Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Transkript

1 Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil også beskrive, hvad der gøres for at forebygge sygdom blandt institutionens børn og voksne. Syge børn: Et sygt barn bør ikke være i vuggestue/børnehave. Forældrene kontaktes, hvis barnets almene tilstand er dårlig. Børns sundhed, sygdom og almene tilstand er et fælles ansvar mellem hjemmet og institutionen. Dette fælles ansvar udøves i gensidig respekt for hjemmets og Spirens holdninger og vilkår. Udgangspunktet i Spiren er, at det syge barns behov altid kommer i første række. Børn skal ikke i institution, når de er syge, det vil sige, når deres almene tilstand er dårlig. Grundlaget for kontakt mellem personale og forældre er et ønske om en åben og ærlig dialog om, hvad der er bedst for barnet. Forældrene kan have tillid til, at personalet reagerer kompetent, når barnets almentilstand ændres. I vurderingen af om et barn er for sygt til at være i vuggestue eller børnehave, er der ofte flere faktorer, som spiller ind, som fx: barnet er ikke i stand til at deltage i de sædvanlige aktiviteter barnet har feber og er påvirket heraf barnet kan smitte de andre børn/voksne i institutionen barnet vil ikke være sammen med andre børn barnet kræver en voksen for sig selv barnet ændrer sine spisevaner barnet opfører sig mere passivt end normalt barnet er pjevset, ulykkelig eller på anden måde ude af psykisk balance barnet kan ikke følge den daglige rytme, som f.eks. at komme på legepladsen/på tur dagligdagen i vuggestue/børnehave kan godt være stressende, hvis man ikke er helt rask at alle børn i institutionen også de raske har krav på personalets omsorg. Hvis et sygt barn kræver megen ekstra omsorg, bliver der mindre tid til de andre børn. Feber: Feber er kun én blandt flere årsager, personalet og forældrene skal vurdere, når det skal afgøres, om barnet kan komme i institutionen eller skal hentes hjem fra institutionen, og specielt for vuggestuebørn er feber en usikker faktor. Børns temperaturregulering er ikke fuldt udviklet før ved 3-4 års alderen, og mindre børns temperatur kan derfor svinge meget, uden at det behøver være et tegn på sygdom. Derfor er det godt at have flere forhold at vurdere ud fra. Barnets psykiske velbefindende er således en faktor, der indgår i vurderingen af den almene tilstand. Et utrygt og ulykkeligt barn har ikke nødvendigvis feber men kan have et stort behov for mor eller far.

2 Det er umuligt at beskrive hver eneste tænkelige situation, hvor det vil være uhensigtsmæssigt, at barnet er i institutionen. Derfor må vurderingen ligge i en hensynstagen til barnet tarv ud fra ovenstående punkter. Personalet i Spiren har ret og pligt til at tilkalde forældre, hvis det skønnes, at barnet skal afhentes før normal tid. Når der ringes til forældrene, er der taget stilling til, at det vil være bedst for barnet at blive hentet, hvorfor det ikke står til diskussion. Der vil altid blive ringet til forældrene, hvis barnets temperatur er 38 eller derover. Derudover kontaktes forældre altid når: et barn skal på skadestuen et barn er utrøsteligt oven på en traumatisk oplevelse et barn har været ude for en oplevelse, der kunne have gået rigtig galt Tandfrembrud: Tandfrembrud er ikke en sygdom, men barnet er ofte pylret og sover dårligt. Ofte er modstandskraften nedsat, og barnet er ekstra modtageligt for infektion. Tandfrembrud kan give let feber. Børnesår (impetigo): Smitte overføres med væske fra såret via hænder eller genstande. Smitte kan komme fra raske, der bærer bakterien i næsen. Smitteperiode: Så længe sårene væsker, og så længe der er skorper. Komme i institution: Børnene må ikke komme i institution, før sårene er tørret ind, og skorperne er faldet af. Selv om der er iværksat behandling, kan sårene godt smitte. Skoldkopper: En børnesygdom, der skyldes virus og viser sig ved blæredannelse på huden. Smitte overføres med luftvejssekret eller væske fra blærerne (gælder også helvedesild) via hænder eller genstande eller ved dråber, der hostes eller nyses ud i luften. Sygdommen er meget smitsom. De tørre sårskorper smitter ikke. Smitteperiode: Smitter fra 7 dage efter udsættelse eller 3 døgn før udslættets frembrud. Smitter til 5 dage efter udslættets frembrud eller indtil der ikke er fremkommet nye blærer i 2 dage, og blærerne er tørret ind. Symptomer: Inkubationstid: 2-3 uger. Sygdommen kan begynde med utilpashed og let feber, men udslættet er ofte det første sygdomstegn. Det begynder på kroppen eller i hårbunden og breder sig derefter til ansigt og i mindre grad til arme og ben. Først opstår røde pletter og i disse dannes små, vandklare blærer, der brister eller tørrer ind og danner sårskorper.

3 Komme i institution: Når skorperne er tørret ind, er smittefaren overstået. Diaré og opkastning (mave-tarminfektioner) Ved diaré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løse afføringer inden for ét døgn. For at man kan tale om diaré, skal der være sket en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til barnets sædvanlige afføringsmønster. Blandt spæd- og småbørn er det hyppigst virus, der er årsag til diaré. Det drejer sig især om norovirus, der giver Roskildesyge, og rotavirus, som især er hyppige i vinterhalvåret. Symptomer: Inkubationstid: Oftest et par dage. De hyppigste symptomer på maveinfektioner er opkastning, diaré, mavesmerter og evt. feber. Mavesmerterne er ofte turevise. Symptomerne kan variere afhængigt af årsagen. Det er ofte umuligt at afgøre årsagen alene på baggrund af symptomerne. Komme i institution: Når barnet er rask, og afføringen er normal. I tilfælde af Roskildesyge (norovirus) anbefales dog 2 dage hjemme, efter at diaré og opkast er ophørt. Øjenbetændelse: Betændelse i øjets bindehinde. Bindehinden dækker det hvide af øjet og indersiden af øjenlåget. Smitten overføres ved berøring og via genstande som håndklæder og legetøj. Der kan også ske smitte gennem luften med hoste eller nys. Milde tilstande: Der er to former for meget milde tilstande af øjenbetændelse, der specielt opstår hos forkølede børn. Den første milde form ses som en mild øjenbetændelse med let rødme, tåreflåd og lidt blakket pusdannelse i øjenkrogen ( gule klatter ) mest udtalt efter søvn. Børn med denne form for øjenbetændelse må gerne komme i institution. Den anden milde form for øjenbetændelse skyldes nogle virus, der kun er lidt smitsomme. Symptomerne ved denne form for øjenbetændelse er ikke ret udtalte, og almentilstanden er ikke påvirket. Antibiotika har ingen virkning. Børn med denne form for øjnebetændelse må gerne komme i institution. Begge disse to former for øjenbetændelse er meget almindelige, og næsten alle børn oplever det. Hvis problemerne varer i mere end en uge, skal barnet ses af en læge, der skal tage stilling til videre behandling og forholdsregler. Svære tilstande: I sjældne tilfælde kan der være tale om en sværere form for øjenbetændelse, der enten kan være forårsaget af visse virus eller af bakterier. I disse tilfælde driver øjet med pus, og der er rødme og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øjenlågene. Barnet oplever tørhedsfornemmelse, svie og brænden i øjet og undertiden lysskyhed og tåreflåd. Almentilstanden kan være påvirket.

4 Komme i institution: Børn med svær øjenbetændelse må ikke komme i institutionen: hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd hvis der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed hvis der er øjenbetændelse og påvirket almentilstand. Et barn med de nævnte symptomer bør undersøges af læge og evt. henvises videre til øjenlæge. Når barnet har været i behandling mindst 2 døgn, og symptomerne er forsvundet, må det komme i institution, selv om behandlingen skal fortsætte i længere tid. Forebyggelse / hygiejne: Grundig håndhygiejne, hos såvel børn som voksne i institutionen, er meget vigtig og prioriteres højt. Personalet snakker jævnligt med børnene om vigtigheden af at vaske hænder. Personalet skal støtte børnene i dette især efter toiletbesøg, inden spisning og efter leg udenfor. Forældrenes ansvar: Forældrene bør holde børnene hjemme fra institutionen så længe, der er symptomer på den pågældende sygdom. Hvis et barn møder i institution uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for komplikationer til sygdommen eller pådrage sig ny sygdom. Det anbefales på det kraftigste, at et barn har en feberfri dag hjemme til at komme sig i. Børn med diarre skal have en normal afføring, før de kan komme i Spiren. Børn, som har fået febernedsættende midler, modtages IKKE i Spiren. For øvrige sygdomme skal forældre følge retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen. Medicingivning: Som udgangspunkt skal medicinen gives hjemme, men er barnet på lægeordineret medicin, som skal gives 4 gange om dagen, vil vi gerne give medicin 1 af gangene. Når forældre til et barn anmoder personalet i Spiren om at give medicin, er forældrene ansvarlige for, at instruktionen fra den ordinerende læge om medicingivningen videregives til personalet. Dog skal barnet kunne følge hverdagens udfordringer uden at være påvirket. Inhalator/masker er vi også behjælpelige med, men med måde. Skal barnet fx have maske hver 2. time, opfordrer vi forældrene til, om barnet skal være i daginstitutionen, samt det kan være besværligt at overholde disse korte tidsperioder i daginstitutionen. Beholderen/æsken SKAL have let læselig påskrift med oplysning om barnets navn og eventuelt personnummer, medicinens art og den ordinerede dosis.

5 Forholdsregler ved smitsomme sygdomme: Personalet er ansvarlig for ved opslag at orientere institutionens forældre om, at man i øjeblikket har et tilfælde af smitsomme sygdomme (f.eks. børneorm, diarré, børnesår mv.). Vi har kun taget et udsnit at de mest gængse sygdomme, ellers kan I se/læse mere på: Vores nye sygepolitik vil herefter være at finde på vores hjemmeside. MVH. Personalet i Spiren