja. En gang imellem. Nej Tabel 8 Jeg siger nej til ting, jeg ikke bryder mig om Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja. Ofte ,0% ,0% Ja. En gang imellem ,4% 71 42,3% 64 38,6% Nej 9 5,3% 8 4,8% 10 6,0% 4 2,3% 5 3,0% 4 2,4% I alt Andelen af borgere, der siger, hvad de føler, er faldet lidt, men ikke signifikant siden 2011, og andelen er borgere, der ikke siger, hvad de føler, er fordoblet. Der er dog tale om så få borgere, at forskellen ikke er signifikant. Udviklingen vises i figur 9 og tabel 9. Figur 9 Jeg siger, hvad jeg føler Ja. Ofte. Ja. En gang imellem

15 Tabel 9 Jeg siger, hvad jeg føler Antal Procent Antal Procent Antal Procent 77 46,1% 75 44,6% 71 44,1% Ja. Ofte ,7% 77 45,8% 71 44,1% Ja. En gang imellem. 8 4,8% 13 7,7% 15 9,3% 4 2,4% 3 1,8% 4 2,5% I alt Andelen af borgere, der selv bestemmer, hvad de vil spise, steg lidt i 2012 og er igen på niveau med Forskellene fra år til år er ikke signifikante, men forskellen mellem 2011 og 2013 er dog signifikant. Flere end i 2011 bestemmer ofte selv, hvad de vil spise, og færre bestemmer det selv en gang imellem. Figur 10 Jeg bestemmer selv, hvad jeg vil spise Ja. Ofte. Ja. En gang imellem. Tabel 10 Jeg bestemmer selv, hvad jeg vil spise Antal Procent Antal Procent Antal Procent ,7% ,1% ,0% Ja. Ofte ,5% 32 18,6% 20 12,3% Ja. En gang imellem. 8 4,5% 2 1,2% 10 6,1% 4 2,3% 2 1,2% 1 0,6% I alt

16 Mht. indflydelse på vigtige ting, brug af egne penge og at sige nej til ting, man ikke bryder sig om er der stort set ingen forskel mellem mænd og kvinder. Flere mænd end kvinder svarer dog, at de ofte siger, hvad de føler og færre mænd end kvinder siger ikke, hvad de føler. Forskellen er dog ikke signifikant. Mænd er underrepræsenteret i den realiserede stikprøve, og det er derfor muligt, at et repræsentativt datamateriale ville have vist en større andel, der ikke siger, hvad de føler, en større andel, der ofte siger, hvad de føler og en mindre andel, der kun en gang imellem siger, hvad de føler. Svarmønstret fremgår af tabel 11. Tabel 11 Jeg siger, hvad jeg føler (Pct.) Mænd Kvinder I alt Ja ofte Ja. En gang imellem Nej I alt N Flere kvinder end mænd bestemmer måske oftere selv, hvad de vil spise (84 mod 78 %). Forskellen er ikke signifikant. I forhold til alder er der ikke noget entydigt mønster. Måske siger ældre lidt oftere nej til ting, de ikke bryder sig om, og de bestemmer selv, hvad de vil spise. Forskellene er imidlertid ikke signifikante. Der er dog nogle tankevækkende tal: 1. Fire borgere mellem 18 og 29 siger hyppigere nej til ting, de ikke bryder sig om (14 % borgere) mod 2,4 4 %), og de siger sjældnere, hvad de føler (14 % mod 4 9,8 %). Tre af de fire (alle i Socialområdet) svarer negativt på begge spørgsmål. 2. Inden for aldersgruppen er fordelingen mellem borgere, der svarer ofte og en gang imellem på spørgsmålene om indflydelse på vigtige ting og selvbestemmelse over deres egne penge markant anderledes end for de andre aldersgrupper, idet færre svarer ofte, og flere svarer engang imellem. Også mht. områder er der kun meget små forskelle, og der er ingen signifikante (eller interessante) ændringer i forhold til 2011 og 2012: inden for Socialområdet bestemmer lidt (men ikke signifikant) flere ofte selv, hvad de vil bruge deres penge til (81,5 mod 76,8 % inden for Voksen Handicap), og lidt (og heller ikke signifikant) flere bestemmer ofte selv, hvad de vil spise (85 mod 76 %). Otte borgere, som har svaret sammen med personalet, har svaret, at de ikke selv bestemmer, hvad de spiser. Dette er ca. fire gange så mange som blandt de borgere, der har besvaret spørgsmålene alene. Seks af disse er mænd, modtager støtte efter 104, er tilknyttet Beskæftigelse og Aktivitet inden for Voksen Handicap-området. 16

17 Borgere på Støttecentret oplever måske en højere grad af selvstændighed end borgere i de øvrige afdelinger % svarer, at de ofte har indflydelse på fire af de fem parametre. Til gengæld svarer de sjældnere ofte til spørgsmålet om, at de siger, hvad de føler (33 % mod 44 % i gennemsnit med en variation på i de afdelinger, hvor der er svar nok til at beregne sandsynlighed). Flest på Misbrugscentret siger ofte, hvad de føler (51 % mod et gennemsnit på 44 %) og det er også der, man finder fire borgere, som ikke siger, hvad de føler. Andelen er på samme niveau som på Socialpsykiatricentret, hvor der også er fire borgere, der ikke siger, hvad de føler. Her er der også 5 personer, som ikke siger nej til ting, de ikke bryder sig om. 17

18 Tilfredshed Borgernes samlede score på tilfredshedsindikatorerne ligger mellem 64 og 88 % på de fire indikatorer. Spørgsmålet om gode venner ligger højest, bolig og støtte ligger på ca. samme niveau (75 78 ). Der er 53 %, der er meget tilfredse med det sted, de bor, hvilket er den højeste svarandel i den svarkategori. Lavest ligger borgerens generelle tilfredshed med det liv, de har haft i den seneste tid. Imellem 2011 og 2013 er der ikke sket væsentlige ændringer inden for den gruppe af borgere, der er tilfredse med det liv, de har haft i den seneste tid. I 2012 var andelen af borgere, der blot var tilfredse, faldet ca. 10 pp. Denne andel er steget med 8 pp, således at den samlede tilfredshed igen er på niveau med den samlede tilfredshed i % af borgerne er utilfredse eller meget utilfredse med det liv, de har haft i den seneste tid. Den (lille) af borgere, der er meget utilfredse, er næsten halveret siden Udviklingen ses i figur 11 og tabel 12. Figur 11 Jeg er tilfreds med det liv, jeg har haft i den seneste tid 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% Ja. Meget tilfreds Ja. Tilfreds Hverken tilfred eller utilfreds Jeg er utilfreds Jeg er meget utilfreds 2011 Procent 2012 Procent 2013 Procent Tabel 12 Jeg er tilfreds med det liv, jeg har haft i den seneste tid Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja. Meget tilfreds 45 25,7% 45 26,5% 43 26,2% Ja. Tilfreds 71 40,6% 50 29,4% 62 37,8% Hverken tilfreds eller utilfreds 21 12,0% 35 20,6% 33 20,1% Jeg er utilfreds 15 8,6% 24 14,1% 16 9,8% Jeg er meget utilfreds 17 9,7% 9 5,3% 7 4,3% 6 3,4% 7 4,1% 3 1,8% I alt

19 Borgernes samlede tilfredshed med det sted, de bor, var lidt højere i 2012 og er i 2013 på niveau med tilfredsheden i 2011 med ca. 75 % tilfredse eller meget tilfredse. Imidlertid er andelen, der er meget tilfredse steget, mens andelen, der blot er tilfredse er faldet. Ingen af forskellene er dog ikke signifikante. 10,5 % af borgerne er utilfredse eller meget utilfredse med deres bolig. 10 af disse af mænd, og 14 er i Socialområdet. Udviklingen i borgernes tilfredshed med det sted, de bor, fra ses i figur 12 og tabel 13. Figur 12 Jeg er tilfreds med det sted, jeg bor Ja. Meget tilfreds Ja. Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Tabel 13 Jeg er tilfreds med det sted, jeg bor Ja. Meget tilfreds 83 47,7% 75 43,9% 87 53,4% Ja. Tilfreds 50 28,7% 49 28,7% 35 21,5% Hverken tilfreds eller utilfreds 14 8,0% 21 12,3% 22 13,5% Utilfreds 11 6,3% 14 8,2% 13 8,0% Meget utilfreds 12 6,9% 7 4,1% 4 2,5% 4 2,3% 5 2,9% 2 1,2% I alt Flest borgere (66 %) svarer, at de har gode venner, men ikke så mange. Tallene er uændrede i forhold til Udviklingen ses i figur 13 og tabel

20 Figur 13 Jeg har gode venner Ja. Mange. Ja, men ikke så mange. Nej 20

21 Tabel 14 Jeg har gode venner Ja. Mange ,8% 37 21,6% 36 22,0% Ja, men ikke så mange ,8% ,7% ,5% Nej 18 10,3% 18 10,5% 12 7,3% 7 4,0% 7 4,1% 7 4,3% Kun 3 % er utilfredse eller meget utilfredse med den støtte, de får i hverdagen. Blandt de borgere, der har svaret sammen med personalet, er der en lidt større samlet tilfredshed med støtten i hverdagen (81 mod 74 % er tilfredse eller meget tilfredse). Forskellen som helhed er ikke signifikant. Der er dog en signifikant forskel på svarene fra den andel af borgerne, der svarer er godt (men ikke meget godt) tilfredse med støtten i hverdagen (50 mod 29 %). 57 % af borgerne har svaret sammen med personalet flest i Voksen Handicap, specielt Beskæftigelse og Aktivitet. Borgernes oplevelse af at få god støtte i hverdagen er uændret fra 2011 til Udviklingen ses i figur 14 og tabel 15. Figur 14 Jeg får god støtte i hverdagen 5 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% Ja. Meget god Ja. God Hverken god eller dårlig Dårlig. Meget dårlig Tabel 15 Jeg får god støtte i hverdagen Ja. Meget god 64 36,8% 64 37,6% 63 38,7% Ja. God 75 43,1% 72 42,4% 64 39,3% Hverken god eller dårlig 20 11,5% 18 10,6% 23 14,1% Dårlig. 9 5,2% 8 4,7% 4 2,5% Meget dårlig. 4 2,3% 2 1,2% 1 0,6% 2 1,1% 6 3,5% 8 4,9% I alt

22 Mændenes generelle tilfredshed med det liv, de har haft i den seneste tid, er markant større end kvindernes, og forskellen er tæt på at være signifikant (70 mod 58 %). Andelen af utilfredse er knap dobbelt så stor hos kvinderne som hos mændene (18 mod 10 %). Det handler om 15 kvinder, og der kan ikke peges på bestemte spørgsmål, hvor de 15 er mindre tilfredse end de øvrige. Det kan måske handle om, at de ikke er så gode til selv at finde venner, til at deltage i aktiviteter uden for eget hjem og få tiden til at gå, når de har fri at de måske er mindre selvhjulpne, men tallene er meget små er derfor usikre. 13 af de 15 er i Socialområdet. Mht. bolig og støtte i hverdagen er der ingen forskel. Mænd har måske lidt oftere mange gode venner, mens kvinder oftere har gode venner, men ikke så mange. Forskellene er ikke signifikante. Aldersgruppen over 60 adskiller sig lidt fra de øvrige. Der er ingen forskel i den samlede tilfredshed, men der er nok en større tilfredshed med det sted, de bor (84 mod % for de øvrige aldersgrupper). Der er sikkert lidt færre, der har mange gode venner (16 mod %), og der er flere, der er meget godt tilfredse med den støtte, de får i hverdagen (56 mod %). Ingen af forskellene er dog signifikante. Den største gruppe af meget utilfredse findes blandt de årige, hvor 4 (9,5 %) svarer, at de er meget utilfredse med det liv, de har haft i den seneste tid. Tre af disse stammer fra tre forskellige afdelinger inden for Socialområdet. Den samlede utilfredshed er dog større blandt de årige og blandt borgere over 60. Desuden er gruppen af årige hyppigere utilfredse med det sted, de bor (17 % er utilfredse eller meget utilfredse mod 4 12 % i de øvrige aldersgrupper). Borgere inden for Voksen Handicaps område er mere tilfredse end borgere inden for Socialområdet. Forskellen i generel tilfredshed med det liv, de har haft i den seneste tid er signifikant (76 mod 55 %), og det samme gælder tilfredsheden med støtten i hverdagen (89 mod 69 %). 20 % af borgerne i Socialområdet er hverken tilfredse eller utilfredse med den støtte, de får i hverdagen. Også forskellen i tilfredsheden med det sted, de bor, er markant: 82 % af borgerne inden for Voksen Handicap er tilfredse eller meget tilfredse, mens det samme kun gælder for 69 % af borgerne inden for Socialområdet. Specielt borgere i Misbrugscentret er mindre tilfredse end de øvrige, flere er hverken tilfredse eller utilfredse og flere er utilfredse eller meget utilfredse. Af de 17 borgere, der er utilfredse eller meget utilfredse med det sted, de bor, er 14 i Socialområdet. 10 af de 17 er mænd. 21 % af borgerne i Socialområdet er utilfredse eller meget utilfredse med det liv, de har haft i den seneste tid, hvilket kun gælder for 5,5 % af borgerne inden for Voksen Handicap. 15 % af borgerne i Socialområdet er utilfredse eller meget utilfredse med det sted, de bor, hvilket kun gælder for 4,2 % af borgerne inden for Voksen Handicap. 9 borgere i Socialområdet (11 %) har ikke gode venner, og det samme er kun tilfældet for 2 borgere i Voksen Handicap. For borgere i Socialområdet er det interessant, at en del (men ikke signifikant) flere i 2013 er tilfredse med det liv, de har haft i den seneste tid: 37 % i 2013 mod 22,7 % i Den samlede tilfredshed på denne indikator er derfor også steget. Lidt færre i Socialområdet svarer i 2013, at de har mange gode venner (10 % mod 14,6 % i 2012), mens det modsatte er tilfældet for borgere i Voksen Handicap, hvor andelen, der svarer, at de har mange gode venner, er vokset fra 28 til 37 % fra 2012 til Inden for Voksen Handicap er der også en stor stigning i andelen af borgere, der er meget tilfredse med det sted, de bor (61 % i 2013 og 45 % i 2012). Den samlede tilfredshed for borgere i Voksen Handicap er dog uændret. 22

23 23

24 Bilag 1 Om undersøgelsens data Dataindsamlingen er gennemført på samme måde som i 2011 og Undersøgelsen blev gennemført i perioden 1/5 1/ Borgere, der var visiteret til støtte i Voksenservice, blev trukket af Linda Blirup, Økonomi, den 12. april Stikprøven blev udtrukket således, at hvert tredje cpr.nr., som er visiteret til støtte, indgår i undersøgelsen. Borgerne inden for Voksenservice-området udgør en meget sammensat gruppe og rummer bl.a. borgere, som ikke har sprog, og meget sårbare borgere, som fx befinder sig i en igangværende psykose. Disse borgere blev fravalgt, og det efterfølgende cpr.nr. blev valgt, indtil stikprøven kom til at omfatte 284 borgere. Der blev udsendt 284 spørgeskemaer. Spørgeskemaerne blev fordelt af personalet på borgernes bopæl, aktivitets- eller kontaktsted. Nogle borgere svarede individuelt, mens andre besvarede til personale (evt. suppleret med en tolk). 168 borgere besvarede spørgsmålene. Det giver en besvarelsesprocent på 60 og en realiseret stikprøve på 21 % af populationen, hvilket er tilfredsstillende. Tolv afviste at svare. Yderligere to kunne ikke svare, to kunne ikke træffes, 1 var ophørt, og 3 afsluttede besvarelsen uden at have svaret på nogen spørgsmål. Det har været frivilligt at besvare spørgsmålene, og nogle respondenter har ikke besvaret alle spørgsmål. Spørgsmålene er besvaret af mellem 160 og 168 borgere. Dette er ikke tilstrækkeligt til, at resultaterne altid er signifikante, specielt ikke når man deler op efter afdeling og den paragraf, som borgerne modtager støtte efter. Resultatet er ikke helt repræsentativt mht. køn. Mænd er underrepræsenterede i materialet, mens kvinder er overrepræsenterede. Derimod er resultatet nogenlunde repræsentativt mht. alder og område. Borgere i Socialpsykiatri-centret og Beskæftigelse og Aktivitet er overrepræsenterede, mens borgere i Støttecentret og Kobbelgården er underrepræsenterede. Flere af Kobbelgårdens borgere har dog ikke været i stand til at besvare undersøgelsen og indgår derfor ikke i den realiserede stikprøve. Borgere, der modtager støtte efter 85, 97 og 108 er underrepræsenterede i materialet, mens borgere, der modtager støtte efter 101 og 104 er overrepræsenterede. Imidlertid modtager mange borgere støtte efter flere paragraffer, og man kan derfor ikke alene ud fra dette slutte, at undersøgelsen som helhed ikke er repræsentativ. I 2012 blev organisationen i Voksenservice ændret, således at man ikke kan sammenligne områderne med 0-punktsmålingen i 2011; men man kan sammenligne 2012 og Repræsentativitet I tabellerne indgår unikke personnumre, ikke helårspersoner. En person vil således indgå, selvom vedkommende måske kun har været i tilbud i f.eks. 1 måned. Det betyder også, at en person kan tælle 2 gange, såfremt vedkommende modtager støtte efter flere paragraffer og/eller er tilknyttet flere afdelinger. Mht. køn og alder kan en borger kun indgå én gang. Repræsentativiteten fremgår af de følgende tabeller. 24

25 Køn Population Procent Realiseret stikprøve Procent Mænd , ,6 Kvinder , ,4 I alt Alder Population Procent Realiseret stikprøve Procent , , , , , , , ,1 > , ,5 I alt Støtte Population Procent Stikprøve Procent ,1% ,0% 9 5,4% ,3% 8 4,8% ,9% 49 29,2% ,6% 9 6,0% ,3% 2 1,2% ,8% 22 13,7% ,7% 1 0,6% ,5% 6 3,6% ,2% 43 25,6% ,6% 19 11,3% I alt % % 25

26 Afdeling Population Pct. Realiseret stikprøve Voksen handicap Voksen handicapområdet i alt Pct. Beskæftigelse og , ,0 Aktivitet Kobbelgården 34 2,8 3 1,8 Støttecenter , ,5 Ungeområdet 109 8,9 14 8, , ,4 Socialområdet Socialpsykiatri , ,0 Udviklingscenter 98 8,0 10 6,0 Misbrugscenter , ,0 (Narko) (120) (20) (Alkohol) (177) (20) Socialområdet i alt , ,0 I alt , ,4 26