D e n i d e e II e F ø d e.

Transkript

1 Nr. 4 Juli Aargang Martinus: D e n i d e e II e F ø d e. Til de store Problemer, som i Kraft af den ny kosmiske Verdensimpuls er under stærk stigende Udvikling, hører ogsaa Spørgsmaalet om den ideelle Føde. At Menneskene er under stærk stigende Udvikling fra en primitiv grov dyrisk Tilstand til en mere fuldkommen eller forfinet Form for Tilværelse er jo forlængst blevet en Kendsgerning for den udviklede Aandsforsker. Ligeledes er det ogsaa for det samme Væsen en Kendsgerning, at jo mere forfinet en Organisme er, desto finere Vedligeholdelsesmateriale eller Næring maa denne Organisme have. Medens det primitive Naturmenneske næsten ugenert kan spise af en Skarnbøtte eller nyde fordærvede og stinkende Produkter, kan det forfinede Kulturmenneske kun nyde saakaldte "friske Varer'" der "uberørt af Menneskehænder" er fremstillet under de mest raffinerede hygiejniske Renlighedsprocesser. Og dog maa det bemærkes, at Udviklingen af sidstnævnte Væsens Ernæringssanser, hvilket i dette Tilfælde i særlig Grad vil sige dets Smagsorganer endnu langt fra har kunnet følge Trop med dets øvrige Udviklingstilstand. Det er nemlig Ernæringssansernes Opgave at fremkalde en naturlig Sult og en naturlig Tørst. Ved en naturlig Sult og Tørst maa her forstaas et sundt eller naturligt tilpasset Begær efter de specielle Stoffer, som Organismen maa optage i sig og assimilere for dens absolut e sunde Vedligeholdelse. At de jordiske Kulturmenneskers Ernæringssanser ikke helt skaber naturlig Sult og Tørst, men derimod i stor Udstrækning befordrer Hunger efter unaturlige Ernærings- og Nydelsesmidler, er det Utal af organiske Sygdomme og svære Lidelser, som de samme Væsener er befængte med, Beviser for. Fra det okkulte eller kosmiske Syn findes der ikke engang I Procent virkelige eller absolut sunde Mennesker indenfor Jordens Zoner. Men her maa jo ogsaa tages i Betragtning andre Omstændigheder, saasom deres Forhold til Klima, Motion, Søvn, frisk Luft, Lys, Bad og Beklædning. Overfor disse Realiteter maa Begæret naturligvis ogsaa være sundt, thi i modsat Fald nytter det ikke, at Individets indtagne Fødemidler er sunde. Det kan saaledes ikke nytte noget, at et Menneske indtager sund F øde, hvis det permanent lever i daarlig Luft og Lys eller gaar klædt i altfor tyndt Tøj, ligesom det jo heller ikke kan nytte noget, at det lever i frisk Luft og gode og varme Klæder,

2 KOSMOS sundt Klima o. s. V., naar det i Form af Fødemidler permanent indtager unaturlige Stoffer i sin Organisme. Oprindeligt er ethvert levende Væsen altsaa udstyret med Organer, der udvikler den normale Sult og Tørst eller det normale Begær efter den for Organismen absolut naturlige Føde eller efter Opfyldelsen af de særlige specielle Betingelser, hvorpaa dens absolut sunde Eksistens er baseret. I al Almindelighed er disse Organer eller denne Ernæringsbevidsthed hos Dyrene endnu i Renkultur, hvilket vil sige, at de næsten i en Hundrede Procents Grad beskytter disse mod Fejlgreb i Levevis eller i tilsvarende Grad bevirker, at kun de Former for Nydelse og Levevis kan sanses som behagelige, der er de absolut normale for de nævnte Væseners U dviklingsstandard eller Trin. N oget ganske andet er Tilfældet med de Væsener, vi almindeligvis udtrykker som "Mennesker", men som i Følge Livets Bog ikke er færdigudviklede som saadan og derfor i en vis Udstrækning endnu er tilhørende Dyreriget. Disse Væseners Ernæringssanser er i allerhøjeste Grad forkvaklede, degenererede og upaalidelige. Dette vil igen sige, at de paagældende Væsener undertiden kan have en meget stærk Hunger eller et endog meget stærkt Begær efter mere eller mindre unaturlige Stoffer, ja undertiden i en saadan Grad, at disse i mange Tilfælde ligefrem fremtræder som daglige F øde- og Drikkernidler. Da unaturlige Stoffer jo er det samme som Stoffer, der for den menneskelige Organisme er mere eller mindre ufordøjelige, hvilket vil sige Materie, hvis virkelige Indhold af Næringsværdi fordrer et altfor stort Krafttab for Organismen for sin Udvindelse, og dels er ganske uden Næringsværdi, ligesom de naturligvis ogsaa undertiden repræsenterer en Kraftudfoldelse, der er altfor stærk fremtrædende i Forhold til Organismen og derfor ryster denne helt i sine Grundvolde, bliver disse jo den rene Gift for denne. Det er jo givet, at naar Jordmenneskenes Ernæringssanser eller Smagsorganer ikke er mere stabiliserede end at de undertiden kan diktere en daglig eller permanent Nydelse af saadanne Giftstoffer, maa de samme Væseners Organismer i tilsvarende Grad faa en sygelig, abnorm eller elendig Fremtræden. * * * Med Hensyn til de jordiske Mennesker, da har de gennem Religioner, Visdom og Videnskab i Forbindelse med selve de øvrige Foreteelser i Livet i de sidste Aarhundreder gennemgaaet en stærk stigende Udviklingsproces. N avnlig har dette bevirket en fremragende Intelligensudvikling hos Individerne. Denne Intelligensudvikling har udvidet deres Sansehorisont og givet dem Herredømme over Kræfter og Realiteter, de før ikke havde nogen Anelse om. Da dette ny Herredømme jo er det samme som en Forøgelse af den saakaldte "Fri Villie", er denne Jordmenneskets "Fri Villie" saaledes blevet hævet et Stykke op over den almindelige vante primitive dyriske Form for "Fri Villie". Medens denne sidstnævnte Form for Villie i størst Udstrækning er eller bliver dirigeret af instinktmæssige Anlæg, er den førstnævnte Villie nu i stor Udstrækning overgaaet til at blive dirigeret af intelligensmæssige Anlæg. Det jordiske Menneske har saaledes indtil en vis Grad hævet sig op over det almindelige Dyrerige ved en Erobring af omfattende nye aandelige eller sjælelige Terræner. Men i samme Grad som Mennesket saaledes er kommen ind paa nye aandelige Omraader og benytter Intelligens i Stedet for Instinkt, er Instinktet naturligvis i samme Grad overgaaet til Degeneration, thi det er nemlig en ubrydelig Naturlov, at de Dele ved en Organisme, saasom Organer, Lemmer, Sanser o. s. v., som ikke bliver benyttet, sluttelig bliver ubrugelige, degenererer, for tilsidst gennem de forskellige efterfølgende Inkarnationer helt at opløses og forsvinde og kan altsaa absolut kun opretholdes ved at blive benyttet. IdetDyrets fremragende udviklede Instinkt saaledes er degenereret hos Mennesket, og dette Instinkt var Basis for Evnen til at føle den absolut normale Sult og Tørst, er det jordiske Menneskes Evne til at føle

3 KOSMOS 3 denne saaledes i tilsvarende Grad ogsaa degenereret. Hvis det jordiske Menneskes Organisme samtidigt med dets Udvikling ud af Dyreriget ikke var blevet forfinet, men derimod var blevet ved med at være lige robust, og det dermed kunne være blevet ved med at indtage den vante grove dyriske F øde, da vilde dets Vanebevidsthed kunde have frelst det, idet der da ikke vilde være blevet nogen Forandring i dets Levevis. Men Organismen er som før nævnt netop forfinet og kræver tilsvarende forfinede Stoffer for sin Vedligeholdelse eller Eksistens. Men idet det jordiske Menneske i Udvikling saaledes er kommen ind paa Omraader, hvor dets Organisme ikke mere i samme Grad som før taaler den gamle dyriske F øde, men kræver nye og forfinede Produkter for sin Ernæring, og dets Instinkt paa disse nye Omraader fremtræder i degenereret Tilstand, kan dette ikke mere garantere Individets Begær efter eller Valg af den rigtige Føde saaledes som i de gamle Omraader. Og Individet maa da med sin Intelligens søge at komme til Klarhed over, hvilke Fødemidler der vil være at udtrykke som de retmæssige for dets Organismes nuværende U dviklingstrin. Men da intet ved en Organisme kan fødes voksent, men kun kan blive brugbart ved en gradvis Udvikling, kan en Intelligens heller ikke fødes voksen men maa udvikles. Da Intelligens igen kun kan udvikles ved Erfaringer, maa det jordiske Menneske saaledes i de Omraader, hvor det har hævet sig ud over at blive ledet af de gamle dyriske Instinkter, erfare sig til de rigtige Realiteter. Men Erfaringerne opstaar jo paa Basis af Fejltrin, og det jordiske Menneske befinder sig saaledes i en Zone i Udviklingen, hvor det netop begrundet paa sit svigtende Instinkt og sin endnu mangelfulde Intelligens begaar en umaadelig Masse Fejltrin. I Kraft af sin fremskredne fri Villi e kan det selv vælge, hvad det vil spise og drikke, men har altsaa hverken Instinkt eller Intelligens til at vælge det absolut fuldkomne eller det for Organismens U dviklingstrin absolut tilpassede. Det kommer derfor i overordentlig stor Udstrækning ikke alene til at vælge Fødemidler, der kun i det store og grove kan siges at være Fødemidler, men det vælger endog Realiteter, der absolut ikke er Fødemidler. Men at optage i en Organisme Fødemidler, der ikke er tilpasset til denne Organisme, skaber jo Disharmoni i denne. Da Disharmoni i en Organisme kun kan udløse sig i Sygdom eller Smærte, er det forstaaeligt, at dette indenfor den jordiske Menneskehed har affødt saadanne Realiteter som "Medicinmænd", "Kvaksalvere", "Kloge Mænd" og "Kloge Koner", "Naturlæger", "Læger" o. s. v., der alle er udgørende mere eller mindre heldige Reparatører af de underminerede og overbelastede Organismer. Endvidere er det de samme Omstændigheder, der faar den betrængte Menneskehed til at klamre sig til det Utal af "Patentmediciner", der saa frodigt florerer, eller til enhver F orm for Pulver og Vædsker, blot disse har faaet paaklistret Etiketten "Medicin", ganske uanset hvor farligt og underminerende for Organismen de ifølge en kosmisk Analyse saa end maatte være. Ligeledes har man opdaget eller opfundet bedøvende Midler, der ganske vist stiller midlertidige Smærter, men derved i Virkeligheden undergraver Organismens Tilkendegivelse af Giftstoffernes Nærværelse i Organismen og dennes Kamp eller Modstand overfor disse. Det er givet, at en Livsform eller Tilværelse, der saaledes i Form af unaturlig Mad og Drikke befordrer en permanent Opsummering af Giftstoffer i Organismen, og dernæst i F orm af "Medicin" befordrer en anden Opsummering af Giftstoffer, der maaske nok i visse Tilfælde kan bøde paa Virkningerne af de første, men saa til Gengæld i mange Tilfælde efterla - der helt andre skadelige eller uhelbredelige Virkninger, tilsidst underminerer selve Individets højeste Skabeevne eller det i "Livets Bog" omtalte "X. 2". I F ølge evige Kærlighedslove kulminerer denne U nderminering i en Katastrofe. Denne Katastrofe er ganske vist i sin egen Natur forfærdelig og fremtræder som den allerhøjeste eller mest indgribende Erfaringsoplevelse, der eksisterer, men til Gengæld standser den

4 4 KOSMOS netop i Kraft af sin stærke Virkemaade fuldstændig Undermineringen og bringer derved Individet tilbage til det Normale eller Naturlige med Villie og Kraft til aldrig mere indenfor dets nuværende U dviklingsspiral at komme bort fra de normale eller guddommelige Veje paa Ernæringsomraadet. Den nævnte Katastrofe udløses altsaa i Kraft af den Omstændighed, at Individet for en Tid helt har sat sin Skabeevne over Styr og derved i værste Tilfælde gennem flere Inkarnationer ganske er ude af Stand til at skabe et fuldkomment eller normalt fysisk Legeme, og maa derfor isaadanne Perioder fremtræde paa det fysiske Plan som tilhørende de Væsener, vi udtrykker som "Aandssvage". Her maa man erindre, at i Følge "Livets Bog" betinges Individets nuværende fysiske Fremtræden af tre Sæt Arvelighed i Form af medfødte Anlæg, nemlig - dets egne Anlæg fra en tidligere Tilværelse - og dets nuværende Faders og Moders Anlæg, som jo til en vis Grad er til Stede i dets fysiske Legeme. Medens Faderens og Moderens Anlæg eller Tendenser i en vis Udstrækning dominerer dette i Barnealderen, for derefter at tage af henimod Trediveaarsalderen, saa dominerer Individets egen Arvelighed eller medfødte Tendenser fra en tidligere Tilværelse dets Legeme fra nævnte Alder og videre frem til og gennem Døden. Og det er denne Arvelighed fra en tidligere Tilværelse, der er afgørende for Normaliteten i Individets nuværende fysiske Inkarnation. Men dette Problem er for omfattende her til "Kosmos", og jeg maa derfor angaaende Studiet af dette venligst henvise Læserne til de kommende Bind af "Livets Bog". * * * De jordiske Mennesker befinder sig altsaa i en Zone, hvor de kæmper med Sygdomme og Lidelser baseret paa uheldigt Valg af Nydelsesmidler eller Ernæringskilder. Denne Kamp er saa dominerende og Ernæringsbevidstheden saa fejlagtig for en overordentlig stor Skare Menneskers Vedkommende, at det allerede nu for den kosmiske Bevidsthed er synligt, at de paagældende Væsener er stærkt paa Vej til at miste deres Normalitet eller Evne til at skabe fuldkomne Legemer i deres nærmeste kommende Inkarnationer og derfor i disse vil blive analogt med de Væsener, der i Dag fylder vore Aandssvageanstalter, Sindssygehospitaler og Sygehuse. Saadanne Aspiranter til kommende mere eller mindre abnorme Inkarnationer eller Tilværelser grundet paa fejlagtig Ernæringsbevidsthed er identiske med dem, der i den daglige Tilværelse fremtræder som villieløse "Morfinister", "Drankere", "Rygere" o. s. v. De Nydelsesmidler, som bringer Væsenerne til at høre ind under de nævnte Kategorier, er alle uden Undtagelse Realiteter, der er den rene Gift for Organismen og opsummeres kun i denne paa Basis af en opstaaet eller tilvænnet ganske unaturlig Sult eller Tørst, idet disse ikke har noget som helst med Ernæringen at gøre, men i absolut Renkultur er Fremmedstoffer for Organismen. Da Stof i Realiteten er det samme som Kraft eller Energi, og Energi igen skaber Bevægelse eller Vibration, kan ingen af de nævnte Fremmedstoffer eller Energier indføres i en Organisme uden at skabe tilsvarende Bevægelse eller Vibration. Det er denne Vibration, der ligger til Grund for Smagen. Hvis Stof ikke var koncentreret Vibration vilde det aldrig nogen Sinde kunne smages eller lugtes. N aar noget smager surt eller sødt, er denne særlige Smag kun Udtryk for Reaktionen mellem Stoffets Vibration og Vibrationen i Stoffet i vor Tunge eller Smagsorganer. Paa samme Maade er det Reaktionen mellem Stoffets Vibration og Vibrationen af Stoffet i vore Lugteorganer, der er identisk med det, vi kalder Stoffets "Duft" eller "Lugt". En permanent Indføring af Fremmedstoffer i en Organisme vil altsaa sige det samme som en Vedligeholdelse af en Fremmedenergiudfoldelse i denne. Men en saadan Energiudfoldelse kan jo kun være en Gene for Organismens normale og nødvendige Energiudfoldelse, idet den jo ikke kan eksistere i denne uden at betyde Modstand eller Hæmning af Organismens Normalfunktioner. Den Reak-

5 KOSMOS 5 tion, der opstaar mellem N ormalenergien og Fremmedenergien vil altsaa umuligt kunde betyde andet end Disharmoni for Organismen. Det er en saadan Disharmoni, vi kalder "Sygdom". Naar Fremmedenergien er stærkere end N ormalenergien og overvinder denne helt, gaar det fysiske Legeme til Grunde, og Døden indtræder. Gennem Døden eller Livet i den aandelige Verden faar Individet i Kraft af "X. 2" eller sit Skabeprincip Evne til at inkarnere eller fødes i et nyt fysisk Legeme. Men i samme Grad som det ved fejlagtig Levevis har undermineret eller modarbejdet dette sit Skabeprincip, i samme Grad vil nævnte Evne blive mangelfuld. Og Individet vil da som tidligere nævnt i tilsvarende Grad komme til at fremtræde som abnormt eller sygt i sin ny fysiske Tilværelse. Men gennem disse mørke Liv eller dybtgaaende Erfaringer bliver "J eget" atter ført tilbage til Lyset, men i en ny forklaret Skikkelse. * * * Medens de her skildrede Nydelsesmidler alle uden Undtagelse i Realiteten ikke er F ødernidler og derfor intet har med Ernæringen at gøre, vil de Nydelsesprodukter, jeg nu skal gaa over til at nævne, derimod ikke kunne frakendes indtil en vis Grad virkeligt at udgøre Næringsmidler. Men det er ogsaa kun til en vis Grad. De hører nemlig til den F orm for Næringsmidler, der er tilpasset til Organismer af lavere eller mere robust og primitiv Natur end den menneskelige, eller med andre Ord, det er N æ ringsmidler, som det jordiske Menneske i Virkeligheden mere eller mindre er vokset fra, men i stor Udstrækning uden at vide det. Men de talrige abnorme Tilstande, som disse Næringsmidler afstedkommer, har dog affødt en begyndende stærk stigende Udvikling af Individernes Ernæringsbevidsthed eller Tendenser i Retning af at begære en mere forfinet og for deres fremskredne Organisme og ophøjede aandelige Indstilling mere tilpasset og naturlig Føde. De Fødemidler, som de jordiske Mennesker saaledes er vokset fra og derfor er i Færd med at faa Afsky for, vil altsaa absolut ikke kunde betragtes som de normale for de nævnte Væsener, idet de indtil en vis Grad ogsaa fremtræder som Udtryk for store Dele Organismen uvedkommende Fremmedenergi. Til saadanne Fødemidler hører: Kød, Flæsk, Fisk, Fedt, Hummer, Krabber, Rejer, Snegle, Muslinger o. 1. Disse Fødemidler er kun tilpasset til Væsener med grove og robuste Organismer saasom: Løver, Tigre, Hyæner, Hunde, Katte o. s. v. I samme Grad som det jordiske Menneskes Udviklingstrin ligger over disse Væseners Trin eller Stadier, i samme Grad vil de nævnte Ernæringsprodukter være una turlig F øde. N aar Menneskene ikke desto mindre i stor U dstrækning alligevel ind tager disse Produkter som daglig Føde, er det Udtryk for, at deres Ernæringsbevidsthed eller Smagsorganer ikke har kunnet følge med i samme U dviklingstempo som den øvrige Del af Organismen. Disse Smagsorganer bevirker derfor ikke endnu den for Menneskenes fremskredne Trin retmæssige Sult eller Tørst eller Normalbegæret efter de for de samme Trin tilpassede Ernæringsprodukter. Med andre Ord, disse Produkters særlige Smag er dem endnu ikke af en saa behagelig eller tilvant Natur, at den har kunnet distancere de nævnte animalske Stoffers Smag. Man oplever derfor det Særsyn, at Menneskene netop i Dag vælger de grove animalske Fødemidler eller Kødspiser, der i Realiteten som Næringsmiddel betragtet staar altfor langt under det Trin for F ødemidler, som for det kosmiske eller okkulte Syn viser sig at være det retmæssige for det fremskredne jordiske Menneskes OrganIsme. Den jordiske Menneskehed af 1933, som ellers i overordentlig stor Udstrækning er moderne eller med Tiden, er saaledes paa Ernæringens Omraade i Virkeligheden endnu umoderne eller gammeldags. Det samme Væsen vil saaledes ikke alene paa aandelige, men ogsaa paa Ernæringens Omraader være at udtrykke med Biblens Ord som "Den forlorne Søn - der æder sammen med Svinene". Ja, det ikke alene

6 6 KOSMOS spiser de omtalte primitive Produkter som en Nødvendighed for Livets Opretholdelse, men det har endog undertiden gjort denne Spisen eller unaturlige Sults Tilfredsstillelse til Kærnen i enhver F orm for Forlystelse. Det lever saaledes i disse Tilfælde kun for at spise, medens det i Virkeligheden kun skulde spise for at leve. Da alle de nævnte animalske Produkter er udtaget af dræbte Væseners Organismer, kan de ikke undgaa at høre ind under "Ligstoffer". Og enhver F orm for N ydelse af disse er derfor identisk med "Ligæderi" og kan som saadan naturligvis kun høre en primitiv dyrisk Natur til og absolut ikke være hjemmehørende i en højere Form for menneskelig Kultur eller Tilværelse. Men lad mig her skynde mig at bemærke, at jeg naturligvis ikke fremfører nærværende Analyser for at angribe den eller den Kødspiser, Slagter, Jæger eller Fisker. Tværtimod, det er min Opfattelse, at ethvert Individs Forhold til de omtalte Problemer i Henhold til dets aandelige Indstilling, Begavelse og Udvikling maa afgøres af det selv og ikke hverken af mig eller andre. Naar jeg fremfører nærværende Analyser, er det fordi Ernæringsspørgsmaalet for Menneskeheden er af en saa alvorlig Karakter, at intet af dens enkelte Individer kan blive virkeligt sundt eller komme ind i en virkelig sygdomsfri Tilværelse, før det kommer i Kontakt med den Ernæringskilde, der absolut uden at eksistere paa Basis af Mord og Lemlæstelse, i Henhold til evige Love er tilpasset til det fremskredne Menneskes Udviklingstrin. Og jeg skal i Tilslutning hertil i næste Nummer af "Kosmos" gaa over til at paavise Udviklingen af en saadan Ernæringskildes Tilstedeværelse paa Jorden, samt give et Overblik over, hvorledes de nævnte animalske Spiser eller Produkter, foruden at betyde Drab og Lemlæstelse for de Væsener ud af hvis Organismer de er udtaget, ogsaa betyder Mord og Selvmord for de menneskelige Væsener, der optager dem som Næring i deres Organisme og saaledes er i Strid med selve Loven for Tilværelse eller det evige Bud "Du skal ikke dræbe". (Fortsættes)

7 Nr. 5 August Aargang Martinus: Som jeg begyndte at omtale i forrige Artikel, er den dyriske Føde ikke den korrekte Ernæring for Mennesket. Da det jordiske Menneske er et Overgangsvæsen fra Dyreriget til Menneskeriget, vil disse to Rigers særlig specielle Natur hver især mere eller mindre være repræsenteret i det nævnte Væsens Manifestation. Det første Rige er naturligvis i overvejende Grad dominerende, idet Individets fysiske Legeme endnu er et dyrisk Legeme. Det jordiske Menneske er jo henhørende under "Pattedyrene". Hele dets Befrugtnings- eller Forplantningssystem er jo Dyrerigets Love ganske underkastet. Det færdige Menneske er slet ikke henhørende under disse Love, men fremtræder i et ganske anderledes frigjort og uafhængigt Opretholdelsessystem, hvilket jeg dog ikke kan komme ind paa at forklare her. Men det er mod dette færdigtudviklede Menneske eller "Gudernenneske", at den højere Natur i det jordiske Menneske stiler. Da den dyriske Natur er den ældste eller mest udlevede, er dens Manifestation forlængst overgaaet i Individets Bevidsthed som fast indgroede Vaner eller Tilbøjeligheder. Dette vil igen sige, at den kræver ingen særlig Villieanspændelse for dens Manifestation. Den fremkommer eller udløses Den i d eell e F ød e. (Fortsat.) rent automatisk. Noget ganske andet gør sig gældende med den menneskelige Natur i Individet. Da den er af relativ ny Dato, er den kun i meget ringe Udstrækning blevet til Vanebevidsthed og udløses egentlig kun ved Villieanspændelse. Det er saaledes for de allerfleste Mennesker betydelig lettere at tage til Genmæle overfor en Fornærmelse, lettere at leve til Fordel for sig selv end til Fordel for sine Medvæsener, lettere at blive hidsig eller vred, end det er at udløse den modsatte Manifestationsform. Denne sidstnævnte F orm, hvilken igen vil sige dette, at "vende den højre Kind til, naar man bliver slaaet paa den venstre", sker kun i meget ringe Udstrækning som et naturligt Anlæg, men maa altsaa hos de allerfleste Mennesker fremtvinges ved Villiekraft. Som stimulerende for denne Villiekraft er alt, hvad der kommer ind under Begrebet "Kærlighed". I Form af Religioner, Idealisme, Moralo. s. v. virker denne Kærlighed ind paa Menneskene og er med til at udvikle den i hvert enkelt Individ paa Grund af dets Lidelser begyndende Følelsesudvikling, der netop efterhaanden bliver til Kærlighed og dermed skaber Individet om fra Dyr til Menneske. Dette vil altsaa igen sige, at det jordiske Menneske vænner

8 KOSMOS sig mere og mere af med at hævne, dræbe og lemlæste. Da de fleste F ormer for Religion og Moral i størst Udstrækning har lagt mere Vægt paa Individets Tanke- og Sjæleliv, dets Handlemaade overfor Medmennesket end paa selve dets fysiske Legeme, dets Ernæring eller Føde, dets Forhold til Dyrene, er denne sidstnævnte Side af dets Bevidsthedsliv saaledes som tidligere omtalt endnu meget tilbage i Udvikling i Forhold til dets øvrige Tilstand. Dette giver sig igen Udslag i den næsten utrolige Udskejelse, som den jordiske Menneskehed i nævnte mindre udviklede Bevidsthedsfelt befinder sig i, og hvis Virkninger i Form af kroniske Sygdomme og svære Lidelser den i Dag sukker og stønner under. Gennem den nyaandelige eller kosmiske Verdensimpuls, der nu gaar hen over J orden, og ud fra hvilken en fuldkommen Aandsvidenskab, en renere og højere Idealisme, Moral eller Kultur end den nugældende vil blive udløst, vil Jordmenneskehedens Ernæringsbevidsthed ligeledes blive fuldkommengjort. Man vil saaledes nu i en langt større Udstrækning end tidligere komme til at lægge Vægt paa det femte Bud. Den jordiske Menneskehed er nu saa at sige saa langt fremme i Udvikling, at den bogstaveligt talt ikke kan komme længere, før den faar lært at respektere dette Bud i sin rette Overholdelse. Da Virkningerne af enhver F orm for Handling før eller senere i sit Ophavs evige Tilværelse kommer tilbage til dette og udløser sig som dræbende, lemlæstende eller kærtegnende og opbyggende, alt eftersom de i samme Forhold er udsendt fra Individet, kan intet Individ saaledes faa en absolut fuldkommen Skæbne eller blive fri for lemlæstende eller dræbende Energier, saalænge det endnu selv er Ophav til saadanne og i Kraft heraf er bunden til disse mørke Energiers Hjemstavn eller Tilværelsesplan. Man vil saaledes komme til at revidere sin Opfattelse af nævnte guddommelige Bud. Det lyder som bekendt ikke saaledes: "Du skal ikke ihjelslaa Mennesker", men udtrykkes derimod slet og ret: "Du skal ikke ihjelslaa". Det udtrykker saaledes absolut ikke nogen som helst Form for Undtagelse. Men Menneskene har ikke respekteret dette Bud i sin fulde Udstrækning og har selv i Kraft af deres endnu uudviklede Følelse og vanemæssige dyriske Begær efter Nydelsen af Blod og Kød gjort Dyrene til en Undtagelse. De slagter, dræber og lemlæster disse, ja næsten i en endnu mere mørk F orm end selve Rovdyrene. Overfor disse sidstnævnte har ethvert Dyr dog sin Chance til Flugt og bliver som Regel kun overmandet ved egen U forsigtighed. Men saaledes er Dyrene ikke stillet overfor Mennesket, thi dette har jo forlænget sine Rovdyrevner med omfattende tekniske Hjælpemidler, saasom langtrækkende Skydevaaben, Fælder o. l. Men endnu mere genialt kommer Rovdyrbevidstheden til Manifestation gennem den kunstige Opdrætning af Dyrene. Her er Dyrene allerede fanget og dødsdømt, inden de kommer til Verden, ja endog inden de er undfanget. Her er ingen Chance for Flugt mulig. De smaa Dyrebørn er allerede helt i deres Morderes Magt fra F ødslen, og alt i deres Tilværelse bliver kun baseret paa, at de enten kan blive saa godt et Trældyr eller saa god en Steg som muligt. Her har Rovdyret altsaa faaet Magt og Evne til at afklæde sig sin virkelige Ham og optræde næsten i en Engels Skikkelse som "Ven" og "Beskytter" af Dyret, for saa senere, naar den passende Lejlighed er inde, uden nogen som helst Naade eller Barmhjærtighed at overgive det til Trældom, Slagtning eller Lemlæstelse. Mennesket berøver altsaa et saadant Dyr eller levende Væsen en mere eller mindre fremtrædende Del af dets fysiske Levetid, undertiden flere Aar, blot for a t dets Organisme skal udgøre - et Maaltid Mad. Dette er i Sandhed en Manifestations- eller Tilværelsesform, der er h j emmehørende i de Væseners Bevidsthed, der befinder sig paa de blod- og kødhungrende Dyrs Stadium og endnu ikke i nogen særlig Grad har følt Alkærlighedens Lue gennem sine Aarer eller i nogen væsentlig Udstrækning i det givne Felt kan betjene sig af den guddommelige Magt, vi kalder "Tænkning".

9 KOSMOS 3 De blod- og kødædende Mennesker har altsaa en Side i deres Natur, som de endnu ikke har naaet at faa med op paa den Tænkningens og Kærlighedens Zone, hvor de i Realiteten ellers befinder sig, og som gør, at de kan smykke sig med Navnet "Menneske". Og det er dette permanente Blod- og Kødæderi, der formørker det jordiske Menneskes Tilværelse, thi Kærlighedens Sol kan umuligt skinne der, hvor Mennesket er blottet for al Respekt for det levende Væsens Ret til Livet og har gjort det til en Nydelse at eksistere paa andre Væseners Død og Lemlæstelse. Denne Nydelse maa derfor blive det udløsende Moment for den Realitet, vi udtrykker som "Helvede". * * * Helvede er ikke en Straffeanstalt i F orm af et gloende Ildsted et eller andet Sted henne, tjenlig for en evig Forbrænding af levende Væsener, men fremtræder derimod som en her i det daglige Liv særdeles velkendt Realitet, idet al Sygdom, Sorg og Pine er Helvede. Noget andet Helvede findes absolut ikke. Da Sygdom, Sorg og Pine eller al Elendighed er Udtryk for Virkninger af udløste Handlinger, som ikke har været i Kontakt med de evige Love, i Kraft af hvilke Verdensaltet opretholdes, bliver Helvede saaledes det samme som den samlede Disharmoni i Tilværelsen. Da det jordiske Menneske jo ikke udgør et færdigudviklet Menneske, men paa mange Felter endnu er uvidende om disse evige Love, lever det i en permanent Overtrædelse af disse. Da al Overtrædelse kun kan ske igennem en fra Individet udstraalende Kraft, og da al Kraft eller Energi ifølge Livets Bog ikke kan gaa i lige Linie, men maa bevæge sig i Cirkelbaner og saaledes nødvendigvis maa komme tilbage til sit Ophav, vil den ved enhver Form for Overtrædelse udløste Energi komme tilbage til sit Ophav og berede dette en tilsvarende Disharmoni. Nævnte Ophav kommer derved til at blive Genstand eller Offer for samme Skæbne som den, det har udløst mod sine Omgivelser eller Medvæsener. Da al Slagtning, Blod - og Kødnydelse umuligt kan finde Sted uden at betyde en unaturlig Død og Rædsel for de Væsener, hvis Organismer maa ofres, kan Blod-og Kødspiseren saaledes umuligt blive fritaget for før eller senere at møde Virkningerne af denne sin større eller mindre Medskyldighed i den mod de nævnte Væsener frembragte mørke Skæbne. Da de nævnte Virkninger, fra de bliver udløste, og til de naar tilbage til deres Ophav, undertiden maa passere en umaadelig lang Passage eller Cirkelbue i Verdensrummet, er de ofte flere Hundrede Aar paa Rejse trods dette, at de bevæger sig med en Hastighed, der langt overstiger baade Lysets og de almindelige Radiobølgers. Dette betyder saa igen, at Mennesker, der i Dag er med til at slagte, fiske eller paa anden Maade dræbe Dyr, i mange Tilfælde ikke møder Hovedvirkningen af denne deres Manifestation i deres nuværende Liv, men derimod først i de efterfølgende. Her maa man jo erindre, at alle levende Væsener er evige Realiteter og saaledes har eksisteret altid, men naturligvis i skiftende Organismer eller Legemer, da disse jo bestaar af Stof og derved i Lighed med andre stoflige Realiteter, Maskiner og Redskaber, stadigt maa fornyes, idet de efterhaanden bliver gamle og opslidte. Men naar de nævnte Virkninger naar tilbage til Individet, vil de indvikle sig i dettes U dstraaling og Tilstand og derved bevirke, at dette bliver Genstand for Smærte og Lidelse. De bliver saaledes den for det almindelige jordiske Menneske usynlige eller hemmelige Aarsag til dettes Indlemmelse i Krig, Lemlæstelser, Drab, Mord o. s. v. Paa samme Maade er det store Flertal af Jordens Mennesker i deres nuværende fysiske Liv Genstand eller Ofre for Hovedvirkningerne af deres Blod- og Kødæderi i fortidige Tilværelser, samtidigt med at de naturligvis ogsaa er Genstand for Virkningerne af de øvrige Handlinger eller Manifestationer, de har udløst i fortidige Liv. Intet Væsen kan saaledes slippe fri for Virkningerne af sine ufuldkomne Handlinger. Men det er jo kun guddommeligt. Thi hvis det modsatte var Tilfældet, vilde al Udvikling dermed være

10 4 KOSMOS standset, og Døden vilde herske i Universet i Stedet for Livet. Det er givet, at jeg ikke her kan gaa i Detailler med selve Skæbnedannelsen og derfor maa henvise til Livets Bog. Men jeg maa dog gøre opmærksom paa, at ovennævnte ikke paa nogen som helst Maade er blot og bar Spekulationer eller Teorier, men er virkelige Kendsgerninger, idet de skæbnedannende Straaler i deres Cirkelbaner i Kraft af de højere okkulte Sanser kan følges igennem Verdensrummet og der iagttages med samme Lethed som de fysiske Realiteter kan iagttages gennem fysiske Sanser. F oruden Hovedvirkningen er der ogsaa en Bivirkning af Blod- og Kødnydelse. Energibølgerne, der befordrer disse Virkninger, har kun meget korte Baner at gaa. De nævnte Virkninger kommer derfor til Udløsning øjeblikkelig, hvilket vil sige, at de begynder samtidigt med Fordøjelsen af de omtalte animalske Produkter. Nævnte Bivirkninger er i al Almindelighed saa at sige mikroskopiske og kan ikke mærkes, naar Produkterne hører under de saakaldte "friske Varer". Men ved den stadige Indtagelse eller Nydelse bliver de af underminerende Virkning for Organismen og er netop saa meget desto farligere, eftersom de er hemmelige eller skjulte og kun kommer til Syne i deres Kulmination i Form af organiske Sygdomme. Disse Virkninger bliver frembragt af den altfor store Difference, der er mellem "Ligstoffernes" Egenvibration og den levende Organismes Egenvibration, i hvilken de er blevet optaget som Næring. Naar denne Difference permanent bliver vedligeholdt, hvilket altsaa sker ved en permanent Blod- og Kødnydelse, vil Ligstoffernes Egenvibration tilsidst overvinde Organismens Egenvibration, og det paagældende Individ taber dermed i tilsvarende Grad sit Herredømme over Organismens N ormalfunktion. Der hvor Ligstoffernes Egenvibration bliver den stærkeste, bliver Organismen forsvarsløs overfor al Invasion af Fremmedlegemer (Baciller og Bakterier), idet disses Egenvibration er i Harmoni med Ligstoffernes Egenvibration og faar saaledes intet at overvinde for at tage Organismen eller Dele af denne i Besiddelse. Og der, hvor Organismen paa denne Maade er blevet overvundet, udviser den en mere eller mindre fremtrædende livsfarlig organisk Sygdom. Og det er en saadan U nderminering af Organismens Normalvibration, dels i Form af Blod- og Kødnydelse og dels i F orm af narkotiske N ydelser og andre uheldige Ernærings- og Forplejningsforhold, der er den absolute Aarsag til en hvilken som helst F orm for Sygdom, det være sig Tuberkulose, Kræft, Bylder, Gigt, Galdestene, Nyregrus,Overfedme, Hjærtesvaghed, unormalt Blodtryk, Blodfattigdom, Fordøjelses- og Afføringsbesværligheder e. 1. Enhver F orm for narkotiske N ydelsesmidler samt Blod- og Kødnydelser vil altsaa ikke kunne finde Sted, uden at man derved befordrer sin egen alt for tidlige Død. Men et Væsen, der fremskynder eller befordrer sin egen Død er jo "Selvmorder". Ethvert Menneske, der endnu ikke er kommen i Kontakt eller Harmoni med den naturlige Ernæringskilde, er saaledes i Kraft af sin Blod-og Kødnydelse ikke alene med til at myrde sine Medvæsener, men det er ogsaa med til, om end langsomt, at myrde sig selv. Det er baade "Morder" og "Selvmorder" og kan saaledes ikke i nogen som helst høj ere Grad repræsentere Overtrædelsen af det femte Bud eller U ndermineringen af det evige Fundament for det fuldkomne Liv: Du skal ikke ihjelslaa. Et saadant Individ er endnu Udtryk eller Repræsentant for Hedenskab og maa i tilsvarende Grad være dettes Love og Konsekvenser underkastet, bliver belastet med Sygdomme og Lidelser ganske uafhængig af, om det er "Præst", "Biskop" eller "Pave", eller hvor meget det saa end kalder sig "Kristen", "Hellig", "Omvendt", "Salig", "Rettroende" e.l.den virkelig store Overskygning af "Den hellige Aand" eller den fundamentale F orm for "Den store F ødsel" og den deraf udløste forklarede Tilværelse som "Gudernenneske" faar intet Individ, saalænge det endnu er hungrende efter andre Væseners Blod og Kød, endnu er baade Morder og Selvmorder. Og det nævnte V æ-

11 KOSMOS 5 sen maa saaledes i samme Tidsrum stadigt i tilsvarende Grad mangle "kosmisk Bevidsthed" eller den virkelige Evne til at "se Gud", (F ortsættes).

12 Nr. 6 September Aargang Martinus: F or mange af mine Læsere vil mine Artikler om fejlagtige Ernæringsforhold ganske naturligt afføde adskillige Indvendinger. Der er saaledes Mennesker, der mener, at der vilde blive alt for mange Dyr, hvis ikke netop Menneskene aad disse. Men en saadan Indvending kan jo kun affødes af Ophav, der absolut ikke har nogen som helst dybere Indsigt i selve den guddommelige Verdensordning, thi hvis de havde det, vilde de blive Vidne til, at Antallet af de levende Væsener reguleres ad helt andre Veje. De samme Kræfter, der regulerer Havets Dyr, Insekternes Hærskarer og øvrige Myriader af Væsener udenfor Menneskets Rækkevidde, omspænder og regulerer ogsaa V æsenerne indenfor Menneskenes Omraade eller Virkefelt. At Mennesket skulde blive fortrængt af Faar, Køer og Svin, fordi de holdt op med at æde disse, vil aldrig nogen Sinde kunde blive en Kendsgerning, i Særdeleshed da al kunstig Opdræt af samme jo dermed vilde ophøre. Det, der er faldet i Menneskenes Lod at regulere af de levende Væseners Antal paa Jorden, er i Realiteten kun en Ubetydelighed ved Siden af den virkelige Reguleringsfaktor: J ordens aandelige Atmosfære, idet den er det direkte udløsende Mo- Den i deell e F ød e. (Fortsat.) ment i J ordens Tiltræknings- og Frastødningsevne, og denne igen ifølge kosmiske Analyser udgør Fundamentet for J ordens astronomiske Forhold og dermed for dens Klima. Følgelig bliver den aandelige Atmosfære derved bestemmende for alle Ernærings forhold og Eksistensmuligheder og dermed ogsaa for de levende Væseners Antal paa Kloden. En anden stor Indvending vil gaa i Retning af Spørgsmaalet om, hvorledes det skal gaa de mange Tusinder af Menneskers Eksistensmulighed, hvis Levebrød netop er baseret paa Beskæftigelse indenfor de store F orretninger eller Virksomheder, der befordrer Befolkningens Forsyning af de omtalte narkotiske og alkoholindholdige Nydelsesmidler, samt de animalske Produkter. Ophavene til nærværende Indvending vil nemlig være Offer for den Forestilling, at alle disse Mennesker vilde blive subsistensløse, hvis alle Mennesker pludselig vendte sig bort fra den narkotisk-animalske Ernæringskilde. Men en saadan Forestilling vil ved nærmere Iagttagelse ligeledes vise sig, kun at være Udtryk for en ganske overfladisk Betragtning og har intet med absolut Virkelighed at gøre. Udviklingen gaar nemlig efter bestemte, evige, haarfine, urokkeli-

13 KOSMOS ge Love. Disse bevirker blandt andet, at U dviklingen absolut ikke kan forekomme i Spring, men maa følge en absolut ganske langsom stigende Skala af smaa Trin fra Ufuldkommenhed til Fuldkommenhed. Af disse Trin, der er saa mikroskopiske, at det enkelte næsten ikke kan skelnes fra det nærmeste over- eller underliggende Trin, kan absolut intet Trin springes over, men maa opleves af ethvert levende Væsen. En Løve kan saaledes ikke pludselig blive en Abe, ligesaa lidt som en Abe pludselig kan blive Kulturmenneske. En saadan Forvandling kan absolut kun finde Sted gennem en umaadelig lang og i en enkel Inkarna tion ganske umærkelig U dviklings- eller F orvandlingsproces. Da Menneskenes Ernærings- eller Nydelsesforhold ogsaa er et Udviklingsspørgsmaal, kan dette ligeledes umuligt forvandles paa et Øjeblik. Ligesaa lidt som den narkotisk-animalske Ernæringskilde og de med denne forbundne store Virksomheder og kostbare Anlæg, der i teknisk Snille er ved at naa op paa den højeste Genialitet, har kunnet blive til paa en Dag, men er blevet til gennem mange Generationers daglige Liv og Færden, ligesaa lidt kan den nye og for Menneskene bestemte eller tilpassede Ernæringskilde og de for denne egnede Virksomheder og Anlæg blive til pludselig, men kun gennem Generationers gradvis stigende Udvikling. Der er derfor ingen Tobaksvirksomhed, intet Bryggeriforetagende for alkoholindholdige Drikkevarer, ingen Slagterivirksomhed, ingen Kvægavlsforretning eller nogen som helst anden Form for de ind under den narkotisk-animalske Ernæringskilde henhørende Virksomheder, der vil blive ruineret eller arbejdsløs paa Grund af Menneskehedens pludselige Overgang til den ny Ernæringskilde, idet en saadan pludselig Overgang altsaa er en absolut Umulighed. Menneskene er jo spredt over altfor mange forskellige Udviklingstrin, til at de samtidigt kan gaa over til den ny Ernæringskilde. Overgangen til denne kan derfor kun ske gradvis paa den Maade, at det ene Menneske efter det andet, alt eftersom det naar frem i Udvikling gennem sine Sygdomme og Lidelser, gennem sine Erfaringer, gennem sin Intelligens og Følelse kommer til at fornemme eller opleve Ufuldkommenheden i den gamle og dyriske Ernæringskilde. Men denne gradvise Overgang er ikke noget nyt Fænomen, men en Realitet, der allerede forekommer i fuld Udvikling og er synlig for vore øjne i det daglige Liv. At gaa imod denne er haabløst, thi det vilde være det samme som at gaa imod Lyn og Torden, det vilde være det samme som at prøve paa a t forandre J orden i sin Bane og Solen i sin Plads i Universet. Enhver har derfor kun Grund til at føle sig ganske rolig, thi Overgangen til den ny Emæringskilde vil ikke komme til at forme sig paa en saadan Maade, at den bliver en Gene eller Ulykke for Menneskene. Den er en naturlig Proces, som ethvert jordisk Menneske uundgaaeligt maa møde og gennemgaa for at blive det virkelige "Gudernenneske", paa samme Maade som det engang maatte møde og indleve sig i den dyriske Ernæringskilde for at blive Udtryk for Genialiteten af den dyriske F orm for Tilværelse. I Henhold til min Beretning om Konsekvenserne af den animalske Ernæringskilde vil der eventuelt ogsaa kunde opstaa Spørgsmaalet om, hvorledes "alt kan være saare godt", hvis disse Konsekvenser er rigtige. Men her maa jeg henvise til "Livets Bog". Dog kan j eg berette, a t alle Væsener jo nødvendigvis maa igennem Mørket og Lidelserne, thi uden Oplevelse af Mørke ingen Oplevelse af Lys. Mørket er saaledes en guddommelig Anordning. Spørgsmaalet bliver blot, hvem der skal udløse eller manifestere dette. Forsynet eller Guddommen maa jo bruge de Væsener, som af Naturen er bedst egnede, hvilket vil sige, de V æsener hvis Kærlighedsevne endnu er saa primitiv eller latent, at denne mørke Manifestationsmaade endnu er deres højeste Nydelse eller Lykke og dermed deres Livsbetingelse. Men i Kraft af denne deres Udfoldelse af Mørke bliver disse Væsener jo bundet til Mørkets eller Lidelsernes Zoner. Men da Virkningerne af deres mørke Manifestations- eller Tilværelsesmaade jo falder tilbage paa dem selv i Form af svære

14 KOSMOS 3 Lidelser og Ulykker, begynder der samtidigt i dem at udvikles en svag Længsel efter en fuldkomnere og renere Tilværelse. Anelsen om et højere Tilværelsesplan begynder saaledes at dæmre i disse Væseners inderste Bevidsthedslag. Og det er til Væsenerne i dette Morgengry, at disse Linier er skrevet. I de fremtrædende Rovdyr findes ingen saadan Dæmring, heller ikke i de mest primitive menneskelige Blod- og Kødæderes Bevidsthed. Her er endnu den Forestilling urokkelig, at Mennesket slet ikke kan leve uden Kød, altsaa den samme Livsbetingelse som Rovdyrets. Til disse Væsener vil det være haabløst at tale, men man maa naturligvis i allerhøjeste Grad være tolerant overfor dette deres Livssyn, thi de har alt for lille en Kærlighedsevne til at kunne forstaa noget andet og maa derfor endnu en Tid i Form af Blod- og Kødæderi udløse de Aarsager, der før eller senere skal overskygge dem med det resterende Kvantum Lidelser, de endnu mangler for at faa en fuldkommen Kærlighedsevne eller en Hundrede Procents Afsky for at være Redskab for Udløsningen af det dræbende Princip eller Lidelse. N ærværende Artikelserie vil saaledes ikke kunne blive forstaaet eller accepteret af disse Væsener og er derfor ogsaa kun beregnet paa at blive modtaget af de Væsener, der allerede har begyndt at føle Antipati eller Afsky for al Slagtning og Drab, men som paa Grund af utilstrækkelig Oplysning endnu befinder sig indenfor Ligædernes Rækker. Mine Ord er saaledes rettet mod de Væsener, der længes efter en høj ere og renere F orm for Tilværelse, og hvis hele Bevidsthedsindstilling gaar ud paa at blive omformet til at være tjenlig for Gennemstrømning af den allerhøjeste Bevidsthedsenergi eller "Den hellige Aand", til Væsener der virkelig ønsker a t møde "Den store Fødsel", til Væsener der hungrer og tørster efter at vide, "hvad de skal gøre for at blive salig". Mine Ord er til de Væsener, som ønsker at uddanne sig til at være de højeste Redskaber for Udfoldelse af Visdom og Kærlighed og ønsker at være med til at gøre "Guds Rige" eller det rigtige Menneskerige til en Kendsgerning paa J orden. De er for alle, der har Evne til at se det, et videnskabeligt Supplement til Kristi Ord til Nikodernus "uden nogen bliver født paany af Vand og Aand, kan han ikke komme ind i Guds Rige". "Guds Rige" er det Rige, i hvilket der ikke er "Skrig eller Pine", det er det Rige i hvilket "Retfærdighed bor". Dette vil altsaa igen sige, det Rige j eg i "Livets Bog" udtrykker som "Det rigtige Menneskerige". Da Individets fysiske Legeme hovedsageligt er Vand, vil dette at blive født paany af "Vand" være det samme som at blive født i et nyt fysisk Legeme. Men med et nyt fysisk Legeme menes her ikke blot og bar ny Inkarnation, men derimod en ny Art fysisk Legeme. Denne ny Art fysisk Legeme er "Det rigtige Menneskelegeme", som for Tiden er under stærk Udvikling netop igennem Individets voksende Afsky for Ligæderi eller Blod- og Kødnydelse. "Det rigtige Menneske" kan kun elske sin N æste som sig selv og kan som Følge heraf umuligt have til Livsbetingelse at skulle æde sine Medvæseners Organismer eller eksistere paa deres Død og Lemlæstelse. Da Aand er det samme som Bevidsthed, vil dette at blive født paany af "Aand" være det samme som at blive født i en ny Bevidsthed. Men hvis denne ny Bevidsthed er af samme Art som den gamle, vil den jo ligesaa godt som denne være uden Influering paa Individets Indlemmelse i "Guds Rige". Kristi Ord udtrykker derfor ikke alene en ny Bevidsthed, men ogsaa en ny Art Bevidsthed. Denne ny Art Bevidsthed er "Den kosmiske Bevidsthed" eller "Den hellige Aand". Da "hellig" er Udtryk for den højeste Renhed, og denne igen er det samme som virkelig Kærlighed, og Kærlighed igen er det højeste livgivende Princip og Modsætningen til det dræbende Princip, der jo er Livsbetingelsen i den dyriske Bevidsthed, bliver dette at fødes paany af Aand det samme som at fødes i "den rigtige Menneskebevidsthed." Kristi Ord omsat i moderne videnskabelig Form vil saaledes være at udtrykke: "Uden det jordiske Menneskes fysiske Legeme bliver forandret fra Dyrelegeme til Menneskelegeme og uden det

15 4 KOSMOS samme Væsen faar sin dyriske Bevidsthed forandret til at udgøre "kosmisk Bevidsthed" eller "Den hellige Aand", kan det aldrig blive en fuldkommen Undersaat i "Det rigtige M enneskerige", men maa fremdeles høre det dræbende Princips Zone eller Dyreriget til og der være underkastet dettes mørke Tilværelsesform." Derfor lyder den guddommelige Røst til de jordiske Mennesker i Dag: "Salig er de, som vender sig bort fra det dræbende Princip og har begyndt at gøre Kærligheden til Livsbetingelse, thi de er paa Vej mod en forklaret Tilværelse. Gennem dem opstaar "Guds Rige" paa Jorden." (Fortsættes).

16 Nr. 7 Oktober Aargang Martinus: Den ideelle Føde. (Fortsat.) Efter nu i mine tidligere Afsnit af nærværende Artikel om den ideelle Føde at have gjort opmærksom paa den Disharmoni som Blod-, Fedt- og Kødnydelse bevirker i den menneskelige Organisme, saavel den sjælelige som den legemlige, vil det store Spørgsmaal jo rejse sig for enhver alvorligt søgende Læser: H vad er den ideelle Føde? For at Svaret herpaa ikke skal blive altfor afskrækkende, vil det her være nødvendigt a t give et lille Overblik over Kødspisernes Indstilling til den for Mennesket absolut naturlige Føde. Denne Føde er nemlig saa enkel, saa lidet raffineret og blottet for Krydderi og Pirringsmidler, at den for den forvænte Kødspiser vil virke ligesaa kedelig og umulig, som Vand eller Mælk virker kedelig overfor Alkoholisten eller Drankeren. Ligesom denne har opelsket et ganske unaturligt Begær med Hensyn til Drikkernidler, saaledes har Tilhængeren af de animalske Ernæringsprodukter om end ubevidst og under et langt længere Tidspanorama opelsket i sig et altoverskyggende unaturligt Begær med Hensyn til Spisemidler. Slægterne har gennem mangfoldige Generationer i den Grad vænnet sig til Smagen af Kødprodukterne, at denne fra at vække en naturlig Afsky nu vækker en stor unaturlig Vellyst. Ligesom Organismen ved Tilvænning af Tobak, Alkohol og andre unaturlige Nydelsesmidler mister sin naturlige Modstandsevne overfor disse Giftstoffer og disse derved bliver til "Nydelsesmidler", saaledes taber Organismen ved den megen Tilvænning ogsaa sin naturlige Modstandsevne overfor de i Form af den animalske Føde fremtrædende Giftstoffer, hvorved disse ligesom Tobakken og Alkoholen vækker unaturlig Lystfølelse. Men selvom Tilvænningen i nogen Grad hærder Organismen imod Giftstoffernes Virkning, kan det ikke nægtes, at Organismen i det lange Løb bliver fuldstændigt undermineret. Denne U nderminering er hovedsageligt synlig gennem det okkulte Syn, der kan følge Individet gennem flere Inkarnationer. Da det er Smags evnens Opgave at skabe Afsky eller Ulyst i Individets Bevidsthed for unaturlige Ernæringsprodukter og skabe Begær efter eller Lyst til de naturlige, er det saaledes her synligt, at Kødspiserens Smagsevne er sat over Styr, idet den ikke bevirker Afsky for Blodprodukterne, men

17 2 KOSMOS derimod lader Smagen af disse som før nævnt være en overordentlig stor Vellyst. Men at fornemme Vellyst for Ting, der er nedbrydende eller underminerende for Organismen, og hvis Natur det derfor ved Hjælp af Smagen skulde være Individet imod, er jo det samme som en Last. At vænne sig af med at æde Dyrenes Legemer eller Legemsdele er altsaa det samme som at vænne sig af med en Last. Men at vænne sig af med en Last koster undertiden umaadelig Anstrengelse og Villieenergi. Frigørelsen af den her nævnte Last bestaar jo netop i at omskabe den forkvaklede Smagsevne, saaledes at den fa ar sin naturlige Reaktionsevne overfor de skadelige Nydelsesmidler tilbage. Men at omskabe Smagsevnen kan kun gøres ved en Tilvænning til de naturlige Produkter. Det der gør denne Tilvænning saa besværlig er jo netop dette, at de naturlige Produkter paa Grund af den fejlagtige Smagsevne smager om end ikke afskyeligt saa dog kedeligt eller mindre tilfredsstillende for det forvænte Individ. Men ligesom Tobak, Alkohol og andre unaturlige N ydelsesmidler før Tilvænningen var utiltalende og ubehagelige, men efterhaanden blev vellystbefordrende, saaledes vil de naturlige Ernæringsprodukter ogsaa ef terhaanden ved en Tilvænning igen kunne bringes tilbage til at befordre den virkelige sunde og naturlige Vellyst eller Behagsfornemmelse for det paagældende Individ, som de oprindelig af Naturen er skabt til. Men der kræves altsaa Træning. At omtalte Last er almengældende, saaledes at ens Forældre og Søskende, Bedste- og Oldeforældre, Venner og Bekendte o. s. v. i Reglen ogsaa er Ofre for denne, forandrer jo ikke Princippet eller ophæver Lastens Virkninger, men blænder derimod i mange Tilfælde Individets Fornuftsevne, saa det ikke ser klart i det paagældende F elt, j a undertiden ligefrem netop af disse Omstændigheder er suggereret til at tro, at hele det fejlagtige Ernæringsproblem ikke er fejlagtigt, men absolut i Kontakt med Naturen og derfor ogsaa i Kontakt med Sundheden. Og det er givet, at denne Indstilling af Bevidstheden er absolut dræbende for Villien til det naturlige. Saadanne forblindede Individer vilde derfor aldrig nogen Sinde komme ud af Suggestionen og dermed bort fra Lasten, hvis ikke netop de evige Love, paa hvilke alt i Naturen er baseret, bevirkede, at en Last aldrig i noget Tilfælde kan eksistere uden at være identisk med Underminering af den paagældende Organisme, ganske uanfægtet af i vor høj Grad den saa end maatte forekomme som Nydelse for det paagældende Individ. Og det er denne Underminering, der i F orm af alle eksisterende organiske Sygdomme er den største Agitator for Menneskenes Udvikling hen imod den virkelige Menneskeføde. Og da Sygdommene tager til i samme Grad som Menneskenes Ernæringsforvildelser tager til, og en absolut Sundhed eller sygdomsfri Tilværelse dermed er umulig, saalænge Lasten eller den narkotisk-animalske Ernæringskilde bibeholdes, vil alle Mennesker gennem deres organiske Lidelser og Sygdomme tilsidst blive ført mod en renere Ernæringskilde, mod den absolut e Sundhed. Hovedfaktoren i Menneskehedens Førelse mod den rigtige Menneskeføde, mod Sundheden, er saaledes ikke den almindelige Propaganda i Form af Taler og Skrifter, thi selvom disse fuldstændigt manglede, vilde Menneskeheden alligevel uundgaaeligt føres frem til at være i Harmoni med Naturen. Det der derimod er det bærende i denne F ørelse er Lidelserne eller Sygdommene. Men den skriftlige eller mundtlige Oplysning er et glimrende Supplement til Lidelserne og gør Udviklingen hurtigere for de Væsener, der er naaet saa langt frem gennem Lidelserne, at de netop er blevet modtagelige for den teoretiske Form for Paavirkning og har Lyst og Energi til at gøre sig den efterrettelig. For de øvrige Væsener er al Undervisning eller teoretisk Paavirkning ganske uden Betydning. For disse er den narkotisk-animalske Ernæringskilde grundet paa deres fejlagtige eller unaturlige Smagsevne endnu en Slags Hængedynd, en Slags Fluepapir, de ikke kan komme fri af. Sygdommene eller Lidelserne er derfor overfor disse Væsener

18 KOSMOS 3 det eneste talende eller virkningsfuld e Sprog. Og det tilkommer enhver at være tolerant og forstaaende overfor de samme Væsener, thi de har endnu ikke Evne til at fatte eller begribe Situationens Alvor. * * * Det vanskelige Punkt for Tilhængeren af den gamle N ydelses- eller Ernæringsform vil altsaa bestaa i Omskabelsen af hans Smagsevne, Overvindelsen af det altfor stærkt udviklede Madbegær, der for ham jo ligefrem er blevet en Forlystelse og dermed en Last. Han maa nemlig vænne sig til, at et Maaltid Mad, der er i Harmoni med de guddommelige Love, hvilket altsaa vil sige et Maaltid Mad, der er absolut sundheds befordrende og dermed sygdomsforebyggende, absolut umuligt kan bestaa af saa og saa mange forskellige Slags af de gængse Retter, der hver især i mange Tilfælde repræsenterer højst uvidenskabelige og for Organismen skadelige kemiske Sammensætninger eller saa og saa mange forskellige Slags mere eller mindre alkoholeller giftindholdige Drikkernidler. Han maa gøre sig klart, at et efter Nutidens højeste Mode "veldækket" Bord udgør en i Sølv, Krystal og Blomster skjult Vej til Hospitalet, en festsmykket Genvej til Døden. Det er den udløsende Aarsag til organiske Lidelser og Forkalkning. Medens Lidelserne er direkte nedbrydende Momenter for Humør og Sind, er Forkalkningen hæmmende for al Aandsfunktion. Det nævnte Bord befordrer yderligere F edme. Den kunstneriske slanke Linie, som af Naturen er bestemt som Konturer for den menneskelige Legemsform er i altfor stor en Udstrækning sat over Styr. Den er saaledes en Sjældenhed hos Individer, der er naaet op over Fyrretyveaarsalderen. Her ser man i stor Udstrækning en Legemslinie, der er ligesaa skrigende unaturlig som det "veldækkede" Bord, der er dens Aarsag. At man, navnlig for "Det smukke Køn"s V edkommende, søger a t tilbage erobre den tabte naturlige Linie ved Hjælp af ligesaa skrigende unaturlige, men opreklamerede Afmagringsmedikamenter, gør ikke Sagen bedre. De engang ødelagte Stofskifteorganer lader sig ikke saaledes i en Haandevending ved et "Trylleord" i Form af "Piller" eller "Pulvere" øjeblikkelig som ved et Mirakel bringe tilbage til sin Normalfunktion. For det kosmiske Syn viser det sig, at en saadan ødelagt Stofskifte evne i værste Tilfælde kan følge Individet gennem flere Inkarnationer. I disse Inkarnationer har Individet altsaa en unormal Stofskifte evne lige fra F ødslen. Nævnte Individ udviser saaledes allerede i den spæde Alder Tendenser til en altoverskyggende Fedme. Her vil man maaske paastaa, at de nævnte Tendenser er nedarvede fra Forældrene. Men hvorfor fødes et Individ netop hos saadanne F orældre og ikke hos Forældre, hvor disse besværlige Tendenser ikke findes? En F ødsel, der for Individets Aand betinger en unaturlig Tilværelse, ja ligefrem en Arrestation i Fedt, vilde jo være Udtryk for den højeste Grad af U retfærdighed eller Mørke, hvis ikke der netop ved det paagældende Individ selv var noget, der retfærdiggjorde nævnte F ødsel. Og det er dette noget, der for den okkulte Iagttagelse viser sig at være identisk med Individets egen i dets Evighedslegeme fremtrædende Skabe evne fra en tidligere Tilværelse. Nævnte Evighedslegeme udgør et Aandslegeme i hvilket Individets Jeg permanent fremtræder, ganske uafhængigt af om det er inkarneret eller diskarneret i et materielt eller fysisk Legeme. Ved Udskejelser, ved Tilvænning af fejlagtige eller unaturlige Tilbøjeligheder i en materiel Tilværelse eller et Jordliv nedsætter eller ødelægger Individet i tilsvarende Grad denne sin Skabeevne. Med Hensyn til den omtalte uheldige Ernæring kan denne altsaa indvirke saaledes paa Individets Skabeevne, at samme Individ blandt andet bliver ude af Stand til at opbygge normale Stofskifteorganer i sit fysiske Legeme ved en ny Inkarnation. Virkningen heraf bliver, at samme Legeme lige fra F osterdannelsen bliver Genstand for altfor megen Fedme. At et saadant Individ fortrinsvis fødes hos Forældre med lignende Tendenser, eller hvis det har nedbrudt sin Skabeevne ved Drikkeri og derved fortrins-

19 4 KOSMOS vis fødes hos drikfældige Forældre eller paa andre Maader fødes hos Forældre, der har de samme gode eller slette Tilbøj eligheder som det selv, skyldes ganske naturligt Loven for Tiltrækning og Frastødning. Men for at forstaa dette maa vi gaa helt tilbage til nævnte Individs diskarnerede Tilstand, hvilket vil sige, dets aandelige Tilværelse før dets nuværende Fødsel. I nævnte Tilværelse fremtræder det foruden i visse underordnede aandelige Legemer ogsaa i et General- eller Hovedlegeme. Dette Legeme beskrives i Livets Bog som Individets "Evighedslegeme" eller "X 2". Nævnte Legeme er Hovedsædet for Individets Skabeevne og ligger til Grund for al Individets Manifestation og Evne til at genfødes. N ævnte Legeme bliver altsaa det dybeste udløsende Moment for Individets Skabelse af et nyt fysisk Legeme. Gennem førstnævnte Legeme, der selv repræsenterer den syvende Grundenergi udløses Individets Korrespondance med Tilværelsens seks andre Grundenergier, hvilket vil sige dets daglige Liv og Færden, dets Opbyggelse og Nedbrydning af Materie, dets Ungdom og Alderdom, dets fysiske og aandelige Tilværelser. Da det samme Legeme saaledes fremtræder som Sædet for en stadigt skiftende Kombinering af Grundenergierne, repræsenterer det saaledes til enhver Tid en tilsvarende F orm for U dstraaling. Denne U dstraaling vil igen være at udtrykke som Individets "Aandsglorie". Denne Glorie udgøres altsaa af aandelig Energi. Men da aandelig Energi igen ifølge Livets Bog kommer ind under Begrebet "Elektricitet", vil nævnte Glorie saaledes repræsentere en eller anden Form for elektrisk Natur. Men en elektrisk Energimængde, der fremtræder i en bestemt Form for Begrænsning, vil jo være at udtrykke som en "Bølgelængde". Men en "Bølgelængde" kan igen kun dirigeres ved Tiltrækning og Frastødning. Tiltrækning og Frastødning kan igen kun komme til Udløsning gennem "Apparater". For det aandelige eller ufødte Væsen udgøres disse "Apparater" indtil et vist Omraade af inkarnerede Væseners fysiske Legemer. Naar et Han- og Hunvæsen gennem deres fysiske Legemer indgaar en seksuel Forbindelse, og denne Forbindelse er fuldkommen, hvilket vil sige, at Befrugtning finder Sted, har de nævnte Væsener om end ubevidst udløst Tiltrækning af et diskarneret Individs Aandsglorie. Ved deres seksuelle Samleje har de nævnte to Væsener saaledes tilsammen virket som "Modtagerapparat" for et ufødt Individs Glorie eller "Bølgelængde". Denne "Bølgelængde" bliver igen direkte fastholdt af "Modtagerapparatets" "Kondensator", hvilket vil sige Hunvæsenets Befrugtningsorganer. Efter at denne F orbindelse er kommen i Stand, kan det ufødte eller diskarnerede Individs Energi ved Hjælp af nævnte Organer begynde at vibrere i fysisk Materie. Og Resultatet heraf udgør det vi kalder "Fosterdannelse". Hunvæsenet virker altsaa her som et direkte Medium eller Redskab for et diskarneret Individ eller Aandsvæsen, der nu er i Færd med at materialisere eller skabe sig et nyt fysisk Legeme. N aar dette Legeme naar en vis tilstrækkelig Position, udskilles det gennem den Proces, vi kalder "F ødslen", fra Mediets fysiske Legeme, hvorefter det bliver synligt paa det fysiske Plan som en "nyfødt" Verdensborger. Til denne er altsaa Hunvæsenet "Moder" og Hanvæsenet "Fader". Jeg kan naturligvis ikke her gaa i Detailler med saa omfattende et Problem, men maa henvise til de kommende Bind af Livets Bog. Naar jeg her giver disse enkelte svage Konturer af Problemet, er det kun for at vise, at ingen medfødte Tendenser er uskyldigt paaførte, men at disse i absolut alle Tilfælde vil være identiske med Resultater af Individets egen Vandel i tidligere Liv eller Tilværelser. Thi da ethvert diskarneret Individ udgør en "Bølgelængde", og dennes Karakter udgøres af Individets i dets sidste forudgaaende fysiske Inkarnationer opelskede Vaner og Tilbøj eligheder, Opbyggelser og Nedbrydelser af Skabeevnen, og denne særlige Begrænsning af "Bølgelængden" betinger tilsvarende særlig Indstilling af "Apparaterne" for sin "Modtagelse", kan intet diskarneret Individs "Aandsglorie" blive tiltrukket af noget

20 KOSMOS 5 "Apparat", hvilket vil sige Medium eller F orældre, der ikke paa en eller anden Maade er indstillet paa samme "Bølge omraade". Det er denne guddommelige Anordning, der betinger, at Køer ikke føder Bjørneunger, at Bjørne ikke føder Elefanter, at Elefanter ikke føder Mennesker eller lignende, men at hver Art af levende Væsener netop føder de for sin Art særligt passende Individer. Men ligesom de evige Love saaledes her betinger eller garanterer Arternes rigtige F ødsler, saaledes betinger de samme Love ogsaa, at de defekte og fuldkomne Individer faar de for hver især særligt passende Fødsler, saaledes at intet Individ ved Arvelighed kan paaføres Tendenser, gode eller slette, som det ikke oprindelig selv er Ophav til. Loven for Tiltrækning og Frastødning betinger saaledes, at ethvert Individ hele Tiden har sin egen Skæbnes Traade i sin Haand og ustandseligt kan arbejde paa sin egen Guddommeliggørelse. Det vigtigste Punkt for det samme Individ bliver altsaa at komme til Erkendelse eller fuld Klarhed over denne sin egen altoverskyggende guddommelige Magt for derved at anvende den i Styringen af sin egen Skæbne mod de højeste Tinder. * * * Individets medfødte gode eller slette Tilbøjeligheder er saaledes ikke en Nedarvning fra Forældrene, men en direkte Nedarvning fra dets egen fortidige Tilværelser. Men denne Nedarvning stabiliseres eller bringes altsaa til Udløsning gennem de Omstændigheder, at Individet netop tiltrækkes mod F orældrene indenfor samme "Bølgeomraade" eller med de samme Tendenser. N aar Individet fødes med Tendenser til Fedme, er det ligeledes dets egen Nedarvning fra fortidige Tilværelser, der gør sig gældende. At komme tilbage til den naturlige Linie eller Slankhed, kan altsaa kun ske ved en Tilvænning til den naturlige Føde. Men en saadan Tilvænning kan naturligvis ikke gøres paa Dage eller Uger, men kun paa Maaneder eller Aar, for Individer, hos hvem de nævnte Tendenser er medfødte. For de Individer, der kun lider af Tendenser fra deres nuværende Liv, stiller Sagen sig jo meget lettere. Men for begge Parters Vedkommende, gaar Vejen til Sundhed og Førlighed saaledes ikke over kunstige Medikamenter, men derimod udelukkende kun gennem Omformningen af samtlige Individers fejlagtige Smagsevne, saaledes at al unaturlig Føde eller de for Organismen skadelige Produkter gennem denne bringes til at vække Afsky, medens de for Organismen absolut sunde og velgørende Produkter ligeledes gennem Smagsevnen bringes til at vække naturlig Lysteller Behagsfornemmelse. Da en fejlagtig Smagsevne og de med denne forbundne uheldige Tendenser er almengældende, bliver Spørgsmaalet: Hvorledes faar man denne Smagsevne forandret? aktuelt. Og Svaret herpaa vil ganske enkelt og naturligt komme til at lyde: Gennem Træning. Denne Træning bestaar altsaa i at vænne sig til at spise de naturlige Produkter, som j eg eventuelt i næste Nummer af Kosmos naar frem til at paavise som udgørende den for den menneskelige Organismes Vibrationstilstand fremtrædende absolut rigtige Føde. Naar Individet har vænnet sig saa meget til den, at dens Produkters Smag forekommer det som det eneste appetitlige i Verden, da er det frigjort af den dødbringende K ost, der nu i Følge Vanens M agt som en Lænke binder det til primitiv Oplevelse af Livet, til Sygdom, Sorg og Lemlæstelse. ( Fortsættes).

21 Nr. 8 November Aargang Martinus: D e n i d e e II e F ø d e. (Fortsat.) Da Kød- eller Blodprodukterne, som Læserne af de tidligere Numre af "Kosmos" allerede er gjort bekendt med, ikke udgør den naturlige F øde for Mennesket, vil den Føde, der da maa udpeges som den retmæssige, kun være at finde indenfor de Stoffer, vi udtrykker som "vegetariske". Dette vil altsaa sige, at Menneskets naturlige F øde kun kan stamme fra Planteriget. N u vil der her kunne gøres Indvendinger og fremhæves, at Planter ogsaa er levende Væsener, og at deres Tilintetgørelse eller Anvendelse som Næringsmiddel ligesaa godt som Kødets Anvendelse vil være i Strid med det store Bud: "Du skal ikke dræbe". Og jeg maa indrømme, at dette virkelig i nogen Grad er rigtigt. Men som det Følgende vil vise, er Plantevæsenerne ikke saa langt fremme i Udviklingen paa det fysiske Plan som Dyrene. Dette vil igen bevirke, at de ikke har et saa forgrenet eller fintfølende Nervesystem som Dyrene og som F ølge heraf ikke oplever Smerter i samme Forstand som disse. Da det fysiske Omraade af Plantevæsenets Bevidsthed endnu kun udgør dens " Underbevidsthed", har den saaledes ikke nogen Dagsbevidsthed paa det fysiske Plan, og dets Definering af Lykke og Ulykke fornemmer det henholdsvis - ikke som realistiske Kendsgerninger, - men derimod allerhøjst kun som Behags- eller Ubehagsanelse. Planten er saaledes ikke som Dyret paa et U dviklingsstadium, hvor den har en fuldt ud funktionsdygtig Dagsbevidsthed paa det fysiske Plan, der lader dens Skæbnes Analyser som bevidste rædsels- eller angstbefordrende, lykke- eller vellystbefordrende Tankerækker passere Revy for dens indre J eg. Som nævnt kan den altsaa kun fornemme sin fysiske Fremtræden i de to Definationer: Behags- og Ubehagsanelse. Den har ganske vist en Dagsbevidsthed, men den fremtræder i Forhold til Dyrets i mikroskopisk N atur og korresponderer i Følge "Livets Bog" kun med det sjette Tilværelsesplan, nemlig "Salighedsriget". Og det er dette Riges guddommelige Atmosfære, der omsat i fysisk Form giver Planteriget dets umaadelige F arvepragt, skønne Dufte og behagelige Lyde. Planterne er i Følge den højeste okkulte Analyse saaledes aandelige Væsener, hvis Nedstigning i Mørket, det materielle Plan eller "Det dræbende Princip"s Zone endnu ikke er saa fremtrædende, at deres lysende Salighedsglorie helt

22 2 KOSMOS er blevet tildækket eller indhyllet i den grove fysiske Materie, men endnu i F orm af Frugtbarhed kaster sin guddommelige oplivende Glans ud over J ordens Kontinenter saavel under som over Vandene, og derved omdannende disse umaadelige Ørkener til et Haveanlæg for alt Levende. Da Plantevæsenet ikke er saa langt fremme i den fysiske Udvikling som Dyrevæsenerne og derfor ikke lider det samme ved Drab eller Lemlæstelse som disse, idet det ikke kan føle Angst eller Rædsel og ikke realistisk kan opleve Smerte, men kun i F orm af Ubehagsanelse, vil det være klart indlysende, at man ved at dræbe Dyr skaber større Lidelse end ved at dræbe Planter. Men af to Onder maa man jo vælge det mindste Onde. Og i nærværende Tilfælde vil det altsaa være det mindste Onde at dræbe Planter. Ved Valget af den vegetariske Føde vil man altsaa i mindst Udstrækning komme til at overtræde det femte Bud. Et stort Plus vil nævnte Valg yderligere medføre, idet den vegetariske Ernæring indtil et vist Omraade kan tilvejebringes, ganske uden at der sker Drab eller Lemlæstelse. Det vegetabilske Omraade indbefatter nemlig i sin højeste Instans Stoffer, der ligefrem er beregnet paa at skulle optages som Næring i Organismer. Dette vil igen sige, at disse Stoffer befinder sig i en saadan Tilstand i Naturen eller er under saadanne Betingelser, at deres Optagelse som Næring i Organismer betyder Liv og Udvikling i Stedet for at betyde Drab og Lemlæstelse. Det er disse Stoffers Fremtræden, der skal afløse "Det dræbende Princip" paa Jorden og gøre det muligt, at det gamle Ord, "Ens Død er en andens Brød", ikke skal blive ved med at være gældende paa vor Klode. * * * For at kunne paavise de virkelige Forhold mellem det jordiske Menneske og den animalske og vegetariske F øde vil det nu være nødvendigt at føre Læseren gennem nogle kosmiske eller okkulte Analyser. Disse kan muligvis virke noget besværlige for den utrænede Forsker, men for den, der har Evne, Energi og Interesse til virkeligt at tænke dem efter, vil de blive et uomstødeligt Bevis for denne min Artikelseries urokkelige Harmoni med den absolutte Kendsgerning eller de virkelige Fakta. Det er saaledes ikke min Opgave at demonstrere de nævnte Ernæringskilder i F orm af kemiske Analyser eller under de moderne gængse Begreber: "Vitaminer", "Kalorier", "Syrer" o. s. v. Til Udbredelse af den Form for Viden har Menneskeheden j o allerede en hel Hærskare af dygtige Videnskabsmænd. Ligeledes er det naturligvis heller ikke min Mission at udskrive en Serie ny vegetariske Kogebøger. Af saadanne begynder Verden ogsaa at være velforsynet. Men medens den moderne videnskabelige Forskning saavel som Kogebøgerne er baseret paa eller udgør et Resultat af "Tankeprocessen Nedenfra", er de Oplysninger, som det er faldet i min Lod at skulle give, et Resultat af "Tankeprocessen Ovenfra" og udtrykker saaledes den højeste okkulte Analyse af de nævnte to Ernæringskilder, hvilket vil sige Analyserne af selve det levende Liv i disse. Ved "Tankeprocessen Ovenfra" forstaas den højeste Sansning eller Oplevelsen gennem "Den hellige Aand", hvor alt iagttages fra "Livssiden", medens "Tankeprocessen Nedenfra " kun udgør Oplevelsen gennem de grove fysiske Sanser, hvor alt kun ses fra "Stofsiden". Paa denne sidstnævnte Form for Sansning er den moderne Videnskab altsaa foreløbig baseret, men Udviklingen vil føre med sig, at den senere vil komme frem til ogsaa at se Tingene fra "Livssiden ", og saaledes blive hævet over de mange Illusioner og Faldgruber som Sansningen fra "Stofsiden" repræsenterer. J eg skal saa gaa over til at demonstrere eller paavise Tingene fra "Livssiden" og dermed give det urokkelige Fundament, paa hvilket al Ernæringsvidenskab og Forfatterskab af Kogebøger bør hvile. * * * Hele Verdensaltet, alt hvad der kan sanses eller iagttages er i Følge den højeste okkulte Analyse levende. Men alt Liv har to

23 KOSMOS 3 Sider, nemlig "Stofsiden" og "Livssiden". N aar vi saaledes bliver Vidne til noget vi kalder "Stof", er det i Virkeligheden noget "Levende", vi ser fra "Stofsiden". Naar vi derimod ser noget, vi kalder "levende" er det i Virkeligheden Stoffet vi ser fra "Livssiden". Saaledes bliver Stof og Liv identisk, men kan altsaa fornemmes gennem to principielt forskellige Former for Sansning. Da Evnen til at fornemme Livet fra "Stofsiden" udgør den mest primitive Form for Sansning, er den almengældende for de levende Væsener paa de primitive Udviklingsstadier. Evnen til at sanse Stoffet fra "Livssiden er derimod først fundamental paa de højere Udviklingstrin, hvor Væsenerne har gennemgaaet den i Livets Bog omtalte "store Fødsel". For Væsener, der ikke fundamentalt sanser Livet fra "Livssiden", men kun fra "Stofsiden", bliver alt Liv fremtrædende som "Stof" eller "Materie". Denne Materie er igen identisk med Energi, Kraft, Bevægelse eller Vibration. Vibrationerne repræsenterer igen en uendelig Verden af Variationer, der toner frem for Sanserne som Farver, Lyde, Straaler, Legemer, kort sagt som alt, hvad vi kender som "skabte Ting". Da alt, hvad der kan sanses fra "Stofsiden" er Bevægelse eller Vibration, vil intet herfra være synligt som evigt, men kun som foranderligt. Alt er derfor her timeligt. Hvis man derimod sanser fra "Livssiden ", bliver alt til Liv eller "levende Væsener". Da man herfra ikke sanser Materien, bliver disse "levende V æsener" ikke fremtrædende i F ormer eller Legemer, kan ikke udvise nogen Foranderlighed, da Bevægelsen eller Vibrationerne her ikke sanses. De levende Væsener viser sig derfor her som evige Realiteter, hvilket vil sige, at de aldrig nogen Sinde har begyndt og aldrig nogen Sinde kan komme til at ophøre. Da disse evige Realiteter udgør de Punkter, omkring hvilke al Vibration eller Bevægelse udgaar, bliver de de eneste absolute "faste Punkter" i Tilværelsen. Disse evige "faste Punkter" udgør altsaa Fundamentet for alt, hvad der kan sanses fra "Stofsiden". De udgør Ophavet til al Skabelse. De udgør den evigt levende Kærne i enhver Organisme og betinger, at denne faar Identiteten: levende Væsen. Det er en saadan Væsenskærne, vi gennem Livets Bog lærer at kende som "Jeget". For den okkulte Sansning bliver disse "J eger" eller "faste Punkter" saaledes den allerhøjeste og sidste direkte Analyse af alt, hvad der kan sanses. Da de udgør selve Livet eller "det Levende" i Altet, vil vi kalde disse Punkter for "Livsenheder". Disse "Livsenheder" kan altsaa gennem primitiv Sansning kun opfattes som "Stof", men gennem den højeste Sansning bliver dette "Stof" altsaa synligt som "Livsenheder". En "Livsenhed " udgør altsaa det levende Væsen set fra "Livssiden ". De "Livsenheder", man paa Jorden har størst Kendskab til, er naturligvis de, der udgør de jordiske Mennesker eller de, til hvilke Individerne selv hører. Dernæst kommer Dyrene, saa Planterne og efter dem Mineralierne. Medens den primitive eller jordiske Sansning i nogen Grad indirekte udløser Opfattelsen af Mennesker, Dyr og Planter som levende Væsener eller som her betegnet: "Livsenheder", er det betydeligt sværere gennem samme Sansning at opleve Mineralierne som Udtryk for levende Væsener eller "Livsenheder". Disse bliver derimod mere sanset som Stof, Vibration eller Bevægelse. Men efterhaanden som Mennesket naar frem til Sansningen gennem "Den kosmiske Bevidsthed" eller "Den hellige Aand" bliver Mineralierne eller nævnte Stof mere og mere synligt som ogsaa udgørende Udtryk for "Livsenheder". Og det er ud fra dette Syn, der saaledes lader alt i Tilværelsen fremtræde som "Livsenheder", at man kan bevise, at det ikke er de animalske, men de vegetariske Produkter, der udgør den naturlige og dermed den retmæssige Føde for Mennesket, ligesom det ogsaa er ud fra samme Oplevelse, at man kan paavise, at Ligbrænding, som jeg i en senere Artikel skal komme tilbage til, er skrigende imod Naturens Love. * * *

24 4 KOSMOS Da alt Stof saaledes i sin højeste Analyse er "Livsenheder", og vor Ernæring, vort Kød og Blod, den Luft vi indaander, ja vort Skelet, vore Negle og Haar i Realiteten ogsaa bestaar af "Livsenheder", ligesom Materialet for vore Klæder, Sko, vore Møbler, Huse, Redskaber o. s. v. bestaar af Hærskarer af Milliarder af "Livsenheder", maa man naturligvis indtil en vis Grad lære at kende disse "Livsenheders" saa at sige "daglige Liv og Færden", for derigennem at faa den absolut e Viden om vor egen Tilværelses Harmoni med det øvrige Liv i Verden. Thi uden Kendskab til de nævnte "Livsenheders'" Manifestation og Livsbetingelser vil vi jo f. Eks. ikke kunde vide, om "Livsenhederne" i den Mad vi spiser, paaføres Drab og Lemlæstelse, eller de paaføres Liv og Udvikling ved denne vor Berøring med disse. Der findes nemlig som tidligere omtalt "Livsenheder", hvis Optagelse som Næring i Organismer betyder natur lig Udvikling og Liv, ligesom der er andre "Livsenheder" for hvem samme Optagelse betyder Død og Lemlæstelse. (Ved Død maa her naturligvis ligesom overalt i mine Beretninger kun forstaas en Tilintetgørelse af det levende Væsens Legeme, ikke af dets J eg, thi dette er jo evigt uforgængeligt, og en absolut Død dermed umulig). Mennesker, der i Form af Føde- og Drikkemidier opsummerer i sig "Livsenheder", for hvem denne Opsummering betyder Ulykke, Død og Lemlæstelse, paafører sig jo her et "Synderegister", der talmæssigt betragtet er af saadanne Dimensioner, a t det ellers kendte "Synderegister", som de gennem Religionen, Kirken og Præsten beder om Tilgivelse for, i Forhold hertil er for intet at regne. Det kan her højst dreje sig om nogle Hundreder Individer for hver især i deres daglige Omgivelser, de paa en eller anden Maade har forsyndet sig imod, medens Tallet paa de "Livsenheder", de gennem fejlagtig Ernæring forsynder sig imod tæller Milliarder. Ganske vist er der her i sidstnævnte Tilfælde kun Tale om mikroskopiske Væsener. Men i de evige Fakta, overfor den guddommelige eller kosmiske Bevidsthed er "een Dag for Herren som Tusinde Aar, og Tusinde Aar som een Dag", følgelig er Mikrokosmos for den samme Bevidsthed lig Makrokosmos. De evige Love gælder i det Smaa som i det Store. Det femte Bud udtrykker ikke, at man gerne maa dræbe smaa Væsener. Resultaterne af dette Massemyrderi af "Livsenheder" ved fejlagtig Ernæring udebliver da heller ikke, men bevirker, at hele den jordiske Menneskehed ikke er sund, men i stor Udstrækning er en Samling mere eller mindre i Form af organiske Sygdomme livsfarligt saarede og lemlæstede Individer, der paa Hospitaler, Klinikker, Lazaretter udløser sine sidste Kraftanstrengelser for at tilbageerobre det i F orm af Sundhed, Liv og F ørlighed tabte Land. Den samme Menneskehed raaber til Himlen om "Nedrustning", om "Afskaffelse af Krig", om "en evig Fred". Men hvorledes skal saadanne Realiteter kunne fuldbyrdes af Individer, af Enheder der i sig selv er udløsende Sprængstof for al Harmoni med Fredens Basis. En Verdensfred kan ikke bæres eller opretholdes af Individer, hvis eget Indre i sig selv er en Valplads for Massemyrderi, Krig og Lemlæstelse og saaledes udgør Koncentrationen af al Kontrast til selve Livets Varme eller den evige Kærlighed. En varig Fred kan Individet aldrig komme til at opleve udadtil, før det har rodfæstet denne indadtil i sit eget Indre, i sit eget Legeme eller i det " Univers", i hvilket det selv er Guddom. N aar Individet naar frem til at vælge de Nydelsesstoffer, for hvis "Livsenheder" det er en Livsbetingelse at blive optaget som N æring i en Organisme, da aftager Massemyrderierne i dets Legemskultur, da ophører dets Sygdomme, da skaber det i bogstavelig Forstand" Verdensfreden" i sit eget Bryst og faar den Karma eller Skæbne til Gode: selv at komme til at leve i Fredens Zone udadtil. Kun saadanne Individer kan udsende de Vibrationer eller Energier, af hvilke en fundamental Verdensfred kan opstaa. ( Fortsættes).

25 6 KOSMOS Martinus: Som omtalt i forrige Nummer af "Kosmos", udgør det jordiske Menneske den "Livsenhed", som det samme Væsen lettest vil kunne undersøge eller iagttage. Lad os derfor rette Blikket paa nævnte "Livsenhed". Vi bliver da Vidne til, at denne har et fysisk eller materielt Legeme. Dette Legeme udgør dens "Stofside". Nævnte Legeme bestaar nemlig af mange forskellige Slags Stoffer eller Materie. Denne Materie er igen at udtrykke som en Samling Energi- D e n i d e e II e F ø d e. (Fortsat.) kombinationer eller Kraftudløsninger. I dette Legeme udløses der saaledes: F ordøj else, Forbrænding, Blodomløb, Muskeldanneise o. s. v. altsammen beregnet paa Opretholdelsen eller Vedligeholdelsen af nævnte Legeme. Gennem det samme Legeme udløser "Livsenheden" en Korrespondance med sine Omgivelser, hvilket vil sige, at den indvirker paa sine Medvæsener, paa den øvrige Materie o. s. v. Det er denne U dfoldelse af Energi, vi kalder "at skabe".

26 KOSMOS 7 Symbol over Livsenhedsprincippet i Verdensaltet. Denne Skabelse udgør altsaa "Livsenhedens" Manifestation. Og det er denne Manifestation,. der vil være at udtrykke som "Livsenhedens Vibration". "Livsenheden " kan altsaa udtrykkes som "et fast Punkt", hvorfra der udgaar Bevægelse eller Vibration. Ligesom Mennesket udgør en "Livsenhed", saaledes udgør ogsaa Dyret en "Livsenhed " og ligesaa med Planten. Gaar vi længere nedad i Udviklingen, bliver det vanskeligere og vanskeligere at skelne de enkelte "Livsenheders" Vibrationer fra hverandre. Og denne tilsyneladende sammenfiltrede Energiudfoldelse eller Vibration er det egentlig, vi plejer at udtrykke som "Stof". Idet Menneskene ikke kan udskille de enkelte Livsenheders Vibrationer fra hverandre er de blevet tilbøjelige til at udtrykke disse Vibrationer eller dette "Stof" som "livløst", hvilket vil sige uden Tilknytning til Jeg'er. Men "Stoffet" er altsaa

27 8 KOSMOS langt fra at være uden Tilknytning til Jeg'er og er saaledes lige saa fjernt fra at være "livløst". Det er lige saa godt Udtryk for levende Væseners Manifestationer som en Samling Malerier, Tegninger eller andre af Mennesker frembragte Ting. Der findes saaledes absolut intet "Stof" uden "Livsenheder" ; men der hvor man ikke kan skelne disse fra hverandre, udtrykker man altsaa deres samlede Manifestation eller Fremtræden som "Stof", "Vibration" eller "Materie". * * * Alle "Livsenheder" udløser saaledes hver især Vibration. Da denne Vibration er forskellig, vil "Livsenhederne" være at inddele i Arter alt efter Karakteren af den Vibration' de hver især repræsenterer. Og det er paa denne indbyrdes Artsforskel, at alt, hvad der kommer ind under Begrebet "Udviklingstrin", er baseret. Alt i Tilværelsen udgør saaledes Vibrationer. Vibrationer er igen baseret paa Livsenheder. Livsenhederne befinder sig paa en uendelig Skala af Trin, eftersom der findes en uendelig Skala af forskellige mere eller mindre fremtrædende Vibrationsarter. Det jordiske Menneske repræsenterer altsaa en særlig Art Vibration paa denne Stige. Disse forskelligartede Vibrationer er betingende hverandre. Dette vil igen sige, a t vor daglige Vibration, der jo er det samme som vor daglige Manifestation og Oplevelse af Livet, umuligt kunde finde Sted ved vor egen Vibration alene, men betinges udelukkende af et gensidigt Samarbejde med de øvrige Væseners Vibrationer i vore Omgivelser. Er dette Samarbejde harmonisk, bliver vort Liv fuldkomment. Er det uharmonisk, bliver vort Liv Lemlæstelse og Lidelse. Kendskabet til de Livsenheder og deres Vibrationer, af hvilket et Liv i Fuldkommenhed beror for det jordiske Menneske, er derfor den nødvendige Betingelse for Opnaaelsen af en absolut Sundhed paa Sjæl og Legeme. En fuldkommen lykkelig Tilværelse beror saaledes ikke alene paa et godt Samarbejde med de Livsenheder i Tilværelsen, vi opfatter som vore "Medvæsener", saasom Mennesker, Dyr og Planter, men betinges ogsaa i allerhøjeste Grad af vort Samarbejde med de Livsenheder, vi almindeligvis ikke betragter som levende Væsener, nemlig de Livsenheder, der for det fysiske Syn viser sig som "animalske" og "vegetariske Stoffer". Og vi skal derfor i det følgende stifte Bekendtskab med dem af de nævnte Livsenheder, der er med, og dem, der er imod det jordiske Menneske i dets daglige Færd gennem Livet. * * * For at lære de ovenfor nævnte Livsenheder at kende maa vi først lære at kende selve Livsenhedens Grundprincip. Og for at lette Adgangen hertil har jeg fremstillet vedføjede Symbol. Den samlede runde Figur udtrykker altsaa et levende Væsens Fremtræden som Livsenhed. Det inderste hvide runde Felt med den paategnede Trekant skal udtrykke J eg' et i samme Væsen. Men et Jeg kan ikke eksistere eller opleve Livet uden i Kraft af Organer eller Legemer. Og det levende Væsen har da ogsaa i Henhold til Livets Bog seks saadanne Generalorganer eller Legemer. Af disse er kun det fysiske Legeme fundamentalt oplevet af det jordiske Menneske, medens de andre Legemer, der jo er af aandelig Natur, i Individets fysiske Tilværelse mere træder i Baggrunden som "Underbevidsthed" og har Sæde i det ligeledes i Livets Bog omtalte "Evighedslegeme". Denne samlede Legemskombination er udtrykt paa Symbolet som den mørke Rundkreds udenom det runde hvide Felt. Inde i denne Rundkreds bliver vi Vidne til otte cirkelformede Figurer, der hver især er lig det samlede Billede eller Hovedsymbol. Disse Figurer skal udtrykke Organerne i Individets fysiske Legeme. Disse Organer er nemlig ogsaa i Henhold til Livets Bog "levende Væsener" og udgør saaledes hver især en Livsenhed. At der paa Symbolet er udtrykt otte Figurer er tilfældigt valgt og skal ikke være U d tryk for selve Antallet af det levende V æ sens Organer, da dette jo er langt større i ethvert Væsen. Da disse Organer saaledes er levende V æ-

28 KOSMOS 9 sener eller Livsenheder, bestaar de atter af et J eg og en Legemskombination, hvilket jo ogsaa ligesom paa Hovedfiguren er udtrykt ved en hvid rund Figur med en Trekant og en mørk Rundkreds udenom, indeni hvilken vi atter i hver finder otte Figurer af samme Slags som Hovedfiguren, men i mindre Format. Dette skal altsaa betyd~, at Organerne som levende Væsener betragtet ogsaa er udstyrede med Organer, der igen vil være at udtrykke som "levende Væsener". Og da disse sidstnævnte Organer saaledes ogsaa er levende Væsener, er de jo ogsaa udstyret med Organer, der atter igen er at udtrykke som: levende Væsener. Og saaledes kan vi blive ved at fortsætte uden nogen Sinde at komme til noget Endepunkt eller Ophør for Livet. Livet bestaar altsaa i Virkeligheden udelukkende af "levende Væsener". Alt er Liv. Men da denne umaadelige Hærskare af levende Væsener spænder over et uendeligt U dviklingspanorama, kommer de samme Væsener til indbyrdes at repræsentere en tilsvarende uendelig Forskelligartethed i selve deres Manifestation eller Fremtræden. Og det er denne F orskelligartethed, der bliver den absolut e betingende Basis for de samme Væseners Eksistens eller Oplevelse af Livet. Det er jo netop denne Forskelligartethed, der betinger, at de levende Væsener hver især i Form af Oplevelsen af deres eget Liv kan være Organer for andre levende Væsener og derved befordrende Livet for hverandre. Men hvorledes skulde de vel kunne opfylde denne deres Mission, hvis de var nøjagtig ens, levede under samme Dimensioner eller var nøjagtig lige store? - Hvorledes skulde vore Lunger kunne være Lunger for os, eller vore Nyrer, Celler, Molekyler, Atomer, Elektroner o. s. v. være tjenlige som Materiale for vor Legemskultur og Manifestation, dersom de var "Mennesker" eller levende Væsener af samme Kategori som vi? - En saadan Eventualitet vilde jo være det modsatte af det, der er den absolut e Kendsgerning, nemlig: Livet, og en virkelig Død eller et absolut "Intet" dermed være det herskende. Verdensaltet med dets Mælkevejssystemer, Sole, Kloder, Kontinenter, Oceaner, Sfærer og Tilværelsesplaner eller andre Manifestationer af den evige Fader vilde aldrig nogen Sinde være blevet opfattet af et levende Væsens Hjerne, idet en saadan ligesaa lidt vilde eksistere som de nævnte Realiteter. Men akkurat det samme vilde være Tilfældet, hvis ikke netop vore Organer, Celler, Molekyler o. s. v. eller alt, hvad der kommer ind under Begrebet "Stof" eller "Materie", netop var identisk med "levende Væsener". Hvis Stoffet ikke var en Kombination af Livsenheder, vilde det aldrig nogen Sinde kunne repræsentere Vibration eller Bevægelse. En livløs Ting kan jo absolut ingen Bevægelse afstedkomme. Her vil man maaske indvende, at vi i den daglige Tilværelse bliver Vidne, til at mange "døde Ting" bevæger sig. Vi ser saaledes Skyerne, der bevæger sig hen over Himlen, vi ser Vandet, der bruser afsted gennem Floder og Bække, vi oplever Oceanets larmende Vandmasser, ligesom vi jo ogsaa er blevet kendt med Klodernes eller Stjernernes Færd mellem hverandre. Men er alle disse nævnte Realiteter nu ogsaa "døde Ting"? - Nej! det er naturligvis kun i det primitive eller aandeligt uoplyste Menneskes Fantasi, at de opfattes som "døde" og som saadan bliver udtrykt som "Naturkræfterne". Men Sagen er jo den, at alle disse Bevægelser eller det samlede Makrokosmos paa samme Maade som Mikrokosmos ogsaa er Udtryk for levende Væsener eller Livsenheder. Ligesom vore Organer, Celler og øvrige Legemsmateriale er Livsenheder indeni os, saaledes er vi selv Organer indeni et større Væsens Organisme. Dette større Væsen er _. Jorden. Jorden er nemlig ogsaa en Livsenhed med et J eg og en Legemskultur. Den fysiske Jordklode er saaledes denne Livsenheds fysiske Legeme. J orden udgør igen et Organ i Solsystemet, som jo ogsaa er en Livsenhed, hvis fysiske Legeme altsaa udgøres af selve det fysiske Sollegeme med dets tilhørende Planeter. Solsystemet er igen Organ i Mælkevejssystemet, der paa samme Maade ogsaa fremtræder som en Livsenhed med Jeg og Legemskultur. Dette Væsen eller denne gigantiske

29 IO KOSMOS Livsenhed er igen Organ i et endnu større System eller Væsen og saaledes fortsættende i det U endelige. Ingen levende Væsener kan saaledes eksistere uden at være Organer i et større Væsen, ligesom de heller ikke kan være til uden selv at være bygget op af et Ocean af mindre Væsener eller Livsen - heder. I Kraft heraf kan Symbolet benyttes som Udtryk for et hvilket som helst levende Væsens Livsprincip. Hvis vi tænker os de mindste Cirkler paa Billedet, hvilket vil sige, de, der næsten er usynlige for det blotte øje, som Udtryk for de Livsenheder, der fremtræder som Mennesker, vil de større Cirkler, i hvilke de forekommer, være Udtryk for Væsener af Jordklodens Rang. De større Cirkler, i hvilke disse sidstnævnte Væseners Cirkler forekommer, vil da være Udtryk for Væsener af Solens eller Solsystemets Rang, medens Cirklerne af den næste Størrelse er at betragte som Udtryk for Mælkevejsvæsener. Disse Cirkler udgøres altsaa af Hovedfigurens otte største. Det samlede Symbol udtrykker altsaa i dette Tilfælde et Væsen saa stort eller en Livsenhed saa gigantisk, at vort Mælkevejssystem kun udgør et enkelt Organ i samme. Hvis vi tænker os det samlede Symbol som Udtryk for et Menneske, vil de otte største runde Figurer i Rundkredsen, som allerede tidligere omtalt, være Udtryk for dets Organer, medens Figurerne af den næste Størrelse da er Udtryk for dets Cellevæsener. Cirklerne af de derpaa følgende Størrelser vil saa være Udtryk for det saakaldte "Stof" eller "Materie". Og her kommer vi altsaa ned til de Regioner af Livsenheder, der befinder sig i vore Spiseog Drikkemidler. * * * Ligesom de Livsenheder, vi kalder Mennesker, Dyr og Planter, for at kunne manifestere sig eller opretholde Livet kræver visse særlige "indre" saavel som "ydre" Betingelser, saaledes kræver de smaa Livsenheder, der fremtræder for os i Form af Stof eller Nydelsesmidler, ogsaa "indre" og "ydre" Betingelser for deres fuldkomne Eksistens. For Menneskenes, Dyrenes og Planternes Vedkommende udgør de "ydre" Betingelser: det Univers, den Natur, de lever i, hvilket igen vil sige, den Klode, de befinder sig paa, de Naturkræfter, de er omgivet af, det Klima, den aandelige Atmosfære eller alle de Realiteter, der tilsammen udgør den "Organisme", i hvilken de nævnte Væsener netop oplever Livet. De "indre" Betingelser for de samme Væsener vil derimod være Harmonien mellem de Livsenheder, der i Form af Organer, Celler, Molekyler o. s. v. oplever Livet i deres Legemer, samt Indførelsen af de rigtige Livsenheder eller levende Væsener, der i Form af Stof eller Materie skal være Materiale for de samme Legemers Vedligeholdelse. For Livsenhederne i vore Nydelsesmidler udgør de "ydre" Betingelser ligeledes: det "Univers", de "Naturkræfter", den aandelige Atmosfære eller alle de Realiteter tilsammen, der udgør de Organismer, de lever i, men kun med den Forskel, at medens disse her nævnte Realiteter for Menneskenes Vedkommende henholdsvis udgøres af det almindeligt kendte Univers, de kendte Naturkræfter og den religiøse eller kulturelle Standard, saa udgøres Universet for de nævnte smaa Væseners Vedkommende af de Menneskers, Dyrs og Planters Legemer, i hvilke de befinder sig. Det Blodomløb, den Fordøjelse, den Forbrænding, der finder Sted i de nævnte Legemer, vil saaledes være de smaa Væseners "N aturkræfter", medens den kulturelle Standard for de samme Væsener jo bestemmes af den Højde i Udviklingen, under hvilken de Organismer er henhørende, i hvilke de befinder sig, hvilket altsaa igen vil sige de samme Organismers Henhøren under Planter, Dyr eller Mennesker. De "indre" Betingelser for de smaa V æ sener eller Livsenhederne i Nydelsesmidlerne er naturligvis ogsaa den, at de faar den rigtige Ernæring, de rigtige "Omgivelser", men kommer kun til at berøre os i saadanne Tilfælde, hvor vi i F orm af Mad og Drikke har indført de af de samme Livsenheder i vor Organisme, der ikke hører hjemme der, og derfor i denne ikke kan faa de for sig gældende Livsbetingelser opfyldt,

30 KOSMOS I I men faar en unaturlig, syg og dødbringende Tilværelse. Ved Indførelsen af saadanne Livsenheder i vor Organisme opstaar der altsaa Disharmonier i denne, der undertiden kan blive saa stærke, at de til sidst helt gør denne uskikket til at være Univers eller Bolig for de Livsenheder, som i Realiteten hører hjemme der, og hvorved denne derfor paa unaturlig Maade maa gaa til Grunde. Disse Disharmonier vil altsaa være at udtrykke som identiske med de i den daglige Tilværelse forekommende livsfarlige organiske Sygdomme. For Mennesket bliver det altsaa af stor Vigtighed i F orm af F ødemidler a t indføre de rigtige Livsenheder i sin Organisme eller Legemskultur. * * * Gennem nærværende Symbol har vi altsaa faaet Indblik i det levende Væsens Livsprincip og er gennem dettes Analyse kommet til den fineste absolut e Definition, Materien eller Stoffet i Tilværelsen kan inddeles i, nemlig "Livsenheden". Livsenhederne er altsaa et hvilket som helst Stofs Grundanalyse. De er al M ateries højeste Findeling og udgør saaledes Tilværelsens eneste absolute - U rstof. M en da dette Urstof saaledes i Form af levende Væsener eller selvstændige Partikler af selve Livet eller "Det Levende" i Verdensaltet udgør den skabende Basis i alt, hvad der kan manifesteres og sanses, saavel i Mikrokosmos som i Makrokosmos, er Verdensaltets Identitet som et altomfattende Ocean af Liv gennem Livsenhedens Princip garanteret som en evigt uforanderlig Kendsgerning. Det er denne Kendsgerning, der aabenbares i enhver F orm for Bevægelse, i enhver Form for Forvandling, i enhver Form for Skabelse. Det er paa denne Kendsgerning, at "Tidens Tand" saavel som et Ligs Opløsningsproces er baseret. Hvis Stoffet ikke var Liv, vilde en evig Stilhed jo være Verdensaltets sande Grundanalyse, ingen som helst Bevægelse vilde være mulig. Men uden Bevægelse ingen Manifestation, og uden Manifestation vilde Verdensaltet jo være identisk med en evig absolut Død. Et evigt "Intet" vilde da have været i Stedet for det nu eksisterende Liv, der altsaa som en Kendsgernings Analyse i F orm af Livsenheder eller levende Væsener funkler og straaler som identisk med alle Ting, og l hvilket alle Ting leve, røres og ere. * * * Da alle levende Væsener i F orm af Livsenheder er "Stof", og alt Stof i Form af "Livsenheder" er levende Væsener, vil en absolut Livløshed saaledes være en Umulighed i Verdensaltet. Men da Livløshed er en Umulighed, vil absolut e "døde Ting" ogsaa være en Umulighed. Men naar "døde Ting" er en Umulighed, vil der absolut opstaa Disharmoni i saadanne Felter, hvor et Individ netop betragter "levende Ting" for at være "døde" og nødvendigvis kommer til at handle derefter. Og det er denne Abnormitet, der i alt for høj Grad er gældende i de Felter, hvor det jordiske Menneske har med Stof eller Materie at gøre, og særligt der hvor det skal vælge Stofferne for sin Ernæring og Vedligeholdelse af sin Organisme. Og paa Basis af denne Illusion kommer det altsaa til at "synde" eller handle forkert saavel mod det selv som mod de smaa Væsener eller Livsenheder i Stofferne eller dets Nydelsesmidler. Jeg skal derfor i næste Nummer komme ind paa at paapege den Materie eller de Stoffer, der bestaar af Livsenheder, der i særlig Grad har hjemme i den menneskelige Organisme, hvilket vil sige i særlig Grad faar - ikke en lemlæstende eller dødbringende, men en fuldkommen eller naturlig Tilværelse ved at blive optaget som Næring i nævnte Organisme, og hvorved der for det paagældende Menneske opstaar en ufejlbarlig Vej ud af den Hedenskabets mørke Barbarisme eller de dræbende Traditioner paa Ernæringsomraadet, som gennem nærværende Artikler er blevet paavist som udgørende de dybeste Rødder til Modsætningen af al absolut Sundhed eller til den Glæde og Lykke, der nødvendigvis maa være en af Grundpillerne i en gennemført Fred paa Jorden. ( Fortsættes).

31 KOSMOS 5 Martinus: Vi er nu naaet saa langt frem i Analysen af Materien, at vi er kommen til Erkendelse af, at denne eller Stofferne er Liv eller Udtryk for levende Væseners Manifestation. De er hver især Udtryk for en bestemt Art af Energi eller Vibration. Guld, Sølv, Kobber og Jern eller alle Metaller har saaledes hver især sin særlige Vibration, ligesom Kød, Blod, Safter, Syrer, Sukker, Salt, Frugter, Rødder, Kærne, Blade, Stilke o. s. v., o. s. v., hver især har sin. Da Mennesket i Kraft af sin Identitet som "Livsenhed" ogsaa udgør en Partikel af et "Stof" sammensat af alle jordiske Mennesker tilsammen, har dette "Stof" naturligvis ogsaa sin særlige Vibrationsart. Denne Vibrationsart har vi saa nær inde paa Li- Den ideeli e Fød e. (Fortsat.) vet, at vi ikke her, som ved Vibrationerne fra de almindelige Stoffer, fysisk er udelukket fra at se Detailler, men ser netop disse i alle Enkeltheder. Detaillerne i den Vibrationsart, som udstraaler fra det Stof, i hvilket Mennesker er Livsenheder, er saaledes alle de af den menneskelige Bevidsthed skabte Ting og Traditioner, saasom: Huse, Broer, Dæmninger, Kraftmaskiner, Kunstværker, Klæder, Smykker, samt Foreninger, Sekter, Kulturer, Moder, Sæder og Skikke o. s. v. - Alle disse Realiteter udtrykker forskelligartede stærke og mindre stærke Vibrationer, der tilsammen nødvendigvis maa repræsentere en bestemt Kraftstandard, hvilket igen vil sige en bestemt Maalenhed for Energi eller Vibration.

32 6 KOSMOS Denne Maalenhed udgør altsaa for et tilstrækkeligt overliggende Bevidsthedslag, f. Eks. saadanne, som tilhører Klode- eller Planetvæsener, "Stof". For det jordiske Menneske selv udgør den naturligvis ikke "Stof". Det skal jo ligesaa langt ned i U d viklingsskalaen under sig, som de selv befinder sig under Planetvæsenernes Plads i samme Skala, før det begynder at betragte Tingene som Stof. I samme Forbindelse kan det bemærkes, at det "Stof", som udgøres af den samlede jordiske Menneskeheds Manifestation, og i hvilket Mennesket er "Livsenhed", er Jordens Hjernernasse. Verdenskulturerne med tilhørende Religioner, der passerer hen over Kloden, er Jordens Hjernefunktion, er Jordens "Tanker". Disse Kulturer er de Energimængder, ved hvilke den former sin Paavirkning af dens "Medvæsener", hvilket vil sige andre Planetvæsener, andre Kloder. Men her er vi ved Grænsen af det for Mennesket opnaaelige "kosmiske Syn". Hvad Jorden "meddeler" et af sine Medvæsener eller til en anden Planet, kan vi ikke sanse, thi Forudsætningen herfor er jo baseret paa det Stykke i Udviklingen, som Jorden er foran os, og som vi endnu ikke har tilbagelagt. Vi kan lige naa svagt at skimte dens "Meddelelse" saa meget, at vi kan konstatere, om den er "ond" eller "god". Vi kan saaledes mærke, om den er "hidsig". V erdenskrigen var saaledes et "Hidsighedsudbrud" af Jordkloden. Men hvilken Planet, hvilket "Medvæsen" for Jordkloden, dette U dbruds Energimængder var rettet imod, hører ind under et helt andet Emne, og j eg skal derfor ikke her gaa videre i disse Detailler. N aar j eg i det hele taget er kommen ind paa nærværende Problem, er det for at vise, hvorledes de smaa Væsener er afhængige af de store, og de store afhængige af de smaa. Ligesom Jorden under sit "Hidsighedsudbrud" i led umaadeligt meget, fik mange af sine Hjerneceller (Mennesker) dræbt, andre lemlæstede, eller kort sagt fik store Dele af sin "Hjernernasse" (det jordiske Menneskesamfund ) ødelagt eller i U orden, saaledes faar et Menneske ogsaa store Dele af sin Hjernernasse i Uorden gennem dets Hidsighedsanfald. Her bliver ligeledes mange af dets Hjerneceller dræbt eller lemlæstede. Da Hjernen normalt er Sædet for den fysiske Livsfunktion, bliver denne Funktion nødvendigvis i tilsvarende Grad undermineret ved ethvert Hidsighedsanfald. Dette medfører saa igen Disharmonier i selve Oplevelsen af Livet for det paagældende Individ, kan endog forgifte selve Blodet. Gennem dette ser vi altsaa, at der fordres et vist Sammenspil mellem Stoffet og det Individ, som benytter Stoffet som Materiale for sin Manifestation. Dette vil igen sige, mellem Stoffets Egenvibration og Individets Egenvibration. Ved et Hidsighedsudbrud kolliderer disse to Vibrationsarter altsaa med hinanden, og Disharmonien opstaar. De nævnte Vibrationsarter passer ikke sammen. Ethvert levende Væsen har saaledes med to Generalformer for Vibration at gøre: dets Egenvibration og Stoffets Egenvibration. At skabe og udnytte sin Manifestation paa Basis af Harmonien mellem disse to Vibrationsarter er det højeste Formaal indenfor ethvert Tilværelsesplan. At leve paa denne Harmoni er Kulminationen af L ykke i enhver af Tilværelsens seks Generalformer for Oplevelse af Livet. (Se Livets Bog). Vi er hermed kommen igennem de med den ideelle Føde forbundne sværeste Analyser. De har muligvis for en Del af Læserne været lige saa kedelige, som de maaske netop har været svære. Men for de Læsere, der har haft Energi til og Interesse af at sætte sig tilstrækkeligt ind i disse og derved faa den rigtige Opfattelse af Problemerne, vil samme Opfattelse nu give Adgang til at forstaa Underbygningen af de efterfølgende Analyser af den ideelle Føde indtil en saadan Grad, at nævnte Analyser for de samme Væsener bliver til Videnskab eller Kendsgerninger. * * * Foranstaaende Analyser vil altsaa betyde, at ethvert levende Væsen i Kraft af sin

33 KOSMOS 7 Manifestation, i Kraft af alt, hvad det frembringer, men navnlig i Kraft af dets særlige Legemsstandard repræsenterer en bestemt samlet Energi eller Vibrationsart. Af denne Vibrationsart afhænger hele dets Oplevelse af Livet, dets Fornemmelse af Behag og Ubehag. Denne er dets Redskab til Opretholdelsen af dets Identitet og Plads i Tilværelsen som "levende Væsen". Denne Opretholdelse er altsaa baseret paa en vis F orm for Overvindelse af andre Energiformer. Hvis denne Overvindelse foruden at betyde Harmoni og Lykke for det selv ogsaa betyder Harmoni og Lykke for disse andre Energiers Ophav, bliver dets egen Oplevelse af Livet Kulminationen af Kontakt med Livets Love. Men hvis den nævnte Overvindelse betyder Død og Lemlæstelse for de nævnte Energiers Ophav, bliver dets egen Oplevelse af Livet tilsvarende identisk med Lemlæstelse, Lidelse og Smerte, eller det, vi kalder en mørk Skæbne. Hele Individets Skæbnedannelse er altsaa baseret paa denne Vekselvirkning mellem dets egen Energi eller Vibration og dets Omgivelsers Vibration eller Energiudfoldelse. At dette gælder den Del af Individets Omgivelser, der er at udtrykke som dets Medmennesker og andre Former for levende Væsener af fysisk synligt F orma t, er jo almindelig kendt og stimuleres gennem Religioner og Tro og er saaledes Basis for dets Moral. Hvad der derimod ikke er almenkendt eller ikke er med i det jordiske Menneskes Moral, men som nu efterhaanden vil komme til at gøre sig gældende i den ny Verdenskulturs Opfattelse af Humanitet, er Individets Vekselvirkning med den Del af dets Omgivelser, der er at betragte som Stof, og af hvilket det jo skal bruge en Del som Føde eller Næring. Gennem Livsenhedens Analyse har vi jo her set, at Stoffets Ophav ogsaa er levende Væsener, men i mikroskopisk Format. Dette vil altsaa igen sige, at Individet her er stillet overfor Hærskarer af levende Væsener, med hvis Energiudfoldelse det ogsaa maa vekselvirke. Hvis denne Vekselvirkning som før nævnt betyder Liv og Udvikling, ikke alene for Individet selv, men ogsaa for Stofvæsenerne, da kulminerer dets Oplevelse af Livet i Sundhed og det deraf udløste Velvære. Det bliver absolut sygdomsfrit. Men hvis Vekselvirkningen betyder Drab og Lemlæstelse for Stofvæsenerne, vil den udløse tilbagevirkende Kræfter, der betyder Usundhed, Sygdom for Organismen og dermed U nderminering af Individets Aandsfunktioner. * * * I Henhold til ovennævnte vil man i den ny Verdenskultur mere og mere komme ind paa Spørgsmaalet: Den ideelle F øde. Da alt, hvad vi saaledes nødvendigvis maa komme i Berøring med af Stoffer eller Materie, er levende, og vi ved vort Samarbejde med disse Stoffer kan paaføre disses Livsenheder Lidelse og Smerte eller naturlig U dvikling og Lykke paa samme Maade, som vi ved vort Samarbejde med de ellers anerkendte og fysisk synlige, levende V æ sener eller Medvæsener kan paaføre disse Lidelse eller Lykke, skal jeg her paapege de Stoffer, hvis Livsenheder faar naturlig Udvikling som Næring i den menneskelige Organisme, og de, hvis Livsenheder faar en una turlig Udvikling ved samme Proces. Som jeg allerede tidligere har nævnt, udgør den vegetariske Føde en Vibrationstilstand, der af Naturen er tilpasset den menneskelige Organismes Egenvibration, medens den animalske Føde med Undtagelse af Mælk udgør en Vibrationstilstand, der i Udviklingen er for nær inde paa den menneskelige Egenvibration. Dette vil igen sige det samme som, at der mellem den vegetariske F ødes Livsenheder og den Livsenhed, som udgøres af det samlede menneskelige Væsen eller Individ er en tilpas Afstand i Udviklingen. Derved bliver det samme Individs Egenvibration den vegetariske Vibrationstilstand tilstrækkelig overlegen. Der bliver saaledes ikke nogen særlig for den menneskelige Organisme unaturlig Modstand at overvinde ved Omdannelsen af de retmæssige vegetariske Produkter til Næring. Ganske anderledes forholder det sig med den animalske F øde, hvis Livs-

34 8 KOSMOS enheder jo befinder sig længere fremme paa U dviklingsstigen og altsaa kommer det menneskelige Væsens Identitet som Livsenhed nærmere. Som Følge heraf repræsenterer denne F øde eller disse Stoffer en tilsvarende kraftigere eller grovere Vibrationstilstand end de vegetariske Ernæringsmidler. Da den menneskelige Organisme i F ølge sin U dvikling er naaet saa langt frem, at den er tilpasset eller afstemt efter den vegetariske Vibrationstilstand, kommer en Vibrationstilstand, der er grovere eller forholdsvis stærkere end denne, saaledes til at udgøre en Modstand for den menneskelige Organisme. Samme Organisme er jo i Virkeligheden vokset fra Rovdyrets Trin og har ikke en Organisme, der som dette Væsens er bygget op til U dløsnig af en saa stærk Vibrationstilstand, at den animalske Føde ikke er en unaturlig Modstand. Men lad mig i samme Forbindelse bemærke, at selvom den animalske Føde passer for Rovdyret, forhindrer dette dog ikke, at Livsenhederne i samme F øde oplever Drab og Lemlæstelse ved Optagelse som Næring i nævnte Dyrs Organisme. Men det er jo netop ogsaa denne Omstændighed, der udgør en af de store Faktorer, der gør Rovdyrets Zone til et lavere Tilværelsesplan, til en ufuldkommen Oplevelse af Livet. Og i samme Grad som Mennesket repræsenterer samme Trin, er dette jo ogsaa Udtryk for Ufuldkommenhed. For Menneskets Vedkommende er den animalske F øde altsaa for modstandsdygtig. Dette bevirker saa igen, at Mennesket for at fordøje nævnte Føde maa udløse et Kraftoverskud, som det i Virkeligheden grundet paa sin Udvikling hverken sjæleligt eller legemligt mere er i Stand til uden paa Bekostning af Sundheden eller en for dets Udviklingstrin normal aandelig saavel som fysisk Tilværelse. Og det er jo Reaktionen af Frembringelsen af dette evindelige Kraftoverskud, denne permanente Overbelastning af Organismen, der som tidligere nævnt ligger til Grund for alle organiske Sygdomme. Ganske vist er Mennesket endnu ikke saa langt fremskredent, at det kan indtage en saadan vegetarisk Ernæring, at det gennem denne helt kan garanteres sygdomsuimodtagelig, men den vegetariske Føde vil, selv i sin groveste Form, dog nedsætte Sygdomsprocenten ganske betydeligt og give et anderledes kraftfuldt, sundt og legemligt Velvære end den animalske, og vil saaledes være en af de uundgaaelige H ovedfaktorer i Vejen mod en skønnere, renere og klarere Oplevelse af Livet. Den er det uundværlige Adgangskort til en forklaret Tilværelse. (Sluttes. )

35 Nr. 2 Februar Aargang Martinus: Som tidligere omtalt udgør den animalske Føde for kraftig en Vibrationsudfoldelse for den menneskelige Organisme. Denne maa saaledes for at omdanne nævnte Føde til Næring præstere et Kraftoverskud eller en Energimængde, som den i Realiteten paa Grund af dens Udviklingsstadium er vokset fra at kunne opfylde uden paa Bekostning af Sundheden. Den animalske Fødes Fordøj else betyder saaledes for Mennesket en permanent Overanstrengelse, der tilsidst bliver den fundamentale Aarsag til de allerfleste organiske Lidelser. Og det er for at bøde herpaa, at det netop har opfundet Kogningen af Maden. Hvad sker der da i Virkeligheden ved Kogningen? Ja, for at forstaa dette maa vi erindre os, at alle Stoffer jo bestaar af Livsenheder, og at de animalske Livsenheders U dviklingstrin var for nær vor eget paa U dviklingsstigen. At blive optaget som Næring i den menneskelige Organisme betød derfor for disse en unaturlig Død. Og imod en unaturlig Død kæmper jo alle normale Livsenheder. Ved Optagelse af de animalske Livsenheder som Næring i Organismen, maa samme Organisme optage Kampen imod denne Livsenhedernes Modstand eller Dødskamp. Først naar denne er endt, og D e n i d e e II e F ø d e. (Sluttet). Livsenhedernes smaa Organismer er dræbte, begynder den egentlige Fordøjelse. Men nu maa man ikke tro, at denne Fordøjelse gælder de smaa dræbte Organismer, nej tværtimod, disse opløses paa ganske na turlig Maade som alle andre Lig ved en - F orraadnelsesproces, - Lig kan ikke "fordøjes", men de nævnte dræbte Organismer indeholder en vis Procentdel af de Livsenheder, der er saa langt tilbage i Udviklingen, at deres Liv og Velvære betyder Optagelse som N æring i en Organisme. Disse kan derfor ved denne Optagelse ikke dræbes, men faar i Stedet for i Kraft af denne netop Livsbetingelser. Vi har saaledes her med to Former for Livsenheder at gøre, og vi vil derfor af praktiske Grunde kalde de første for "A. Livsenheder", og de sidste for "B. Livsenheder". A. Livsenhederne er altsaa dem, hvis Organismer dræbes, og B. Livsenhederne dem, hvis Organismer faar Liv ved Optagelse som N æ ring i en Organisme. Gennem Forraadnelsesprocessen af A. Livsenhedernes Organismer frigøres de i disse indkapslede B. Livsenheder. Disse bliver saa i levende Tilstand af det Væsens Fordøj elsesorganer, i hvilket de er optaget som F øde, ført til de Omraader og Lokaliteter i samme Væsens

36 18 KOSMOS Organisme, i hvilke de hver især særligt kan finde Livsbetingelser. A. Livsenhedernes dræbte Organismer bliver derimod af Fordøjelsesorganerne ført ud af Organismen igen. Og det er disse Ligrester eller stinkende Produkter, vi kender som "Afføring". De animalske Produkter er saaledes i Virkeligheden kun indirekte Føde, idet det kun er disses Livsenheders Livsenheder, der er direkte Føde. Og for at faa disse sidste Livsenheder frigjorte maa de første altsaa dræbes. Og det er jo givet, at en Ernæring, der er baseret paa denne Dræbningsproces, er langt tungere eller besværligere end en Ernæring, hvor denne ikke behøves. Her maa man naturligvis tage Individets Udviklingstrin i Betragtning. Gaar vi f. Eks. ned til Rovdyret, da vil man se, at dette Dyrs Organisme i særlig Grad er baseret og opbygget til Befordring af nævnte Proces, men alt eftersom man naar frem i Udviklingen bliver Organismerne mere og mere forfinet, taber i tilsvarende Grad mere og mere sin Evne til at befordre nævnte Proces. H os Mennesket er nævnte Evne i meget stærk stigende Grad degenererende. Dette vil altsaa betyde, at alt eftersom det udvikles faar den dræbende Proces større og større Vanskeligheder ved at fuldbyrdes gennem dets Organisme. Dette har saa igen bevirket, at det har opfundet andre Vej e, ad hvilken den nævnte Proces kan befordres. Den mest fundamentale eller omfattende af disse er netop - Kogningen. Ved Kogning af Produkterne sker der netop dette, at A. Livsenhederne dræbes, og kun B. Livsenhederne bliver tilbage, idet disse i stor Udstrækning er uberørt af Kogningen. Naar Menneskene i Dag koger deres Mad, er det saaledes for at fritage deres Organismer for at foretage den dræbende Proces. Denne Fritagelse betyder altsaa en Lettelse for Organismen. Mennesket føler, at det ikke har nær saa besværligt ved at "fordøje" de kogte som de raa Produkter. Det har opdaget, at Kogningen gør Produkterne "møre". Denne "møre" Tilstand skyldes altsaa kun dette, at A. Livsenhederne er dræbte allerede inden de spises eller optages som F øde i Organismen. Men dette forandrer jo ikke Kendsgerningen, at det alligevel er Lig, der bliver spist, og at de Livsenheder, der er levende og derfor udgør den sande Næring for Organismen, som før nævnt kun kan udløses eller frigøres ved disse Ligs F orraadnelse eller Opløsning. Da denne Forraadnelsesproces, foruden at frigøre B. Livsenhederne, ligesom alle andre F orraadnelsesprocesser er en Kombination af alle de for Organismen nedbrydende og skadelige Stoffer, vil en saadan i en permanent Tilstand heller ikke i Længden kunne være uden skadelige Virkninger paa en fremskreden Organisme. Udviklingens Maal er derfor ogsaa at føre Individerne frem til en Tilstand, hvor de mere og mere kan indtage B. Livsenhederne direkte og ikke indirekte, eller gennem en forudgaaende Forraadnelses- eller Opløsnings proces af Lig, ved hvilken Organismen samtidigt i tilsvarende Grad permanent maa være en Giftbrønd, Kloak eller Opholdsplads for alle dødbringende eller livsnedbrydende skadelige Materier, Stofarter eller Vibrationer. * * * Udviklingens Maal er altsaa som nævnt dette at føre Menneskene bort fra en saadan primitiv Tilværelsesform, hvor en meget stor Procentdel af deres Fordøjelse er F orraadnelsesproces, og hvor Organismen maa udvinde de for sin Opretholdelse nødvendige levende Livsenheder af fordærvede eller opløste Lig. Det er ikke Meningen, at Organismen skal blive ved med at være en Losseplads for alle Kilder til organiske Sygdomme. U dviklingen vil saaledes føre Menneskene hen til en Tilstand, hvor deres Organismer omskabes til at kunne optage Ernæringslivsenhederne direkte fra Naturen, hvilket altsaa vil sige, til kun at indtage saadanne B. Livsenheder, der ikke er indkapslede i Stoffer, der først skal fordærves eller opløses, for at deres Frigørelse kan finde Sted, Livsenheder der af Naturen er frigjorte og kun venter paa deres Optagelse som Næring i en Organisme, for at deres videre U dvikling normalt kan befordres.

37 KOSMOS 19 Findes der da saadanne Livsenheder? - J a, jeg har jo allerede før begyndt at paapege den vegetariske Ernæringskilde som Vejen hen imod ovennævnte Tilstand. Indenfor den vegetariske Ernæringskilde findes der netop saadanne Livsenheder, der kun er meget let eller tyndt indkapslede, og hvis Frigørelse derfor ikke er afhængig af nogen væsentlig forudgaaende Stoffers F orraadnelses- eller Opløsnings proces. Saadanne Livsenheder er til Stede i mange forskellige Slags spiseligt "Frugtkød". Ved Frugtkød maa her forstaas det "Kød", der sidder omkring Kærnen. Dette "Kød" bestaar for de spiselige Frugters Vedkommende næsten udelukkende af Livsenheder, der overgaar direkte i Organismen, og for hvilke det altsaa er en naturlig Udvikling at blive optaget som Næring i denne. Da der saaledes her ikke behøves nogen særlig forudgaaende Energiudløsning til Dræbning, ingen forudgaaende F orraadnelsesproces, og da Organismen herved i tilsvarende Grad ogsaa bliver fritaget for at være Skarnbøtte for alskens unyttige Ligrester, bliver den nødvendigvis finere og sundere. Den højeste Føde her paa Jorden er saaledes det rene Frugtkød, men naturligvis kun af absolut fuldmodne spiselige Frugter. I umodent Frugt er Livsenhederne endnu ufærdige til Optagelse i Organismen som Næring. Til Frugter, som i Nutiden vil være at udtrykke som sand Menneskeføde, hører Æbler, Pærer, Blommer, Vindruer, Bananer' Meloner, spiselige Bær og mange andre Frugter, der har Kød omkring Kærnen. Da Livsenhederne i disse Frugter næsten udelukkende er B. Livsenheder, der som nævnt tilgaar Organismen direkte, og derfor ikke behøver nogen forudgaaende Drabsproces, vil Kogning af disse være absolut hensigtsløs og unyttig, ja ligefrem skadelig, idet man herved forringer Livsenhedernes Sundhedstilstand. De nævnte Frugter udgør altsaa den absolut fuldkomne og virkelig sande "Raakost". De hører ind under Tilværelsens mest ophøjede "Retter", idet de som }J odsætning til alle andre Former for Ernæringskilder ikke er baseret paa Udløsningen af det dræbende Princip, men fremstillet af Livets højeste "M adekspert": Naturen selv, efter de fuldkomneste kemiske Love. Det er Livets egen Servering af "Dagligt Brød" for de V æsener, der skal opfylde Kærlighedens store Bud eller for det jordiske Menneske, naar det engang "født paa ny af Vand og Aand" udtrykker det sande Gudemenneske. * * * Da fuldmodent Frugtkød saaledes udgør den vordende absolut rigtige M enneskeføde, eller den Føde, der vil forhindre alle Ernæringssygdomme og gøre den menneskelige Organismes Vibrationstilstand af en saadan Natur, at den uhindret kan vibrere i Kontakt med "Den hellige Aand", hvilket vil sige, at Organismens Hjerne og Nervesystem uhindret kan vibrere i de højeste og fineste Tankernaterier og Individet derved blive beriget med den højeste Visdom, vil Udviklingen efterhaanden føre al den Energi, Menneskene nu udøver overfor den animalske Ernæring, over paa den vegetariske. Dette vil igen bevirke, at man i den kommende Verdensordning i Stedet for Nutidens store Slagteri- og Kvægopdrætningsvirksomheder vil finde mægtige Virksomheder, der har til Opgave at fremme Planternes Forædling og Udvikling af spiseligt Frugtkød. Dette vil igen bevirke, at man efterhaanden vil faa udviklet Frugter af ligefrem fantastiske Dimensioner i F orhold til Nutidens kendte Arter. Udviklingen vil altsaa føre med sig, at Nutidens store Landbrug vil blive til Havebrug. De bølgende Kornmarker vil blive til blomstrende Frugthaver. Da der ved denne Ernæringskilde ikke vil behøves nær saa megen Jord som ved den nuværende, vil den overskydende Del blive omdannet til store Folkeparker. Fra herlige Lunde med store Plæner, Springvand, Blomsterrabatter, Kanaler, buede Broer, opstillede Kunstværker, Pavilloner m. m. vil man se tilbage til Fortidens Barbari. Man vil med F orfærdelse læse om Menneskenes Ligæderi, om hvorledes Menneskenes Kærlighed til Dyrene i stor Stil

38 20 KOSMOS kun var en Kannibals Kærlighed til Kød. Paa pragtfulde Museer vil store Økser, Dolke, Slagteknive, Jagtgeværer, Fiskekroge og andre Mordinstrumenter til Fremtidens Mennesker tale sit tavse Sprog om svunden primitiv Mentalitet. Gennem historiske Værker vil man fra en sygdoms fri Tilværelse med Gysen læse om Nutidens syge Menneskehed, dens Tuberkulose, Kræft, Nyrelidelser, Galdesten, Forkalkning, Hjertefejl, Fordøjelsesbesværligheder, Nervøsitet o. s. v. og i Sandhed faa bekræftet Jesu Ord, at hans Rige ikke var af denne Verden. * * * J eg har hermed antydet Udviklingens Gang hen imod "den rigtige M enneskeføde". Da det jordiske Menneske i Udviklingen ikke er naaet frem til at udgøre et rigtigt eller færdigt Menneske, men indtil en vis Grad endnu hører det dræbendeprincips Zone til, vil "Den rigtige M enneskeføde" saaledes endnu heller ikke helt kunne udtrykkes som "Den ideelle F øde" for samme Væsen. Dette vil altsaa sige, at dets Organisme endnu ikke er saa langt fremskreden i Udviklingen, at den helt er tilpasset det rene Frugtkød. Medens nævnte Organismes Vibrationer i Realiteten er for svage til at bearbejde den animalske Føde, er de endnu for stærke til udelukkende kun at skulle behandle Frugtkødet. Den ideelle F øde for Nutidsmennesket bliver saaledes foruden et vist Kvantum Frugtkød en M ellemting mellem det animalske K ød og Frugtkødet. Det gælder derfor her om ikke at komme ind paa den Ide, at nævnte V æ sen udelukkende kan leve af Frugtkød alene. Det jordiske Menneskes nuværende Organisme er endnu, selvom den i Virkeligheden er vokset fra den animalske Kødernæring, alligevel i Følge Vanens Magt udstyret til indtil en vis Grad at være Opholdssted for Opløsningsprocessen og Passagen af Ligresterne. Hele dens Fordøjelsessystem, dens Mave- og Tarmorganer er endnu baseret paa Transport af en vis Mængde Affald, og absolut kun en naturlig Udvikling, hvilket vil sige en gennem Aarhundreder langsom Tilvænning vil kunne forandre Menneskenes Fordøjelsesorganer om til at være Hundrede Procents tilpasset til det rene Frugtkød. En pludselig Overgang til helt at leve af Frugtkød vil være et Overgreb, et Brud paa Naturens Love af et saadant Omfang, at dets Følger grænser helt til Organismens U ndergang. En saadan forfinet Føde hører "det rigtige Menneske" eller det færdige Gudemenneske til paa samme Maade, som AIkærligheden er samme Væsens medfødte Hovedegenskab. Det jordiske Menneske maa saaledes ifølge sin Organismes N a tur endnu spise uren F øde eller udvinde sine Ernæringslivsenheder gennem en Dræbnings- og Ligopløsningsproces. Men dette forandrer naturligvis ikke, at dets U dvikling fører med sig, at det i stigende Grad maa søge sin Næring blandt saadanne Produkter, hvor nævnte uhyggelige Proces mindre og mindre bliver paakrævet, og at det saaledes paa Ernæringens Omraade ogsaa er paa Vej hen imod dets foreløbige Maal og højeste Ideal: Det fuldendte Gudemenneske. * * * Som vi nu er bleven bekendt med, er den ideelle F øde for det nuværende jordiske Kulturmenneske absolut ikke animalske Fødemidler, men vil være at finde blandt de vegetariske. Af disse er det spiselige Frugtkød altsaa det reneste og ædleste, men da det for det førnævnte Væsen ligger for højt, saaledes at det for dette endnu ikke kan udgøre en Hundrede Procents Ernæring, maa samme Væsen ogsaa rette Blikket mod andre vegetariske Produkter, der da maa erstatte de manglende Procent. Disse Produkter vil være at inddele i tre Kategorier, nemlig "K ærneprodukter", "Rodprodukter" og "Bladprodukter". Til den første Kategori hører saadanne Produkter, som er fremstillet af Planternes Kærner, Korn og Nødder, saasom: Brød, Mel, Gryn, Nøddefars samt de forskellige kød fri Bønneretter, Ærtesupper

39 KOSMOS 21 o. s. v. Til den anden Kategori hører saadanne Produkter, som er fremstillet af Planternes Rødder, hvilket vil sige Retter, der er fremstillet af: Kartofler, Gulerødder, Pastinakker, Rødbeder, Sellerier eller af andre spiselige Rødder. Den tredie Kategori omfatter derimod alle Retter, der er fremstillet af Blade og Stilke, f. Eks. Salater, Grøntretter, de forskellige Former for kød fri Kaalretter og lignende. Individer, der ønsker at forlade den animalske Ernæring, vil altsaa være henvist til at søge sin Ernæring blandt de her nævnte Produkter eller Retter, der jo udgør det store Mellemled mellem Kød- og Frugternæringen. At foreskrive Individet, hvad det skal spise eller fortrinsvis vælge af disse her nævnte Fødemidler, lader sig ikke gøre, idet det hovedsageligt kun kan afgøres af hvert enkelt Individ selv. Da en meget stor Del af Jordens Mennesker er usunde og derfor i Virkeligheden kun er at betragte som "Patienter", vil det være meget individuelt, hvad de forskellige Individer vil kunne taale. Hvad, der kan taales af det ene Individ, er meget ofte stærkt uheldigt for det andet. Endvidere har den aandelige Indstilling en meget fundamental Betydning. Det meget stærkt aandeligt oplyste og kærligt indstillede V æsens Organisme vil i mange Tilfælde kun meget besværligt kunne fordøje de stærke, grove Rodprodukter, ligesom det samme ogsaa undertiden kan gøre sig gældende med de grove Nødde- eller Kærneprodukter. En saadan Organisme vil derfor kun kunne taale de mere milde og forfinede Arter. Det kan derfor kun henstilles til den begyndende Vegetar nøje at prøve og overvaage Virkningerne af dette eller hint Fødemiddel, fremstillet af vegetariske Produkter, for derigennem at konstatere, hvad der netop for ham eller hende er særligt hensigtsmæssigt eller passende. Ethvert Individ maa saaledes nøj e holde sig til de Fødemidler, som det ingen Gene har af, og hvis Fordøjelse det saa at sige intet mærker til. Her vil maaske nogen bemærke, at de udmærket fordøjer de animalske Produkter; men hertil maa jeg svare, at det i Realiteten kun er et Tidsspørgsmaal, hvor længe de netop har denne Evne, idet den udelukkende skyldes Vanens Magt gennem nedarvede Traditioner, og at det Krafttab, som de paagældende Individer maa præstere ved Optagelse af den animalske Ernæring i deres Organisme, før eller senere vil give sig U d slag i en Reaktion i F orm af en eller anden organisk Lidelse. Med Hensyn til Kærne-, Rod- og Bladprodukterne indeholder de indtil en vis Grad ligesom de animalske Produkter en Serie A. Livsenheder, hvis Natur det som omtalt ikke er at blive optaget som Næring i en Organisme. Der vil derfor ogsaa ved de her nævnte Produkters Optagelse i Organismen være en vis Modstand at overvinde, idet de nævnte Livsenheders Organismer først maa dræbes og opløses, før de i disse fremtrædende B. Livsenheder kan blive frigjorte og levende overgaa i Organismen som Næring. Da A. Livsenhederne i Plantestofferne ikke er nær saa talrige og ikke nær saa langt fremskredne som A. Livsenhederne i de animalske Produkter, bliver deres Opløsnings- eller Forraadnelsesproces ikke nær saa skarp og gennemtrængende som disses Opløsning. Dette vil igen sige, at Afføringen ikke er nær saa stinkende eller giftig efter de vegetariske som efter de animalske Produkter. Det dræbende Princip er altsaa af langt mindre Omfang ved den vegetariske Ernæring end ved den animalske, er ikke saa stor en Overtrædelse af det femte Bud som denne, og bliver derfor at udtrykke som henhørende under et højere Bevidsthedsniveau. * * * Da de her omtalte vegetariske Produkter indeholder A. Livsenheder, der maa dræbes før B. Livsenhederne kan blive frigjorte, er Menneskene, alt eftersom de blev udviklet og deres Organismer mere forfinede og mindre egnede til selv at udføre denne Drabsproces, ogsaa her gaaet over til at anvende Kogningen som Drabsmiddel. Der bliver da tilbage for Organismen kun at udløse F orraadnelses- eller Opløsnings processen. Men dertil er Organismen udstyret

40 22 KOSMOS med særlige Betingelser, saaledes at denne kan fremskyndes kunstigt. Foruden Kogningen har Menneskene ogsaa opfundet "Stegningen" til Befordring af Drabsprocessen eller Aflivningen af A. Livsenhederne. Med Hensyn til denne Aflivningsmetode vil den ikke være at anbefale. Ganske vist befordrer den Aflivningen af A. Livsenhederne, men den omdanner yderligere i stor Udstrækning disses Lig til - Kulstof - eller Aske, en Proces, der er højst uheldig for Organismen, idet den kun er skabt til Befordring af det organiske Ligstof og ikke til Behandling af Aske. Al Stegning vil derfor udgaa af Fremtidens moderne Husholdning. N oget anderledes stiller det sig med Kogningen. Den omdanner ikke Produkterne til Kulstøv eller Aske, men fritager kun Organismen for Drabsprocessen af A. Livsenhederne. Den vil derfor blive bibeholdt, saalænge Menneskene endnu er henviste til at anvende de grove vegetariske Produkter, hvor B. Livsenhederne er indkapslede i A. Livsenheder. Dette forhindrer naturligvis ikke, at der i Dag findes Mennesker, hvis Organismer er af en saadan robust Natur, at de samme Organismer selv kan befordre Drabsprocessen, og saaledes for en Tid endnu kan gøre Kogningen overflødig og spise Produkterne som "Raakost". Men moralsk set er der ved dette jo ikke vundet noget Terræn, idet A. Livsenhederne, som ikke dræbes ved Kogning eller ad anden kunstig Vej, jo alligevel skal slaas ihjel af Organismen før B. Livsenhederne, der er den sande Ernæring, kan blive frigjorte. Desuden er det ogsaa en Kendsgerning, at Organismen udvikler sig i Retning af at blive mere og mere forfinet. Vi ser, at det primitive N aturmenneske kan spise raat Kød, grove Rødder, kan i det hele taget i langt højere Grad spise raa Produkter end det forfinede Kulturmenneske. Hvis dette sidstnævnte Væsen derfor gaar fra Nydelsen af Produkterne i kogt Tilstand og over til at nyde disse i raa Tilstand, vil det, i alle Fald for de groveste og vanskelist fordøjelige af Planteprodukternes Vedkommende, være at udtrykke som et Tilbageskridt. Men i den Retning gaar Udviklingen lykkeligvis ikke. Den gaar i Retning af F orfinelse af Organismen og gør derved denne mindre og mindre egnet til selv at udføre Drabsprocessen samtidigt med, at den i tilsvarende Grad føres frem til det rene Frugtkød, der som tidligere nævnt udgør den hø jeste ideelle "Raakost" for Mennesket. * * * Vi er hermed kommen igennem de vigtigste bærende Analyser af det jordiske Menneskes Ernæring. Disse Analyser har altsaa vist os, at den ideelle Føde eller den Føde, der er mest i Harmoni med de højeste og moralske Love og den ny Verdensopfattelse, er den, der udgøres af de vegetariske Produkter. Af disse udgør altsaa Frugtkødet det højeste) idet dets Indhold af A. Livsenheder er overordentlig begrænset, og B. Livsenhederne, hvis Livsbetingelse det er at blive optaget som Næring i en Organisme, derved i tilsvarende Grad er i Overvægt. Det rene Frugtkød som Ernæringsmiddel vil altsaa være i Kontakt med Overholdelsen af Kærlighedens store Bud og derfor udelukkende blive det fuldkomne Kærlighedsvæsens eller Fremtidsmenneskes Føde. Da det jordiske Menneske endnu ikke er naaet frem til et saadant Stadium i Udviklingen, men kun befinder sig paa Vej hen imod dette, kan det endnu ikke helt leve af Frugtkødet alene, men maa indtage saadanne Produkter, der er henhørende under det dræbende Princip. Men med den stigende moralske U dvikling eller voksende Humanitet gaar det jordiske Menneske mere og mere bort fra den animalske Ernæring og stiler enten bevidst eller ubevidst mod den førnævnte højeste Føde. Men denne Overgang kan naturligvis ikke foregaa i Spring, men kun ved en gradvis Tilvænning af Organismen til Produkter, der maa betragtes som en Mellemting mellem Kød og Frugter. Denne Mellemting udgøres altsaa som paavist af alle øvrige spiselige vegetariske Produkter. Den af disse udvundne Føde plus Frugtkødet vil altsaa være det jordiske Menneskes ideelle Føde.

41 KOSMOS 23 Symbol over den ideelle Ernærings Vibrationer. Den runde Figur i det øverste Hjørne til venstre er Udtryk for Mennesket som "Livsenhed". Trappeformationen til højre er Udtryk for et Afsnit af alle levende Væseners Udviklingsstige. Det nederste Trin er Udtryk for den Zone i Udviklingen, hvor Rovdyrene befinder sig. Det næste Trin udtrykker den Zone, hvor det jordiske Menneske for Tiden har hjemme. Og de efterfølgende Trin symboliserer Omraadet for "Det rigtige M enneskerige((. Paa det nederste Trin til højre er udtrykt en af de Livsenheder, hvoraf Kødprodukterne, der jo er Rovdyrenes Føde, bestaar. Livsenheden paa det næste Trin udgør en af de Livsenheder, hvoraf K ærne-, Rod- og Bladprodukterne bestaar, der er det jordiske Menneskes retmæssige Hovedernæring. Den tredie Livsenhed stammer fra Frugtkødet, der er den højeste Føde i den første Zone af det rigtige Menneskerige. Det mørke Felt i Kødlivsenheden udgør den Del af samme, der bestaar af "A. Livsenheder", eller de Livsenheder, der ikke egner sig for Optagelse som Næring i en Organisme, og for hvilke denne Optagelse altsaa betyder Døden. Disse Livsenheder udløser derfor en naturlig Modstand imod nævnte Optagelse. Deres samlede Vibration, hvilken er vist paa Billedet som en Zigzag-Linie, bliver derved alt for stærk for den menneskelige Organisme, hvis Vibration er vist paa det næste Trin i Form af den punkterede Zig-zag Linie. Ved at betragte Symbolet for Livsenheden paa samme Trin vil man se, at det mørke Felt her er forholdsvis mindre end i Kødlivsenheden. Dette betyder, at A. Livsenhederne her ikke er nær saa talrige som B. Livsenhederne. Og da Drabsprocessen som Følge heraf ikke bliver nær saa stor ved disse Produkters Optagelse som Næring som ved Kødlivsenhedernes Optagelse i Organismen, er det jo dette, der betinger, at det bliver mere moralsk, mere i Harmoni med Loven for Tilværelse for det fremskridtsvenlige Menneske at anvende disse Produkter som Føde, ligesom Vibrationen fra disse, saaledes som vist paa Billedet, er den menneskelige Organismes Vibration meget nærmere end Kødlivsenhedens Vibration. Paa det næste Trin igen bliver vi Vidne til, at Symbolet for Frugtlivsenheden ikke har noget mørkt Felt, dette betyder, at der her ikke findes A. Livsenheder. Der findes derimod en lille Procentdel B. Livsenheder i Frugtskindet, som ikke kan optages i Organismen, men disse føres uskadte og levende gennem denne. Alle de øvrige Livsenheder optages levende i Organismen og fortsætter deres naturlige Udvikling i denne. Der bliver derfor ikke nogen særlig unaturlig Modstand fra

42 24 KOSMOS disse Livsenheder for den menneskelige Organisme at overvinde. Da denne imidlertid gennem Vanens Magt ved Kødernæringen og grov vegeatrisk Føde er trænet op til at praktisere en langt større Kraftmanifestation end nødvendig for Frugtkødets Optagelse som Næring, bliver samme Organismes Vibration, som vist paa Billedet, lidt for stærk til Frugtkødet, hvorfor dette endnu ikke kan udgøre det jordiske Menneskes Hovedernæring. Paa Billedet er dette udtrykt derved, at Ziz-zag-Linien her er noget mindre end Zig-zag-Linien for den menneskelige Vibration. Fra Symbolet over Mennesket som ~~Livsenhed" i Billedets øverste venstre Hjørne fører tre punkterede Linier ned til hver sit særlige Trin: Dette skal blot udtrykke, at det jordiske Menneskes Ernæringsfelt altsaa strækker sig lige fra Kødlivsenheder, over Rod-, Kærne- og Bladprodukter til det rene Frugtkød. Af disse vil de lettere eller mildere Former for Rod-, Kærne- og Bladprodukter altsaa udgøre den foreløbige ideelle Føde for det jordiske Menneske. Her maa naturligvis tages At give Anvisninger paa Kombinationer eller Sammensætninger af de vegetariske Produkter eller Tilberedningen af vegetariske Retter ligger, som tidligere nævnt, ganske udenfor min Mission eller Opgave, idet der paa dette specielle Omraade allerede nu findes en hel Litteratur med Tabeller og kemiske Analyser, forfattet af dygtige Eksperter. Kun vil jeg gerne tilraade at gøre Retterne saa enkle som mulig. Nyd dem helt uden stærke Krydderier, og kom helt bort fra "de store Middage" med mange Retter og alle de overflødige alkoholindholdige eller giftige Drikkevarer og søde Desserter. Een enkelt sammensa t vegetarisk Ret og et enkelt Glas Vand eller Frugtsaft giver ingen Overanstrengelse af Organismen, befordrer den højeste Sundhed og legemligt Velvære. Endvidere kan for den begyndende Vegetar sund og frisk Mælk anbefales, idet denne ligesom Frugtkødet hovedsageligt indeholder B. Livsenheder. Men glem ikke, at den her nævnte ideelle Føde for det jordiske Menneske ikke er det endelige Maal, men at Udviklingen gaar videre og betinger, at de grove vegetariske Produkter ogsaa efterhaanden maa forlades, ligesom de animalske Kød- og Blodprodukter nu maa forlades, og at Kæri Betragtning en stigende Tilvænning til Frugtkødet, der jo udelukkende vil blive det fuldkomne eller færdigudviklede Menneskes ideelle Føde i de første Zoner af det rigtige Menneskerige, og derved gøre det til en guddommelig Aspiran t til senere og endnu højere Zoner, hvor denne Føde saa igen vil blive afløst af en hundrede Procents "Lufternæring". Lungerne vil saaledes tilsidst komme til at overtage hele Ernæringsprocessen, og Mennesket vil da have tilbagelagt alle de grove fysiske Former for Tilværelse og er kommen i en Zone, hvor dets Organisme ikke mere ved Hjælp af en Forraadnelses- eller Opløsningsproces skal udvinde Næring af Lig, skal ikke mere være en Kloakbrønd eller Befordringsteknik for stinkende Skarn- eller Affaldsprodukter, men udelukkende være Udtryk for, at Kærlighedens store, skabende Kraft ogsaa her har overvundet alle Vanskeligheder eller alle de Former for Besværligheder, der i Dag binder Mennesket til Usundhedens og Sygdommenes primitive Sfære. lighedens Vækst fører Mennesket frem til at opretholde sin Tilværelse gennem Produkter, for hvis Livsenheder det betyder Livet at blive optaget som Næring i en Organisme, og hvor ingen Befordring af det dræbende Princip derved kan udløses. * * * Før jeg gaar over til at slutte denne min Artikel om den ideelle Føde, skal jeg lige antyde, at der af de vegetariske Produkter jo ogsaa bliver fremstillet "Nydelsesmidler", som absolut ikke retmæssigt kan være at betragte som Fødemidler. Her ind under hører: Kaffe, The, Spiritus, Tobak samt alle andre narkotiske Virkemidler. N aar disse ikke kan betragtes som retmæssige Nydelsesmidler, skyldes det den Omstændighed, at de virker med altfor stærke Vibrationer, Vibrationer, der er den menneskelige Organismes Vibrationer langt overlegen og derfor faar disse til mere eller mindre at vibrere i Takt med sig. Da Virkningerne heraf igen kommer til Syne som en i Form af Stimulering J Beruselse J Bedøvelse eller Fortabelse af Selvkontrollen fuldstændig fysisk og aandelig Underminering af Individet J kan de nævnte "Nydelsesmidler" kun være at udtrykke

43 KOSMOS 25 som henhørende under et primitivt Bevidsthedsniveau og umulige i en Zone, hvor en virkelig Overstraaling af "Den hellige Aand" eller en permanent Oplevelse af en forklaret Bevidsthed skal finde Sted. * * * Jeg har saa kun tilbage at bemærke, at F ormaalet med denne min Artikel i særlig Grad har været at paavise, at man for at faa en fuldt ud lykkelig Skæbne ikke alene maa lære at elske sine Medmennesker og andre synlige og almenkendte Arter eller Former for levende Væsener, men at man ogsaa maa lære at praktisere Kærlighedens store Bud i vort Forhold til de Former for Liv, der i Form af Stof unddrager sig vort fysiske Syn, og som udgør Mikrokosmos i vor egen Organisme, og at vi kun derved kan gøre os Haab om en lignende Imødekommenhed eller forklaret Tilværelse fra det store makrokosmiske Væsen, i hvis Organisme vi selv er Mikrokosmos. Det har saaledes været mit Ønske at bibringe mine Læsere Forstaaelsen af, at uden K ærlighedens Praktisering overfor vor egen Organismes Myriader af smaa mikroskopiske retmæssige Beboere absolut ingen fuldkommen Overholdelse af det femte Bud, absolut ingen Betingelser for en sund Sjæl i et sundt Legeme, og dermed absolut heller ingen Betingelser for at være et fuldkomment Redskab i den guddommelige Verdensplan, i den guddommelige I ndividordning, i den guddommelige Bevidsthed. O g uden denne Identitet maa Individet fremdeles være et sygeligt og ufuldkomment V æ sen, være bundet til lavere Former for Tilværelse, maa endnu nøjes med kun at være Udtryk for Skyggen af den Tilværelse, af hvilken det i Dybden har medført T endens til at udgøre det klare Sollys. "IIIII.~