Retskrivning og tegnsætning

Transkript

1 Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder på dette område, fx ordblindhed eller lignende, kan du henvende dig til studievejledningen på VUC for at få et tilbud om et ekstra træningskursus. Men allerførst skal du anskaffe dig en retskrivningsordbog. Det skal være den seneste udgave (p. t. 2001). Ud over at vise dig hvordan ordene skal staves, så har den også et afsnit om de regler der gælder for dansk retskrivning. De regler der er skitseret herunder, vil du også kunne finde i retskrivningsordbogen. Der findes forskellige typer af retskrivningsordbøger. Den grønne Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn er den udgave der indeholder flest opslagsord. I Retskrivningsordbogen findes også en gennemgang af tegn og tegnsætning. Dette afsnit skal du også læse grundigt, da prøven også indeholder en opgave med tegnsætning. I det følgende får du først en oversigt over de almindeligste fejltyper. Oversigten slutter med en liste over ekstra træningsmateriale som du kan købe. Heri bliver reglerne gennemgået med mange træningsøvelser til. Derefter kommer en gennemgang af reglerne for hvordan man sætter komma. Undervejs er der en række øvelser med løsningsforslag til slut. 1. Oversigt over de almindeligste fejltyper Udsagnsordenes endelser Det kan være svært at høre forskel på udsagnsordenes nutidsform og deres navnemåde. Fx nutidsformen kører og navnemåden køre. Disse to ord udtales næsten ens, men i nutid tilføjer ordet et r. Navneordenes endelser Problemet her er at kunne høre flertalsendelserne på navneordene, hvis stamme ender på r, -re eller er. De kan lyde ens. Fx en dør/flere døre, en tåre/flere tårer eller en røver/flere røvere. Reglerne er altså forskellige afhængig af navneordets endelse i ental. -ende eller ene Det kan være svært at høre hvilken af disse to endelser man skal bruge. Fx dansende og dansene. For at kunne stave ordet korrekt skal du kunne afgøre hvilken ordklasse ordet hører til er det et udsagnsord eller et navneord? I dette tilfælde er dansende den lange tillægsform af udsagnsordet at danse, mens dansene er flertalsformen af navneordet en dans. 1

2 Ét eller flere ord På dansk har vi mange sammensatte ord. Hedder det fx køkkenvask eller køkken vask? Hedder det i hvert fald eller i hvertfald? Det første er et sammensat navneord og hedder køkkenvask. Navneordet køkken + navneordet vask danner tilsammen et nyt ord køkkenvask. Ordet kan også bøjes som et almindeligt navneord. Det andet staves i hvert fald. Det er et forholdsord + to biord, og det staves altid sådan. Det er det vi kalder en fast forbindelse. Du kan finde flere af disse i retskrivningsordbogen hvor du kan slå op under den første stavelse og se en liste over de faste forbindelser. Enkelt eller dobbelt konsonant Der er en del ord som på dansk skrives med dobbelt konsonant. Dvs. at der er forskel på et ords betydning, alt afhængig af om man skriver det med en enkelt konsonant eller en dobbelt konsonant. Fx damen og dammen, plader og pladder, klase og klasse. Stort begyndelsesbogstav Man begynder altid en ny sætning med stort begyndelsesbogstav. Dvs. at der altid skal begyndes med stort efter et punktum. Der er dog mange andre ord som også skal skrives med stort. Det kan være svært at afgøre hvornår man skal dette. Fx skal der begyndes med stort ved egennavne - navne på mennesker, dyr, lande, bøger, institutioner osv. Se en komplet liste i retskrivningsordbogen. Ad eller af Disse to ord er lette at forveksle, da de udtales næsten ens. Hovedreglen er at ad bruges i betydningen langs med, og af bruges i betydningen væk fra. Stumt d Problemer med det stumme d på dansk opstår i enstavelsesord hvor der findes et d i ordet fx sand, mænd, kalde, sende. Det kan også være et problem, når der skal en forstavelse på. Skal det være indgang eller ingang?( Det er den første stavemåde, der er den rigtige). Forkortelser Det kan være svært at vide om der skal et punktum efter en forkortelse eller ej. Det er heller ikke altid at forkortelsen ser ud som du tror. Hedder det mill. eller mio. når man vil forkorte million? ( Det hedder mio.). Der findes en liste over de mest almindelige forkortelser i retskrivningsordbogen. Liste over ekstra materiale til retskrivningsøvelser Du kan købe følgende materiale i en boghandel. Det er lavet sådan at du nemt kan sidde og øve dig på de ovenstående fejltyper. Staveprofilen 1-5: Ulla Bendix og Jette Helland, Gads Forlag. Dette materiale er delt op i forskellige fejltyper. Brug det hæfte der passer til de problemer som du måtte have. Der findes en facitliste bag i hvert hæfte. Der er i samme serie udgivet 2

3 et hæfte der hedder Stavefejlenes top 10. Dette hæfte kan være godt at bruge hvis du ikke har de store problemer, men gerne vil genopfriske reglerne og teste dig selv. Retskrivningsregler opgaver og øvelser: Bertel Fransen, Didactica. Dette hæfte er bygget op med henvisninger til Retskrivningsordbogen udgivet af Dansk Sprognævn som vi har anbefalet dig. Der findes også en grundbog af samme forfatter, hvis du er interesseret i mere grammatisk viden. Husk også at købe facitlisten til hæftet så du kan kontrollere dig selv. 2. Tegnsætning Det tegn der som regel volder de største problemer, er kommaet. I det følgende får du en gennemgang af principperne for brug af komma, som de gælder på dansk, samt en oversigt over de tilknyttede regler. Undervejs er der nogle opgaver, og til slut en samlet svarnøgle. Principperne for brug af komma Kommasystemet er baseret på at der som hovedregel skal sættes komma mellem alle sætninger, dvs. mellem hvert sæt af udsagnsled og grundled (du kan læse mere om dette i Værktøjskassens afsnit om grammatik). Eksempel: Det er dejligt at besøge Mormor, for så får man kaffe og kage. x o o x Jeg kan bedst lide de kager, som har chokoladeglasur. x o x o Hvis en kage skal være rigtig god, skal den også have cremefyld. x o o x Opgave 1: Find udsagnsled og grundled, og sæt komma mellem sætningerne. Den næste dag cyklede vi til Saksild for at bade. Det var et vidunderligt vejr og stranden var hvid og dejlig indbydende. Så snart vi havde klædt om sprang vi ud i bølgerne. Vandet var så klart at man kunne se bunden og vi plaskede rundt som små delfiner indtil vi begyndte at fryse. Så var det tid til at komme op og få tørt på. 3

4 Ud over at der skal sættes komma mellem sætninger, skal der sættes komma i en række andre tilfælde. Du får nedenfor en samlet oversigt over kommareglerne. Regel 1-3 vedrører komma mellem sætninger, mens regel 4-7 vedrører komma uafhængigt af sætningen. Efter gennemgangen af regler kommer flere opgaver samt løsninger dertil. NB: For at tilnærme det danske kommasystem til det engelske/internationale anbefaler Sprognævnet at man ikke sætter komma før bisætninger (regel 2). Opgave 3 fokuserer på dette område. I svarnøglen er der sat parentes omkring kommaer foran bisætninger. Det er altså både korrekt at sætte dem, og at lade være med at sætte dem. Men man skal selvfølgelig være konsekvent! Kommaregler 1. Sæt komma mellem hovedsætninger (ofte adskilt af: og, eller, men, for, så) Manden sov, og konen strikkede. Jeg havde glemt min nøgle, så jeg kunne ikke komme ind. Min søster kommer ikke, for hun er syg. 2. Sæt komma før bisætninger (ofte adskilt af: når, da, før, at, som, der, hv-ord) NB: Denne regel er frivillig Jeg går i seng, når jeg er træt / Jeg går i seng når jeg er træt. Vi så fjernsyn, da vi havde spist / Vi så fjernsyn da vi havde spist. Han spurgte, hvad hun ville se / Han spurgte hvad hun ville se. Hun svarede, at hun var ligeglad / Hun svarede at hun var ligeglad. 3. Sæt komma efter bisætninger Når jeg er træt, går jeg i seng. Da vi havde spist, satte vi os til at se fjernsyn. 4. Sæt komma ved opremsninger Han købte kartofler, gulerødder, tomater og blomkål. Vi mødte en lille, arrig hund. 5. Sæt komma ved apposition (navnetillæg) Hr. Hansen, min chef, har fødselsdag. 6. Sæt komma ved udbrud og tiltale Øv, nu regner det. Hans, kom lige her hen. Du har vel betalt kontingent, ikke? 7. Sæt altid komma foran men Huset var billigt, men forfaldent. 4

5 Opgaver Her følger nogle kommaøvelser som du kan bruge til at afprøve reglerne. Opgave 2 indeholder blandede øvelser, dvs. øvelser til alle regler, mens opgave 3 indeholder øvelser specielt til komma i forbindelse med bisætninger. Der er svarnøgle efter opgaverne. Opgave 2: Blandede kommaøvelser (alle regler) 1. Det var en smuk aften og solen var netop ved at gå ned ude i horisonten men alligevel var det lunt. 2. Inde i stuen var Tanja og Lotte ved at rydde op og i køkkenet stod Henrik i fuld gang med at vaske op efter aftensmaden. 3. Imens stod forældrene på terrassen og nød solnedgangen med god samvittighed for de havde begge haft en travl men spændende dag. 4. Hvis børn har faste pligter lærer de lettere at klare sig selv. 5. Men mon de også synes at det er sjovt at vaske op? 6. Henrik er du snart færdig med opvasken? 7. Ja men jeg mangler knive gafler og glas. 8. Mon ikke Tanja og Lotte dine to søstre kan hjælpe? 9. Øv nu har vi jo lige ryddet op! 10. Det er urimeligt hvis vi både skal rydde op og vaske op. Opgave 3: Kommaøvelser omkring bisætninger (regel 2 og 3). Regel 2 er frivillig. 1. Når solen skinner bliver jeg så glad. 2. Jeg bliver så glad når solen skinner. 3. Det er klart at man bliver i godt humør når solen skinner. 4. Manden som havde købmandsforretningen er flyttet fra byen. 5. Selvom han er flyttet er forretningen der stadig. 6. Nu er det min søster der har butikken. 7. De fleste af de mennesker der kommer i hendes butik er ældre mennesker. 8. Grunden til at de handler hos hende er at hun bringer varerne ud. 5

6 Svarnøgle til kommaopgaver Som nævnt er komma foran bisætninger frivilligt. Det er altså både rigtigt at sætte kommaet og at lade være med at sætte det. Dette er markeret ved at der i svarnøglen er sat parentes omkring disse kommaer. Men du skal huske at være konsekvent. Opgave 1 Den næste dag cyklede vi til Saksild for at bade. Det var et vidunderligt vejr, og stranden var hvid og dejlig indbydende. Så snart vi havde klædt om, sprang vi ud i bølgerne. Vandet var så klart(,)at man kunne se bunden, og vi plaskede rundt som små delfiner(,) indtil vi begyndte at fryse. Så var det tid til at komme op og få tørt på. Opgave 2: 1. Det var en smuk aften, og solen var netop ved at gå ned ude i horisonten, men alligevel var det lunt. 2. Inde i stuen var Tanja og Lotte ved at rydde op, og i køkkenet stod Henrik i fuld gang med at vaske op efter aftensmaden. 3. Imens stod forældrene på terrassen og nød solnedgangen med god samvittighed, for de havde begge haft en travl, men spændende dag. 4. Hvis børn har faste pligter, lærer de lettere at klare sig selv. 5. Men mon de også synes(,) at det er sjovt at vaske op? 6. Henrik, er du snart færdig med opvasken? 7. Ja, men jeg mangler knive, gafler og glas. 8. Mon ikke Tanja og Lotte, dine to søstre, kan hjælpe? 9. Øv, nu har vi jo lige ryddet op! 10. Det er urimeligt(,) hvis vi både skal rydde op og vaske op. Opgave 3: 1. Når solen skinner, bliver jeg så glad. 2. Jeg bliver så glad(,) når solen skinner. 3. Det er klart(,) at man bliver i godt humør(,) når solen skinner. 4. Manden(,) som havde købmandsforretningen, er flyttet fra byen. 5. Selvom han er flyttet, er forretningen der stadig. 6. Nu er det min søster(,) der har butikken. 7. De fleste af de mennesker(,) der kommer i hendes butik, er ældre mennesker. 8. Grunden til(,) at de handler hos hende, er(,) at hun bringer varerne ud. 6