REGLEMENT. overholdelse af orden i Aabenraa Havn. for

Transkript

1 REGLEMENT for overholdelse af orden i Aabenraa Havn Aabenraa Havn Mellemvej Aabenraa Tlf Fax Mail: port@aabenraaport.dk

2 Reglement for overholdelse af orden i Aabenraa Havn Sejladsen til Aabenraa Havn foregår gennem Aabenraa Fjord samt en afmærket gravet rende. Havnens område Det til havnen hørende søområde er begrænset af en ret linie fra sydenden af Ro- Ro Terminalen gående i en nordøstlig retning til sydenden af Lindsnakkevej. Havnen består af tre bassiner, der i retning fra nord til syd er følgende: 1. Nyhavn 2. Gammelhavn 3. Sydhavn og endvidere af Sønderjyllandskajen og Ro-Ro Terminalen syd for Sydhavn samt to anlægsbroer for tankskibe ved Nyhavns østside. Ordensregler For overholdelse af orden gælder Kystdirektoratets bekendtgørelse nr af 25. november 2004 omhandlende Standardreglement for overholdelse af orden m.m. i danske havne. Nærværende reglement træder i kraft den 2. marts 2005 og samtidig ophæves det under 17. december 1997 udfærdigede Reglement for overholdelse af orden i Aabenraa Havn. Indenfor havnens område er der en fartbegrænsning på 4 knob. Regler for sejlads For sejlads inden for havnens område gælder de til enhver tid udfærdigede Regler for sejlads m.m. i visse danske farvande for tiden Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august Kystdirektoratet den 2. marts

3 2

4 Kystdirektoratets bekendtgørelse nr af 25. november 2004 Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne I medfør af 15, stk. 1 og 2, og 18, stk. 2, i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, som ændret ved lov nr af 27. december 2003, fastsættes efter bemyndigelse i Trafikministeriets brev af 1. oktober 2004 til Kystdirektoratet: 1. Det i bilag 1 anførte»standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne«gælder for havne, der anvendes til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer, personer og landinger af fisk, jf. havnelovens 1, stk. 1, inden for det område, der er fastsat i en havns individuelle ordensreglement i medfør af havnelovens 15, stk. 2. I det individuelle ordensreglement kan der fastsættes supplerende ordensregler. 2. De ordensreglementer, der tidligere er fastsat for de enkelte havne i medfør af havnelovgivningen, forbliver i kraft. Hvis disse ordensreglementer indeholder en henvisning til det Standardordensreglement for overholdelse af orden i danske havne, der er bilag til Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 355 af 12. maj 1997, erstattes dette standardreglement af det standardreglement, der er anført i bilag 1 til denne bekendtgørelse. 3. Overtrædelse af 1, stk. 4, 3, stk. 5, 4, stk. 1-3 og 5, 5-15, 19-21, 22, stk. 2, 23-24, 26, 27, stk. 3, og 28, stk. 3, i bilag 1 til denne bekendtgørelse straffes med bøde. Stk. 2. Overtrædelse af supplerende regler i en havns individuelle ordensreglement straffes med bøde i det omfang, dette fremgår af reglementet. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 355 af 12. maj 1997 om standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne. Kystdirektoratet, den 25. november 2004 Jesper Holt Jensen /Flemming Thyme 3

5 Bilag 1 Standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne 4

6 Indholdsfortegnelse Side I: Anmeldelse, indsejling og fortøjning 1. Anmeldelse ; Skibets stand ; Liggeplads ; Ankring ; Sejlads i havnen Fortøjning ; II: III: Lastning og losning 7. Farligt gods ; Brandfaresignal ; Øjeblikkelig afgang Laste ; Spild ; Tankskibe ; Skibes reparation, oplægning m.v. 13. Skibes reparation og vedligeholdelse Oplagte eller efterladte skibe Vrag m.v. ; Fjernelse af oplagte skibe m.v IV: Benyttelse af havnens arealer 17. Oplægning af gods ; Fjernelse af oplagt gods Afspærring ; Færdsel og parkering Affald ; Rengøring og oprydning V: Forskellige ordensbestemmelser 23. Forbudte aktiviteter Aktiviteter, som kræver tilladelse Hittegods og bjærgegods Adgang til skibet ; Havnemyndigheden Skibets fører ; VI: Straffebestemmelser 29. Straf ;

7 3. Et skib, der transporterer farligt gods og som ikke opfylder gældende danske og/eller internationale miljø- og sikkerhedsregler, arbejdsmiljøregler samt betingelser for sådan transport, kan afvises af havnemyndigheden. Stk. 2. Havnemyndigheden kan efter samråd med det kommunale redningsberedskab afvise et skib, såfremt de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for håndtering af farligt gods ikke kan etableres. Stk. 3. Havnemyndigheden tildeler i øvrigt skibene liggeplads. Havnemyndigheden kan bestemme, at dele af havnen er forbeholdt nærmere angivne typer af skibe. Havnemyn- 6 I Anmeldelse, indsejling og fortøjning Anmeldelse 1. Før et skib ankommer til havnen, skal skibets fører, mægler eller agent anmelde dette til havnemyndigheden. Anmeldelsen skal ske 1) mindst 24 timer inden ankomsten, eller 2) senest, når skibet afgår fra den foregående havn, hvis rejsen varer mindre end 24 timer, eller 3) så snart ankomsthavnen er kendt, hvis denne oplysning først foreligger mindre end 24 timer inden ankomst eller ændres under rejsen. Stk. 2. Anmeldelsen skal være ledsaget af mindst følgende: 1) Oplysning om skibets data, forventet ankomsttidspunkt og den forventede liggetid i havnen. 2) Oplysning om formål med anløbet, herunder om der er behov for liggeplads ved en sikret havnefacilitet. 3) Alle oplysninger, som havnen efter de til enhver tid gældende regler skal bruge til administration af en sikret havnefacilitet 1), når der ønskes liggeplads ved en sådan. 4) Oplysning, om der er farligt gods om bord, arten og mængden heraf, om det skal losses i havnen, eller om farligt gods skal lastes i havnen. Ved farligt gods forstås gods, der er omfattet af de til enhver tid gældende regler om søtransport af farligt gods 2). 5) Anmeldelse af skibs- og lastaffald, der påregnes afleveret i havnen efter de til enhver tid gældende regler herom 3). 6) Oplysning, om der i øvrigt påregnes afleveret affald, og hvordan det i givet fald agtes bortskaffet. Stk. 3. Fristerne i stk. 1 gælder ikke for et skib i fast rutefart med liggeplads i ankomsthavnen. Stk. 4. Når havnemyndigheden forlanger det, skal skibets fører, mægler eller agent fremvise skibets officielle papirer og give alle relevante oplysninger om skib, ladning og ejerforhold. Havnemyndigheden kan forlange, at skibets papirer og certifikater eller en del af disse deponeres hos havnemyndigheden under skibets ophold i havnen. Stk. 5. Havnemyndigheden kan betinge anløbet af, at skibets ejer, bruger eller mægler/agent etablerer en for havnemyndigheden tilfredsstillende sikkerhed for eventuelle krav mod skibet. Skibets stand 2. Skibet skal på tidspunktet for anmeldelsen og under opholdet i havnen være sødygtigt og forsynet med alle nødvendige certifikater i overensstemmelse med skibets klasse samt gældende danske og internationale regler. Liggeplads

8 digheden bestemmer til enhver tid, i hvilken rækkefølge skibene får tildelt liggeplads. Som hovedregel sker dette i den rækkefølge, hvori skibene ankommer. Undtaget herfra er skibe i rutefart med fast anløbsplads, ligesom havnemyndigheden kan tillade et skib forret til en liggeplads, der ligger umiddelbart ved lagerfaciliteter, som skibet skal laste fra eller losse til, eller til en liggeplads ved en sikret havnefacilitet, jf. 1, stk. 2, nr. 3. Stk. 4. Havnemyndigheden kan nægte et skib liggeplads ved en sikret havnefacilitet efter de til enhver tid gældende regler herom, jf. 1, stk. 2, nr. 3. Stk. 5. Et skib skal fortøjes på den plads, havnemyndigheden anviser, og der må ikke forhales herfra uden havnemyndighedens tilladelse. Havnemyndigheden har ret til at kræve et skib forhalet til anden plads og har ret til at lade et skib forhale for skibets regning og risiko, hvis et påbud herom ikke efterkommes. Ankring 4. Der må ikke ankres inden for havnens søområde og i sejlløbene til havnen uden bydende nødvendighed, medmindre havnemyndigheden har givet særlig tilladelse dertil. Stk. 2. Et skib, som ligger til ankers inden for havnens søområde, er forpligtet til at holde et efter skibets størrelse passende mandskab ombord og opretholde behørig radiovagt. Stk. 3. Havnemyndigheden kan forlange, at ethvert skib, som ankrer inden for havnens søområde, flyttes, hvis havnemyndigheden skønner, at skibet hindrer fri og sikker passage. Stk. 4. Såfremt ankringen ikke er ophørt til den af havnemyndigheden fastsatte tidsfrist, kan havnemyndigheden lade skibet flytte for skibets regning og risiko. Stk. 5. Intet skib må uden særlig tilladelse fra havnemyndigheden ligge med varp ude eller spærre farvandet eller havnebassinet med fortøjninger. Sejlads i havnen 5. Uvedkommende sejlads er forbudt i nærheden af en sikret havnefacilitet, jf. 1, stk. 2, nr. 3, når havnemyndigheden ved skiltning, afmærkning eller på anden tydelig måde har tilkendegivet, at uvedkommende sejlads er forbudt inden for et nærmere afgrænset område. Stk. 2. Sejlads inden for havnens område skal foregå med hastigheder, der ikke overstiger opslåede fartgrænser eller i mangel af sådanne med så lav hastighed, at der ikke voldes ulempe for andre. Der skal manøvreres således, at der ikke er risiko for beskadigelse af havneanlæg, skibe eller deres fortøjninger. Stk. 3. For sejlads inden for havnens område gælder i øvrigt de af Søfartsstyrelsen til enhver tid udfærdigede regler for sejlads m.m. i visse danske farvande 4). Fortøjning 6. Et skib må kun fortøje i dertil indrettede pullerter, kroge eller ringe. Mod kaj skal skibene være forsynet med tilstrækkelig affendring, så kajindretning, friholderværk eller andre skibe ikke beskadiges. I øvrigt skal havnemyndighedens eventuelle anvisninger vedrørende fortøjning følges. Skibet skal sørge for, at der sættes sikker og belyst landgang, som ikke må være til hinder for fri passage, herunder for havnens kraner. Stk. 2. Når flere skibe ligger uden på hinanden, skal skibene inden for det yderste skib sørge for fri, sikker og belyst passage over dækket samt fra skib til skib. Stk. 3. Et skib skal om fornødent have alle udløbsåbninger i skibssiden forsynet med forsvarlige dischargekasser, således at udløbende vand hindres i at strømme ud over andre skibe eller kajen. Stk. 4. Et skib, der formodes at have rotter eller andre skadedyr om bord, skal på fortøjningerne anbringe metalskærme, således at sådanne skadedyr hindres i at komme i land. 7

9 II Lastning og losning Farligt gods 7. Havnemyndigheden kan pålægge et skib, der laster eller losser farligt gods, straks at forlade havnen, hvis det ikke opfylder gældende danske og/eller internationale miljø- og sikkerhedsregler, arbejdsmiljøregler samt betingelser for sådan transport, herunder hvis allerede påbegyndt lastning eller losning påbydes indstillet. Stk. 2. Havnemyndigheden kan efter samråd med det kommunale redningsberedskab pålægge et skib at sørge for nødvendige sikkerhedsforanstaltninger om bord eller i land og at afholde udgifterne dertil. Brandfaresignal 8. Et skib, der laster eller losser eller transporterer farligt gods, skal inden for havneområdet føre brandfaresignal, så længe det har sådan last om bord. Stk. 2. Brandfaresignalet, der skal føres på det sted på skibet, hvorfra det bedst kan ses, er om dagen det internationale signalflag B og om natten en lanterne, der viser rødt lys hele horisonten rundt. Øjeblikkelig afgang 9. Havnemyndigheden kan bortvise et skib fra en liggeplads ved en sikret havnefacilitet efter de til enhver tid gældende regler herom, jf. 1, stk. 2, nr. 3. Stk. 2. Et skib, der fører brandfaresignal, skal til enhver tid være klar til at kaste los og afgå øjeblikkelig ved egen kraft. Stk. 3. På et tankskib skal fortøjninger til land være etableret i henhold til internationale retningslinier 5). Slæbetrosser skal være af ikke brandbart materiale, fastgjort om bord og affiret til vandoverfladen for og agter. Der skal til enhver tid være det fornødne mandskab om bord til skibets afsejling. Laste-/lossebestemmelser 10. Dersom laste- eller lossearbejdet i et skib ikke foregår i et efter havnemyndighedens skøn normalt tempo, og arbejdet derfor ikke vil kunne afsluttes inden for det normalt anvendte tidsrum for pågældende vareart, kan havnemyndigheden efter forudgående meddelelse herom forlange, at skibet for dettes regning forhales eller forlader havnen midlertidigt, hvis et andet skib afventer laste- eller losseplads. Stk. 2. Selv om arbejdet er begyndt i rette tid og fortsat uden afbrydelse, skal skibet dog hales bort til en anden liggeplads, når havnemyndigheden finder det nødvendigt. Skibet har da fortrinsret til at forlange en liggeplads anvist, hvor dets lastning eller losning kan fortsætte. Spild 11. Skibet skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ladning ikke udledes eller spildes. Såfremt der sker sådan udledning eller spild, skal skibet straks stoppe udledningen eller spildet og selv sørge for effektiv oprensning. Havnen skal straks underrettes om udledningen eller spildet, og havnens instrukser skal følges. Dette gælder også bunkring. Stk. 2. Ved akutte uheld med farlige stoffer skal der foretages anmeldelse til alarmeringscentralen på

10 Tankskibe 12. Lastning og losning af farligt gods skal så vidt muligt indledes umiddelbart efter ankomst, og pumpning deraf skal foregå hurtigst muligt, indtil lastning eller losning er færdig. Stk. 2. Et tankskib, der er færdiglastet med farligt gods, skal straks forlade havnen, medmindre det har udtrykkelig tilladelse fra havnemyndigheden til at blive i havnen. Et færdiglosset tankskib, der ikke er gasfrit eller sikret med inaktiv gas, skal ligeledes forlade havnen straks. III Skibets reparation, oplægning m.v. Skibes reparation og vedligeholdelse 13. Mens et skib henligger i havnen uden for et værftsområde, må reparation eller vedligeholdelse af skrog, maskineri, installationer og lignende, der ikke er forbudt ifølge gældende miljølovgivning 6), ikke påbegyndes uden havnemyndighedens tilladelse. Stk. 2. Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på et skib og materiel, som henligger i havnen, skal foregå i henhold til gældende miljø- og arbejdsmiljøbestemmelser. Stk. 3. Under udførelse af et skibs reparation og vedligeholdelse skal arbejdet i øvrigt foregå på en sådan måde, at tredjemand og omgivelserne efter havnemyndighedens skøn ikke generes, og at havnens område ikke forurenes. Oplagte eller efterladte skibe 14. Oplægning af et skib i havnen kan kun ske i henhold til havnemyndighedens forudgående tilladelse. En sådan tilladelse vil i givet fald indeholde de fornødne praktiske anvisninger, betingelser om økonomisk sikkerhed, overholdelse af givne tidsfrister, tilsynspligt m.v. Stk. 2. Et skib, der ikke er i fart, herunder et udrangeret skib, en båd, en pram, en borerig og andet materiel samt gods må ikke efterlades eller henligge i havneområdet eller i sejlløbet uden havnemyndighedens udtrykkelige tilladelse. Stk. 3. Et oplagt eller efterladt skib må ikke anvendes til pakhus, tanklager, beboelse, restaurant eller lignende uden havnemyndighedens tilladelse. Stk. 4. Et oplagt eller efterladt skib eller materiel henligger i enhver henseende for ejers regning og risiko og kan forlanges fjernet i overensstemmelse med 16. Vrag m.v. 15. Vrag, et skib med brand om bord, synkefærdigt eller svært beskadiget skib og lignende må ikke indbringes til havnen uden havnemyndighedens særlige tilladelse hertil. En sådan tilladelse vil i givet fald indeholde de nærmere betingelser herfor, blandt andet at havnemyndigheden til enhver tid kan kræve sikkerhedsstillelse og endvidere anmode ejeren om straks at iværksætte de tiltag, som havnemyndigheden skønner måtte være nødvendige eller påkrævede for at undgå fare eller risici for fare. Sådant vrag m.v. henligger i enhver henseende for ejerens regning og risiko. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for en havn, der er udpeget som nødområde 7), hvis det vil være i strid med forpligtelsen som nødområde at anvende bestemmelserne. Fjernelse af oplagte skibe m.v. 16. Et oplagt, efterladt, sunket eller strandet skib eller vrag (samt dettes udstyr eller tilbehør) eller øvrigt efterladt gods eller materiel kan havnemyndigheden forlange flyttet in- 9

11 den rimelig tid. Efterkommes havnemyndighedens pålæg ikke, og kan havnemyndigheden ikke uden væsentlige omkostninger eller ulempe blive ved med at sørge for genstanden, kan havnemyndigheden efter endnu en meddelt frist foranledige genstanden flyttet til en anden godkendt placering og solgt for ejerens regning. Forinden salg finder sted, skal havnen så vidt muligt give ejeren besked. Stk. 2. Provenuet fra et salg kan anvendes til hel eller delvis dækning af havnemyndighedens omkostninger. Stk. 3. Såfremt en uafhængig vurderingsmand har erklæret, at det pågældende er værdiløst, eller at dets værdi ikke overstiger de skønnede salgsomkostninger, kan havnemyndigheden skaffe genstanden bort på en måde, der ikke er i strid med anden lovgivning, efter at have givet skriftlig meddelelse herom til ejeren. Såfremt ejeren eller dennes opholdssted er ukendt for havnemyndigheden, kan meddelelse herom i stedet gives ved opslag på fartøjet eller godset samt ved annoncering i et lokalt dagblad eller i Statstidende. Stk. 4. Uanset sådant salg eller bortskaffelse hæfter ejeren fortsat for fuld betaling af havnemyndighedens omkostninger. IV Benyttelse af havnens arealer Oplægning af gods 17. Gods, som skal lastes eller er losset, må ikke henligge på kajer, kajgader og forbindelsesveje eller på de til oplag bestemte pladser uden havnemyndighedens tilladelse. Stk. 2. Havnemyndigheden er berettiget til at give de pålæg og tage de forholdsregler, som det pågældende gods efter havnemyndighedens skøn nødvendiggør, herunder eventuel anvisning af oplagsplads. Fjernelse af oplagt gods 18. Hvis havnemyndigheden forlanger det, skal oplagt gods fjernes eller flyttes til et anvist sted inden for en af havnemyndigheden fastsat rimelig tidsfrist. Stk. 2. Hvis et sådant påbud ikke efterkommes, eller hvis gods henlægges uden havnemyndighedens tilladelse, jf. 17, stk. 1, har denne ret til at lade godset fjerne i overensstemmelse med 16. Afspærring 19. Ejeren af rampeanlæg, herunder passagerlandgange, for Ro-Ro-, passager- og lastskibe, herunder færger, skal til afspærring af anlæggene og faste passagerlandgange i hele disses bredde etablere bomanlæg eller anden sikker afspærring. Stk. 2. Bomanlægget skal være etableret i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler om indretning af tekniske hjælpemidler 8). Brugeren/ejeren skal etablere en procedure for betjening af afspærringsordningen for rampeanlægget. For et skib i regelmæssig fart er skibets ejer eller repræsentant ansvarlig for, at de etablerede procedurer følges, så afspærringen er korrekt anbragt og sikret ved skibets afsejling. Stk. 3. Skiltning i en færgehavn eller et færgehavnsafsnit foretages i samarbejde med politiet efter de til enhver tid gældende regler herom 9). Fornøden afskærmning påhviler ejeren af anlægget/havne-myndigheden. Stk. 4. Afspærring af bestemte områder må kun finde sted efter aftale med havnemyndigheden, hvis ikke andet følger af reglerne om sikrede havnefaciliteter, jf. 1, stk. 2, nr

12 Færdsel og parkering 20. Havnemyndigheden kan give anvisninger vedrørende færdsel på havneområdet, herunder forbyde uvedkommende færdsel i visse områder. Stk. 2. Parkering på havneområdet må kun ske i overensstemmelse med færdselslovens regler på dertil bestemte pladser og eventuelt efter havnemyndighedens anvisning. Stk. 3. Havnemyndigheden kan anvise parkeringspladser i tilknytning til særlige laste- eller losseoperationer. Stk. 4. Kørsel med jernbanevogne og henstillen af disse på havneområdet skal foregå på grundlag af særlig aftale med havnemyndigheden. Affald 21. Medmindre andet er aftalt med havnemyndigheden, må affald ikke aflæsses eller hensættes på havneområdet. Opstillede affaldscontainere må ikke benyttes til miljøbelastende og farlige produkter, stoffer og materialer. Containere er kun beregnet til almindeligt driftsaffald fra skibe, jf. stk. 2, og må ikke benyttes af andre. Stk. 2. For aflevering af almindeligt driftsaffald fra skibe gælder reglerne i havnens affaldsplan, jf. 1, stk. 2, nr. 5. Ved aflevering af andet affald fra skibe skal havnemyndighedens og miljømyndighedernes anvisninger følges. Rengøring og oprydning 22. Skibet, ladningsejeren eller disses fuldmægtige skal efter endt lastning eller losning rengøre benyttede havnearealer og fjerne alt affald derfra. Undlades dette, kan havnemyndigheden lade sådant arbejde udføre for pågældendes regning. Stk. 2. Containere, paller, trailere, stevedoreredskaber, transportredskaber, fiskeredskaber og fiskekasser m.v. må efter endt arbejde ikke efterlades på kajer, kajgader, broer og forbindelsesveje, medmindre der er truffet aftale med havnemyndigheden herom. Stk. 3. Alt efterladt materiel m.v. henstår for ejerens regning og risiko. V Forskellige ordensbestemmelser Forbudte aktiviteter 23. Følgende aktiviteter er forbudte på havneområdet: 1) Overbordkastning af affald af enhver art, herunder ladningsrester. 2) Afbrænding, udskylning, udpumpning eller deponering af enhver form for fast eller flydende affald, herunder olie, kemikalier, toiletaffald, flydende affald fra skibets rendestene og lignende samt rester eller vand indeholdende sådanne stoffer. Ved et eventuelt uheld skal havnemyndigheden straks underrettes, og de pågældende stoffer skal omgåendes fjernes, jf. i øvrigt 11 om anmeldelse til alarmeringscentralen på ) Jagt og anden skydning. 4) Aktiviteter, der medfører unødige røg-, støv-, lugt- eller støjgener, herunder unødig brug af sirene og fløjte. Aktiviteter, som kræver tilladelse 24. Følgende aktiviteter må kun finde sted med havnemyndighedens forudgående tilladelse: 11

13 1) Røring af maskinen, herunder brug af sidethruster. En tilladelse hertil vil i givet fald forudsætte, at dette ikke sker med en sådan kraft, at dybdeforholdene ændres, eller at havneanlæg, andre skibe, pramme, lægtere og lignende beskadiges eller at passerende skibe udsættes for at miste styringen på grund af skruevandet. Under hele røringen skal der være vagt om bord, således at røringen kan standses, hvis havnemyndigheden kræver det. Vagten skal lytte på havnens VHF kanal. Før maskinen røres, skal agterskibet hales ud fra kajen, hvis havnemyndigheden forlanger det. 2) Usædvanligt eller kraftigt lys om bord eller oplysning af skibet. Brug af kraftigt lys, f.eks. fra projektører, skal være hensigtsmæssig og må ikke være til gene for skibstrafik, landtrafik og lignende. 3) Åben ild om bord i skibe uden for værftsområder. Havnemyndigheden kan forlange brandvagt i forbindelse hermed. 4) Afbrænding af fyrværkeri. Afbrænding af festfyrværkeri kræver tillige politiets tilladelse. 5) Fiskeri. 6) Opfiskning eller deponering af materialer. 7) Vandskiløb, kapsejlads, benyttelse af sejlbrætter, sejlads med vandscootere og lignende. 8) Badning fra skibe eller bolværker. 9) Anbringelse af husbåde. Hittegods og bjærgegods 25. Alt, hvad der findes, optages eller bjærges inden for havneområdet, skal straks anmeldes til havnemyndigheden og afleveres til politiet efter de herom til enhver tid gældende regler 10). Adgang til skibet 26. Havnemyndigheden og de myndigheder, som denne måtte udpege hertil, har på ethvert tidspunkt adgang til skibet for så vidt angår forhold, som vedrører overholdelsen af dette reglement. Skibets fører skal yde nødvendig assistance i forbindelse med inspektion og gennemgang af skibet. Stk. 2. Såfremt adgang til skibet ikke er muligt som følge af regler om sikring af skibe 11) afgør havnemyndigheden, hvordan overholdelsen af dette reglement kan godtgøres. Hvis adgang i øvrigt nægtes, eller hvis der ikke ydes nødvendig assistance efter stk. 1, kan havnemyndigheden forlange, at skibet straks forlader havneområdet. Havnemyndigheden 27. Havnemyndighedens personale varetager tilsynet med overholdelse af orden på havneområdet. Stk. 2. Personalet er almindeligvis uniformeret, men skal i øvrigt legitimere sig, hvis det forlanges. Stk. 3. Enhver, som befinder sig på havneområdet, har pligt til at efterkomme havnemyndighedens anvisninger og påbud. Stk. 4. Politiet, ToldSkat, det kommunale redningsberedskab og andre myndigheder udfører opgaver inden for havneområdet efter lovgivningens almindelige regler. Skibets fører 28. Hvis en skibsfører eller andre ikke overholder bestemmelserne i dette reglement eller havnemyndighedens påbud, kan havnemyndigheden træffe de fornødne foranstaltninger. 12

14 Stk. 2. Er skibsføreren ikke om bord, kan ordre om skibets forhaling, fortøjning eller lignende meddeles den øverste tilstedeværende styrmand, eller, hvis ingen styrmand er til stede, et andet besætningsmedlem. Stk. 3. Hvis et skib forlades af hele besætningen, skal skibsføreren opgive navn, adresse og telefonnummer på en søfartskyndig person med bopæl i nærhed af havnen. En sådan person skal føre tilsyn med skibet, og havnemyndigheden kan give denne påbud med samme virkning som påbud givet til skibsføreren selv. VI Straffebestemmelser 29. Overtrædelse af visse regler i dette reglement kan straffes med bøde som anført i 3 i bekendtgørelsen om standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne. 1) For tiden Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 144 af 8. marts 2004 om sikring af havnefaciliteter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter. 2) For tiden Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 258 af 1. marts 1999 om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe og Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 710 af 27. juli 1994 om afsenders pligter i forbindelse med søtransport af farligt gods. 3) For tiden Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 10. december 2002 om modtagefaciliteter for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner. 4) For tiden Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande. 5) For tiden International Safety Guide for Oil Tankers & Terminals (ISGOTT), der er udgivet af ICS (International Chamber of Shipping), OCIMF (Oil Companies International Marine Forum) og IAPH (International Association of Ports and Harbors) 6) Det følger for tiden af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 311 af 14. maj 1991, at udvendig overfladebehandling af skibe beliggende på vandet uden for værftsområder er forbudt. 7) Nødområder udpeges af Miljøstyrelsen. Reglerne herom fremgår af art. 20 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF, men er for tiden ikke endeligt implementeret i dansk ret. 8) For tiden kapitel 7 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med senere ændringer. 9) For tiden færdselslovens 97 sammenholdt med ) For tiden Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 591 af 1. september 1986 om hittegods med senere ændring. 11) For tiden artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter. 13

15 Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 21. juni 2000, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1: Anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse gælder for skibe, som besejler åer, indsøer, kanaler, havneområder, bugter og fjorde samt den del af dansk territorialt farvand, der ligger inden for og mellem øer, holme og rev (stenrøser), som ikke til stadighed overskylles af havet, samt endelig løb og render, der vedligeholdes ved dansk myndigheds foranstaltning. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder også for udenlandske skibe. Kapitel 2: Generelle regler 2. For sejlads i de i 1 nævnte farvande gælder de internationale søvejsregler med de nedenfor anførte afvigelser og tilføjelser. Stk. 2. For farvande, hvor særlige forhold gør sig gældende, samt for havneområder kan der være fastsat særlige regler. Stk. 3. I medfør af den særlige lovgivning om politimæssige bestemmelser i tilslutning til militære forhold og foranstaltninger kan der ved meddelelse i "Efterretninger for Søfarende" være fastsat særlige sejladsbegrænsninger for bestemte farvandsafsnit. 3. Pramme og flåder, der slæbes agten for det slæbende skib, og som ikke kan styres, kan, når slæbets længde ikke overstiger 200 m, i stedet for de lys, som er foreskrevet i de internationale søvejsreglers regel 24 (e), i den agterste del af prammen eller flåden føre et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil. 14 Stk. 2. Pramme og flåder, der slæbes langs siden, kan i stedet for de lys, der er foreskrevet i de internationale søvejsreglers regel 24 (f) (ii), på den side af prammen eller flåden, der vender bort fra det slæbende skib, føre et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil. 4. Færger, som ved kæder eller lignende bevæger sig på en fast rute, skal på det sted, hvor de bedst kan ses, føre 3 røde lys anbragt i eller parallelt med diametralplanet i en lodret ligesidet trekant med spidsen opad og med sider på mindst 1 m. Lysene skal være synlige hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil. Sådanne færger må ikke føre andre skibslys. 5. Et skib, der, bortset fra korte manøvrer, sejler med agterstævnen i sejlretningen, og som er således indrettet, at det herunder bevarer normal fuld styreevne, skal føre: 1) Om natten: De i de internationale søvejsregler foreskrevne lys på en sådan måde, at den faktiske sejlretning derved er tilkendegivet. 2) Om dagen: To sorte kugler med diameter på mindst 0,60 m anbragt symmetrisk på hver side af diametralplanet, mindst 2 m over skorsten og overbygninger og med en indbyrdes afstand på mindst 3 m. Når dette signal anvendes, skal ved iagttagelsen af de internationale søvejsregler, herunder især reglerne for styring og sejlads, skibet betragtes som stævnende i sejlretningen. 6. I eller nær et område med nedsat sigtbarhed skal uddybningsmateriel, der på arbejdspladsen kan vanskeliggøre andre skibes fri sejlads, uanset om det er let eller ligger til ankers, afgive det i de internationale søvejsreglers regel 35 (c) foreskrevne signal efterfulgt af en række enkeltslag på klokken (mindst 6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om det

16 var et rødt sømærke, og en række dobbeltslag (mindst 6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om det var et grønt sømærke. 7. Hvor dykker er ude, skal skibe passere med særlig forsigtighed, maskindrevne skibe så vidt muligt med stoppet skrue. Stk. 2. Når dykker er ude, skal dette tilkendegives ved, på det sted hvor det bedst kan ses, at vise det internationale signalflag A i form af en plade eller et udspilet flag med en højde på mindst 1 m. Om natten skal pladen eller flaget være belyst. 8. Skibe eller andet flydende materiel må ikke uden tvingende nødvendighed ankres eller fortøjes i fyr- og båkelinier eller sådan, at andre skibes sikre passage derved vanskeliggøres eller hindres. Kapitel 3: Generelle regler for løb 9. Et skib, der er grundstødt i eller ved et snævert løb, således at det hindrer sejladsen, skal drage omsorg for hurtigst muligt at komme af grunden. Varp, der føres over løbet, skal slækkes for passerende skibe. Stk. 2. Et skib, der er grundstødt i et snævert løb, må ikke benytte skruen på en sådan måde, at skade (opfyldning af løbet og lignende) derved forvoldes. 10. Uddybningsmateriel må i et løb kun passeres af andre skibe på den side af uddybningsmateriellet, hvor de i de internationale søvejsreglers regel 27 (d) (ii) foreskrevne lys eller signalfigurer føres. 11. Ved et løb, der er så snævert, at to modgående skibe ikke uden fare kan passere hinanden, skal det skib, der er for indgående, vente. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan en anden regel være fastsat, jf. også 13. Et skib anses for indgående, når det skal have de grønne sømærker om styrbord. Stk. 2. I et snævert løb skal skibe passere hinanden med en efter forholdene afpasset langsom fart. Stk. 3. Et indhentende skib skal i et snævert løb passere et skib, det indhenter, på dettes bagbords side; når forholdene tillader det, skal det skib, der indhentes, give plads, således at passage kan ske uden fare. Ved sådan passage skal de i de internationale søvejsreglers regel 34 (c) foreskrevne signaler afgives. Stk. 4. Skibe, der ligger stoppet eller fortøjet i eller i umiddelbar nærhed af et uddybet løb, samt pramme og flåder, hvad enten de ligger stille eller gør fart, skal af maskindrevne skibe passeres med særlig agtpågivenhed og med ringe fart og om nødvendigt med stoppet maskine. Stk. 5. Under isforhold skal skibsføreren rette sig efter de af den stedlige havnemester givne instrukser for sejlads gennem sejlløbet til den pågældende havn. Kapitel 4: Generelle regler for løb, der kunstigt vedligeholdes 12. For kunstigt vedligeholdte løb og i deres umiddelbare nærhed fastsættes desuden følgende regler: 1) Maskindrevne skibe skal under fornøden hensyntagen til sikker navigering afpasse farten således, at løbet ikke beskadiges. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der ved reglement for vedkommende løb være fastsat en maksimumsfart, jf ) Optagning af sten og sand, beskadigelse af bred og bredbeskyttelse, eller udkastning af last, ballast eller lignende er forbudt. 3) Det er forbudt at anvende fiskeredskaber på en sådan måde, at det er til hinder for sejladsen, samt at benytte fiskeredskaber, som kan rive op i bunden, så sten og sand flyttes. Kapitel 5: Særregler for render og løb Udgående skib 15

17 13. For nedennævnte danske render og sejlløb fastsættes, at det udgående skib skal vente på det indgående: 1) Bandholm Rende: Renden fra Lindholm Dyb til Bandholm Havn. 2) Frederikssund Havn: Renden mellem Kitnæs og Klinten til Frederikssund, samt sejlløbet til Frederikssund Havn. 3) Frederiksværk Havn: Det uddybede sejlløb til Frederiksværk Havn. 4) Isefjorden: a) Renden over Lynæs Sand. b) Renden ved indsejlingen til Holbæk Fjord. 5) Oreby Rende: Renden fra Lindholm Dyb til Sakskøbing Havn. 6) Roskilde Fjord: Renderne mellem Tørslev Hage og Selsø Hage. 7) Skagen Havn: I ledefyrlinien inden for en afstand fra indsejlingen af 400 meter. Stk. 2. Udover de i stk. 1 nævnte render og sejlløb skal endvidere de tilsvarende bestemmelser for besejling af en havn, som er fastsat i de respektive havnereglementer, følges. Snævre løb 14. Der gives ingen nærmere afgrænsning af udtrykket "snævert løb", idet dette vil være afhængig af en række konkrete faktorer, f.eks. de pågældende skibes størrelse. Følgende løb anses imidlertid som snævre løb: 1) Frederikssund Havn: Sejlløbet til Frederikssund Havn. 2) Frederiksværk Havn: Sejlløbet til Frederiksværk Havn. 3) Grådyb: Renden over Grådyb Barre. 4) Hals Barre: Den gravede rende. 5) Karrebæksminde: Det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den gravede rende til Næstved Havn. 6) Thyborøn Kanal: Fra søen uden for havrevlen til det åbne farvand i Nissum Bredning. 7) Ærøskøbing: Fra anduvningstønden nord for Møllegab og den gravede rende til Ærøskøbing Havn. Kapitel 6: Særregler for besejling i visse områder Regler om fart 15. For nedennævnte områder fastsættes følgende fartregler: 1) Frederiksværk: I det uddybede løb til Frederiksværk Havn, samt ved passage af skibe på reden, må sejlads med maskindrevne skibe ikke foregå med større fart end nødvendigt for deres sikre manøvrering og aldrig med større fart end 4 knob. 2) Gudenåen: På strækningen fra Tange til Randers Havns vestlige grænse må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 5 knob. 3) Haderslev Fjord: For sejlløbet fra anduvningsbøjen ved indsejlingen til Haderslev Fjord til Haderslev Havn må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob. 4) Horsens Fjord: I sejlløbet til Horsens Havn fra havnens Ø-lige begrænsning til 3500 meter fra havnen må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 6 knob. 5) Karrebæk Fjord: I det afmærkede løb gennem fjorden må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob. I løbet fra dækmolerne gennem Karrebæksmindebroen til Karrebæk Fjord samt fra Ydernæs gennem kanalen til Næstved må skibe kun sejle med den for bevarelse af manøvreringsevnen nødvendige fart. 6) Mariager Fjord: I de gravede render på strækningen fra Als Odde til vest for Dania Havn må skibe ikke sejle med større fart end 7 knob. 7) Nakskov: 16

18 I løbet mellem Nakskov Havns V-lige grænse (Rosnæs-Trælleholm) og "N "Ø. må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 5 knob. 8) Odense: I Kanalen må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 6 knob. 9) Randers Fjord: På strækningen mellem Skalmstrup Vig og Randers Havn må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob. 10) Sakskøbing Havn: På strækningen fra Orebygård til Sakskøbing Havns NV-lige grænse må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 4 knob. Dog må maskindrevne skibe under 30 BRT/BT sejle med en fart op til 6 knob. 11) Vejle Fjord: På strækningen fra Skyttehusodden til Vejle Havn må skibe ikke sejle med større fart end 4 knob. Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte fartregler skal endvidere de tilsvarende bestemmelser for besejling af havnen, som er fastsat i de respektive havnereglementer, følges. Regler vedrørende strømforhold 16. For nedennævnte områder fastsættes, at det skib, der har strømmen imod, skal vente på det skib, der har strømmen med: 1) Aggersundbroen: Når to modgående skibe ankommer til broområdet samtidig. 2) Hobro Havn: I sejlløbet til Hobro Havn. 3) Karrebæk Fjord m.m.: I det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den uddybede rende til Næstved Havn. 4) Mariager Fjord: Fra anduvningslystønden, 56 41,7 N ,9 Ø. til området nord for Dania Havn. 5) Randers Fjord: Fra anduvningslystønden, 56 36,6 N ,5 Ø til den Ø-lige grænse for Randers Havn. Regler vedrørende vigepligt 17. For nedennævnte broer fastsættes, at et maskindrevet skib skal vente på et sejlskib: 1) Kong Christian den X's Bro over Als Sund. 2) Kong Frederik den IX's Bro over Guldborgsund. 3) Ulvsundbroen. Regler ved færgeruter 18. For nedennævnte færgeruter fastsættes, at færger, der sejler på tværs af løbenes længderetning, skal afpasse deres sejlads således, at de ikke bringer sig i en situation, hvor der er fare for sammenstød med et skib, der sejler i løbenes længderetning. Opstår der alligevel fare for sammenstød, gælder reglerne for styring og sejlads i de internationale søvejsregler. 1) Færgeruten mellem søndre og nordre færgehavn i Thyborøn. 2) Færgeruten mellem Hals og Egense. 3) Færgeruten mellem Aalborg og Egholm. Andre regler 19. I Randers Fjord bør fritidsfartøjer i perioden 1. april til 15. november benytte den 2,5 meter dybe og med gule sømærker afmærkede sejlrute i Raden løb. Stk. 2. I det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den gravede rende til Næstved Havn er badning, windsurfing og vandskiløb forbudt. Når tankskibe besejler løbet, kan andre skibe tilbageholdes, således at passage i løbet undgås. Kapitel 7: Straf og ikrafttræden m.v. 20. I samråd med Søfartsstyrelsen kan der med myndigheder m.v. fastsættes midlertidige sejladsregler for farvandsafsnit, hvor der foretages arbejder på broer, havneanlæg og lignende. Stk. 2. Sådanne regler skal, når de er bekendtgjort i "Efterretninger for Søfa- 17

19 rende", følges af alle skibe, der passerer det pågældende farvandsafsnit. 21. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde. 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 962 af 7. december 1992 om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande ophæves. Søfartsstyrelsen, den 18. august 2000 Christian Breinholt /I. Winkel Smith 18