Lærervejledning til undervisningsmateriale for klasse.

Transkript

1 Lærervejledning til undervisningsmateriale for klasse.

2 Indhold Formålet med undervisningsmaterialet... 5 Undervisningsmaterialets indhold og opbygning... 5 De officielle kostråd... 6 Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv... 6 Teori... 6 Opgaver og mål Tip et kostråd Spis frugt og mange grønsager Teori Opgaver og mål Tip et kostråd Vælg fuldkorn Teori Opgaver og mål Tip et kostråd Spis mere fisk Teori Opgaver og mål Tip et kostråd Vælg magre mejeriprodukter Teori Opgaver og mål Tip et kostråd Vælg magert kød og kødpålæg Teori Opgaver og mål Side 2

3 Tip et kostråd Spis mindre mættet fedt Teori Opgaver og mål Tip et kostråd Spis mindre sukker Teori Opgaver og mål Tip et kostråd Spis mad med mindre salt Teori Opgaver og mål Tip et kostråd Drik vand Teori Opgaver og mål Tip et kostråd Trinmål Trinmål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 6. klassetrin Trinmål for faget dansk efter 6. klassetrin Trinmål for faget matematik efter 6. klassetrin Slutmål for faget hjemkundskab Trinmål for faget Natur/teknik efter 6. klassetrin Side 3

4 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken DK-2600 Glostrup Tel Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med: Pia Maja Rosenlund & Christine Bendix Konsulenter for Fødevarestyrelsen Folkeskolelærere med bachelor i hjemkundskab Side 4

5 Formålet med undervisningsmaterialet Formålet med undervisningsmaterialet er, at eleverne får kendskab til de officielle kostråd via en teoretisk, undersøgende og praktisk tilgang. Arbejdet med materialet skaber betingelser og rammer for, at eleverne kan opnå viden, færdigheder og holdninger om ernæring og sundhed, så de bliver i stand til at træffe valg, der fremmer deres egen sundhed. Undervisningsmaterialets indhold og opbygning Undervisningsmaterialet omhandler de officielle kostråd, som Fødevarestyrelsen har udarbejdet for at give danskerne mulighed for at leve sundere. Når man følger de officielle kostråd, vil ens krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens det bliver nemmere at holde en sund vægt. Man forebygger bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft. Kostrådene er en rettesnor til at få balance i det, man spiser og drikker i en hverdag med madglæde og passende aktivitetsniveau. Undervisningsmaterialet kan anvendes i hjemkundskab, dansk, matematik, natur/teknik eller som inspiration til en tværfaglig temadag eller sundhedsuge og er beregnet til klasse. Materialet består af denne lærervejledning samt opgaver til eleverne i en PowerPoint-præsentation. Lærervejledningen indeholder 10 kapitler med de officielle kostråd. Hvert kapitel indeholder et kort teoriafsnit, som klæder dig på til at undervise i det enkelte kostråd. I PowerPoint-præsentationen findes et dias til hvert kostråd med teori, som en hjælp til din gennemgang af teorien bag rådene. Efter teoriafsnittet er der beskrivelser af de opgaver, der findes i PowerPoint-præsentationen, som passer til kostrådet. For hver opgave er der beskrevet opgavens mål, varighed, materialer samt eventuelt relevante links. De opstillede mål relaterer til faghæfterne for fagene samt faghæfte 21, hvilket kan ses bagerst i lærervejledningen. Opgaverne er lavet, så du kan undervise eleverne om sundhed på en sjov, faglig og involverende måde. Efter hvert kostråd i PowerPoint en findes tip et kostråd, som du kan bruge, når du skal evaluere arbejdet med de enkelte kostråd. I lærervejledningen findes facitlisten efter hvert kostråd. Side 5

6 De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Teori En balance mellem energiindtag og energiforbrug Når man spiser varieret, har man de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, man skal bruge for at holde sig sund og rask. Samtidigt er det vigtigt, at man hverken spiser for lidt eller for meget. Når man undgår at spise mere, end ens krop har brug for, bliver det nemmere at holde en sund vægt, og det øger chancen for et liv uden livsstilssygdomme. Der skal være en god balance mellem hvor meget energi, man får igennem mad og drikke, og hvor meget man forbruger igennem fysisk aktivitet. Nedenfor ses et skema over, hvor meget energibehovet er, for hhv. en dreng og pige på 12 år og 40 kg. Side 6

7 Energibehov ved forskellige aktivitetsniveauer (kj/dag) Let (lidt aktiv) Moderat (rimeligt aktiv) Høj (meget aktiv) Dreng 12 år (40 kg) Pige 12 år (40 kg) Det er vigtigt at være opmærksom på, at tabellen med beregnet energibehov for 12-årige drenge og piger er baseret på gennemsnitsbetragtninger og derfor ikke nødvendigvis er gældende for alle 12-årige børn. 1 På mange fødevarers næringsdeklarationer kan man aflæse energiindholdet, og på Fødevaredatabanken 2 kan man se de enkelte råvarers energiindhold. At spise sundt og varieret mærker og kostmodeller til hjælp i dagligdagen At spise varieret indebærer at spise forskellige grønsager, frugter og fuldkornsprodukter hver dag. Desuden bør man variere mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød henover ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Det er et godt råd at gå efter Nøglehulsmærket, når man køber ind. Det gør det nemmere at vælge de ernæringsmæssigt sundere produkter. Nøglehulsmærket: Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der kan hjælpe alle med at træffe sundere valg. Hvis et produkt på hylden i supermarkedet er mærket med Nøglehullet, betyder det, at det lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt og kostfibre og fuldkorn. Der er forskellige krav til de E67293B770/0/Tabeloverenergiforbrugmedminuttertilboernrev.pdf 2 Side 7

8 forskellige produktgrupper. Bemærk at mærkning med Nøglehullet er en frivillig ordning, og derfor er det ikke alle lødige produkter, der har Nøglehullet. Der er fire budskaber bag Nøglehullet: Spar på fedt Spar på sukker Spar på salt Spis flere kostfibre og fuldkorn. Nøglehulsmærket findes også på opskrifter og spisesteder, der tilbyder et sundere udvalg. For mere information omkring Nøglehulsmærket: Y-tallerkenen og Gi' madpakken en hånd er to gode modeller, der kan hjælpe os til at spise varieret. Gi' madpakken en hånd : En god og sund madpakke består af fem ingrediensgrupper - en for hver finger. Side 8

9 Fingrene består af: Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg Brød - helst rugbrød eller groft brød Pålæg - kød, ost eller æg Fisk - mindst en slags fiskepålæg Frugt - det friske og søde Det er en ingrediens for hver finger. Den håndfuld er nem at huske, både når man køber ind, og når man smører madpakken. For mere information om Gi madpakken en hånd: > Inspiration > Måltider >Madpakker > Gi' madpakken en hånd Y-tallerkenen: Når man øser mad op på tallerkenen, skal man forestille sig, at man ligger et Y ned over sin tallerken, som fordeler fødevarerne således: 2/5 grønsager 2/5 fuldkornsprodukter eller kartofler. 1/5 kød, fjerkræ, fisk eller bælgfrugter For mere information om Y-tallerkenen: > Inspiration > Måltider >Frokost > Y-tallerkenen Side 9

10 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet gør det nemmere at holde en sund vægt, og samtidig styrker det ens mentale og fysiske velvære og forebygger en række livsstilssygdomme. Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge i alderen 5-17 år: Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. For mere information om fysisk aktivitet: >Sundhed og forebyggelse > Fysisk aktivitet > Anbefalinger til børn og unge (5-17 år) Kondition og kondital Konditallet (konditionstallet) fortæller om kroppens maksimale evne til at optage og transportere ilt. God evne til at optage og transportere ilt er lig med god kondition og et højt kondital. Kondital betyder iltoptagelse (ml.) per kg legemsvægt. Konditallet tager dermed højde for kropsvægt. En anden metode er en indirekte test, der ikke måler direkte på iltoptagelsen, men anslår en værdi ud fra viden om hvor meget ilt der kræves, for at udføre et givent arbejde. Kvinder har generelt et lavere kondital end mænd, og ældre har generelt et lavere kondital end yngre. Dette er fysiologisk betinget. Konditallet falder altså normalt med alderen. Faldet kan til en vis grad modvirkes ved et fysisk aktivt liv, og en fysisk inaktiv person kan uanset alder forbedre sit kondital med mere motion. Det er aldrig for sent, at blive mere fysisk aktiv. Der findes rigtig mange forskellige måder at teste konditallet på. I materialet er Andersen testen anvendt. 3 For mere information om kondition: > Fakta > Kondition og kondital 3 An intermittent running test to estimate maximal oxygen uptake. Fra: The journal of sports medicine and physical fitness. S Af: Andersen, L.B, Andersen, T.E, Andersen, E og Andersen S.A Side 10

11 Opgaver og mål Dias side 2-3: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får en forforståelse omkring det at være sund samt at spore dem ind på kostrådet Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Anbefalinger > De officielle kostråd > Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 1. Snak med eleverne om spørgsmålene på dias. Eventuelt: 1. Lav en brainstorm på tavlen. Dias side 4: Y-tallerkenen Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne stifter bekendtskab med Y-tallerkenen og opnår viden om, hvordan man kan sammensætte et måltid, så man spiser varieret og ikke for meget. Natur/teknikfagligt mål: At eleverne får idéer til, hvordan de kan sammensætte et sundt måltid. Varighed: 45 min. Materialer: Paptallerkner, reklamer, sakse, lim. Links: > Inspiration > Måltider >Frokost > Y-tallerkenen > Opskrifter 1. Fortæl om og vis eleverne Y-tallerkenen som et redskab til at spise varieret og ikke for meget. 2. Eleverne får hver især en paptallerken og en stak reklamer og udformer et aftensmåltid ud fra Y- tallerkenen. 3. Lad eleverne hænge deres Y-tallerkenen op i klassen. Side 11

12 Dias side 5: Energiindtag og energiforbrug Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne erfarer, at søde sager indeholder mere energi end grønsager, og at energiindtag og energiforbrug hænger sammen. Varighed: 10. min. Materialer: 10 gram chokolade x antal elever, 10 gram agurk x antal elever og musik. 1. Giv eleverne et stykke chokolade på 10 gram. 2. Sæt noget musik på, og få eleverne til at bevæge sig i fire minutter. 3. Giv eleverne et stykke agurk på 10 gram. 4. Sæt noget musik på, og få eleverne til at bevæge sig i få sekunder. 5. Snak i klassen om der var forskel på længden af tid, de skulle bevæge sig, og hvordan det mon kan være (chokolade indeholder meget mere energi end agurk, derfor skal man bevæge sig i længere tid for at forbrænde samme mængde ca. 100 gange længere). Dias side 6-8: Kondital Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne bliver bevidste om deres egen fysiske form. Matematikfagligt mål: At eleverne kan anvende praktiske målinger og sætte dem ind i en formel og herefter analysere resultatet. Natur/teknikfagligt mål: At eleverne kan aflæse og anvende information fra et diagram. Varighed: 45 min. Materialer: 2 kegler, 1 stopur, dias Kondital: Løbetest og dias Kondital: Normer. Link: > Fakta > Kondition og kondital 1. Opstil en bane, hvor der er en kegle i den ene ende og en kegle i den anden ende med 20 meter i mellem. 2. Del eleverne i par. Den ene starter med at løbe, den anden tæller antal baner, som makkeren løber, og skriver det ned. Side 12

13 3. Eleverne skal løbe i 15 sekunder. Fløjt eleverne skal standse i 15 sekunder. Sådan bliver de ved i 10 minutter, så de hele tiden løber i 15 sekunder og står stille i 15 sekunder. 4. Når testen er slut sammentælles hvor mange baner, eleven har nået at løbe. 5. Nu er det den anden elevs tur til at løbe. 6. Alle elever indtaster deres løbende meter (40 meter x antal streger/baner). 7. For at beregne konditallet skal eleven bl.a. indsætte antal meter i formlen på dias. 8. Snak til slut om, om eleverne er i god form brug dias som inspiration. Tip et kostråd Her er Tip et kostråd som evaluering for arbejdet med kostrådet. Facit er markeret med grønt. Spørgsmål 1 X 2 Hvad er Y-tallerkenen? En model, der viser dig, En model, der viser En model, der hvordan det anbefales at dig, hvor meget du viser dig, hvor fordele mad på din må spise i løbet af meget usundt du tallerken en hel dag må spise om dagen Hvad er et kondital? Et tal, der viser, hvor Et tal, der fortæller, Et tal, der viser, god kroppen er til at hvor mange gange hvor meget væske optage og transportere hjertet slår i minuttet du taber, når du er ilt aktiv Hvor meget længere skal du Ca. 2 gange så lang tid Ca. 10 gange så lang Ca. 100 gange så bevæge dig for at forbrænde et tid lang tid stykke chokolade på 10 gram frem for et stykke agurk på 10 gram? Hvad fortæller et kondital? Hvor mange km, du kan I hvor god form du Hvor hurtigt du løbe er kan løbe Side 13

14 Spis frugt og mange grønsager Teori Hvorfor spise frugt og mange grønsager Grønsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, man skal bruge for at holde kroppen sund. De indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grønsager indeholder mange kostfibre. En grønsag er grov, når dens fiberindhold er mellem ca. 2-6 g fibre pr. 100 g (som fx løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner). Hvad er kostfibre Kostfibre er kulhydrater ligesom stivelse og sukker. Det særlige ved kostfibre er, at de kun bliver delvist nedbrudt i mave-tarm kanalen. Kostfibrene findes i fuldkorn, frugt og grønt. Mad med et højt indhold af kostfibre mætter godt, fremmer fordøjelsen og er bl.a. med til at forebygge forstoppelse. Undersøgelser har vist, at kostfibre nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme og visse former for kræft. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man får g kostfibre dagligt gennem maden. Side 14

15 Gode råd Spis 6 om dagen, lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsen, hvilket svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager og gerne mange af de grove grønsager med højt indhold af kostfibre. 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Grønsager kan indgå i alle måltider, og frugt og grønsager kan desuden spises som mellemmåltid. På den måde når man nemmest op på de 600 g om dagen. Man kan nyde grønsagerne både rå og tilberedte. De kan bl.a. tilberedes som bagte, kogte, dampede eller stegte. En god idé er at blande grønsager i kødretter, kødsovs og farsretter samt at bruge bagte rodfrugter (fx pastinak, selleri, gulerod og rødbede) som varmt tilbehør eller som mos. Både friske og frosne grønsager samt grønsager på dåse er ernæringsmæssige gode valg. Opgaver og mål Dias side 10-11: Spis frugt og mange grønsager Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får en forforståelse omkring frugt og grønt samt at spore dem ind på kostrådet Spis frugt og mange grønsager. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Anbefalinger > De officielle kostråd > Spis frugt og mange grønsager 1. Snak med eleverne om spørgsmålene på dias. Eventuelt: 1. Lav en brainstorm på tavlen. Dias side 13: Digt med frugt og grønsager Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne tilegner sig en viden om forskellige frugter og grønsager. Danskfagligt mål: At eleverne søger informationer på nettet, forstår fagbegreberne og kan omsætte den faglige viden til en anden genre. Varighed: 3 timer Materialer: Computere, karton i forskellige farver, sakse og lim. Side 15

16 Link: 1. Alle elever vælger en frugt eller en grønsag. 2. Eleverne skal nu finde oplysninger om den valgte frugt eller grønsag. Oplysningerne kan fx findes på linket ovenover: Farve og form Sorter Smag (surt, sødt, bittert, salt, umami) Vitaminer Sæson Tilberedning Historie 3. Hver elev skal skrive et digt, hvori oplysninger om den valgte frugt / grønsag indgår. 4. Når digtet er færdigt, skal eleven sætte det op på en lille planche udformet som frugten / grønsagen. 5. Eleverne læser digtene højt for hinanden. Spørg ud i klassen, hvilken viden eleverne fik ud fra digtet. Eventuelt: 1. Medbring frugt og grønsager, som eleverne kan undersøge og smage. Dias side 14: Hvor meget frugt og hvor mange grønsager spiser I? Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne bliver opmærksomme på, hvor meget frugt og grønt de spiser i forhold til anbefalingen. Matematikfagligt mål: At eleverne kan anvende regnearterne på praktiske oplysninger og oplever brugen af matematik i hverdagssituationer. Varighed: 20 min. Materialer: Lommeregner. 1. Spørg eleverne, hvor meget frugt og grønt de hver især spiste i går. Notér på tavlen imens. Start fx med at fokusere på hovedmåltiderne og herefter på mellemmåltiderne. 2. Når alle har fortalt, skal eleverne regne gennemsnittet ud for klassen. Side 16

17 3. Snak med eleverne om, om de i gennemsnit får nok, og hvor mange af dem, der får de 6 portioner om dagen. 4. Hvilke idéer har eleverne til, hvordan de kan få mere frugt og flere grønsager ind i deres dagligdag. Dias side 15: Find gram Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne erfarer, hvor meget begrebet 6 om dagen egentligt dækker over. Matematikfagligt mål: At eleverne afprøver deres forståelse for sammenhængen mellem tal og mængde. Varighed: 15 min. Materialer: Forskellig frugt og grønt, 1 tallerken x antal grupper, en vægt. 1. Læg frugt og grønt frem. 2. Inddel eleverne i grupper, og giv hver gruppe en tallerken. 3. Eleverne skal nu se, om de kan sammensætte en tallerken med så meget frugt og grønt, som de tror svarer til en dagsration pr. person på 600 gram. Halvdelen skal være grønsager. 4. Når de er enige om, hvad deres bud er, vejer de deres tallerken. Den gruppe, der kommer tættest på de 600 gram, har vundet. Dias side 16-19: Smæk kostfibre Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får indsigt i hvilke grønsager, der indeholder mange kostfibre. Varighed: 15 min. Materialer: 2 x plancher og grønsagskort inkl. svar på dias og 2 fluesmækkere. Links: > Fakta > Fødevarer > Frugt og grønt > Sådan gør du > Viden om maden > Hvor meget fylder 100 gram frugt og grønt? > Grove grøntsager så meget fylder 100 gram 1. Spørg eleverne, hvad deres yndlingsgrønsag er. Side 17

18 2. Tal med eleverne om, at alle grønsager er sunde, men at de grove grønsager indeholder mange kostfibre hold et kort oplæg omkring grove grønsager ved at vise eleverne billeder af grove grønsager på linket til voresmad.dk ovenover. 3. Planchen; grov og planchen; fin hænges op ved siden af hinanden (fx på tavlen eller en mur udenfor). 4. Del eleverne i to grupper, som hver får en fluesmækker og stiller sig i to rækker over for plancherne. 5. Vend et grønsagskort fra bunken. Den forreste elev fra hver række løber op til plancherne og slår med fluesmækkeren på den planche, der passer til grønsagen. (Fx blomkål passer til grov, salat passer til fin ) 6. Holdet får et point, hvis de slår på den rigtige planche først. 7. Punkt 3 og 4 gentages til alle grønsagskort er brugt eller til alle elever har været igennem minimum én gang. Eventuelt: Lad eleverne smage på grove grønsager og føle fibrene i munden. De får mulighed for at føle en anden (hårdere) konsistens, og de kan måske høre forskel ved, at det knaser mere, når man spiser de grove grønsager. Sammenlign evt. med fine grøntsager og lad dem beskrive forskellene. Dias side 20-22: I køkkenet grøn kødsovs Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne erfarer, hvordan man kan få flere grønsager ind i de daglige måltider, og at de tilbereder fødevarer og tager stilling til rettens betydning for deres sundhed og livskvalitet. Danskfagligt og matematikfagligt mål: At eleverne læser en fagtekst og kan handle på det læste. Varighed: 2 timer og 15 min. (3 lektioner). Materialer: Lommeregner, opskrift på almindelig kødsovs og opskrift på grøn kødsovs på dias samt materialer og råvarer ifølge opskrifterne. 1. Lad eleverne se opskriften på almindelig kødsovs, og lad dem beregne, hvor mange grønsager der er i (Svar = 508g). 2. Spørg eleverne, om kødsovsen indeholder dobbelt så mange grove grønsager som kød (Svar = nej), og hvad de vil komme i, for at retten kommer til at indeholde flere grønsager. Det kan fx være gulerødder (revet eller skåret i mindre stykker), peberfrugt, squash, champignoner. 3. Lad eleverne se opskriften på den grønne kødsovs og lad dem beregne, hvor mange grønsager der er i. (Svar = eleverne vejer de grønsager, der skal i) Side 18

19 4. Spørg eleverne, om kødsovsen indeholder dobbelt så mange grønsager som kød (Svar = ja). Snak med eleverne om, at dette er en god måde, hvorpå man kan få flere grønsager ind i den daglige kost, og at en god huskeregel er, at der i kødsovse/gryderetter bør være dobbelt så mange gram grønsager i forhold til kød. 5. Gå i skolekøkkenet og lav den grønne kødsovs. 6. Lad eleverne sætte ord på, hvordan de synes, kødsovsen smager. Lad dem bl.a. anvende faglige udtryk som; sødt, surt, salt, bittert og umami. De skal herefter vurdere, hvad det betyder for deres sundhed, at kødsovsen nu er grøn. Lad eventuelt også eleverne vurdere konsistensen (der er mere at bide/tygge i) og udseende (flere forskellige farver). Tip et kostråd Her er Tip et kostråd som evaluering for arbejdet med kostrådet. Facit er markeret med grønt: Spørgsmål 1 X 2 Hvor mange stykker frugt og grønsager anbefales det, at du i alt spiser om dagen? Hvad svarer 6 om 600 gram frugt og 6 stykker frugt om 6 stykker frugt og 6 stykker dagen til? grønsager om dagen dagen grønsager om dagen Hvad er et godt råd, hvis At du spiser flere At bruge dobbelt så Der er ingen gode råd du vil have flere pommes frites mange grønsager, grønsager ind i din kost? som du bruger kød Hvorfor er det vigtigt, at Fordi frugt og Fordi frugt og grønt Fordi der i frugt og grønsager vi spiser frugt og grønsager indeholder indeholder sunde er mange kostfibre, vitaminer grønsager? bedre sukker end søde fedtstoffer og mineraler, som kroppen sager har brug for Side 19

20 Vælg fuldkorn Teori Hvorfor vælge fuldkorn Fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at man spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang. Når man spiser fuldkorn, er det med til at forebygge blandt andet hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft. I gennemsnit spiser danskerne 55 g fuldkorn om dagen. Den officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 g om dagen (40-60 g for børn mellem fire og ti år). 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Hvad er fuldkorn Fuldkorn er hele kernen. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med, også skaldelene og kimen. Det er nemlig her, de fleste af vitaminerne, mineralerne og kostfibrene findes. Almindeligt mel: mel uden kim og skaldele (fx almindeligt hvedemel). Side 20

21 Fuldkornsmel: mel med alle kim og skaldele (fx grahamsmel). Fedtholdige kerner og frø tæller ikke med som fuldkorn, fx solsikkekerner, græskarkerner, sesam- og hørfrø. Gode råd Der findes fuldkornsvarianter inden for flere varegrupper; morgenmadsprodukter, rugbrød, hvedebrød, havrebrød, forskellige knækbrød, ris, pasta, bulgur, couscous, samt hele eller knækkede korn, fx spelt og byg, som både kan koges som tilbehør til den varme mad og bruges i salater, grød og hjemmebagt brød. Det er vigtigt at spise fuldkorn fra forskellige produkter. Med Fuldkornslogoet er det nemt at vælge fuldkorn først. Fuldkornslogoet er garant for sunde produkter med masser af fuldkorn. Side 21

22 Link til brug i undervisningen På findes god info om forskellige korntyper, deres egenskaber og udmalingsgrad. Når udmalingsgraden er 100 % er der tale om fuldkornsmel. Opgaver og mål Dias side 24-25: Vælg fuldkorn Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får en forforståelse omkring fuldkorn samt at spore dem ind på kostrådet Vælg fuldkorn. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Anbefalinger > De officielle kostråd > Vælg fuldkorn 1. Snak med eleverne om spørgsmålene på dias. Eventuelt: 1. Lav en brainstorm på tavlen. Dias side 26-27: Fuldkorn Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne erfarer, hvor meget fuldkorn der er i forskellige produkter, og hvilken slags. Endvidere at de erfarer, hvad de kan spise for at leve op til anbefalingen for fuldkornsindtag. Matematikfagligt mål: At eleverne kan lave procentberegninger ud fra mængdeangivelser på konkrete produkter. Varighed: 30 min. Materialer: Forskellige brød og andre kornprodukter med ingen, lidt og meget fuldkorn (1 fuldkornshvedebolle, fuldkornshvedemel, 1 krydderbolle, 1 skive rugbrød, rugmel, 1 skive fuldkornsknækbrød, fuldkornsrug eller hvedemel, havregryn). Links: > Fakta > Fuldkorn Side 22

23 1. Læg forskellige brød og andre kornprodukter på en række på bordet med ingen, lidt og meget fuldkorn. Læg den slags fuldkorn (mel-/korntype), der er i produktet foran, så det bliver synligt for eleverne, hvilken slags fuldkorn, de forskellige produkter indeholder (brød kan indeholde flere mel- /korntyper, så tag udgangspunkt i den type, som der er mest af, fx rugmel i rugbrød). 2. Hold et kort oplæg for eleverne om, hvad fuldkorn er, herunder forskellen på almindelig mel og fuldkornsmel. Tag udgangspunkt i lærervejledningens teoriafsnit, og brug evt. ovenstående link.. 3. Eleverne skal nu finde ud af, hvor meget fuldkorn (%) der er i de forskellige produkter, ved at kigge på varedeklarationen. Bagefter skal de på en vægt afveje en portion (fx en bolle), og beregne hvor meget fuldkorn en portion giver. Eksempel: - En fuldkornshvedebolle på 60g: ca. 21g fuldkornshvedemel ved et fuldkornsindhold på 35 % (kig på pakken): 35/100*60=21g. - En almindelig krydderbolle: ingen fuldkorn - En skive rugbrød på 45g: ca. 18g rugmel ved et fuldkornsindhold på 40 % (kig på pakken) - En skive fuldkornsknækbrød på 12g: 12g fuldkornsrug eller fuldkornshvedemel ved et fuldkornsindhold på 100 % (kig på pakken). - En portion havregryn på 55g: 55g havregryn (havregryn er 100 % fuldkorn). 4. Når eleverne har beregnet, hvor meget fuldkorn der er i hver portion, skal de veje den tilsvarende mængde af i den type mel/korn, som ligger foran produktet. 5. Lad eleverne beregne, hvor mange gram fuldkorn de mangler at indtage, hvis de skal nå op på de ca. 75g om dagen (pr. produkt). Eksempelvis for fuldkornshvedebollen: 75-21=54g 6. De skal nu lave forslag til, hvordan man kan få 75g fuldkorn, ved at spise flere forskellige fuldkornsprodukter om dagen. Dias side 28-29: Fuldkornslogoet Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne opnår viden om Fuldkornslogoet gennem deres brug af sanser og ved at aflæse varedeklarationer. Natur/teknikfagligt mål: At eleverne kan læse og i store træk vurdere varedeklarationer med fokus på fuldkorn. Danskfagligt og matematikfagligt mål: At eleverne læser en fagtekst og forstår begreberne. Varighed: 45 min. Materialer: Forskellige produkter med og uden Fuldkornslogoet (fx hvide ris-brune ris, Cornflakes- Side 23

24 Havrefras, lyse boller-fuldkornsboller, pasta-fuldkornspasta, bulgur-fuldkornsbulgur) og kopi af dias til eleverne. Link: 1. Tag de forskellige produkter ud af deres emballage, kom dem i skåle, og placer dem rundt i lokalet. 2. Del eleverne i grupper og lad dem starte hvert sit sted. 3. De skal rundt og smage, se og føle på produkter med og uden Fuldkornslogoet. De skal løbende notere produktet i skemaet på dias og vurdere, om produktet er med eller uden Fuldkornslogoet. 4. Lav en fælles opsamling, hvor I gennemgår arket, og de rigtige svar kommer på banen. 5. Tag nu emballagerne frem, og del dem ud til grupperne (Gruppe 1 får fx emballagerne til hvide og brune ris). 6. Eleverne skal kigge på de forskellige varedeklarationer og undersøge, hvordan fuldkornindholdet er i produktet med Fuldkornslogoet i forhold til produktet uden mærket? Dias side 30-31: I køkkenet lav jeres egne fuldkornsboller Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne tager stilling til, hvilke meltyper de vil anvende i deres fuldkornsbrød og kan forklare hvorfor. Endvidere at eleverne kan anvende madlavningsteknikker inden for området bagning. Danskfagligt mål: At eleverne afkoder opskriften, som er en fagtekst. Matematikfagligt mål: At eleverne kan afkode mængdebetegnelserne i opskriften og gøre brug af disse, når de laver fuldkornsbollerne. Varighed: 90 min. Materialer: Opskrift, materialer og råvarer ifølge opskriften. Links: > undervisningsmateriale > mellemtrinnet > korn 1. Del eleverne i grupper og gå i skolekøkkenet. 2. Grupperne skal lave deres egne fuldkornsboller. Side 24

25 3. Grupperne præsenterer deres boller og argumenterer for valg af meltyper. Dias side 32-33: I køkkenet lav en salat Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne kender til forskellige fuldkornsprodukter og ved, hvordan de kan anvendes og tilberedes. Danskfagligt mål: At eleverne afkoder opskriften, som er en fagtekst. Matematikfagligt mål: At eleverne kan afkode mængdebetegnelserne i opskriften og gøre brug af disse, når de laver salaten. Varighed: 90 min. Materialer: Opskrift, materialer og råvarer ifølge opskriften. 1. Del eleverne i grupper og gå i skolekøkkenet. 2. Tildel hver gruppe et fuldkornsprodukt (se opskriften), som de skal anvende i salaten. 3. Grupperne skal lave deres egen salat ud fra det fuldkornsprodukt, som de er blevet tildelt, samt de grønsager, som du har lagt frem. Se opskriften. 4. Lad grupperne anrette salaten flot i en skål, så den virker indbydende for de andre grupper. 5. Grupperne præsenterer deres salat, og der smages på hinandens salater. Side 25

26 Tip et kostråd Her er Tip et kostråd som evaluering for arbejdet med kostrådet. Facit er markeret med grønt. Spørgsmål 1 X 2 Hvorfor er fuldkorns- Fuldkornsmeltyper er Alle skaldelene og Det er det heller ikke. meltyper sundere end malet finere kimen er taget med, Det er lige så sundt med hvedemel? og det er her, alt det hvedemel sunde sidder Hvilket mærke kan man kigge efter, hvis man gerne vil spise produkter med meget fuldkorn? Fuldkornslogoet Kornmærket Fuldkornsmanden Hvordan kan man få Ved at spise Ved at spise flere Ved at spise mere frugt fuldkorn ind i sine fuldkornsprodukter brød, grønsager måltider? ris, pasta, couscous mm. Hvilke af disse produkter indeholder fuldkorn? Hvide krydderboller Havregryn Cornflakes Side 26

27 Spis mere fisk Teori Hvorfor spise mere fisk Fisk, og især fed fisk, indeholder bl.a. omega-3-fedtsyrer, selen og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Når man spiser fisk flere gange om ugen, har man mindre risiko for at få hjertekarsygdomme i forhold til personer, som sjældent spiser fisk. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal man gerne have 350 g fisk om ugen. Mindst 200 g skal helst være fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. De magre fisk er fx torsk, tun og rødspætter. Hvis man spiser 3 skiver brød med fiskepålæg får man ca. 100 g fisk. Gode råd Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger. Side 27

28 Der er mange forskellige måder at tilberede fisk på, som fx kogning, stegning, eller fisken kan bages i ovnen med grønsager, krydderurter og krydderier. Hvis man ikke er til ben i fisken, kan fiskehandleren filetere fisken for en. Man kan også købe fisk frosset i blokke eller som færdigretter, der blot skal på panden eller i ovnen. Det er en god idé at vælge fiskeprodukter mærket med Nøglehulsmærket. Mere information og viden om forskellige slags fisk: > Leksikon Opgaver og mål Dias side 35-36: Spis mere fisk Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får en forforståelse omkring fisk samt at spore dem ind på kostrådet Spis mere fisk. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål. Link: > Anbefalinger > De officielle kostråd > Spis mere fisk 1. Snak med eleverne om følgende: Hvilke fisk kender I (fx ål, torsk, tun)? Hvilke fiskeprodukter kender I (fx makrel i tomat)? Hvilke fiskeretter kender I (fx lakselasagne)? Hvorfor er fisk sundt? Hvor ofte bør man ifølge kostrådene spise fisk? Eventuelt: 1. Lav en brainstorm på tavlen. Side 28

29 Dias side 37-38: Kend fisk Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne tilegner sig en viden om forskellige fisk, fiskenes levested, føde, sæson, ernæring og sundhed, samt hvordan de kan tilberedes. Natur/teknikfagligt og danskfagligt mål: At eleverne søger faglig, relevant information og herefter formidler deres viden mundtligt og skriftligt. Varighed: 3 timer. Materialer: Projektor og computere. Link: 1. Del eleverne i små grupper og lad dem vælge en fisk, som de skal søge information om (de kan bruge ovenstående link). 2. Eleverne skal undersøge fiskens levested, føde, sæson, ernæring og sundhed, samt hvordan den kan tilberedes. 3. Disse informationer skal samles i et PowerPoint, gerne med billeder, som de skal anvende i en fremlæggelse for resten af klassen. Dias side 38-39: Fisk hele ugen Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne kan inspirere hinanden til forskellige fiskeretter, så de får lyst til at spise mere fisk. Endvidere at de selv tager stilling til, hvordan de kan ændre deres vaner og få fisk i dagligdagen, og at de opnår en forståelse for, hvorfor det er sundt at spise fisk. Danskfagligt mål: At eleverne øves i at udtrykke deres, og lytte til andres, viden og ideer ud fra tidligere erfaringer og forestillinger. Natur/teknikfagligt mål: At eleverne kan sammensætte en sund madplan med fisk. Varighed: 20 min. Materialer: Dias. Links: > Fakta > Fødevarer > Fisk > Leksikon > nøglehullet > opskrifter Side 29

30 1. Start eventuelt med at at vise eleverne forskellige fisk på det ene dias. 2. Eleverne skal nu udfylde deres egen madplan for en uge på det andet dias. De skal have fisk 2 gange til aftensmad og flere gange til frokost. Madplanerne kan hænges op i klassen. 3. Snak med eleverne om, hvorfor det er sundt at spise fisk. Eventuelt: 1. Aftal at lave en fiskemadpakke sammen en af dagene i forløbet, hvor hver elev laver deres bedste fiskemad. Læg eventuelt billeder ud på Intra. 2. Gå ind på Nøglehullets hjemmeside under opskrifter og se hvilke fiskeopskrifter, de kunne have lyst til at lave derhjemme med deres forældre. De kan tage et billede af retten derhjemme og uploade billedet med en kommentar på Nøglehullets facebook-side. Dias 40-48: I køkkenet lav fiskeretter Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne erfarer, hvordan man tilbereder fisk, og at de får kendskab til forskellige fiskeretter. Danskfagligt mål: At eleverne afkoder opskriften, som er en fagtekst. Matematikfagligt mål: At eleverne kan afkode mængdebetegnelserne i opskriften og gøre brug af disse, når de laver retterne. Varighed: 90 min. Materialer: Opskrifter på dias. 1. Del eleverne i grupper og gå i skolekøkkenet. 2. Giv hver gruppe hver sin fiskeopskrift fra dias, som de skal tilberede. 3. Grupperne præsenterer deres fiskeret, og alle smager hinandens retter. Side 30

31 Tip et kostråd Her er Tip et kostråd som evaluering for arbejdet med kostrådet. Facit er markeret med grønt. Spørgsmål 1 X 2 Hvorfor skal vi spise fisk? Fordi fisk indeholder Fordi fisk Fordi fisk indeholder meget fuldkorn indeholder masser fiskeolier, D-vitamin, af C-vitaminer jod og selen Hvor mange gange om ugen 2 gange om ugen som 1 gang om ugen Flere gange om ugen anbefaler Fødevarestyrelsen, at hovedret og flere gange som hovedret som pålæg vi spiser fisk? om ugen som pålæg Hvilke fisk er det, man kalder Torsk og tun Laks, sild og Skrubber og fede fisk? makrel rødspætter Hvilke fisk er det, man kalder Torsk, tun og rødspætter Laks, sild og Ål magre fisk? makrel Hvilken slags fedt indeholder Mættet fedt De indeholder slet Umættet fedt i form fisk? ikke noget fedt af Omega 3 fedtsyrer Side 31

32 Vælg magre mejeriprodukter Teori Hvorfor vælge magre mejeriprodukter Mejeriprodukter indeholder protein og mange forskellige vitaminer og mineraler. De er bl.a. en vigtig kilde til kalcium i vores mad. Fedt i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men man skal ikke have for meget, fordi fedt indeholder mange kalorier. Mejeriprodukter indeholder mættet fedt, som i for store mængder kan øge risikoen for livsstilssygdomme. Der er plads til de fede mejeriprodukter i en varieret kost men kun en gang imellem. Når man vælger de magre varianter af mejeriprodukter frem for de fede, får man mælkens gode næringsstoffer men mindre mættet fedt. For mælkeprodukter vil det sige skummet-, mini- eller kærnemælk og for surmælksprodukter, fx yoghurt og skyr, indebærer det max. 0,7 % fedt. For oste er det max 17 % fedt (30 +). Herunder hører også friskost og rygeost. Side 32

33 Gode råd ¼-½ liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner. Når man spiser sundt, er der også plads til 1-2 skiver mager ost (ca. 25 g). Man kan nemt gøre sin mad sundere ved at bytte de fedtholdige surmælksprodukter, fx cremefraiche og yoghurt 10 %, ud med magre varianter som hytteost og skyr. I stedet for at smage maden til med fløde eller smør kan man bruge krydderurter, krydderier, citronsaft, eddike, tomatpuré eller lidt sødt fx frugtgele. Det er en god idé at vælge mejeriprodukter med Nøglehulsmærket, så ved man, der er sparet på fedtet i produktet. Opgaver og mål Dias side 50-51: Vælg magre mejeriprodukter Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får en forforståelse omkring mejeriprodukter samt at spore dem ind på kostrådet Vælg magre mejeriprodukter. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Anbefalinger > De officielle kostråd > Vælg magre mejeriprodukter 1. Snak med eleverne om spørgsmålene på dias. Eventuelt: 1. Lav en brainstorm på tavlen. Dias side 52: I køkkenet - blindsmagning af mælk Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne sanser sig frem til, hvordan mælk med forskelligt fedtindhold smager, og at de tilegner sig en viden om forskelligt mælks fedtindhold. Natur/teknikfagligt mål: At eleverne kan læse og vurdere næringsdeklarationer med fokus på fedtindhold. Danskfagligt og matematikfagligt mål: At eleverne læser en fagtekst og forstår begreberne. Varighed: 45 min. Side 33

34 Materialer: Forskellig mælk; skummet-, mini-, let- og sødmælk, engangsglas (4 x antal elever), sprittusch x antal grupper samt dias. 1. Del eleverne i grupper og giv hver elev fire glas, som de skriver tal på fra To af gruppens elever får bind for øjnene. Gruppens resterende elever skal nu sørge for at hælde de fire forskellige slags mælk op i glassene og give gruppens forsøgspersoner én smagsprøve ad gangen. 3. Eleverne noterer deres gæt i hver deres skema (sætter kryds på dias). 4. De får at vide, hvilken mælk der var i hvilken smagsprøve. 5. Rollerne bytter. 6. Grupperne skal kigge på næringsdeklarationen på de fire mælkekartoner og undersøge, hvilke forskelle der er i mængden af fedt (skummetmælk: 0,1 %, minimælk: 0,5 %, letmælk:1,5 % og sødmælk: 3,5 %). Dias side 53: Forsøg med mælk Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne sanser og erfarer forskellen på mælks indhold af fedtdråber og dermed indholdet af fedt og herved bliver bedre til at vælge magre mejeriprodukter i hverdagen. Natur/teknikfagligt mål: At eleverne er i stand at opstille og udføre et forsøg og derefter mundtligt formidle resultaterne. Varighed: 45 min. Materialer: Antal grupper x disse redskaber og produkter: 3 måleglas 100 ml, 1 måleglas 10 ml, en pipette, 100 ml økologisk skummemælk, 100 ml økologisk letmælk, 100 ml økologisk sødmælk, Sudan III-opløsning og dias Forsøg med mælk. 1. Del eleverne i grupper. 2. De skal nu lave forsøget med de tre forskellige mælks fedtindhold. 3. Spørg eleverne, hvad de ser, og hvad de tror, det er (fedtdråber). 4. Fortæl eleverne, at SudanIII er et stof, der farver fedtdråber orangerøde. De kan dermed se de forskellige mælks mængde fedtdråber og dermed forskellen på deres indhold af fedt (Det varer omkring minutter før, fedtdråberne kan ses.) Side 34

35 Dias side 54-55: I køkkenet - blindsmagning af dip Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne sanser sig frem til, hvordan surmælksprodukter med forskelligt fedtindhold smager, og at de tilegner sig en viden om forskelligt surmælksprodukter fedtindhold. Natur/teknikfagligt mål: At eleverne kan læse og vurdere næringsdeklarationer med fokus på fedtindhold. Danskfagligt og matematikfagligt mål: At eleverne læser en fagtekst og forstår begreberne. Varighed: 60 min. Materialer: Forskellige surmælksprodukter; skyr (ca. 0,2 %), fromage frais (ca. 0,3 %) cremefraiche 9 % og cremefraiche 38 %, øvrige materialer og råvarer ifølge opskriften på dias. 1. Del eleverne i fire grupper. Hver gruppe laver hver sin dip af ét af surmælksprodukterne. Se opskrift. 2. Sæt et nummer fra 1-4 på hver skål og notér, hvilken dip der er i hver skål. 3. Bland skålene og lad eleverne komme op og smage på de fire forskellige dip, mens de noterer deres gæt i skemaet på dias. 4. Snak om elevernes gæt, og giv dem svaret. 5. Grupperne skal kigge på næringsdeklarationen på de fire surmælksprodukter og undersøge, hvilke forskelle der er i mængden af fedt. Side 35

36 Tip et kostråd Her er Tip et kostråd som evaluering for arbejdet med kostrådet. Facit er markeret med grønt. Spørgsmål 1 X 2 Hvilken slags mælk har den laveste fedtprocent? Letmælk Minimælk Skummetmælk Hvad betyder det, når mad er Så indeholder Så indeholder Så indeholder produktet mager? produktet meget produktet kun lidt fedt ingen vitaminer fedt Hvilket produkt indeholder mindst fedt? Hvor mange liter mælkeprodukt er passende om dagen? Skyr Cremefraiche 38 % Cremefraiche 9 % 1 liter ¼ - ½ liter ½ - 1 liter Side 36

37 Vælg magert kød og kødpålæg Teori Hvorfor vælge magert kød og kødpålæg Kød indeholder proteiner, vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. Kød er bl.a. en god kilde til B- vitaminer (fx B6 og B12) og mineralerne jern, zink og selen. Når man vælger det magre kød frem for kød med højt fedtindhold, får man de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjertekarsygdomme. Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød. Det er derfor godt at undgå at spise for meget rødt kød og forarbejdet kød. Rødt kød er kød fra firbenede dyr, fx okse-, kalve, lamme- eller svinekød uanset om det er gennemstegt eller ej. Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man vælger kød og kødprodukter med max. 10 % fedt, og man højst spiser 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Side 37

38 Man kan vælge fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg. Gode råd Kød kan tilberedes på mange måder det kan fx koges, grilles eller steges. Man skal huske at variere måden, man tilbereder kødet på, og at det ikke bør steges eller grilles til skorpen er mørk. Man kan bruge Y-tallerkenen som redskab til at øse op, hvorved 1/5 af måltidet skal være kød. Det er en god idé at vælge kødprodukter med Nøglehulsmærket, når man handler ind, da det gør det nemt at vælge de magre kødvarianter. Opgaver og mål Dias side 57-58: Vælg magert kød og kødpålæg Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får en forforståelse omkring kød og kødpålæg samt at spore dem ind på kostrådet Vælg magert kød og kødpålæg. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål. Link: > Anbefalinger > De officielle kostråd > Vælg magert kød og kødpålæg 1. Snak med eleverne om spørgsmålene på dias. Eventuelt: 1. Lav en brainstorm på tavlen. Dias side 59: På jagt Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får kendskab til Nøglehullet og bliver i stand til at vurdere, hvorfor en fødevare er mærket Nøglehullet med fokus på kød og kødpålæg og krav til fedtindholdet. Danskfagligt mål: At eleverne øves i at udtrykke deres tanker ud fra tidligere erfaringer og forestillinger. Side 38

39 Varighed: min. Materialer: Dias, 1 hvidt ark, forskellige tomme, rengjorte kød- og kødpålægsemballager med og uden Nøglehulsmærket fx spegepølse, hakket oksekød m.m. Alternativ til dette kan være billeder af produkterne/emballagerne. Det er vigtigt at næringsdeklarationen er afbilledet tydeligt. Link: > Forbruger > Her finder du noeglehullet > kød og kødprodukter 1. Fortæl eleverne om Nøglehulsmærket. 2. Kød- og kødpålægsemballagerne med og uden Nøglehullet placeres rundt på et afgrænset område fx legepladsen. 3. Eleverne får til opgave at finde produkterne og tage dem ind i klassen. Hver elev må kun tage et produkt ad gangen. I klassen skal produktet anbringes på arket med Nøglehullet eller på det hvide ark. 4. Når alle produkter er samlet ind, mødes alle elever i klassen og inddeles i grupper. Hver gruppe får et produkt med Nøglehullet og det samme produkt uden mærkningen. De skal nu ved at læse på næringsdeklarationen komme med bud på, hvorfor der er Nøglehul på det ene, når der ikke er på det andet. 5. Forklar kort om årsagen til Nøglehulsmærkningen (fedtindhold spar på fedt). Dias side 60-61: I køkkenet sans kødudskæringer Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får erfaring med, at der findes forskellige kødudskæringer, at de bruger deres sanser til at vurdere sensoriske og sundhedsmæssige forskelle på kød, og at de bliver i stand til at træffe mere bevidste valg, når de skal vælge kød. Varighed: 90 min. Materialer: 1 svinemedaljon (ca. 1 % fedt), 1 svinekotelet (med fedtkant - ca. 12 % fedt), 1 nakkekotelet (med fedtmarmorering - ca. 11 % fedt), materialer og øvrige ingredienser ifølge opskrifterne (x antal grupper) samt dias. Links: > Sådan gør du > Kokkeskole > Udskæringer > Fakta > Fødevarer > Kød Side 39

40 1. Inddel eleverne i grupper. 2. Hver gruppe får udleveret tre slags kød, som de skal undersøge ud fra spørgsmålene på det første dias (pkt.1). 3. Eleverne skal derefter tilberede kødudskæringerne ud fra opskriften på det næste dias. 4. Eleverne skal nu smage på de tre kødstykker. Tal imens med eleverne om spørgsmålene på det første dias (pkt.2). Eleverne skal diskutere deres synspunkter med hinanden. 5. Fortæl eleverne om, hvad kødet har kostet (fx pr. pakke, pr. 100 g og pr. kødstykke), og hvor meget fedt der er i de forskellige stykker kød. Vurder sammen med eleverne: - Hvis I skulle vælge et stykke kød ud fra, hvad er sundest (mindst fedt), hvad ville I så vælge? (Fortæl evt. eleverne, at magert kød indeholder mindre fedt, men de samme gode næringsstoffer. De kan nemt skære fedtkanten fra koteletten, så de får et magert kødstykke). - Hvis I skulle vælge ud fra, hvad der smager bedst, hvad ville I så vælge? - Hvis I skulle vælge ud fra prisen, hvad ville I så vælge? - Hvad er samlet set jeres bedste bud på et godt stykke kød? - Hvordan stemmer det overens med anbefalingen om at vælge magert kød og ikke spise for meget af det røde og forarbejdende kød? (Snak fx med eleverne om mængde og hyppighed i forhold til det røde kød dvs. hvor meget de spiser til måltiderne og hvor ofte - fx antal gange om ugen). Eventuelt: 1. Du kan bruge kødudskæringer fra andre dyr (fx okse). Find inspiration og vejledning til tilberedning på voresmad.dk (se ovenstående link). Side 40

41 Tip et kostråd Her er Tip et kostråd som evaluering for arbejdet med kostrådet. Facit er markeret med grønt. Spørgsmål 1 X 2 Hvornår er kød magert? Når fedtprocenten er Når fedtprocenten er Når fedtprocenten under 10 % over 10 % er mellem % Hvad betyder Nøglehulsmærket, At der er flere At der er en At produktet er hvis det er på kød eller kødpålæg? vitaminer i produktet begrænset mængde billigt sukker og fedt i produktet Hvad skal du være opmærksom på, Altid at vende kødet i At blive ved til At stoppe før når du steger eller griller kød? rasp før stegning eller skorpen er helt sort skorpen bliver grilning mørk Hvordan er størrelsen på en bøf Bøffen med 3-7 % Bøffen med % De er lige store med % fedt i forhold til en fedt er større end den fedt er større end den bøf med 3-7 % fedt efter stegning? med % fedt med 3-7 % fedt Side 41

42 Spis mindre mættet fedt Teori Hvorfor spise mindre mættet fedt Danskerne spiser ca. en tredjedel for meget mættet fedt. Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man skærer ned på forbruget af mættet fedt, bl.a. ved at vælge planteolier (fx rapsolie og olivenolie), flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Hvad er fedt Fedt opdeles i forskellige typer fedtsyrer: Mættet: findes især i kød og mejeriprodukter (smør, mælk, ost) Enkeltumættet: findes især i planter og plantefrø (fx avocado, olivenolie og rapsolie) Flerumættet: findes især i fede fisk (fx makrel, laks og sild) og i mange forskellige planteolier (fx rapsolie og vindruekerneolie). Nødder og plantefrø har også et højt indhold af flerumættet fedt. Side 42

43 Alt fedt er ikke lige sundt. Man skal helst spise fedt fra planteriget (vegetabilsk, enkelt- og flerumættet fedt) og fra fisk (fiskeolier, flerumættet fedt kaldet omega 3 fedtsyrer), og spare på fedt fra kød og mejeriprodukter (animalsk, mættet fedt). En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved stuetemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det. Gode råd Man kan skrabe brødet eller helt undlade at bruge fedtstof. Når man steger kød og grønsager, kan det gøres i olie frem for smør (raps- og olivenolie er hensigtsmæssigt pga. deres store indhold af monuumættede fedtsyrer). Desuden er det en god idé at smide stegefedtet væk. I madlavningen kan man få maden til at smage godt uden ret meget mættet fedt. Fx ved at vende pastaen eller kartoflerne med et par teskefulde pesto eller lidt olie sammen med hakkede, friske krydderurter i stedet for at servere opbagt- eller flødesovs. I sandwich og på brød kan man bruge pesto, hummus eller mayonnaise i stedet for smør. Når man køber ind, kan man gå efter Nøglehulsmærket. Det viser vej til de fedtstoffer, der indeholder mindre mængder mættet fedt. Opgaver og mål Dias side 63-64: Spis mindre mættet fedt Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får en forforståelse omkring fedt samt at spore dem ind på kostrådet Spis mindre mættet fedt. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Anbefalinger > De officielle kostråd > Spis mindre mættet fedt 1. Snak med eleverne om spørgsmålene på dias. Eventuelt: 1. Lav en brainstorm på tavlen. Side 43

44 Dias side 65: Kend fedtet Hjemkundskabsfagligt og natur/teknikfagligt mål: At eleverne tilegner sig en viden om mættet og umættet fedt og bliver i stand til at give eksempler på fødevarer, der indeholder disse. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at fremlægge samt lytte til andres fremlæggelser. Varighed: 45 min. Materialer: 2 ark papir x antal grupper, reklamer, sakse, lim samt dias Kend fedtet til inspiration. Link: > Fakta > Fedt 1. Hold, med udgangspunkt i teorien øverst i afsnittet, et lille oplæg om fedt. Fokus skal være på mættet og umættet fedt. 2. Inddel eleverne i små grupper. Ved at bruge reklamer skal hver gruppe lave en planche med fødevarer, der indeholder mættet fedt og en planche med fødevarer, der indeholder umættet fedt. Eksempler på mættet fedt: fede kød- og mejeriprodukter fx bacon, fuldfed ost, sødmælk, sødmælksyoghurt, cremefraiche 38 %, fløde og smør. Eksempler på umættet fedt: olivenolie, rapsolie, avokado, nødder, græskarkerner, laks, makrel, sild og ørred. 3. Hver gruppe fremlægger deres plancher. Dias side 66-67: Spar mindre mættet fedt hvordan? Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne vurderer og diskuterer, hvordan de kan spare på fedt i deres hverdag og ændre på deres vaner. Danskfagligt mål: At eleverne giver udtryk for deres erfaringer, lytter til andres ytringer og argumenterer i fællesskab. Varighed: min. Materialer: En kopi af dias Mødes på midten x antal grupper. Link: > Fakta > Fedt > Fedt i danskernes kost Side 44

45 1. Spørg ud i klassen, hvilke fødevarer og retter, de mener, indeholder fedt. 2. Spørg eleverne, om de mener, fedt er sundt eller usundt. 3. Fortæl, at det er bedst med umættet fedt (fx fra: olivenolie, rapsolie, avokado, nødder, laks) frem for mættet fedt (fx fra kød, ost, mælk, yoghurt, smør). 4. Inddel eleverne i grupper på fire og udlevér Cooperative Learning-arket: Mødes på midten. 5. Arket er inddelt i fire felter og et midterfelt. Der er et felt til hver elev, hvori den enkelte elev skal skrive punkter om, hvordan man kan spise mindre mættet fedt i sin hverdag. Giv eleverne en tidsramme fx 3 min. (Fx smid stegefedtet ud, vælg skummetmælk i stedet for letmælk, kom mindre/intet smør på brødet, vælg planteolier (umættet fedt) frem for fedt fra mejeriprodukter (mættet fedt), når man fx laver salatdressinger. 6. Når tiden er gået, skal hver elev på skift fremlægge sine punkter for gruppen. Herefter skal gruppen sammen finde tre punkter, som de er enige om, og skrive dem ind i midterfeltet. 7. På klassen fremlægger grupperne deres tre punkter. Dias side 68-70: I køkkenet - fra mættet til umættet fedt Hjemkundskabsfagligt og Natur/teknikfagligt mål: At eleverne erfarer, hvordan man kan skære ned på mættet fedt samt erstatte mættet fedt med umættet fedt i en opskrift og dermed gøre måltidet ernæringsmæssigt sundere. Danskfagligt mål: At eleverne kan overskue en fagtekst, finde relevante oplysninger deri og forholde sig til disse. Varighed: 20 min. Materialer: Porre-gulerodstærte på dias. Link: > Fakta > Fedt 1. Del eleverne i grupper og giv dem opskriften på porre-gulerodstærte. 2. De skal nu kigge på, hvordan de kan ændre i opskriften, sådan at der skæres mest muligt ned på det mættede fedt (skummet- eller minimælk i stedet for sødmælk, magert oksekød med lav fedtprocent, mager ost med lav fedtprocent). Side 45

46 Når det er muligt, skal de erstatte det mættede fedt med umættet fedt (olie i stedet for smør, kylling i stedet for oksekød). 3. De skal notere deres forslag/ændringer på opskriften. 4. Fælles samtale om elevernes forslag. Tip et kostråd Her er Tip et kostråd som evaluering for arbejdet med kostrådet. Facit er markeret med grønt. Spørgsmål 1 X 2 I hvilke fødevarer er der Nødder, avokado, Mælk, yoghurt, ost Jordbær, vindruer, citroner meget umættet fedt? fisk Hvorfor skal man spise Mættet fedt får dig Det behøver man Mættet fedt kan øge risikoen mindre mættet fedt? til at miste heller ikke for hjertekarsygdomme appetitten Hvordan kan man spare på Ved at gå efter Ved at smide Ved at spise masser kød fedtet? færdigretter stegefedtet ud og købe magre produkter Hvad kan man erstatte smør med, hvis man vil spare på mættet fedt? Planteolie Hård margarine Smørblandinger Side 46

47 Spis mindre sukker Teori Hvorfor spise mindre sukker 6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker. Over 80 % af sukkeret får vi fra slik, sodavand, is og kager. Ca. 10 % får vi fra søde morgenmadsprodukter og syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker, som fx frugtyoghurt. For mange søde sager giver mindre plads til sund mad og medfører risiko for at blive overvægtig.. Søde sager kaldes også tomme kalorier. Det er fordi, de indeholder meget energi og kun få vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn og unge max drikker ½ liter sodavand og saft henover en uge. Drikker man meget af de søde drikke, øger det risikoen for at tage på i vægt. Sukkeret kan også give huller i tænderne. Op til 10 % af madens samlede energi kan komme fra sukker, uden at kosten af den grund kan kaldes usund. Denne mængde svarer til max 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn, max 45 g for 6-9 årige, max 55 g for årige og max 65 g for årige. Til sammenligning er der ca. 15 g sukker på en spiseske med top og 50 g sukker i ½ liter sodavand. Side 47

48 Gode råd Man kan spare på sukkeret ved ikke at drikke sodavand og spise slik og kager hver dag, og man kan slukke tørsten i vand. Det er ikke meget bedre at drikke sodavand uden sukker, fordi syren også er med til at skade tænderne. Juice skal man heller ikke drikke for meget af, da det indeholder lige så mange kalorier som sodavand og saft. Trods alt er der flere vitaminer og mineraler i et glas juice sammenlignet med saftevand eller sodavand. Frugt og grønt er et sundt alternativ til andre søde fristelser til fx et mellemmåltid. Frugt og grønt er sundt og indeholder kostfibre, vitaminer og mineraler. Opgaver og mål Dias side 72-73: Spis mindre sukker Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får en forforståelse omkring sukker samt at spore dem ind på kostrådet Spis mindre sukker. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål. Link: > Anbefalinger > De officielle kostråd > Spise mindre sukker 1. Snak med eleverne om spørgsmålene på dias. Eventuelt: 1. Lav det evt. som en brainstorm på tavlen. Dias side 74-76: Gæt på sukker Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne ser og erfarer, hvor stort et sukkerindhold forskellige produkter har, samt at de får kendskab til, hvilke anbefalinger der er for sukkerindtag i deres alder. Danskfagligt mål: At eleverne er i stand til at ytre deres mening, diskutere samt nå til enighed i en gruppe. Varighed: 30 min. Materialer: Dias med billeder. Side 48

49 1. Del eleverne i grupper og vis dem de to første dias. 2. Efter tur skal de i gruppen skiftes til at give deres bud på, hvor mange sukkerknalder de forskellige produkter indeholder (én sukkerknald svarer til 2 g). 3. Når alle i gruppen har givet deres bud, vises det sidste dias for eleverne, hvor produkternes mængde sukkerknalder kan ses: Produkt Mængde Antal sukkerknalder Sodavand ½ liter 25 Vingummi 85 gram (en pose) 16½ Flødechokolade 50 gram 12 Kakaomælk 2 dl 4½ Flødeboller 3 stk. 50 gram 15 Kiks 4 stk. 56 gram 5 Kage 50 gram 7 Dias side 77: Sukkerspionen Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne bliver bevidste om, hvor meget sukker de indtager i forhold til hinanden og i forhold til den anbefalede mængde. Matematikfagligt mål: At eleverne i fællesskab opstiller og behandler et diagram, der viser klassens indtag af sukker ift. anbefalingen. Varighed: 60 min. Materialer: Dias Sukkerspionen og computere. Links: > Anbefalinger > De officielle kostråd > Spise mindre sukker > Fakta > Sukker Side 49

50 1. Eleverne tester sig selv på: og skriver sukkertallene ind på det tilhørende dias. 2. Lav på klassen et fælles søjlediagram, der viser, hvor meget sukker eleverne hver især indtager dagligt. Tegn en vandret linje, der viser anbefalingen om max g sukker pr. dag for skolebørn. Nedenfor ses et eksempel på søjlediagrammet: Sukkertal Klassens sukkertal Elever 3. Tag en snak på klassen om, hvor meget sukker klassens elever indtager sammenlignet med anbefalingen. Eventuelt: 1. Køb plakaten Sukkerspionen til ophængning i klassen på: Plakaten kan også downloades som pdf på: > Materialer og undervisning > Publikationer Dias side 78-79: I køkkenet lav smoothie Hjemkundskabsfagligt og Natur/teknikfagligt mål: At eleverne får idéer til, hvilke alternativer der er til søde sager. Danskfagligt mål: At eleverne afkoder opskriften, som er en fagtekst. Matematikfagligt mål: At eleverne kan afkode mængdebetegnelserne i opskriften og gøre brug af disse, når de laver smoothien. Side 50

51 Varighed: 45 min. Materialer: Opskrift på dias. 1. Del eleverne i grupper og gå i skolekøkkenet. 2. De skal lave smoothie. Se opskrift dias side 79. Bemærk: Hvis I bruger frosne bær, så husk at koge dem 1 minut, så I er sikre på at undgå virus. 3. Snak med eleverne om på hvilken måde, en smoothie er et godt alternativ til søde sager. Tip et kostråd Her er Tip et kostråd som evaluering for arbejdet med kostrådet. Facit er markeret. Spørgsmål 1 X 2 Hvor meget sukker må en 45 gram svarende til 70 gram svarende til 100 gram svarende 10-årig indtage i løbet af ca. 22 sukkerknalder ca. 35 sukkerknalder til ca. 50 en dag? sukkerknalder Hvordan kan man spare på Drikke masser af Spise frugt i stedet for Spise vingummi i sukkeret? kakaomælk søde sager og slukke stedet for lakridser tørsten i vand Hvor mange sukkerknalder indeholder ½ liter cola? Hvordan kan Sukker får vi for lidt af, Bruge økologisk sukker Bruge frugt som fx morgenmaden smage så vi skal bare spise det er nemlig rigtig banan, ananas og sødere på en sundere endnu mere sundt melon måde? Side 51

52 Spis mad med mindre salt Teori Hvorfor spise mad med mindre salt Danskernes spisevaner og madlavning medvirker til, at vores mad ofte indeholder alt for meget salt. Vi får ca g salt igennem maden, og vi kan med fordel sænke vores forbrug med ca. 3 g dagligt. Det svarer til ½ tsk. For meget salt er en medvirkende årsag til livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme samt visse typer af kræft. Nogle fødevarer har altid et højt saltindhold på grund af den måde, de produceres på. Andre fødevarer som brød og morgenmadsprodukter kan også bidrage med meget salt, fordi vi spiser meget af dem. De største kilder til salt i danskernes kost er brød og kødpålæg, men fx ost, færdigretter, fastfood og morgenmadsprodukter bidrager også med en del. Gode råd Man kan spare på saltet i madlavningen og i stedet bruge flere krydderier og krydderurter i maden og ved at spare på de produkter, der indeholder meget salt, som fx soja og mange færdiglavede dressinger og sovse, som kan købes i butikkerne. Side 52

53 Opgaver og mål Dias side 81-82: Spis mad med mindre salt Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får en forforståelse omkring salt samt at spore dem ind på kostrådet Spis mad med mindre salt. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål. Link: > Anbefalinger > De officielle kostråd > Spis mad med mindre salt 1. Snak med eleverne om spørgsmålene på dias. Eventuelt: 1. Lav det evt. som en brainstorm på tavlen. Dias side 83-84: Bliv klog på salt Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne tilegner sig en viden om salt i fødevarer og salts negative betydning for kroppen. Danskfagligt mål: At eleverne søger information om faglig viden vha. forskellige læsestrategier. Varighed: 45 min. Materialer: Computere, dias Bliv klog på salt og dias med to-kolonne-skema. Link: > Fakta > Salt 1. Eleverne skal gå ind på det ovenstående link. 2. Eleverne får 1 min. til at skimme denne side og finde oplysninger, der kræves for at udfylde skemaet på dias. 3. Snak med eleverne om svarene. 4. Eleverne skal vha. to-kolonne-skemaet gå mere i dybden med teksten omkring salt. 5. I grupper sammenligner eleverne deres resultater. Side 53

54 Dias side 85-86: Regn med salt Janne og Mortens måltid Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne bliver opmærksomme på, hvor meget salt der er i udvalgte fødevarer og sammenligner med anbefalingerne for det daglige saltindtag. Matematikfagligt mål: At eleverne kan afkode en oplysning og bruge denne i beregninger. Varighed: 30 min. Materialer: Vægt, salt, dias Regn med salt - Janne og Mortens måltid og lommeregnere. 1. Fortæl eleverne, at der på produkter og fødevarer ikke står salt, men natrium. Forklar dem herefter, at man ganger med 2,5, når man omregner natrium til salt. (Fx 0,5g natrium i 100g rugbrød 0,5g x 2,5 = 1,25g salt i 100g rugbrød). 2. Eleverne skal beregne saltindtaget for Janne og Mortens måltid. 3. Snak om elevernes resultater og fortæl dem, at anbefalingen for det daglige saltindtag er ca. 4 g for børn mellem 6-9 år og 5-6 g for børn og voksne over 9 år. Vis evt. eleverne de 5-6 g salt på en vægt. Svaret på Janne og Mortens saltindtag: (1,062g natrium * 2,5) = 2,66 g salt i dette måltid. Dias side 87-91: Smæk salt Hjemkundskabsfagligt mål: At eleverne får indsigt i, hvilke fødevarer der indeholder meget salt og overvejer, hvordan man kan spare på salt i hverdagen. Varighed: 15 min. Materialer: Computer og projektor, dias og 2 fluesmækkere. Link til film: > Kampagner > Kampagner og hjemmesider > Kampagnefilm - Spar på saltet 1. Se tv-spottet: Spar på saltet på ovenstående link. 2. Snak med eleverne om hvilke fødevarer og produkter, der indeholder meget salt. Side 54

55 3. Hæng planchen; Meget salt og planchen; Uden / lidt salt op ved siden af hinanden. (Fx på tavlen eller en mur udenfor) 4. Del eleverne i to grupper, som hver får en fluesmækker og stiller sig i to rækker et stykke fra plancherne. 5. Vend et fødevarekort fra bunken og læs fødevaren højt for eleverne. Den forreste elev fra hver række løber op til plancherne og slår med fluesmækkeren på den planche, der passer til fødevaren. (Fx spegepølse passer til Meget salt, æble passer til Uden / lidt salt ) 6. Holdet får ét point, hvis de slår på den rigtige planche først. 7. Punkt 3 og 4 gentages til alle fødevarekort er brugt eller til alle elever har været igennem minimum én gang. 8. Med udgangspunkt i tv-spottet snakkes om, hvad salt gør ved kroppen, og hvordan man kan spare på salt i hverdagen. Tip et kostråd Her er Tip et kostråd som evaluering for arbejdet med kostrådet. Facit er markeret. Spørgsmål 1 X 2 Hvordan kan man spare på Smage på maden før man Gå efter færdigretter Spise færre saltet? tilsætter salt grønsager Hvilke fødevarer/ Færdigretter, fastfood og Frugt og grønsager Mælk og produkter indeholder især kødpålæg yoghurt meget salt? Hvor meget salt bør man max. indtage på en dag 1 gram 5-6 gram 10 gram Hvad kan du gøre for at spare Gå efter produkter, der Gå efter produkter, der har Gå efter på saltet, når du handler ind? har fuldkornslogoet Nøglehulsmærket magert ost Side 55

56 Drik vand Teori Hvorfor drikke vand Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker ens væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier. Når man drikker vand i stedet for at drikke væske med tilsat sukker eller alkohol, er det nemmere at nå eller opretholde en sund vægt. I Danmark, hvor det ikke er så varmt, er det som regel tilstrækkeligt at drikke 1-1 ½ liter væske i døgnet. Gode råd Du kan drikke vand i stedet for fx sodavand, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. Te og kaffe tæller med i væskeregnskabet, hvor man dog skal huske at spare på sukkeret og fløden. Side 56