substantiver/navneord

Transkript

1 appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva, Pedersen, Dannebrog, AGF osv. substantiver/navneord - personer, steder, begreber og ting - du kan sætte en/et foran eller bagved ordet - fx Poul, bold, ansigt, blomst osv. comune/fælleskøn - personer, steder, begreber og ting - du kan sætte en foran eller bagved ordet - fx Poul, bold, ansigt, blomst osv. neutrum/intetkøn - personer, steder, begreber og ting - du kan sætte et foran eller bagved ordet - fx Poul, bold, ansigt, blomst osv. nominativ/nævnefald ental ubestemt ental bestemt flertal ubestemt flertal bestemt en/et sættes foran ordet en/et sættes bagved ordet fx et hus, en bil osv. fx huset, bilen flere sættes foran ender oftest på -e, -r eller - er fx flere huse, flere biler alle sættes foran ender oftest på -ne fx alle husene, alle bilerne, genitiv/ejefald angiver et ejer- eller tilhørsforhold dannes ved tilføjelse af s fx hundens hale, Pers bil

2 adjektiver/tillægsord - beskriver genstande, personer, dyr, tilstande mv. - bruges til at vise, hvordan noget ser ud, er eller opleves - fx bred, tyk, udvokset, grøn osv. - kan også bruges til at danne adverbier/biord ved at tilføje -t (fx manden talte højt) bøjning grundform/1. grad komparativ/2. grad superlativ/3. grad ubestemt en pæn bil ental fx en bil, der er pænere end min bestemt tilføjer e fælleskøn fx den pæne bil fx dén bil er pænere end min ubestemt tilføjer e flertal fx flere pæne biler fx nogle biler er pænere end andre bestemt tilføjer e fx de pæne biler fx disse biler er pænere end vores intetkøn ental ubestemt tilføjer t fx et pænt hus fx et hus, der er pænere end mit bestemt tilføjer e fx det pæne hus fx dét hus er pænere end mit flertal ubestemt tilføjer e fx flere pæne huse fx nogle huse er pænere end andre bestemt tilføjer e fx de pæne huse fx disse huse er pænere end vores tilføjer -est, -st fx min bil er pænest tilføjer -este eller -ste fx min bil er den pæneste tilføjer -est, -st fx mine biler er pænest tilføjer -este eller -ste fx mine biler er de pæneste tilføjer -est, -st fx mit hus er pænest este eller ste fx mit hus er det pæneste tilføjer -est, -st fx mine huse er pænest este eller ste fx mine huse er de pæneste

3 finitte former - fungerer som verballed/udsagnsled og er altså de udsangsord, der danner sætningen sammen med subjektet/grundleddet - præsens (nutid), præterium (datid) og imperativ (bydemåde/bydeform) hjælpeverber/hjælpeudsagnsord - verberne have, være og blive - beskriver det, der sker/skete tydeligere - "hjælper" med at danne sammensatte tider - fx er gået, har arbejdet, blev brugt osv. infinitte former - danner kun verballed/udsagnsled sammen med et verbum/udsagnsord i finit form - infinitiv (navnemåde/navneform), præsens participium (lang tillægsform), præterium participium (kort tillægsform) verber/udsagnsord - bruges til at vise, at der sker noget eller at nogen gør noget - fortæller noget om tekstens tid - kan indeholde handling, aktivitet, proces, begivenhed eller tilstand - fx bage, svømme, lyse, afgå, ligne osv. modalverber/mådesudsagnsord - verberne kunne, skulle, ville, måtte, burde, turde - bruges til at danne sammensatte tider, så der udtrykkes en bestemt måde (modus) at gøre noget på - fx kunne gå, ville, gå, skulle gå, måtte gå, burde gå, turde gå osv. transitive verber - kan tage objekt (genstandsled) - fx Karl tager bussen, terroristen sprængte bomben osv. intransitive verber - kan ikke tage objekt (genstandsled) - fx Cecilie leger, Peter sover osv. tid infinitiv (navneform) har ingen endelse eller ender på -e imperativ (bydeform) pluskvamperfektum (førdatid) havde + perfektum participium (kort tillægsform) præterium (datid) ender på -ede, -de, -te eller har vokalskifte og ingen endelse præsens participium (lang tillægsform) ender på -ende eller -nde (at) cykle cykl! havde cyklet jeg cyklede cyklende (kommer cyklende) perfektum perticipium (førnutid) præsens (nutid) futurum (fremtid) har + perfektum ender på -er eller -r skal/vil + participium (kort navneform tillægsform) kan bruges som adjektiv(tillægsord), fx en strikket trøje og bøjes da som et adjektiv(tillægsord) har cyklet jeg cykler cykle Passivform: bruges, når opmærksomheden skal ledes væk fra subjektet/grundleddet. Fx bilen repareres af mekanikeren (aktiv: mekanikeren reparerer bilen) eller bilen bliver repareret af mekanikeren. Sidste passivform bruges især i talesprog, første bruges hovedsagelig i skriftsprog

4 demonstrative pronomener (påpegende stedord) - bruges til at udpege eller fremhæve nogen eller noget samt vise, om noget er tæt på eller langt væk - den, denne(den her), det, dette (det her), de, disse (de her) spørgende pronomener - bruges i spørgsmål - hvem, hvad, hvis, hvilken, hviket og hvilke refleksive pronomener - personlige pronomener - bruges, når nogen gør noget ved sig selv, dvs. ved at vise tilbage til subjektet/grundleddet - sig, sin, deres pronomener/stedord - bruges i stedet for substantiver/navneord, altså personer, dyr, ting osv. - det, ordet bruges i stedet for, kaldes referenten - fx han, hun, det, de, osv. 1. person - den, der taler - fx jeg, mig, min, mit, mine, vi, os og vores 2. person - den, der tales til - fx du, dig, din, dit, dine, I, jer og jeres samt De, Dem og Deres relative pronomener (henførende stedord) - kobler en relativ ledsætning (bisætning) sammen med et ord i helsætningen (hovedsætningen) funhgerer som subjekt (grundled) i ledsætningen (bisætningen) - som, der og hvis ubestemte pronomener - henviser ikke til nogen eller noget - fx al, alt, alle, ingen, intet, nogen, noget, nogle, man 3. person - den, der tales om - fx han, ham, hans, hun hende, hendes, den, dens, det, dets, de, dem og deres, sig, sin, 1. person 2. person 3. person Nominativ (subjekt/grundled) jeg, vi du, I, De han, hun, den, det, de Akkusativ (objekt/genstandsled) mig, os dig, jer, Dem ham, hende, den, det, dem Genitiv (ejefald) min, mit, mine, vores din, dit, dine, jeres, Deres hans, hendes, dens, dets, deres

5 funktion 1: adverbial/biled - præpositioner/forholdsord (på, ad osv.) er derfor også adverbier, ligesom konjunktioner/bindeord (så, derfor osv.) er adverbier. adverbier/biord - kan skabe en stemning af dialog med læseren og vise fortællerens holdning - mange forskellige ord med forskellig betydning - knytter sig oftest til verbet/udsagnsordet - fx aldrig, både, ikke, jo, gerne, lidt, dog... funktion 2: præmodifikator/forstærker - gør meningen af et ord mere præcis - siger noget om et verbum/udsagnsord, et adjektiv/ tillægsord eller et andet adverbium/biord - sætningsadverbier - adverbier/biord, der går på hele sætningen. - fungerer oftest som del af adverbial/biled -fx bilen er ikke til salg; du skal altså komme nu osv. afledte adverbier - dannes ved tilføjelse af -t til adjektiv/tillægsord - fx hurtigt, venligt ægte adverbier - adverbier/biord, der er "fødte" adverbier/ biord og som dermed ikke er dannet af et andjektiv/tilløgsord med tilføjelse af -t - fx aldrig, temmelig, ikke Adverbial/biled: adverbier/biord fungerer som del af adverbial/biled, når de: 1. angiver sætningens sandhedsværdi, den talendes holdning til indholdet i sætningen eller sætningens forhold til sammenhængen. fx ikke, vist, gerne, heldigvis, dog, så, for øvrigt, med andre ord 2. siger noget om sted, retning, tid, måde, årsag, middel og hensigt denne type adverbial kan man spørge efter med hv-ord (fx hvor ligger den?) fx her, på bordet, ind til byen, i går, en time, hurtigt, idiotisk, fordi vi frøs, med en kniv, for at bade 3. ord, der danner en enhed sammen med verber/udsagnsord (fx skrive ned, gå op, holde ud) fx ad, ned, op, ud Præmodifikator/forstærker: adverbier/biord fungerer som præmodifikator/forstærker, når de: 1 siger noget om et verbum/udsagnsord fx hun synger smukt 2. siger noget om et adjektiv/tillægsord fx hun var næsten glad, da han kom 3. siger noget om et andet adverbium/biord fx han talte meget ængsteligt

6 præpositioner/forholdsord - angiver, hvordan noget er placeret - styrer akkusativ (fx til hende, fra mig osv.) - bruges i præpositions-/forholdsords-forbindelse: forholdsord+styrelse (fx i+det gamle hus) - fx op, ned, ud, ind, over, under, på, gennem, i, af osv. Præpositionsforbindelse/forholdsordsforbindelse: dannes, når et forholdsord sættes sammen med andre ord. Disse andre ord kaldes styrelsen fx i+det gamle hus, på+universitetet fungerer som adverbial/biled i sætningen

7 sideordnende - sideordner ord, led eller sætninger af samme slags - giver dem samme betydning/vægt - fx og, eller, men, for og samt underordnende -forbinder ledsætninger/bisætninger med andre typer af sætninger - fx at, inden, mens, fordi, når, selvom Konjunktioner/bindeord - forbinder/kobler enkelte ord, sætningsdele (led) og sætninger - indleder ledsætninger/bisætninger - ofte er det netop konjunktionen, der giver sætningen sin betydning - fx at, fordi, indtil, uden osv. Tidskonjunktioner: Årsagskonjunktioner: Betingelseskonjunktioner: Sammenligningskonjunktioner: "Udsagns"konjunktioner:: Indrømmelseskonjunktioner: Følgekonjunktioner: Hensigtskonjunktioner: Vi spiser, når Peter er kommet hjem Vi spiser middag, mens vi ser tv-nyhederne Peter brækkede armen, da han væltede med sin cykel Vi kom for sent, fordi vi ikke nåede bussen. Da vi havde glemt at lukke vinduet, var det nemt for tyven at komme ind. Du skal selvfølgelig ikke komme, hvis du ikke er rask. Hvis man har sagt A, må man også sige B. Han er efterhånden lige så bred, som han er høj. Det var mere interessant, end man skulle tro. Du ser ud, som om du er faldet ned fra månen. Jeg er forbavset over, at du vil sælge din bil. Hun opdagede, at han snød hende. Han sagde, at han ville flytte. Han morede sig, selv om han ikke fortod sproget. Jeg skal nok hjælpe dig, skønt jeg har utrolig travlt for tiden. Han morede sig så godt, at han helt glemte sin hovedpine. De råbte og skreg, så vi ikke hørte telefonen. Jeg har virkelig skyndt mig, for at I ikke skulle vente.

8 mængdetal - angiver mængden på noget ordenstal - angiver en plads i en rækkefølge - ordenstallet er efterfulgt at et punktum, men første bogstav i næstkommende ord skal ikke skrives med stort begyndelsesbogstav - fx 1., 4., 10., første, tyvende osv. - han bor på 3. sal (han bor på tredje sal) Talord - forbinder/kobler enkelte ord, sætningsdele (led) og sætninger - tal på under ti bogstaver skrives normalt med bogstaver, og tal med over ti bogstaver skrives normalt med tal - brøker skrives altid i flere ord, fx to tredjedele

9 Udråbsord - ord, der kan fungere som selvstændige ytringer (behøver således ikke indgå som del af en sætning) - nogle af ordene bruges til at bekræfte eller benægte noget - fx hey, åh, yow osv. Lydord - lyd-efterlignende ord - flydende grænse; nogle lydord bliver brugt så meget, at de overgår til at være verber/udsagnsord (fx vandet risler) - fx bang, klik, grrrr, sjask, ritsj, vov osv.