Rapport fra Islands Lærerforbund (KÍ) om kommercialisering i uddannelsessektoren i Island

Transkript

1 Rapport fra Islands Lærerforbund (KÍ) om kommercialisering i uddannelsessektoren i Island Indhold 1. Antal skoler drevet af offentlige og af private institutioner 2. Regulativer om offentlige og private skoler 3. Regulativer om elevbetaling i offentlige og private skoler 4. Afsluttende bemærkning Antal skoler drevet af offentlige og af private institutioner I 2014 var der i alt 255 børnehaver i Island, og antallet af børn i dem var Samme år blev 35 børnehaver, 13,7%, drevet af private, og antallet af børn i de private børnehaver var 14,1%. Antallet af private børnehaver har været relativt stabilt de senere år. I 2014 var der i alt 167 grundskoler i Island, og antallet af elever i dem var Samme år blev 11 grundskoler, 6,6%, drevet af private, og antallet af elever i de private grundskoler var 2,6%. Antallet af private grundskoler har været relativt stabilt de senere år. Der findes 27 offentlige skoler med ungdomsuddannelser, og antallet var gået ned med én i 2015 ved sammenlægning med en privat ungdomsuddannelse. Der findes 25 private institutioner som tilbyder ungdomsuddannelser. Det drejer sig om private som har aftaler med undervisningsministeriet om at yde uddannelse på ungdomstrinnet på grundlag af en autorisation som private uddannelsesinstitutioner, og som modtager bidrag hertil fra staten. Hvis man medtager dem som har autorisation fra ministeriet til at yde uddannelse på ungdomstrinnet, men ikke har indgået aftale med ministeriet om det og ikke modtager bidrag til det fra staten, drejer det sig om betydelig flere private institutioner. Der er i de forløbne år blevet betydelig flere private institutioner som tilbyder ungdomsuddannelser. NLS-seminar i Oslo den marts 2016 Den 22. marts 2016

2 Regulativer om offentlige og private skoler Ifølge islandsk lov om børnehaver er børnehaven det første trin i skolesystemet, for børn under den skolepligtige alder. Undervisningsministeren har den øverste ledelse af de forhold som loven omfatter, men ikke med oprettelse og drift af børnehaver. Driften af børnehaver hører under kommunerne. En kommunalbestyrelse kan give private tilladelse til at bygge og drive en børnehave i form af en selvejende institution, et aktie-/anpartsselskab eller med en anden anerkendt driftsform. For private børnehaver gælder den samme lov og de samme regulativer som for offentlige børnehaver. Kommunerne skal sætte regler for sig selv om ydelse af driftstilladelser til private, offentliggøre dem og give ministeriet meddelelse om ydelse eller bortfald af driftstilladelser. Den islandske lov om grundskoler omfatter kommunale grundskoler og selvstændigt drevne grundskoler som har fået autorisation efter loven til anerkendt undervisning på grundskoleniveau. Undervisningsministeren har den øverste ledelse af de forhold som lov om grundskoler omfatter. Driften af den almene grundskole foregår på ansvar af kommunerne og på deres bekostning. Kommunerne har pligt til at sørge for at skolepligtige børn med fast bopæl i kommunen får skoleplads efter lovens nærmere bestemmelser. Skolepligten kan opfyldes i grundskoler under kommunerne, i selvstændigt drevne grundskoler eller på anden anerkendt vis ifølge loven. Undervisningsministeren har hjemmel til at autorisere en grundskole eller en del af en grundskole som drives af andre end kommunerne i form af en selvejende institution, et aktie-/anpartsselskab eller med en anden anerkendt driftsform, for så vidt der foreligger samtykke fra en kommune om oprettelse af skolen og bidrag til den. For en sådan grundskole gælder samme lov og regulativer som for grundskoler ifølge lov om grundskoler. Kommunerne skal indgå en serviceaftale med grundskoler ifølge denne bestemmelse. En grundskole med autorisation fra ministeriet har ret til at kommunen indgår en serviceaftale med den. som har fået autorisation, har ret til et bidrag fra kommunen til deres virksomhed for elever med fast bopæl i den kommune hvor skolen virker. I en ministeriel bekendtgørelse findes der bestemmelser om autorisation af grundskoler som drives af andre end kommunerne. Den islandske lov om ungdomsuddannelser gælder for offentlige ungdomsuddannelser og private ungdomsuddannelser som har fået ministeriel 2

3 autorisation. Undervisningsministeren har den øverste ledelse af de forhold som loven omfatter. Ministeren kan give private skoler autorisation til undervisning på ungdomsuddannelsestrinnet. Sådanne skoler kan drives i form af en selvejende institution, et aktie-/anpartsselskab eller med en anden anerkendt driftsform. Autorisationen indebærer ikke nogen forpligtelse til driftsbidrag fra staten til vedkommende skole. I en ministeriel bekendtgørelse findes der bestemmelser om betingelser for autorisation af ungdomsuddannelser som drives af andre end staten. Hvis private ungdomsuddannelser ifølge Altingets bestemmelse modtager bidrag fra det offentlige, skal der indgås en aftale mellem ministeren og skolens driftsledelse om betaling af bevillinger og om andre betingelser som gælder for det. Regulativer om elevbetaling i offentlige og private skoler Ifølge den islandske lov om børnehaver har kommunalbestyrelser ret til at fastsætte en brugerbetaling for børn i børnehave. Reykjavík Kommune, Islands største kommune, driver 64 børnehaver. Her gives eksempler på betalingerne for plads i kommunens børnehaver: Gruppe 1: Gifte eller samlevende forældre, den ene forælder under uddannelse. Månedlig betaling for 4 timer om dagen er ISK (EUR 73), og for 8 timer om dagen ISK (EUR 181). Gruppe 2: Enlige forældre, begge forældre under uddannelse, den ene eller begge forældre invalide, medarbejdere ved Reykjavík Kommunes børnehaver. Månedlig betaling for 4 timer om dagen er ISK (EUR 37), og for 8 timer om dagen ISK (EUR 110). Ifølge lov om børnehaver omfatter bestemmelserne om brugerbetaling for børn i børnehave ikke private børnehaver med driftstilladelse medmindre der er bestemmelser om det i den serviceaftale som kommunen indgår med den private institution som har fået driftstilladelse. I Reykjavík findes der 17 private børnehaver. Betalingerne i dem er højere end i de kommunale børnehaver. Ifølge den islandske lov om grundskoler skal undervisning i den skolepligtige alder i offentlige skoler gives uden udgifter for eleverne, og det er ikke tilladt at afkræve elever eller deres forældre betaling for undervisning, service, undervisningsmidler eller andre materialer som eleverne har pligt til at anvende ved deres læring ifølge loven og den centrale læseplan. 3

4 Reykjavík Kommune driver 34 grundskoler. Forældrene betaler for skolemåltider for deres børn, ophold på fritidshjem og deltagelse i speciel virksomhed i ungdomscentre. Den månedlige afgift for skolemåltider er ISK (EUR 51), og den månedlige afgift for fritidshjem og virksomhed i ungdomscentre er ISK (EUR 91). Ifølge lov om grundskoler skal der i en kommunes serviceaftale med private tages stilling til om den private skole har ret til at kræve betaling af forældrene for undervisning og skolemåltider. I Reykjavík Kommune findes der syv private grundskoler. Skolebetalingen i de private grundskoler i kommunen varierer fra ca. ISK (EUR 79) om måneden til ca. ISK (EUR 179), og derudover betaler forældrene for fritidsaktiviteter, skolemåltider og ekstraservice. Ifølge den islandske lov om ungdomsuddannelser skal en ministeriel bekendtgørelse indeholde bestemmelser om offentlige ungdomsuddannelsers ret til opkrævning af gebyrer, og indskrivningsgebyret må ikke overstige ISK (EUR 86) per skoleår eller ISK (EUR 43) per semester. Offentlige skoler har desuden tilladelse til at opkræve af eleverne materialeafgift, afgift for elektroniske undervisningsmaterialer, valgfri virksomhed, service som ikke er lovpligtig og afgift for undervisning som ligger uden for skolens daglige arbejdstid, fjernundervisning og sommerundervisning. Undervisningsmaterialerne i ungdomsuddannelserne betales af eleverne selv. Der findes ingen regler om ret til opkrævning for private skoler som tilbyder undervisning for ungdomstrinnet. Skoleafgifterne i de private skoler varierer, fra et indskrivningsgebyr på ISK (EUR 50) per semester til gebyrer på over ISK (EUR 714). Afsluttende bemærkning Kommercialisering og privatisering af det offentlige skolesystem i Island viser sig på forskellig måde, og her skal til sidst anføres nogle eksempler på udvikling i den retning. I ekspansionsperioden før finanskrakket i Island i efteråret 2008 nåede den offentlige debat om kommercialisering og privatisering af uddannelsessystemet et absolut højdepunkt, og de som protesterede, blev stemplet som værende ude af takt med den moderne samfundsudvikling. Denne diskurs aftog for en tid efter krakket, men nu er den igen ved at få medvind støttet af kræfter i forretningsverdenen og politik som driver hård propaganda om et dyrt og ineffektivt offentligt uddannelsessystem for at vise at det ikke kan klare sin opgave. 4

5 I den islandske finanslov for 2015 annoncerede undervisningsministeren ensidigt beslutninger om forkortelse af ungdomsuddannelserne og begrænsninger i adgangen for elever over 25 til uddannelse til almen studentereksamen. Argumenterne for forkortelsen er besparinger, nationaløkonomisk gevinst og mindre frafald i uddannelserne. Her anlægges en tilsvarende målestok for uddannelse som den der viser sig i propagandaen mod det offentlige uddannelsessystem. Skoler og uddannelse skal være underlagt de samme målestokke som virksomhedsdrift på markedet. Uddannelsessystemet er et samlebånd som skal køre hurtigere, og uddannelsens kvalitet måles i effektivitet og produktivitet. Elever henvises til ungdomsuddannelser i private universiteter og efteruddannelsescentre hvor undervisningsgebyrerne er mange gange højere end i de offentlige ungdomsuddannelser. Disse private skoler får driftsbidrag fra statskassen ligesom offentlige ungdomsuddannelser, og efteruddannelsescentrene er i voksende grad kommet i konkurrence med de offentlige ungdomsuddannelser om elever og studietilbud hvilket skaber problemer for det offentlige system. Og for nylig har undervisningsministeren fremlagt et udkast til et forslag om ændring af bestemmelserne i grundskoleloven om private grundskolers virksomhed som har til formål at tydeliggøre bestemmelserne om disse skolers virksomhed. Efter KÍ s opfattelse kan lovforslaget hvis det gennemføres, have helt modsatte følger og gøre det lettere at oprette og drive private grundskoler ved at give dem samme grundlag som de offentlige skoler. 5