Den gode historie Jan Huus Vestergaard. Jordforureningsindsatsen Hvad nytter det? ATV møde den 25. april 2017

Transkript

1 Den gode historie Jan Huus Vestergaard Jordforureningsindsatsen Hvad nytter det? ATV møde den 25. april 2017

2 Disposition 1. Miljøbevidstheden bliver vakt 2. Hovedlinjerne i lovgivningen 3. Risikohåndtering 4. Teknologiudvikling 5. Vi vil have rent grundvand i DK 6. Bump på vejen - eksempler 7. Samarbejde og konsensusskabelse 8. Den gode historie også i fremtiden?

3 1. Miljøbevidstheden bliver vakt 1. januar 1974 Verdens bedste miljølov Cheminova høfde 42, 1981: MST fjerner 1200 tons kemikalier Kærgård Klitplantage spildevand fra Grindstedværket Behov for lovgivning! Kortlægning af problemets omfang Skøn: Ca. 400 kemikalieaffaldsdepoter på landsplan

4 2. Hovedlinjerne i lovgivningen Kemikalieaffaldsdepotloven Affaldsdepotloven Jordforureningsloven 2000 Grundvandskortlægning og indsatsplaner

5 2.1 Kemikalieaffaldsdepotloven Grundvand, kontaktrisiko og overfladevand Amterne undersøger Staten prioriterer og finansierer oprensningerne Grænseværdier begynder at komme Teknologi: Massiv bortgravning og afværgepumpning Frem til 1990: kemikalieaffaldsdepoter

6 2.2 Affaldsdepotloven Grundvand, kontaktrisiko og overfladevand + Olie-affaldsdepoter + Kommunale lossepladser uden kemikalieaffald Flere aktivitetstyper/brancher : Uddelegering af træimprægnering, asfalt og garverier til amterne Københavns Amt blev friamt 1993: Lavesen udvalget A/S fortidens synder? 1996: Uddelegering af prioritering og oprensning til amterne Depotrådet, teknologiudviklingspuljen og Amternes Videncenter for Jordforurening etableres

7 2.3 Jordforureningsloven Nyere forureninger og diffus forurening fra trafik m.m. 2 kortlægningsniveauer: Vidensniveau 1 (V1) (kortlægning ved mistanke om forurening) Vidensniveau 2 (V2) (kortlægning ved viden om forurening) Offentlig indsats: Grundvand til drikkevandsforsyning, risiko for boliger og børn i institutioner Overfladevand (og natur) kom med igen i 2014 Julegaven december 2006 til de kommende regioner Fra 1. januar 2008 indførtes områdeklassificering af byområder Pr. 1. januar 2017: kortlagte lokaliteter

8 3. Risikohåndtering Kontaktrisiko: 1985: 1,5 meter ren jord ved arsen forurening i Sorø 1986: 1,0 meter samme sted I dag: 0,5 meter Jordkvalitetskriteriet rådgivningsinterval afskæringskriterium Afdampningskriterier i relation til indeklima og udeluft Grundvandskvalitetskriterier og JAGG Økonomien fremprovokerer mere afbalancerede = billigere løsninger!

9 4. Teknologiudvikling Fra massiv bortgravning og afværgepumpning til Reaktive vægge, termisk oprensning, Teknologiudviklingspulje Danish Soil Partnership herunder testgrunde Effektivisering, eksport, vækst og jobskabelse

10 5. Vi vil have rent grundvand i DK Bæredygtig vandforsyning baseret på rent grundvand Bred konsensus på tværs af partiskel DANVA, DN m.fl. Frygt for en glidebane hvis vi giver slip

11 6. Bump på vejen - eksempler

12 6.1 Skellingstedulykken eksplosionsbrand forårsaget af lossepladsgas Torsdag den 21. marts 1991 kl skete der en eksplosionsbrand i soveværelset i et hus beliggende Åmosevej 96, Skellingsted ved Mørkøv, i Vestsjælland, da en beboer i huset ville tænde en cigaret med en lighter. Husets to beboere blev svært forbrændte og døde ca. en uge efter ulykken af deres forbrændinger. Ved eksplosionsbranden forskubbede husets ene væg sig ca. 10 cm

13 6.2 Ingeniøren 13. april 2007 Eksperter: Rensning af Kærgård Plantage er spild af penge»det er svært for mig at forstå, at amtet bruger så mange penge her i stedet for andre steder. Det er vigtigt at se på, om forureningen også udgør en stor risiko, og det kan man godt sætte spørgsmålstegn ved,«siger Poul L. Bjerg.»Ser man på sagen i henhold til Jordforureningsloven, handler det om at beskytte indeklima og grundvandet. Men ingen af delene er på spil her. Det handler nok mest om strand og turisme, og det er en anden sag,«siger Poul Bjerg. I øvrigt mener professoren, at stor mediebevågenhed ofte har for stor betydning for, om forureninger får penge.

14 6.3 For meget borgerservice og for lidt oprensning Samråd i Folketingets Miljø- og planudvalg den 10. november 2010: En redegørelse for, hvordan de enkelte regioner prioriterer midlerne til jordforureningsområdet, og om der kan ske en omprioritering, således at flere midler flyttes fra borgerservice til oprensning

15 7. Samarbejde og konsensusskabelse Myndigheder, rådgivere, universiteter, virksomheder Regionspolitikere MST GrundRisk m.m.m. GEUS DANVA paraplyaftale Partnerskaber med vandselskaber og kommuner Interesseorganisationer: Barrieregruppen, Parcelhusejernes Landsforening Videncenter for Miljø og Ressourcer ATV ikke at forglemme! Borgeren som partner

16 8. Den gode historie også i fremtiden? Pesticider og PFAS og? Klimaforandringernes betydning Fortsat fokusering af indsatsen Fokus på teknologi- og metodeudvikling Fastholde og udvikle det tillidsfulde samarbejde på tværs af sektorerne!

17 Spørgsmål?