Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar"

Transkript

1 Informationshæfte fra Nordic Sugar

2 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull. Layout/grafisk produktion: Schultz Grafisk Hæftet er gratis. Flere eksemplarer kan be stilles hos: eller tlf Hvis du vil læse mere om sukker og ernæring, kan du besøge og 3. udgave, 1. oplag, maj er et informationshæfte, som formidler viden om vægt, kost og fysisk aktivitet. Hæftet gennemgår de videnskabelige fakta, der er enighed om i dag blandt forskere, og det tilstræber samtidig at gøre op med myterne inden for de nævnte områder. er målrettet alle, som er interesserede i sundhed, og som ønsker at være opdateret om den nyeste viden inden for overvægt, fysisk aktivitet og sukker. Hæftet er velegnet som supplerende materiale i undervisningen, f.eks. på folkeskolens ældste klassetrin, tekniske skoler, socialog sundhedsskoler samt husholdningsskoler.

3 Overvægt og fedme Overvægt og fedme er et stigende problem i det meste af verden, hvor flere og flere bliver overvægtige og fede (se figur 2, s. 5). Overvægt og fedme giver en øget risiko for følgesygdomme som f.eks. diabetes, hjerte-karsygdomme og forhøjet blodtryk. Eksperter har udviklet metoder til at bestemme, hvornår der er tale om overvægt og til at vurdere, om overvægten udgør en særlig sundhedsrisiko. Da BMI ikke siger noget om, hvor på kroppen fedtet er placeret, er BMI imidlertid ikke altid tilstrækkelig til at vurdere, hvor sundhedsskadelig overvægten er. Det skyldes, at fedtets placering har afgørende betydning for, hvor helbredsskadelig overvægten er. Fedt på maven også kaldet bugfedme er mere skadeligt end fedt, der f.eks. er placeret omkring hofter og lår. Populært sagt betyder det, at det er sundere at være pæreformet end æbleformet, og at man har større risiko for at blive syg af sin overvægt, hvis fedtet sidder på maven, end hvis det sidder på lårene og bagen. BMI (body mass indeks) er en simpel metode til at vurdere, om en person er overvægtig. BMI fortæller noget om forholdet mellem højde og vægt, og med BMI kan man få en vurdering af, i hvilken grad man er overvægtig (se figur 1). En stigende vægt er generelt forbundet med en øget sundhedsrisiko. Dog skal man tage højde for, at en stor muskelmasse kan give et højere BMI uden det på nogen måde er sundhedsskadeligt. Derfor bruger man også taljemålet til at vurdere, om man vejer for meget, og om fedtet er placeret rigtigt. For mænd gælder, at de ikke bør øge vægten, hvis taljemålet er over 94 cm, og at de har øget risiko for følgesygdomme, hvis det er over 102 cm. De tilsvarende tal for kvinder er 80 og 88 cm. Figur 1 Bestemmelse af overvægt og fedme BMI = kropsvægt (kg) højde (m) x højde (m) Undervægt BMI: < 18,5 Normalvægt BMI: 18,5 24,9 Overvægt BMI: 25 29,9 Fedme BMI: 30 Kilde: Obesity. Preventing and managing the global epidemic. WHO

4 Arv eller miljø? 4 Udvikling af overvægt og fedme er et samspil mellem en lang række faktorer, hvor både arv og miljø spiller en vigtig rolle. I det følgende gennemgås nogle af de faktorer, som har betydning for udvikling af overvægt. Arv De fleste forskere er enige om, at generne spiller en væsentlig rolle, når man taler om overvægt og fedme. Det har adoptionsstudier med tvillinger bl.a. kunnet vise. Her viser det sig, at børnenes vægt i højere grad ligner deres biologiske forældres end adoptivforældrenes. Man ved endnu ikke præcis, hvilke gener der er involverede i fedmeudviklingen, men man mener, at generne bl.a. kan have indflydelse på appetitreguleringen, basalstofskiftet, evnen til at forbrænde fedt og på selve fordelingen af fedtet. Generne er dog ikke det eneste, der afgør, om et menneske bliver overvægtigt eller ej. Livsstilen, miljøet og samfundsudviklingen spiller også en vigtig rolle. Det kan man se, hvis man kigger på fedmeudviklingen i løbet af de sidste år, hvor der nærmest er sket en eksplosion i antallet af fede. Hvis generne var den eneste årsag til, at mennesker bliver overvægtige, ville det betyde, at rigtig mange mennesker pludselig har ændret arveanlæg, og det er næppe sandsynligt. Miljø Undersøgelser viser, at der en sammenhæng mellem overvægt, lavt uddannelsesniveau og lav indkomst. Men det er svært at sige, om det er overvægten, der er skyld i de øvrige forhold, eller om det er disse forhold, der fremmer udviklingen af overvægt. Samfundsudviklingen Samfundsudviklingen har betydet, at både børn og voksnes hverdag har ændret sig meget og er blevet mere teknologiseret. Voksne har generelt mere stillesiddende arbejde, og de transporterer i højere grad både sig selv og børnene i bil. Børn bruger i stigende grad deres fritid til stillesiddende aktiviteter, f.eks. spille computer og se fjernsyn, i stedet for at lege og bevæge sig. I det hele taget er hverdagen på mange områder blevet nemmere, fordi der er maskiner, computere, fjernbetjeninger osv. til alt

5 det, man tidligere skulle bruge energi og kræfter på. Alt i alt betyder det, at mange formentlig bevæger sig mindre end tidligere. Også i forhold til maden er der sket store forandringer. Maden er blevet billigere, og der er flere muligheder end tidligere for at købe færdiglavet og ofte fedtrig mad på alle tider af døgnet, og uanset hvor i verden man befinder sig. Livsstil Den enkeltes livsstil har også indflydelse på risikoen for at blive overvægtig. Det er især kosten og omfanget af fysisk aktivitet, der spiller ind. Hvis man spiser en kost, der er rig på energi, øges risikoen for, at man bliver overvægtig. Fysisk aktivitet er en anden vigtig faktor. Undersøgelser viser, at man har større tendens til at tage på, hvis man er fysisk inaktiv. For børn er der meget, der tyder på, at den tid, de tilbringer foran tv, video og pc, er proportional med deres BMI altså at jo mere tid de bruger på de stillesiddende aktiviteter, jo højere er deres BMI. Konklusion Der er således mange mulige årsager til, at man udvikler overvægt, men nogle har af både genetiske og sociale årsager større risiko for at udvikle overvægt end andre. Ifølge WHO hører kosten og for lidt eller mangel på fysisk aktivitet til blandt de vigtigste faktorer, men det er ikke hele svaret på gåden om, hvorfor flere og flere vejer for meget. Derfor er det et aktuelt forskningsområde. Figur 2 Fedme i Skandinavien Procentdel af befolkningen med et BMI / * / Sverige Danmark Norge Kvinder Mænd *Procenttallet er et gennemsnit for fedme blandt mænd og kvinder. Kilder: Sverige: SBU, Fetma problem och atgärder, 2002; Nationella folkhälsoenkäten, Statens Folkhälsoinstitut, Danmark: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000, Norge: Statens råd for ernæring og fysisk aktivitet, NORKOST og 1997,

6 Energibalance 6 At være i energibalance betyder, at energiindtaget svarer til energiforbruget. Det vil sige, at energien fra den mad, man spiser og drikker, udgør ligeså meget som den energi, kroppen bruger i løbet af dagen. En person, som er i energibalance, har derfor en stabil vægt. Kroppens energibalance er en hårfin ligevægt, og det er derfor kun små ændringer, der skal til at forstyrre den. Indtag af bare 5 % mere energi end man forbrænder, vil teoretisk betyde, at man tager 6 kg på i vægt i løbet af et år. Omvendt vil man teoretisk set tabe 6 kg, hvis man indtager 5 % mindre energi. For at forstå hvordan man kan tage på, og hvordan man kan tabe sig, er det nødvendigt at kende til de faktorer, som påvirker energibalancen. Det står der mere om på de følgende sider. Energibalance: Energiindtag = Energiforbrug Forbrændingen er kroppens måde at bruge energi på. Man kan beskrive forbrændingen som den menneskelige motor motoren, som omsætter maden til den energi, kroppen skal bruge for at fungere. Jo mere energi kroppen skal bruge, jo højere er forbrændingen. Energiforbrug Kroppens energiforbrug består af forskellige dele: Basalstofskifte Fødens termogene effekt Fysisk aktivitet Basalstofskifte Basalstofskiftet er den energi, kroppen skal bruge til at holde de livsnødvendige funktioner i gang. Disse funktioner omfatter f.eks. energi til vejrtrækning, kredsløb, lever, nyrer og hjerne. Basalstofskiftet udgør typisk % af det samlede energiforbrug i løbet af et døgn. Det er afhængigt af alder, vægt, højde og køn, og det stiger, jo mere man vejer, og jo mere muskelmasse man har. Basalstofskiftet angives i MJ/døgn. Fødens termogene effekt Når man spiser og drikker, øges forbrændingen. Det skyldes, at det kræver energi at nedbryde maden, absorbere den fra tarmen og omdanne den til næringsstoffer, som kan lagres eller forbrændes. Det øgede energiforbrug kaldes for fødens

7 Tabel 1 Energibehov for voksne med stillesiddende og aktiv livsstil Køn/alder hvilestofskifte 1) stillesiddende 2) aktiv 3) (MJ/dag) (MJ/dag) (MJ/dag) Kvinder ,9 9,4 10, ,8 9,2 10, ,3 8,5 9,5 >75 5,1 8,2 9,3 Mænd ,7 12,3 13, ,4 11,8 13, ,6 10,6 12,0 >75 6,0 9,6 10,8 1) REE (Resting energy expenditure) 2) Stillesiddende arbejde og begrænset fysisk aktivitet i fritiden 3) Stillesiddende arbejde og regelmæssig fysisk aktivitet i fritiden, hvilket modsvarer et energiforbrug ved 50 minutters gang i rask tempo dagligt. Kilde: Nordiske Næringsstofanbefalinger termogene effekt (navnet kommer af, at forbrændingen øger kroppens varmeproduktion). Fødens termogene effekt udgør ca. 10 % af det samlede energiforbrug på et døgn. Der er forskel på, hvor meget de enkelte næringsstoffer øger forbrændingen. For protein er den termogene effekt ca. 30 % af måltidets energiindhold, mens den for kulhydrat og fedt kun er henholdsvis 5 og 1 %. Fysisk aktivitet Omfanget af fysisk aktivitet har stor betydning for det samlede energiforbrug, og det er den mest effektive måde at øge sin forbrænding på. Man kan øge sin energiomsætning væsentligt, når man er fysisk aktiv. Hvis man f.eks. går i normalt tempo, tredobler man sin forbrænding, i forhold til hvis man ligger ned. Jogger man i roligt tempo, syvdobles forbrændingen. Også i timerne efter fysisk aktivitet vil forbrændingen være forøget. 7 Energiforbruget ved fysisk aktivitet varierer, alt efter hvor aktiv den enkelte er, og det stiger, jo mere man vejer, og jo hårdere den fysiske aktivitet er. Der står mere om fysisk aktivitet på side 18 og fremefter.

8 Øvrige påvirkninger Basalstofskifte, fødens termogene effekt og fysisk aktivitet er de tre vigtigste faktorer, som har indflydelse på det totale energiforbrug. Der er dog også andre faktorer, som spiller en rolle for energiforbruget. Det kan være farmakologiske påvirkninger, herunder nikotin fra cigaretter, koffein fra f.eks. kaffe og cola og visse krydderier, f.eks. chili, som alle kan øge energiforbruget (dog i begrænset omfang). Stress, angst, kulde og varme påvirker ligeledes energiforbruget. Kalorier eller Joule 8 Den energi, maden indeholder, og den energi man forbruger, f.eks. ved fysisk aktivitet, måles i kalorier (kcal) eller kilojoule (kj). 1 kcal = 4,2 kj

9 Energiindtag Appetitreguleringen er kroppens redskab til at regulere energiindtagelsen. Den skal sørge for, at man indtager præcis den energi, man forbruger. Derfor er det vigtigt, at kroppens naturlige appe tit regulering fungerer. Appetitreguleringen er kompliceret, og man kender endnu ikke alle de bagvedliggende mekanismer. Protein mætter bedst Forskning peger på, at appetitten og mæthedsfølelsen blandt andet påvirkes af blodsukkeret, hormoner, signaler fra hjernen og mavesækkens udvidelse. Man mener desuden, at mæthedsfølelsen også påvirkes af madens sammensætning af næringsstoffer. Forsøg har vist, at protein mætter bedre end kulhydrat, som til gengæld mætter bedre end fedt. 9 Appetitreguleringen påvirkes også af ydre faktorer, f.eks. madens lugt og udseende. De sociale normer og kulturelle faktorer spiller formodentlig også en rolle. For eksempel tilpasser man i høj grad måltiderne efter arbejdstiderne, ligesom mange er opdraget til at spise det, der er på tallerknen. Mæthed Protein er det næringsstof, som mætter bedst. Herefter følger kulhydrat og til sidst fedt, som har den dårligste mæthedseffekt af de tre næringsstoffer.

10 Energi 10 Kroppen skal have energi for at kunne fungere. Energien kommer fra næringsstofferne i den mad, vi spiser. Mad består af fire energigivende næringsstoffer: Kulhydrat, fedt, protein og alkohol. Derudover indeholder maden også vitaminer, mineraler og vand, som ikke giver energi, men er livsvigtige for en lang række funktioner i kroppen. Sådan bliver maden til energi For at kunne bruge madens energi, er kroppen nødt til at fordøje maden. Under fordøjelsen nedbrydes maden til molekyler, som kan transporteres med blodet ud til cellerne, hvor de omsættes til energi. Fordøjelsen begynder allerede i munden, hvor maden tygges og blandes med fordøjelsesenzymer fra spyttet. Nedbrydningen af maden fortsætter i mavesækken, hvor den blandes med den sure mavesaft og bliver flydende. I mavesækken tilsættes også flere enzymer, som hjælper med at fordøje maden. Den flydende mad sendes i små portioner ind i tolvfingertarmen og herefter videre til tyndtarmen, hvor andre enzymer fordøjer maden. Efterhånden som maden nedbrydes, optages næringsstofferne i blodet og sendes rundt til kroppens celler. De næringsstoffer, som kroppen ikke forbrænder, lagres eller bruges til at opbygge nye celler. Nogle stoffer i maden fordøjes og optages ikke, f.eks. kostfibre. De sendes derfor videre til tyktarmen, hvor de forgæres af tarmens bakterier. Figur 3 Fordøjelseskanalen Mund Svælg Spiserør Mavesæk Tolvfingertarm Tyndtarm Tyktarm Endetarm

11 Kulhydrat Kulhydrat er vores vigtigste energikilde, og den energikilde kroppen og især hjernen bedst kan lide at bruge. Modsat fedt, som kan lagres i ubegrænsede mængder, kan kroppen kun lagre små mængder kulhydrat (ca g). Kroppen lagrer kulhydrat som glykogen i muskler og lever. Man anbefaler, at % af den samlede energiindtagelse kommer fra kulhydrater. Gode kulhydratkilder er f.eks. pasta, ris, kartofler og brød. Kulhydrater opdeles ofte i fordøjelige og ufordøje lige kulhydrater. Stivelse, almindeligt sukker og druesukker er eksempler på fordøjelige kulhydrater, dvs. kulhydrater, som kroppen kan nedbryde og bruge som energi. Fordøjelige kulhydrater giver 17 kj (4 kcal) pr. gram. Fibre er ufordøjelige kulhydrater, som kroppen ikke kan fordøje fuldstændigt. De optages derfor heller ikke i samme grad som de fordøjelige kulhydrater, og derfor giver de også mindre eller ingen energi til kroppen. Fibre øger madens volumen, så den fylder mere i maven. Det forbedrer mæthedsfølelsen. Desuden påvirker kostfibre den tid, maden er om at passere mave-tarmsystemet. Man anbefaler, at voksne får mellem g kostfibre om dagen, hvilket for de fleste betyder, at de skal indtage flere fibre. Glykæmisk indeks Når det handler om kulhydratrige madvarer, taler man ofte om, hvordan de påvirker blodsukkeret. Nogle madvarer giver en hurtig blodsukkerstigning, mens andre giver en langsommere. For at kunne rangordne madvarerne efter hvor hurtigt og hvor meget de får blodsukkeret til at stige, har man lavet det, man kalder for glykæmisk indeks (se tabel 2). Jo hurtigere og jo mere en madvare får blodsukkeret til at stige, jo højere glykæmisk indeks har madvaren. Det er f.eks. relevant at vide for diabetikere, da de har svært ved at regulere blodsukkeret, og for sportsfolk som ønsker at optimere genopfyldningen af kulhydratdepoterne. 11 Der er også eksempler på, at man bruger glykæmisk indeks i forbindelse med vægttab. Teorien går på, at madvarer og måltider med et lavt glykæmisk indeks mætter bedre og i længere tid end madvarer og måltider med et højt glykæmisk indeks. Teorien holder dog ikke entydigt, idet nogle madvarer med et højt glykæmisk indeks, f.eks. kartofler, har vist sig at mætte godt.

12 12 Tabel 2 Madvarer inddelt efter deres effekt på blodsukkerstigningen (glykæmisk indeks) Hurtige Middel Langsomme Hvidt brød Ris Rugbrød, fuldkorn Hvide ris Pasta Bælgfrugter Cornflakes Appelsin Grapefrugt Kogte kartofler Grønne ærter Æble Rosiner Vindruer Mælk Druesukker Sukker Frugtsukker Der er også diskussion om, hvorvidt man kan bruge glykæmisk indeks til at sammensætte en sund kost. Hvis man skal bruge glykæmisk indeks, er det måltidets samlede blodsukkerpåvirkning frem for den enkelte madvares, der er interessant, og begrebet glykæmisk indeks er kun relevant for kulhydratrige madvarer. Forskning har imidlertid vist, at der er mange faktorer at tage hensyn til, når man skal bestemme måltidets glykæmiske indeks. Generelt gælder, at protein, fedt og fibre sænker det glykæmiske indeks. Derudover varierer madens glykæmiske indeks afhængig af bl.a. tilberedning, struktur, fiber, protein og fedtindhold. Nuværende viden viser, at madvarers glykæmiske indeks kan have betydning, men indtil videre findes der ikke tilstrækkelige beviser til, at man vil ændre de aktuelle kostanbefalinger. Fedt Fedt er det næringsstof, som indeholder mest energi. Et gram fedt giver 38 kj (9 kcal). Mange opfatter fedt som noget, man skal undgå, fordi det giver meget energi. Men så enkelt er det ikke. Man har en øget risiko for overvægt, hvis man spiser meget fedt, men det betyder ikke, at man skal have så lidt som muligt. Kroppen har brug for

13 fedt for at kunne fungere optimalt. Fedt indgår blandt andet i cellevæggene og er nødvendigt for, at man kan optage de fedtopløselige vitaminer. Fedtsyrer opdeles i mættede, enkeltumættede og flerumættede. De umættede fedtsyrer er de sundeste, mens man bør forsøge at begrænse mængden af mættede fedtsyrer i kosten. Mættede fedtsyrer findes især som animalsk fedt i kød og i mejeriprodukter som smør og ost, mens enkeltumættede findes i raps- og olivenolie, nødder og mandler og de flerumættede primært i fede fisk, madolie og flydende margarine. Ifølge de Nordiske Næringsstoranbefalinger bør man stræbe efter at få max. 30 % af det samlede energiindtag fra fedt. Indtaget af umættet fedt bør være højere end indtaget af mættet fedt, se boksen til højre. Protein Protein er nødvendigt, for at man kan vokse og vedligeholde kroppens organer og væv, f.eks. hjerte, lunger, lever, nyrer og hud. Protein i maden er sammensat af byggesten, som kaldes for aminosyrer. Der findes 20 forskellige aminosyrer, som kan sættes sammen på mange forskellige måder, så kroppen kan danne sine egne proteiner. De nydannede proteiner bruges f.eks. til at opbygge muskler og reparere væv, der er skadet. Proteinerne bruges også til at danne antistoffer, enzymer og hormoner. De er blandt andet vigtige for immunforsvaret, stofskiftet og samspillet mellem kroppens celler. Nordiske Næringsstofanbefalinger Alle over to år anbefales at sammensætte kosten, så de får: % af energien fra fedt % af energien fra kulhydrat % af energien fra protein Når det gælder fedt, bør max. 10 % af energien komme fra mættet fedt, % fra enkeltumættet fedt og 5-10 % fra flerumættet fedt. Voksne bør indtage gram kostfibre om dagen. Det svarer til ca. til 3 gram kostfibre pr. MJ. Det anbefales, at andelen af tilsat sukker ikke udgør mere end 10 % af det samlede energiindtag. 13 Det er vigtigt, at man får protein hver dag. Kroppen kan ikke lagre aminosyrer, som er i overskud hvis de ikke bliver brugt til at danne nye proteiner, forbrændes de. Man kan godt spise produkter eller måltider, der har en anden fordeling. Det vigtigste er, at kosten set over dagen eller ugen fordeler sig som anbefalet.

14 14 Proteiner findes både i madvarer fra plante- og dyreriget. Gode proteinkilder er f.eks. kød, mejeriprodukter, æg, fisk og bælgfrugter, men der findes også protein i andre fødevarer. Cirka en tredjedel af vores proteinindtag kommer fra kornprodukter. Der er forskel på proteiner, alt efter hvor de kommer fra. Protein fra animalske produkter er generelt bedre end protein fra vegetabilske, fordi animalsk protein indeholder flere af de aminosyrer, som kroppen har mest brug for. Man anbefaler, at % af den daglige energi kommer fra protein. På den måde sikres, at man får det protein, kroppen har brug for. Hvis man spiser varieret fra både plante- og dyreriget, har man ikke problemer med at dække sit proteinbehov. Energitæthed Flere eksperter peger på madens energitæthed som en faktor, der har betydning for udvikling af overvægt. Energitæthed er et udtryk for energiindholdet vurderet i forhold til en fødevares vægt (kcal/g) eller volumen (kcal/ml). Jo højere energitæthed en fødevare har, jo mere energi indeholder den pr. gram eller ml. Derfor er det generelt bedst at vælge fødevarer med lav energitæthed, hvis man vil undgå vægtstigning. Fødevarer med et højt indhold af vand og/eller fibre har generelt lav energitæthed, fordi vandet og fibrene ikke indeholder energi, og så at sige fortynder energien. Det gælder f.eks. frugt og grøntsager. Til gengæld har fødevarer med et højt fedtindhold, f.eks. nødder og olier, en høj energitæthed. Hvis man nedsætter fedtindholdet i en fødevare, vil energitætheden altid blive sænket, fordi fedtet erstattes af vand, protein eller kulhydrat, som indeholder ingen eller mindre energi pr. gram end fedt. Derimod sænkes energitætheden ikke altid, hvis man reducerer sukkerindholdet. Det afhænger af, hvad man tilsætter fødevaren i stedet for sukkeret. Det viser eksemplet med cornflakes nedenfor. Her har man erstattet sukkeret med stivelse, som også er et kulhydrat og derfor giver samme mængde energi. Det betyder, at energitætheden stort set er den samme uanset sukkerindholdet. Hvis man derimod reducerer sukkerindholdet i et vandholdigt produkt som sodavand eller yoghurt, vil energitætheden falde, fordi det reducerede sukkerindhold erstattes med vand. Energiindhold pr. gram Fedt 38 kj (9 kcal) Kulhydrat 17 kj (4 kcal) Protein 17 kj (4 kcal) Alkohol 30 kj (7 kcal) Energitæthed i forskellige typer cornflakes Produkt energi kcal/100 g Sukker g/100 g Cornflakes med sukker Cornflakes, sukkerreduceret Cornflakes, lavt sukkerindhold 373 8

15 Sund kost Der er mange teorier om, hvad man skal spise for at holde sig sund og undgå at blive overvægtig, men det er langt fra alle teorierne, der er veldokumenterede. Derfor kan det nogle gange være svært at vide, hvad der er fup, og hvad der er fakta. Generelt er det en god idé at holde sig til de officielle anbefalinger, som bygger på grundige undersøgelser, og som udarbejdes af ernæringsfaglige eksperter. I Sverige, Danmark, Norge, Island og Finland har vi de Nordiske Næringsstofanbefalinger (se s. 13). Anbefalingerne er også oversat til mere konkrete nationale råd, som siger noget om, hvor meget man bør spise af forskellige madvarer, læs mere under Kostråd. Bemærk at kostrådene ikke er slankeråd, men råd om, hvad der skal til for at leve et sundt liv. Kostråd De otte kostråd Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Læs mere om kostrådene på 15

16 Sukker 16 Sukker er et naturprodukt, som dannes i alle grønne planter ud fra vand, sol og kuldioxid. Sukker kaldes også sakkarose. Sakkarose består af lige dele glukose (druesukker) og fruktose (frugtsukker). Sakkarose forekommer sammen med fruktose og glukose i alle planter, f.eks. frugter og grøntsager. Sukkerroer og -rør er dog de eneste planter, som indeholder så meget sukker, at det kan svare sig at udvinde det til sukker. Anbefalinger for sukkerindtag Når man taler om sukker, er det ofte det hvide sukker, som man bruger i husholdningen, eller som tilsættes fødevarerne, man refererer til. Men sukker findes også naturligt i mange fødevarer fra planteriget. Kroppen kan dog ikke kende forskel på, om sukkeret kommer fra sukkerroer eller f.eks. ferskner, fordi opbygningen med en del glukose og en del fruktose er den samme. Alligevel skelner man mellem tilsat sukker og naturligt forekommende sukker i anbefalingerne for sukkerindtag. Man bør max. få 10 % af energien fra tilsat sukker, mens der ikke er nogen øvre grænse for det sukker, som findes naturligt i f.eks. frugt. Tilsat sukker, vitaminer og mineraler Sukker indeholder hverken vitaminer eller mineraler. Sukker bidrager derfor kun med energi, og derfor kaldes sukker for tomme kalorier. Selvom sukker ikke indeholder vitaminer og mineraler, viser de undersøgelser, der hidtil er lavet, at der ikke er nogen sammenhæng mellem et moderat sukkerindtag og vitamin- og mineralmangel. Et højt sukkerindtag kan dog øge risikoen for mangel på vitaminer og mineraler, især blandt børn og småtspisende. Det er en af årsagerne til, at man anbefaler et sukkerindtag på max. 10 E%. En anden grund er, at man gerne vil sikre et passende indtag af kostfibre. Sukker og overvægt Der tales meget om sukkers betydning for udviklingen af overvægt. Generelt kan man sige, at man tager på, hvis man indtager mere energi, end man forbruger uanset om energien kommer fra sukker, fedt eller andre energikilder. Derfor handler det først og fremmest om at indtage en kaloriemængde, som svarer til forbruget. Undersøgelser peger dog på, at næringsstofferne har forskellig effekt på forbrænding, 10 E% sukker svarer til ca g sukker for et børnehavebarn, g for et skolebarn, g for kvinder og g for mænd. Mængderne er vejledende og kan være både lavere og højere, hvis den enkelte har et lavere eller højere energibehov end gennemsnittet. Ifølge Fødevare styrelsens kostundersøgelse fra 2000/2001 holder voksne danskere sig under de anbefalede 10 E% tilsat sukker, mens danske børn i gennemsnit får 14 % af energien fra tilsat sukker.

17 lagring og mæthed. Sam men sætningen af kosten kan derfor også have betydning. Under normale omstændigheder vil kulhydrater (herunder sukker) ikke blive omdannet til fedt. Når sukker og andre kulhydrater skal lagres som kropsfedt, bruges 25 % af energien, mens det tilsvarende tal for fedt er 4 %. Derfor er kroppen mere tilbøjelig til at lagre fedt end sukker. Ved overskydende energi fra kulhydrater vil kroppen i stedet øge forbrændingen af kulhydrater, mindske fedtforbrændingen og i højere grad lagre fedtet. Ved meget højt kulhydratindtag er det dog muligt for kroppen at omdanne kulhydrater til fedt. Uanset hvor den overskydende energi kommer fra, øges altså risikoen for vægtøgning. Undersøgelser peger desuden på, at kulhydrater har en bedre effekt på appetitreguleringen end fedt, fordi de tilsyneladende giver en større mæthed end fedt målt gram for gram. Andre studier tyder dog på, at sukker i flydende form (f.eks. læskedrikke) ikke mætter i samme grad som sukker på fast form (f.eks. slik). Derfor kan det være en vægtmæssig fordel at holde igen med de sukkersødede drikke. Hvis man har et lavt energiindtag enten pga et lavt energibehov eller fordi man vil tabe sig kan det være sværere at få dækket behovet for vitaminer og mineraler, fordi der er mindre mad til at dække det. Det betyder, at man først og fremmest skal skære ned på indtaget af de fødevarer, som giver få eller ingen vitaminer og mineraler. Sukker og diabetes Diabetes kaldes ofte sukkersyge, fordi sygdommen viser sig ved et forhøjet glukoseindhold (druesukker) i blodet. På grund af det forhøjede glukoseindhold i blodet tror mange fejlagtigt, at sukker er en direkte årsag til sygdommen, men det er ikke tilfældet. Diabetes skyldes, at kroppen har problemer med at optage glukosen fra blodet. Type 1 diabetikere producerer ikke insulin, mens type 2 diabetikere i højere grad har problemer med at få insulinet til at virke. Type 1 er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at kroppen producerer antistoffer mod sine egne celler og derfor ødelægger kroppens evne til at producere insulin. Type 2 derimod er i højere grad en livsstilssygdom, hvor især overvægt og fysisk inaktivitet har betydning. Mange tror, at diabetikere helt skal undgå sukker i kosten. Det behøver man ikke som diabetiker. Sukker i moderate mængder svarende til max gram pr. dag fordelt over hele dagen kan godt indgå i en diabeteskost. 17 Sukker er et kulhydrat, som giver 17 kj pr. gram (4 kcal. pr. gram).

18 Fysisk aktivitet Når man taler om fysisk aktivitet, handler det om alle former for bevægelse. Det kan f.eks. være løb, gang eller cykling, men det kan også være rengøring eller leg, hvor man bevæger sig. Man behøver ikke svede og have svært ved at få vejret for at være fysisk aktiv. Uanset hvad man vælger, fører det til øget energiforbrug. Man kan være fysisk aktiv på mange måder, men overordnet gennemføres al fysisk aktivitet inden for følgende tidsrum: 1) I hverdagen, dvs. at man går, bærer, løfter etc. 2) Under transporten til og fra arbejde eller skole, dvs. gang eller cykling 3) På arbejde, dvs. arbejde hvor man ikke sidder stille hovedparten af tiden 4) I fritiden, dvs. motion eller hobby som kræver, at man bevæger sig Cykling, løb/jogging og gymnastik er de mest populære motionsformer i Danmark, hvor ca. 40 % af befolkningen cykler mindst en gang om ugen eller oftere, mens tallet er henholdsvis 22 % for gymnastik og 20 % for løb. Af de 16 andre motionsformer er fitness (15 %) og svømning (8 %) de motionsformer, som flest dyrker regelmæssigt. Mere end 60 % af befolkningen dyrker aldrig sportsaktiviteter som håndbold, fodbold, løb eller badminton. Kun 36 % siger, at de aldrig cykler, mens 20 % siger, at de aldrig eller kun har dyrket sport/ motion 2-5 gange inden for det sidste halve år. Det viser en undersøgelse foretaget af The Nielsen Company Hvis man ser på de områder, hvor mennesker er fysisk aktive, fremgår det, at det er nemt ikke at være aktiv. Hverdagen er i høj grad blevet automatiseret. Flere af de funktioner, hvor man førhen skulle bruge sin krop, udføres i dag af maskiner og elektronik. Man kører til og fra arbejde, flere og flere får stillesiddende arbejde, og man går og løfter mindre. For mange kræver det derfor, at de vælger at være aktive i løbet af dagen.

19 Anbefalinger for fysisk aktivitet Forskere og eksperter er i dag enige om, at fysisk aktivitet har stor betydning for sundheden og for forebyggelsen af en lang række sygdomme. Derfor har den internationale videnskab udarbejdet anbefalinger for fysisk aktivitet. For voksne gælder, at de bør være aktive mindst 30 minutter om dagen og helst hver dag. Børn skal være aktive 60 minutter om dagen, selv aktiviteter af moderat intensitet har en positiv effekt. Fysisk aktivitet ved moderat intensitet svarer til en gåtur, hvor man kan mærke, at åndedrættet forøges, men hvor man stadig kan tale sammen. Undersøgelser har vist, at man opnår en lige så stor sundhedsmæssig gevinst ved at opdele den fysiske aktivitet i kortere perioder som ved at være aktiv i 30 minutter i træk. Det betyder, at fem minutters gang til og fra bussen også tæller med i de 30 minutter. Hvis man allerede er aktiv 30 minutter om dagen, f.eks. ved at cykle til og fra arbejde, kan man med fordel være mere aktiv eller øge intensiteten, sidstnævnte f.eks. ved at cykle hurtigere. Er man inaktiv, anbefales det, at man gradvist øger sit aktivitetsniveau til 30 minutter om dagen for at undgå skader. Børn er normalt relativt aktive, men i dag ser man en tendens til, at børn også bliver mindre aktive. Derfor er der også udarbejdet anbefalinger for, hvor aktive børn bør være. Ligesom for voksne er det nok, at aktiviteterne er af moderat intensitet, og de må gerne være fordelt over hele dagen. Børn, som er inaktive, bør starte med at være aktive en halv time om dagen. Figur 4 Sammenhæng mellem graden af fysisk aktivitet og sundhedsmæssigt udbytte Sundhed Let Fordele Type og omfang Middel Middel/hård Hård Modificeret efter Vuori / UKK Institute 1997 Fysisk aktivitet 19

20 Fysisk aktivitet og sundhed For mange år siden var det en nødvendighed at kunne bevæge sig, hvis man ville overleve. Det er det ikke på samme måde i dag, men fysisk aktivitet er alligevel vigtig for både det fysiske og psykiske velbefindende. Personer, som har været inaktive over en længere periode, oplever, at selv daglige gøremål, som f.eks. en tur op af trappen, kan være vanskelige at klare, fordi kroppen ikke er trænet til det. Derfor er det gennem fysisk aktivitet vigtigt at holde kroppens vitale organer som f.eks. hjerte, lunger og nervesystem i god form. aktiv, får man mere af det gode kolesterol og mindre af det dårlige, og det betyder, at man har lavere risiko for åreforkalkning og blodpropper. Skelet og muskler Knoglerne styrkes, når man er fysisk aktiv. Hos børn har den fysiske aktivitet en knogleopbyggende effekt, mens den hos voksne og ældre forebygger den naturlige nedbrydning af knoglerne. I begge tilfælde kræver det, at det er aktiviteter, hvor man bærer sin egen vægt, f.eks. løb eller gang, førend knoglerne styrkes. Cykling og svømning er derfor ikke aktiviteter, som styrker knoglerne og forebygger knogleskørhed, men de har masser af andre fordele, f.eks. forbedring af muskelstyrke og kondition. Ved at styrke en lang række af kroppens funktioner er fysisk aktivitet med til at forebygge flere sygdomme. 20 Hjerte og kredsløb Når man regelmæssigt er fysisk aktiv, bliver hjertet stærkere. Det bliver derfor bedre til at pumpe blodet rundt i kroppen, og det betyder blandt andet, at blodtrykket og pulsen falder både når man er aktiv, og når man hviler sig. Et veltrænet hjerte har et langt mere udviklet net af blodkar end et mindre veltrænet hjerte, og veltrænede har derfor større chance for at overleve en blodprop i hjertet. Fysisk aktivitet har også en god indflydelse på fedtstofferne i blodet. Når man er

21 Fysisk aktivitet: - styrker hjerte og kredsløb - forebygger hjerte-karsygdomme - forebygger type 2 diabetes - forebygger og reducerer forhøjet blodtryk - forebygger overvægt og gør det nemmere at holde en normalvægt - styrker sener og led - styrker knogler og forebygger knogleskørhed - øger trivslen - styrker immunsystemet Fysisk aktivitet styrker også ledbånd og sener, og sammen med en øget muskelmasse er det med til at forebygge overbelastning af kroppen, f.eks. ryglidelser. Hos ældre kan fysisk aktivitet forebygge fald og knoglebrud. optage glukosen (sukkerstofferne) fra blodet. Både overvægt og fysisk inaktivitet kan betyde, at cellerne bliver mindre følsomme over for insulin og dermed mindre gode til at optage glukosen. Resultatet er, at blodsukkeret forbliver højt, og at man i værste fald udvikler type 2 diabetes. Fysisk aktivitet forbedrer cellernes insulinfølsomhed og kan derfor forebygge type 2 diabetes. Det er også en vigtig del af behandlingen, hvis man allerede har fået konstateret sygdommen. Vægt Hvis man regelmæssigt er fysisk aktiv, har man nemmere ved at holde sig normalvægtig, blandt andet fordi fysisk aktivitet forbedrer appetitreguleringen og kroppens evne til at forbrænde fedt. Fysisk aktivitet har også vist sig at være et effektivt redskab til at bevare et vægttab, mens det sjældent rækker, hvis man vil gå ned i vægt. Fysisk aktivitet øger også det generelle velbefindende. 21 Blodsukkerregulering Når man spiser, stiger blodsukkeret. For at få blodsukkeret ned på normalt niveau igen, udskiller kroppen insulin, som hjælper cellerne med at

22 Fysisk aktivitet og energiforbrug mært fedt, mens den lige efter et måltid primært forbrænder kulhydrat. Jo hårdere kroppen skal arbejde, jo større andel af forbrændingen udgøres af kulhydrat, og ved meget hårdt fysisk arbejde eller hård fysisk træning vil kroppen stort set kun forbrænde kulhydrat. Ved langvarig udholdenhedstræning, som f.eks. maratonløb, går kroppen over til ren fedtforbrænding, når kulhydratlagrene er tømte. Da krop- Figur 5 Kulhydrat- og fedtforbrænding ved forskellige belastninger Forbrænding 22 Kroppen bruger mere energi, når man bevæger sig, end når man sidder stille. Derfor er det en fordel at være så aktiv som muligt i løbet af dagen. Det kan man f.eks. være ved tage cyklen i stedet for bilen, trappen i stedet for elevatoren, gå når det er muligt osv. Fysisk aktivitet har også indirekte effekt på energiforbruget, fordi det øger muskelmassen. Jo mere muskelmasse man har, jo højere er basalstofskiftet, dvs. jo højere er forbrændingen, når man er i hvile. Det er en af grundene til, at man ofte råder stærkt overvægtige til at styrketræne. Energikilder Kroppen bruger forskellige energikilder, alt efter hvor hårdt den skal arbejde, se figur 5. I hvile og ved aktiviteter ved en lav belastning forbrænder kroppen pri- Let arbejde Middelsvært arbejde Intenst arbejde Kreatinfosfat Mælkesyre Kulhydrat Fedt Modificeret efter Raben og Kjær, 1999.

23 pen kun har små kulhydratdepoter, er man derfor nødt til at indtage kulhydrater, hvis man skal arbejde hårdt i mange timer, f.eks. ved et maratonløb. Fedt er det næringsstof, der giver mest energi pr. gram. Man kan derfor undre sig over, at kroppen vælger at forbrænde kulhydrat i stedet for fedt, når den har brug for meget energi. Det er der imidlertid en god forklaring på. Kroppen skal nemlig bruge mere ilt til at omdanne fedt til energi end til at omdanne kulhydrat til energi. Derfor kan det bedst svare sig at omdanne kulhydraterne ellers ville man skulle trække vejret endnu hurtigere for at skaffe mere ilt. Fedtforbrænding Selvom kroppen primært forbrænder kulhydrat, når man er aktiv ved meget høj intensitet, kan det godt betale sig at dyrke hård motion, hvis man vil reducere sine fedtdepoter. Samlet set forbrænder kroppen mere energi, og det er en fordel, hvis man vil tabe sig eller forebygge vægtstigning. Samtidig er fedtforbrændingen efter motionen større, jo hårdere motion man dyrker. Man forbedrer desuden hurtigere sin kondition og øger kroppens evne til at forbrænde fedt ved at være fysisk aktiv ved høj intensitet. Tabel 3 Sammenligning af en passiv versus en aktiv livsstil Passiv Aktiv (kj/dag) (kj/dag) Arbejde Tager elevatoren 3 etager op og ned 3 Går 3 etager op og ned ad trappen 45 er til kolleger 25 Går ned og taler med kolleger 35 Transport Kører børnene i bil til og fra daginstitution 50 Bruger 20 minutter på at cykle eller gå med børnene til og fra daginstitution 600 Kører i bil til og fra arbejde 75 Går til og fra bussen eller toget, når du skal på arbejde 450 Hjemme Sidder og taler telefon 30 minutter om dagen 45 Står op og taler i telefon 75 indendørs Bruger fjernbetjeningen til at skifte tv-kanal 3 Rejser dig og skifter tv-kanal 15 Venter på pizza-budet 45 Bruger 30 minutter på at lave mad 225 Bruger opvaskemaskine 75 Vasker op i hånden 195 Tørretumbler tøj 0 Hænger vasketøj op 35 Bruger rengøringshjælp 0 Gør rent en gang om ugen 187 Bruger vinduespudser en gang om måneden 0 Pudser vinduer hver tredje måned 16 Hjemme Lukker hunden ud i haven 8 Går tur med hunden i 30 minutter 450 udendørs Slår græs med motorplæneklipper 26 Slår græs med håndplæneklipper hver 10. dag i sommerhalvåret 56 Vasker bil i vaskeautomat 3 Vasker bil selv en gang om måneden 35 Fritidsaktivitet Sidder foran tv eller computer 68 Går tur eller leger med børnene i 45 minutter 675 Energiforbrug pr. dag Tabellen viser, hvor meget energi det koster ekstra (ud over hvileniveau) for en 70 kg tung person at klare forskellige aktiviteter i dagligdagen på en passiv måde og på en aktiv måde. For at få det totale energiforbrug for personen skal der lægges kj til det, der er vist i tabellen. Kilde: Fødevarestyrelsen, 23

24 Kondition og muskelstyrke Fysisk aktivitet har ikke bare indvirkning på sundheden og energibalancen. Den har også betydning for den fysiske formåen, dvs. konditionen og muskelstyrken. Gennem fysisk aktivitet kan man træne kroppen til at kunne løbe længere, cykle hurtigere, løfte mere osv. Kondition og muskelstyrke er dog ikke kun afhængig af, hvor meget man træner. Alder, køn og arveanlæg spiller også en rolle. Indtil 20 års-alderen forbedres Kosten kan forbedre præstationen 24 Man kan forbedre sin præstation ved at give kroppen den rette kost på det rette tidspunkt. Tre til fire timer før træning gælder det om at vælge de langsomme kulhydrater, f.eks. pasta, rugbrød, æbler og appelsiner. Lige efter træning er det til gengæld bedst at spise hurtige kulhydrater, f.eks. rosiner, hvidt brød, modne bananer og druesukker, så kroppen kan få fyldt kulhydratdepoterne op igen. Ovenstående gælder primært for personer, som træner meget. For almindelige motionister er det tilstrækkeligt at spise regelmæssigt.

25 både kondition og muskelstyrke med alderen, bl.a. fordi lungekapaciteten øges. Herefter falder den i gennemsnit med 10 % hvert 10. år. Det betyder, at en 20-årig vil opleve det som mindre anstrengende at gå med en bestemt fart i timen end en 60-årig. Som udgangspunkt vil en 20-årig også have nemmere ved at løfte en given vægt end en 60-årig. Det samme gør sig gældende for mænd versus kvinder. Mænd vil som udgangspunkt opleve fysisk arbejde som mindre anstrengende end kvinder. Selvom man gerne vil forbedre sin kondition og muskelstyrke, er det vigtigt, at man også husker at Hvad er kondition? Kondition kan beskrives som kroppens evne til optage ilt og transportere den ud til kroppens celler. Jo hurtigere iltoptagelse, desto større evne til at forsyne kroppen med ilt og jo mere kan man yde. Konditionen måles i kondital, som siger noget om, hvor mange ml. ilt man maksimalt kan optage pr. minut set i forhold til vægten. Gennem forskellige tests kan man teste sin kondition. give kroppen hvile og den rigtige kost. Når man er aktiv, nedbrydes kroppen, og derfor har den brug for at restituere sig bagefter. Restitution betyder, at kroppen genopbygges, og jo hårdere aktiviteterne har været, jo længere tid har kroppen brug for til at restituere. Når kroppen restituerer, gør den sig samtidig klar til en endnu hårdere udfordring, end den lige har været udsat for. Med pulsen som målestok Man kan bruge pulsmåling til at vurdere, om man kommer i bedre form, når man træner. Generelt gælder, at jo lavere puls man har ved en given belastning, jo bedre kondition har man. Hvilepulsen er også et godt mål for, hvor god form kroppen er i. Jo lavere den er, jo bedre og det er et af de områder, hvor man hurtigt vil kunne se en effekt, hvis man har været inaktiv i lang tid. Hvilepulsen måles bedst, lige når man vågner om morgenen. Forbedringen af konditionen sker derfor ikke, når man er aktiv, men når kroppen restitueres. Hvis man undlader at give kroppen tid til restitution, vil man opleve, at man kommer i dårligere form, fordi kroppen ikke har tid til genopbygning. Kosten er også vigtig for restitutionen. Med en balanceret kost forbedrer man kroppens muligheder for at restituere sig. 25

26 Opsamling Overvægt og fedme er et stigende problem i de nordiske lande. Kosten er et af de områder, som indvirker på risikoen for overvægt. Hvis man indtager mere energi, end man bruger, vil man øge sin vægt. Fedt er det næringsstof, som indeholder mest energi. Derfor anbefales det, at højest 30 % af energien kommer fra fedt. Man anbefaler også at begrænse sukkerindtaget til 10 % af energiindtaget samt øge indtaget af frugt og grønt til 600 g om dagen. Frugt og grønt er bl.a. med til at gøre kosten mindre energitæt. 26 Der er gode holdepunkter for, at fysisk aktivitet har stor betydning for at forebygge overvægt og holde en lavere vægt efter vægttab. Fysisk aktivitet virker forebyggende på en række velfærdsrelaterede sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme og type 2 diabetes. Uanset hvor meget man vejer, er det derfor vigtigt at bevæge sig hver dag. Voksne anbefales at være fysisk aktive 30 minutter om dagen og børn en time.

27 Mere information Bøger og rapporter mm. Overvægt og fedme, Sundhedsstyrelsen, 1999 Fysisk aktivitet og sundhed en litteraturgennemgang, Sundhedsstyrelsen, 2001 Fysisk aktivitet: håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen, 2004 Menneskets ernæring, Arne Astrup et. al., 2005 Nordiske näringsrekommendationer 2004, Nordisk Ministerråd, 2004 Idrættens træningslære, Wulff Helge, Fedme en nordisk lærebog, Andersen m.fl., 1998 Den danske fedmeepidemi oplæg til en forebyggelsesindsats, Ernæringsrådet, 2002 Kostrådene 2005, Ernæringsrådet, 2005 Sukkers sundhedsmæssige betydning, Ernæringsrådet, 2005 Hjemmesider Perspektiv Fødevarestyrelsen Folkesundhedsarbejdet 6 om dagen-kampagnen Forbrugerinformation Kræftens Bekæmpelse Hjerteforeningen Diabetesforeningen Motions- og Ernæringsrådet 27

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009 og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Frederikssund Svømmeklub

Frederikssund Svømmeklub Frederikssund Svømmeklub Præsentation Anja Brandt Ernæringsekspert og vægttabscoach Uddannet: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, med speciale i Ernæring og Fysisk Aktivitet. Facebook: Anja Brandt

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Mad og type 1 diabetes

Mad og type 1 diabetes Mad og type 1 diabetes Cecilie Meldgaard, Klinisk diætist og cand.scient. klinisk ernæring Børne- Ungeafdelingen Herlev Hospital D. 31.10.2018 Cecilie Meldgaard Andersen Dagsorden Anbefalinger Kulhydrater

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Motion og diabetes patientinformation

Motion og diabetes patientinformation patientinformation Side 2 Motion er godt for alle, men som diabetiker får du en ekstra gevinst ud af motion Når du bruger dine muskler, øges følsomheden for insulin, og der forbrændes mere glukose (sukkerstoffer)

Læs mere

At gå til Prøver / Eksamen

At gå til Prøver / Eksamen Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Mad, vægt og fysisk aktivitet

Mad, vægt og fysisk aktivitet Mad, vægt og fysisk aktivitet Informationshæfte fra Nordic Sugar Mad, vægt og fysisk aktivitet 1 Informationshæftet Mad, vægt og fysisk aktivitet er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Madfakta og Madmyter

Madfakta og Madmyter Madfakta og Madmyter Dagen i dag Madfakta Madmyter Sundhed Forbud og restriktioner Så hvordan taber man sig? Madfakta Kulhydrat Hvorfor har vi brug for kulhydrater? Hjernens primære energikilde Bruges

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Hvorfor denne vejledning? Vi vil i AaB gerne udvikle vores spillere så optimalt som muligt. Vi forsøger hele tiden at optimere hvor vi kan, så

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere