Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
|
|
|
- Frederikke Steffensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/ Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af det psykiske på deres arbejdsplads samt djøfernes jobtilfredshed. Resultaterne stammer fra AC s undersøgelse Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af beskæftigede djøfere. Der er 1.454, der har besvaret spørgeskemaet. Dette svarer til en svarprocent for Djøfs del af AC s undersøgelse på 17,8 procent. 1
2 Hovedresultater Tre ud af fire er meget tilfreds eller tilfreds med deres job. Der er en klar sammenhæng mellem jobtilfredshed og stressniveau, hvor dem, der har et høj stressniveau er mindre tilfredse med deres job sammenlignet med dem, der har et lavt stressniveau. Dem, der mener, at deres arbejdsopgaver er meningsfulde, er mere tilfredse med deres job sammenlignet med dem, der ikke mener, at deres arbejdsopgaver er meningsfulde. Der er en klar sammenhæng mellem stressniveau og vurderingen af det psykiske på arbejdspladsen. Dem, der i lav grad føler sig stressede, vurderer i højere grad, at der er et på deres arbejdsplads sammenlignet med dem, der i høj eller meget høj grad er stressede. Der er desuden en sammenhæng mellem vurderingen af nærmeste leder og vurderingen af det psykiske. 37 procent vurderer, at der kan tales åbent om problemer med det psykiske, mens 40 procent svarer i nogen grad og 22 procent svarer i meget lav eller lav grad. Der er en klar sammenhæng mellem vurderingen af nærmeste leder og hvorvidt man mener, at der kan tales åbent om problemer med det psykiske. Blandt dem, der i nogen, lav eller meget lav grad mener, at der er et på deres arbejdsplads, mener 9 ud af 10, at det psykiske kunne forbedres, hvis ledelsen prioriterer psykisk højere. Derudover peges der på bedre ledelse som en faktor, der kunne forbedre det psykiske. 2
3 Jobtilfredshed Tre ud af fire (74 procent) er i nogen eller høj grad tilfredse med deres arbejde, mens 12 procent angiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres arbejde. Som det fremgår af Figur 1, er der en klar sammenhæng mellem stressniveau og jobtilfredshed. Dem, der føler sig stressede i hverdagen, er markant mindre tilfredse med deres arbejde, mens det forholder sig omvendt for dem, der i meget lav eller lav grad føler sig stressede i hverdagen. Tabel 1: Hvor tilfreds er du med dit job alt i alt? Meget utilfreds eller utilfreds 12% Hverken tilfreds eller utilfreds 14% Meget tilfreds eller tilfreds 74% Figur 1: Jobtilfredshed og stressniveau Langt de fleste oplever, at deres arbejdsopgaver er meningsfulde. 74 procent svarer i høj eller meget høj grad, mens 21 procent svarer i nogen grad og kun 5 procent svarer i meget lav eller lav grad. Tabel 2: Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? I meget høj eller høj grad 74% I nogen grad 21% I meget lav eller lav grad 5% Når der krydses med jobtilfredshed viser det sig, at blandt dem, der i meget lav eller lav grad oplever, at deres arbejdsopgaver er meningsfyldte, er knap to ud af tre utilfredse eller meget utilfreds med deres job 1. 1 Her skal det bemærkes, at de fleste er tilfreds med deres job og de fleste oplever, at deres opgaver er meningsfyldte. Derfor skal man være varsom med fortolkningen af resultaterne i Figur 2) 3
4 Figur 2: Er din arbejdsopgaver meningsfulde krydset med jobtilfredshed. 59 procent angiver, at de i meget høj eller høj grad er stolte over at arbejde på deres arbejdsplads, mens 28 procent svarer i nogen grad. 13 procent er i meget lav eller lav grad stolte over at arbejde på deres arbejdsplads. Tabel 3: Er du stolt over at arbejde på din arbejdsplads? I meget høj eller høj grad 59% I nogen grad 28% I meget lav eller lav grad 13% Figur 3 viser sammenhængen mellem at være stolt over at arbejde på ens arbejdsplads og vurderingen af nærmeste leder. Blandt dem, der i meget høj eller høj grad vurderer, at de har en god leder, er 76 procent i meget høj eller høj grad stolt over at arbejde på deres arbejdsplads, mens det kun gælder 25 procent blandt dem, der i meget lav eller lav grad synes, at de har en god leder. Figur 3: Stolt over at arbejde på arbejdsplads krydset med god leder 4
5 Trivsel 61 procent trives i meget høj eller høj grad i deres nuværende job, mens 27 procent i nogen grad trives og 12 procent i meget lav eller lav grad trives i deres nuværende job. Tabel 4: Trives du i dit nuværende job? I meget høj eller høj grad 61% I nogen grad 27% I meget lav eller lav grad 12% Når trivsel krydses med vurderingen af nærmeste leder viser det sig, at dem, der i høj eller meget høj grad synes, at de har en god leder, i højere grad trives i deres nuværende job sammenlignet med dem, der i lav eller meget lav grad synes, at de har en god leder. Figur 4: Trivsel krydset med god leder Psykisk Knap halvdelen (48 procent) vurderer, at de i meget høj eller høj grad har et på deres nuværende arbejdsplads, mens 37 procent i nogen grad vurderer, at de har et. De resterende 16 procent vurderer i meget lav eller lav grad, at de har et. Tabel 5: Er der et på din nuværende arbejdsplads? I meget høj eller høj grad 48% I nogen grad 37% I meget lav eller lav grad 16% Undersøgelsen viser en ret klar sammenhæng mellem individuelt stressniveau og vurderingen af det psykiske. Blandt dem, som i meget lav eller lav grad føler sig stresset i hverdagen, vurderer 62 procent, at de i meget høj eller høj grad har et, mens det kun gælder 12 procent af dem, der i meget høj eller høj grad føler sig stresset i hverdagen. Omvendt angiver 43 procent blandt dem der i meget høj eller høj grad er stressede vurderer, at der er et dårligt psykisk på deres arbejdsplads. 5
6 Figur 5: Godt psykisk krydset med individuelt stressniveau. Af Figur 6 fremgår det, at der er en klar sammenhæng mellem vurderingen af det psykiske og vurdereingen af den nærmeste leder. Af de djøfere, der i meget lav eller lav grad mener, at de har en god leder, mener knap halvdelen, at de i meget lav eller lav grad har et på deres nuværende arbejdsplads. Det gælder kun 5 procent blandt dem, der vurderer, at de i meget høj eller høj grad har en god leder. Her vurderer 70 procent til gengæld, at de i meget høj eller høj grad har et. Figur 6: Godt psykisk krydset med god leder Figur 7 viser sammenhængen mellem et og jobtilfredshed. Blandt dem, der i meget høj eller høj grad har et, er 95 procent meget tilfreds eller tilfreds med deres job, mens det kun gælder 24 procent blandt dem, der i meget lav eller lav grad vurderer, at der er et på deres nuværende arbejdsplads. I denne gruppe er 52 procent til gengæld utilfredse eller meget utilfredse med deres job. 6
7 Figur 7: Godt psykisk krydset med jobtilfredshed Tale åbnet om psykisk 37 procent vurderer i meget høj eller høj grad, at der kan tales åbent om problemer i det psykiske, mens 40 procent svarer i nogen grad. Godt hver femte mener i meget lav eller lav grad, at der kan tales åbent om problemer i det psykiske. Tabel 6: Kan I tale åbent om eventuelle problemer i det psykiske? I meget høj eller høj grad 37% I nogen grad 40% I meget lav eller lav grad 22% Når der krydses med, om man synes, at man har en god leder, viser det sig, at blandt dem, der i meget høj eller høj grad mener, at de har en god leder, svarer 55 procent, at der i meget høj eller høj grad kan tales åbent om det psykiske, mens det forhold sig omvendt blandt dem, der i meget lav eller lav grad mener, at de har en god leder, idet 61 procent i denne gruppe, svarer, at man i meget lav eller lav grad kan tale åbent om problemer i det psykiske. 7
8 Figur 8: Tale åbent om eventuelle problemer i det psykiske krydset med god leder 29 procent mener i høj eller meget høj grad, at den øverste ledelse har fokus på og prioriterer et, mens 38 procent svarer i nogen grad og 34 procent svarer, at den øverste ledelse i meget lav eller lav grad har fokus på et. Tabel 7: Har den øverste ledelse fokus på og prioriterer et? I meget høj eller høj grad 29% I nogen grad 38% I meget lav eller lav grad 34% Forbedring af det psykiske Figur 9 viser hvilke faktorer, der vurderes at kunne forbedre det psykiske for dem, der i nogen, lav eller meget lav grad mener, at der er et på deres arbejdsplads. Som tidligere beskrevet, vurderer 16 procent i meget lav eller lav grad, at de har et, mens 37 procent har svaret i nogen grad, dvs. samlet set 53 procent af respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvilke faktorer, der kunne forbedre det psykiske på deres arbejdsplads. 8
9 Figur 9: Hvis i nogen, lav eller meget lav grad : I hvilken grad ville følgende faktorer medvirke til at forbedre dit psykiske? Andel der har svaret i høj eller nogen grad. De to faktorer, som flest har valgt er, prioritering af psykisk hos ledelsen og bedre ledelse. Godt 9 ud af 10 blandt dem, der i nogen, lav eller meget lav grad svarer, at der er et på deres arbejdsplads, vurderer, at disse to faktorer kunne forbedre deres psykiske. Nedenfor ses der på vurderingen af niveauet for nogle af de faktorer, der vurderes at kunne forbedre det psykiske. De er udvalgt af efter, om der er spurgt ind til dem i undersøgelsen, således at det bliver sammenligneligt med faktorerne i Figur 9. Det fremgår af Figur 10, at blandt dem, der i meget lav, lav eller nogen grad mener, at der er et på deres arbejdsplads, er der flere, der mener, at den øverste ledelse i meget lav eller lav grad har fokus på og prioriterer et. Figur 10: Har den øverste ledelse fokus på og prioriterer et? Opdelt på vurdering af psykisk 9
10 Det samme billede gør sig gældende, når det kommer til, om der kan tales åbent om problemer med det psykiske. Her er der en klar sammenhæng mellem vurderingen af det psykiske og vurdering af, hvorvidt, der kan tales åbent om problemer med det psykiske. Flere blandt dem, der i meget lav eller lav grad mener, at der er et på deres arbejdsplads, svarer, at der i lav eller meget lav grad kan tales åbent om problemer med det psykiske end der er blandt dem, der i høj eller meget høj grad er et på deres arbejdsplads. Tabel 8: På din arbejdsplads, i hvilken grad... - Kan I tale åbent om eventuelle problemer i det psykiske? Krydset med vurdering af psykisk I meget lav I meget høj I nogen grad eller lav grad eller høj grad I meget lav eller lav grad tale åbent 67% 26% 3% I nogen grad tale åbent 27% 53% 35% I meget høj eller høj grad tale åbent 6% 21% 62% Det samme gælder vurderingen af nærmeste leder. Som det fremgår af Figur 11 er der flere blandt dem, der i meget lav, lav eller nogen grad mener, at der er et på deres arbejdsplads, der i meget lav, lav eller nogen grad synes, at de har en god leder. Omvendt er der, som det også er beskrevet tidligere, en klar sammengæng mellem en god vurdering af det psykiske og en god vurdering af nærmeste leder. Figur 11: Synes du alt i alt, at du har en god leder? opdelt på vurdering af psykisk Nogle af de faktorer, der også i høj grad vurderes at kunne forbedre det psykiske, er mere tid til kerneopgaven (78 procent) og arbejdsmængde (75 procent). Tabel 9 og Tabel 10 viser sammenhængen mellem vurderingen af det psykiske og dels oplevelsen af at have tid nok til arbejdsopgaverne og dels vurderingen af, hvor ofte man har tidsfrister, der er svære at holde. Af tabellerne fremgår det, at flere blandt dem, der i lav eller meget lav grad vurderer, at de har et, aldrig eller sjældent 10
11 oplever at have tid nok til arbejdsopgaverne og ofte eller altid har tidsfrister, der er svære at holde end der er blandt dem, der i meget høj eller høj grad mener, at der er et på deres arbejdsplads. Tabel 9: Hvor ofte... - Oplever du, at du har tid nok til dine arbejdsopgaver? Krydset med vurdering af psykisk. I meget lav eller lav grad I nogen grad I meget høj eller høj grad Aldrig eller sjældent 40% 27% 11% Sommetider 34% 37% 33% Ofte eller altid 27% 36% 57% Tabel 10: Hvor ofte... - Har du tidsfrister, som er svære at holde? Krydset med vurdering af psykisk. I meget lav I meget høj I nogen grad eller lav grad eller høj grad Aldrig eller sjældent 16% 20% 28% Sommetider 38% 45% 52% Ofte eller altid 45% 36% 21% 11
Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Faktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Trivselsundersøgelse BRK 2016
Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 88% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen
BRK 2014. Sådan læses rapporten
BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til
Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
KONCERN OG ENHEDSSPØRGSMÅL I MTU 2014 Sygehus Lillebælt Trivsel Meget tilfreds Tilfreds tilfreds utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: 97 Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 96% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
KONCERNSPØRGSMÅL I MTU 2014 Trivsel Meget tilfreds Tilfreds tilfreds utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvor u er du i følgende udsagn:
YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Faktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
beelser: 445 Svarprocent: 83% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor, således
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer
Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget
Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Psykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
