I det følgende vil vi gennemgå. Dias 1

Transkript

1 Dias 1 I det følgende vil vi gennemgå Sygdomsgenkendelse i hesteholdet Martin Krarup Nielsen Adjunkt, dyrlæge, Ph.d. Københavns Universitet overordnede retningslinjer for sygdomsgenkendelse i hesteholdet. I modsætning til andre store husdyr transporteres heste i høj grad rundt i ind- og udland og kan på denne måde både erhverve sig og viderebringe sygdomme. Desuden kan uopdagede sygdomme forværres under transport og/eller ridning. Som ansvarlig for et hestehold er det derfor yderst vigtigt at have et godt blik for hestenes sundhed. Dias 2 Sygdomsgenkendelse Generelle tegn på sygdom Luftveje Mavetarmkanal Hud og hår Sår Bevægeapparat Man kan groft opdele hestens mulige sygdomssymptomer efter organsystem dvs. luftveje, mavetarmkanal, hud og hårlag, sår og bevægeapparat. Dog er der symptomer, som er af mere generel karakter og ikke kan henregnes til noget specifikt organområde. Dias 3 Generelle tegn på sygdom Æde- og drikkelyst Nedsat ædelyst? Eventuelt forøget vandindtag? Ændret adfærd Aggressiv / Apatisk / Følger flokken / Holder sin plads i hierarkiet Træthed Nedsat præstationsevne Ligger mere ned Temperatur Normaltemperatur: C Feber fra 38,5 C Ved de generelle tegn på sygdom er nedsat eller helt ophørt ædelyst ofte det første symptom, der kan ses ved en given sygdom. Visse heste er dog kræsne og æder ikke alle typer foder lige godt, så et foderskift kan også medføre nedsat ædelyst. Mange hesteejere er gode til at observere små adfærdsændringer, som dyrlægen ikke kan se. Dette kan også være et første tegn på sygdom, men behøver ikke at være det. Træthed og nedsat præstationsevne er symptomer, der kan optræde ved stort set alle sygdomme. Man kan ikke altid se på en

2 hest, om den har feber, så enhver stald bør have et til flere termometre liggende klar til brug. Temperaturområdet mellem 38,0 og 38,5 betegnes som forhøjet temperatur, mens temperaturer over 38,5 kaldes feber. Dias 4 Luftveje Hosten Flåd fra næsebor Hævede lymfeknuder Forøget vejrtrækningsfrekvens Normalt vejtrækninger/minut Besværet vejrtrækning Bruger maven / engbrystig Forebyggende tiltag: Vaccination mod influenza (Herpes (virusabort), Kværke) God kvalitet af grovfoder (hø, wrap, halm) og et rent og tørt indeklima (50-60% luftfugtighed) Luftvejssygdomme er meget udbredte i hesteholdet, og symptomerne er ofte let genkendelige. Hvis der forekommer hoste, flåd fra næseborene eller lymfeknuderne, der sidder mellem underkæbens to grene, forøget vejtrækning eller besværet vejrtrækning er det tegn på luftvejssygdom og du skal tage legemstemperaturen. Besværet vejtrækning er ofte et tegn på kronisk lungesygdom og man siger med et gammelt udtryk at sådanne heste er engbrystige, fordi de skal bruge mavemuskulaturen for at presse luften ud af lungerne igen. Disse kroniske lungelidelser overses ofte af hesteejere. Hesten kan sagtens have lungelidelser uden at have feber og/eller hoste. De mest almindelige forebyggende tiltag består i vaccination mod herpes og kværke, at anvende grovfoder af en god kvalitet samt sikre et rent og tørt indeklima.

3 Dias 5 Mavetarmkanal Kolik Stille rabiat Hesten lægger / ruller sig Skraber / flehmer Tarmlyde Brusende som en fjern sommertorden Spisevægring Smerter ved foderindtag Konsistens af gødning Tør kokasse - diarre Kolik dækker over alle former for smerter fra bughulen. Oftest stammer smerterne dog fra mavetarmkanalen. Koliksymptomerne kan antage alle grader fra den stille kolik, hvor hesten apatisk står eller lægger sig ned og måske skraber eller flehmer (krænger overlæben opad), til rabiat kolik, hvor hesten uroligt kaster sig til jorden under voldsomme svedudbrud. Symptomerne har ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med, hvor alvorlig kolikken er. Ved kolik kan hestens tarmlyde være både nedsatte, fraværende eller forstærkede. Mavesår er meget udbredt hos heste og giver oftest kun uspecifikke symptomer, som koliksmerter eller løs afføring / diarre. Tarmbetændelser kan også give koliksymptomer, men vil desuden også oftest give anledning til kraftig diarre og eventuel feber. Dias 6 Hud og hår Knuder, vorter Hårtab Lus Svampeinfektion Forøget hårvækst/manglende fældning Kløe Skorpedannelse Muk Nældefeber Hudsygdomme er også udbredte hos heste. Det er derfor vigtigt jævnligt at inspicere hele hesten, herunder kodebøjninger og bug/lyske for vorter, skorper, hårtab og tegn på kløe. Hudbetændelse i kodebøjningen betegnelse i daglig tale muk og er ligesom lus særligt udbredt i vinterhalvåret. Nældefeber er en allergisk reaktion og giver en masse små hævelser over hele hesten. På billedet øverst ses hårtab som følge af intens kløe hos en hest med allergisk hudbetændelse, og på det nederste

4 billede ses en hest med nældefeber. Dias 7 Bevægeapparat Halthed Ét eller flere ben, nikker på det raske Dobbelt hovslag, aflaster forben, forfangenhedsstilling Milde eller kraftige Hesten er anderledes i ridning; stiver sig, går på to spor vil ikke bøje til den ene side etc. Hals-, ryg- og lændeproblemer Kan også hænge sammen med halthed Udmønter sig oftest under ridning som ovenfor Smerter i ben eller ryg og lænd kan give sig udslag på mange forskellige måder. I de svære tilfælde kan symptomerne være ganske tydelige, mens de mere milde grader ofte først viser sig under ridning. Sygdomme i bevægeapparatet kan udvikle sig til alvorlige skader, hvis de ikke opdages og behandles i tide. Det er derfor vigtigt at reagere, hvis hesten bliver anderledes, spændt eller stiv i ridning. Dette kan være de første tegn på halthed eller problemer i rygsøjle. Dias 8 Sår: Spark, Hegn; Stik, Fasthængning, Påkørsel Kend din anatomi Sørg for at have forbindsstoffer og mulighed for desinficerende sårbehandling Stivkrampe I tvivlstilfælde ved dybe store skader eller sår tæt på led bør dyrlæge altid tilkaldes. Det er vanskeligt at afgøre hvor dybt et sår er og hvilke underliggende strukturer, der er beskadiget (led, seneskeder m.v.). Er der skade på dybere liggende strukturer, er det yderst vigtigt straks at foretage den korrekte behandling. Ved forkert behandling kan hesten invalideres. Alle heste bør desuden være vaccineret forebyggende mod stivkrampe, som

5 heste er særligt modtagelige overfor. Stivkrampe er dødeligt for hesten. Dias 9 Management Staldmiljø, foderkvalitet, hygiejne og hovpleje: Dagligt tilsyn og forståelse for hestenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov er lovbefalet og afgørende for forebyggelse af mange lidelser. Det er derfor vigtigt at du sikrer at dine heste har ordentlige opstaldningsforhold, hvor du kan holde en god hygiejne og at du giver dem foder af en god kvalitet. Dias 10 Vær opmærksom Jo tidligere en sygdom opdages, des bedre muligheder har dyrlægen for behandling. Vær derfor opmærksom på dit hestehold og involver dyrlægen ved symptomer på sygdom. Med fælles indsats kan det bedste resultat opnås. Loven siger: Lov nr. 528 af 06. juni 2007, Lov om hold af heste, 24. I tilfælde af sygdom eller tilskadekomst skal den ansvarlige for hesteholdet sikre, at hesten om fornødent isoleres, og at pleje iværksættes. Ved alvorlig lidelse, eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes.

6 Dette var slutningen på denne lektion