Mad til lungepatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mad til lungepatienter"

Transkript

1 Mad til lungepatienter En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening Danmarks Lungeforening :: :: :: 1

2 Indhold Kend din vægt Kend din vægt... 3 Råd til dig, som er undervægtig... 9 Råd til dig, som er overvægtig Din vægt er vigtig for dit velbefindende, din psyke og dit helbred. Igennem din mad får din krop energi og hermed kræfter og styrke til at klare dagligdagen. Når man er syg har kroppen brug for ekstra energi for at have kræfter og styrke til at stå imod med. Råd til dig, som har normal vægt Andre råd til lungepatienter Viden om lunger Få mere viden om dine lunger Læs mere side 23 eller på Følg os på facebook.com/lungeforeningen Mad til lungepatienter - en patientvejledning Indhold: Klinisk diætist Birgitte Mie Hansen Indkøbsguide: Klinisk diætiststuderende Julie Borg-Hansen Redaktør: Nicolai Kirkegaard, Danmarks Lungeforening, august 2012 Fotos: istock Grafisk projektledelse og tryk: Broholm & Network Layout: duus&finsen Mad indgår som et væsentligt element i alle menneskers hverdag. Som lungepatient er det særlig vigtigt, at du tænker over, hvad og hvor meget, du spiser. Hvis du spiser for lidt, bliver du underernæret og afkræftet og risikoen for infektioner og evt. indlæggelse øges. Spiser du for meget eller forkert, tager du på i vægt, og du risikerer at få mere åndenød og blive mindre mobil. Den rigtige mad i de rigtige doser er forbundet med kortere indlæggelser, færre komplikationer og øget livskvalitet. Mad er nemlig også medicin! I denne pjece får du indsigt i, hvorfor mad og vægt er så vigtigt for dig som kronisk lungepatient. Du får også gode råd til, hvad du skal spise, hvis du skal tage på i vægt, skal tabe dig eller blot holde den vægt, du har. FAKTA om kroniske lungesygdomme og mad Blandt de kroniske lungesygdomme er Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) den mest udbredte, men mange mennesker lider også af arvelige eller erhvervsrelaterede lungesygdomme Symptomer ved lungesygdom er åndenød, hoste og slim i lungerne En del lungesygdomme kan konstateres ved en simpel lungefunktionsmåling (spirometri) - som fx KOL. Undersøgelsen skal gentages ca. 1 gang årligt, hvis man har en kronisk lungesygdom. KOL-patienter og andre kroniske lungepatienter kan blive undervægtige, hvilket kan være alvorligt, hvis ikke der rettes op på det. Både overvægt og undervægt er alvorlige tilstande for lungepatienter Mad har afgørende betydning for sygdommen og livskvaliteten På kan du læse om bl.a. KOL, lungefibrose og sarkoidose samt få information om andre lungesygdomme. 2 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 3

3 Hvor meget bør du veje? Når du har en kronisk lungesygdom, bør du være i god ernæringstilstand. En god ernæringstilstand betyder, at du hverken er under- eller overvægtig. Dit Body Mass Index (BMI) fortæller, om du er i en god eller dårlig ernæringstilstand. Når du har en kronisk lungelidelse som fx KOL, skal dit BMI være lidt højere, end hvis du var rask. Hvis du er i en god ernæringstilstand, vil du komme dig hurtigere efter sygdom, og chancen for at leve længere og bedre med din sygdom bliver forhøjet. Dit BMI skal ligge på Raske 18,5-25 KOL og andre lungesygdomme Svækkede mennesker med KOL* Grunden til, at det er bedre at veje lidt for meget, end lidt for lidt, skyldes, at lungebetændelse, forværring og evt. indlæggelse ofte medfører et vægttab. Det er derfor bedst, at du har noget at stå imod med. Det bedste er, hvis de ekstra kilo ikke kun skyldes fedt, men også er muskler. Muskler får du ved at bevæge dig og dyrke motion hver dag. *Du hører under svækkede mennesker med KOL, hvis du tit er syg med fx lungebetændelse, eller har mange forværringer og eventuelle indlæggelser Udregn dit BMI Hvis du udregner dit BMI, får du et fingerpeg om, du vejer for lidt, for meget eller om din vægt er passende. For en person, der vejer 60 kilo og er 160 cm høj, vil regnestykket se sådan her ud: Vægt i kilo (fx 60) Højde x højde i meter (fx 1,6 x 1,6) = BMI (23,4) BMI siger dog ikke alt. Det er også vigtigt at tage din kropsbygning og vægtudvikling i betragtning. Hvis du er i tvivl, om du er i god ernæringstilstand, så tag kontakt til en klinisk diætist eller læge. Læs mere om mad og BMI på 4 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 5

4 Utilsigtet vægttab Mange mennesker med lungesygdom oplever på et tidspunkt i deres sygdomsforløb, at de taber sig utilsigtet. Et utilsigtet vægttab er et vægttab, som man ikke selv aktivt har gjort noget for. Et utilsigtet vægttab forekommer oftest pga. mangel på appetit og svækkelse i forbindelse med sygdom fx influenza, lungebetændelse eller under en forværring af KOL. Jo mere fremskreden sygdommen er, desto større risiko er der for et utilsigtet vægttab og underernæring. Der er mange grunde til, at du kan blive undervægtig, når du har en lungesygdom: Du forbrænder flere kalorier på grund af den anstrengte vejrtrækning Du har ikke kræfter til at spise så meget; især store måltider kan give øget åndenød Du har ikke lyst til at spise ret meget; måske får du det dårligt, bare du ser på mad (madlede) Smagsforandring evt. som følge af medicinen kan føre til, at der er mad, som du pludselig ikke har lyst til at spise Det kan være svært at spise, hvis du hoster med meget slim Du har måske forværringer og evt. infektioner (lungebetændelse) - og er tit på hospitalet. Hvis du stadig ryger, kan det også gøre appetitten mindre Konsekvenser af et utilsigtet vægttab Måske er du én af dem, som ønsker at tabe sig, og derfor tænker, at et utilsigtet vægttab kun ville være en positiv ting. Men det er ikke tilfældet. Årsagen er, at vægttabet kommer lige så meget fra muskelmassen som fra fedtdepoterne. Hvis man er overvægtig, er det vigtigt ikke at tage på, mens man er indlagt, men det er også vigtigt ikke at tabe sig på det tidspunkt, da kroppen er svækket. Hvis du taber dig under sygdom, vil du føle dig slap i hele kroppen, og det vil blive vanskeligere for dig at klare en almindelig dagligdag. Så når du er syg eller indlagt, er det vigtigt, at du spiser og drikker så du forebygger et eventuelt vægttab og, at din krop får noget energi at bekæmpe sygdommen med. Når du spiser mange proteiner og motionerer, opbygger du muskelmasse, og din vejrtræning bliver bedre. Forebyg vægttab under sygdom og ved indlæggelse Det er utrolig vigtigt at forebygge vægttab. Det skyldes to ting: 1) Når du har KOL eller anden lungesygdom, og hvis du er undervægtig eller taber dig i vægt under sygdom/indlæggelse, er der en øget risiko for, at du fortsætter med at have det dårligt efter indlæggelsen og derfor bliver indlagt igen. Du kan opleve en forværring af din lungesygdom især i forbindelse med KOL 2) Mennesker med KOL eller anden lungesygdom kan have meget svært ved at tage de tabte kilo på igen og genvinde fuld styrke og overskud til kroppen. Jo mere fremskreden sygdommen er, desto sværere er det at tage de tabte kilo på igen. Det kan tage flere måneder at tage blot et par kilo på. Derfor er det vigtigt, at du selv er opmærksom på at undgå vægttab. Nedenfor får du gode råd til, hvordan du forebygger vægttab ved sygdom: Vej dig hver uge, så du hurtigt kan sætte ind over for eventuelle vægtforandringer Spis mad med et højt energi-indhold, dvs. mad med et højt fedt- og sukkerindhold (se under afsnittet Råd til dig, som er undervægtig side 9) Drik kun væske med mange kalorier fx mælk, saft, juice, koldskål, kakao m.m. Spis og drik mange proteiner (se afsnittet De vigtige proteiner - uanset BMI side 17) Få venner og familie til at hjælpe dig med indkøb, madlavning m.m. På denne måde sparer du på kræfterne og chancen for, at du får spist nok, er større Få mad udefra i sygdomsperioden. Kontakt visitationskontoret i din kommune for hjælp Ved indlæggelse skal du også selv være opmærksom på, at du får mad og drikke nok Knogleskørhed Hvis du er KOL-patient med et BMI under 21, eller du har tabt dig utilsigtet, så har du større risiko for at få knogleskørhed (osteoporose), end hvis du er KOLpatient med normal vægt (BMI 21-25). Du bør derfor spise kalk med D- vitamin, som forebygger knogleskørhed. Spiser og/eller drikker du ikke mælkeprodukter, bør du ligeledes tage kalktilskud med D-vitamin. Tal med din læge om det. 6 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 7

5 Råd til dig, som er undervægtig Hvis BMI tabellen viser, at du er undervægtig, dvs. du har et BMI under 21, så vil det være godt for dig at øge din vægt. Det viser sig, at en vægtøgning på blot 2 kg vil have en meget gunstig virkning på din krop og dermed også på din modstandskraft. Nedenfor kan du få gode råd om at tage på i vægt: Brug kræfterne på at spise - ikke på besværlig madlavning og indkøb Lav store portioner af gangen og frys dem ned i mindre portioner Spis tre hovedmåltider og tre-fire mellemmåltider Spis og drik mælkeprodukter med meget fedt (fx ost, fløde og sødmælk) Spis ofte fiskepålæg og fed fisk (fx laks, makrel, sild) Spis kød og pålæg med meget fedt (gerne over 10% fedt) Pålægssalater med mayonnaise giver mange kalorier og er nemme at tygge som pålæg Spis en vitaminpille hver dag Spis kun brød og gryn i små mængder Spis kun lidt frugt og grøntsager hver dag, da de kun indeholder få kalorier. Når du spiser frugt og grønsager, så tilsæt kalorier i form af sovs, smør, olie, dressing m.m. Spis kun lidt kartofler, men ris og pasta hver dag Følg de anbefalede madplaner nedenfor, men sørg også for at spise det, du kan, når du har lyst. Hvis du fx ikke kan drikke sødmælk, så er letmælk bedre end ingenting. Få mere energi i dagens måltider Her ser du eksempler på madplaner til, hvordan dagens tre hovedmåltider og mellemmåltider kan se ud. Morgenmad Brug sødmælk eller flødeskum på fx øllebrød, havregryn, cornflakes eller müsli Kog havregrøden på sødmælk og spis den med smør og sukker Spis æg, fx kogte æg, spejlæg eller røræg Brug mælkeprodukter med meget fedt fx ymer, yoghurt, A38, tykmælk eller lignende Vælg pålæg med meget fedt eller sukker fx fed ost (fedtprocent eller 60+), marmelade, honning, nutella eller kødpålæg Frokost Smørrebrød: Fx i snitter af tyndt skåret rugbrød, sigtebrød, franskbrød eller lignende. Gerne med rigeligt smør og pålæg Pålæg: Salater (æggesalat, hønsesalat etc.), fed ost, kødpålæg, fiskepålæg med remoulade, mayonaise m.v. 8 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 9

6 Lune retter: Gerne stegt i rigeligt fedtstof eller med fedt tilbehør som fx fiskefilet med remoulade, tarteletter, omelet eller brasede kartofler med en middagsrest Middag Hovedret: Vælg retter, der indeholder kød, og som er lette at tygge og synke fx høns i asparges, frikadeller, millionbøf, kogt torsk Tilbehør: Vælg tilbehør, der er nemt at tygge, og som indeholder meget energi fx kartoffelmos med smør, flødegratinerede kartofler, ris - og spis sovs til fx bearnaisesovs, persillesovs, brun sovs Grøntsager: Server stuvede grøntsager eller finthakkede salater, så de er nemme at tygge Supper: Tilsæt evt. fløde, kødboller, fiskeboller eller æg til supperne Desserter: Frugtgrød/suppe, eller henkogt frugt med fløde eller flødeskum, creme fraiche eller cremesovs. Fromage, is, chokolademousse, ris á la mande Mellemmåltider Spis gerne tre-fire mellemmåltider dagligt. Drikke: Kold eller varm kakao med flødeskum, færdigkøbte energi- og proteinrige drikke, æggesnaps (af pasteuriserede æg) Spise: Is, kage, småkager, chokolade. Kiks, boller, suppe, tvebakker med smør, ost eller fx æggesalat. Chips, mandler, nødder, tørret frugt Hvad skal du drikke? Når du skal tage på i vægt, eller undgå vægttab, er det nogle gange nemmest at drikke sig til kalorier. Det anbefales, at du drikker 1½-2 liter væske dagligt. Sørg for, at du drikker væske med kalorier i fx sødmælk, kakao, juice, sodavand, koldskål, Tilskud til proteindrikke Din egen læge eller lægen på sygehuset kan skrive en GRØN RECEPT på energi/ proteindrik til dig. Så giver sygesikringen 60% i tilskud til udgiften, og du skal kun selv betale 40%. Tilskuddet er helt uafhængigt af dine økonomiske forhold. I visse tilfælde kan kommunen give tilskud til din egenbetaling via sociallovgivningen efter en vurdering af dine personlige og økonomiske forhold. saftevand m.m. Vand indeholder ingen kalorier, og vil derfor bare fylde op for noget, som kunne give dig kalorier og dermed energi. Derfor er det en rigtig god ide, at begrænse vand i den periode, hvor du prøver at tage på. Det er en rigtig god ide at supplere dagens måltider med en proteindrik. Proteindrikke kan du købe på apoteket. Der findes mange forskellige, så spørg en klinisk diætist eller din læge til råds om, hvilke proteindrikke, der passer bedst til dine behov. Husk også at drikke, selv om du får vanddrivende medicin. Gør det lettere at få maden ned Mange mennesker med kronisk lungesygdom lider af hoste, slim, åndenød og meget lille appetit, hvilket gør det vanskeligt at spise. Hvis du har det sådan, kan følgende råd hjælpe dig: Pynt og anret din mad flot på tallerknen. Når det ser lækkert, får du sikkert lyst til at spise mere Sørg for, at der er rart at være der, hvor du spiser. Luft ud, sæt blomster m.m. Drik et lille glas juice eller æblemost ca. 20 minutter før dit måltid. Det øger appetitten Spis mange små måltider Skær skorpen af brødet Det er vigtigt, at du samtidig med vægtøgningen også dyrker motion, så det ikke udelukkende er fedt, der sætter sig på din krop - men både fedt og muskler. Skær brødet i tynde skiver Blød mad er nemmere at spise, fx kartoffelmos, fisk, farsretter, supper, grød, æggekage Spis tynde og møre bøffer Spis små bidder ad gangen Brug masser af sovs, det gør det nemmere at tygge og synke maden Giv dig selv god tid til at spise Kan det være sundt at spise usundt? Det kan være svært at forstå, at det lige pludselig er godt at spise fed mad, kager, fløde og kun lidt frugt og grønt, når man ønsker at tage på i vægt eller forebygge et vægttab. Men her skal du tænke på, at undervægt er usundt for kroppen, og det kan i værste fald blive livstruende. Så du skal se det således, at det er sundt for dig, at spise usundt i en periode, indtil din krop igen er blevet sund og stærk, og så skal du tilbage til at spise almindelig sund mad med meget frugt, grønt og kostfibre. 10 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 11

7 Råd til dig, som er overvægtig Viser BMI tabellen, at du er overvægtig, dvs. BMI over 30, kan det være en fordel at tabe sig. Det kan du gøre selv eller i samarbejde med en klinisk diætist eller din læge. Hvis du taber dig, vil din krop blive mindre belastet, og det vil gøre det nemmere for dig at trække vejret samt gøre en række andre ting i hverdagen lettere. Motion og vægttab Motion og generel fysisk bevægelse giver en stærk krop med meget muskelmasse. En stærk krop giver dig mere modstandskraft og dermed et bedre liv med din lungesygdom. At bevare din muskelmasse er meget vigtigt. Derfor er det alfa omega, når du taber dig, at du gør det samtidig med, at du dyrker motion. På denne måde sikrer du bedst muligt, at det er fedt, du taber og ikke muskler. Gode råd, hvis du vil tabe dig Når du gerne vil tabe dig, så skal du spise færre kalorier, end du forbrænder. Det gøres primært ved at skære ned på fedt, som indeholder mange kalorier samt spise lidt mindre, end du plejer. Nedenfor får du gode råd til, hvordan du skal spise for at få færre kalorier og samtidig føle dig mæt hele dagen. Spis grove kulhydrater som fiberrigt brød, brune eller sorte ris og fuldkornspasta Spis gerne fem-seks små måltider om dagen i stedet for tre store. På denne måde vil du føle dig mæt og godt tilpas og risikoen for at spise noget sødt eller overspise bliver mindre Spis mange grove grønsager såsom gulerod, blomkål, rødbeder, kål, ærter, broccoli m.m. Spis magre kødprodukter dvs. med fedtindhold på max. 10 g pr. 100 g Skær ned på fedtet (smør, mayonnaise, olie, fløde, creme fraiche) Spis efter slanketallerknen (se side 13) Hav fokus på proteinerne (se side 17). Proteiner mætter mere end kulhydrat og så øger det forbrændingen. Skift gerne nogle af dine kulhydrater (brød, kartofler, pasta og ris) ud med fedtfattigt kød, fisk og skaldyr Spis en vitaminpille hverdag Sluk tørsten i vand Tillad dig selv en fridag af og til, hvor du nyder noget usundt. På denne måde bliver -det ikke for surt og risikoen for, at du giver op, bliver mindre. Slanketallerknen Når du spiser efter tallerknenmodellen, får du mange grøntsager, der giver få kalorier og god mæthed. Husk kun at spise én portion. Brød, kartofler, pasta Kød, fisk, æg mælk Grønsager, grugt 12 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 13

8 Sådan kunne dagens måltider se ud for dig, som er overvægtig Nedenfor kan du se, hvordan de gode råd kan omsættes til mad. Eksemplet indeholder 1500 kcal / 6000 kj og 115 g protein. Forslaget er standard, hvilket betyder, at det ikke opfylder alles behov for energi og protein. Hvis du har brug for en skræddersyet plan, som opfylder netop dit behov for energi og protein, skal du kontakte en klinisk diætist. Morgen Formiddag ½ stk. rugbrød med 2 skiver skinke (50 g), 1 stk grovbrød med 2 skiver (40 g) ost, 30+. Pynt gerne med grønsager fx peberfrugt, agurk, radise m.m., protein i alt 24 g Eller 200 g Skyr eller 150 g græsk yoghurt 2% med 40 mysli, protein i alt 27g. 1 glas skummet-, mini- eller kærnemælk, protein 6 g 1 frugt og evt. grønsager Frokost 3 halve stk. rugbrød. ½ stk. med 2 skiver skinke (50g), 2 ½ stk. med 6 skiver hamburgerryg, filet, saltkød, kylling pålæg, kalkunpålæg. I stedet for 3 skiver pålæg kunne det også være 30 g rejer. Pynt gerne brødet med grønt oven på og ved siden af, protein i alt 20 g 1 glas skummet-, mini- eller kærnemælk, protein 6 g Eftermiddag Aftensmad Sen aften Drikkevarer 1 stk. knækbrød med 3 skiver (30g) fedtfattigt pålæg fx filet, hamburgerryg, saltkød, skinke m.m., protein i alt 7 g 2 kartofler (150 g) eller 30 g rå ris, pasta eller bulgur 125 g magert kød, fisk eller fjerkræ (uden skind) 1 stor portion grønsager (200 g) rå og/eller kogte - hver dag Fedtfattig sovs eller dressing (max 5 g fedt pr. 100 g) 1 tsk fedtstof til tilberedning (pr. person), protein i alt 33 g Skyr (150 g) med 30 g mysli, protein i alt 20 g Te, kaffe, sukkerfri sodavand, sukkerfrit saftevand, vand kan drikkes frit 14 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 15

9 Råd til dig, som har normal vægt Viser BMI tabellen, at du er normalvægtig dvs. BMI (eller hvis du er svækket og ofte bliver syg) så skal du holde vægten ved at følge de otte kostråd fra Fødevarestyrelsen: 1. Spis rigeligt frugt og grønt 2. Spis fisk og fiskepålæg 3. Spis kartofler, groft brød og ris eller pasta hver dag 4. Spar på sukkeret især fra sodavand, slik og kager 5. Spis mindre fedt især fra mælkeprodukter og kød 6. Spis varieret 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv 30 min. om dagen Du kan med fordel spise fem-seks små måltider i løbet af dagen i stedet for tre store. Du vil på denne måde føle dig mæt og godt tilpas hele dagen, og du vil dermed have lettere ved at holde vægten. Det er vigtig hele tiden at være opmærksom på, om din vægt ændrer sig. Vej dig gerne fast én gang om ugen. Hvis du taber dig utilsigtet eller tager på i vægt, er det vigtigt, at du kontakter din læge. De vigtige proteiner - uanset BMI Proteiner får vi gennem vores mad. Protein findes hovedsageligt i følgende madvarer: Kød, fisk, fjerkræ Æg Mælk, mælkeprodukter, ost Tørrede bønner, linser m.m. Nødder og mandler Vores krop bruger protein til at opbygge muskelmasse med. Når man har en lungesygdom, som fx KOL, har kroppen brug for ekstra meget protein svarende til 1,5 g protein pr. kilo kropsvægt. Eksempel: Kirsten Andersen vejer 76 kg. Hun har derfor behov for: 1,5 g protein x 76 kg = 114 g protein dagligt OBS: Binyrerbarkhormon behandling (fx Prednisolon) øger proteinbehovet, så vær ekstra opmærksom på dit proteinindtag. 16 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 17

10 Gode råd til at øge dit proteinbehov Når du har regnet dit proteinbehov ud, kan det alligevel være vanskeligt at vurdere, om du får protein nok. Nedenfor er der forslag til proteinholdig mad og drikke til alle dagens måltider. Det er mængden af protein, som er skrevet i gram. Ved de mad- og drikkevarer, hvor der også er meget fedt i, står der fed i parentes. Disse mad- og drikkevarer egner sig bedst til undervægtige samt mennesker, som har nedsat appetit fx ved sygdom. Som en hjælp til bedre at kunne huske, hvilke madvarer, der har et højt indhold af protein, når du køber ind, indeholder denne pjece en indkøbsguide - lige til at klippe ud og komme i pungen. Kortene angiver mængden af protein i madvaren samt vejledning om, hvilken fedtprocent, du minimum eller maksimum skal gå efter alt afhængig af, om du trænger til at tage på i vægt eller tabe dig. Er du normalvægtig, kan du uden problemer følge vejledningen til vægttab. Du finder kortene bagerst i denne pjece. Morgenmad 1 æg 6 g 1 skive ost (20 g) g 1 skive ost (20 g) g 1 skive ost (20 g) 40+ (fed) 5 g Buko smøreost (lille pakke) 5 g 1 dl fromage frais 0,5% 11 g 1 dl/30 g havregryn 4 g 1 dl/30 g mysli 4 g 1 dl ymer (fed) 6 g 1 dl græsk yoghurt 2% 9 g 1 dl skyr (islandsk kvark) 0,25% 1) 11 g 1 dl græsk yoghurt 10% (fed) 7 g Frokost Tun i olie (1 dåse a 150 g) (fed) Tun i vand (1 dåse a 150 g) Røget ål, 50 g Marineret sild, 50 g Rejer, frost, 100 g Fiskefrikadelle Laks, 50 g Makrel i tomat, 50 g Makrel, røget, 50 g Torskerogn, kons., 40 g Torskerogn, røget, 40 g Leverpostej, 30 g (fed) Skinke, 3 skiver Hamburgerryg, 3 skiver Frikadelle, 1 stk. Kalkunpålæg, 3 skiver Kyllingepålæg, 3 skiver Saltkød, 3 skiver Roastbeef, 3 skiver Røget filet, 3 skiver 37 g 37 g 10 g 6 g 16 g 7 g 10 g 7 g 9 g 5 g 8 g 3 g 6 g 6 g 11 g 6,6 g 6,6 g 6,6 g 6,6 g 6,6 g Aftensmad Kød og fjerkræ indeholder, i gennemsnit, pr. 100 g 20 g 2) Fisk indeholder, i gennemsnit, pr. 100 g 16 g 3) Tunbøf, 125 g 34 g Kikærter, 100 g 20 g Brune linser, 100 g 25 g Hvide bønner, 100 g 21 g Brune bønner, 100 g 19 g Røde linser, 100 g 27 g Sojabønner, 100 g 35 g Mellemmåltider Fromage (150 ml) (fed) Frugtgrød med fløde(150 g) (fed) 1½ dl skyr med 30 g müsli Mandler (50 g) (fed) Flødeis (200 ml) (fed) 6,0 g 4,0 g 20 g 10 g 4 g 1 stk knækbrød m. 3 skiver pålæg 7 g Pistacie, hassel og valnødder (50 g) (fed) Cashewnødder (50 g) (fed) Drikkevarer 7 g 8 g 1 glas (175 ml) kakao(letmælk)(fed) 6,5 g 175 ml koldskål 7,5 g 175 ml sødmælk (fed) 6 g 175 ml let-mini-skummet-eller kærnemælk 6 g Proteindrikke ( ml) (fed) 4) 12-18,8 g 1) Skyr har den samme tykke konsistens som græsk yoghurt samt en mild smag. Skyr er mere fedtfattigt end græsk yoghurt og indeholder også flere proteiner. Findes både neutral og med frugt. Kan købes i Irma, Netto og Brugsen. 2) Spis gerne min. 125 g pr måltid svarende til 25 g protein 3) Spis gerne min. 125 g pr måltid svarende til 20 g protein 4) Disse kræver Grøn recept fra lægen. Tal med din egen diætist eller kontakt Danmarks Lungeforenings kliniske diætist, Camilla Lintrup, via under RÅDGIVNING. 18 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 19

11 En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening Lungeforening :: :: 1 Andre råd til lungepatienter Lav afspændings- og vejrtrækningsøvelser hver dag Øvelserne kan være med til at give dig mere energi og fysisk og psykisk velvære. Dyrk motion Motion øger din muskelmasse, hvilket giver din krop mere styrke og modstandskraft samt psykisk overskud og mere appetit. Det anbefales at være fysisk aktiv i 30 minutter eller mere - hver dag. Det kunne være gåtur, cykeltur, svømning, dans, badminton, havearbejde m.m. Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed Du kan læse mere om træning og træningsøvelser i Danmarks Lungeforenings pjece Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed, som kan bestilles eller downloades på Råd til dig, som også har andre sygdomme Hvis du, ligesom mange andre mennesker, der lider af en lungesygdom, også har andre sygdomme, kan du nedenfor få råd til, hvordan du skal spise, således at begge sygdomme tilgodeses. Forhøjet kolesterol Hvis du har et forhøjet kolesteroltal, skal du begrænse indtaget af mættet fedt, idet det primært er mættet fedt, som får kolesteroltallet til at stige. Mættet fedt findes hovedsageligt i fede animalske produkter dvs. fløde, smør, kager, chokolade, fedt kød, fed ost og fede mælkeprodukter. Hvis du fx har KOL, og er undervægtig, så anbefales du at øge indtaget af fede fødevarer for at få mange kalorier. Men er du både undervægtig og har forhøjet kolesteroltal, anbefales du primært at øge indtaget af mad, der indeholder sunde fedtstoffer såsom olie, mayonnaise, oliven, avokado, nødder, mandler, peanuts, marcipanbrød. Du kan supplere din mad med de usunde fedtstoffer som fløde, kager m.m. Du skal tænke, at det kun er for en kortere periode, hvor du evt. spiser usundt mættet fedt for at få vægten op. I den periode vil det sandsynligvis ikke påvirke dit kolesteroltal. Diabetes / sukkersyge Hvis du har diabetes og er normalvægtig eller overvægtig, så er det de samme råd som ovenfor, der gør sig gældende. Hvis du derimod er undervægtig, kan det være mest hensigtsmæssigt at øge kalorieindtaget primært igennem mad med meget fedt og ikke meget sukker. Hvis du har svært ved at øge vægten kun ved at øge indtaget af fedtholdig mad, så kan du supplere med sukkerholdig mad. Tal med din læge, da du højst sandsynlig skal reguleres i din diabetesmedicin. Såfremt du har behov for proteindrikke bør du vælge dem, der er mælkebaserede og ikke saftbaserede. Drik den gerne af to omgange. Spørg evt. om råd hos en klinisk diætist. Depression Hvis du har fået en depression som følge af din lungesygdom, kan det medføre appetitløshed eller trøstespisning. Vær da opmærksom på din vægt. Vej dig gerne en gang om ugen og tal med din læge, hvis der sker en ændring af din vægt. Hvis du får medicin til hjælp for din depression, så kan noget medicin give dig vægtøgning. Tal med din læge om dette. Gode tilbud Rehabilitering er et gratis tilbud til dig, der har fået KOL. Det tilbydes både på hospital og i kommunen. Det vil oftest omfatte muligheder for fysisk træning, rygestopvejledning, kostvejledning samt undervisning i, hvordan man lever bedst muligt med sin KOL. Herudover får du muligheden for at møde andre i samme situation som dig selv. Spørg din læge eller sygehuset, hvilke rehabiliteringsmuligheder, der er for dig i din kommune. Mere information Pjece om fysisk aktivitet og kropsbevidsthed fra Danmarks Lungeforening - Råd om mad og motion fra Fødevarestyrelsen :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 21

12 Viden om dine lunger Klip guiden ud, fold på midten og tag den med, når du køber ind. Lungesygdomme er i kraftig vækst, og i Danmark skal der mere fokus på forskning, forebyggelse og behandling af lungesygdomme. Når du støtter Danmarks Lungeforening, er du derfor med til at gøre en forskel for alle, der lever med en lungesygdom. Bliv medlem af Danmarks Lungeforening for 150 kr. om året eller giv et bidrag til lungesagen. Vi giver dig støtte, vejledning og rådgivning. Få hjælp hos os Skriv til vores kliniske diætist, Camilla Lintrup, via under RÅDGIV- NING. Hun sidder klar til at rådgive alle, der har spørgsmål omkring mad i forhold til lungesygdom. Vi hjælper også gerne økonomisk gennem vores fond, hvor man har mulighed for at søge legater til rejser, ophold, julehjælp og meget mere. Som fagperson kan du søge viden, midler og direkte dialog med patienter. Uanset hvem du er, er vi altid klar til at lytte til dig. Viden om dine lunger På finder du nyheder, viden og gode råd om at leve med en lungesygdom. Derudover udgiver vi medlemsbladet LUNGENYT og en lang række pjecer om lungesygdomme, fx om KOL, ilt og træning til lungepatienter samt meget mere. Vores pjecer kan bestilles eller downloades på - de er gratis. Vi har også et gratis dialogforum på Danmarks Lungeforenings vision er et samfund, hvor flere mennesker har sundere lunger - livet igennem. Støt lungesagen Danmarks Lungeforening har brug for dit medlemsskab - og din støtte. På under STØT OS kan du indbetale via bankoverførsel (konto ), og tilmelde dig PBS, eller du kan betale via vores girokonto Du er også altid velkommen til at skrive til os på info@lunge.dk eller ringe på tlf Fold Indkøbsguide Liste over madvarer med højt indhold af protein, samt hvilken fedtprocent, du maksimum skal gå efter, hvis du skal tabe dig. Normalvægtige kan også følge denne guide. Vægttab Gode proteinkilder Proteinindhold i gram Maks. fedtindhold i g / 100 g Tun i vand, 1 dåse / 150 g 37 1 Tunbøf, 125 g 34 - Røget hellefisk, 50 g 7,5 - Laks, 50 g 10 - Røget makrel, 50 g 9 - Makrel i tomat, 50 g 7 - Rejer, 100 g 16 - Kød og fjerkræ, 100 g Linser og bønner, 100 g Kikærter, 100 g 20 - Soyabønner, 100 g 35 - Skyr og fromage frais, 1 dl 11 0,7 Græsk yoghurt, 0,1%, 1 dl 9 0,7 Vægttab Gode proteinkilder Proteinindhold i gram Maks. fedtindhold i g / 100 g Skummetmælks yoghurt, 6,3 0,7 1 dl Æg, 1 stk 6 - Pålæg, 3 skiver 6 10 Skæreost, , 20 g 6 18 Hytteost, 50 g 5,5 1,5 Havregryn, 30 g 4 - Vælg sunde fødevarer med disse symboler Tak for din støtte. Nøglehullet Fuldkornsmærket Strandboulevarden 47B :: DK-2100 København Ø T :: info@lunge.dk :: 22 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 23

13 Klip guiden ud, fold på midten og tag den med, når du køber ind. Indkøbsguide Liste over madvarer med højt indhold af protein, samt hvilken fedtprocent du minimum skal gå efter, hvis du skal tage på. Vægtøgning Gode proteinkilder Proteinindhold i gram Min. fedtindhold i g / 100 g Tun i olie, 1 dåse / 150 g Sardin i olie, 50 g Rejer, 100 g 16 - Laks, 50 g 10 - Tunbøf, 125 g 34 - Røget hellefisk, 50 g 7,5 - Røget makrel, 50 g 10 - Kød og fjerkræ, 100 g Tørrede linser og bønner, g Soyabønner, 100 g 35 - Mandler og nødder, 50 g 8 - Græsk yoghurt 10%, 1 dl 7 10 Fromage, 150 ml 6 - Danmarks Lungeforenings patientvejledning om mad Din vægt er vigtig for dit velbefindende, din psyke og dit helbred. Igennem din mad får din krop energi og hermed kræfter og styrke til at klare dagligdagen. Når man er syg har kroppen brug for ekstra energi for at have kræfter og styrke til at stå imod med. I denne pjece får du indsigt i, hvorfor mad og vægt er så vigtig for dig som kronisk lungepatient. Du får også gode råd til, hvad du skal spise, hvis du skal tage på i vægt, skal tabe dig eller blot holde den vægt, du har. Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening bygger netværk med andre, der arbejder for lungesagen, og samarbejder derfor med LungePatient.dk for at hjælpe mennesker med lungesygdomme. Det betyder helt konkret, at alle medlemmer kan deltage i arrangementer, kurser og andre aktiviteter i begge foreninger. Fold Vægtøgning Gode proteinkilder Proteinindhold i gram Min. fedtindhold i g / 100 g Proteindrikke (recept) Koldskål med æg og 7,5 2 ymer, 175 ml Æg, 1 stk 6 - Sødmælk, 175 ml 6 3,5 Kakaomælk, 175 ml 6,5 1,5 Ymer, 1 dl 6 3,5 Skæreost 45+, 20 g 5 25 Roquefort, 50+, 20 g 5 29 Flødeis, 200 ml 4 10 Pålæg, 3 skiver 6 - Dit bidrag er afgørende På under STØT OS kan du læse om, hvordan du bliver medlem eller giver et bidrag. Et medlemsskab koster 150 kr. om året. Når du støtter Danmarks Lungeforening, er du med til at gøre en forskel for alle, der lever med en lungesygdom. Tak for din støtte. Scan koden og meld dig ind i Danmarks Lungeforening Strandboulevarden 47B :: DK-2100 København Ø T :: info@lunge.dk :: Strandboulevarden 47B :: DK-2100 København Ø :: T :: info@lunge.dk :: Følg os på facebook.com/lungeforeningen

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre 2 INDLEDNING........................................ 4 TIDLIG LOKAL SYGDOM...............................

Læs mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere 10 veje til vægttab Forudsætninger for, at de små skridt virker I bogen kan du se, hvad hvert et lille skridt teoretisk set vil føre til af vægttab i løbet af de første 12 måneder hvis du i øvrigt lever

Læs mere

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik 1 Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den

Læs mere

Små skridt til vægttab der holder

Små skridt til vægttab der holder Små skridt til vægttab der holder forudsætninger for, at de små skridt virker 1. Du er overvægtig. 2. Du har vejet det samme gennem længere tid. 3. Du har haft den gamle vane i længere tid. 4. Du bliver

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse.

Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse. Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse. Indhold Formålet med undervisningsmaterialet... 5 Undervisningsmaterialets indhold og opbygning... 5 De officielle kostråd... 6 Spis varieret,

Læs mere

Cøliaki og mad uden gluten

Cøliaki og mad uden gluten Cøliaki og mad uden gluten 2 HVAD ER CØLIAKI OG HVOR MANGE HAR SYGDOMMEN? 3 Hvor findes gluten? 8 Kostråd 11 ideer til dagens måltider 14 Hjemmebagt brød 16 I køkkenet og på indkøb 18 Varedeklarationer

Læs mere

Iltbehandling i dagligdagen

Iltbehandling i dagligdagen Iltbehandling i dagligdagen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indhold Indledning... 3 Kroppen har brug for ilt... 4 Iltbehandling...

Læs mere

Lidt men godt. Finsencentrets kogebog

Lidt men godt. Finsencentrets kogebog Lidt men godt Finsencentrets kogebog Lidt men godt Finsencentrets kogebog Rigshospitalet 2005 Gert Almgren-Hansen / www.mados.dk (foto og layout) Christian Hovmann (opskrifter og vejledninger) Brug af

Læs mere

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar Informationshæfte fra Nordic Sugar 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull.

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger "This project arises from the project Periscope which has received funding from the E U, in the framework of the Public Health Programme" Næringsstofanbefalinger Vores mad indeholder en lang række stoffer,

Læs mere

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år

Læs mere

Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge

Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge Tilhører Navn Telefon Enhed den lille kloge appetit på livet kan komme af et godt måltid! Hvordan kan du bruge dette hæfte? Mad og måltider spiller en stor rolle i alle menneskers liv! Jo ældre vi bliver,

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet FRA MÅLSÆTNING TIL HANDLING 2 Målsætninger for en sund kantinedrift 3 Server frugt og grønt til måltider og møder 5 Server fisk eller fiskepålæg hver dag 7 Server kartofler, ris eller

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Hvad har du i posen? Nøglehullet nemt at vælge sundere

Hvad har du i posen? Nøglehullet nemt at vælge sundere Et annoncetillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen Mad Mad && Nøglehullet nemt at vælge sundere Sundhed Sundhed Hvad har du i posen? Det nye nøglehulsmærke gør det nemmere at finde de

Læs mere

Synk Let. Mad til dig med synkebesvær

Synk Let. Mad til dig med synkebesvær Synk Let Mad til dig med synkebesvær Synk Let Mad til dig med synkebesvær 4 5 Synk Let Mad til dig med synkebesvær Februar 2013 Udgiver / Center for Kræft og Sundhed København Københavns Kommune Nørre

Læs mere

... 25. Mad og drikke med modificeret konsistens

... 25. Mad og drikke med modificeret konsistens .......... 25. Mad og drikke med modificeret konsistens . INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 1 2. MAD KONSISTENSNIVEAU 4 2.1. KONSISTENSTRAPPE 5 2.2. SAMMENHÆNGENDE KONSISTENS 6 2.3. GRATINKOST 10

Læs mere

LCHF for begyndere INDHOLD. 1. Introduktion 2. Kostråd (på 20 sprog) 3. Teori 4. Tips og opskrifter 5. Kogebøger 6.

LCHF for begyndere INDHOLD. 1. Introduktion 2. Kostråd (på 20 sprog) 3. Teori 4. Tips og opskrifter 5. Kogebøger 6. LCHF for begyndere Vil du gerne spise rigtig mad og samtidig tabe dig i vægt og forbedre din sundhed uden at være sulten? Så er LCHF og denne side noget for dig. INDHOLD 1. Introduktion 2. Kostråd (på

Læs mere

Råd om mad og motion. Når du er gravid

Råd om mad og motion. Når du er gravid Råd om mad og motion Når du er gravid 2 Når du er gravid s. 3 Spis sundt og varieret s. 4-5 Hvor meget skal du spise? s. 6-7 Hvad skal du undgå? s. 8-9 Hvilke vitaminer og mineraler har du brug for? s.

Læs mere

Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget

Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget Kære læser Som forældre til en ung sportsudøver, som træner meget (4-6 timer om ugen

Læs mere

Opskrifterne kan hentes på nettet: www.spejder.dk/kogebog

Opskrifterne kan hentes på nettet: www.spejder.dk/kogebog MAD i det fri Opskrifterne kan hentes på nettet: www.spejder.dk/kogebog MAD i det fri. udgave Forlag Det Danske Spejderkorps Forlag 2004 Arsenalvej 0 436 København K Tlf. 32 64 00 50 Fax. 32 64 00 75 Email:

Læs mere

guide en sund vægt selvom du er tynd Sådan holder du Chris MacDonald Styrk dit liv med Februar 2015

guide en sund vægt selvom du er tynd Sådan holder du Chris MacDonald Styrk dit liv med Februar 2015 guide Februar 2015 Sådan holder du en sund vægt selvom du er tynd Styrk dit liv med Chris MacDonald Se flere guider på bt.dk/plus Se og flere b.dk/plus guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUNDHED OG VÆGT

Læs mere

Kostvejlederens lynkur

Kostvejlederens lynkur Kostvejlederens lynkur Udarbejdet af kostvejleder og EFT-praktiserende, Lene B. Jensen. Indhold: Side 1-4 : Præsentation af forfatteren og baggrund for e-bogens tilblivelse Side 5 : Hvorfor nu en lynkur?

Læs mere

guide Spis anti-inflammatorisk og bliv rask Er du syg uden at vide det? Guider, fakta, oversigt sider

guide Spis anti-inflammatorisk og bliv rask Er du syg uden at vide det? Guider, fakta, oversigt sider Foto: Scanpix guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Er du syg uden at vide det? 22 sider Spis anti-inflammatorisk og bliv rask Guider, fakta, oversigt Anti-inflammatorisk mad

Læs mere

Skolemad et måltid i skolen

Skolemad et måltid i skolen Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen Undervisningsmateriale Skolemad et måltid i skolen Udviklet af: Hanne Hyldgaard Langager og Jette Ørntoft Uddannelsescenteret

Læs mere

Model til organisering af KOL indsatsen i almen praksis

Model til organisering af KOL indsatsen i almen praksis Model til organisering af KOL indsatsen i almen praksis 1. Introduktion 2. Materialeoversigt: 2.1. Læsevejledning 2.2. Dokumentoversigt 2.3. Grafisk oversigt hvem gør hvad 3. Mistanke om KOL: 3.1. Vejledning

Læs mere