Indstilling. Fredning af Tåstrup Sø og Mose samt Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 15. august 2008 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Fredning af Tåstrup Sø og Mose samt Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov 1. Resume Valdemarsgade Århus C Danmarks Naturfredningsforening har fremsendt et udkast til fredningsforslag for et ca. 190 ha stort skov-, natur- og landbrugsområde vest for Harlev og vil gerne have Århus Kommune med som sagsrejser. Området rummer en stor variation i naturtyper. Der er søer, vandhuller, mose, eng, overdrev og skove. Der er karakteristiske fritliggende sten (stenstrøninger), som vidner om områdets beliggenhed tæt på israndslinjen, og der er i skovområderne desuden systemer af kildevæld og bække. Der er et rigt antal af gravhøje, skeldiger og stenkisteformede broer over vandløb, og i mosen er der tydelige spor af tørvegravning. Således rummer området store landskabelige, geologiske og kulturhistoriske værdier samt en stor artsrigdom indenfor flora og fauna. Sagsnummer NM/08/00215 Sagsbehandler Hanne Kirstine Øster Telefon Direkte telefon Telefax E-post nm@aarhus.dk E-post direkte hoe@nat.aarhus.dk Store dele af området er habitatområde og omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet overdrev, eng, sø og mose). Skovarealerne er fredskov, og Lillering Skov er omfattet af en eksisterende fredning. Med den nu foreslåede fredning skabes der et større sammenhængende naturområde ved at ekstensivere driften på landbrugsarealerne, der i dag opdeler habitatområdet. Desuden kan man med fredningen give offentligheden adgang til et sammenhængende stinet i hele området, hvilket ikke er muligt i dag. Fredningen vil være i tråd med målsætningen i Planstrategi 2008 om, at der skal skabes mere og bedre natur med gode adgangsmuligheder

2 for borgerne. Fredningen vil også skabe en grøn modvægt til planerne om store områder til byvækst ved Harlev med de kvaliteter nærheden og adgangen til et sådant område vil have for byområdet. Fredningen vil understøtte Århus Kommunes indspil til idéfasen for statens vand- og naturplaner vedtaget af Byrådet i januar Heri påpeger Århus Kommune specifikt for dette område vigtigheden af en sammenbinding af habitatområdet ved ekstensivering af landbrugsdriften samt en øget rekreativ adgang. Kommunen har mulighed for enten at være med som sagsrejser eller lade Danmarks Naturfredningsforening være sagsrejser alene. Uanset om kommunen er sagsrejser eller ej, vil kommunen skulle betale erstatning i henhold til naturbeskyttelseslovens bestemmelser herom. Teknik og Miljø anbefaler, at kommunen går ind som sagsrejser, for at opnå maksimal indflydelse. De samlede omkostninger til erstatninger og anlæg i forbindelse med fredningen vurderes til i alt ca. 4,0 mio. kr., hvoraf staten skal dække en af Naturklagenævnet fastsat del af fredningserstatningerne. Århus Kommunes andel heraf vurderes at være ca. 2,0 mio. kr. Finansieringen af fredningsudgifterne foreslås henvist til forhandlingerne vedrørende budget Borgerinddragelse skal ske ved høring af lodsejere, fællesråd og andre brugere af området. Desuden afholder fredningsnævnet minimum et offentligt møde under behandlingen af en fredningssag. 2. Beslutningspunkter At 1) Århus Kommune sammen med Danmarks Naturfredningsforening rejser en fredning af Tåstrup Sø og Mose samt Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov. At 2) formålet med fredningen er at skabe et stort sammenhængende naturområde for derigennem at forbedre naturkvaliteten i området samt at skabe gode adgangsforhold for offentligheden til det fredede område. At 3) indstillingen henvises til budget-drøftelserne for budget Side 2 af 9

3 3. Baggrund Tåstrup Sø med tilstødende eng- og rørskovsarealer, Tåstrup Mose, Lillering Skov og Søskov og Stjær Stenskov ligger sydvest for Harlev, omkring 10 km vest for Århus. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har udarbejdet et udkast til et fredningsforslag for dette område. Udkastet er vedlagt som bilag 1. Fredningsforslaget omfatter hele Habitatområde 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Skov og Tåstrup Mose, der geografisk er fordelt på 2 områder: mod nord hele Lillering Skov og Tåstrup Mose og mod syd Tåstrup Sø, Søskov og Stjær Stenskov. For at skabe et større sammenhængende naturområde medtages landbrugsarealerne mellem de to dele af habitatområdet. Landbrugsarealerne svarer til det areal, som Århus Amt i Regionplan 2005 havde med i prioriteringen for arealer, der ønskes udtaget af omdrift. Områdets vestlige grænse udgøres af Stenskovvej og grænsen mod sydøst af Tåstrup Bæk. Oversigtskort vedlagt som bilag 2. Udpegningsgrundlaget for Habitatområde 232 er følgende: næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller stor vandaks overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) kilder og væld med kalkholdigt vand rigkær (botanisk artsrige kær) bøgeskov på muldbund egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld. Der er tale om en relativ stor variation i naturtyper og dermed også samlet en stor artsrigdom. Området udgør et tværsnit af Århus Ådal tunneldalen, som løber fra Ry til Århus Bugt. På begge sider af dalen er der i Lillering Skov og Stjær Stenskov/Søskov moræner, som er rige på store sten, mest udpræget i Stjær Stenskov, som allerede er fredet på grund af disse fritliggende spredte sten, som betegnes stenstrøninger. Andre stenstrøninger er kendt fra samme område, men de er fjernet ved opdyrkning. Fredningen af Stjær Stenskov indeholder ikke bestemmelser for offentlig adgang. Side 3 af 9

4 Stjær Søskov og Stenskov ligger i Skanderborg Kommune. Størstedelen af det område, som ligger i Skanderborg Kommune, er allerede fredet. I området foregår en række aktiviteter, som skal vurderes i forhold til fredningen og i forhold til udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Det drejer sig om bl.a. en skydebane for lerdueskydning, opdræt af fasaner og oplag af bygningsaffald. Specielt ift. Tåstrup Sø Tåstrup Sø og omgivelser har i en årrække været genstand for flere uoverensstemmelser i lokalområdet. Sagerne har drejet sig om forskelligt rettede ønsker om oprensning af Tåstrup Sø samt om at kunne færdes i området. Sagen om oprensning af Tåstrup Sø endte i en strid om ejerskabet af søen, og i Landsretten fik beboerne i de tre landsbyer Tåstrup, Stjær og Lillering tilbage i 1998 tilkendt fælleseje for søen. Bredejerne ankede til Højesteret, og sagen endte med dom i Søen er erklæret som fælleseje for alle lodsejere i ejerlavene, men de har ingen formel vejadgang til søen, og fællesskabet kan, ifølge Højesteretsafgørelsen, ikke optræde som juridisk person, og dermed kan fællesskabet ikke opnå den ønskede adgang til søen. Desuden har en lodsejer i området tilbage i 2002 nedlagt en vej centralt i området, hvilket væsentligt forringer offentlig adgang til området. Vejen blev nedlagt, inden bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven om forudgående anmeldelse af nedlæggelse af veje og stier trådte i kraft i Vejen kunne således lovligt nedlægges, og ejer var ikke interesseret i at lave en alternativ adgang for gående og cyklende. Der er på den baggrund næppe grundlag for at komme igennem med frivillige aftaler om adgang og pleje for hele området. En fredning vurderes derfor at være et godt redskab til afvejning og varetagelse af interesserne omkring natur, landskab, friluftsliv, lodsejernes ønsker m.m.. 4. Den forventede effekt Med fredningen er det et mål at opnå et større sammenhængende naturområde. Natur- og kulturværdierne i området skal bevares, og naturværdierne skal forbedres gennem plejeindsats og gennem vilkår Side 4 af 9

5 for drift af landbrugsarealerne. På den måde vurderes fredningen at have en positiv betydning for den biologiske mangfoldighed, for landskabet og for de geologiske og kulturhistoriske interesser i området. Desuden vil udlæg af nye stier i området skabe en større tilgængelighed til området, end tilfældet er i dag. Dermed kan eksisterende byområder samt det planlagte byvækstområde øst for Harlev få daglig glæde af området. Dette vil være i overensstemmelse med Planstrategi 2008, hvor det om strategi for det åbne land er anført, at der skal skabes mere og bedre natur i Århus Kommune. Borgerne skal have adgang til et sammenhængende net af rekreative stier, og lokale friluftsmuligheder omkring eksisterende og nye byer skal fremmes. Fredningen vil også give mulighed for stiadgang på tværs af området, hvilket i dag er eneste hindring for, at man kan færdes i en ubrudt grøn kile i hele Århus Ådal fra Brabrandstiens østlige ende ved Århus Bymuseum til Ry i Det Midtjyske Søhøjland. Den større tilgængelighed vil således også få positiv effekt regionalt set. Udgangspunktet for at gennemføre en fredning er, at behovet for beskyttelse og pleje af naturen eller fremme af friluftslivet ikke kan opfyldes ved den generelle naturbeskyttelses- og arealanvendelseslovgivning. Beskyttelse af naturværdierne vil stort set kunne ske lige så effektivt med de tiltag, der ligger i Århus Kommunes indspil til idéfasen for statens vand- og naturplanlægning vedtaget af byrådet den 23. januar Heri påpeges for dette område vigtigheden af en sammenbinding af habitatområdet ved ekstensivering af landbrugsdriften samt en øget rekreativ adgang. Kommunen har også mulighed for uden fredning at indgå aftaler med ejeren om driften eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen. Man skal være opmærksom på, at indgreb, der påfører ejeren et tab, skal erstattes af kommunen efter de samme bestemmelser som fredningserstatninger. Derimod vil beskyttelse af visse kulturhistoriske elementer samt sikringen af offentlighedens adgang til området alene kunne sikres ved fredning. Side 5 af 9

6 Offentlighedens adgang vurderes at være helt essentielt for denne fredning, og derfor vurderer Teknik og Miljø, at en fredning af området samlet set vil være den bedste måde at regulere området. Ligeledes kan fredningen blive et vigtigt element i de kommende kommunale handleplaner som opfølgning på statens naturplaner. Fredningen skal have indarbejdet den plejeindsats, som bliver en del af handleplanen for området. 5. De planlagte initiativer Fredningen vil medføre en række indgreb i området. Der skal etableres stier og simple parkeringspladser, der skal ske naturforbedringer ved bl.a. rydning af områder under tilgroning, og der skal etableres hegning og evt. opføres læskure for kreaturer. Desuden skal der med fredningen findes løsninger, der kan flytte/afvikle bl.a. skydebane og deponering af affald inde i området. Stierne skal dels etableres som trampestier, som kan etableres som simple anlæg, dels som gå-/cykelstier, som skal understøttes af stabilgrus. Der skal etableres ca. fem simple parkeringspladser for 3-10 biler i udkanten af fredningen. Der skal foretages en nærmere analyse af, hvad der skal til for at opnå gunstig bevaringsstatus for Tåstrup Sø og Mose, og for at opfylde målsætninger for vandløb i området samt opfylde krav iht. habitatbestemmelserne for områderne. Desuden skal der med baggrund i udmeldingerne til staten vedr. Vand- og Natura 2000-planen igangsættes pleje af arealerne med rydning og afgræsning. 6. Organisering af indsatsen Naturbeskyttelsesloven fastlægger en række procedurer for, hvordan fredningen gennemføres, og hvordan borgere inddrages. Det er et bærende princip, at fredninger bliver til i en dialog med offentligheden. Men dette må ikke have den konsekvens, at fredningsforslag får karakter af debatoplæg, som ikke giver tilstrækkelige oplysninger om den foreslåede frednings virkemidler og konsekvenser. Side 6 af 9

7 En fredning kan rejses af Miljøministeriet, en kommune eller DN. Kommunen har således mulighed for enten at være med som sagsrejser eller lade DN være sagsrejser alene. Teknik og Miljø anbefaler, at kommunen går med som sagsrejser for at opnå maksimal indflydelse. Inden den egentlige fredningsproces går i gang, finder Teknik og Miljø det vigtigt, at aktørerne i området inddrages i overensstemmelse med Århusmodellen for borgerinddragelse. Det foreslås, at Teknik og Miljø med udgangspunkt i det nu foreliggende udkast til fredningsforslag i et samarbejde med DN inviterer lodsejerne, Harlev Fællesråd, Tåstrup Borgerforening, Skanderborg Kommune og brugere af området til et eller flere dialogmøder. Det er vigtigt, at aktørerne i området inddrages tidligt i processen. De har et indgående kendskab til området og kan på den måde være med til at få gode løsninger på bordet. Det være sig forslag vedr. pleje af arealerne, konkret fastlæggelse af stiforløb m.m. Der vil via dialogen indkomme forslag, der formentlig vil kræve, at Teknik og Miljø foretager en nærmere analyse mht. flora, fauna, landskab og offentlig adgang. Forslaget skal screenes i henhold til lov om vurdering af planer og programmer. Desuden skal der udarbejdes et budgetoverslag, som skal sendes i høring hos Staten i fire uger. Fredningsforslag samt budgetoverslag og bemærkninger fra Staten hertil skal herefter sendes til Fredningsnævnet, hvorefter fredningen er rejst, og det er herefter Fredningsnævnet, der styrer den videre proces. Et gennemarbejdet fredningsforslag vil kunne sendes til Fredningsnævnet medio 2009, hvis processen igangsættes lige efter sommerferien Det er Teknik og Miljøs vurdering, at det arbejde, der ligger forud for indsendelse af fredningsforslaget til Fredningsnævnet, vil medvirke til at gøre den efterfølgende proces klar og målrettet. Når Fredningsnævnet har modtaget sagen, foretages inden fire uger offentlig bekendtgørelse af sagens rejsning og forslaget sendes til eje- Side 7 af 9

8 re og brugere af området, statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt til organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget. Under behandling af fredningssagen afholder Fredningsnævnet mindst et offentligt møde om sagen. Et fredningsforslag falder, hvis ikke Fredningsnævnet har truffet afgørelse i sagen senest to år efter, at sagen er rejst. 7. Konsekvenser for ressourcer Fredningserstatningerne afhænger helt af de bestemmelser og restriktioner, man vælger at fastsætte for området. Fredningserstatninger fastsættes konkret i hver enkelt sag af fredningsnævnet. Påklages Fredningsnævnets afgørelse, eller bliver den samlede erstatning på over kr., skal sagen forelægges Naturklagenævnet. Påklages erstatningerne fastsat af Naturklagenævnet, forelægges sagen for Taksationskommissionen. Ved sammenligning med andre fredningsafgørelser anslås den samlede erstatning at løbe op i 3,0 mio. kr. Fredningserstatninger betales som udgangspunkt med 1/4 af kommunen og 3/4 af Staten. Har fredningen hovedsagelig betydning for kommunen (altså ikke national betydning), kan Fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemme, at kommunen helt eller delvist skal afholde statens andel af erstatningen. Uanset om kommunen er sagsrejser eller ej, vil kommunen skulle betale erstatning. Kommunens ekstraudgifter ved at være sagsrejser består i medarbejdertimer til borgerinddragelse samt til projektkoordinering samlet ca. 1/2 årsværk. De øvrige undersøgelser til fredningssagen vil for størstedelens vedkommende alligevel skulle laves i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner som opfølgning på statens vandplaner, men fredningen kan fremskynde dette arbejde. Ligeledes kan de forslag, der indkommer fra høringer, også medføre et fagligt afklarende arbejde. Side 8 af 9

9 Omkostninger til anlæg af p-pladser, stier, stiafmærkning, fjernelse af affald, hegning og lignende påhviler kommunen, og skønnes at beløbe sig til 1 mio. kroner. Århus Kommunes udgifter til fredningssagen vurderes samlet at beløbe sig til 2 mio. kr.: 1/4 af udgifter til erstatninger: 0,75 mio. kr. Udgifter til anlæg af p-pladser, stier m.v.: 1,00 mio. kr. 1/2 årsværk til borgerinddragelse m.v.: 0,25 mio. kr. Kommunens ansvarsområde i forbindelse med fredninger er udvidet væsentligt i forbindelse med kommunalreformen, og bl.a. pligten til at betale en vis del af erstatningerne er således overgået fra Århus Amt til kommunen. Der er ikke afsat midler inden for Natur og Miljøs decentraliseringsordning til udgifter i forbindelse med fredninger. Finansieringen af fredningsudgifterne foreslås derfor henvist til forhandlingerne vedrørende budget Det foreslås konkret, at der i den forbindelse afsættes en reserve i budget 2009 på 2 mio. kr. vedr. fredningen. Peter Thyssen / Claus Nickelsen Bilag Bilag 1: Udkast til fredningsforslag udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening (+ elektronisk) Bilag 2: Oversigtskort (+ elektronisk) Tidligere beslutninger Byrådet vedtog den 23. januar 2008 Århus Kommunes indspil til idéfasen for statens vand- og naturplanlægning. Side 9 af 9