Fælleskompostering i etageejendomme

Transkript

1 Fælleskompostering i etageejendomme

2 Denne pjece er produceret af Københavns Kommune og er redigeret af R98 s kommunikationsafdeling på baggrund af materiale fra Københavns Miljø- og Energikontor, KMEK. Design: Jønsson & NKN A/S Oplag: 500 Papir: Cyclus Offset, som er produceret udelukkende på 100 % genbrugspapir Fotos: KMEK

3 Naturens eget kredsløb Med denne pjece ønsker vi at give svar på de hyppigst stillede spørgsmål omkring fælleskompostering i boligområder. Hensigten med pjecen er at undgå de problemer, som kan opstå, når man kaster sig ud i noget nyt uden at have egne erfaringer. Pjecen henvender sig til lokale beslutnings- og initiativtagere. Det vil sige bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger og gårdlaug, og beboere som ønsker at indføre kompostering af vegetabilsk affald, det vil sige køkkenaffald, der ikke indeholder kød- og fiskerester, samt haveaffald (se sorteringsvejledningen bagest i pjecen). Ved at kompostere sluttes naturens kredsløb. Næringsstoffer og strukturmateriale føres tilbage til jorden til gavn for gårdens grønne beplantning. Der er nogle få vilkår, som skal overholdes ved fælleskompostering i boligområder. Et af vilkårene er, at komposteringen skal foregå på ejendommens grund, og den færdige kompost skal bruges på ejendommens grund. De øvrige vilkår oplyses ved henvendelse til kommunen. Derudover er der nogle overvejelser man bør gøre sig i forbindelse med fælleskompostering, som det vil fremgå af de følgende sider. Vi håber, at I med denne pjece får et godt beslutningsgrundlag for, om jeres ejendom fremover vil kompostere det vegetabilske affald. Skulle I have yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte kommunen. Venlig hilsen Kommune Københavns Kommune Miljøkontrollen Teknik- og Miljøforvaltningen Kalvebod Brygge 45 Postboks Center for 259 Miljøbeskyttelse København V Tlf.: [email protected]

4 Før I beslutter jer for kompostering Før I beslutter jer for at anskaffe en kompostbeholder til kompostering af køkkenog haveaffald, er det vigtigt i fællesskab at afklare nogle enkelte spørgsmål: 1. Hvor mange husstande i ejendommen har lyst til at deltage i fælleskompostering? hvor mange vil dagligt sortere det vegetabilske affald fra det øvrige affald, og sørge for at det kommer ned i kompostbeholderen hvor mange har mulighed for at indrette køkkenet, så der er en ekstra spand eller affaldspose til vegetabilsk affald. 2. Har I plads til at anvende den færdige kompost? har ejendommen bede og græsplæner, som I kan sprede den færdige kompost ud på, og er disse arealer store nok til at kunne rumme den færdige kompost fra ejendommens husstande. I får brug for et areal der svarer til 1-2 m 2 pr. husstand, der deltager i ordningen har I nok haveaffald eventuelt kombineret med andet strukturmateriale som halm, træflis eller savsmuld. Komposteringsprocessen er afhængig af at få tilført omkring lige så meget strukturmateriale som madaffald. 3. Har I et godt sted at placere kompostbeholderne? har I en plads, hvor beholderen er let at komme til, men hvor eventuel lugt ikke kan genere nogen af beboerne? der skal være ca. 5 meters afstand fra kompostbeholder til vej og ydervægge med vinduer, da kompostbeholderen undertiden kan lugte lidt beholderen skal helst stå i skygge og læ sørg for at der er lidt udenomsplads omkring beholderen, så I nemt kan komme til den ved tømning og renholdning.

5 4. Hvor mange ressourcer har ejendommen til rådighed til kompostbeholder og gårdmand? er der en lønnet gårdmand, ejendomsfunktionær, vicevært eller anden i ejendommen, der kan påtage sig ansvaret for at passe kompostbeholderen? komposten skal passes jævnligt, og beholderen og pladsen omkring beholderen skal holdes ren, så det ikke bliver en uappetitlig oplevelse, at aflevere sit komposterbare affald der skal sættes tid af til at bearbejde og udnytte den færdige kompost til udspredning på egne arealer. Når der er interesse for at fælleskompostere i ejendommen og svarene på de øvrige spørgsmål er positive, er der et godt udgangspunkt for at anskaffe jer en kompostbeholder. Er der til gengæld et eller flere negative svar, er det vigtigt at finde en løsning på problemet, før I anskaffer jer en kompostbeholder. Når I har besluttet jer for at begynde på fælleskomposteringen, skal I henvende jer til kommunen for at anmelde fælleskomposten. 5

6 Valg af komposteringsmetode og beholder Når I er blevet enige om at kompostere, og I har fundet løsningen på de forrige spørgsmål, er det tid til at gå i gang med at afsøge markedet for den rette komposterings- og beholderløsning. Uisolerede beholdere Kendetegn: Lang komposteringstid (1/2-1 år) Velegnet til små mængder vegetabilsk affald Billig i indkøb (fra omkring 500 kr.) Rumfang: fra 250 liter Er I kun få husstande (det vil sige omkring 10 husstande), eller husholdninger med små mængder vegetabilsk affald, der vil deltage i komposteringen, kan man vælge uisolerede beholdere. Det varer fra 1/2-1 år at få færdigomsat kompost ved kompostering i u-isoleret beholder. Det går hurtigst i sommerhalvåret, hvor det er varmt. Uisolerede kompostbeholdere kan købes i de fleste byggemarkeder og planteskoler. Beholderne er ofte af plast med et låg til indkast af det vegetabilske affald i toppen. Nogle beholdere har en skydelem til udtag af komposten for neden, mens andre er konstrueret, så hele overdelen af beholderen kan løftes af. Bunden er en perforeret plade, der bevirker, at der kan trænge luft op i komposten fra neden, samtidig med at den hindrer, at større dyr som mus og rotter kommer ind i beholderen. Uisolerede beholdere er billigere end beholdere til varm kompostering. Varm kompostering Varm kompostering er velegnet til etageboligere, hvor minimum 10 husstande, eller husstande med store mængder vegetabilsk affald, vil deltage i en fælles kompostering. Varm kompostering kan foregå på to måder; i en beholder der roterer, eller en der ikke roterer. Kompostering i ikke roterende beholder Kendetegn: Velegnet til mellemstore mængder vegetabilsk affald Komposteringstid: 3 4 måneder når beholderen er fyldt. Køb af mindst to beholdere er nødvendigt, da beholderen ikke kan benyttes fra den er fyldt til komposteringen er færdig. Dyrere end uisolerede kompostbeholdere, men findes derudover i mange forskellige prisklasser (fra omkring kr kr.) Rumfang: liter 6

7 Beholdere til varm kompostering har et isoleringslag i væggene for at kunne holde temperaturen i beholderen oppe, hvilket især er vigtigt om vinteren for at sikre en hurtig komposteringsproces. Den væske, der afgives fra det vegetabilske affald, og det vand der dannes ved komposteringen, skal opsamles. Væsken kan opsuges ved at tilføre komposten strukturmateriale som haveaffald, flis, groft savsmuld eller høvlspåner. Desuden kan isolerede beholdere have et afløb eller et bundkar, som opsamler eventuelt overskydende væske. Når beholderen er fyldt, går der 3 4 måneder før den kan tømmes. Anskaf derfor et lige antal beholdere, så I kan fylde den anden beholder, mens den første modner. Kompostering i roterende beholder Kendetegn: Velegnet til store mængder vegetabilsk affald Komposteringstid: 4 6 uger Dyrere end uisolerede beholdere, men findes derudover i mange forskellige prisklasser (fra omkring kr. og op til flere hundrede tusind kr. for de rigtig store) Rumfang: liter for små beholdere og op til flere m 3. Disse beholdere har en tromle som er ophængt på en aksel. De små modeller kan drejes rundt med håndkraft. Større modeller har en tandhjulsudveksling. Endelig findes der beholdere med volumen på flere m 3 med el-motor, ventilator og automatisk indstilling af rotationsfrekvens. Flere af de store beholdere kræver frostfri placering. Det betyder, at der oven i prisen på komposteringsanlægget skal lægges et beløb til opførelse af udhus til anlægget, og ikke mindst skal der findes plads til den. De roterende beholdere har bedre beluftning af komposten end de stationære, fordi der bliver en god sammenblanding af vegetabilsk affald og strukturmateriale, når der roteres. Derfor går komposteringen hurtigere, og temperaturen er meget stabil, ligesom ukrudtsfrø bliver ødelagt i processen. Valg af antal beholdere Hvor mange beholdere I har brug for afhænger af, hvor mange husstande der deltager i kompostordningen, om beboerne evt. er villige til at gå langt for at komme til én fælles beholder, eller om beboerne prioriterer at beholderen er så tæt på boligen som muligt. 7

8 Kom godt i gang med komposteringen Når beholderen eller beholderne er indkøbt og placeret på rette sted, er det tid til at komme i gang med komposteringen. Nedenfor er der en række generelle råd om kompostering, men sørg under alle omstændigheder for at læse de vejledninger, der typisk følger med beholderne. Der kan følge en del tilbehør med beholderne, eller forhandlerne kan anbefale forskelligt tilbehør, der kan være med til at fremme komposteringsprocessen. Vær dog opmærksom på, at tilbehøret ikke er strengt nødvendigt. Sortér køkkenaffaldet Sortér det komposterbare køkkenaffald fra det øvrige affald inde i køkkenet. Bring kompostaffaldet ud i kompostbeholderen inden det begynder at lugte, det vil sige ca. hver 2. dag. Bland op med strukturmateriale For at sikre god struktur, og dermed beluftning af kompostmaterialet, bør der engang imellem tilføres haveaffald eller andet strukturmateriale dog ikke jord. Omsætningen forbedres ved at findele køkkenaffaldet, og neddele det grove haveaffald til mindre stykker. Køkkenaffaldet bør så vidt muligt blandes med lige dele haveaffald for at give komposteringen luft nok. Men naturligvis kan I kompostere mere køkkenaffald end haveaffald. Halvt af hver giver blot den nemmeste og hurtigste kompostering. Hold komposten fugtig Komposten skal holdes fugtig. Bliver komposten for tør, skal I vande komposten. Husk især at kontrollere fugtigheden om sommeren, men også forår og efterår. Tilsæt eventuelt lidt kalk Dolomitkalk kan få gang i komposteringsprocessen igen, hvis der er tilført kompostbeholderen for meget syreholdigt affald på en gang, fx rababerblade, nedfaldsæbler eller lignende, eller hvis iltforholdene har været for dårlige. Kom så 1-2 håndfulde dolomitkalk i kompostbeholderen og omrør komposten. Dolomitkalk kan købes i de fleste havecentre. 8

9 Pasning af komposten Selvom komposten langt hen ad vejen passer sig selv, så er det nødvendigt at passe komposten for at den ikke skal lugte, og for at processen ikke skal gå i stå. Få fra start gjort en professionel, lønnet person ansvarlig for komposteringen. Det skal være en, der er uddannet til det, som har erfaring og som har (eller får) tid. Det kan være en gårdmand eller ejendomsfunktionær Hold rent på og omkring beholderen, så det er god oplevelse at aflevere sit kompostaffald i beholderen Vand komposten lidt, hvis den er for tør. Dog må komposten ikke blive for våd, da vandet så optager ilten med fare for, at komposteringen går i stå Rod jævnligt op i komposten for at forbedre stukturen og dermed iltforholdene i komposten. Det kan være en god idé 2 3 gange om året at omstikke komposten. Det vil sige, at al komposten vendes ud på jorden, rodes godt igennem og lægges tilbage i beholderen Det er vigtigt med en omstikning i det tidlige forår, da mikroorganismerne har svært ved at få gang i omsætningen fordi komposten er meget fugtig, og der kun er meget lidt ilt til stede. Der bør ikke foretages omstikning om vinteren Undgå at lægge et for stort lag af samme type affald i beholderen. Bland affaldet godt, og pres det ikke sammen. Oversigt over løsning af mulige problemer Problem Årsag Tilsæt Omstikning Komposteringen Affald for tørt Vand Nej går i stå Affald for vådt Strukturmateriale Ja For groft materiale Findel Ja For meget syre Dolomitkalk Ja Komposten For ringe beluftning Haveaffald Ja lugter For kvælstofholdigt Haveaffald Ja affald 9

10 Brug af den færdige kompost Når kompostbeholderen bliver tømt, er det ikke altid muligt at bringe komposten ud straks. Afsæt derfor et areal eller brug et båsesystem, hvor komposten kan ligge, indtil den skal bruges. Komposten har godt af denne eftermodning uden for beholderen, men sørg for at den ikke bliver våd, så næringsstofferne vaskes ud. Dæk komposten til med en presenning, med mindre I har et overdækket areal, hvor I kan opbevare den færdige kompost. Fjern eventuelt grovere dele, hvis komposten skal bruges i potteplanter, såbede eller som topdressing til græs. Hvis komposten er for grov, kan komposten sigtes, fx gennem et hønsenet på en skråtstillet ramme. Sigteresten kan komme tilbage i beholderen. Den færdige kompost anvendes bedst i marts, april og maj. En 10 liters spand fyldt med kompost spredes ud på omkring 5 m 2, hvilket svarer til en lagtykkelse på ca. 1/2 cm. 10

11 Sorteringsvejledning for kompost Affald der må komposteres Fra køkkenet: Frugt og grøntsager Kartoffel-, gulerods-, rødbedeskræller o. lign. Mel og gryn Afskårne blomster og potteplanter med eller uden muld Urter og krydderier Æggeskaller, knuste, fra kogte æg. Ukogte æg kan være bærer af salmonella Strøelse fra mindre dyr Kaffegrums også filtre Teblade også filtre og teposer Køkkenrulle, servietter brugt/vådt i små stykker Brød- og kagerester men ikke i store stykker, da det så er svært at omsætte Fra haven: Smågrene Hækafklip Ukrudt uden jord Græsafklip skal tørres først og ikke for store mængder ad gangen Bemærk: Undgå skræller fra citrusfrugter, da de ofte er sprøjtet med mughæmmende midler, som hæmmer komposteringsprocessen Gødning fra hunde og katte må ikke komposteres, da det kan indeholde parasitter m.v som kan smitte andre dyr og mennesker Syge planter bør ikke komposteres Er I i tvivl om, hvorvidt affaldet er egnet til kompostering eller ej, så kom det i affaldsbeholderen med restaffaldet. Affald der ikke må komposteres Restaffald skal i den sædvanlige affaldsbeholder Tilberedte madrester Kød, kødben og fisk Fedt og sovs Mælkeprodukter herunder osteskorper Bleer og hygiejnebind Læder, tøj og stofrester Støvsugerposer Cigaretskod og andet tobaksaffald Gulv- og gadeopfej Papir skal i papirbeholderen Aviser, ugeblade og reklamer Kuverter og brevpapir Telefonbøger Skrive- og tegnepapir Pap skal i papbeholderen eller afleveres ved siden af storskraldet Papkasser og bølgepap Rent karton fra emballager Karton fra køkkenruller mv. Hvis ejendommen har en papbeholder skal pap og karton heri. Ellers foldes pappet sammen, bundtes og stilles ved siden af evt. storskrald eller afleveres på genbrugsstationen. 11