Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013
|
|
|
- Jesper Toft
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning 1
2 * For at kunne prioritere klimaindsatsen er hvert af kommunens 4 bysamfund (Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal) opdelt i kloakoplande/ prioriteringsområder. Inden for hvert kloakopland er der beregnet en teoretisk risikoværdi for skadevoldende oversvømmelser. Risikoværdien er bestemt ved at sammenholde sandsynligheden for oversvømmelser på terræn med de værdier på bygninger og anlæg, der kan gå tabt. Risikoværdien er målt i mio. kr. pr. år. Risikokortet (retningsliniekort 7.6.A) viser hvilke kloakoplande, der har størst risikoværdi for skadevoldende oversvømmelser. Jo mørkere farve desto større risikoværdi. Tallene på kortet viser den prioriterede rækkefølge for klimasikring af de enkelte kloakoplande. Prioriteringsområder* Prioriteringsområderne på risikokortet (retningslinjekort 7.6.A) gennemgås i den fastlagte rækkefølge med henblik på at kortlægge den konkrete risiko for oversvømmelser, fastlægge prioriteringen af kloakrenoveringen og øvrige forebyggende indsatser samt fastlægge beredskabet i forbindelse med skybrud Inden for prioriteringsområderne skal renovering af veje, byfornyelse og etablering af befæstede arealer i videst muligt omfang ske under hensyntagen til at mindske afledningen af overfladevand til kloakkerne samt i overensstemmelse med principperne i Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Overskudsvand Der kan ske lokal håndtering eller forsinkelse af regnvand på udvalgte vejog stiarealer samt grønne arealer ved skybrud Regnvand skal, hvor det er muligt, indgå som et rekreativt element i byens rum samt øge naturindholdet i byområderne Udledninger af overfladevand i forbindelse med kraftig nedbør skal ske til robuste områder, hvor vandet ikke påvirker værdifulde naturområder, vandområder eller grundvand negativt. ** For de 4 bysamfund (Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal) er der udarbejdet oversvømmelseskort, hvor kloaksystemets funktion er medregnet. Kortene viser, hvor der sandsynligvis vil være skadevoldende vand på over 20 cm på terræn, når kloaksystemets kapacitet er overskredet. Oversvømmelseskortet er udfærdiget for regnhændelser, der statistisk forekommer med intervaller på 5, 10, og 100 år. Byudvikling Ved byudvikling skal håndtering af vand på terræn i forbindelse med ekstremregn indarbejdes som en del af planlægningen for områderne Ved planlægning for byfortætning skal risikoen for afledte oversvømmelser vurderes. Alternativt skal der etableres foranstaltninger, som sikrer, at risikoen for oversvømmelser ikke øges. Bæredygtigt byggeri Der gælder særlige bestemmelser for anvendelsen af nye lokalplanområder og til bebyggelse, anlæg og beliggenhed i oversvømmelsestruede områder**. Se retningslinier i afsnit 7.1 Bæredygtigt byggeri. Områder der muligvis vil være oversvømmelsestruede efter beregnede regnhændelse fremgår af retningsliniekort 7.6.B, 7.6.C, 7.6. D og 7.6.E. 2
3 Endrup Danstrup 41 Veksebo Langerød 2 Toelt Sørup Fredensborg 36 4 Søholm Langstrup Nybo Humlebæk Dageløkke Gl. Humlebæk Sletten 43 Grønholt Lønholt Hesselrød Nivå Vejenbrød 29 Kirkelte Karlebo Avderød Kokkedal 8 Brønsholm Fredtofte Gunderød Mikkelborg 7.6.A Risikokort med prioritering af kloakoplande retningsliniekort 1: Signaturforklaring O - 5,3 mio kr/år 5,3-10,6 mio kr/år 10,6-15,9 mio kr/år 15,9-21,2 mio kr/år 21,2-26,5 mio kr/år 3
4 7.6.B Oversvømmelseskort Fredensborg retningsliniekort 1: Signaturforklaring 5 års regn 10 års regn 20 års regn 50 års regn 100 års regn 4
5 7.6.C Oversvømmelseskort Humlebæk retningsliniekort 1: Signaturforklaring 5 års regn 10 års regn 20 års regn 50 års regn 100 års regn 5
6 7.6.D Oversvømmelseskort Nivå retningsliniekort 1: Signaturforklaring 5 års regn 10 års regn 20 års regn 50 års regn 100 års regn 6
7 7.6.E Oversvømmelseskort Kokkedal retningsliniekort 1: Signaturforklaring 5 års regn 10 års regn 20 års regn 50 års regn 100 års regn 7
8 REDEGØRELSE Nuværende forhold Forventede klimaændringer Klimaændringerne betyder, at det danske klima fremover vil ændre sig. Generelt bliver det varmere og vådere. Der vil være flere hedebølger, færre frostdage og nedbørsmønstret vil ændre sig, så den samlede årlige nedbørsmængde vil stige. Nedbørsfordelingen over året ændres, så somrene vil blive tørre og vintrene vådere. I sommermånederne vil en del af nedbøren falde som meget kraftige skybrud med store vandmængder til følge. Samtidig forventes havstigninger i størrelsesordenen 0,8 m i 2100, ligesom grundvandsstanden vil ændre sig mange steder. Samlet set får klimaændringerne stor indflydelse på vores samfund og kræver særlig indsats overfor afløbssystemerne, hvis det nuværende niveau for afledning af vand skal opretholdes og de øgede regnmængder skal håndteres. Handlingsplan for klimasikring Fredensborg Kommune begyndte allerede tilbage i 2010 sin klimatilpasningsindsats som følge af oversvømmelserne ved Usserød Å. Regeringen udgav i 2012 Handlingsplan for klimasikring af Danmark, og som en del af denne plan blev alle kommuner pålagt at udarbejde en klimatilpasningsplan inden udgangen af Klimatilpasningsplanen skal ifølge aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening indarbejdes direkte i eller være et tillæg til kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen skal som minimum indeholde en risikokortlægning og en beskrivelse af kommunens indsats. Fredensborg Kommunes Klimatilpasningsplan indgår i opfyldelsen af regeringens handlingsplan, men er samtidig en videreførelse af den indsats, der allerede er gjort i kommunen. Fredensborg Kommunes Klimatilpasningsplan kan ses på Hidtidig klimatilpasningsindsats Fredensborg Kommune har allerede igangsat og gennemført en række initiativer og projekter for at håndtere risikoen for oversvømmelser. Især har to markante projekter været medvirkende til at bringe Fredensborg Kommune i front i forhold til klimatilpasning, nemlig EU Life projektet om udvikling af det tværkommunale samarbejde omkring Usserød Å samt Klimaprojekt Kokkedal, hvor overskudsvand bruges som et aktiv i byfornyelsen. Se mere i Klimatilpasningsplan Ud over Life projektet og Klimaprojekt Kokkedal har kommunen bl.a. igangsat et kystsikringsprojekt ved Gl. Strandvej i Humlebæk for at sikre husene og vejen mod havvandsstigning og erosion. Desuden arbejdes der med afledning af regnvand til strandhaverne, så regnvandet ikke belaster regnvandsledningerne i området. Kommunen har haft fokus på at øge afvandingssystemernes kapacitet for afledning af vand og på at undgå overløb af spildevand fra kloakkerne. Endvidere har private husstande siden 2011 kunnet få tilbagebetalt op til 40 % af deres tilslutningsbidrag til kloak, hvis de i fælleskloakerede områder håndterer regnvand på egen grund. 8
9 REDEGØRELSE Kommunen har haft fokus på lokal håndtering af regnvand ved opførelse af den nye skole i Fredensborg, Vilhelmsro Skole. Således er regnvand og forsinkelsesbassiner blevet en integreret del af udearealerne og bruges til undervisningsformål. Endelig arbejder kommunen med udarbejdelse af detaljerede beredskabsplaner for oversvømmelser for hele kommunen. For området Usserød Å foregår dette i samarbejde med nabokommunerne. Klimatilpasning i planlægningen Byrådet har i Spildevandsplan 2011 og Klima og Energistrategi mod 2020 fastsat nogle overordnede mål om at forebygge og mindske skaderne ved at håndtere regnvandet og lede regnvand uden om kloaksystemet, hvor det er muligt. Endvidere indgår klimatilpasning i kommuneplanens hovedstruktur og som retningslinier i bl.a. afsnit 7.1 Bæredygtigt byggeri, hvor der som udgangspunkt stilles krav til anvendelsen af nye lokalplanområder og til bebyggelse og anlæg, samt til de ubebyggede arealers anvendelse og udformning. Overordnet konklusion af risikokortlægningen Risikokortlægningen af kommunens 4 bysamfund (Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal) har overordnet vist, at Fredensborg Kommune med de hidtidige tiltag er kommet langt med klimatilpasningen, og at der allerede er taget hånd om de områder, hvor risikoen for oversvømmelser var størst som f.eks. området Jellerød tæt på Usserød Å. Endvidere har kortlægningen vist, at der tilsyneladende ikke er problemer i forhold til kommunens store kulturinstitutioner som Fredensborg Slot, Louisianna eller Nivågaardsamlingen. Det samme er tilfældet for tekniske anlæg som f.eks. benzinstationer og veje. Desuden er erhvervsområderne i kommunen umiddelbart ikke berørt. Risikokortlægningen er behæftet med nogen usikkerhed, og det er derfor nødvendigt med nærmere undersøgelser og et større vidensgrundlag for at få kortlagt den konkrete risiko for oversvømmelser førend der kan drages præcise konklusioner om behovet for indsats. Formål med retningslinierne Det generelle sigte med retningslinierne er at forebygge negative samfundsmæssige konsekvenser ved øgede og mere intensive regnmængder som følge af forventede klimaændringer. Samtidig er formålet, at klimatilpasningsindsatsen sker ud fra en prioriteret rækkefølge på baggrund af konkret viden om risiko for oversvømmelse i de enkelte kloakoplande/ prioriteringsområder. Den videre planlægning Prioriteringsområderne på risikokortet gennemgås i den fastlagte rækkefølge med henblik på at kortlægge den konkrete risiko for oversvømmelse, fastlægge prioriteringen af kloakrenoveringen og øvrige forebyggende indsatser samt fastlægge beredskabet i forbindelse med skybrud. Andre myndigheder Regeringen har besluttet, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan i Klimatilpasningsplanen skal som minimum indeholde en overordnet risikokortlægning, en beskrivelse af kommunens indsats. Miljøministeriet leverer kort til en overordnet screening af sandsynlighed for oversvømmelse. 9
10 REDEGØRELSE Lovgrundlag Planlovens 11a Miljøvurdering Der er foretaget en miljøscreening af kommuneplantillæg nr. 3 - Klimatilpasning - til Kommuneplan Det er vurderet, at kommuneplantillægget ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Derfor er det besluttet ikke at foretage en egentlig miljøvurdering. Der kan klages over beslutningen om ikke at foretage en miljøvurdering. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagen skal sendes til Plan og Miljø, Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal eller [email protected] senest den XXXX Eventuelle klager vil blive videresendt til Natur og Miljøklagenævnet. Vejledning om klage og gebyr kan findes på Natur og Miljøklagenævnets hjemmeside vejledninger. 10
Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017
UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 1 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil
Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Retningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Strategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
Godkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...
Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.
Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel [email protected] Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson
Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning
Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)
Forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2011-2014 for Brønderslev Kommune. Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B-14.01 og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)
TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning
TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 1 til
PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By
PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Spildevandsplanen
Spildevandsplanen 2016-2020 Den nye spildevandsplan indeholder en kortlægning af nuværende spildevandsforhold, samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg frem til 2020. Denne udgave af spildevandsplanen
Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014
Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 Klimatilpasning i Haderslev
Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
NOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen
NOTAT Teknik- og Miljøcentret Natur og Miljø 03-02-2015 Miljøscreening af ny spildevandsplan 2017-2021 for Høje-Taastrup Kommune Kort beskrivelse af planen Denne nye digitale spildevandsplan er en overordnet
Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune
Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens
Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan
Team Plan og Byudvikling Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk [email protected] 20. februar 2015 Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan
Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Spildevandsplan
Spildevandsplan 2012-2014 FORSLAG: Tillæg nr. 4 til spildevandsplan 2012-2015. Separatkloakering af Nansensvej, Horsens TEKNIK OG MILJØ 1 INDLEDNING... 3 2 PLANLÆGNINGSGRUNDLAG... 3 2.1 LOVGRUNDLAG...
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept
Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL Rebild Kommune ønsker et vejledningsgrundlag for klimasikring i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan. Vejledningen
LAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN [email protected] LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer
Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Klimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i
Klimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Dispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Klimatilpasning. Louise Grøndahl
Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af
Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge
Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag
