UDKAST TIL SEKRETARIATSAFGØRELSE - EVALUERING AF FYSISKE TRANSMISSI- ONSRETTIGHEDER PÅ STOREBÆLTSFOR- BINDELSEN

Transkript

1 4. november 2015 Engros & Transmission UDKAST TIL SEKRETARIATSAFGØRELSE - EVALUERING AF FYSISKE TRANSMISSI- ONSRETTIGHEDER PÅ STOREBÆLTSFOR- BINDELSEN AFGØRELSE 1. Sekretariat for Energitilsynet godkender på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering Energinet.dk s indstilling om fortsættelse af udbud af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen i henhold til elforsyningslovens 73a. SAGSFREMSTILLING SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@energitilsynet.dk BAGGRUND 2. Den 29. april 2014 har Energitilsynet truffet afgørelse i sagen Metodeanmeldelse vedrørende indførelse af fysiske transmissionsrettigheder (PTR) på den elektriske Storebæltsforbindelse (bilag 1), hvor Energitilsynet godkendte følgende metode: Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen på månedlig og/eller årlig basis som pilotprojekt for Energinet.dk Godkendelsen er midlertidig og gældende, indtil Energitilsynet har truffet afgørelse om fortsættelse, ændring eller ophævelse af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. Energinet.dk forelægger en evaluering og analyse af effekterne af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen m.m. efter en prøveperiode på 1 år. 3. Den elektriske Storebæltsforbindelse forbinder Vest- og Østdanmark, dvs. prisområderne i DK1 og DK2. 4. Pilotprojektet er blevet gennemført ved at udbyde 150 MW ud af den samlede kapacitet på Storebæltsforbindelsen på 600 MW som fysiske transmissionsrettigheder i månedsauktioner. Indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen blev sat i drift den 1. juni 2014 med første auktion den 24. juni Pilotprojektet løb således i perioden 1. juli 2014 til udgangen af juni 2015.

2 Side 2/20 5. PTR er eksplicitte auktioner af månedlig eller årlig kapacitet på en overførselsforbindelse mellem to prisområder. Ved auktion af PTR har Energinet.dk solgt fysisk kapacitet på Storebæltsforbindelsen mellem DK1 og DK2. På auktionen realiserer Energinet.dk en auktionsindtægt. Køberen af en PTR har fremadrettet købt retten til den mulige flaskehalsindtægt, der opstår på forbindelsen i den periode, som PTR en dækker, dvs. i nærværende tilfælde i en måned. Flaskehalsindtægten er lig med den eventuelle prisforskel mellem DK1 og DK2 multipliceret med den overførte mængde. 6. Formålet med at indføre PTR på Storebæltsforbindelsen var at give markedsaktørerne bedre mulighed for omkostningseffektiv risikoafdækning over for prisudsving på de danske markeder (DK1 og DK2), og skabe et mere likvidt marked for finansielle produkter. Data fra 2014 har tydet på, at elleverandørerne i Danmark, særligt i DK2, ikke i særlig stor grad har benyttet de finansielle instrumenter, samt at prisdannelsen ikke har afspejlet et likvidt finansielt marked. 7. Energinet.dk har den 26. juni 2015 på baggrund af ovenstående sendt Evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen til Sekretariatet for Energitilsynet ( SET ). Evalueringen er vedlagt som bilag 2. Sammen med evalueringen indstiller Energinet.dk, at der fortsat udbydes transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. Evalueringen bygger på data fra perioden 1. juli 2014 til 1. maj Den 10. juli 2015 har SET efterfølgende modtaget Energinet.dk s evaluering af den resterende periode fra 1. maj 2015 til 1. juli 2015 (bilag 3). 9. Af Energinet.dk s anmeldelse fra 26. juni 2015 fremgår det, at Energinet.dk ønsker at overgå fra PTR til finansielle transmissionsrettigheder ( FTR ) på Storebæltsforbindelsen. Energinet.dk har den 3. november 2015 oplyst over for SET, at Energinet.dk ønsker at begrænse sin anmeldelse til at fortsætte med PTR på Storebæltsforbindelsen (bilag 4). Energinet.dk har oplyst, at de på sigt ønsker at overgå til FTR på Storebæltsforbindelsen, men finder det på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssigt at indføre FTR, da der endnu ikke er klarhed over konsekvenserne af at indføre FTR i henhold til den finansielle regulering, dvs. MIFID 1 - og EMIR 2 -reguleringen. 10. SET har i sin afgørelse af 29. april 2014 lagt vægt på, at de forskellige effekter af PTR på det finansielle marked i Norden bliver analyseret grundigt af Energinet.dk efter pilotprojektets udløb. Energinet.dk s evaluering indeholder derfor en vurdering af dette. SET finder det vigtigt at analysere konsekvenserne for det nordiske finansielle marked, da indførsel af transmissionsrettigheder på Storebælts- 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 39/2004 af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 65/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

3 Side 3/20 forbindelsen er første gang der indføres transmissionsrettigheder på det nordiske finansielle marked. 11. SET har herudover den 20. oktober 2015 modtaget brev fra de nordiske TSO er vedrørende indførsel af transmissionsrettigheder i Norden (bilag 5). 12. SET har særligt bemærket TSO ernes bekymring over, at analyser viser, at transmissionsrettigheder anvendes til spekulativ handel og ikke kun til risikoafdækning. 13. SET har derfor anmodet Energinet.dk om at forholde sig til risikoen for spekulativ handel i forhold til Energinet.dk s evaluering af indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. 14. Energinet.dk har i brev af 28. oktober 2015 oplyst til SET, at de undersellingsværdier, som brevet fra de nordiske TSO er henviser til, ikke gælder for indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. Energinet.dk mener, at evalueringen ikke viser indikationer på, at spekulativ handel er et problem for Storebæltsforbindelsen. 15. Energinet.dk begrunder bl.a. dette i, at evaluering viser, at afdækningen af forbruget i DK2 er steget efter PTR er blevet indført på Storebæltsforbindelsen, hvilket ifølge Energinet.dk er en indikator på, at transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen bruges til risikoafdækning og dermed til at sænke prisen på detailmarkedet. Energinet.dk oplyser i denne forbindelse, at det indikerer, at den største andel af de aktører, der handler transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen gør det af risikoafdækningshensyn og ikke for spekulativ handel. 16. Endvidere bemærker Energinet.dk, at bid-ask spreadet i DK2 er blevet lavere efter indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen, hvilket forbedrer afdækningsmulighederne i det finansielle marked og dermed giver mere konkurrencedygtige priser for forbrugerne. Samtidig har Energinet.dk kun oplevet en lille underselling ved auktionerne af PTR på Storebæltsforbindelsen. Gevinsten for forbrugerne overstiger dermed den underselling, som Energinet.dk har haft, jf. Energinet.dk s evaluering. 17. Endvidere oplyser Energinet.dk til SET, at andelen af aktører, der ikke er spekulanter, som modtager kapacitet i auktionerne er ca. 60 %. Endeligt oplyser Energinet.dk til SET, at spekulativ handel ikke nødvendigvis er dårligt for markedet, såfremt andelen af spekulanter ikke overstiger andelen af aktører med afdækning for øje samt forudsat, at Energinet.dk s underselling ikke er større end den gevinst forbrugerne oplever i form af lavere priser. Spekulativ handel skaber likviditet i PTR auktionerne, hvilket gør prissætningen i auktionerne af en PTR endnu mere konkurrencedygtig. Prisen på en PTR på Storebæltsforbindelsen vil afspejle forventningen til den fremtidige prisforskel mellem DK1 og DK2, og dermed en forventning til den fremtidige spotpris i DK2. Når den fremtidige spotpris bliver mere konkurrenceudsat i prissætningen vil dette forbedre afdækningsmulighederne for markedsaktørerne, hvilket medfører mere konkurrenceudsatte slutforbrugerpri-

4 Side 4/20 ser og vil dermed være en gevinst for forbrugerne. Gevinsten i DK2 er i Energinet.dk s evaluering opgjort til kr. 43,7 mio. årligt og i DK1 til kr. 36,4 mio. årligt. 18. Energinet.dk har gennemført en høring af evalueringen blandt produktionsbalanceansvarlige aktører og interesseorganisationer i Danmark. Energinet.dk oplyser, at aktørerne generelt er positivt indstillet over for at fastholde transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen, og at markedsaktørerne vurderer, at likviditeten er steget i DK2 efter indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. 19. Energitilsynet har tidligere i afgørelse af 24. oktober 2013 godkendt indførelse af PTR på Kontek-forbindelsen mellem DK2 og Tyskland. 20. I sin afgørelse lagde Energitilsynet vægt på, at fysiske transmissionsrettigheder allerede kendes af markedsdeltagerne i Danmark, eftersom der blev auktioneret PTR mellem DK1 og Tyskland i 1999 og Endelig var det SET s vurdering, at PTR samlet set vil give en positiv samfundsøkonomisk effekt, samt at PTR fortrinsvis vil blive brugt finansielt. BOKS 1: ANVENDTE FORKORTELSER OG BEGREBER Bid ask spread CfD DK1 DK2 DE EPAD Forward FTR Flaskehalsindtægt Kontek NO2 Open interest PTR SE3 SE4 Systemprisen Forskel mellem laveste salgsbud og højeste købsbud i et marked. Contract for Differences, er erstattet af EPAD kontrakter (se nedenunder) Budområde Vestdanmark Budområde Østdanmark Tyskland Electricity Price Area Differential, et finansielt produkt, der kan handles på den finansielle el-børs for Norden, Nasdaq, for at afdække prisrisikoen på forskellen mellem systemprisen og områdeprisen Terminskontrakt, bindende aftale om fremtidig levering af en vare (el) til en på forhånd aftalt pris Financial Transmission Rights / finansielle transmissionsrettigheder. Rettigheden til at få udbetalt flaskehalsindtægten på en overførselsforbindelse for en bestemt mængde el på et bestemt tidspunkt Prisforskel mellem to prisområder multipliceret med den overførte mængde Overførselsforbindelsen mellem Østdanmark og Tyskland Budområde i det sydøstlige Norge Udtryk for mængden af fysisk el, som er bundet op på en finansiel kontrakt og dermed prissikret. Physical Transmission Rights / fysiske transmissionsrettigheder. Rettigheden til fysisk at overføre en bestemt mænge el på en overførselsforbindelse på et bestemt tidspunkt Budområde i Sverige, nord for SE4, indeholder Stockholm Budområde i Sverige. Det sydligste i Sverige Den samlede spotpris for el på den nordiske el-børs Nord Pool. Det er den pris, der ville skabe ligevægt mellem udbud af el og efterspørgsel efter el, hvis der ikke fandtes flaskehalse mellem prisom-

5 Side 5/20 UIOSI UIOLI Volumen VPP auktioner Put option råderne nogen steder i hele det nordiske område Use-it-or-sell-it. UIOSI er en yderligere mulighed for brug af PTR. Køberen af en PTR med UIOSI kan vælge at bruge den købte kapacitet fysisk (nominering; use it ). Alternativt kan ejeren af transmissionsrettigheden vælge ikke at bruge kapaciteten selv og i stedet aflevere kapaciteten tilbage til spotmarkedet (ikkenominering). Ved ikke-nominering får PTR ejeren udbetalt flaskehalsindtægten for den tilbagegivne kapacitet, hvis der opstår en flaskehals i den pågældende periode ( sell it ). I dette tilfælde fungerer PTR med UIOSI som en FTR. Use-it-or-lose-it. Princip der tidligere (indtil 2010) blev anvendt for PTR. Med UIOLI kan en PTR ejer nominere strøm over den pågældende forbindelse ( use it ), eller aflevere kapaciteten tilbage til spotmarkedet uden kompensation ( lose it ) Summen af hvor meget el der er handlet I finansielle kontrakter. Én finansiel kontrakt kan godt handles flere gange og øger dermed volumen. Auktioner, hvor markedsdeltagere kan købe el fra et virtuelt kraftværk. VPP-auktioner kan fungere som prissikring, da de giver adgang til at kunne købe el til en fastsat pris. DONG Energy blev pålagt auktionerne i forbindelse med fusionen af ELSAM og NESA i Konkurrencerådet har ophævet dette tilsagn i maj En finansiel kontrakt, der giver køberen af transmissionsrettigheden en ret, men ikke en pligt, til at sælge transmissionsrettigheden tilbage til TSO en til en forudbestemt pris. TSO en er forpligtet til at købe transmissionsrettigheden tilbage. EVALUERINGENS ELEMENTER 21. Indførsel af PTR mellem DK1 og DK2 er en alternativ mulighed til risikoafdækning af pris mellem to prisområder i det nordiske marked, der supplerer de andre muligheder for prisafdækning. 22. Risikoafdækning sker konkret ved at købe en forward for den tyske spotpris og en PTR på en af de dansk-tyske overførselsforbindelser. Forwardkontrakten sikrer mod prisudsving i den tyske spotpris, mens PTR sikrer mod prisudsving i et konkret område i forhold til den tyske spotpris. 23. Før indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen havde markedsaktørerne i DK1 kun adgang til prisafdækning mod det tyske marked via en forward og PTR på DK1/DE, mens aktører i DK2 kun havde adgang til prisafdækning via en forward og en PTR på DK2/DE. 24. Med indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen vil danske aktører i begge de danske prisområder derimod få adgang til det tyske marked via en PTR på begge de tyske forbindelser, dvs. DK1/DE eller DK2/DE.

6 Side 6/ I det nordiske elmarked kan risikoafdækning ske ved køb af forwardkontrakter, der sikrer mod prisudsving i den nordiske systempris og EPAD kontrakter, der sikrer mod prisudsving i et konkret område i forhold til den nordiske systempris. Der handles på nuværende tidspunkt ingen transmissionsrettigheder mellem prisområderne i det nordiske marked. 26. Formålet med at indføre PTR på Storebæltsforbindelsen er at give markedsaktørerne bedre mulighed for omkostningseffektiv risikoafdækning over for prisudsving på de danske markeder (DK1 og DK2) og at skabe et mere likvidt marked for finansielle produkter. 27. Effekterne af at indføre PTR på Storebæltsforbindelsen analyseres i Energinet.dk s evaluering ved at se på: Effekten af PTR på det finansielle marked i Danmark og i Norden, Efterspørgslen efter PTR på Storebæltsforbindelsen, Virkningen på day-ahead markedet Virkningen på Energinet.dk s økonomi Den samfundsøkonomiske effekt ved indførelse af PTR på Storebæltsforbindelsen 28. Endelig indeholder evalueringen som nævnt i punkt 18 en høring af markedsaktørerne. EFFEKTEN AF PTR PÅ DET FINANSIELLE MARKED I DANMARK 29. Energinet.dk vurderer, hvorledes muligheden for at købe finansielle forwardkontrakter i det danske marked ser ud efter indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. Energinet.dk foretager denne vurdering ved at se på tre (3) indikatorer: 1. Open interest 2. Volumen pr. EPAD-handel 3. Bid-ask spreadet 30. Vurderingen af open interest har til formål at vise, i hvilket omfang EPAD benyttes til afdækning af risiko. Open interest er et udtryk for mængden af fysisk el, som er bundet op på en finansiel kontrakt og dermed prissikret. 31. Af Energinet.dk s evaluering ses det, at andelen af forbruget som bliver afdækket er steget i DK2 i perioden med PTR på Storebæltsforbindelsen. Open interest er steget fra 20 % i 2013 til 24 % i 2014 og til 30 % i PTR blev indført på Storebæltsforbindelsen i juli For området DK1 er tendensen omvendt. Open interest er faldet fra 30 % til 25 % til 20 % i henholdsvis 2013, 2014 og Energinet.dk vurderer, at faldet af open interest i DK1 ikke nødvendigvis udtrykker et problematisk fravalg af produktet. Energinet.dk vurderer, at faldet i

7 Side 7/20 stedet skyldes, at flere forbrugere i DK1 er kommet på spotpriskontrakter, hvor der ikke er behov for risikoafdækning, samt at en større del af risikoafdækningen sker via PTR på den dansk-tyske-forbindelse eller Storebæltsforbindelsen, så elleverandøren ikke behøver at købe EPAD-kontrakter i DK1 til risikodækning. 34. Derudover vurderer Energinet.dk, at faldet kan skyldes, at spotprisen i DK1 den seneste periode har været mere stabil end tidligere, hvilket kan medføre, at efterspørgsel efter prissikring i det finansielle marked dæmpes. 35. Endelig vurderer Energinet.dk, at faldet skyldes ophøret af DONG Energy s Virtual Power Plant auktioner i DK1. Markedsaktørerne har indtil maj 2014 haft mulighed for at benytte DONG Energy s VPP-auktioner til risikohåndtering. I forbindelse med fusionen mellem Elsam og NESA, som blev til DONG Energy, forpligtede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen DONG Energy til at sælge 600 MW central kraftvarmeproduktionskapacitet via fire årlige virtuelle auktioner (såkaldte VPP-auktioner). 36. VPP-auktionerne betød, at markedsaktørerne kunne købe el fra VPP kraftværket til en pris bestemt i VPP-auktionen, hvorfor det fungerede som en prissikring på samme måde som en EPAD-kontrakt kombineret med en forwardsystempris. En VPP-køber kunne med VPP-auktionen imidlertid få et finansielt produkt svarende til en put option ved at købe en VPP og samtidig sælge en EPAD-kontrakt for samme periode. Prisen for put optionen ville da være forskellen mellem VPPprisen og EPAD-prisen. Dette har betydet, at der på selve auktionsdagen for VPP erne kunne observeres en markant stigning i handlede EPAD-kontrakter for DK1. Ophøret af VPP-auktioner har derfor betydet, at aktørerne ikke i samme grad som tidligere sælger EPAD-kontrakter omkring tidspunktet for VPP-auktionen. Energinet.dk vurderer derfor, at VPP-auktionens ophør har haft en modsat rettet effekt i forhold til effekten af PTR på Storebæltsforbindelsen. 37. Energinet.dk vurderer samlet, at disse fire faktorer medfører, at open interest tallet for DK1 er faldet efter indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. 38. Endvidere vurderer Energient.dk volumen pr. EPAD-handel for DK1 og DK2 før og efter indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen med formål om at undersøge likviditeten i det finansielle marked. En forbedret samlet volumen i det finansielle marked er et udtryk for, at likviditeten af EPAD-kontrakter er blevet bedre. En bedre likviditet betyder, at prisdannelsen i det finansielle forwardmarked ikke er så følsom over for enkelte handler. 39. Energinet.dk finder, at de analyserede tal overordnet set viser en nedgang i volumen pr. EPAD-handel i DK1 og DK2 efter indførsel af PTR. Nedgangen i den gennemsnitlige volumen pr. EPAD-handel skyldes ifølge Energinet.dk alene en lav volumen i maj og juni 2015, hvor der kun blev gennemført én handel i DK1 og ingen handler i DK2.

8 Side 8/ Ser man således bort fra disse to måneder viser Energinet.dk s evaluering, at den gennemsnitlige volumen pr. EPAD-handel i begge områder er steget efter indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. 41. Energinet.dk vurderer, at den lave volumen i maj og juni skyldes de samme faktorer, som gør sig gældende for faldet af open interest tallet i DK1, se således punkt 33 til Endelig vurderer Energinet.dk konkurrencedygtigheden af EPAD-kontrakterne i det finansielle marked. Prisforskellen mellem købs-og salgsbud i et marked for finansielle afledte aktiver kaldes for et bid-ask spread. Bid-ask spread er en indikator for, hvor godt et marked fungerer. Jo større spread, jo mere indikerer det, at aktørerne forsøger at påvirke prisen i en retning, som gavner egen forretning, hvilket er udtryk for mindre konkurrence. 43. Bid-ask spread er faldet efter indførelse af PTR på Storebæltsforbindelsen i både DK1 og DK2. Desuden er bid-ask spreadet i DK2 kommet tættere på bid-ask spreadet i DK1. Det er Energinet.dk s opfattelse, at dette indikerer, at købs- og salgspriserne er blevet mere konkurrencedygtige. 44. Per 1. januar 2014 blev PTR indført på Kontek-forbindelsen mellem DK2 og Tyskland. En del af den øgede likviditet i det finansielle marked, som Energinet.dk påviser i sin evaluering, kan således formentlig tilskrives PTR på Kontekforbindelsen. Energinet.dk s evaluering indeholder derfor en undersøgelse af, hvor stor en del af effekten, der kan tillægges PTR på Kontek-forbindelsen ved at undersøge volumen og bid-ask spread for tidsperioden fra indførsel af PTR på Kontek-forbindelsen til indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen, dvs. fra 1. januar 2014 til 1. juni Energinet.dk konkluderer, at den observerede effekt på det finansielle marked ser ud til at være et sammenspil af PTR på begge forbindelser. 46. Samlet konkluderer Energinet.dk, at PTR på Storebæltsforbindelsen har haft en positiv effekt på likviditeten i det finansielle marked i DK2, mens den generelle likviditet ikke er faldet i DK1 som følge af PTR på Storebæltsforbindelsen. EFFEKTEN AF PTR PÅ DET FINANSIELLE MARKED I NORDEN 47. Som nævnt i punkt 10 lægger SET i sin afgørelse af 29. april 2014 vægt på, at Energinet.dk evaluerer effekten af PTR på Storebæltsforbindelsen på det nordiske finansielle marked. 48. På samme måde som for DK1 og DK2 benytter Energinet.dk tre (3) indikatorer for at vurdere effekten af indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen på det nordiske marked: 1. Open interest 2. Volumen pr. EPAD-handel

9 Side 9/20 3. Bid-ask spread 49. Energinet.dk tager i evalueringen udgangspunkt i områderne SE3 (Stockholm området) og SE4 (Malmø området). Disse områder er forbundet med henholdsvis Vest- og Østdanmark (dvs. DK1 og DK2). 50. Af Energinet.dk s evaluering fremgår det, at open interest, dvs. andelen af forbruget, der er prissikret ved EPAD, er faldet fra 54 % i 2014 til 50 % i 2015 for SE3 og fra 21 % i 2014 til 20 % i 2015 for SE Energinet.dk påpeger, at faldet i open interest ikke nødvendigvis udtrykker, at afdækningen i SE3 og SE4 er problematisk. Faldet kan skyldes, at spotprisen i perioden har været mere stabil end tidligere. Som nævnt i punkt 33 er behovet for prissikring mindre udtalt ved spotpriser, som har været stabile over en længere periode. 52. Endvidere vurderer Energinet.dk, at faldet kan skyldes, at de af DONG Energy udbudte VPP-auktioner er ophørt. Se i denne forbindelse punkt Figur 1 viser udviklingen af andelen af open interest og korrelation til systemprisen for SE3 og SE4 fra 2013 til medio Systemprisen er den fælles nordiske pris, som ville gælde for hele det nordiske område, hvis der ikke var flaskehalse i transmissionsnettet. I markedet for systempriskontrakter er der generelt meget likviditet, da systemprisen danner en form for fælles reference for hele Norden. 54. Der har i 2015 været en højere korrelation af SE3 og SE4 områdepriserne til systemprisen. Samtidig faldt andelen af open interest, jf. figur 1. Figur 1: Open interest som del af det totale forbrug og korrelation af områdepris til systemprisen for SE3 og SE4 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, SE3 interest SE4 - open interest SE3 korrelation til SYS SE4 korrelation til SYS Kilde:Energinet.dk

10 Side 10/ Af Energinet.dk s evaluering af volumen pr. EPAD-handel for SE3 fremgår det, at volumen er steget fra 2,45 MW i perioden før indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen til 3,19 MW efter indførslen. Den gennemsnitlige volumen for SE4 er faldet fra 1,84 MW før indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen til 1,41 MW efter indførslen. 56. Endvidere fremgår det af Energinet.dk s evaluering, at bid-ask spreadet for både SE3 og SE4 er faldet fra før indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen til efter indførslen. Således fremgår det, at bid-ask spreadet for SE3 er faldet fra 0,28 EUR/MWh til 0,23 EUR/MWh, mens bid-ask spreadet for SE4 er faldet fra 0,42 EUR/MWh til 0,34 EUR/MWh. 57. Energinet.dk vurderer, at udviklingen er udtryk for, at der er kommet mere konkurrence på EPAD-markederne i SE3 og SE4 efter indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. 58. Energinet.dk vurderer endvidere udviklingen i handler med systemforwardkontrakter. Såvel open interest og volumen har været faldende i løbet af de sidste 3-4 år. Faldet i perioden efter indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen er dog mindre end perioden før. Energinet.dk bemærker, at faldet ikke udelukkende kan tilskrives udbuddet af PTR på Storebæltsforbindelsen. Ifølge Energinet.dk er den stabile spotpris også en medvirkende årsag. 59. Bid-ask spread for system forwardkontrakten er faldet siden indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. Spreadet er faldet fra 0,13 EUR/MWh før indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen til 0,07 EUR/MWh efter indførslen. Sammenlignet med spreads for de andre analyserede områder (DK1, DK2, SE3, SE4) er spreadet meget lav og tyder på, at markedet for kontrakter for systemprisen er velfungerende. 60. Sammenfattende konkluderer Energinet.dk, at indførsel af PTR ikke har haft en negativ effekt på hverken de finansielle markeder i SE3 og SE4 eller på systemprisen. EFTERSPØRGSEL EFTER PTR PÅ STOREBÆLTSFORBINDELSEN 61. Energinet.dk s evaluering indeholder endvidere en undersøgelse af andelen af balanceansvarlige aktører, som deltager i auktioner med PTR på Storebæltsforbindelsen. Andelen er en indikator for aktørernes efterspørgsel efter at risikoafdække med PTR. 62. PTR på Storebæltsforbindelsen giver adgang til at benytte EPAD-kontrakter knyttet til spotprisen i nabo-området. En stor efterspørgsel indikerer således et stort behov for elhandlerne til at kunne tilgå nabo-området for at kunne foretage en risikoafdækning.

11 Side 11/ Af evalueringen fremgår det, at ca. hver fjerde balanceansvarlig i Danmark har deltaget i auktionen. Energinet.dk anser dette som en forholdsvis høj andel, og finder, at det indikerer, at markedsaktørerne efterspørger PTR. 64. En væsentlig andel af de balanceansvarlige aktører, der deltager i auktionerne, har slutforbrugere. Det er over halvdelen af de aktører, der deltager i auktionerne, der har slutforbrugere. Energinet.dk vurderer, at transmissionsrettighederne benyttes af elhandlerne til at risikoafdække fastpriskontrakter mod slutbrugerne. VIRKNINGEN PÅ DAY-AHEAD MARKEDET 65. PTR på Storebæltsforbindelsen er indført med princippet Use it or sell it ( UIOSI ). PTR med UIOSI giver markedsaktørerne mulighed for at benytte rettigheden til fysisk levering af el over forbindelsen, eller levere rettigheden tilbage til TSO en til benyttelse i day-ahead markedet og som betaling modtage prisforskellen mellem de to områder. 66. Såfremt markedsaktørerne nominerer kapaciteten, vil denne kapacitet ikke være til rådighed for day-ahead markedet og kan således have en effekt på spotmarkederne. 67. Energinet.dk s evaluering indeholder data om brugen af PTR. Det fremgår af evalueringen, at der i perioden for pilotprojektet ikke har været nomineringer, men at kapaciteten udelukkende er blevet brugt som et finansielt redskab. Det betyder, at hele den udbudte mængde er blevet frigivet til day-ahead markedskoblingen. Indførsel af PTR har således ikke haft en påvirkning på markedskoblingen mellem DK1 og DK PTR på Storebæltsforbindelsen har de facto fungeret som et finansielt afdækningsprodukt. VIRKNING PÅ ENERGINET.DK S ØKONOMI 69. Indtægten fra Storebæltsforbindelsen består i dag dels af flaskehalsindtægten fra markedskoblingen i day-ahead markedet og dels af auktionsindtægterne fra PTR-auktionerne. Hvis Energinet.dk ikke udbød dele af kapaciteten på Storebæltsforbindelsen, ville hele indtægten på forbindelsen bestå af flaskehalsindtægten genereret via markedskoblingen. 70. Energinet.dk opgør virkningen af PTR på sin økonomi ved at sammenligne de faktiske indtægter fra kapacitetsauktionerne med prisforskellen mellem DK1 og DK2, som ville have været Energinet.dk s indtægt, hvis kapaciteten alternativt var benyttet i markedskoblingen. 71. For perioden 1. juli 31. december 2014 har Energinet.dk modtaget EUR ved salg af PTR på auktion. Uden salg af PTR ville Energinet.dk havde modtaget EUR svarende til flaskehalsindtægten. Dermed har Energinet.dk s indtægt været EUR eller knap 2 % lavere end situationen havde

12 Side 12/20 været uden salg af PTR på auktion. Energinet.dk har således oplevet en såkaldt underselling på knap 2 % i perioden 1. juli -31. december 2014 ved indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. 72. Energinet.dk har samlet set profiteret fra salg af PTR, når alle grænser med kapacitetsrettigheder medregnes, dvs. Kontek-forbindelsen, DK1-Tysklandforbindelsen og Storebæltsforbindelsen. Energinet.dk s auktionsindtægter har således samlet set været højere end indtægterne for markedskoblingen ville have været. Energinet.dk har oplevet en gennemsnitlig overselling med ca. 20 % på Kontek-forbindelsen og 70 % på DK1-Tyskland-forbindelsen. SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKT 73. Opgørelsen af den samfundsøkonomiske effekt ved indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen består af to led i Energinet.dk s evaluering. 74. Opgørelsen af den samfundsøkonomiske effekt består dels af effekten på risikotillæg/-præmie og dermed detailmarkedsprisen, dvs. at omkostningerne til prissikring påvirker elprisen for slutforbrugere på fastpriskontrakter, samt af den samfundsøkonomiske effekt ved en ændring i detailmarkedsprisen. 75. Risikopræmien er sammensat af omkostningen til en systemforwardkontrakt og omkostningen til en område-epad-kontrakt. 76. Når Energinet.dk beregner den samfundsøkonomiske effekt, anvender Energinet.dk en fremgangsmåde svarende til den måde, hvorpå Finansministeriet regner på samfundsøkonomien i forbindelse med mulig indførsel af nye skatter og afgifter. Indførsel af en skat medfører, at den pris, som forbrugeren betaler, er højere end den marginale omkostning ved at frembringe varen. Det medfører et såkaldt forvridningstab. Finansministeriet regner med et forvridningstab på 20 % af skatteprovenuet. 77. Forvridningstab opstår gennem manglende konkurrence og har som konsekvens, at prisen for en EPAD-kontrakt er højere end nødvendigt. Dette medfører et forvridningstab for samfundet, hvilket betyder, at der bliver købt for få EPAD er i forhold til, hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. Med lavere EPAD priser mindskes forvridningstabet, og der opstår en samfundsøkonomisk gevinst. 78. Energinet.dk har per 3. november 2015 fremsendt nye beregninger af den samfundsøkonomiske effekt ved indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen til SET (bilag 6). 79. Energinet.dk s evaluering viser, at risikopræmien for perioden , dvs. før indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen har ligget 5,3 øre/kwh højere end den gennemsnitlige spotpris i DK2, mens risikopræmien har ligget 4,58 øre/kwh højere i DK1.

13 Side 13/ Efter indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen er risikopræmien faldet for begge prisområder til henholdsvis 2,91 øre/kwh højere end den gennemsnitlige spotpris i DK2 og 2,63 øre/kwh højere i DK Energinet.dk antager, at 70 % af det danske elforbrug er på fastpriskontrakter. 82. Gevinsten ved indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen for forbrugerne i DK2 opgør Energinet.dk til 218,4 mio. kr. årligt. Som det imidlertid fremgår af Energinet.dk s evaluering skal tabet for aktører med salgspositioner modregnes forbrugernes gevinst. 83. Dernæst benytter Energinet.dk Finansministeriets antagelse om det såkaldte forvridningstab, hvor Energinet.dk skal foretage beregningen med en procentsats på Med et forvridningstab på 20 % beregner Energinet.dk den samfundsøkonomiske effekt til at være kr. 43,7 mio. årligt. 85. Energinet.dk s omkostninger til PTR, hvilket består i underselling indregnes herefter. Som nævnt i punkt har der kun været underselling på Storebæltsforbindelsen. Energinet.dk har opgjort tabet til ca. kr Energinet.dk oplyser i evalueringen, at omkostningerne finansieres via en stigning i tarifferne, der medfører et samfundsøkonomisk tab, der beregnes til kr Det medfører ifølge Energinet.dk s evaluering, at den samlede samfundsøkonomiske gevinst ved at indføre PTR på Storebæltsforbindelsen i DK2 er på kr.43,6. mio. årligt. 87. Energinet.dk opgør ved en tilsvarende beregning den samfundsøkonomiske gevinst for forbrugerne i DK1 til kr. 36, 4 mio. årligt. HØRING 88. SET har sendt Energinet.dk s anmeldelse i offentlig høring på Energitilsynets hjemmeside og per mail til alle, der abonnerer på nyheder fra Energitilsynet. Høringsperioden var fra den 30. juni 2015 til den 27. juli SET modtog ingen bemærkninger til Energinet.dk s evaluering af indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. LOVGRUNDLAG 90. I det følgende gennemgås de bestemmelser i love og bekendtgørelser m.v., der har relevans for de betragtninger og vurderinger, som fremgår i det efterfølgende kapitel, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes i lyset af lovgrundlaget.

14 Side 14/ Elforsyningsloven (Bekendtgørelse nr af 25. november 2013 af lov om elforsyning) regulerer adgangen til det kollektive elforsyningsnet og Energinet.dk s forpligtelser som systemansvarlig virksomhed. 92. I elforsyningslovens 6, stk. 4 fremgår det, at de kollektive elforsyningsvirksomheders ydelser skal stilles til rådighed på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår: 93. 6, stk. 4 gælder også for Energinet.dk, da Energinet.dk hører ind under definitionen af kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. 5, stk. 1, nr Kravet om objektivitet, gennemsigtighed, rimelighed og ikke-diskrimination er et grundlæggende princip, der går igen i en række af elforsyningslovens bestemmelser. Det fremgår af 24, at: 24. Enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet imod betaling. Stk. 2. Kollektive elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige tilknyttede eller associerede virksomheder eller virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere. Stk. 3. Med henblik på at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om adgangen til at indgå aftaler om reservation af netkapacitet. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at eksisterende aftaler om reservation af netkapacitet skal administreres på en måde, som sikrer den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet. 95. Det fremgår endvidere af elforsyningslovens 73, at de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. 96. Det følger af 31, stk. 1 og 2, at Energinet.dk bl.a. skal bidrage til at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence: 31. Energinet.dk skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet, jf. 1, stk. 2. Stk. 2. Energinet.dk kan stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige og kan vedrøre 3) forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel med elektricitet.

15 Side 15/ Det er Energitilsynets kompetence at godkende priser og betingelser for anvendelse af bl.a. transmissionsnet. Det følger af elforsyningslovens 73 a: 73 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet. Stk. 2. Energitilsynet kan godkende metoder for begrænsede købergrupper og for et begrænset tidsrum som led i kollektive elforsyningsvirksomheders metodeudvikling. Energitilsynet kan sætte vilkår for godkendelsen af sådanne metoder. Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer. 98. Af bemærkningerne til 73 a lovforslag (L494/Ft.saml.2003/04) følger det, at: Bestemmelsen i 73 a indebærer, at Energinet.dk. skal udarbejde en redegørelse for, hvilke metoder der påtænkes anvendt ved fastsættelsen af betingelser og vilkår, herunder tariffer, for anvendelse af transmissionsog distributionsnet. Formålet er at sikre, at metoderne er i overensstemmelse med elforsyningslovens bestemmelser. Der skal blandt andet redegøres for, hvilke overvejelser, der ligger bag forskelle i tariffer som følge af forbrugeres og netbrugeres forskellige karakteristika. 99. De nærmere regler for godkendelse og indhold af bl.a. Energinet.dk s metoder er fastsat i bekendtgørelse nr om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinet.dk s metoder for fastsættelse af tariffer m.v. af 20. september Bekendtgørelsens 1 og 5 indeholder følgende: 1. Netvirksomheder, regionale transmissionsvirksomheder og Energinet.dk skal anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer, til Energitilsynets godkendelse. Stk. 2. Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for virksomhedernes anvendelse af betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer. Stk. 3. Godkendte metoder offentliggøres af virksomhederne med angivelse af datoen for Tilsynets godkendelse. Stk. 4. Virksomhederne skal søge godkendelse af efterfølgende ændringer i metoderne, herunder ændringer som følge af pålagte myndighedskrav. 5. Metoder indeholdt i forskrifter udstedt af Energinet.dk i medfør af elforsyningslovens 26, stk. 3, 27 c, stk. 11, 28, stk. 2, nr. 11 og 31, stk. 2 og 3, skal godkendes og offentliggøres efter 1, såfremt de vedrører 1) markedsadgang,

16 Side 16/20 2) tilvejebringelse af balanceringsydelser eller 3) adgang til grænseoverskridende infrastruktur. VURDERING 100. I den foreliggende sag anmodes SET om at godkende fortsættelse af salg af transmissionsrettigheder på den elektriske Storebæltsforbindelse. Dette er således en opfølgning på sagen Metodeanmeldelse vedrørende indførelse af fysiske transmissionsrettigheder (PTR) på den elektriske Storebæltsforbindelse I afgørelse af 29. april 2014 har Energitilsynet vurderet, at indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen er en rimelig, objektiv og ikkediskriminerende metode jf. elforsyningslovens 73a Nærværende sag indeholder SET s vurdering af, om transmissionsrettigheder fortsat kan udbydes på Storebæltsforbindelsen i henhold til kriterierne i EFL 73a. EFFEKTEN AF PTR PÅ DET FINANSIELLE MARKED I DANMARK 103. På baggrund af Energinet.dk s evaluering vurderer SET, at det er sandsynligt, at PTR på Storebæltsforbindelsen har haft en positiv effekt på det finansielle marked i Danmark. Stigning i andelen af open interest som del af forbruget i DK2 er steget og sammen med et lavere bid-ask spread efter indførsel af PTR vurderes det til at være en forbedring af det finansielle marked i DK2, selvom likviditeten, dvs. den gennemsnitlige volumen per EPAD-handel er faldet lidt Det er SET s samlede vurdering, at udviklingen tyder på en forbedring i konkurrencedygtigheden og likviditeten i det finansielle marked SET bemærker, at open interest og volumen per EPAD-handel i DK1 har været faldende siden indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. SET lægger i denne forbindelse vægt på, at DONG Energy er ophørt med at udbyde VPPauktioner, samt at der i den senere periode generelt har været mere stabile spotpriser, hvilket har den naturlige konsekvens, at behovet for og dermed efterspørgslen efter prissikring falder Endvidere inddrager SET i sin vurdering data om spredningen (standardafvigelsen) af områdepriser for DK1 og DK2 samt systemprisen i perioden 1. januar 2012 til 31. maj Figur 1 viser udviklingen af spredningen samt tendenslinjen for de tre spredninger. SET bemærker, at spredningen generelt har været faldende siden 2012, hvilket gør det mindre nødvendigt at prissikre.

17 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 Side 17/20 Figur 1: Spredning af områdepriser DK1, DK2 samt systemprisen (SYS) DKK/MWh DK1 DK2 SYS Lineær (DK1) Lineær (DK2) Lineær (SYS) Kilde: Data fra Energinet.dk, egne beregninger, korrigeret for 5 timer med maksimale priser i juni 2013 i DK SET bemærker endvidere, at SET s egne data viser, at andelen af spotpriskontrakter er steget fra 7 % primo 2013 til ca. 45 % medio 2015, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at behovet for prissikring er mindre nødvendigt Det er Energinet.dk s opfattelse, at en medvirkende årsag til faldet i open interest og volumen per EPAD-handel i DK1 er, at en større del af risikoafdækningen sker via PTR på den dansk-tyske-forbindelse eller Storebæltsforbindelsen. På denne måde behøver elleverandøren ikke at købe EPAD-kontrakter i DK1 til risikodækning. Det er imidlertid SET s vurdering, at faldet kan tilskrives, at den udbudte kapacitet af PTR mellem DK1 og Tyskland har været faldende i de senere år Det er endvidere SET s vurdering, at den faldende udvikling i volumen per EPAD-handel og open interest i DK1 skyldes flere faktorer. SET kan ikke vurdere hvilken effekt indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen har haft isoleret set. Det indgår dog i SET s vurdering, at markedsaktørerne udtrykker sig positivt angående effekten af PTR på det finansielle marked i Danmark Samlet vurderer SET, at der ikke er tegn på, at PTR har en negativ effekt på det finansielle marked i DK1/DK2. Det er vanskeligt at påvise en positiv effekt, der entydigt kan henføres til indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. SET ser dog indikatorer, der sandsynliggør, at der har været en positiv effekt og lægger vægt på markedsaktørernes positive svar angående effekten på det finansielle marked i Danmark.

18 Side 18/20 EFFEKTEN AF PTR PÅ DET FINANSIELLE MARKED I NORDEN 111. For så vidt angår effekten af PTR på det finansielle marked i Norden bemærker SET, at Energinet.dk s analyse af nøgletal i EPAD-markedet er begrænset til områderne SE3 og SE4 og system forwardkontrakterne. Disse to budområder er forbundet med de danske budområder. Det norske budområde NO2, som også er forbundet med DK1, er ikke analyseret grundet manglende datagrundlag, jf. oplysninger fra Energinet.dk 112. SET vurderer, at det ikke indledningsvist er nødvendig at analysere andre områder eller elementer af det nordiske finansielle marked. I vurderingen indgår, at SET ikke finder det sandsynligt, at PTR på Storebæltsforbindelsen har haft en effekt på andre budområder. Finansielle kontrakter for det norske budområde NO2 bliver ikke handlet på børsen. Det skyldes, at korrelation mellem prisen i NO2 og spotprisen generel er meget høj SET bemærker, at andelen af open interest som del af det totale forbrug har været let faldende fra 2014 til SET lægger dog vægt på, at Energinet.dk s analyse af korrelationen mellem områdeprisen og systemprisen viser, at denne relation har været høj i perioden og dermed, at behovet for prissikring har været lavt, hvilket igen har ført til lav open interest Det fremgår af Energinet.dk s evaluering, at bid-ask spreadet er lavere efter indførsel af PTR. SET finder, at dette er en positiv udvikling, men SET kan ikke konkludere, at dette alene skyldes indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen Med hensyn til system forwardkontrakter kan SET ikke vurdere, om PTR på Storebæltsforbindelsen isoleret set har haft en effekt på likviditeten. Volumen for system forwardkontrakter har været faldende hvert år fra 2011 til Faldet har dog været mindre fra 2014 til 2015 sammenlignet med udviklingen i tidligere år. Det er SET s vurdering, at den faldende tendens kan være et resultat af mere stabile spotpriser Samlet vurderer SET, at der ikke er en mærkbar effekt af indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen på det finansielle marked i resten af Norden. EFTERSPØRGSEL EFTER PTR PÅ STOREBÆLTSFORBINDELSEN 117. SET kan ikke på baggrund af Energinet.dk s evaluering vurdere, om 40 % af balanceansvarlige aktører er et højt eller lavt niveau SET lægger dog vægt på, at markedsaktørerne har givet positive tilbagemeldinger til Energinet.dk vedrørende indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. SET vurderer på denne baggrund, at PTR på Storebæltsforbindelsen er efterspurgt af markedsaktørerne.

19 Side 19/20 VIRKNINGEN PÅ DAY-AHEAD MARKEDET 119. SET bemærker, at PTR udelukkende er blevet brugt finansielt i pilotprojektperioden. SET bemærker endvidere, at PTR således ikke har haft en effekt på prisdannelsen på day-ahead markedet SET vurderer således, at indførsel af PTR ikke har givet ændringer i kapaciteten i transmissionsledningen, som kan allokeres til day-ahead-markedet og markedskoblingen, da PTR er blevet anvendt som et finansielt produkt. VIRKNING PÅ ENERGINET.DK S ØKONOMI 121. SET vurderer, at det ikke er sandsynligt, at Energinet.dk vil opleve et betydeligt eller vedvarende tab ved salg af PTR på Storebæltsforbindelsen. I denne forbindelse vurderer SET, at markedet for PTR er relativt velfungerende SET lægger vægt på, at prisen for en PTR er et estimat af næste måneds prisforskel mellem DK1 og DK2. Derfor er det naturlig, at den ex ante bestemte pris ikke svarer til værdien der bestemmes ex post efter auktionen. Det bemærkes, at selve sikringsmuligheden har en værdi for markedsaktører, dermed kan der forventes en gennemsnitlig højere pris end den endelige udbetaling. Det svarer til, at PTR købere er villige til at betale en risikopræmie. SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKT 123. SET konstaterer, at det er vanskeligt præcist at opgøre den samfundsmæssige effekt af at indføre PTR. SET konstaterer, at Energinet.dk opgør den samfundsøkonomiske effekt ved at indføre PTR på Storebæltsforbindelsen til ca. kr. 80 mio. årligt SET bemærker, at Energinet.dk i beregningen har lagt til grund, at der ikke har været tilstrækkelig konkurrence på EPAD-kontrakter, som derfor har haft en for høj pris, hvilket resulterer i et velfærdstab, pga. forvridningseffekten SET konstaterer videre, at Energinet.dk anvender en procentsats på 20 til at opgøre forvridningseffekten, hvilket er den procentsats, som Finansministeriet også anvender ved beregning af samfundsøkonomien i forbindelse med mulig indførsel af nye skatter og afgifter SET bemærker herudover, at Energinet.dk s antagelse om, at ca. 70 % af det danske elforbrug i pilotprojektperioden var på fastpriskontrakter stemmer overens med SET s egne data SET konstaterer, at det er blevet billigere at prissikre. Energinet.dk s beregninger viser en samlet samfundsøkonomisk gevinst ved at indføre PTR på Storebæltsforbindelsen på ca. kr. 80 mio. årligt.

20 Side 20/ SET kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere de nærmere samfundsøkonomiske effekter. SET lægger imidlertid vægt på, at det finansielle marked tilsyneladende er blevet mere velfungerende (bl.a. lavere bid-ask spread), og at det er blevet billigere at prissikre, formentlig fordi der er kommet mere konkurrence på det finansielle marked SET lægger herunder vægt på markedsaktørernes positive tilbagemeldinger på Energinet.dk s høring om indførsel af PTR på Storebæltsforbindelsen. Endelig lægger SET vægt på, at Energinet.dk s evaluering viser en relativ neutral effekt på Energinet.dk s økonomi SET lægger endvidere vægt på, at Energinet.dk s evaluering ikke viser indikationer på, at spekulativ handel er et problem ved handel af PTR på Storebæltsforbindelsen. SET lægger herunder vægt på, at open interest er steget i DK2, som indikation på at PTR faktisk anvendes som risikoafdækning og ikke til spekulativ handel. Endvidere er bid-ask spread faldet som et udtryk for, at markedet er blevet mere konkurrencedygtigt. SET bemærker i denne forbindelse Energinet.dk s oplysninger om, at lav andel af spekulativ handel ikke skader markedet, men derimod skaber likviditet i auktionerne. OVERORDNET VURDERING 131. SET vurderer på baggrund af Energinet.dk s evaluering af PTR på Storebæltsforbindelsen, at den tidligere godkende metode af transmissionsrettigheder til kapacitetsfordeling på Storebæltsforbindelsen opfylder kriterierne i elforsyningslovens 73a om objektivitet, rimelighed og ikke-diskrimination SET lægger i vurderingen vægt på, at PTR på Storebæltsforbindelsen giver markedsaktørerne bedre muligheder for risikoafdækning og at det finansielle marked er blevet mere velfungerende, mens metoden på intet tidspunkt har en effekt på day-ahead markedet gennem nomineringer af kapacitet SET vurderer, at effekten på Energinet.dk s og dermed netbrugernes økonomi har været marginal i Det kan med høj sandsynlighed forventes, at effekten over længere tid vil være neutral Effekten på det finansielle marked i Danmark og Norden er svær at vurdere. SET finder det sandsynligt, at der ikke har været en negativ effekt på de danske eller andre undersøgte budområder. Det samme gælder for forwardkontrakter for systemprisen. AFGØRELSE 135. Sekretariat for Energitilsynet godkender på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering Energinet.dk s indstilling om fortsættelse af udbud af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen i henhold til elforsyningslovens 73a.