Udvidelsen af Rønne Havn. Juni 2016 BILAG 2 - METOCEAN
|
|
- Sara Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvidelsen af Rønne Havn Juni 2016 BILAG 2 - METOCEAN
2 PROJEKT Bilag 2 - MetOcean Projekt nr Version 2 Dokument nr Final TEB KAJE KAJE Draft TEB KAJE KAJE Rev. Beskrivelse Udført Tjek Godkendt Dato NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: kaje@niras.dk
3 INDHOLD 1 Indledning Projektet Forkortelser Sammenfatning Vind Vandstand Strøm Bølger Ekstremværdier Metode Normalforhold Ekstremværdi Sandsynlighedsfunktioner Least square method Frekvensfunktion Kombineret hændelse Datagrundlag Vind & vandstand Rønne, observeret Strøm, modelleret Bølger, modelleret Vind, modelleret og korrigeret Normal forhold Vind Vandstand Strøm Bølger Bølgeperiode vs. middel bølgeretning Signifikant bølgehøjde vs. Peak period Signifikant bølgehøjde vs. maksimal bølgehøjde Valg af nomalår Ekstremforhold Valg af periode Ekstrem vind Vandstand Strøm Bølger Vandstand vs. Vind Vandstand vs. Bølger... 40
4 INDHOLD 9 Citerede værker... 42
5 1 INDLEDNING Rønne Havn planlægger en større udvidelse af havnen. Denne rapport indeholder en analyse af kystens historiske udvikling og en beskrivelse af de nuværende tilstødende kyststrækninger baseret på en inspektion af kysterne foretaget 31. Marts og 1. April PROJEKTET Udbygningen af havnen er delt op i to udbygningsfaser I og II (Figur 1). Figur 1: Planlagt fase I og II udvidelse af Rønne Havn. Fase I består af anlæg af en m lang hydraulisk strømlinet ydermole, som beskytter et samlet havneareal på m 2. Havnens NV-SØ orienterede ydermole ligger ca. 540 m fra kysten på m vanddybde. Som led i den hydrauliske optimering af havnens ydre perimeter er kystlinjen syd for havnen ud for Galgeløkke rykket frem med ca. 50 m (Figur 1). Der anvendes ca m 3 til at opbygge sandfodringen, som har et samlet areal ca m 2. Havnen vil blive uddybet til en vanddybde på -11 m ved afgravning af ca m 3, som forventes genanvendt til opbygning af havnearealer. 1
6 I Fase II forlænges det ydre dækværk yderligere ca. 700 m og de eksisterende dækværker forkortes/fjernes (Figur 1). Havnearealet øges til m 3 bla. ved at genbruge m 3 materiale, som stammer fra uddybningen af havnebassinerne. 3 FORKORTELSER Dgn: ECMWF: Hmax: Hs: Lat: Lon: Max: Mean: Min: P50%: POT Stdev: Tp: degree north grader i forhold til nord The European Centre for Medium-Range Weather Forecasts Maksimal bølgehøjde Signifikant bølgehøjde latitude longitude maksimum middelværdi minimum 50% fraktilen Peak over threshold standard afvigelsen peak bølgeperiode 4 SAMMENFATNING Normal- og ekstremforholdene for Rønne Havn er belyst ved så vidt muligt at benytte observerede værdier og hvor dette ikke har været muligt så at bruge modelleret. 4.1 Vind Vindforholdene ved Rønne domineres af vestlige vinde både i tid og mht. ekstremhændelser. I perioden 2005 til 2015 er den gennemsnit vind 6,2 m/s og den højeste 25,6 m/s målt under Bodil i december Vandstand I mere end 80% af tiden ligger den observeret vandstand inden for +/- 0,25 m. I perioden 2007 til 2015 er der målet hhv. en maksimum og minimum vandstand på hhv. +1,05 m og -1,13 m. Vandstande er til en vis grad negativt korreleret med vinden, således at lavvande er sammenfaldende med høje vinde fra vest og højvande med høje vinde fra nord. 4.3 Strøm Ud for Rønne Havn er strømmen i gennemsnit over året omkring 0,1 m/s. Strømhastighed over 0,4 m/s forekommer, men er relativ sjælden og er i perioden 2007 til 2015 kun registreret i 0,5% af tiden. Retningen domineres af nordsydgående strøm parallelt med kysten. 2
7 4.4 Bølger Bølgerne er korreleret til vinden og de største bølger er sammenfalden med storm fra vest. Den højeste bølge på 4,7m i perioden 2007 til 2015 blev modelleret under Bodil. I gennemsnit er den signifikante bølgehøjde omkring 0,8 m noget højere om vinteren og noget lavere om sommeren. 4.5 Ekstremværdier Ekstremværdierne for vind, vandstand, strøm og bølger er for design af bølgebryder præsenteret i tre tabeller. Den første som et konservativt bud, hvor der ikke er taget hensyn til at bølgehøjde versus vandstand og de to efterfølgende for vandstand hhv. under og over 0,1 m. Returperiode Vind Hs Hmax Tp Vandstand Strøm [år] [m/s] [m] [m] [s] [m] [m/s] Tabel 1 Ekstremværdier for vind, vandstand, strøm og bølger - konservativt estimat. Returperiode Vind Hs Hmax Tp Vandstand Strøm [år] [m/s] [m] [m] [s] [m] [m/s] Tabel 2 Ekstremværdier for vind kombineret hændelse, vandstand, strøm og bølger for vandstande mindre end 0,1 m Returperiode Vind Hs Hmax Tp Vandstand Strøm [år] [m/s] [m] [m] [s] [m] [m/s] Tabel 3 Ekstremværdier for vind kombineret hændelse, vandstand, strøm og bølger for vandstande større end 0,1 m 3
8 4
9 5 METODE De forskellige data serier er analyseret mht. normalforhold, ekstrem værdier og for udvalgte parameter også den kombineret hændelser i forhold til en anden parameter Normalforhold Alle data præsenteres som tidsserier, scatter tabeller med angivelse af varighed i procent af tiden og for parameter med tilknyttet retningen også pr. retningsinterval. Sidstnævnte er ligeledes præsenteret som roser Ekstremværdi Ekstremværdi estimatet er baseret på fit med Weibull (to og tre parameter), Gumbel eller Lognormal for at illustrere de forskelle der ligger i valget af fit, men også for at give mulighed for at valg af det mest optimale fit. For at bestemme ekstremværdierne er dataserien analyseret som beskrevet i [1]. Metoden kræver at data er 1. Uafhængige altså ingen korrelation mellem ekstremhændelserne; 2. Homogene data skal tilhøre den samme statistiske fordeling og 3. Stationær data skal være fri for klimatiske trends. Til at sikre 1) er der benyttet en Peak-over-Threshold (POT) analyse med et predefineret antal hændelser pr. år samt at afstanden mellem hændelserne skal være adskilt med mere end 2 dage. Ved at bruge data fra samme kilde eller baseret på samme kilde (randdata til model og samme modelparameter) er 2) sikret. Data er yderligere kontrolleret visuelt ved at betragte plot af tidsserierne. Ligeledes ved at betragte tidsserierne visuelt er der kontrolleret for trends til kontrol af 3). Ydermere vil en ikke ligelig fordeling af POT værdierne være en indikere af en eventuel trend. For data med tilknyttet retning er disse opdelt i predefineret intervaller f.eks.. 30 svarende til 12 intervaller, og på samme vis over året. Ekstremværdierne er herefter bestemt for hver af grupperingerne. Ydermere er ekstremhændelserne for hele perioden med data bestemt for udvalgte frekvensfunktioner estimeret med fire sandsynlighedsfunktioner alle ved brug af least square. Til vurdering af følsomheden/usikkerhed mht. valg af sandsynligheds- og frekvensfunktion. 5
10 Sandsynlighedsfunktioner Tendensen for de fundne POT værdier er ekstrapolereret med de kendte sandsynlighedsfunktioner: Gumbel [2] F = P(X < x) = e e (x B A ) Weibull 2 [2] F = P(X < x) = 1 e (x x A )k Weibull 3 [2] k F = P(X < x) = 1 e (x B A ) 1 Generalized Extreme Value [3] F = P(X < x) = e (1+k(x B A )) k hvor X er POT værdien, x er en realisering af X, P er sandsynlighed, F er derved sandsynligheden for at X overstiger x og A, B og k er fordelingsparametre som skal estimeres Least square method Fejlen mellem den estimerede fordelingsfunktion og ekstremværdierne kaldes for et residual. Least square method finder de fordelingsparametre der giver den mindste totale fejl (Sum of squares, SS) som beregnes som: N 2 SS = res i i=1 hvor res i er residuallet af den i te ekstremværdi og N er det totale antal ekstremværdier. Fordelingsparametrene bestemmes ved at omskrive fordelingsfunktionerne til en lineær funkton i et semilogaritmiske koordinatsystem, X = AY + B hvor A og B er fordelingsparametrene. Y er, for de anvendte fordelingsfunktioner, beskrevet ved: Gumbel [2] Y = ln ( ln(f)) Weibull 2 [2] Y = ln(1 F) 1 k (B = x ) Weibull 3 [2] Generalized Extreme Value (GEV) [3] Y = ln(1 F) 1 k Y = k ( 1 ln ( 1 ) 1 F ) k 6
11 hvor F er frekvensfordelingen Frekvensfunktion Til beregning af den ovenstående Y er det nødvendigt, at estimerer fordelingen af ekstremhændelser i tiden. Følgende 4 frekvensfordelinger er anvendt: F1=1-i/(N+1) California, [2] F2=1-(i-0.3)/(N+0.4) Benard, [2] F3=1-(i-3/8)/(N+1/4) Blom, [2] F4=1-(i-0.44)/(N+0.12) Gringorten, [2] Hvor N er det totale antal af ekstremhændelser og i 1,N er den faldende rangordenen af ekstremværdier, således at den største hændelse for tildelt den laveste frekvens svarende til den største returperiode. Sammenhængen mellem frekvensen, F (som er givet ved enten F1, F2, F3 eller F4), og returperioden, T, bestemmes ved: T=1/(λ(1-F)) hvor λ er intensiteten af ekstremhændelser (eller ekstremintensitet) bestemt ved: λ=n/(t ) hvor t er den totale måleperiode i år. I den anvendte metode er måleperioden bestem som varigheden mellem det tidligste og seneste datapunkt. Huller i tidsserien bliver derved inkluderet ved bestemmelse af måleperioden. Sidstnævnte gælder kun vind og vandstand fra Rønne Havn. De fire frekvensfordelinger giver forskellige returperioder for en given ekstremhændelse: 7
12 Med F1 giver den højeste ekstremhændelse en returperiode der cirka svarer til måleseriens længde dvs. 10 års data medføre at den største værdi har en returperiode på 10 år. Hvor der ved brug af F4 for den største ekstremhændelse opnås en returperiode, der er cirka dobbelt så stor som måleseriens længde dvs. 10 årsdata medføre at den største værdi har en returperiode på 20 år. Forhold der naturligvis har betydende indflydelse på de estimeret returværdier Kombineret hændelse Den kombineret hændelse er fundet ved at den ene parameter er grupperet med et defineret interval, hvorefter den anden parameter forekommende indenfor intervallet er fittet med en tre parameter Weibull fordeling. Herved kan returperiode for parameter nummer 2 findes for hvert af intervallerne af parameter nummer 1. Andre fordelinger end en tre parameter Weibull kan anvendes, men det er vurderet, at det bedst fit opnås med denne funktion. 8
13 6 DATAGRUNDLAG De statistiske analyser er baseret på en kombination af observationer og modelleret data for at opnå et tilstrækkeligt datagrundlag. De betragtede positioner er vist på Figur 2.! Model # Vandstand & vind observeret Figur 2 Placering af hhv. observeret og modelleret data Vind & vandstand Rønne, observeret Rønne Havn har opsat en vind- og vandstandsmåler på kajen i den sydlige del af havnen: :20 til :00 Tidsligopløsning: 10 min Højde:10 m over kaj Kote vandstand: ukendt. Lat (WGS84): Lon (WGS84): Parameter: Vindhastighed, - retning, stød, lufttryk, luft- og vand temperatur samt vandstand Dækning: ca. 97% Kilde: Rønne Havn A/S 9
14 6.1.2 Strøm, modelleret til Tidsligopløsning: 10 min Niveau: Dybde middel UTM 32N, WGS 84 (861711, ) Parameter: Strømhastighed og -retning. Dækning: 100% Kilde: [4] Bølger, modelleret til Tidsligopløsning: 10 min Niveau: - UTM 32N, WGS 84 (861711, ) Parameter: signifikant bølgehøjde, maksimum bølgehøjde, middel bølgeretning, peak bølgeperiode,. Dækning: 100% Kilde: [4] Vind, modelleret og korrigeret ECMWF vinde er givet som 2D vindfelter repræsenteret ved en hhv. østlig og nordlig hastighedskomponent som øjebliklige vinde 10 m over terræn. Opløsningen er horisontalt 0,125 x 0,125 grad og tidslig 6 timer for perioden 1979 til 2016 i alt 36 år. En serie med højere tidslig opløsning (ERA-20c, Daily) er også til rådighed, men data kunne ikke verificeres, hvorfor det blev besluttet at anvende ovenfor nævnte data. Herudover er data korrigeret i hht. målinger på FINO2 som beskrevet i [4]. 10
15 Kilde: ECMWF [5] 11
16 7 NORMAL FORHOLD Analysen af normal forhold er baseret på perioden med samhørende data af vind, vandstand, strøm og bølger, hvoraf de to første er de observeret fra Rønne Havn og de to sidst modelleret umiddelbart ud for havnen bekåret til af dække et helt antal for ikke at få en skæv fordeling af de forskellige sæson variationer. Alt i alt er der sammenhørende data for en periode på 8 år gående fra til Vind Den højeste vind i Rønne i perioden 2007 til 2015 er 25,6 m/s observeret under stormen Bodil i december For samme periode er den årlige gennemsnitsvind 6,2 m/s og medianen 5,7 m/s, Figur 3 og Tabel 5. Vestlige vind forekommer i mere end af 50% af tiden og er også den retning med den højest gennemsnitsvind på over 7,5 m/s, Figur 4 og Tabel 4. Over året varierer median vinden fra 4,7 m/s i sommermånederne til mere end 7,0 m/s i månederne december og januar, Tabel 5. Figur 3, Rønne Havn - Observeret vind 12
17 Figur 4, Rønne Havn - Vindrose Vindhastighed [m/s] Vindretning [dgn] Fra Til Omni % 1.38% 0.80% 0.57% 0.53% 0.65% 0.51% 0.42% 0.46% 0.51% 0.46% 0.59% 7.85% % 2.71% 2.05% 2.70% 1.75% 1.72% 1.17% 0.91% 1.47% 1.48% 1.31% 1.74% 21.62% % 2.20% 1.72% 3.43% 2.91% 1.64% 1.50% 1.25% 2.46% 2.21% 1.29% 1.56% 23.77% % 1.01% 0.90% 1.36% 2.22% 1.98% 1.74% 1.50% 3.40% 2.61% 0.94% 0.87% 19.27% % 0.31% 0.26% 0.21% 0.86% 1.02% 2.01% 1.33% 3.24% 2.61% 0.63% 0.54% 13.45% % 0.08% 0.06% 0.01% 0.30% 0.48% 1.13% 1.07% 2.15% 1.97% 0.38% 0.29% 8.07% % 0.01% 0.01% 0.00% 0.11% 0.18% 0.60% 0.63% 1.05% 0.98% 0.13% 0.10% 3.84% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.02% 0.06% 0.19% 0.21% 0.41% 0.39% 0.03% 0.03% 1.34% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.08% 0.08% 0.22% 0.14% 0.01% 0.00% 0.55% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.03% 0.02% 0.08% 0.04% 0.01% 0.00% 0.18% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.01% 0.02% 0.00% 0.00% 0.04% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.00% 0.00% 0.01% Sum 3.67% 1.63% 1.50% 2.12% 3.26% 14.85% 7.53% 10.46% 25.55% 16.10% 4.56% 8.76% 100% P50% [s] Tabel 4, Rønne Havn - Vindhastighed vs. vindretning Vindhastighed [m/s] Måned Fra Til Året % 0.59% 0.62% 1.04% 1.06% 0.82% 0.71% 0.59% 0.47% 0.55% 0.43% 0.53% 7.9% % 1.63% 1.95% 2.12% 2.36% 2.21% 2.16% 1.79% 1.47% 1.63% 1.37% 1.41% 21.6% % 1.76% 2.23% 2.54% 2.38% 2.44% 2.31% 2.15% 1.77% 1.69% 1.53% 1.46% 23.8% % 1.52% 1.81% 1.51% 1.74% 1.47% 1.80% 1.43% 2.10% 1.63% 1.57% 1.29% 19.3% % 1.03% 1.07% 0.66% 0.72% 0.73% 0.97% 1.47% 1.31% 1.32% 1.44% 1.30% 13.5% % 0.70% 0.47% 0.26% 0.19% 0.37% 0.39% 0.66% 0.73% 0.92% 1.04% 1.30% 8.1% % 0.32% 0.21% 0.07% 0.03% 0.11% 0.14% 0.28% 0.28% 0.49% 0.53% 0.75% 3.8% % 0.14% 0.07% 0.01% 0.00% 0.04% 0.02% 0.10% 0.07% 0.15% 0.22% 0.28% 1.3% % 0.04% 0.04% 0.00% 0.00% 0.02% 0.00% 0.02% 0.01% 0.06% 0.08% 0.11% 0.5% % 0.01% 0.01% 0.00% 0.00% 0.01% 0.00% 0.01% 0.00% 0.03% 0.02% 0.03% 0.2% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.01% 0.01% 0.0% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.0% P50% [s] Tabel 5, Rønne Havn - Vindhastighed over året 13
18 7.2 Vandstand I perioden fra 2007 til 2015 er der målet hhv. en maksimum og minimum vandstand på hhv. 1,05 m og -1,13 m, Figur 5. Den største variation forekommer i vintermånederne, både maksimum og minimum forekommer i januar, mens variationen i sommermånederne er mindre, Tabel 6. Hovedparten af vandstandene ligge i intervallet -0,25 m til +0,25 m med lidt over 80% af tiden. Højvande er til en vis grad korreleret til nordlige vind, mens der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem vindretning og vandstand, Figur 6. Figur 5, Rønne Havn - Observeret vandstand ( til ) Vandstand [m] Fra Til Måned [m] [m] Året % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% % 0.1% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.1% 0.3% % 1.3% 1.1% 0.7% 0.3% 0.3% 0.0% 0.0% 0.4% 0.7% 0.4% 0.7% 6.9% % 3.6% 3.8% 4.5% 5.6% 4.1% 3.0% 3.2% 2.7% 2.6% 2.4% 2.5% 40.4% % 1.9% 2.6% 2.9% 2.5% 3.7% 5.3% 4.9% 4.2% 4.0% 3.6% 3.5% 41.9% % 0.7% 0.9% 0.1% 0.1% 0.0% 0.2% 0.4% 0.9% 1.0% 1.5% 1.6% 8.9% % 0.2% 0.1% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.1% 0.1% 0.2% 0.2% 1.2% % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.2% % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% % 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% Tabel 6, Rønne Havn - vandstandsfordeling over året i procent af tiden. 14
19 Figur 6, Rønne Havn - vandstand vs. vindhastighed og retning ( til ) 7.3 Strøm I gennemsnit over året kan der forventes strøm på omkring 0,1 m/s offshore havnen. Retningen domineres af nord- sydgående strøm parallelt med kysten. Strømhastighed over 0,4 m/s forekommer men er relativ sjælden og er i perioden 2007 til 2015 kun registreret i 0,5% af tiden, Figur 7, Figur 8 og Tabel 7. Da strømmen hovedsageligt er vindgeneret følger størrelsen på strømmen mønstret i vinden således at de højeste hastigheder forekommer i vintermånederne, Tabel 8 og Figur 9. 15
20 Figur 7, Offshore Rønne Havn - Modelleret strøm Figur 8, Offshore Rønne Havn - Strømrose Strømhastighed [m/s] Strømretning [dgn] Fra Til Omni % 4.06% 2.51% 4.11% 6.81% 8.13% 0.65% 1.39% 0.88% 1.50% 2.17% 6.63% 41.99% % 0.05% 0.02% 0.04% 1.02% 17.56% 0.41% 0.53% 0.32% 0.24% 0.55% 18.10% 40.11% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 6.21% 0.04% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 7.95% 14.33% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 1.47% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 1.66% 3.14% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.19% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.21% 0.40% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.02% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.03% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% Sum 4.56% 4.11% 2.53% 4.15% 7.83% 33.58% 1.11% 1.92% 1.20% 1.74% 2.72% 34.56% 100% Tabel 7, Offshore Rønne Havn - Strømhastighed som funktion af strømretning 16
21 Strømhastighed [m/s] Måned Fra Til Året % 0.64% 0.95% 1.00% 1.39% 1.32% 1.07% 1.04% 0.72% 0.70% 0.59% 0.77% 10.9% % 2.13% 2.50% 2.97% 3.30% 3.11% 3.42% 2.88% 2.48% 2.09% 2.00% 2.35% 31.1% % 1.77% 1.99% 2.38% 2.41% 2.30% 2.32% 2.38% 2.18% 1.82% 1.66% 1.75% 24.6% % 1.27% 1.45% 1.18% 1.00% 0.93% 1.04% 1.43% 1.40% 1.66% 1.52% 1.23% 15.6% % 0.96% 0.92% 0.44% 0.29% 0.40% 0.40% 0.61% 0.90% 1.03% 1.26% 0.95% 9.4% % 0.57% 0.44% 0.17% 0.08% 0.11% 0.15% 0.11% 0.37% 0.65% 0.64% 0.68% 4.9% % 0.30% 0.17% 0.06% 0.02% 0.05% 0.04% 0.01% 0.12% 0.35% 0.33% 0.41% 2.4% % 0.06% 0.05% 0.01% 0.00% 0.00% 0.01% 0.01% 0.04% 0.11% 0.14% 0.18% 0.8% % 0.02% 0.02% 0.00% 0.00% 0.00% 0.03% 0.00% 0.01% 0.05% 0.06% 0.09% 0.3% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.00% 0.05% 0.1% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.00% 0.02% 0.0% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.0% Tabel 8, Offshore Rønne Havn - Strømhastighed over året Figur 9, Rønne Havn - strømhastighed vs. vindhastighed og retning ( til ) 17
22 Tabel 9 viser vindretning vs. strømretning som procent af tiden. Som det fremgår kan sydgående strøm blive generet af vind fra mere eller mindre alle retninger dog domineret af vestlig vinde og til dels vind fra nord. For nordgående strøm er det hovedsageligt vinde fra syd som driver processen, men selv nordøstlige vinde kan give nordgående strøm. Strømretning [dgn] Vindretning [dgn] Fra Til Omni % 0.06% 0.06% 0.16% 0.28% 0.42% 0.98% 1.17% 1.03% 0.18% 0.07% 0.07% 4.56% % 0.37% 0.15% 0.13% 0.23% 0.28% 0.37% 0.48% 0.93% 0.39% 0.19% 0.26% 4.11% % 0.03% 0.04% 0.09% 0.18% 0.22% 0.41% 0.49% 0.66% 0.22% 0.07% 0.07% 2.53% % 0.06% 0.06% 0.15% 0.29% 0.41% 0.60% 0.88% 1.17% 0.27% 0.09% 0.11% 4.15% % 0.16% 0.09% 0.12% 0.29% 0.43% 0.69% 1.14% 3.15% 0.94% 0.28% 0.27% 7.83% % 0.94% 0.23% 0.18% 0.50% 0.64% 0.94% 1.01% 6.84% 10.31% 4.01% 4.20% 33.57% % 0.44% 0.05% 0.03% 0.07% 0.04% 0.05% 0.03% 0.04% 0.03% 0.03% 0.05% 1.11% % 1.09% 0.21% 0.05% 0.06% 0.04% 0.04% 0.02% 0.02% 0.02% 0.02% 0.05% 1.92% % 0.69% 0.24% 0.03% 0.03% 0.02% 0.00% 0.00% 0.01% 0.01% 0.01% 0.02% 1.20% % 0.78% 0.36% 0.06% 0.04% 0.03% 0.03% 0.03% 0.03% 0.02% 0.04% 0.08% 1.74% % 1.04% 0.69% 0.12% 0.08% 0.06% 0.05% 0.05% 0.05% 0.05% 0.07% 0.10% 2.72% % 2.04% 3.62% 7.16% 6.65% 5.12% 4.79% 2.14% 1.03% 0.50% 0.31% 0.44% 34.56% Sum 6.59% 7.71% 5.79% 8.28% 8.69% 7.72% 8.96% 7.44% 14.96% 12.96% 5.18% 5.72% 100% Tabel 9 Rønne Havn Strømretning (modelleret) vs. vindretning (obs.) i procent af tiden, 2007 til Bølger Bølgeklimaet i perioden 2007 til 2015 er vist i Figur 10. Højeste signifikante bølgehøjde er 4,7 m, peak periode 10,8 s og T02 6,9 s. Dominerende bølgeretning er 240 +/- 30 forekommende i mere end 50% af tiden, Figur 11 og Tabel 10. Som for strømmen er bølgeretningen givet af vinden og da det største frie stræk ligger i samme retningsinterval, er det ligeledes retningen med de højeste bølger, Figur 13. For 0 til 120 forekommer der stort set ikke bølger større end 1,25 m og den signifikante bølgehøjde er i middel ca. 0,25 m. Fra den dominerende retning 210 til 270 er den derimod knap 1 m. 18
23 Figur 10, Offshore Rønne Havn - Modelleret bølger Figur 11, Offshore Rønne Havn - Bølgerose middel ( ) 19
24 Signifikantbølgehøjde [m] Bølgeretning [dgn] Fra Til Omni % 0.67% 0.68% 1.36% 2.29% 3.46% 1.00% 0.83% 2.75% 2.16% 0.93% 2.47% 20.30% % 0.61% 0.62% 0.58% 0.81% 5.48% 2.06% 1.82% 3.17% 2.75% 1.21% 2.65% 23.05% % 0.27% 0.14% 0.15% 0.13% 3.34% 1.54% 1.91% 3.36% 2.45% 0.96% 1.54% 16.29% % 0.06% 0.05% 0.03% 0.03% 1.63% 1.41% 1.66% 3.11% 2.28% 0.62% 0.86% 11.88% % 0.02% 0.00% 0.00% 0.00% 0.67% 0.91% 1.48% 3.21% 1.89% 0.39% 0.74% 9.36% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.23% 0.45% 1.20% 2.72% 1.41% 0.21% 0.36% 6.59% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.03% 0.12% 0.75% 2.29% 1.04% 0.12% 0.10% 4.44% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.03% 0.44% 1.82% 0.89% 0.06% 0.04% 3.29% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.21% 1.30% 0.52% 0.03% 0.00% 2.07% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.07% 0.76% 0.33% 0.02% 0.00% 1.17% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.05% 0.38% 0.17% 0.01% 0.00% 0.61% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.02% 0.31% 0.09% 0.00% 0.00% 0.42% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.17% 0.06% 0.00% 0.00% 0.24% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.11% 0.02% 0.00% 0.00% 0.14% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.07% 0.01% 0.00% 0.00% 0.08% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.01% 0.00% 0.00% 0.02% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.01% 0.00% 0.00% 0.02% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% Sum 3.67% 1.63% 1.50% 2.12% 3.26% 14.85% 7.53% 10.46% 25.55% 16.10% 4.56% 8.76% 100% P50% [m] Tabel 10, Offshore Rønne Havn - Signifikantbølgehøjde som funktion af bølgeretning ( ) På månedsbasis er vestlige bølger også dominerende dog forekommer der mere end 10% af tiden bølger fra sydlig retning i månederne januar, februar og november, Figur
25 Figur 12, Offshore Rønne Havn - Bølgerose månedsmiddel til
26 Signifikantbølgehøjde [m] Måned Fra Til Året % 2.67% 3.33% 5.32% 5.46% 4.74% 4.69% 4.37% 3.18% 2.71% 2.32% 2.45% 43.4% % 2.61% 2.87% 1.77% 2.10% 2.08% 2.29% 2.02% 2.51% 2.48% 2.82% 2.05% 28.2% % 1.35% 1.40% 0.71% 0.65% 0.86% 1.13% 1.23% 1.37% 1.99% 1.47% 1.82% 15.9% % 0.61% 0.52% 0.30% 0.23% 0.34% 0.35% 0.56% 0.79% 0.86% 1.00% 1.26% 7.7% % 0.29% 0.23% 0.09% 0.04% 0.13% 0.03% 0.24% 0.32% 0.32% 0.44% 0.58% 3.2% % 0.16% 0.10% 0.01% 0.00% 0.02% 0.00% 0.05% 0.04% 0.09% 0.09% 0.26% 1.0% % 0.04% 0.04% 0.00% 0.00% 0.03% 0.00% 0.02% 0.00% 0.03% 0.05% 0.04% 0.4% % 0.01% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.00% 0.02% 0.01% 0.01% 0.1% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.01% 0.0% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.0% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.0% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.0% Tabel 11, Offshore Rønne Havn - Signifikantbølgehøjde over året. Figur 13, Rønne Havn signifikant bølgehøjde vs. vindhastighed og retning ( til ) 22
27 7.4.1 Bølgeperiode vs. middel bølgeretning De største bølgeperioder er relateret til de højeste bølger og er domineret af bølgerne fra vestlig retning, Figur 14, givet af fetch og som variation over året af vinden. Dog forekommer der en mindre procentdel bølger med relativ lang periode fra nordlig retning, Tabel 12, ligeligt fordelt over året, Tabel 13. Figur 14, Offshore Rønne Havn - Peak bølgeperiode rose Peak bølgeperiode [s] Bølgeretning [dgn] Fra Til Omni % 0.02% 0.01% 0.01% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.56% % 0.04% 0.05% 0.06% 0.14% 0.14% 0.12% 0.09% 0.23% 0.19% 0.12% 0.15% 1.44% % 0.34% 0.36% 0.63% 1.07% 2.26% 1.04% 0.81% 2.07% 1.83% 0.95% 2.04% 14.12% % 1.00% 0.90% 1.16% 1.69% 5.91% 2.97% 2.95% 5.13% 4.40% 1.91% 3.94% 33.94% % 0.13% 0.12% 0.21% 0.25% 4.48% 2.53% 3.47% 6.07% 3.84% 1.05% 1.80% 24.19% % 0.03% 0.03% 0.04% 0.09% 1.76% 0.84% 2.49% 6.89% 3.48% 0.40% 0.53% 16.59% % 0.02% 0.02% 0.00% 0.02% 0.27% 0.03% 0.61% 4.05% 1.94% 0.07% 0.06% 7.11% % 0.02% 0.01% 0.00% 0.00% 0.03% 0.00% 0.04% 0.99% 0.35% 0.02% 0.07% 1.55% % 0.02% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.00% 0.00% 0.11% 0.04% 0.01% 0.10% 0.31% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.00% 0.01% 0.03% 0.03% 0.08% 0.17% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% Sum 3.67% 1.63% 1.50% 2.12% 3.26% 14.85% 7.53% 10.46% 25.55% 16.10% 4.56% 8.76% 100% Tabel 12, Offshore Rønne Havn - Peak bølgeperiode som funktion af bølgeretning 23
28 Peak bølgeperiode [s] Måned Fra Til Året % 0.00% 0.01% 0.04% 0.10% 0.13% 0.15% 0.04% 0.01% 0.00% 0.01% 0.03% 0.6% % 0.07% 0.11% 0.16% 0.26% 0.19% 0.19% 0.18% 0.09% 0.08% 0.04% 0.04% 1.4% % 0.75% 0.88% 1.82% 1.99% 1.86% 1.64% 1.57% 0.93% 0.93% 0.59% 0.74% 14.1% % 2.40% 3.01% 3.67% 3.49% 3.22% 3.32% 3.24% 3.07% 2.22% 2.21% 2.06% 33.9% % 2.21% 2.47% 1.54% 1.73% 1.50% 1.82% 1.74% 1.90% 2.52% 2.51% 1.96% 24.2% % 1.44% 1.29% 0.67% 0.68% 0.87% 1.07% 1.21% 1.53% 1.90% 1.66% 2.15% 16.6% % 0.65% 0.50% 0.26% 0.18% 0.34% 0.24% 0.45% 0.63% 0.64% 0.99% 1.20% 7.1% % 0.19% 0.17% 0.03% 0.05% 0.05% 0.01% 0.06% 0.05% 0.13% 0.14% 0.27% 1.6% % 0.01% 0.02% 0.03% 0.01% 0.02% 0.02% 0.00% 0.00% 0.04% 0.04% 0.03% 0.3% % 0.00% 0.02% 0.01% 0.01% 0.02% 0.03% 0.00% 0.00% 0.03% 0.02% 0.01% 0.2% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.0% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.0% Tabel 13, Offshore Rønne Havn - Peak bølgeperiode over året Signifikant bølgehøjde vs. Peak period Som tidligere nævnt er hovedparten af bølgerne generet af den umiddelbare vind dog forekommer der en mindre del, ca. 3%, der kan betegnes som værende dønninger med perioder på op til 9-11 sekunder med signifikante højder på 0,5 til 1,5 m, Figur 15 og Tabel 14. Som det fremgår Figur 16 kommer disse hovedsageligt fra nordlige retninger. For signifikante bølger større end ca. 1 m er sammenhænget kan peak bølgeperioden med rimelig tilnærmelse findes via følgende udtryk, Figur 14: T p = 4,79H 0,4052 s for H s > 1m På sammen facon er peak bølgeperioden bestemt for bølgeretningsintervaller af 30 på Figur
29 Figur 15, Offshore Rønne Havn - signifikant bølgehøjde vs. peak bølgeperiode ( ) Peak bølgeperiode [s] Signifikantbølgehøjde [m] Fra Til Omni % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.56% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 1.44% % 0.04% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 14.12% % 10.07% 0.01% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 33.94% % 15.87% 5.63% 0.01% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 24.19% % 2.06% 9.96% 4.32% 0.06% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 16.59% % 0.05% 0.28% 3.41% 2.99% 0.24% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 7.11% % 0.05% 0.02% 0.00% 0.20% 0.79% 0.35% 0.03% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 1.55% % 0.04% 0.02% 0.00% 0.00% 0.00% 0.03% 0.07% 0.03% 0.00% 0.00% 0.00% 0.31% % 0.01% 0.03% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% 0.00% 0.00% 0.17% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.01% % 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% 0.00% Sum 43.35% 28.17% 15.94% 7.74% 3.24% 1.03% 0.38% 0.10% 0.03% 0.01% 0.00% 0.00% 100% Tabel 14, Offshore Rønne Havn Signifikant bølgehøjde vs. peak bølgeperiode 25
30 Figur 16, Offshore Rønne Havn, Signifikant bølgehøjde vs. peak bølgeperiode for bølgeretningsintervaller af 30 ( ) Signifikant bølgehøjde vs. maksimal bølgehøjde Sammenhænget mellem modelleret signifikant bølgehøjde og maksimal bølgehøjde er bestemt som gennemsnitsværdier for 0,2 m intervaller af den signifikante bølgehøjde. For små værdier af den signifikante bølgehøjde ligger forholdet på 2,06 og er herefter omtrent lineært faldende til 1,88 for en signifikant bølgehøjde på 4,3 m. 26
31 Herefter ændre forholdet sig mere radikalt for Hs = 4,3 m til Hs =5,5 m hvor koefficienten falder fra 1,83 til 1,60, Figur 17. Forholdet mellem den maksimale og signifikante bølgehøjde kan som funktion af den signifikante bølgehøjde tilnærmelsesvis bestemmes via: H max H s = H s H s H s Hmax/Hs y = x x x R² = Hs [m] Figur 17, Rønne Havn forholdet mellem signifikant og maksimal bølgehøjde som funktion af den signifikante bølgehøjde. Blå punkter er data interval og blå stiplet linje er udtrykket for tilnærmelsen. 7.5 Valg af nomalår Til at beskrive de hydrauliske effekter ved havneudvidelse udvælges et repræsentativt år på baggrund af bølgeenergien og den teoretiske sedimenttransport for Model -punktet vist i Figur 2. Bølge-, strøm- og vandstandsforhold fra det valgte normalår udtages fra modellen og anvendes som randbetingelser i lokalmodellen over Rønne Havn [6]. I Figur 18 ses bølgeenergien og sedimenttransporten inddelt i år og bølgeretninger og afvigelsen fra medianværdien for den givne retning er angivet med farver. Normalåret vælges som året hvor bølgeenergien og sedimenttransporten, for bølgeretninger mellem 202,5 N til 337,5 N, ligger tættest på medianværdien er et repræsentativt år med hensyn til bølgeenergien alene, men år 2005 vælges som normalår da dette år også er repræsentativ med hensyn til bølgeenergi og er det bedste år til at repræsenterer sedimenttransporten. 27
32 Wave Direction [dgn] Sed Transport, cross shore angle From Sum Year/To GW/m m3 m3 m Average P P50% +/-10% P50% +/-20% P50% +/-10% P50% +/-20% Figur 18, Bølgeenergi og sedimenttransport inddelt i år og bølgeretninger. Mørkegrøn farve angiver energier der afviger op til 10 % fra medianværdien (P50) for den givet retning. Lysegrøn farve angiver energier der afviger op til 20 % fra medianværdien. Orange farve angiver transporter der afviger op til 10 % fra medianværdien. Gul farve angiver transporter der afviger op til 20 % af medianværdien. Hvide farver angiver værdier der afviger med mere end 20 % fra medianværdien. 28
33 8 EKSTREMFORHOLD Ved en peak-over-threshold indgår der to parameter ved udvælgelsen af data: Varighed af stormen dvs. hvor lang skal der være mellem hændelserne før de kan siges at være uafhængige; Antallet af ekstremer eller hændelser pr. år. Til vurdering af dette er der lagt vægt på, at sandsynlighedsfunktionen fitter de højeste værdier bedst muligt, da det er denne ende af fittet, der har størst betydning for de estimeret returperioder samtidigt med at der er et tilstrækkeligt antal hændelser til at præsentere fordelingen. Hvorvidt det er det ene eller andet antal storme med en bestemt afstand samt valg af sandsynlighedsfordeling og frekvensfunktion er en subjektiv vurdering, men baseret på erfaring er et godt generelt bud: 48 timer mellem hændelserne; 1 eller 2 hændelser pr. år afhængigt af kvaliteten af kurvefittet; Weibull 3 parameter og Gringorten 8.1 Valg af periode Det er i tidligere undersøgelser påvist at valgte af periode kan have stor betydning for estimatet af ekstremhændelserne. Til at belyse dette er ekstremvinden bestem på baggrund af ECMWF vinddata for udvalgte perioder mellem 1979 og 2016 og sammenholdt med de observeret data fra Rønne Havn for perioden okt til feb Førstnævnte for at have en så langtidsserie som muligt og sidstnævnte for at placere observationerne i forhold til den længere og statistisk set bedre og mindre unøjagtige ekstremestimat. Forskellen i de estimeret ekstremer baseret på hhv. ECMWF og Rønne ligger inden for rammerne af den forventet usikkerhed (0,49 m/s for en 50 årshændelse en fejl på mindre end 2%) og ECMWF må siges at kunne beskrive forholdene ved Rønne, Tabel 15. Sammenholdes 50 års estimatet for de udvalgte perioder af ECMWF vinde fremgår det at der væsentlige forskelle, men perioden som den med laveste værdi på 23,81 m/s og som den med den højest på 31,67 m/s altså knap 8 m/s i forskel. 29
34 Årsagen til denne forskel er i dette tilfælde givet af enkelt hændelser, hvor både og har flere hændelser noget større end den størst for perioden , Figur 19, men ellers en jævn fordeling af ekstremer og således ingen umiddelbar trend i data. Perioden ligger derimod relativ tæt på estimatet for og vurderes at være repræsentativt for Rønne. Dette til trods for, at ECMWF er givet som en 6 timers øjebliksvind og Rønne som 10 minutters middelvind hvorfor ECMWF data må forventes at mangle vinde der er større end den benytte vind til ekstremværdianalysen. ECMWF Rønne From To Returpeiode [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] Tabel 15 Vind ekstremværdier for udvalgte perioder bestem for ECMWF 6 timers vind og Rønne 10 min. middelvind. Figur 19 Rønne - ECMWF ekstremvinde i perioden 1979 til 2016 benyttet til POT analysen 8.2 Ekstrem vind For ECMWF er ekstremvinden for perioden 1979 til 2016 bestemt for udvalgte stormvarigheder og antal peaks pr. år. Med den antagelse, at det maksimale residual og RMS er et udtryk for hvor godt funktionen fitter de fundne ekstremhændelser, fremgår det, at en Weibull 2 eller 3 med en peak pr. år og en vilkårlig stormvarighed er det bedste bud, når der ses bort fra Generalized (GEV), da 30
35 denne vurderes at overestimere ekstremerne som det fremgår af Figur 20. På denne baggrund vælges det at benytte en 3 parameter Weibull og en frekvensfunktionen Gringorten. Distribution max(res) RMS Storm 24 Gumbel Peaks 1.0 Weibull Weibull Generalized Storm 24 Gumbel Peaks 2.0 Weibull Weibull Generalized Storm 24 Gumbel Peaks 3.0 Weibull Weibull Generalized Storm 24 Gumbel Peaks 6.0 Weibull Weibull Generalized Storm 48 Gumbel Peaks 1.0 Weibull Weibull Generalized Storm 48 Gumbel Peaks 2.0 Weibull Weibull Generalized Storm 48 Gumbel Peaks 3.0 Weibull Weibull Generalized Storm 48 Gumbel Peaks 6.0 Weibull Weibull Generalized Storm 72 Gumbel Peaks 1.0 Weibull Weibull Generalized Storm 72 Gumbel Peaks 2.0 Weibull Weibull Generalized Storm 72 Gumbel Peaks 3.0 Weibull Weibull Generalized Storm 72 Gumbel Peaks 6.0 Return period Weibull Weibull Generalized Tabel 16, Rønne Havn ekstrem ECMWF vind 1979 til 2016; frekvensfunktion: Gringorten 31
36 Figur 20, Rønne Havn ekstrem ECMWF vind 1979 til 2016; ekstremfit baseret på en stormvarighed på 24 timer og hhv. en og to peaks pr. år med frekvensfunktionen Gringorten. Return period DistributionFrekevens Gumbel California Benard Blom Gringorten Weibull2 California Benard Blom Gringorten Weibull3 California Benard Blom Gringorten Generalize California Benard Blom Gringorten Tabel 17, Rønne Havn ECMWF vind 1979 til 2016; ekstremværdier for valgte sandsynlighedsfordeling og tilhørende frekvensfunktioner for en stormvarighed på 24 timer og en peak pr. år. Som nævnt ovenfor kan enkelt hændelser, der afviger signifikant indenfor for tilsvarende sæsonperioder, retningsintervaller mm. påvirke ekstremestimeret væsentligt og som det fremgår af Tabel 18 og Tabel 19 er dette tilfældet for estimatet baseret på vindobservationerne fra Rønne Havn for juni, august og december, hvor enkelte storme trækker niveauet op, således at visse af estimaterne sågar bliver større end estimatet for hele året. 32
37 Direction [deg] [-15,15[ [15,45[ [45,75[ [75,105[ [105,135[ [135,165[ [165,195[ [195,225[ [225,255[ [255,285[ [285,315[ [315,345[ year Events/year Threshold Alfa - shape Beta - scale k - location [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] Tabel 18, Rønne observeret estimeret ekstremværdier fordelt på vindretning Month Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec year Events/year Threshold Alfa - shape Beta - scale k - location [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] Tabel 19, Rønne observeret estimeret ekstremværdier fordelt på måned Tilsvarende for ECMWF vinde for perioden viser samme tendens, men til forskel for den kortere observeret tidsserie ligger estimaterne for april, juni, august og december inden for rammerne af årsestimatet. Givet af den usikkerhed der ligger i den kortere tidsserier og at observationerne ikke verificeret mod tilsvarende observationer i nabolaget vurderes estimatet baseret på ECMWF at være et bedre bud på de faktiske forhold i Rønne. Direction [deg] [-15,15[ [15,45[ [45,75[ [75,105[ [105,135[ [135,165[ [165,195[ [195,225[ [225,255[ [255,285[ [285,315[ [315,345[ year Events/year Threshold Alfa - shape Beta - scale k - location [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] Tabel 20, Rønne ECMWF estimeret ekstremværdier fordelt på vindretning 33
38 Month Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec year Events/year Threshold Alfa - shape Beta - scale k - location [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] Tabel 21, Rønne ECMWF estimeret ekstremværdier fordelt på måned Dominerende retning for ekstremerne er som for normal vinden de vestlige retninger hvor en 50 årsvind på knap 27 m/s kan forventes i månederne januar eller februar, Tabel 20 og Tabel Vandstand Ekstrem vandstanden i Rønne Havn er estimeret af Kystdirektoratet som vist i Tabel 22. Af [7] fremgår det det dog ikke hvilken frekvensfunktion der er anvendt. Tabel 22, Rønne Havn ekstrem højvande estimeret af Kystdirektoratet [7] for perioden til i alt 24,8 år. Betragtes observationsperioden i forhold til valg af sandsynlighedsfordeling, længde af storm og antal peaks i perioden er Weibull 3 den funktion der har den laveste maksimal residual (absolutte maksimum forskelle mellem observation og tilhørende estimat), Tabel 23, for en storm af hhv. 24 og 48 timer med 1 peakværdi pr. år efterfulgt af en stormvarighed på 48 timer og 2 peaks pr. år. Sammenholdes dette efterfølgende med valg af frekvensfunktion fremgår det at forskellen i den estimeret vandstand er mindre for en stormvarighed på 48 timer og to peaks end for en stormvarighed på 24 eller 48 timer og en peak, Tabel 24 og Tabel 25; for førstnævnte ligger estimatet for en 50 årshændelse på mellem 1,13 m og 1,14 m og sidstnævnte på hhv. 1,12 m og 1,18 m og 1,10 m og 1,14 m. 34
39 Med valget af en stormvarighed på 48 timer og to peaks opnås et estimat med en relativ lille fejl på værdien med det største residual samtidigt med at estimatet er mindre følsomt i forhold til vagtet af frekvensfunktion. Distribution max(res) RMS Storm 24 Gumbel Peaks 1.0 Weibull Weibull Generalized Storm 24 Gumbel Peaks 2.0 Weibull Weibull Generalized Storm 24 Gumbel Peaks 3.0 Weibull Weibull Generalized Storm 24 Gumbel Peaks 6.0 Weibull Weibull Generalized Storm 48 Gumbel Peaks 1.0 Weibull Weibull Generalized Storm 48 Gumbel Peaks 2.0 Weibull Weibull Generalized Storm 48 Gumbel Peaks 3.0 Weibull Weibull Generalized Storm 48 Gumbel Peaks 6.0 Weibull Weibull Generalized Storm 72 Gumbel Peaks 1.0 Weibull Weibull Generalized Storm 72 Gumbel Peaks 2.0 Weibull Weibull Generalized Storm 72 Gumbel Peaks 3.0 Return period Weibull Weibull Generalized Storm 72 Gumbel Peaks 6.0 Weibull Weibull Generalized Tabel 23, Rønne Havn ekstrem vandstand obs til 2016; frekvensfunktion: Gringorten. 35
40 Distribution Frekevens Gumbel California Benard Blom Gringorten Weibull2 California Benard Blom Gringorten Weibull3 California Benard Blom Gringorten Generalized California Benard Blom Gringorten Tabel 24, Rønne Havn ekstrem vandstand obs til 2016; for en stormvarighed på 24 timer og en peak pr. år. Distribution Frekevens Gumbel California Benard Blom Gringorten Weibull2 California Benard Blom Gringorten Weibull3 California Benard Blom Gringorten Generalized California Benard Blom Gringorten Tabel 25, Rønne Havn ekstrem vandstand obs til 2016; for en stormvarighed på 48 timer og to peaks pr. år. Bedste bud på ekstremværdierne for vandstanden i Rønne vurderes at være givet ved sandsynlighedsfunktionen 3 parameter Weibull, stormvarighed på mere end 48 timer, 2 peaks pr. år og frekvensfunktion Gringorten med en 1 og 50 årshændelse på hhv. 0,85 m og 1,13 m med parametrene givet i Tabel
41 Distribution Frekevens A B k Gumbel California Benard Blom Gringorten Weibull2 California Benard Blom Gringorten Weibull3 California Benard Blom Gringorten Generalized California Benard Blom Gringorten Tabel 26 Parameter anvendt til bestemmelse af værdierne i Tabel Strøm Strømmen ud for Rønne Havn og domineres af strøm parallelt med kysten og er til en vis grad sæson afhængig med de højeste hastigheder fra oktober til marts, Tabel 27 og Tabel 28. Den estimeret 1 og 50 årshændelse ligger på hhv. 0,48 m/s og 0,74 m/s. Direction [deg] [-15,15[ [15,45[ [45,75[ [75,105[ [105,135[ [135,165[ [165,195[ [195,225[ [225,255[ [255,285[ [285,315[ [315,345[ year Events/year Threshold Alfa - shape Beta - scale k - location [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] i Tabel 27, Rønne Havn - modelleret ekstrem strøm for udvalgte strømretningsintervaller; stormvarighed 48 timer og 2 peak pr. år. 37
42 Month Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec year Events/year Threshold Alfa - shape Beta - scale k - location [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] [m/s] Tabel 28, Rønne Havn - modelleret ekstrem strøm pr. måned; stormvarighed 48 timer og 2 peak pr. år. 8.5 Bølger Som ekstremhændelse kan der forventes 1 og 50 årshændelse på hhv. 3,66 m og 5,31 m fra retningen 270 +/-15 i perioden november til januar, Tabel 29 og Tabel 30. Tilhørende maksimum bølger for samme returperiode er hhv. 7,04 m og 9,28 m, Tabel 31. Direction [deg] [-15,15[ [15,45[ [45,75[ [75,105[ [105,135[ [135,165[ [165,195[ [195,225[ [225,255[ [255,285[ [285,315[ [315,345[ year Events/year Threshold Alfa - shape Beta - scale k - location [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] Tabel 29, Rønne Havn - modelleret ekstrem signifikant bølgehøjde for udvalgte bølgeretningsintervaller; stormvarighed 48 timer og 2 peak pr. år. Month Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec year Events/year Threshold Alfa - shape Beta - scale k - location [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] Tabel 30, Rønne Havn - modelleret ekstrem signifikant bølgehøjde pr. måned; stormvarighed 48 timer og 2 peak pr. år. 38
43 Direction [deg] [-15,15[ [15,45[ [45,75[ [75,105[ [105,135[ [135,165[ [165,195[ [195,225[ [225,255[ [255,285[ [285,315[ [315,345[ year Events/ye Threshold Alfa - shap Beta - scal k - location [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] [m] Tabel 31, Rønne Havn - modelleret ekstrem maksimum bølgehøjder for udvalgte bølgeretningsintervaller; stormafstand på 48 timer og 2 ekstremer pr. år. 8.6 Vandstand vs. Vind Med en negativ korrelation på 0,064, Figur 21,kan data delvis betragtes som værende lineært ukorreleret og sandsynligheden for den kombineret hændelse kan da ved en vis tilnærmelse bestemmes som produktet af sandsynligheden for hver af de to hændelser. Ekstremværdier for vind er fundet for defineret intervaller af vandstand med en bredde af intervallerne på minimum 10 cm eller større, således at der er minimum er 16 ekstremvindhændelser indenfor intervallet (2 ekstremer pr. år og en med en afstand på minimum 48 timer). Ligeledes er ekstremvandstandene fundet for intervaller af vinden i step af minimum 2 m/s. Af Figur 20 fremgår det at de højeste vinde giver anledning til lavvande. For vandstande over 1 m ligger ekstremvindene for en returperiode på 1 til 250 år mellem 12 m/s. til omkring 18 m/s. Tilsvarende er vandstanden for de højeste vinde liggende imellem 17 m/s til 40 m/s og med en returperiode på 1 til 250 år på omkring -0,3 m til -0,6 m. Da der er tale om et fit på et begrænset antal data er usikkerheden større og et mere realistisk bud på den tilhørende 50 eller 250 årshændelse er hhv. 27,7 m/s og 30,4 m/s, som er værdien estimeret på baggrund af alle observationer. 39
44 Figur 21, Offshore Rønne Havn - Ekstrem vind som funktion af vandstanden ( til ); hændelse: grå prik, returperiode i år for ikke korrelereret værdier af vandstand og vind: konturkurve; kovariance = og korrelationskoefficient = Vandstand vs. Bølger Ligesom det i 8.6 fundne sammenhæng mellem vandstand og vind er det tilsvarende for vandstand og bølger bestemt. Korrelationskoefficienten er igen tæt på nul (-0,101, svag negativ korrelation) og data kan betragtes som værende lineært ukorreleret. Lig sammenhængen for vind forekommer de største bølger for lavvande i dette tilfælde for vandstande mindre end 0,1 m, hvor den maksimale signifikante bølgehøjde for hhv. en 50 og 250 årshændelse ligger på 5 og 6 m faldende til 4,5 m og 4,75 m for vandstande højere end 0,1 m, Figur 22. Den maksimale bølgehøjde følger forløbet af den signifikante bølgehøjde og antager maksimalværdier på for vandstande mindre end 0,1 m på hhv. 5 og 6 m for en 50 og 250 årshændelse faldende til 4,5 m til 4,75 m for vandstande over 0,1 m, Figur
45 Figur 22, Offshore Rønne Havn - Ekstrem signifikant bølger som funktion af vandstanden ( til ); hændelse: grå prik, returperiode i år for ikke korreleret værdier af vandstand og signifikant bølgehøjde: konturkurver; kovariance = -0,012 og korrelationskoefficient = -0,101. Figur 23, Offshore Rønne Havn - Ekstrem maksimum bølger som funktion af vandstanden ( til ); hændelse: grå prik, returperiode for ikke korreleret værdier af vandstand og maksimum bølgehøjde i år: konturkurver; kovariance = -0,021 og korrelationskoefficient = -0,
Frederikssund Kommune. Marts 2016 KULHUSE - HØJVANDSBESKYTTELSE - FR. SUND KOMMUNE. Højvandsstatistik for Isefjord og Roskilde Fjord
Frederikssund Kommune Marts 2016 KULHUSE - HØJVANDSBESKYTTELSE - FR. SUND KOMMUNE Højvandsstatistik for Isefjord og Roskilde Fjord PROJEKT Frederikssund Kommune Projekt nr. 220345 Dokument nr. 1218473724
Læs mere5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
Læs mereREGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY
KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereGrundejerforeningen Ølsted Nordstrand
Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen
Læs mereEkstremregn i Danmark
Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret
Læs mereVandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
Læs merec. Radius for hver sekter er målt i cm og angivet i følgende tabel. Desuden er arealet af hvert område beregnet.
Kapitel 2 Øvelse 2.2 Cirklen er inddelt i 12 sektorer, én for hver måned. Antallet af dødsfald vokser kraftigt i juli og august og er højt flere måneder, men stiger yderligere hen over vintermånederne.
Læs mereSkibstrafik ved Masnedsund
Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereByggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009
Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression
Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot
Læs mereHistoriske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Læs mereHejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.
. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereLøsning til eksaminen d. 14. december 2009
DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,
Læs mereBilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion
Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Læs mereNotat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet
Læs mereUdvikling i dansk vindenergi siden 2006
Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste
Læs mereOpgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved
Matematisk Modellering 1 (reeksamen) Side 1 Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved { 1 hvis x {1, 2, 3}, p X (x) = 3 0 ellers,
Læs mereNærværende memo er organiseret først med et overblik over de fundne konklusioner og derefter en beskrivelse af de anvendte antagelser
MEMO Projekt Skibsstatistik Kunde Inter Terminals Danmark Dato 19-08-2013 Til Lis Reker Fra Julie Refsgaard Lawaetz KS (KS på tidligere notat af 12-11-2012 er udført af Tue Lehn-Schiøler) 1.1 Indledning
Læs mere2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen
Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereNordals Ferieresort. Bølge- og vandstandsforhold. Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S
Nordals Ferieresort Bølge- og vandstandsforhold Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S Rapport Februar 2016 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas
Læs mereBilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer
Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler
Læs mereFredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat
16. januar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereVådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om højvandsstatistkker
Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om højvandsstatistkker juni 2012 Bilag 12.3 Notat om Højvandsstatistikker 2007 for, og havne Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereStormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
Læs mereBilag 4. Analyse af højtstående grundvand
Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ
Læs mereLineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation:
Lineær regression Simpel regression Model Y i X i i ofte bruges følgende notation: Y i 0 1 X 1i i n i 1 i 0 Findes der en linie, der passer bedst? Metode - Generel! least squares (mindste kvadrater) til
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereBinomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/
Program: 1. Repetition af vigtige sandsynlighedsfordelinger: binomial, (Poisson,) normal (og χ 2 ). 2. Populationer og stikprøver 3. Opsummering af data vha. deskriptive størrelser og grafer. 1/29 Binomial
Læs mereHavvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereNOTAT Revision 3: Forslag til alarmniveauer af grundvandsstand i overvågningsboringer for Fællesskoven
NOTAT Revision 3: Forslag til alarmniveauer af grundvandsstand i overvågningsboringer for Fællesskoven Revision 3 Revisionen er foretaget på baggrund af drøftelser på møde den 17. september 2018 mellem
Læs mereStatistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs mereErfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager
Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål
Læs mereSynker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1
Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1 Joanna F. Levinsen, Geodata (jofle@sdfe.dk) Side 1 Hvorfor nu? Sentinel-1-data optimale til beregning af vertikale landbevægelser Kan udpege sætningstruede
Læs mereOversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereUndersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge
Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge Sten E. Kristensen (DHI), Peter Sloth (DHI), Niels Arndal (FORCE), Jørn Kjølhede, Knud Aage Lavsen (Thyborøn havn) Interessenter:
Læs mereTillidsindikator metodebeskrivelse og analyse
ESL / 9. juni 017 Tillidsindikator metodebeskrivelse og analyse Danmarks Statistik publicerer i det månedlige nyhedsbrev Konjunkturbarometer for erhvervene en fælles tillidsindikator, som korrelerer med
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereForudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)
Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Jacob Kidmose, Lars Troldborg og Jens Christian Refsgaard De
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereNotatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser
Læs mere1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ
Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereBilag 2. Status på overholdelse af sagsbehandlingsfrister og prognoser
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 18. april 218 Bilag 2. Status på overholdelse af sagsbehandlingsfrister og prognoser Sagsnr. 218-76775 Dokumentnr. 218-76775-16 I bilaget
Læs mereI dag. Statistisk analyse af en enkelt stikprøve med kendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik (SaSt) Eksempel: kobbertråd
I dag Statistisk analyse af en enkelt stikprøve med kendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik SaSt) Helle Sørensen Først lidt om de sidste uger af SaSt. Derefter statistisk analyse af en enkelt
Læs meregrupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
Læs mereKlassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser
RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og
Læs mereWorkshop på MSTs Rejsehold
Workshop på MSTs Rejsehold Roskilde den 29. maj 2018 Baggrund: Gruppeworkshop af 1 time ved borde op til 8 personer. Opgave 1: Formål: At prioritere relevante, som benyttes af brugerne Identificering og
Læs mereDeskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereKommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge
Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge Opgave 2. Vi betragter målinger af hjertevægt (i g) og total kropsvægt (målt i kg) for 10 normale mænd og 11 mænd med hjertesvigt. Målingerne er taget ved
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereEfterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering
Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering 26.05.2011 Bjørn Nedergaard Jensen Berlingske Media 2 En af Danmarks største medieudgivere og leverandør af både trykte og digitale udgivelser. Koncernen
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereHØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
Læs mereMIKKELSBY NY BØLGEBRYDER
Til De bydende Dokumenttype Designbasis Dato Maj 2016 MIKKELSBY NY BØLGEBRYDER Ny bølgebryder Revision 0 Dato 2016-05-13 Udarbejdet af NFC Kontrolleret af KAPS Godkendt af TSTAES Beskrivelse Designbasis
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereTeknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14
Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereIntroduktion til sæsonkorrektion
11. februar 2016 Karen Keller, kke@dst.dk, tlf. 39 17 33 53 Statistisk metode Introduktion til sæsonkorrektion Hvad er sæsonkorrektion Sæsoneffekt Kalendereffekt Sæsonkorrektionsprocessen Økonomiske tidsserier
Læs mereFortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Læs mere1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6
15. februar 2018 Notat HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Analyse af skybrudsklappers betydning for aflastninger Document no: KAL-PD-HYD-GEN-NOT-006 Projekt nr.: 229404
Læs mereAnalysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17
nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse
Læs mereTeoretisk Statistik, 9 marts nb. Det forventes ikke, at alt materialet dækkes d. 9. marts.
Teoretisk Statistik, 9 marts 2005 Empiriske analoger (Kap. 3.7) Normalfordelingen (Kap. 3.12) Opsamling på Kap. 3 nb. Det forventes ikke, at alt materialet dækkes d. 9. marts. 1 Empiriske analoger Betragt
Læs mere1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling
1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling Formålet med dette notat er at lave opfølgning på tre effektiviseringsforslag for jobcenteret. De berørte forslag er BU-E-01, BU-E-02 og BU-E-05,
Læs mereBeskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE
Læs mereNotat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR
Læs mereMuligheder for investering i vindmøller
Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ
Læs mere1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling
1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling Formålet med dette notat er at lave opfølgning på tre effektiviseringstiltag for jobcenteret. De berørte forslag er BU-E-01, BU-E-02 og BU-E-05, hvilke
Læs mereForeløbige ulykkestal august 2016
Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereNaturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1
Matematisk Modellering 1 Side 1 I nærværende opgavesæt er der 16 spørgsmål fordelt på 4 opgaver. Ved bedømmelsen af besvarelsen vægtes alle spørgsmål lige. Endvidere lægges der vægt på, at det af besvarelsen
Læs mere+ = en temperaturmåling ligger over klimanormalen. - = en temperatur måling ligger under ligger under klimanormalen.
Anders Brandt rekorden og datafiskeri Der er mange måder at blive snydt på en af dem er ved datafiskeri. Indledning Antallet af måneder, hvor en temperaturmåling ligger over eller under en klimanormal,
Læs mereSTITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1
VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD
Læs mereEksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning
1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereUdviklingen i sæsonkorrigerede fuldtidsledige i Syddanmark i perioden januar 2006 og frem Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pressemeddelelse: Odense, den 3. september 21 Beskedent fald i ledigheden i Syddanmark De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark er faldet med 9 fuldtidsledige sammenlignet
Læs mereAntallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet
107178-616121 Bestyrelsen 10. december 2009 MLL 03.a Driftsrapport december 2009 1. Udviklingen i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet
Læs mereSamtidighed af vindproduktion i Danmark, Tyskland, Frankrig og Storbritannien i 2011
Samtidighed af vindproduktion i Danmark, Tyskland, Frankrig og Storbritannien i 211 Det er almindelig anerkendt at vindkraften varierer, og samtidig almindelig antaget, at det altid blæser et eller andet
Læs mereInstitut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6
Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 Aarhus Universitet Eva B. Vedel Jensen 25. februar 2008 UGESEDDEL 6 Forelæsningerne torsdag den 21. februar og tirsdag den 26. februar. Jeg har gennemgået
Læs mereBetydning af fødselsmåneden for chancen for at blive professionel
PROFESSIONEL FODBOLDSPILLER? Betydning af fødselsmåneden for chancen for at blive professionel [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets indhold. Skriv
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede
Læs mereTURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereNotat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER
Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 19. august 2016 Projekt nr. 224960 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI/HPE Godkendt af HPE 1 INDLEDNING Der er projekteret et omløb
Læs mereStatus for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mere