Modellering af strømning og varmeoptag

Transkript

1 Afsluttende workshop , GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

2 Disposition Formål med modellering Model Gennemførte beregninger Resultater Maksimale varmeoptag Øvrige forhold

3 Formål Undersøge hvilken betydning udvalgt faktorer har for Det maksimale energioptag Temperaturudvikling i undergrunden Vurdere temperaturpåvirkningen ved varmelagring Supplement til tidligere studier Effekt af grundvandsstrømning Kvantificering i forhold til (maksimalt) varmeoptag

4 Modelværktøj: Feflow Model Numerisk finite element kode Beskrivelse af varmetransport i jordmatrice og ved grundvandstransport Kompleks numerisk model Der findes en række modelværktøjer der er simplere at anvende og som anvendes rutinemæssigt til dimensionering, men disse er bygget på forskellige antagelser og giver ikke mulighed for at vurdere betydningen af disse antagelser

5 100 m Model 100 m Areal på 100 m x 100 m Opdelt i beregningselementer Enkelt boring placeret centralt Ned til 200 m dybde

6 Model Areal på 100 m x 100 m Opdelt i beregningselementer Enkelt boring placeret centralt Ned til 200 m dybde Grundvandsstrømning (vest-øst) Observationsboringer til at følge temperaturudvikling

7 Model - boring Single U-loop Specificering af boringskonstruktion

8 Analyser 1. Defineret en basismodel Sandet akvifer Temperaturgradient: 3 C/100 m Grundvandsstrømning: gradient på 3 Standard single loop BHE, 100 m dyb 150 dage drift om året, i hvile resten af året 2. Udvalgte parametre justeres enkeltvist 3. Opgørelse af effekt ved parameterændring Ændring i det maksimale varmeoptag i forhold til basismodel Temperatur i undergrund (tid og sted)

9 Følsomhedsanalyse 17 parametre udvalgt 1-7 alternative værdier for hver parameter Ca. 50 forskellige opsætninger

10 Geologi 140% % 100% 80% 60% 40% 98% 100% % % % % Energiudtræk (Kwh/år) 20% % 1.32E E+06 1 (Plastisk ler) 1,8 (ler/silt) 2,4 (sand) 3,4 (granit) 0 Volumen-specifik varmekapacitet (J/m3/K) Termisk ledningsevne (J/m/s/K) Jordens termiske ledningsevne (jordens evne til at lede varmen) er den mest betydende faktor af alle undersøgte parametre Ca. en faktor 2 fra bedste til værste materiale Varmekapacitet (jordens evne til at lagre varme) er mindre betydende

11 Grundvandsstrømning og temperaturgradient 120% 100% 80% 60% 40% 20% 87% % % % % Energiudtræk (Kwh/år) 120% 100% 80% 60% 40% 20% 84% % % % % Energiudtræk (Kwh/år) 0% % Grundvandsstrømningsgradient ( ) Temperaturgradient ( o C/100m) Grundvandsstrømning i sandakvifer ved forskellige hydrauliske gradienter Grundvandsstrømning og temperaturgradient har sammenlignelig effekt på varmeoptag

12 Boringsdybde 140% 130% % 110% 120% % 80% 60% 40% 50% % % Energiudtræk (Kwh/år) 20% % Dybde (meter) 0 For de undersøgte boringsdybder i basisopsætningen ses en (lineær) stigning af varmeoptaget

13 Boringskonstruktion 120% 100% 80% 60% 40% 20% 100% 100% % % 87% % 100% % % Energiudtræk (Kwh/år) % % % % 94% 100% 102% 100% 96% 100% 102% 103% 108% Energiudtræk (Kwh/år) 0% 0,15 0,20 0,25 0,35 1,0 2,0 2,3 Boringsdiameter (meter) Termisk ledningsevne grout (J/m/s/K) 0 0% 0,03 0,04 0,00290,0037 0,04 0,06 0,07 0,08 0,10 Ydre diam. (m) Godstykkelse (m) Rørafstand (m) 0 Varmeoptag øges des bedre kontakten er med jordmatricen og des mindre interferens der er mellem ind- og udløbsslange

14 Type geologier Karakterisering af type geologier repræsenterende typiske forhold forskellige steder i landet Maksimale varmeoptag ved samme boringskonstruktion og drift i forskellige type geologier Grundvandsstrømning ved gradient på 3 i alle beregninger 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 100% 102% 92% 87% % 105% % % BM Energiudtræk (Kwh/år) Lagfølge

15 Samlet % 20% 40% 60% 80% 100% 120% 140% BL01 BL14 BL33 BL34 BL15 BL32 BL26 BL11 BL29 BL08 BL30 BL72 BL63 BL16 BL64 BL58 BL19 BL BL BL56 BL60 BL61 BL62 BL47 BL48 BL37 BL38 BL39 BL28 BL40 BL41 BL50 BL51 BL52 BL42 BL43 BL44 BL45 BL46 BL24 BL21 BL22 BL25 BL23 BL29 BL30 GV gradient Dispersion V. kapacitet Termisk gradient Termisk ledningsevne Borings- diameter Borings- dybde Diameter Tykkelse Afstand Slanger Pumpetid Brine Ledn. evne Viskositet Massefylde Type geologier Grout ledn.evne

16 Energi balance Boringsdybde Øvrige forhold

17 Grundvandsstrømning Ingen grundvandsstrømning Med grundvandsstrømning Ved grundevandsstrømning tilføres boringen konstant grundvand med baggrundstemperatur Ved anvendelse af boring udelukkende til varmeoptag, vil der hele tiden tilføres ny energi til systemet

18 Energi balance Ingen grundvandsstrømning Med grundvandsstrømning Ved grundevandsstrømning tilføres boringen konstant grundvand med baggrundstemperatur Ved anvendelse af boring udelukkende til varmeoptag, vil der hele tiden tilføres ny energi til systemet

19 Energi balance 4,0E+10 3,5E+10 Energi udtræk (Kwh/år) 3,0E+10 2,5E+10 2,0E+10 1,5E År i drift Basis model har samme energiudtræk over de 10 år anvendt i simulering Sandet akvifer Grundvandsgradient 3 Pumpetid 150 dage/år 100 m boring Basis

20 Energi balance 4,0E+10 3,5E+10 Energi udtræk (Kwh/år) 3,0E+10 2,5E+10 2,0E+10 1,5E År i drift Basis - gv strøm Uden grundvandsstrømning sker der en løbende nedkøling af undergrunden

21 Energi balance 4,0E+10 3,5E+10 Energi udtræk (Kwh/år) 3,0E+10 2,5E+10 2,0E+10 1,5E År i drift Basis - gv strøm - T grad Temperatur gradient ændre det maksimale energioptag, men sikre ikke energi balance

22 Energi balance 4,0E+10 3,5E+10 Energi udtræk (Kwh/år) 3,0E+10 2,5E+10 2,0E+10 1,5E År i drift Basis - gv strøm - T grad - gv strøm; T grad Plastisk ler 182 dage drift Grundvandsstrømning sikre energibalance Temperatur gradient øger maksimalt varmeoptag, men sikre ikke energi balance

23 Boringsdybde Temperatur profil i jordvarmeboring 50 m dyb boring 200 m dyb boring Ved øget boredybde reduceres det specifikke varmeoptag (varmeoptag pr. m.) i udløbsslange pga. interferens mellem slangerne

24 Boringsdybde Ved øget boredybde reduceres det specifikke varmeoptag (varmeoptag pr. m.) i udløbsslange pga. interferens mellem slangerne Ved temperaturgradient på 3 C/100 m og grundvandsstrømning ved 3 opvejes faldet i specifik varmeoptag af højere temperatur med dybden Uden temperaturgradient falder det specifikke varmeoptag for større boringsdybde 130 m vs. 100 m boring: fald på 4,5 % 200 m vs. 100 m boring: fald på 13 %

25 Sce. T ind ( C) Gradient grundvand ( ) Basis Varmelagring Uden grundvandsstrømning Med grundvandsstrømning Scenarie 4 Scenarie 3 Uden grundvandsstrømning sker der en langsom opvarmning af undergrund Påvirkningen er meget lille 1,1 C; 10 m nedstrøms (35 C indløb) 0,3 C; 100 m nedstrøms (35 C indløb)

26 Konklusioner Rangeret betydning af fysiske forhold jf. simuleringer 1. Jordens varmeledningsevne 2. Grundvandsstrømning og temperaturgradienter har sammenlignelig betydning 3. Boringskonstruktion, specielt varmeledningsevne af grout og slangers kontakt (med hinanden og jordmatricen) Grundvandsstrømning kan være med til at opretholde energibalance i systemet Ved stadig større boringsdybde falder det specifikke varmeoptag kan blive negativ hvis der ikke er temperaturgradient Simulering viser meget begrænset varmepåvirkning fra boring anvendt til varmelagring