Den 20. nov Ulkebøl forsamlingshus

Transkript

1 Den 20. nov Ulkebøl forsamlingshus

2 Program Indlæg fra DVN med titlen: Tilstandsrapport, evt. drøftelse indsatsplan samt kursus og ledelsessystem på og om eget vandværk Teknik & hygiejne samt bekendtgørelse nr Ved Jørgen Krogh Andersen, DVN Kaffepause Nyt fra kommunen Overskridelser af coliforme bakterier, ammonium og nitrit på vandværkerne ved Susanna Esbensen Status Vandforsyningsplanen ved Susanna Esbensen Status vandsamarbejde ved Henrik Züricho Status indsatsplanerne ved Henrik Züricho Vandrådets indstilling til Vandsamarbejdet ifølge 48 som kommunen vil, at alle almene vandværker skal deltage i. Ved Arne Lhjungmann Pedersen Nye medlemmer af Vandrådet. Ved Arne Lhjungmann Pedersen Opfordring til vandværkerne om at bruge LER databasen. Ved Arne Lhjungmann 2

3 Program. Indlæg fra DVN Indlæg fra DVN med titlen: Tilstandsrapport, evt. drøftelse indsatsplan Kursus og ledelsessystem på og om eget vandværk Teknik & hygiejne samt bekendtgørelse nr Ved Jørgen Krogh Andersen, DVN Priser Pr vandværk: ca / vandværk. Derudover ca kr/deltager til forplejning og lokaler. 3

4 Vandforsyningsloven 48 Hvorfor er opstået den situation, at alle almene vandværker skal deltage i et vandsamarbejde, der vil forøge vandprisen med omkring 1,25 kr/m 3 ifølge Vand & Jords indstilling til kommunalbestyrelsen. Det skyldes primært, at de kommende indsatsplaner kræver, at der udpeges Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og interesse-områder med hensyn til nitrat (ION). De lodsejere, hvis jord kommer til at ligge i et BNBO eller ION, hvor der vil blive indført anvendelsesbegrænsninger, har ret til erstatning. Erstatning skal udredes af det vandværk, der har gavn af anvendelsesbegrænsningerne. 4

5 Vandforsyningsloven 48 Det kan være svært af afgøre, hvor meget det enkelte vandværk har glæde af et BNBO og ION. Lad os se på Nordals. 5

6 Vandværkernes vandindvindingsoplande fletter sammen Flere vandværkernes vandindvindingsoplande går igennem det samme ION. 6

7 Vandforsyningsloven 48 Hvordan beregner man udgifterne til det enkelte vandværk. Skal areal, vandmængde o, s. v. indgå i beregningen? Der vil være stor mulighed for uenighed vandværkerne imellem og mellem lodsejerne og vandværkerne. Et andet problem er, at nogle vandværker skulle udrede store erstatninger i forhold til den oppumpede vandmængde og andre skulle slet ikke udrede erstatning. Et tredje problem vil være, om alle vandværker har resurser til at udpege de erstatningsberettigede arealer og udregne en fair erstatning. 7

8 Vandforsyningsloven 48 Kommunen opfordrede derfor Vandrådet til overtage beregning og udbetaling af erstatning til lodsejerne. Hvilket Vandrådet afslog. Flere vandværker var stærkt imod deltage i en solidarisk fordeling af omkostningerne. For at sikre en ens fordeling af udgifterne mellem kommunens borgere, har Vand og Jord derfor fået kommunalbestyrelsens tilladelse til at søge Miljøministeriet om tilladelse til at oprette et Vandsamarbejde ifølge Vandsektorloven 48. Denne giver mulighed for at tvinge alle almene vandværker ind i et samarbejde. 8

9 Vandforsyningsloven 48 Hvad siger 48 så: 48. Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en planmæssig udbygning af vandforsyningen og sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning, overvågning og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning, kan miljøministeren efter forhandling med de berørte kommuner og vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt samarbejde om vandforsyningen og påbyde samarbejde mellem almene vandforsyningsanlæg. Stk. 2. Vilkårene i forbindelse med samarbejdet fastsættes i mangel af enighed mellem parterne af miljøministeren efter forhandling med de berørte parter. 9

10 Vandforsyningsloven 48 Grundvandsbeskyttelse Kvalitetssikring Økonomi Hvad påtænker kommunen så at et Vandsamarbejde skal beskæftige sig med: Fælles drift Videndeling Forhandlinger med lodsejere Kampagner Dyrkningsaftaler Forsyningssikkerhed 10

11 Vandforsyningsloven 48 Dyrknings-aftaler Økonomi Forsynings-sikkerhed Forhandlinger med lodsejere Grundvands-beskyttelse Kampagner Videndeling Fælles drift Kvalitets-sikring 11

12 Vandforsyningsloven 48 De store vandværker har markeret, at de er interesseret i et Vandsamarbejde efter et påbud fra ministeriet. Derved kan de indregne udgifterne til Vandsamarbejdet i vandprisen. Det er kun til dels rigtigt, at der skal et påbud fra ministeren til, mindre kan gøre det. Det kan lade sig gøre, såfremt betingelserne i bekendtgørelse nr er opfyldt. 12

13 Bekendtgørelse # Bekendtgørelsen fastsætter regler om, på hvilke betingelser vandselskabers driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål eller servicemål kan indregnes i selskabernes prislofter. 2. Ved miljømål forstås i denne bekendtgørelse mål, som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter til gavn for sundhed og miljø, herunder mål fastsat med henblik på tilpasning til klimaændringer. Stk. 2. De særlige aktiviteter, som er nævnt i stk. 1, skal være udført i forbindelse med håndtering af drikkevand eller spildevand. 3. Ved servicemål forstås i denne bekendtgørelse mål, som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter, der giver en udvidet service for den enkelte forbruger eller en samfundsmæssig gevinst. Stk. 2. De særlige aktiviteter, som er nævnt i stk. 1, skal være udført i forbindelse med håndtering af drikkevand eller spildevand.. 13

14 Bekendtgørelse # 1048 Kapitel 2 Beslutning om miljømål eller servicemål 4. Det er en betingelse for, at driftsomkostninger til miljømål kan indregnes i vandselskabets prisloft, at målet er besluttet af enten staten eller kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Det er en betingelse for, at driftsomkostninger til servicemål kan indregnes i vandselskabets prisloft, at målet er besluttet af enten kommunalbestyrelsen eller af vandselskabets generalforsamling eller bestyrelse. 5. Beslutninger om mål som nævnt i 4, stk. 1, kan være fastsat i lovgivningen, i et påbud efter lovgivningen eller i en kommunal sektorplan eller foreligge i form af en skriftlig aftale mellem vandselskabet og hhv. staten eller kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Beslutninger om mål som nævnt i 4, stk. 2, kan være fastsat i et påbud efter lovgivningen eller i en kommunal sektorplan, foreligge i form af en skriftlig aftale mellem vandselskabet og kommunalbestyrelsen eller truffet af vandselskabets generalforsamling eller bestyrelse.. 14

15 Vandsektorloven 48. Hvad falder ind under bek. # 1048 Arbejdsopgaver ifølge kommunen. Dyrknings-aftaler Forhandlinger med lodsejere Grundvands-beskyttelse Kampagner Fælles drift Kvalitets-sikring Økonomi Forsynings-sikkerhed Viden-deling De opgaver markeret med rødt kan give problemer med hensyn til bek. #

16 Vandsektorloven 48 Fordele. Ifølge Vand og Jord (I) Videndeling én fælles forhandlingsstrategi og gruppe hurtigere opnåelse af kapital til erstatninger en prioriteret beskyttelse af de relevante arealer som bestyrelserne selv er med til at foretage ensrettet håndtering af lodsejere i et større sammenhængende område bestyrelsesmedlemmerne får større indsigt i deres egen ressources eventuelle begrænsning 16

17 Vandsektorloven 48 Fordele. Ifølge Vand og Jord II bedre mulighed for at løse økonomisk tunge opgaver stærkere faglighed i forhold til dyrkningsaftaler med landmænd mere ensartede vilkår for forbrugerne (vandpris) Vandsamarbejdet kan også omfatte andre emner som f.eks. nødforsyning mellem vandværkerne, fælles driftspersonale osv. ingen problemer med fordeling af erstatningsudgifter i sammenfaldende indvindingsoplande 17

18 Vandsektorloven 48 Ulemper ifølge Vandrådet. I Der er fare for, at Vandsamarbejdet går ud over, hvad der kan lægges over på vandprisen (Bek. # 1048). Vandsamarbejdet overtager opgaver, der naturligt løses enten lokalt vandværk og vandværk imellem eller igennem Vandrådet. Administrationen bliver dyr. Rådgivning fra dyre rådgivende firmaer. Vi kender intet til hvilken økonomi, der bliver tale om. 18

19 Vandsektorloven 48 Ulemper ifølge Vandrådet. II Borgerne vil opfatte udgifterne til Vandsamarbejdet som endnu en ny skat. Boringer, der ligger på steder, hvor grundvandsforholdene er håbløse, ikke bliver sløjfet. Erstatninger til ION områder der ligger uden for vandindvindingsoplandende, som kommunen skal erstatte, også bliver kørt ind over Vandsamarbejdets konto. Vi kender ikke det økonomiske omfang. 19

20 Vandsektorloven 48 Det er vigtigt, at Vandsamarbejde indskrænker sig til begrænsningerne i Bek. # Vi har ikke kunnet opnå et sådant tilsagn fra kommunen. Vandrådet har konstateret, at Vandsamarbejdet, såfremt kommunen får en tilladelse fra ministeriet, kommer til at overtage nogle af de opgaver, der naturligt kan udføres af Vandrådet. Vand og Jord har ind til videre ikke fremlagt opgaver som Vandrådet har afslået at udføre, ud over den tidligere nævnte administration af udregning af udbetaling af erstatning til lodsejere i forbindelse med Indsatsplanerne? Vandrådet har ikke kunnet få oplyst, hvem der skal styre Vandsamarbejdet. Hvem betaler? Ifølge indstillingen til kommunalbestyrelsen, bliver udgifterne til kommunen næsten lig nul. Det betyder, at det bliver vandværkerne => forbrugerne. Virksomheder med egen boring og enkeltindvinderevandværker går fri

21 Vandsektorloven 48 21

22 Vandsektorloven 48 Skatteforhold. Info fra Landbo Syd Lodsejerne vil som udgangspunkt kun indgå i en aftale, såfremt erstatningen kan blive behandlet som skattefri. Det offentlige skal derfor via byrådet erklære, at såfremt der ikke bliver etableret frivillige aftaler, så vil de ekspropriere sig til retten. Endvidere skal det offentlige have hjemmel til at kunne ekspropriere. Når det via dette, både kan dokumentere hjemmel til at kunne ekspropriere og har vist vilje til dette, via en byrådsbeslutning, så burde erstatningen være skattefri for lodsejeren. For at de kan være helt sikker på denne skattefrihed, anbefaler jeg altid lodsejerne at forespørge SKAT i disse sager. Det kaldes et bindende svar. Det tager ca. 1-2 måneder at få svar fra SKAT. 22

23 Vandsektorloven 48 Skatteforhold. Svar fra kommunen Som det fremgår af svaret fra Skat, skal kommunalbestyrelsen tilkendegive, at kommunen er har viljen til at gennemføre påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26a, for at erstatningerne kan blive skattefrie. Dette kræver med andre ord en forhåndsudtalelse fra Byrådet. Jeg forventer, at vi i forvaltningen vil fremlægge en sådan udtalelse til vedtagelse i Byrådet. Med hensyn til om tilsvarende regler også gælder for BNBO erne, (ekspropriationshjemmel) hvor påbud gives efter 24 i Miljøbeskyttelsesloven er jeg foreløbig svar skyldig. Jeg har sendt spørgsmålet videre til Naturstyrelsen, som oplyser, at de er ved at undersøge reglerne på dette område. Med hensyn til hvem der skal udrede erstatningerne indenfor Indsatsområderne (og evt. andre områder, som kommunen vurderer som sårbare) indenfor indvindingsoplandene, vil jeg endnu engang gøre opmærksom på, at her er det også vandværkerne der skal udrede erstatningerne jf. Miljøbeskyttelseslovens 64a, idet kommunen kan bestemme, at det er vandværkerne, der skal betale. 23

24 Vandsektorloven 48. Bestyrelsens anbefaling: At Vandrådets bestyrelse anbefaler dannelsen af et Vandsamarbejde. At arbejdsopgaverne begrænses, således at udgifter kan anvendes til at hæve prisloftet med. (Bek. # 1048) Vandrådets bestyrelse besætter et antal pladser i Vandsamarbejdet. Almene vandværker får sæde i Vandsamarbejdet. 24

25 Vandsektorloven 48 Hvor er vi i forløbet? Kommunalbestyrelsen har godkendt, at der oprettes et Vandsamarbejde. Administrationen har indstillet til kommunalbestyrelsen, at omkostningerne er små for kommunen. Der er afsendt en ansøgning til Miljøministeriet. Der skal følge forløbet som beskrevet i 48: 48. Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en planmæssig udbygning af vandforsyningen og sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning, overvågning og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning, kan miljøministeren efter forhandling med de berørte kommuner og vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt samarbejde om vandforsyningen og påbyde samarbejde mellem almene vandforsyningsanlæg. Stk. 2. Vilkårene i forbindelse med samarbejdet fastsættes i mangel af enighed mellem parterne af miljøministeren efter forhandling med de berørte parter. 25

26 Spørgeskema? Udfyld venligst dette runddelte skema. Vandværk Dalsgård Vandværk Ladegårdskov Vandværk Snurom Vandværk Tørsbøl Vandværk Kværs Vandværk Rinkenæs Vandværk Asserballeskov Vandværk Deltagere Antal Ønsker Vandsam arbejde. Ja/Nej Interesseret i at deltage DVNs vandteknik- og hygiejnekursus. Ja/Nej vandværker 26

27 Nogen spørgsmål? 27

28 Nye medlemmer af Vandrådet Vandrådet har prøvet at hverve flere medlemmer for at kunne stå stærkere i forhandlingerne med kommunen. Resultatet blev, at vi fik tilmelding fra: Blans, Holm og Lavensby Ikke medlemmer er nu: Broager, Nybøl, Tørsbøl, Snurom og Vemmingbund. Tørsbøl vandværk har meldt sig ud, idet vandværkets bestyrelsen var imod tvang i forbindelse med Vandsamarbejdet, og mente at bestyrelsen skulle have sagt fra fra begyndelsen. 28

29 Den digitale tidsalder er over os All vandværker skal nu have en E-Box. Det er en mere sikker postkasse end konto. Mange vandværker bruger stadig deres private adresser i vandværksarbejdet. Det giver problemer ved rokader i bestyrelsen. Får man nu fortalt alle at vandværket har fået ny adresse? På jeres informationer om jeres vandværk Vandrådets hjemmeside er der nu gjort plads til CVR nummeret. 29

30 Den digitale tidsalder er over os 30

31 Den digitale tidsalder er over os Husk at opdatere jeres kort i LER.DK. SONFOR er ved at omlægge kloakker mange steder i kommunen. Når underentreprenører skal give tilbud, bruger de LER oplysninger. Når det så viser sig at ledningerne ligger et andet sted end det fremgår af LER begynder de at skrive regninger til jer. 31

32 Tak for i aften 32