DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

Transkript

1 regler og opgaver 3

2 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane) HVORDAN BØJES ET NAVNEORD? Ental (ubestemt) Bestemt ental Flertal (ubestemt) Bestemt flertal en stol stolen flere stole alle stolene et billede billedet flere billeder alle billederne HVAD ER ET EGENNAVN? Et egennavn er et navneord. Det er et navn på et levende væsen, en ting, et sted, et land, en by, en vej, en flod, et bjerg osv. Alle egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav. F.eks. : Peter, Hansen, Fido, Lego, Tivoli, Eiffeltårnet, Danmark, England, London, Århus, Åbyhøj, Åbyvej, Mississippi (en flod i USA), Mount Everest (verdens højeste bjerg). HVAD ER ET UDSAGNSORD? Et ord, der beskriver en handling (noget man gør) og bøjes i tid (nutid, datid osv.) Jeg eller at kan sættes foran ordet. HVORDAN BØJES ET UDSAGNSORD? Navneform Nutid Datid Førnutid Fremtid at sende jeg sender jeg sendte jeg har sendt jeg vil sende at løbe jeg løber jeg løb jeg har løbet jeg vil løbe at klippe jeg klipper jeg klippede jeg har klippet jeg vil klippe at flyve jeg flyver jeg fløj jeg har fløjet jeg vil flyve HVAD ER TILLÆGSORD? Et tillægsord fortæller noget om et navneord (f.eks. om, hvordan det ser ud eller opfører sig) : stor, lille, tyk, tynd, høj, lav, pæn, smuk, grim, fjollet osv. HVORDAN BØJES ET TILLÆGSORD? Tillægsord gradbøjes: 1. grad 2. grad 3. grad stor større størst lille mindre mindst fjollet mere fjollet mest fjollet

3 HVAD ER ET FORHOLDSORD? Småord, som kan stilles foran navneord (f.eks. kassen) : i kassen, på kassen, ved kassen, foran, kassen. I, på, ved, foran, under, over osv. beskriver hvor noget er i forhold til noget andet. HVAD ER ET STEDORD? Man sætter oftest et stedord i stedet for en persons eller tings navn i en sætning. Der er mange slags stedord. Her er en hel række: påpegende stedord: den, denne, den her, disse, de her ejestedord: min, din, hans, hendes, deres, vores, jeres, dens, dets ubestemte stedord: man, ingenting, ingen, nogen, enhver, alle spørgende stedord: hvem, hvad, hvis, hvilken henførende stedord: som, der tilbagevisende stedord: mig, dig, sig, os, jer HVAD ER TALORD? Der er mængdetal : en, to, tre, fire, fem osv. Der er ordenstal: første, anden, tredje, fjerde, femte osv. HVAD ER ET BINDEORD? Et bindeord er et lille ord, som binder to sætninger sammen (en hovedsætning og en ledsætning) : at, om, hvis, hvor, fordi, så, at HVAD ER ET UDRÅBSORD? Et udråbsord er en slags lydord. Det har altid et udråbstegn efter sig: av! føj! æv! ja! puh! ah! HVAD ER ET SPØRGEORD? Et spørgeord er et hv-ord. Det står i en sætning, der altid afsluttes med et spørgsmålstegn: hvad, hvor, hvem, hvordan, hvorfor, hvis, hvilken

4 OPGAVESIDE 1 - NAVNEORD Hvad er et navneord? Sæt nu en eller et foran og bagved disse navneord. et hus hus et dreng pige træ pind gren tag hund æsel lampe fjer flag dreng pige træ pind gren tag hund æsel lampe fjer flag

5 OPGAVESIDE 2 NAVNEORD Sæt x foran navneord. Sæt minus ved de andre ord. Prøv at sætte en eller et både foran og bagved. f.eks. en fjer / fjer..en (x) f.eks. en gul / gul..en ( - ) sky sol mere flaske grøn øre frø mund taske ja igen hånd ske trappe bog økse ikke pæn dame syv maske mælk hus dag brød fin altså men idé lys Hvor mange navneord fandt du?

6 OPGAVESIDE 3 EGENNAVNE I denne tekst skal du sætte streg under alle egennavne I byen Lillehammer i Sverige bor en lille mand, der hedder Olav. Olav er bager. Han er god til at bage og han elsker det. Han har en hund, der hedder Fido. Den er 11 år gammel. Hans kone hedder Åsa. Hun går hjemme med børnene Ida og Emil. De to børn elsker at gå i skole. Deres bedste fag er matematik. De er meget gode til matematik. På marken bag Ida og Emils hus går en ko, der hedder Svendsen. Svendsen løber tit ud af folden og ned i byen. En gang fandt de Svendsen nede på Rosenvej. Den var løbet forbi skolen og slagter Jansen, hen forbi Pileparken og ned foran Kvickly. Olav stod i sin bagerbutik og så koen Svendsen løbe forbi hen mod en lille bæk. Den var nok tørstig. Både Emil og Ida ledte efter koen Svendsen i flere timer. Til sidst fandt de ham altså nede på Rosenvej. Han var ved at spise fru Hanssons flotte roser. Hun var lidt gal. Men bager Olav gav hende en stor kranse-kage til kaffen og så blev hun glad igen. Hvor mange egennavne fandt du?

7 OPGAVESIDE 4 NAVNEORD I ENTAL OG FLERTAL Skriv navneordet i flertal. f.eks. et hus to huse en mand to mænd et æble to æbler et træ en abe en dør et lam en æske en kiks en kop et øre en bil en taske en pige en dreng en skole to træ to abe to dør to lam to æske to kiks to kop to øre to bil to taske to pige to drenge to skole

8 OPGAVESIDE 5 OPSAMLING sæt streg under alle navneord (ord med et foran eller bagved) sæt cirkel omkring alle egennavne (navne på personer, dyr, ting) 1. I en lille skov bor hr. Madsen 2. Han har en ko, der hedder Bente 3. Jeg købte et brød hos en bager 4. Det var et rugbrød. 5. Jeg glæder mig til juleaften. 6. Jeg ønsker mig Lego og en Barbie 7. Vores juletræ er stort 8. Det kan nå op til loftet. 9. Min mor skal have en ny cykel 10. Min far skal have en hue 11. Min søster skal have et dukkehus 12. Min bror skal have en pistol 13. Bare der kommer en julemand.

9 OPGAVESIDE 6 STEDORD man kan sætte han i stedet for drengen; han kaldes et stedord man kan sætte hun i stedet for pigen; hun er også et stedord man kan sætte den i stedet for stolen og det i stedet for uret. skriv det rigtige stedord på stregen Hunden er sulten den er sulten Pigen er glad Huset er rødt Bilen er hvid Hesten er vild Lene og Lone er søde Mor vasker tøj Far vasker bil Mor og far vasker Bente har en ven Træet er højt Skoen er smuk Katten er blød hun er glad er rødt er hvid er vild er søde vasker tøj vasker bil vasker har en ven er højt er smuk er blød

10 OPGAVESIDE 7 TILLÆGSORD Et tillægsord fortæller noget om et navneord. F.eks. En lille kat. Kat er et navneord. Lille fortæller noget om katten. En stor hund sæt streg under navneord sæt cirkel om tillægsord 1. Den lille abe danser til musik 2. En stor hest løber rundt på en mark 3. Lærerens trøje er rød 4. Min dukke er sød. Den hedder Else 5. Det er en sjov bog 6. Jeg har fire gule blyanter 7. En fodbold er rund 8. De huse er kønne 9. Se, et stort hus 10. Hvem har set min blå cykel? 11. Av! Kaffen er varm 12. Peter synes, hunden er dum

11 OPGAVESIDE 8 TILLÆGSORDENES BØJNING Tillægsord gradbøjes: 1. grad 2. grad 3. grad stor større størst lille mindre mindst fjollet mere fjollet mest fjollet Gradbøj disse tillægsord stærk fin smukkere flottere stærk sød tungest glad flink større

12 OPGAVESIDE 9 UDSAGNSORD udsagnsord kalder vi også for gøre-ord. Vi sætter at eller jeg foran. sæt kryds ud for alle udsagnsord sæt minus ud for alle andre ord f.eks. løbe (x) kysse (x) kiks (-) danse spille kigge hat høne hals gø se båd en ligge fint købe løbe kat ur i åbne lukke blive sodavand sød høre tale mor lille grine sove gribe kaste minus leve bo

13 OPGAVESIDE 10 - UDSAGNSORD sæt streg under udsagnsord / gøre-ord 1. Min søster går i skole 2. Min bror løber i skoven 3. Ved en bager køber man brød 4. Jeg læser en god bog 5. Bogen har mange sider 6. Trine danser ballet 7. Jeg rider på min hest 8. Min hest hedder Lukas 9. Min kusine har en kat 10. Katten ligner en mus 11. Katten elsker mus 12. Osten lugter stærkt 13. Fire høns laver larm 14. Peter bygger et hus 15. Huset bliver flot 16. Mon ikke Per finder sit ur?

14 OPGAVESIDE 11 UDSAGNSORDENES BØJNING Navneform Nutid Datid Førnutid Fremtid at sende jeg sender jeg sendte jeg har sendt jeg vil sende at løbe jeg løber jeg løb jeg har løbet jeg vil løbe at klippe jeg klipper jeg klippede jeg har klippet jeg vil klippe at flyve jeg flyver jeg fløj jeg har fløjet jeg vil flyve skriv udsagnsordet : at hoppe i nutid: i datid: i førnutid: i fremtid: skriv udsagnsordet : at sy i nutid: i datid: i førnutid: i fremtid: skriv udsagnsordet : at ligge i nutid: i datid: i førnutid: i fremtid: skriv udsagnsordet : bo i nutid: i datid: i førnutid: i fremtid:

15 OPGAVESIDE 12 GRUNDLED OG UDSAGNSLED Sæt bolle (o) under alle udsagnsord / gøre-ord. Det er nemlig udsagnsled. Spørg: hvem eller hvad + udsagnsordet. Så har du fundet grundled. Sæt kryds (x) F.eks. Pigen cykler cykler er et udsagnsord (man kan sætte at eller jeg foran) spørg: hvem cykler? Det gør pigen. Så er pigen grundled. se her: manden går Peter danser x o x o sæt kryds og bolle under grundled og udsagnsled. 1. Katten spiser 2. En dreng hopper 3. Danser pigen? 4. Musen piber. 5. Dragen flyver højt oppe 6. Solen skinner 7. Kender du Per? 8. Far læser avisen. 9. Mor bager kage

16 OPGAVESIDE 13 MERE UDSAGNSLED OG GRUNDLED Hvis du vil være god til at sætte komma og punktum, skal du også være god til at sætte x og o. Læs denne tekst igennem: Per er 8 år han bor med sin mor og sin far i en lille by på landet i byen ligger en bager bageren hedder Ole Olesen Per kan godt li bageren og han kan også godt li bagerens kager i går gik han til bageren alene han ville så gerne ha en små-kage men hans mor sagde nej så Per gik bare alene Nu skal du prøve at sætte kryds og bolle. Husk bolle (o) under gøre-ord / udsagnsord. Spørg så hvem eller hvad + gøreordet. Så finder du grundleddet (x) f.eks.: Per er 8 år Udsagnsordet er : er (sæt o) Spørg: hvem er? Det er Per (sæt x) Så skal du prøve at sætte punktum og komma. Der må kun være et x og en o i hver sætning. Nogle gange skal der være punktum imellem, andre gang skal der være komma. Husk, efter punktum skal man skrive stort bogstav.

17 OPGAVESIDE 14 FORHOLDSORD Forholdsord er ord som: på, i, ved, igennem, fra, over, under, for, bag, foran osv. Sæt cirkel om forholdsordene 1. Væk mig kl. 7 i morgen 2. Jeg bor ved en å 3. Pers hund står i snor 4. Min kat står foran en hæk 5. Bilen kører over broen 6. Under min hæk ligger et pindsvin 7. Blyanten ligger på bordet 8. Jeg kommer fra København 9. Bogen står på hylden 10. Min kat er ude om natten 11. Min hund ligger i sin kurv 12. Gem dig bagved huset

18 OPGAVESIDE 15 TRÆNING NAVNEORD Sæt streg under alle navneord Skriv u over navneord i ubestemt form Skriv b over navneord i bestemt form F.eks. ubestemt: en vej bestemt: vejen Der kan godt være to navneord i en sætning 1. Jeg har en cykel 2. Huset ligger ved en sø 3. I søen svømmer mange fisk 4. Se min tå! 5. Pias mor kan li kjolen. 6. Jeg lagde en pind på bålet. 7. Nissen har en rød hue på. 8. Elefanten har en lang snabel 9. Koen spiser græs 10. Har du set min mor? 11. Piben lå på hylden. 12. Kaffen var varm

19 OPGAVESIDE 16 ER DET RIGTIGT STAVET? sæt streg over det forkerte ord f.eks. Jørgen satte punktum / puntum efter sidste sætning. 1. De skule / skulle lave lektier i en time / timme 2. Jeg vidste / hviste ikke, hvad hun hed. 3. Mit / midt om natten hørte jeg en høj lyd. 4. Vi fant / fandt ikke nogen sten ved stranden. 5. Han kigget / kiggede på mig 6. Jeg havde / hade ikke flere bønner / bøner. 7. Hvem står uden for mit vindu / vindue? 8. Helle / Hele min familie skal til Sverige 9. Hunden var maget / meget stor. 10. Vis / Hvis du vil med, skal du kome / komme nu. 11. Jeg viste / vidste ikke, hvad jeg skule / skulle gøre. 12. Han stillede / stilte sin kop på bordet 13. Jeg er den beste / bedste til fodbold. 14. Verken / Hverken min mor eller far kan li spinat.

20 OPGAVESIDE 17 DOBBELTKONSONANTER To ens konsonanter (b,c,d,f,g,h,j,k,l,m,n,p,q,r,s,t,v,x,z) ved siden af hinanden i et ord kaldes dobbeltkonsonanter. Et ord med dobbeltkonsonant har (næsten) altid kort vokal f.eks. lokke (udtales låkke) o er kort. loke (udtale lo-ke) o er langt og lyder som o. Ord med dobbeltkonsonant har ofte vokalforandring. Det vil sige at vokalen lyder som en anden vokal. Hvis man udtaler vokalen med den rigtige lyd, lyder ordet helt forkert. Dobbeltkonsonant eller ej? sommer eller somer? bille eller bile? lægge eller læge? pudde eller pude? pille eller pile?

21 OPGAVESIDE 18 KORT ELLER LANG VOKAL kan du høre om det er kort eller lang vokal? skriv kort eller lang efter ordet f.eks. pude lang hoppe kort 1. bakke 2. føle 3. stikke 4. gule 5. mave 6. læsse 7. læse 8. mase 9. klappe 10. masse 11. sommer 12. malet 13. basse 14. lilla

22 OPGAVESIDE 19 FIND STAVEFEJLENE. sæt streg under stavefejlene. Tallene fortæller, hvor mange fejl, du skal finde i hver linje. ret fejlene nederst på siden 1 Kær onkel Peter og tante Karen 1 Nu er der kån 8 dage til jul. 4 I da ha Søren og jeg væert i byen får at køpe julegaver. Vi købte en 1 brandbil til Jep. I kan tro, den er flåt. 4 Tel far købede vi en hamer, for det har han ønsket saj længe. 3 Søren købte någet fint bræv-papir til mor, og jeg giver hinne et par 0 gryde-lapper, som jeg selv har strikket. Jeg har nemlig lært at strikke 5 nu. Jeg har osse købt noget til Søren, mæn det vel jeg ike skrive åm, 1 for Søren kiger bare i brevet.

23