Naturzoneringskort for Hedeland
|
|
|
- Marie Ibsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger
2 Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering af naturindholdet... 3 Præsentation af data... 4 Naturzoneringskortet... 4 Bilag 1a - Naturkategori Bilag 1b - Naturkategori Bilag 1c - Naturkategori Kortbilag 1a, 1b, 1c og 1d. Naturzoneringskortet i 1:
3 Datagrundlaget Naturzoneringskortet er udarbejdet med udgangspunkt i de naturdata, der er indsamlet i den botaniske feltsæson i de enkelte kommuner i 2015 (Høje-Taastrup Kommune) og 2016 (Roskilde og Greve kommuner) suppleret med 3-registreringen i de pågældende kommuner. Endvidere er der i forbindelse med udarbejdelsen af naturzoneringskortet foretaget 3 feltdages besigtigelse medio december 2016 af udvalgte områder i Hedeland for at klarlægge deres naturindhold i det omfang, det er muligt på denne tid af året. Endelig er datagrundlaget i et vist omfang suppleret med data fra tidligere kortlægningsopgaver indenfor Hedeland. Kategorisering af naturindholdet Det samlede areal, der er ejet af I/S Hedeland, er inddelt er tre naturkategorier efter dets nuværende naturindhold og potentiale. De tre naturkategorier er defineret som følgende: Naturkategori 1: Denne kategori omfatter søer, vandhuller og andre områder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Desuden rummer den de områder i Hedeland, der arealmæssigt er mindre end størrelsesgrænserne for 3-natur, men som rummer en tilsvarende vegetation. Endelig omfatter naturkategori 1 områder med høj biodiversitet og/eller indhold af karakteristiske plantearter i så stort et omfang, at de udgør en væsentlig og markant bestanddel af vegetationen - det vil sige områder, hvor der åbenlyst er udviklet et værdifuldt og bevaringsværdigt naturindhold. Naturkategori 2: Denne kategori omfatter arealer med potentiale til at udvikle sig til naturkategori 1. Udviklingen til naturkategori 1 kan opnås ved naturpleje eller i nogle tilfælde ved naturlig succession. I de allerfleste tilfælde er der tale om områder, som er (eller tidligere har været) præget af blotlagt, næringsfattig mineraljord, og som nu rummer en meget åben eller undertiden mere tæt vegetation. Områder af denne type er generelt af stor naturmæssig betydning og oftest af meget stor bevaringsmæssig interesse, da de rummer mulighed for, at der kan etablere sig bestande af hjemmehørende, ualmindelige arter af dyr og planter, som ikke længere har levemuligheder i det omgivende kulturlandskab. Generelt forekommer karakteristiske plantearter allerede i dag spredt og 3
4 fåtalligt indenfor områderne, der er henført til naturkategori 2. Visse steder findes mere koncentrerede forekomster, som ikke er præcist kortlagt ved det feltarbejde, der er udført i Hedeland i primært 2015 og Dette betyder, at der indenfor flere af de større områder, der er angivet som naturkategori 2, reelt findes delområder, som tilhører naturkategori 1. En præcis kortlægning af disse dele vil kræve en mere grundig undersøgelse. Naturkategori 3: Arealer, som naturmæssigt er af mindre værdi. Denne kategori omfatter arealer, som ved den udførte screening i december 2016 og tidligere arbejder er vurderet som værende af mindre naturmæssig interesse. Præsentation af data Naturzoneringskortet fremgår af Kort 1, der er i målestok 1: Desuden ses naturzoneringskortet gengivet i Kortbilag 1a (Nordlige del), 1b (Midterste del), 1c (Sydøstlige del) og 1d (sydvestlige del) i målestok 1: , der udover naturkategorierne 1, 2 eller 3 desuden rummer en angivelse af løbenumre på de enkelte delområder. Løbenumrene er forløbende indenfor hvert naturkategori: 1-1, 1-2, 1-3 etc. for naturkategori 1. For naturkategori 2 er løbenumrene 2-1, 2-2, 2-3 etc. og tilsvarende for naturkategori 3. Naturkategorierne er tildelt "trafiklys-farverne": Naturkategori 1: grøn Naturkategori 2: gul Naturkategori 3: rød Begrundelserne for kategoriseringen af de enkelte arealer ses i Bilag 1a, 1b og 1c, hvor begrundelsen af angivet ud for hvert af de løbenumre, der er ses på Kortbilag 1a, 1b, 1c og 1d. Den GIS-tabel, der er gengivet på naturzoneringskortet, rummer de samme begrundelser som attributter for de enkelte polygoner. Naturzoneringskortet Kortet er gengivet på næste side og på side 5 i Kortbilagene 1a - 1d. Det foreliggende kort skal betragtes som en overordnet og foreløbig naturzonering, Datagrundlaget, der i dag er væsentligt forskelligt mellem de indgående kommuner med hensyn til omfang og indhold, vil i 2017 blive udvidet og kvalificeret. Dette gælder såvel den botaniske viden og detailkortlægning, som viden om yngle- og rasteområder for en række dyregrupper i Hedeland. 4
5 5
6 Bilag 1a - Naturkategori 1. Løbenummer Begrundelse for placering i naturkategori 1 1 Indhold af værdifulde partier med egentlig mosevegetation og andre dele med karakteristiske arter for såvel overdrev som mose 1 2 Skovmose Næringsfattig bund. Spredte, væsentlige forekomster af arter, karakteristiske for overdrev, samt mindre partier med egentlig overdrevsvegetation Åbne partier med spredte vedplanter samt tæt krat. Partier med egentlig mose og engvegetation forekommer 1 5 Partier nær grusveje. Overvejende sydskrånende arealer. Væsentlige elementer af overdrevsvegetation 1 6 Ret næringsfattig bund. Væsentlige elementer af egentlig overdrevsvegetation 1 7 Areal i græsningsfold. Væsentlige forekomster af enkelte arter, karakteristiske for overdrev 1 8 Lavning med mosevegetation, herunder pilekrat 1 9 Ret næringsfattig bund. Overdrevsvegetation indenfor væsentlige dele. Andre dele med et betydeligt element af overdrevsflora 1 10 Overvejende næringsfattig lerbund. Dominans eller et stort indslag af arter, karakteristiske for overdrev 1 11 Mosevegetation 1 12 Næringsfattig bund. Egentlig overdrevsvegetation eller væsentlige, spredte indslag af arter, karakteristiske for overdrev 1 13 Mosevegetation 1 14 Overdrevsvegetation 1 15 Mosevegetation 1 16 til naturområde til Fredet fortidsminde 6
7 Bilag 1b - Naturkategori 2. Løbenummer Begrundelse for placering i naturkategori 2 1 Lavbundsareal, et vist indhold af karakteristiske arter for eng. 2 2 Næringsfattig mineraljord, spredt indhold af karakteristiske arter for overdrev. 2 3 Krat med indhold af hjemmehørende, skovtilknyttede arter 2 4 Krat med indhold af hjemmehørende arter, karakteristiske for mose og skov 2 5 Areal med spredt indhold af karakteristiske arter for mose og overdrev 2 6 Åbent areal med spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev 2 7 Spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev samt små elementer af egentlig overdrevsvegetation 2 8 Spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev 2 9 Åbent krat. Spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev Åbent krat med spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev samt små elementer af egentlig overdrevsvegetation. Små elementer af mosevegatation Plantet skov og krat, naturligt krat, skrænter med små åbne partier. Et væsentligt potentiale for et naturligt dyreliv Åbne partier med spredt forekomst af karakteristiske arter for overdrev samt skov og krat med væsentligt potentiale for et naturligt dyreliv 2 13 Slette og partier med krat. Spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev 2 14 Skråning ved parkeringsplads. Spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev Overvejende næringsfattig bund. Krat og åbne partier med spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev Næringsfattig bund. Overvejende kratbevoksede, skrånende partier med spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev Åbent krat samt mindre partier med indhold af arter karakteristiske for mose. Væsentligt potentiale for et naturligt dyreliv 2 18 Åbent krat samt mindre partier med indhold af arter karakteristiske for mose. Væsentligt potentiale for et naturligt dyreliv 2 19 Næringsfattig bund. Spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev 2 20 Slette. Elementer af engvegetation 2 21 Næringsfattig bund. Grusskråning med overdrevspotentiale på langt sigt 2 22 Forholdsvis næringsfattig bund. Krat og åbne partier. Spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev og mose 2 23 Overvejende næringsfattig bund. Åbne dele og krat, enkelte mindre sletter. Spredt forekomst af arter, knyttet til overdrev, samt mindre partier med egentlig overdrevsvegetation 2 24 Overvejende næringsfattig bund. Krat og mere åbne partier. Pletvis væsentlige elementer af overdrevsflora 2 25 Slette og krat. Spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev 2 26 Krat og åbne partier. Spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev 2 27 Ret næringsfattig bund. Væsentlige, spredte forekomster af karakteristiske arter for overdrev 2 28 Spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev og eng 2 29 Forholdsvis næringsfattig bund. Krat og åbne partier. Spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev 7
8 Overvejende næringsfattig bund. Karakteristiske arter for overdrev forekomer spredt. Pletvis små elementer af egentlig overdrevsvegetation Overvejende meget næringsfattig bund. Karakteristiske arter for overdrev forekomer spredt. Pletvis (ikke mindst mod nord) betydelige elementer af egentlig overdrevsvegetation. Et meget væsentligt naturmæssigt potentiale knyttet bl.a. til de store, lavtliggende partier i grusgravens bund 2 32 Overvejende næringsfattig bund. Karakteristiske arter for overdrev forekomer spredt. Pletvis elementer af egentlig overdrevsvegetation 2 33 Overvejende næringsfattig bund. Karakteristiske arter for overdrev forekomer spredt Slået areal på køreteknisk anlæg. Ret næringsfattigt grus. Spredt indhold af arter, karakteristiske for overdrev Krat og ruderatagtige partier. Spredt forekomst af arter, karakteristiske for overdrev. Potentiale for et naturligt dyreliv 2 36 Overvejende næringsfattig bund. Åbne partier og krat. Karakteristiske arter for overdrev forekomer spredt. Pletvis betydelige elementer af egentlig overdrevsvegetation. Stedvis desuden små partier med mosevegetation. Et stort potentiale for et naturligt dyreliv 2 37 Overvejende næringsfattig bund. Åbne partier og krat. Karakteristiske arter for overdrev forekomer spredt. Pletvis betydelige elementer af egentlig overdrevsvegetation. Et stort potentiale for et naturligt dyreliv 8
9 Bilag 1c - Naturkategori 3. Løbenummer Begrundelse for placering i naturkategori 3 1 Areal med plantede løvtræer samt slette 3 2 Plantet skov, slette. Stærkt kulturpåvirkede arealer 3 3 Ridebane, slette, plantet skov 3 4 Bygninger, opkørt areal 3 5 Stærkt kulturpåvirket, tørt areal 3 6 Slette, ringe naturindhold 3 7 Græsningsslette. Begrænset naturmæssigt indhold. Elementer af en naturlig tørbundsflora forekommer 3 8 Slette. Begrænset naturmæssigt indhold. Elementer af en naturlig tørbundsflora forekommer 3 9 Opharvet areal 3 10 Ruderatagtige dele og krat. Stærkt præget af trivielle arter 3 11 Slette og ruderatagtig skråning 3 12 Næringsrig bund. Næsten udelukkende problemarter 3 13 Næringsrig bund. Næsten udelukkende problemarter 3 14 Slette. Elementer af naturlig tørbundsflora forekommer 3 15 Plantet skov og krat 3 16 Græsningsfold. Begrænset naturmæssigt indhold 3 17 Overvejende næringsrig bund. Sletter, træbeplantede dele, krat m.v Grusgravning, stedvis ældre, ruderatagtige skrænter 3 19 Næringsrig bund. Slette, ruderatagtig del samt krat Slette. Begrænset naturmæssigt indhold Slået areal. Parkering 3 22 Hestesport 3 23 Græsningsslette, ridebaner, krat 3 24 Parkeringsarealer, plæner og lidt krat. Elementer af en naturlig tørbundsflora forekommer 3 25 Arealer omkring beboelse 3 26 Græsningsslette 3 27 Golfbane 3 28 Vinmark 3 29 Slette og træbevoksning. Elementer af naturlig tørbundsflora forekommer 3 30 Areal med ruderatpræg og/eller næringsrig bund 3 31 Areal med stærkt ruderatpræg 3 32 Areal med stærkt ruderatpræg 3 33 Næringsrig bund. Krat og stærkt kulturpåvirkede arealer 3 34 Krat og ruderatprægede dele. Elementer af en naturlig tørbundsflora forekommer 3 35 Overvejende næringsrig bund. Sletter og krat 3 36 Overvejende næringsrig bund. Ruderatpræg 3 37 Overvejende næringsrig bund Slette. Noget næringsrig bund 3 39 Ruderat, krat og græsareal. Noget næringsrig bund 3 40 Køreteknisk anlæg, motorbaner, krat og slette. Overvejende næringsrig bund 3 41 Nåletræskultur samt sletter. Overvejende noget næringsrig bund. Elementer af en naturlig tørbundsflora forekommer 9
10 Kortbilag 1a, 1b, 1c og 1d. Naturzoneringskortet i 1:
11 NORD 4
12 MIDTEN 5
13 SYDØST 6
14 SYDVEST 7
Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger
Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Kortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur
Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 11 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.3 Oprettet:
Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet
Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål
Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.
J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby
Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune
Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.
Natura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring
Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring [email protected] [email protected] Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation
9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Beskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Naturkvalitetsplan 2013
Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i
Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)
Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering
Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.
Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth
Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:
Landzonetilladelse til opførelse af madpakkehus på Brødsgårdsvej 52, 6000 Kolding
ansøger 20. marts 2019 - Sagsnr. 19/3450 - Løbenr. 37275/19 Landzonetilladelse til opførelse af madpakkehus på Brødsgårdsvej 52, 6000 Kolding Kolding Kommune har den 23. januar 2019 modtaget din ansøgning
NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Miljøstyrelsen Forside: Veterantræ i Rold Skov. Foto: Casper Fælled
HNV kortet AARHUS UNIVERSITET
HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,
Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
Kap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
retableringsplan for matr.nr. 5ao Tebbestrup By, Haslund af 27. november 2017 se
Udvikling, Miljø og Teknik Byg 0 Telefon +45 8915 1515 [email protected] www.randers.dk 29-10-2018 / 01.03.03-P19-103-17 Landzonetilladelse Du har fået landzonetilladelse til terrænregulering til slutregulering
Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
