GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

Transkript

1 GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring påvirke omgivelserne Hvilke hydrogeologiske data kræves ved sagsbehandling Hvor findes de Hvad med jordvarmeboringer i OSD? Anbefalinger Claus Ditlefsen

2 Dyb geotermisk energi vs. jordvarme Heat pump

3 Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Formål: Levere værktøjer til design og planlægning af systemer til husopvarmning og køling baseret på lukkede jordvarmeboringer Undersøge og levere vejledninger til optimal etablering samt sikring af miljø i forbindelse med lukkede jordvarmeboringer GeoEnergi Arbejdsprogram WP 1 WP 2 WP 3 WP 4 WP 5 WP 6 WP 7 WP 8 Geologi GEO-databaser Udstyr og målemetoder Temperaturgradienter og overfladetemperaturer Boremetoder og grout teknik Systemdesign og energibalance Kurser og efteruddannelse Interaktion med omgivende grundvandssystem Vejledninger og endelig formidling GEUS VIAUC GEUS VIAUC VIAUC VIAUC GEUS GEUS

4 Lukkede jordvarmeboringer Forskellige type geometri på varmeslagerne

5 Jordvarmeboringer i Danmark -indberettet til Jupiter databasen Årstal År Jordvarmeboringer Antal

6 Beliggenhed af jordvarmeboringer

7 Anslået årlig udbytte Standard design, 1800 timers produktion kwh Specific heat extraction rates from VDI (2001)

8 Termiske egenskaber Internationale tabelværdier Fra Banks (2008) Fra

9 Måling af termiske ledningsevne Needle Probe : Transcient method

10 Jordvarme-applikation

11 Vekselvirkninger med det omgivende grundvandssystem vurdering af miljøpåvirkningerne Modellering af varmestrømning og grundvand (FEFLOW)

12 Hvordan kan jordvarmeboringer true grundvandet? 1) På grund af dårlig udførsel Dårlig forsejling mellem grundvandsmagasinerne Dårlig lukning ved terræn Utætte rør? 2) Som følge af driften Opsprækning af oppropning p.g.a tø / fryse temp. Opvarmning af grundvand 3) På grund af uheld Lekage af kølevæske

13 Udbygning af jordvarmeboringer Boringerne forsejles med en bentonit-blanding med forbedret varmeledningsevne Et anker placeres i enden for at trække slangerne ned Forsejlingen pumpes via en fødeslage til bunden. Som hovedregel placeres slagen ved bunden men den kan også trækkes med op

14 Konstruktion af jordvarmeboringer Hvor god er forsejlingen Foto: Reinhard Kirsch Landesamt Schleswig-Holstein

15 Kontrol af grout / forsejling

16 Kontrol af grout / forsejling

17 Miljømæssige regler og god praksis I boringer skal forsejles mellem forskellige grundvandsmagasiner God forsejling kræver erfaring og omhyggeligt borearbejde af certificeret brøndborer Etablering og forsejling af jordvarmeboringer kan være problematiske når der er vandtryk over terræn Vigtigt af forsejling hærdner inden den udsættes for frostgrader I områder med særlige drikkevandsinteresser, prioteres disse højest Afstandskrav: 300 m til nærmeste drikkevandsboring 50 m til andre boringer 20 m mellem individuelle jordvarmeboringer i samme anlæg Kølemiddel må indholde op til 35% frostvæske Nogle kølemidler indeholder anti-korrosiver. Disse skal være godkendt 17

18 Stoffer, der må anvendes i jordvarmeboringer Lovlige stoffer i dag er: Ethanol IPA sprit (isopropanol) Ethylenglycol (fuldt deklarerede antikorrosiver) Propylenglycol (fuldt deklarerede antikorrosiver) Andre stoffer, hvis kommunalbestyrelsen kan godtgøre, at det er forsvarligt. Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg nr.1019, 25. okt.2009

19 Hvad bør man tjekke i forbindelse med sagsbehandlingen Beliggenhed af OSD og oplande uden for OSD Beliggenhed af eksisterende vandindvindinger Beliggenhed og tykkelse af primære grundvandsmagasiner Oppumpede vandmængder Strømningsretning fra potentialekort eller evt. resultater af simuleringer med grundvandsmodeller Lokal geologi og vandspejl mellem borested og vandindvinding

20 Opdaterede ODS områder findes på

21 Tykkelsen af umættet zone Tykkelse af reduceret dæklag over grundvandsmagasin Grundvandsdannelse Strømningshastighed / retning Miljøstyrelsen / COWI 2008

22 Fælles offentlige databaser hos GEUS

23 Boringsdatabasen JUPITER bygger boreprøvelaboratoriet & borearkivet hos GEUS Oplysninger i JUPITER Borearkiv / fælles offentlig database Grundlagt i 1926 > borehole descriptions => 5 boreholes / km 2 Oplysningerne er gratis til rådighed på nettet

24 Oversigt over udførte boringer i Jupiter

25 Brug af Fællesoffentlige Data i egen GIS

26 Gerda Gerda -geofysik på land

27 Rapport databasen bl.a. med potentialekort

28 Jordvarmeboringer indenfor OSD?

29 Forslag / anbefalinger til mulige supplerende vilkår ved jordvarmeboringer i OSD Hvis ansøgningen omfatter varmelagring udføres modelberegninger med krav som for ATES anlæg Der foretages geologisk prøvebeskrivelse eller borehulslog (gamma) til sikker stedfæstelse af vandførende lag Boringer rapporteres til GEUS (kommer i ny brøndborerbekendtgørelse) Afpropning udføres ved oppumpning nedefra med dokumentation eller under uvildigt tilsyn, der rapporterer til kommunen Køleslangerne afsluttes tæt i befæstet areal med hældning væk fra boringen Der må som udgangspunkt ikke anvendes antikorrosive stoffer Tilbageløbs-temperaturer under 0 grader C må først forekomme efter 2 måneders hærding af forsejlingsmaterialet Det foreslåes at eksisterende kommunal ERFA-kreds, hvor sagsbehandlere kan mødes og drøfte konkrete sager, aktiveres.

30 Tak for opmærksomheden For mere information se projekt-hjemmesiden samt og