Sundhedsfaglige Råd & Komiteer

Transkript

1 Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Formandsmøde 7. maj 2015

2 Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Program S F R Velkomst. - Svend Hartling 1. Revision af Auditprocessen vedr. de kl. kvalitetsdatabaser - Bo Hempel Sparsø, Center for Sundhed 2. Det Nationale Kvalitetsprogram. - Christian Worm, Center for Sundhed 3. Sundhedsaftalen. - Winnie Brandt, Center for Sundhed 4. Sundhedsstyrelsens Specialevejledning. - Anne Skriver, Center for Sundhed

3 Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Program S F R 5. Opfølgningsprogrammer efter kræftbehandling. - Svend Hartling, Koncerndirektør 6. Jo Før Jo Bedre Aftalen om Kræft. - Svend Hartling, Koncerndirektør 7. Adgang til Patientdata. - Christian Worm, Center for Sundhed. Afslutning. - Svend Hartling

4 Ny proces i arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed SFR Formandsskaber 7. maj 2015

5 Hvad har vi opnået? Stort fokus på årsrapporter, - regionale og lokale resultater Stort engagement i SFR/auditgrupperne En god proces med lydhørhed i ledelsessystemet, herunder vicedirektørkredsen, nu Forum for Kvalitet og det politiske niveau Generel tilfredshed med sekretariatsbetjening og facilitering fra regionale RKKP-kontaktpersoner

6 Hvor er vi i mindre grad lykkedes i den nuværende proces? Tværfagligheden i auditgruppen Udbredelsen til frontpersonalet Det lokale arbejde med egne resultater Implementering af besluttede handleplaner/indsatsområder Løbende opfølgning på besluttede handleplaner/indsatsområder Arbejde med de løbende data i FLIS

7 Hvad ønsker vi at opnå? At koncentrere indsatsen på de databaser som trænger mest Ophøre med audit på årsrapporter, hvor resultaterne er stabilt tilfredsstillende, såvel regionalt som lokalt Inddrage løbende, tidstro data i auditprocessen (FLIS) Fastholde det faglige ejerskab og engagement i alle kliniske kvalitetsdatabaser

8 Hvad stræber vi efter? En bredere forankring lokalt og i fronten Kontinuerlig kvalitetsudvikling patientnært ved brug af data Hurtig reaktion ved tegn på brist i kvalitet og patientsikkerhed Øget videndeling og erfaringsudveksling på tværs Tættere forankring af arbejdet med databaserne i det øvrige kvalitetsarbejde Inddragelse af databaserne i driftsmålstyringen

9 Sundhedsaftalen V. Chefkonsulent Winnie Brandt, CSU

10 Sundhedsaftalen Politisk aftale mellem Region H og alle kommunerne i regionen. Formål er at sikre sammenhæng og koordinering i tværsektorielle patient forløb

11 Sundhedsaftalens opbygning Politisk aftaledel: Mål og visioner Administrativ aftaledel: Indsatsbeskrivelser Bilagsdel: Konkrete aftaler, vejledninger mm

12 Fire bærende visioner At borgerne er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen.

13 Den administrative Aftale Indsatser udvalgt med i de politiske visioner, mål og nationale krav til aftalen. Nationale krav: Beskrivelser af det tværsektorielle samarbejde inden for: Forebyggelse Indlæggelser og udskrivninger Genoptræning, hjælpemidler og rehabilitering SundhedsIT og digitale arbejdsarbejde Herudover er der krav til tværgående indsatser: f.eks. patientsikkerhed

14 Aftalen indeholder 73 indsatser - Eksempler: Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fælles drift, mål og samfinansiering (afprøve 2 3 moddeller) Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgrad en og kvaliteten af forløbsprogrammern e / aftale, hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og for den videre implementering, der skal nås. Samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering. Udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning om genoptræning Afprøv nye org. modeller for samarbejde mellem region og kommuner i forhold til borgere med psykisk sygdom og misbrug afsæt i samarbejdsaftalerne og eksisterende projekter. Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det at epikrisen fremsendes til egen læge, samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren.

15 Næste skridt! Arbejdet med sundhedsaftalerne tilrettelægges gennem årlige implementeringsplaner Mange af indsatserne er beskrevet på et overordnet niveau Indsatserne udvikles og konkretiseres inden de kan implementeres

16 Regionale politiske fora Regionsrådet (RR) Forretningsudvalget (FU) Politiske udvalg (Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde (TVÆRS)) Tværsektorielle politiske fora Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) Koncerndirektionen (KD) Praksisplanudvalget for almen praksis (PPU) Forum for sundhedsplanlægning og tværsektorielt samarbejde (FST) Den Administrative Styregruppe (DAS) PAS Figurforklaring Politiske fora Administrative fora Faglige fora SFR Udviklingsgrupper Tidsafgrænsede arbejdsgrupper Samordningsudvalg

17 Læs mere om Sundhedsaftalen på:

18 Ansøgningsproces 2015 Revision af Specialeplan Enhed for Hospitalsplanlægning

19 Ansøgningsproces til ny specialeplan - Alle vejledninger er revideret, undtagen Pædiatri, Klinisk Genetik og Klinisk Biokemi - Sundhedsstyrelsen igangsætter ansøgningsprocessen d. 1. juni Alle specialfunktioner skal genansøges Specialeplan

20 Hovedprincipper for ansøgning HOPP 2020 er det grundlæggende element, som den reviderede specialeplan skal bygge på Den nuværende specialeplan er et godt fundament Specialeplanen er (fortsat) matrikelspecifik En given specialfunktion er kun beskrevet ét sted i specialeplanen, men der kan ansøges på tværs af specialer Specialeplan

21 Ansøgningsproces i Region H - Intern i regionen igangsættes ansøgningsprocessen allerede nu - Materialet udsendes mandag d. 11. maj: Sundhedsfaglig Råd (frist 10. aug. 2015) - Prosa-ansøgning for specialet Hospitalsdirektioner (frist 21. aug. 2015) - Prosa-ansøgning pr. speciale (matrikelspecifik) - Excel-ansøgning pr. matrikel Specialeplan

22 Prosa-ansøgning pr. speciale - Udfyldes af hospitalsdirektioner (matrikelspecifik) og Sundhedsfaglige Råd (regionen) - Hospitalsdirektioner skal bl.a. redegøre for: - Opfyldelse af krav til varetagelse af specialfunktioner - Implementeringsplan for nye specialfunktioner - Formaliseret samarbejder - Udefunktioner Specialeplan

23 Prosa-ansøgning pr. speciale - Sundhedsfaglige Råd skal bl.a. redegøre for: - Implementering af specialevejledning - Organisering af funktionsniveauer - Sammenhæng på tværs af funktionsniveauer - Organisering af akutområdet i forhold til specialet - Fremadrettet udvikling af specialet Specialeplan

24 Excel-ansøgning pr. matrikel - Udfyldes af hospitalsdirektioner - Udfyldes for hver matrikel og hvert speciale - Der skal bl.a. redegøres for: - Volumen - Antal speciallæger - Assistance og samarbejde - Formaliseret samarbejde Specialeplan

25 Opmærksomhedspunkter - Der skal ansøges for alle matrikler: - Fusionerede hospitaler er på flere matrikler - Excel-ansøgningen er administrativt udfyldt: - Vejledende krydser er sat med udgangspunkt i den eksisterende HOPP 2020 og specialeplan - Ændringer i varetagelse af specialfunktioner som følge af HOPP-revisionen skal ansøges, såfremt de er implementeret primo 2017 Specialeplan

26 Ansøgningsprocesen Ansøgningsproces Administrativ sammenfatning Intern høring/ møder Politisk godkendelse 11. maj 10./21. aug. 24. aug. 15. sep. 16. sep. 16. okt. 30. okt. 15. jan Specialeplan

27 Status på implementering af opfølgningsprogrammer efter kræft Ved koncerndirektør Svend Hartling 7. maj 2015

28 Proces Opstart af Projekt om opfølgningsprogrammer TRIN 1 TRIN 2 TRIN 3 TRIN 4 Alle 19 opfølgningsprogrammer implementeret, marts 2016

29 Proces - fortsat Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 marts - juni 2015 juli - sept okt. - dec jan. - marts 2016 Brystområdet Gynækologiske kræftformer Tyk- og endetarmskræft Prostatakræft Hoved-halskræft Hjernetumorer Sarkomer Melanomer Børn Hæmatologi (4 opfølgningsforløb) Øvre mavetarm Blære- og nyreområdet (3 opfølgningsforløb) Lungeområdet Øjne

30 Organisering Styregrupper Intern styregruppe Forum for sundhedsplanlægning og tværsektorielt samarbejde (FST). Er nedsat Tværsektoriel styregruppe. Afventer afklaring med PLO - Intern styregruppe (FST) - Center for Sundhed (CSU) - Kommunerne - PLO-Hovedstaden De regionale kræftpakkearbejdsgrupper udarbejder forslag til implementering af opfølgningsprogrammerne i Region H. Rådgivningsgruppe består af: - Lægelige repræsentanter for alle opfølgningsprogrammer samt radiologi, onkologi og KFNM - Forløbskoordinatorer, sygeplejersker og fysioterapeuter

31 Status Kulturændring på blot 3 måneder tidsplanen udfordrer os Velfungerende samarbejde på tværs af regioner Trin 1 er i gang Manglende leverancer udfordrer tidsplanen Separat implementeringsproces i almen praksis (AP) Parallelle processer - Trin 1-4 samt involvering af AP - griber ind i hinanden IT-løsninger udestår

32 Jo før - jo bedre Kræftaftalen Ved Svend Hartling, 7. maj 2015

33 Jo før jo bedre Kræftaftalen er én del-aftale ud af fem i Jo før jo bedre. Regeringens målsætning frem mod 2025 er, at den danske kræftbehandling skal være blandt de bedste i verden. I 2025 skal tre ud af fire kræftpatienter skal være i live fem år efter diagnosen er stillet.

34 Hovedelementer i kræftaftalen Kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve: Bedre redskaber til de praktiserende læger til at opdage kræftsymptomer tidligere (200 mio. kr.) Udvidet adgang til de praktiserende læger til at henvise patienterne direkte til diagnostiske undersøgelser på sygehuset, så unødig spildtid undgås (finansieres via ad 1 og ad 3). Udvidelse af kapaciteten til udredning af kræft, så udredningen kan ske hurtigt (690 mio. kr.) Udvidet kapacitet til mere skånsom operativ behandling (150 mio. kr.). Styrket smertelindrende (palliativ) indsats for uhelbredeligt syge børn (60 mio. kr.). 1,1 mia. kr.

35 1. Bedre redskaber til de praktiserende læger til at opdage kræftsymptomer tidligere: Fx ved at etablere fælles undervisningsprojekter, besøg, vejledninger, fagligsparring fra hospitalerne, styrkelse af hospitalernes praksiskonsulenter mv. Rammerne for indsatsen fastlægges centralt og med inddragelse Sundhedsstyrelsen, PLO og DSAM i 1. halvår Den konkrete implementering af initiativerne forankres i de regionale praksisplanudvalg med henblik på indfasning af initiativerne fra 2. halvår mio. kr. i 2015 og16, 60 mio. kr. i 2017 og mio. kr.

36 2. Udvidet adgang til de praktiserende læger til at henvise patienterne direkte til diagnostiske undersøgelser på sygehuset, så unødig spildtid undgås: Fx ved at give AP direkte adgang til diagnostiske undersøgelser inkl. CT/MR-skanninger, indførelse af ja/nej klinikker, mv. Det forudsættes, at parterne indfaser ordningen fra 2. halvår 2015 parallelt med, at regionerne gearer den diagnostiske kapacitet, jf. punkt 3, og rådgivningsstøtten fra sygehusene, jf. punkt 1. - finansieres via ad 1 og ad 3

37 3. Udvidelse af kapaciteten til udredning af kræft, så udredningen kan ske hurtigt: Fx ved at sikre øget CT-kapacitet, ultralydskapacitet og lign.. Der forudsættes øget kapacitet fra 2. halvår 2015, med gradvis udbygning og fuld indfasning fra primo 2016 (2017?). Ved fuld indfasning vil svare til en stigning i kapacitet til udredning af kræft på ca pct. i forhold til det nuværende niveau. 110 mio. kr. i 2015 og16, 235 mio. kr. i 2017 og mio. kr.

38 4. Udvidet kapacitet til mere skånsom operativ behandling: Fx inden for mave-tarm, hoved-hals, urologi eller lunge. Initiativet skal konkretiseres i dialog mellem regioner og de faglige selskaber og miljøer (DMCG) i 1. halvår Der forudsættes øget kapacitet fra 2. halvår mio. kr. i 2015 og16, 50 mio. kr. i 2017 og mio. kr.

39 5. Styrket smertelindrende (palliativ) indsats for uhelbredeligt syge børn: Indsatsen skal koncentrere sig om at styrke de udgående palliative teams på hospitalerne, som er specialiseret i børns behov, fx ved etablering af fem ekstra udgående palliative teams. Regionerne konkretiserer initiativet i 1. halvår 2015 i dialog med Sundhedsstyrelsen, kommuner og almen praksis, med henblik på implementering fra primo 2. halvår mio. årligt ( ) 60 mio. kr.

40 Proces maj - > Regional konkretisering af indsatsområder Tæt dialog og samarbejde på tværs af regionerne Konkretisering i Region Hovedstaden Udvidelse af kapaciteten til udredning af kræft, så udredningen kan ske hurtigt -> forslag indhentes i øjeblikket fra alle hospitalsdirektioner Udvidet kapacitet til mere skånsom operativ behandling (150 mio. kr.) -> forslag er netop indhentes fra relevante SFR. Drøftelse af bruttolisten i SST i denne uge. Styrket smertelindrende (palliativ) indsats for uhelbredeligt syge børn (60 mio. kr.) -> forslag til udmøntning drøftes med SFR og Rigshospitalet

41 Udfordringer Implementeringstakten.. (fristen..) (god) planlægning kræver tid. Vi mangler (kvalificeret) personale, så vi skal også uddanne og efteruddanne personale.. Det tager tid at købe udstyr. Bruger vi pengene rigtigt??

42 Tak for opmærksomheden

43 Adgang til brug af patientdata til kvalitetsarbejde mv. Bagrund DAMD: Problemer i forhold til retmæssigheden af indhentning af data fra alment praktiserende lægers IT-systemer via Datafangst (modulet) og i den forbindelse om godkendelsen af DAMD fællesdatabasen som klinisk kvalitetsdatabase EPJ: Datatilsynet tilsyn med Region Midt EPJ, hvorunder der bl.a. er set på adgange i journalen Kvalitet: Problemer i forhold til brugen af patienternes journaler til kvalitetsprojekter og audit uden patienternes samtykke

44 Adgang til brug af patientdata til kvalitetsarbejde mv. Aktuel status Drøftet mellem regionerne og DR og ministeriet DR har 30. marts skrevet til ministeriet at: Af hensyn til kvaliteten og sikkerheden i behandlingen på sygehusene vil regionerne fortsætte kvalitetsarbejdet som hidtil. Danske Regioner er endvidere ikke bekendt med, at der er sket ændringer i fortolkningen af lovgivningen. På den baggrund har Koncerndirektionen med brev af 6. maj 2015 trukket udmeldingen af 11. marts tilbage

45 Kommissorium for arbejdsgruppe Arbejdsgruppens opgave Kortlægning af problemer i forbindelse med håndtering af patientdata i Region Hovedstaden. Udarbejdelse af løsninger til gavn for regionens arbejde med kvalitet og forskning, som også er med til at skabe tillid fra patienterne side om, at regionen håndterer patientens data på en sikker måde Omsætning af løsninger til konkret forslag til lovændringer, som skal sendes til de respektive myndigheder på området

46 Kommissorium for arbejdsgruppe Organisering Centerdirektør Lars Juhl Petersen formand Repræsentanter fra hospitalerne (kvalitetschefer, sundhedspersoner, personer med en teknisk mv.) Administrative repræsentanter fra sekretariatet, CSU, CIMT og CØK

47 Kommissorium for arbejdsgruppe Tidsplan Første møde er afholdt i april, hvor man har igangsat arbejdet med kortlægningen og udarbejdelse af en samtykkeerklæring til brug for kvalitetsarbejde, der kan bruges indtil der foreligger langsigtede løsninger Møder hver måned frem til august Arbejdet skal være fuldstændigt afsluttet per 1. september 2015