Sundhedsaftalerne

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsaftalerne"

Elias Eskildsen
7 år siden
Visninger:

1 Sundhedsaftalerne

2 Rammer for sundhedsaftalerne Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune. - Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. - Sundhedsaftalerne skal indsendes til sundhedsstyrelsen senest 31. januar 2015 mhp. godkendelse. Sundhedskoordinationsudvalget behandler høringssvar og endelig aftale den 1. december Hvorfor er sundhedsaftalerne for vigtige? = Vi er i gang med et paradigmeskifte i sundhedsvæsnet: - Udvikling af flere borgernære løsninger - Mere skal foregå i den primære sektor (mere behandling i eget hjem, mere foregår ambulant, mere sundhedsfremme og forebyggelse) 2

3 Opbygning af niveauer i sundhedsaftalen Politisk aftale: Mere sundhed på borgernes præmisser Sundhedsaftale, der konkretiserer Fra politiske visioner til afdækning af udfordringer Dernæst fra udfordringerne til strategier / strategiske mål / strategiske indsatsområder Delaftaler Fra strategiske mål / indsatsområder til design af løsninger sammen med borgeren / patienten og sammen med organisationen, samt i samspil med samarbejdspartnere Værktøjskasse Fra designen af løsninger til omsætning / implementering og drift af løsninger / aftaler (værktøjskasse) 3

4 Politisk aftale Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser Visioner for det fælles sundhedsvæsen: På borgerens præmisser Sundhedsløsninger tæt på borgeren Lighed i sundhed Visioner som vi i høringssvaret bakker op, men - Der kan med fordel være tydeligere fokus på borgrens ansvar og forpligtelse i forhold til egen sundhed og medvirken i behandling. - Holstebro Kommune har prioriteret udviklingen af kommunens akutindsats, og med etableringen af Center for Sundhed i Holstebro medvirker til at sikre gode rammer for, at kan etableres sundhedsløsninger tæt på borgerne. - Almen praksis og behandlingspsykiatrien samt somatikken i hospitalsvæsenet er også nøglespillere i kampen for mere lighed i sundhed. - Mere fokus på den fælles sundhedsindsats for borgere med handicap og socialt udsatte borgere - Flere sundhedsløsninger tæt på borgeren giver som regel god mening ud fra et borgerperspektiv, et sundhedsperspektiv og et samfundsøkonomisk perspektiv. Set fra et kommunaløkonomisk perspektiv er det en udfordring, der presser driften af de kommunale kerneopgaver. - Tripel aim-metoden hilses velkommen en metode til at skabe gennemsigtighed 4

5 Sundhedsaftale konkretiserer de politiske visioner og mål i indsatser og aftaler om opgavefordeling Obligatoriske temaer, hvor somatik og psykiatri er tværgående: - Forebyggelse - Behandling og pleje - Rehabilitering, herunder træning - Sundheds-it og digitale arbejdsgange Tværgående temaer - Arbejdsdeling og samarbejde, herunder videndeling og sundhedsfaglig rådgivning imellem sektorer - Koordination og kapacitet - Inddragelse af patienter og pårørende - Lighed i sundhed - Dokumentation, forskning og kvalitetsudvikling 5

6 Hvad er måske særligt interessant for børn og unge? Tværgående temaer: - Mere lighed i sundhed betyder det mere fokus på børn og unge? - Økonomi Tripel aim som metode til at skabe gennemsigtighed. Forebyggelse: - Styrket forebyggelsesindsats overfor børn og unge model udarbejdes i perioden - Styrket forebyggelsesindsats for unge årige - Styrket forebyggelsesindsats for at øge unges seksuelle sundhed Behandling, pleje, træning og rehabilitering: - Fokus på øget behandling af børn og unge i eget hjem - beskrivelse af målgrupper, hvor det kan være relevant - Øget tryghed for borgeren i ansøgningsprocesser om dækning af udgifter i forbindelse med børn og unge udvikling af standardansøgninger - Træning og rehabilitering af børn og unge: udvikling og afprøvning af tværfaglige og tværsektorielle indsatser 6

7 Hvad er måske særligt interessant for børn og unge? Særlige målgrupper: Børn med psykisk sygdom - Let tilgængelighed til relevant sagsbehandler - Kommunens opgave at vurdere behovet for hjælp - Kommunen indkalder ved behov til netværksmøde videomøde skal anvendes - Den kommunale sagsbehandler får en større koordinerende rolle i de forløb, hvor barnet/ den unge modtager et kommunalt tilbud - Den koordinerende person er indgangen til kommunen - Nye samarbejdsmodeller afprøves - Udvikling af prøvehandlinger for tværsektoriel indsats til børn og unge med psykisk sygdom og misbrug - Pointering af at familieafdelingen kontaktes ved bekymring Særlige målgrupper Samarbejde om gravide og nyfødte - Udvikling og afprøvning af systematisk screening elektronisk spørgeskema - Afprøvning af modeller for fremskudt socialfaglig rådgivning - Tværfaglig og tværsektorielt team kommunen er vært og tovholder for afvikling af møder - Afklaring af mulighed for udvidelse af børneundersøgelser i familieambulatorieregi - Udvikling af nye veje for it-kommunikation Fokus på børn og unge, hvor en eller begge forældre har psykisk sygdom 7

8 Hovedpointer i høringsvaret - særligt for børn og unge Forebyggelse: Kritisk overfor at aftalen primært lægger op til at hospital og almen praksis kun skal henvise flere til kommunale forebyggelses ilbud Børn og unge med psykisk sygdom: - Også her sker en udviklingen med flere borgernære løsning, som grundlæggende er positiv men bekymring for pres af kommunerne og den kommunale økonomi - Der er behov for mere og bedre psykiatrifaglig understøttelse fra regionspsykiatrien - Bekymring for kvaliteten, når der lægges op til korte forløb og kommunikation primært vedr. video - Generelt lægger aftalen på ift. voksenpsykiatri og børnepsykiatri op til flyt af administrative opgaver fra regionspsykiatrien til kommunerne det bør afløses af et ligeværdigt udviklingsarbejde omkring samarbejdsstrukturen. Samarbejde om sårbare gravide: - Vi er enige i at der er behov for en styrket indsats og et bedre samarbejde, men vi mener, at der allerede findes muligheder for at forbedre samarbejdet. Det bør handles på nu. 8

Relaterede dokumenter

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital