ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Transkript

1 ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen Telefon: Arbejdssted: Ung I Aarhus - Fritidscenter Gellerup Toveshøj Samarbejdspartnere: Ungdommens Uddannelsesvejleding Aarhus/Beskæftigelsesforvaltningen Den boligsociale indsats i Gellerup/Brabrand Boligforening Budgetansvarlig leder i Aarhus Kommune: Navn: Anders Glahn [email protected] Telefon: Arbejdssted: Ung I Aarhus - Fritidscenter Gellerup Toveshøj 2. INITIATIV Hvad handler initiativet om? Hvad er formålet? Hvem gavner det? Initiativet handler om: coachende livsvejledning for børn/unge i udskolingen med bopæl i Gellerup. Når de unge skal vælge ungdomsuddannelse, er de ofte meget langt fra at forstå, hvad disse valg indebærer, og de er derfor i fare for at falde fra ungdomsuddannelserne. Vores tilgang er at supplere UUs indsats med dybdegående samtaler med de særligt udsatte unge, hvor interesser, muligheder og konsekvenser af valg diskuteres grundigt igennem med en coachende tilgang. Formålet er: at de unge træffer informerede og kvalificerede valg, som de kender konsekvensen af, så overgangen til ungdomsuddannelsen ikke bliver et nederlag men et positivt miljøskift. Økonomisk set er det billigere at lave en ekstra indsats i kvalifikationen af de unges valg af uddannelse frem for at forsøge at samle op på dem, når de er frafaldstruede eller er faldet ud af uddannelsessystemet.

2 Initiativet gavner: de særligt udsatte unge i Gellerup Toveshøj-området, som går i skole langt fra deres bopæl og/eller har forældre med særligt ringe forudsætninger for at hjælpe de unge med at træffe valg om - og fastholde en ungdomsuddannelse. Hvilke(t) af de syv innovationstemaer relaterer initiativet til? (sæt kryds) X Inklusion og medborgerskab Velfærdsteknologi Digitalisering Mobilitet Innovationskultur Sundhed Sygefravær Hvor kommer inspirationen fra? Vi oplever i klubbernes dagligdag og i særdeleshed i vores fritidsjobprojekt Get2Job, at vores unge har en meget ringe forståelse af, hvad det vil sige at komme på en ungdomsuddannelse. Deres forældre er selv langt fra uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og der er masser af fordomme om specielt erhvervsuddannelserne, som mange af vores unge kunne vælge med fordel. Vi har sammen med Klubskolen i Holmstrupmark udviklet på projektet og fundet frem til, at de coachende samtaler med de unge giver de unge værktøjer til at træffe valg, som de kan fastholde og er glade for. Hvilke metoder vil I anvende? Hvad forventer I vil være gevinsten ved at bruge disse metoder? Metoder: Vi vil ansætte en uddannelsesvejleder med coachingbaggrund, som kan følge de særligt udsatte unge på deres respektive skoler og i klubberne og lave en koordineret indsats sammen med klubben, skolen og UU for den enkelte elev. Forventede gevinster: vi forventer, at en meget stor andel af de unge, vi kommer i kontakt med, vil være i stand til at fastholde og gennemføre den ungdomsuddannelse, de træffer valg om. Initiativets start og afslutning: Start: efterår 2013 Slut: sommer 2017 Hvordan skal initiativet forankres, når bevillingen er opbrugt? Vi ønsker at beskrive indsatsen grundigt og lade den være en værktøjskasse, som både UU, klubberne og skolerne kan anvende med deres eget personale fremover.

3 Erfaringerne fra indsatsen koges ind til en række overskuelige manualer og eventuelt korte kurser, som kan anvendes i praksis af både UU-vejledere, lærere og klubmedarbejdere. Det er ikke den dybe tallerken, der bliver genopfundet kun nogle enkle spørgeteknikker, der bliver anvendt i særlige tilfælde. 3. EFFEKTER OG RISICI Hvordan bidrager initiativet til en bedre, smartere eller mere effektiv opgaveløsning? Hvad er den forventede økonomiske effekt? Den forventede økonomiske effekt er fastholdelsen på ungdomsuddannelserne af op mod 30 procentpoint ekstra af de unge, der kommer fra Gellerup Toveshøj, så de kommer op på de 95 % som er målet for 2013 i Aarhus Kommune. De økonomiske konsekvenser kan opstilles på mange måder, men tre væsentlige effekter bør fremhæves: - Risikoen for, at personer lander på overførselsindkomst hænger nøje sammen med, om de har taget en ungdomsuddannelse. Hvis ca. 100 ekstra unge årligt fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune, sparer det BEF for mio. kroner årligt. - De ekstra ressourcer, der bliver brugt i UU, på ungdomsuddannelserne og i kriminalpræventive tiltag på at hjælpe unge, der er faldet ud af systemet, kan rettes i andre retninger, der kan understøtte kvaliteten af disse unges ungdomsliv og uddannelse væsentligt. - Socialt løfter de unge deres søskende og familier ved at vise, at det kan lade sig gøre at klare sig i samfundet på helt normale vilkår. Effekten i forhold til SOCs ydelser vil også være til at føle på. Hvordan vil I dokumentere den økonomiske effekt? Først og fremmest er dette jo en præventiv indsats. Vi kan aldrig vide, hvordan det i øvrigt ville have gået for lille Ahmad, hvis han ikke havde fået denne vejledning og særlige opbakning på et kritisk tidspunkt i sit liv. Men vi vil kunne se, om flere unge fra området fastholder ungdomsuddannelsen efter 15 mdr. relativt hurtigt. Hvilke risici er forbundet med initiativet? Den største risiko er selvfølgelig fiasko at den tilsigtede effekt udebliver trods en målrettet indsats. Vores hidtidige erfaringer ift. fritidsjobprojektet, klubskolen og samarbejdet med UU understreger dog for os, at indsatsen vil gøre en forskel. 4. EVALUERING Hvordan evaluerer I initiativets evne til at skabe merværdi i forhold til en bedre, smartere eller mere effektiv opgaveløsning?

4 Metoden vil med relativt få midler og en nem implementering kunne klæde en række af Aarhus Kommunes effektive og dygtige medarbejdere på til at yde en tiltrængt indsats på et område, der på både kort og lang sigt kan skabe en tydelig fremgang i forhold til den 95% målsætning, som kommunen har satset hårdt på. 5. LÆRING OG VIDENDELING Hvem vil have gavn af at kende til initiativet og dets resultater? Først og fremmest de medarbejdere, som arbejder direkte med de unge: lærere, klubmedarbejdere, UU-vejledere, undervisere på ungdomsuddannelserne mm. Sekundært vil metodens enkelhed og relativt enkle implementering kunne have interesse hos decentrale ledere på tværs af Børn og Unge, Soc, Bef og ungdomsuddannelserne. Hvordan vil I offentliggøre og formidle initiativet og dets resultater? Vi samler som nævnt løbende erfaringerne sammen i forskellige formidlingsinitiativer til medarbejderne, der arbejder med målgruppen. Det er meningen, at der kommer enkle manualer, inspirationsforedrag, kurser mm., som sætter medarbejderne i stand til at gå til de unge på samme måde, når snakken falder på uddannelse. 6. ØKONOMI Der søges om følgende beløb til følgende udgifter: Udgiftstype Beløb i kr. Lønudgifter - AAK-medarbejdere Lønudgifter Eksterne medarbejdere Materiale/aktiviteter/uddannelse Evt. andet boligsociale midler/ungdomsskolemidler (indtægt) Ansøgte midler i alt Hvilke(t) år skal de ansøgte midler bruges? Sæt kryds X X X X X Medsend udspecificeret budget for initiativet herunder evt. medfinansiering (medsendes som pdf)

5