Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept

Transkript

1 Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL Rebild Kommune ønsker et vejledningsgrundlag for klimasikring i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan. Vejledningen skal understøtte den eksisterende arbejdsgang både for forvaltningen og for private developer, så det tydeliggørelse, hvor og hvordan de skal bidrage til processen for gennemførelse af lokalplanen. Der er et særligt fokus på regnvandshåndtering i både normal regnsituationen og i skybrudssituationen. Vejledningen er bundet op på kommuneplanens retningslinjer om klimatilpasning. 2 LOKALPLANPROCES En lokalplan skabes af et ønske fra en privat developer eller fra Byrådet i forhold til at udvikle et givent område til erhverv, offentlig formål, beboelse eller lignende. Rebild Kommune har et ønske om at få en regnvandshåndteringen i alle dets faser integreret tydeligere i lokalplansarbejdet end det sker i dag. 2.1 Regnvandskoncept En måde kan være at udarbejde et regnvandskoncept for området i forbindelse med udarbejdelse af bebyggelsesplanen. Regnvandskonceptet bør tage udgangspunkt i nedenstående figur:

2 Etablering af skybrudsveje -sikring af bebyggelse og infrastruktur Begræns mængden af overfladevand -reducer befæstelsesgrad og sæt krav til valg af belægning Nedsivning af overfladevand Afledning til kloak Skybrudsveje konstrueres i bebyggelsesplanen, så disse placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til bebyggelse og infrastruktur. Dermed klimasikres bebyggelse og infrastuktur. Det er både den billigste og mindst kompliceret at indtænke håndteringen af skybrud fra projektets start. Problemstillingen er, at regnvandshåndtering ofte er pladskrævende. Dog kan håndtering af regnvand på overfladen give området et andet og mere grønt og rekreativt udtryk til gavn for borgere i området. Det kan derved være med til at skabe værdi både for befolkningen og på bundlinjen, ved at gøre området mere attraktivt. Ved at begrænse mængden af overfladevand vil pladskravet til regnvandshåndtering reduceres. Muligheden for håndtering af regnvand lokalt ved nedsivning skal undersøges inden en løsning med overfladevand til kloaksystemet præsenteres. Nedsivning af overfladevand skal altid være første prioriteret fremfor afledning til kloaksystemet. Et regnvandskoncept bør understøttes af lokalplanen ved at det indarbejdes i processen omkring lokalplanen samt indskrives i selve planen. 2.2 Organisering og involvering Processen omkring gennemførelse af en lokalplan er forankret i kommunens planafdeling. Nedenstående figur beskriver, hvilke fagområder der bør inddrages i lokalplanprocessen for at sikre en robust projekt gennem en bred involvering. 2 / 10

3 Projektgruppe Grundvand Spildevand Rebild Kommune Center Natur og Miljø Vandløb Natur Processen er forankret i Center Plan, Byg og Vej Plan Jordforurening Rebild Kommune Center Plan, Byg og Vej Vej Byg Rebild Vand og Spildevand I de følgende afsnit beskrives hvornår og i hvilket omfang projektgruppen inddrages. 2.3 Procesdiagram Den følgende figur beskriver de faser med underlæggende punkter som processen for udarbejdelse og gennemførelse af en lokalplan indeholder. 3 / 10

4 Ansøgning om etablering af nyt projekt modtages eller politisk ønske om etablering af nyt projekt FASE 1: Indledende screening af projektet Projektets realiserbarhed hverdagsregn skybrud strømningsveje kortlægges grundvand nuværende grundvandsstand - prognoser for fremtidige forhold er området sårbart overfor nedsivning kendte jordbundsforhold giver jordbunden mulighed for nedsivning? Bindinger natur, 3 fredninger udledningskrav til recipient Samspil med eksisterende planer for området kommuneplan spildevandsplan Evt. politisk godkendelse af igangsætning af lokalplan (alternativt efter fase 2) FASE 2: Projektudvikling bebyggelsesplan stier arkitektur tæthed parkering regnvandsbassin areal til bassin reserveres fastlæggelse af nedsivningsegnetheden klimatilpasning Fremtidig ejerskab af løsninger og drift overvejes veje kan anlægges så de kan anvendes som transportveje for vand ved skybrud sikring af huse fra vand fra veje FASE 3: Udarbejdelse af lokalplan Lokalplan i intern høring Politisk vedtagelse Offentlig høring Endelig politisk vedtagelse 4 / 10

5 2.3.1 FASE 1: Screening af eksisterende forhold Ved modtagelse af lokalplananmodningen foretages en indledende screening med henblik på klimasikring. Projektet screenes ifht. realiserbarhed. Ligger projektet i et område, hvor det fra kommunens side er ønskeligt at indarbejde klimasikring? Dertil skal der tages stilling til, hvilke ønsker kommunen og forsyningen har til håndtering af hverdagsregn og skybrud? Ligger området i et område med høj grundvandsstand? Besværliggøre niveauet for grundvandsstanden nedsivningen af overfladevand? Muliggøre den forventelige fremtidige grundvandsstand nedsivning i området? Er jordbundsforholdene egnet til nedsivning af overfladevand? Screeningen foretages på baggrund af datagrundlag omkring strømningsveje og jordbundsforhold, herunder grundvandsstand. Screeningen laves på baggrund af eksisterende, historiske data. Strømningskort er tilgængelige for alle, mens omfanget af historiske geotekniske boringer er varierende afhængig af området. Som supplement kan der udføres en geoelektrisk screening, der afdækker jordbundsforhold og nedsivningspotentialet. Dette er en forholdsvis billig undersøgelse, som giver et godt grundlag for lokalplansarbejdet i forhold til krav om nedsivning og mulighed for LAR. Derfor kan det blive nødvendigt med supplerende data allerede i denne fase. Hvis datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt kan kommunen bede bygherre levere det. I det tilfælde, hvor lokalplan og kommuneplanstillæg udarbejdes samtidigt er der en gråzone i lovgivningen i forhold til at kunne bede bygherre levere supplerende data. De fleste kommuner tolker lovgivningen sådan, at de fortsat må bede bygherre om at levere data til kommuneplantillæg. Det anbefales, at der indhentes juridisk rådgivning for at få dette forhold endeligt fastlagt. Projektet skal ses i en helhed og klimasikringen skal derved sammentænkes med screeninger af øvrige bindinger, der normalt udarbejdes i forbindelse med et lokalplanprojekt såsom naturbeskyttelse, fredninger, fortidsminder mv. Samt i forbindelse med øvrige planer og bindinger ifht. Kommuneplanen og Spildevandsplanen. I denne fase skal der være en tidlig dialog med developer, så håndtering af overfladevand sikres bedst muligt. Udgangspunktet er, at overfladevand håndteres lokalt i lokalplansområdet. 5 / 10

6 Samtænkning med øvrige projekter til understøttelse af helheden Kortlægning af sårbarhed, invindingsområder i forbindelse med nedsivning af overfladevand Kortlægning af naturmæssige bindinger Undersøgelser Udførende: Projektgruppen (henviser til figur side 4) Bindinger i eksisterende planer for området FASE 1 Screening af eksisterende forhold for projektområde Trafikale bindinger i området Drøftelse med kommunens driftsfolk vedr. særlige obs. punkter i nærområdet Kortlægning af strømningsveje Kortlægning af blue spots i området Undersøgelser Udførende: Developer Nedsivningspotentialet, screening af området ud fra eksisterende data Screening af grundvandsstand Af planlovens 13 stk. 3,2 pkt. kan kommunalbestyrelsen kræve tekniske bistand fra udstykker, hvis projektområdet er i overensstemmelse med kommuneplanen til udarbejdelse af lokalplanforslag. Dette kan være udarbejdelse af selve lokalplansforslag og/eller levering af de tekniske undersøgelser der skal supplere lokalplanen. 6 / 10

7 2.3.2 FASE 2: Projektudvikling På baggrund af FASE 1 kan det være nødvendigt at foretage en udvikling af lokalplanprojektet således at det opfylder kriterierne for klimasikring. Udviklingen drøftes i en projektgruppe internt i kommunen og forsyningen. Formål at gøre projektet robust og forankre det i alle afdelinger. Som en del af udviklingen kan der eksempelvis ske en tilpasning af projektet ved indpasning af regnvandsbassiner, ændringer i bebyggelsesplanen, placering af stier, veje og grønne kiler ud fra et regnvandsperpektiv samt fastlæggelse af overflader, tæthed, arkitektur, parkering mv. Der kan i denne fase være behov for yderligere undersøgelser, for at konkretisere projektet. Der kan stilles krav om, at bygherre leverer undersøgelserne.- 7 / 10

8 Fastlæggelse af bebyggelsestæthed Fastlæggelse af adgangsveje, stier og parkering Undersøgelser Udførende: Projektgruppen Fastlæggelse af krav til belægning Fastlæggelse af krav til tagflader FASE 2 Projektudvikling Ejerskab af løsninger Ansvar for fremtidig drift af området Bebyggelsesplan Undersøgelser Udførende: Developer Udarbejdelse af regnvandskoncept Nedsivningstest, hvis undersøgelser i FASE 1 viser potentiale for nedsivning Arkitektur 2.4 Udarbejdelse af lokalplan For at sikre at regnvandskonceptet skal det indtænkes i lokalplanens bestemmelser. Regnvandskonceptet kan indskrives med bløde bestemmelser eller mere konkret. Det er desuden en mulighed at indarbejde en særskilt paragraf i lokalplanen om klimasikring for at understrege vigtigheden og bringe fokus på problemstillingen både hos politikkere og developere. 8 / 10

9 2.4.1 Hvad bør styres gennem lokalplanen Lokalplanen bør sikre hvordan man opmagasinere store mængder vand ved ekstreme regnskyl og skybrud, behov for at kunne sikre nedsivning af regnvand, behov for tilpasning af byggeri og anlæg i områder med oversvømmelsesrisiko eller behov for at beskytte bebyggelsen mod kraftige vindpåvirkninger. Der bør stilles krav om anvendelsen af lokalplanområdet eller delområder, krav til bebyggelse og anlæg eller de ubebyggede arealers anvendelse og udformning. Den planlægningsmæssige begrundelse om klimatilpasning skal fremgå af lokalplanens formål. Følgende punkter bør styres gennem lokalplanbestemmelser: Byggeriets placering på grunden Bygninger placeres med høj beliggenhed / minimumskoter / sokkelhøjde Terrænbearbejdning Kanaler/render Dige Udlæg til etablering af kanaler til vandafledning Udlæg til regnvandsbassin Reservation af areal til nedsivningsanlæg Befæstelsesgrad Ubefæstede arealer for at sikre vandets nedsivningsmuligheder Eksempel på bestemmelser Regnvandskonceptet kan/bør indgå i følgende bestemmelser Formål Anvendelse Veje, stier og parkering Bebyggelsens omfang og placering Ubebyggede arealer Tekniske anlæg Grundejerforening Bestemmelser for ibrugtagen Evt. Klimasikring I formåls bestemmelsen kunne en formulering være Lokalplanens formål er: at sikre at regnvand håndteres inden for lokalplanområdet. at sikre, at der etableres anlæg til håndtering af regnvand lokalt i lokalplanområdet. at fastlægge bestemmelser om, at regnvand fra vejanlæg og fællesområder overvejende håndteres på overfladen. 9 / 10

10 Da der ikke kan dispenseres fra formålet, bør der udelukkende anvendes bløde formuleringer. I bestemmelsen for bebyggelsens omfang og placering kunne en formulering være Der må maks. etableres bebyggelse på (40%) af grundens areal. De befæstede arealer for den enkelte ejendom i delområde X, inkl. de bebyggede arealer, må højst udgøre 50 % af grundstørrelsen. Ny bebyggelse skal opføres således at sokler er minimum 0,1 meter over terræn Opmærksomhedspunkter Det er vigtigt at gøre sig klart, hvor konfliktpunkter kan opstå både internt i administrationen og i samarbejdet med eksterne parter. Det kan anbefales at lave en beskrivelse af den fremtidige drift og ejerskab af de valgte regnvandsløsninger. 10 / 10