Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Transkript

1 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte. Det er også det længste man indtil videre bør strække det til, de fleste økonomiske prognoser, herunder også Dansk Erhvervs egen, er enige om, at 214 bliver et bedre år end 213, målt på økonomisk vækst, men det bliver stadig ikke året hvor Danmark vender tilbage til et højvækstspor. I prognoserne forventes en økonomisk vækst mellem 1,2 og 1,5 procent, men der er ikke meget, der skal gå galt, før disse forventninger ikke bliver indfriet. Pludselig genopblussen af den sydeuropæiske gældskrise, eller lav vækst hos vores nære samhandelspartnere kan få negativ indflydelse på den danske økonomiske vækst, der i de seneste år i høj grad har været eksportdrevet, og dermed afhængig af udlandet. Bag prognosernes forventning ligger også en tro på, at det danske private forbrug kommer op i gear og på den måde gør væksten mindre afhængig af udlandet. Det private forbrug har de seneste år ligget underdrejet med stort set nulvækst. Skulle denne nulvækst mod forventningerne fortsætte, er det også en betydelige trussel mod den forventede økonomiske vækst. En faktor der kan hjælpe det pressede privatforbrug, er den historisk lave inflation. I 213 var inflationen på,8 procent, hvilket er det laveste niveau siden Dette niveau kan fortsætte ind i 214 ved hjælp af yderligere afgiftssænkninger på visse forbrugsvarer, og ved at råvarepriserne forholder sig i ro. Ledighed: Bruttoledigheden stiger fortsat I november steg bruttoledigheden med 3 personer. Dermed fastholdes den flade udvikling som ledighedstallene har udvist siden sommer. Dermed er det pæne fald i ledigheden, der kendetegnede første halvår af 213 bremset noget op, og de seneste fire måneder har givet os små stigninger, på sammenlagt 1.4 personer. Det vil kræve mere aktivitet i økonomien som helhed før vi igen vil se større fald i ledigheden. Figur 1 Sæsonkorrigeret ledighed (omregnet til fuldtidsledige) Tusinde 18 Ledige Bruttoledige Note: Bruttoledigheden er summen af de registrerede ledige og aktiverede arbejdsmarkedsparate personer. Kilde: Danmarks Statistik 6. januar 214 AKP Side 1/8 17. januar 214

2 Forbrugerforventninger: Fortsat afkøling af forbrugernes forventninger Forbrugertillidsindikatoren faldt 1,1 point fra november til december. Dermed kølnedes forbrugernes forventninger for fjerde måned i træk. Denne måneds fald var dog næsten forventeligt, da forbrugertilliden er faldet fra november til december, i 15 ud af de seneste 18 år. De sidste 4 måneders fald er ikke så kraftige, at forventningerne er blevet negative, men den faldende udvikling er dog lidt bekymrende, da den lavkonjunktur Danmark befinder sig i, blandt andet skyldes de private forbrugeres tilbageholdenhed. Figur 2 Forbrugertillidsindikator 8 4 2, Note: Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Kilde: Danmarks Statistik 2. december 213 Side 2/8

3 Konkurser: Yderligere fald i antallet af konkurser December bød på endnu et fald i antallet af konkurser, efter den ekstraordinært store stigning i oktober. 8,4 procent faldt antallet af konkurser. Dermed er antallet af månedlige konkurser tilbage omkring det niveau, hvor det har ligget det meste af 213. Ser man på hele året 213, var der 463 færre konkurser sammenlignet med 212. Sammenligner man med 21, som var det kriseår med flest konkurser er tallet faldet 1.468, fra i 21 til i 213. Sammenligner man de konkurser i 213 med årlige tal for 22 til 25 er tallet stadig dobbelt så stort, så vi befinder os stadig på et højt niveau. Figur 3 Konkurser, sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik 7. januar 214 Side 3/8

4 Detailomsætningsindeks: Positivt hop i detailhandlen i november Det sæsonkorrigerede omsætningsindeks for detailhandlen steg med 1, procent i november. Det er den største stigning siden juni 27. Dermed blev der brudt med fire måneders fald. Den imponerende stigning kan skyldes et sammenfald af, at mere julehandel er rykket ind i november, og, at der i år var relativt flere fredage og lørdage i måneden. Det er i hvert fald for tidligt helt at aflyse den faldende trend, der har kendetegnet de sidste 5 år. Stigningen var bredt funderet på alle tre overordnede varegrupper, beklædning m.v., føde- og dagligvarer og andre forbrugsvarer. Figur 4 Indeks for solgte mængder i detailhandlen Indeks 25 = Faktisk Sæsonkorrigeret Note: På grund af ændringer i butikkernes åbningstider er sæsonkorrektion i det seneste år behæftet med større usikkerhed end normalt. Kilde: Danmarks Statistik 2. december 213 Side 4/8

5 Konjunkturindikatorer: Fald i to ud af tre konjunkturindikatorer Der var fald i konjunkturindikatorerne for detailhandlen og for industrien i december, mens serviceerhvervenes indikator steg. Alle tre erhvervsindikatorer er fortsat positive med en pæn afstand ned til det negative område. Detailhandlens konjunkturindikator, faldt fra 9 til 7, mens industriens indikator faldt fra 9 til 3. Indikatoren for servicerehvervene steg derimod fra 5 til 9. Fald i indikatoren betyder, at det er færre end i sidste måned, der er optimistiske med hensyn til deres virksomheds fremtid, men så længe indikatorværdien er større end nul er det stadig hovedparten af de adspurgte i branchen, der er optimistiske. Figur 5 Sammensat konjunkturindikator 25 2 Serviceerhverv Industri Detailhandel inkl biler - ikke sæsonkorrigeret Maj 211 Jul 211 Sep 211 Nov 211 Jan 212 Mar 212 Maj 212 Jul 212 Sep 212 Nov 212 Jan 213 Mar 213 Maj 213 Jul 213 Sep 213 Nov 213 Kilde: Danmarks Statistik 6. januar 214. Note: Konjunkturindikator for detailhandel er ikke sæsonkorrigeret, da det er en nyoprettet statistik. Sæsonkorrektion vil først finde sted, når der er tilstrækkelig tidsserie. Side 5/8

6 Udenrigshandel med varer: Kraftigt eksportfald i november Eksporten faldt 4,8 procent i november, mens importen steg 2,8 procent. Den faldende eksport skyldes især et fald i salget af vindmølledele til Storbritannien, og et fald i salget af lægemidler til USA. Set over de sidste tre måneder (september-november) er eksporten vokset,9 procent, i forhold til den foregående tremånedersperiode (juni-august). I samme periode er importen steget 1,7 procent. Figur 6 Udenrigshandel med varer, ekskl. skibe og fly (im- og eksport) Sæsonkorrigeret, mia. kr Import Eksport 2 Kilde: Danmarks Statistik 9. januar 214 Note: Tallene for udenrigshandel er opgjort i løbende priser. Side 6/8

7 Udenrigshandel med tjenester: Stigning i tjenesteeksporten i 3. kvartal I 3. kvartal steg eksporten af tjenester med 1,3 procent. Eksporten var især præget af en stigning i gruppen andre forretningstjenester, som voksede 3,3 procent. Importen af tjenester var,4 procent højere i 3. kvartal end i 2. kvartal. Den samlede udvikling resulterede i en stigning på tjenestebalancen i 3. kvartal. Det blev til et klart plus på 12,9 mia. kr. Figur 7 Import og eksport af tjenester samt tjenestebalance (højre akse), sæsonkorrigeret Mia. kr Tjenestebalance Import Eksport K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K Kilde: Danmarks Statistik 11. november 213 Note: Udenrigshandelstallene for handel med varer og tjenester opgøres kvartalsvist af Danmarks Statistik, og tallene for disse ændres derfor kun hver 3. måned. Tallene opgøres i løbende priser. Side 7/8

8 Udlånsrenter: Lille fald i udlånsrenterne til de små virksomheder Gennemsnitsrenterne for pengeinstitutternes udlån til de personligt ejede virksomheder faldt en lille smule i 3. kvartal, dermed kunne de låne til 6,6 procent i rente i gennemsnit. Et gennemsnitligt ikke-finansielt selskab lånte til 3,9 procent, hvilket er en minimal stigning på,1 procentpoint i forhold til kvartalet før. Den effektive rente på en 1-årig statsobligation steg fra 1,6 procent til 1,9 procent. Figur 8 Pengeinstitutternes gennemsnitsudlånsrenter og obligationsrente Procent Ikke-finansielle selskaber Personligt ejede virksomheder Effektiv obligationsrente, statslån 1-årig st.lån K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 24. oktober 213. Note: Pengeinstitutternes gennemsnitsrenter opgøres kvartalsvist af Danmarks Statistik, og tallene for disse ændres derfor kun hver 3. måned. Side 8/8