D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
|
|
|
- Gustav Kronborg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Disposition Introduktion til Danmarks geologi Etableringen af jordvarmeboringer i Danmark, hvor og hvornår Varmeledningsevnen i danske jordarter og almindelige lagfølger Søgning af geologiske oplysninger til planlægning
2 Jordart Varmeledningse vne W/mK Anbefalet varmeledningsevne W/mK Specifik varmekapacitet (Volumetrisk) MJ/K m 3 Densitet 10 3 kg/m 3 Ler og silt (tør) 0,4 1,0 0,5 1,5 1,6 1,8 2,0 Ler og silt (vandmættet) 1,1 3,1 1,8 2,0 2,8 2,0 2,2 Sand, tørt 0,3 0,9 0,4 1,3 1,6 1,8 2,2 Sand, fugtigt 1,0 1,9 1,4 1,6 2,2 1,9 2,3 Sand, vandmættet 2,0 3,0 2,4 2,2 2,8 1,9 2,3 Grus, vandmættet 1,6 2,0 1,8 Moræne 1,1 2,9 2,4 1,5 2,5 1,8 2,3 Skrivekridt vandmæt. *) 1,3 2,3 1,8 Kalksten 2,0 3,9 2,7 2,1 2,4 2,4 2,6 Sandsten 1,3 5,1 2,3 Skifer 1,5 2,6 2,1 Kvartsit 5,0 6,0 5,5 Granit 2,1 4,1 3,4 Eksempler på termiske egenskaber for relevante jordarter. Primært fra VDI (2010)
3 Bornholms undergrund. Fowlie (2009) på baggrund af Bruun-Petersen et al. (1977).
4 Geologisk oversigt Bløde sedimenter og let hærdnet kalk
5
6 Oversigt over den geografiske fordeling af jordvarmeboringer
7 Boringsoplysninger kan søges på nettet
8 Antal Jordvarmeboringer Årstal Udvikling i etablering af jordvarmeboringer.
9 Boredybde (m) Boring ej filtersat Boring, filtersat Årstal Boredybde som funktion af udførelsesår, Jupiter databasen november 2011
10 Jordart Reference min W/mK max W/mK avg W/mK Varmeledningsevnen i danske sedimenter -Et litteratur-studie SAND, fint, siltrigt (w = 20.59%) B 1,95 2,004 1,97 SAND, fint, siltrigt (w = 15%) B 1,704 1,713 1,71 SAND, fint, siltrigt (w = 19.41%) B 1,943 2,122 1,94 SAND, mellemk., d. sort., silth. (w = 17.%) B 1,89 1,9 1,9 SAND, gruset, vådt (w = 9.99) C 2,34 2,5 2,43 GRUS, groft, vådt (w = 25.37) C 1,18 1,25 1,21 GRUS, sandet, vådt (w = 10.86) C 2,54 3,21 2,83 MORÆNLER, sandet, gruset (w = 12.4 %) B 2,18 2,31 2,21 MORÆNLER, ret fed, sandet, gruset (w = 16%) B 2,18 2,21 2,21 MORÆNLER, sandet, gruset (w = 17%) B 2 2,09 2,06 MORÆNLER, st. sandet, gruset (w = 12%) B 2,2 2,31 2,27 MORÆNELER, Langmarksvej ( w = 12%) C 2,04 2,34 2,23 Kvartsand m. glim. Vådt (w = 19.89) C 2,31 2,77 2,55 Ler, Oligocæn (vandmættet) Viborg 5, 215 m A 1.39 Ler Oligocæn (vandmættet) Vinding 1, 340 m A 1.48 Ler, Eocæn Paleocæn (vandmættet) Viborg 5, m A 1,34 1, Ler Paleocæn (vandmættet) Viborg 1, 434 m A 1.56 Skrivekridt (vandmættet) Gasum 1 ( m) A 1,7 1,86 1,8 Skrivekridt (vandmættet) Rønnebjerg 1 ( m ) A 1,55 1,67 1,61 Skrivekridt (vandmættet) Svenstrup ( m) A ,49 Skrivekridt (vandmættet) Vemb 1 (127 m) A 1,57
11 Sediment Anslået varmeledningsevne W/mK Let fugtigt sand 1,0 Moræneler 2,2 Smeltevandssand 2,3 Smeltevandsler og glacialt marint ler 1,7 Glimmersand 2,0 Kvartssand 2,5 Glimmerler 1,7 Plastisk ler 1,5 Danienkalk 1,7 Skrivekridt 1,7 Granit og gnejs 3,4 Anslået varmeledningsevne anvendt ved overslagsberegninger.
12 Overslag over spændviden af varmeledningsevnen i forskellige typeområder Geologisk typeområde W/mK 1 Områder med glaciale aflejringer over palæogent ler og mergel 1,50 1,90 2 Områder domineret af smeltevandsler og marint glacialt ler 1,70 1,95 3 Områder med glaciale aflejringer over skrivekridt og kalk 1,70 2,0 4 Områder med glaciale aflejringer over vekslende miocæne aflejringer 1,7 2,25 5 Vekslende glaciale aflejringer til stor dybde (primært begravede dale) 1,7 2,23 6 Områder med glaciale aflejringer over grundfjeld (Bornholm) 3,0 3,40 Et område med sandede aflejringer og varierende dybde til grundvandsspejlet 1,6 2,3
13 Sedimenttyper, hvor måling af varmeledningsevnen på danske prøver anbefales. Sedimenttype Skrivekridt Forskellige typer af kalk fra Danien Palæogent ler og mergel Glimmersand Glimmerler Kvartssand Moræneaflejringer Bemærkning Vigtig bjergart, få data lavere end internationale værdier P.t. ingen kendte målinger. Kalk fra Danien varierer en del i kornstørrelse, porøsitet og hårdhed. Få målinger foretaget af Balling et al. Behov for nærmere undersøgelse og differentiering Upublicerede målinger indikerer at varmeledningen er som i fin, siltet sand er omkring 2,0 W / mk P.t. ingen kendte målinger Et enkelt sæt målinger foretaget af VIA UC indikerer at varmeledningsevnen er højere for kvartssand end for smeltevandssand. Værdier er lidt lavere end angivet i de internationale referencer. Udbredt men varierende. Smeltevandssand, groft, gruset Smeltevandssand, fint, siltet Det har vist sig vanskeligt at måle på grovkornede sedimenter under realistiske vandmættede forhold. Et udbredt sediment, danske målinger foreligger allerede,
14
15 Pejlepunkter, potentialelinjer og strømningsretning (efter Winther et al., 1998).
16 Interaktivt temakort med drikkevandsinteresser. Fra
17 Kort til opsøgning af boringer i Jupiter databasen.
Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg
Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:
Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling
Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt
Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden
Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling
Elektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Introduktion til lukkede jordvarmeboringer
Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Virkemåde Udbredelse Geologi Risiko Krav Tilsyn Claus Ditlefsen Temadag om jordvarmeboringer 25-06-2015 Udfordring For at imødegå global opvarmning og stigende
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
GEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø
Termiske egenskaber i jord og grundvand Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø Verdens energiudfordring Kilde: Vores Energi, Regeringen, november
Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN
Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE
Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og
Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND
Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af
Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Geotekniske undersøgelser af sedimenter og fast fjeld i Nuuk og omegn
Geotekniske undersøgelser af sedimenter og fast fjeld i Nuuk og omegn Jens Colberg-Larsen, cand.scient 2002-2007 Asiaq 2007 - COWI Introduktion Kontinuert PF Arktisk geoteknologi - set med DK øjne: Diskontinuert
Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til [Navn] Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat beskriver
Denne rapport gengiver resultaterne af et Elforsk-projekt j.nr. 342-066 med titlen "Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager".
VARMEPUMPER MED LODRETTE BORINGER SOM VARMEOPTAGER Elforsk-projekt nr.: 342-066 December 2010 Energi og Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse Forord... 2 1 Opsummering... 3 2 Jordens
GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen
GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Begravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.
Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK
4. Geologisk oversigt
4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Modellering af strømning og varmeoptag
Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning
Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT
Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1
Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE
Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent
GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ
OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER
Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold
Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,
Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Råstofkortlægning fase 2
Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.
Geologien i motorvejsstrækningen ved Silkeborg
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 4 / 77 Geologien i motorvejsstrækningen ved Silkeborg Profilbeskrivelser og opdatering af geologisk
SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent
SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 [email protected] Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls
Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,
Thue Weel Jensen. Introduktion
Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen
SILKEBORG TORV PARKERINGSKÆLDER GEOTEKNISK UNDERSØGELSE
Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Geoteknisk rapport Dato December 2011 SILKEBORG TORV PARKERINGSKÆLDER GEOTEKNISK UNDERSØGELSE SILKEBORG TORV, PARKERINGSKÆLDER GEOTEKNISK UNDERSØGELSE Revision 0 Dato
Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.
1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.
Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail [email protected] Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail [email protected] Sag 00 Projektleder
