Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt"

Transkript

1 Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt 1

2 Indhold Side Hvorfor hjemmekompostere? Hurtig vejledning Hvad du kan kompostere? Det skal du undgå at kompostere Hvor skal kompostbeholderen placeres? Sådan komposterer du Omstikning Når komposten er færdig Kompostorm gode råd Problemer Spørgsmål Byg en kompostbeholder til haveaffald Til egne notater, gode råd, udklip m.m

3 Hvorfor hjemmekompostere? Kære borger Nu har du chancen for at komme i gang med at hjemmekompostere. Aalborg Kommune vil udlåne en kompostbeholder til din ejendom. Uden ekstra omkostninger for dig. Denne komposteringsvejledning kan forhåbentlig svare på de fleste af dine spørgsmål, og dermed fjerne dine eventuelle betænkeligheder ved at komme i gang. Og hvis du allerede komposterer, kan den måske give dig nogle gode ideer til at forbedre komposteringen. Indtil i dag er dit køkkenaffald blevet brændt. Men naturen kan selv! Kompostering bygger på naturens egen måde at behandle affald på. Det nedbrydes simpelthen - formuldes - og kan bruges igen som gødning i haven. Princippet er fuldstændig det samme, som når blade og grene omsættes i skovbunden. Hjemmekompostering hjælper miljøet på følgende måder: der skal indsamles mindre mængde affald der skal afbrændes mindre mængde affald der skal brydes og transporteres mindre mængde kunstgødning udvaskning af næringsstoffer er mindre fra kompost end fra kunstgødning forsøg tyder på, at planterne er mere modstandsdygtige overfor insektangreb og sygdomme, hvis de gødes med kompost frem for med kunstgødning. Dermed kan vi spare på sprøjtemidlerne. Samtidig får du mere plads i din affaldssæk, og du er med til at opfylde folketingets målsætninger om øget genanvendelse. Men læs nu vejledningen igennem, og få svar på dine spørgsmål, så du kan komme i gang med at kompostere. God fornøjelse. 3

4 Hurtig vejledning Dette er en nem og overskuelig vejledning. Hvis du vil have uddybet noget fra denne vejledning, kan du sikkert finde det på de efterfølgende sider. 1. Find et sted med noget skygge og med læ til placering af kompostbeholderen. Undgå placering under et vindue eller tæt på havens opholdsarealer. (Se side 8) 2. Grav et lille men dybt hul, hvor kompostbeholderen skal stå. Fyld hullet med småkviste og blade eller træflis og sphagnum. (Se side 8) 3. Placér kompostbeholderen midt over hullet. (Se side 8) 4. Kom et 5-10 cm tykt lag småkviste eller træflis i bunden af kompostbeholderen. (Se side 14) 5. Kom grønt køkkenaffald fra ca. 14 dage i kompostbeholderen. 6. Kom kompostormene oven på det grønne køkkenaffald. (Se side 14) 7. Herefter fyldes haveaffald og grønt køkkenaffald i kompostbeholderen - gerne halvt af hvert. (Se side 10) 8. Beluft komposten med belufterstokken jævnligt - gerne 1 gang om ugen (Se side 10) 9. Omstik kompostbeholderen efter behov. (Se side 11) 10. Bliver komposten for tør, er det meget vigtigt at vande den. (Se side 10 og 15) 11. Brug den færdige kompost som gødning overalt i haven - dog ikke i surbundsbede. (Se side 12) 4

5 Hvad kan du kompostere? Næsten alt haveaffald og det grønne køkkenaffald kan hjemmekomposteres i en kompostbeholder. Det grønne køkkenaffald er det, som stammer fra planteriget. Kompostbeholderen siger ja-tak til: skræller og toppe rester fra frugt og grøntsager kogte kartofler kogte ris kogt pasta teblade (evt. med papirfilter) kaffegrums og kaffefilter æggeskaller, som har været kogt * køkkenrulle uden tryk nøddeskaller korkpropper ispinde blomsteraffald og potteplanter ukrudt * afklip fra hækken kviste og findelte smågrene friske og visne blade ekskrementer og strøelse fra mindre husdyr som kaniner, hamster, marsvin, mus, chinchilla Køkkenaffaldet bør så vidt muligt blandes med lige dele haveaffald for at give komposteringen luft nok. Men naturligvis kan du kompostere mere køkkenaffald end haveaffald - og omvendt. Halvt af hver giver blot den nemmeste og hurtigste kompostering. En familie kan i gennemsnit kompostere ca. 4 kg grønt køkkenaffald om ugen, hvilket svarer til ca. 1/3 af dagrenovationen. Har du meget haveaffald, kan du selv bygge en ekstra kompostbeholder til rent haveaffald. Se vejledningen på side 20. Evt. kan du køre haveaffaldet til kompostering på Aalborg Kommunes genbrugspladser. Men så sparer du ikke udgifterne til brændstof og evt. gødning. (* se også under Undgå at kompostere, side 6-7) Hvis du komposterer kartoffeltoppe, rå kartofler og kartoffelskræller, bør du ikke bruge komposten, hvor du dyrker kartofler inden for det næste år, da de nye kartofler kan smittes med kartoffelskimmel og kartoffelål (nematoder). 5

6 Det skal du undgå at kompostere Ikke alt affald kan eller må komposteres. Kompostbeholderen siger nej tak til: brød- og kagerester madrester med kød, fisk, sovs, fedt og rå æg da disse meget nemt kan give anledning til lugtgener og rotteproblemer a b e f syge planter og plantedele da disse kan give anledning til smitte til havens friske planter ukogte æggeskaller da de kan give anledning til smitte med salmonella c ukrudtsfrø da ukrudtsfrø kan spire i komposten og dermed give anledning til endnu mere ukrudt Specielt modne frø fra ukrudtsplanterne a)ensidig Klokke, b)almindelig Hønsetarm, c)vejpileurt, d)storkronet Ærenpris, e)stolt Henriks Gåsefod, f)sort Natskygge, g)kirtel-kortstråle, h)liden Nælde, i) Bleg Pileurt, j)skovgaltetand og k)enårig Rap-græs kan give ekstra problemer med mere ukrudt Har ukrudtet ikke blomster eller frøstande, når det komposteres, er der naturligvis ingen problemer skræller fra citrusfrugter da disse ofte er sprøjtet med mughæmmende midler, som også hæmmer komposteringsprocessen plænegræs i større mængder da det ofte kommer til at ensilere, hvilket giver iltmangel i kompostbeholderen og dermed hæmmer komposteringsprocessen. Desuden kan græsset jo bare blive liggende på plænen, da regnormene hurtigt omsætter græsset til gødning, samtidig med at regnormene belufter græsplænen papir og pap da dette gør mere gavn, når det genbruges til nyt papir. Rester af blegemidler og tryksværte hører ikke hjemme i en kompostbeholder d 6

7 h aske i større mængder fra pejs, brændeovn og træfyr Må dog anvendes i små mængder, hvis det er aske fra helt rent træ - dvs. ikke spån-, laminat- og krydsfinérplader og træ med maling, træbeskyttelse, imprægnering, limrester eller lignende. Disse trævarer må du i øvrigt slet ikke brænde i pejs, brændeovn og træfyr i ekskrementer fra hunde og katte da de kan give anledning til parasitter m.v., som kan smitte andre dyr og mennesker g j k metal, glas, plast og andre kunststoffer samt olie- og kemikalieaffald hører naturligvis ikke hjemme i en kompostbeholder Aflever det i stedet på én af Aalborg Kommunes genbrugspladser mælkekartoner da de indeholder stoffer, som ikke hører hjemme i en kompostbeholder bleer og hygiejnebind da det indeholder plast, er uhygiejnisk og kan give anledning til smitte med sygdomme støv fra støvsuger samt gulvog gadeopfej da det indeholder tungmetaller, som skader komposten, grøntsager og frugt cigaretskodder og andet tobaksaffald da nogle af stofferne heri skader komposten Vær opmærksom på, at du ikke komposterer materialer, som har været sprøjtet med bekæmpelsesmidler, da sådanne midler virker hæmmende på komposteringsprocessen Kom ikke større mængder jord og sand i kompostbeholderen. Kompostorm kan ikke grave i jord, og bryder sig ikke om at grave i sand. Er du i tvivl om, hvorvidt affaldet er egnet til kompostering eller ej, så kom det i skraldeposen med restaffald så bliver det brændt. 7

8 Hvor skal kompostbeholderen placeres? Når du skal til at vælge et sted at placere din kompostbeholder, bør du tage hensyn til følgende forhold: afstanden fra køkken til kompostbeholder bør ikke være for stor. Det er praktisk at finde en plads i nærheden af skraldespanden, så du kan tage alt affaldet med på én gang undgå at placere beholderen for tæt ved havens opholdsarealer eller lige under et af husets vinduer. Kompostbeholderen kan undertiden lugte lidt. Undgå af samme grund at sætte kompostbeholderen lige op ad din nabos have og hus sørg for, at der er lidt udenomsplads omkring beholderen, så du nemt kan komme til den ved tømning og omstikning stil så vidt muligt beholderen i læ og i skygge af hensyn til kompostormene. Bliver der for varmt eller for koldt i kompostbeholderen, dør de grav et lille men dybt hul (gerne 1 meter dybt!) under midten af kompostbeholderen. Fyld hullet op med små kviste og blade, træflis eller sphagnum. Hvis det bliver for varmt eller for koldt i kompostbeholderen, kan kompostormene kravle gennem hullerne i kompostbeholderens bund og ned i hullet. De kravler selv op igen, når det bliver henholdsvis koldere eller varmere. Hullet kan også bruges som afløb for evt. overflødig saft fra beholderen 8

9 stil kompostbeholderen på et plant underlag - helst direkte på græs eller på jorden. Naturligvis kan du også placere den på fliser eller andre belægningssten, sørg da for at fjerne en flise eller nogle belægningssten under midten af kompostbeholderen af hensyn til ormehullet nævnt ovenfor Sådan virker den Affaldet komposteres ved, at mikroorganismer, kompostorm og andre smådyr, som naturligt findes i jorden, æder affaldet, der derved omsættes til kompost. Mikroorganismerne og ormene kræver ilt og fugtighed for at kunne arbejde. Vand og næringsstoffer øger deres arbejdstempo. Komposteringen holdes i gang ved, at disse betingelser er i orden. Mangler en af delene - ilt, fugtighed eller jævnlig tilførsel af grønt madaffald - falder omsætningen, eller den går helt i stå. 9

10 Sådan komposterer du Start med at lægge et 5-10 cm tykt lag af småkviste eller træflis i bunden af beholderen. Det sikrer lufttilførslen fra bunden. Den daglige rutine består i at frasortere det komposterbare køkkenaffald og komme det i den grønne køkkenspand. Den kan sikkert stå under køkkenvasken. Køkkenspanden skal helst tømmes, inden affaldet begynder at rådne og dermed lugte. Tømning 2-3 gange om ugen er normalt passende. Du kan naturligvis komme det grønne køkkenaffald direkte ud i kompostbeholderen. Ved at blande lige del køkken- og haveaffald, dvs. ved at blande det våde, kompakte og kvælstofrige affald med det tørre, grove og kulstofrige, opnår du de bedste forhold med hensyn til fugt, ilt og næringssalte i kompostbeholderen. I praksis vil man dog have mest haveaffald om sommeren og overvejende køkkenaffald om vinteren. Derfor kan det engang imellem være nødvendigt: at vande komposten lidt, hvis den er for tør. Det er dog vigtigt, at komposten ikke bliver for våd, da vandet så optager ilten, med fare for at komposteringen går i stå. En passende fugtighed betyder, at du ved at presse en håndfuld kompost hårdt mellem hænderne kan presse en enkelt eller to dråber vand ud. at rode lidt i komposten med den udleverede belufterstok for at forbedre iltforholdene i kompostbeholderen. Undgå at rode for meget nede i den færdige kompost i bunden af beholderen. Det er en god idé at bruge belufterstokken minimum hver 14. dag. Se også under omstikning på side 11. Om vinteren skal beluftning og omstikning dog undgås. Undgå at lægge for store lag af den samme slags affald i beholderen. Bland i stedet affaldet godt, og pres det ikke sammen. Materialet skal være så løst, at der kan komme ilt ind mellem affaldet. Du kan fremme komposteringen ved at komme kompostorm i beholderen, men det er ikke nødvendigt. Du kan fremme komposteringen ved af og til at strø lidt kød- og benmel og dolomitkalk ud over det friske affald. For en familie med normal mængde grønt køkkenaffald (1-2 køkkenspande om ugen) vil 1 spiseskefuld af hver slags en gang om måneden være passende. Komposteringen kan imidlertid sagtens fungere uden. Dolomitkalk kan købes i de fleste havecentre, og kød- og benmel kan købes i de fleste havecentre og hos grovvaresel-skaberne. Dolomitkalk kan desuden sammen med omstikning få gang i processen igen, hvis du har tilført kompostbeholderen for meget syreholdigt affald på én gang, f.eks. rabarberblade, æbler eller lignende, eller hvis iltforholdene har været for dårlige, og komposten er klasket sammen. Under sådanne forhold danner nogle bestemte mikroorganismer syrer, som kan lugte slemt. Kom så 1-2 håndfulde dolomitkalk i kompostbeholderen og beluft komposten godt og tit med belufterstokken. 10

11 Omstikning Omstikning betyder, at man vender og blander hele kompostbunken på én gang. Derved forbedrer man luftforholdene i kompostbeholderen og sætter gang i komposteringen. Løft forsigtigt beholderen af bunden. Du kan nu lægge det friske og uomsatte affald ved siden af beholderen eller i en trillebør eller balje. Den færdige kompost i bunden af kompostbeholderen kan du ved samme lejlighed sprede ud i køkken- eller prydhaven. Færdig kompost minder meget om sphagnum - den er løs i strukturen, mørkfarvet og dufter af skovbund. Det friske og uomsatte affald skal du først rode lidt igennem med en greb eller en skovl. Samtidig skal du skille våde klumper ad. Evt. kan du blande en håndfuld kød- og benmel samt en håndfuld dolomitkalk i affaldet. Sæt beholderen på bunden igen, og læg et drænlag på 5-10 cm af småkviste i bunden. Læg nu det friske affald tilbage i beholderen igen. Læg evt. en skovlfuld næsten omsat kompost øverst i beholderen for at få mikroorganismerne fra den ældre kompost til det friske affald, hvorved komposteringen går hurtigere i gang. Du behøver ikke bekymre dig om kompostormene, når du omstikker. De fleste befinder sig i det uomsatte affald og vil dermed komme tilbage i beholderen igen. Du må gerne stikke komposten om 2-3 gange om året. Specielt er det vigtigt med en omstikning i det tidlige forår, da mikroorganismerne har svært ved at få gang i omsætningen, fordi komposten er våd og klæg, og der er kun meget lidt ilt til stede. Du bør ikke omstikke komposten om vinteren. 11

12 Når komposten er færdig Hvornår komposten er færdig afhænger af, hvad du kommer i kompostbeholderen, og hvor omsat en kompost, du ønsker. Endelig afhænger det af, hvor omhyggeligt du passer komposteringen, og om dine orm trives - se mere herom på side Omsætningstiden varierer fra 3-12 måneder. Den færdige kompost fjernes fra beholderen, som når komposten omstikkes, eller du kan åbne bundlugen og skovle ud derfra. Drej beholderen, så du når hele vejen rundt i bunden. Der kan bruges kompost overalt i haven - undtagen i surbundsbede. Desuden må komposten kun bruges i lille blandingsforhold til pottemuld. Når vi høster grøntsager og frugt eller fjerner ukrudt og visne plantedele, fjerner vi samtidig vigtige næringsstoffer fra jorden - ved kompostering føres næringsstofferne tilbage til haven igen. Sandjord, der tilsættes kompost, bliver bedre til at holde på vand og næringsstoffer. Lerjord bliver mere porøs og dermed lettere at arbejde med. Tips om brug af kompost: Om foråret bruges kompost, der er helt eller næsten helt omsat. Komposten kultiveres ned i jorden. Det gør jorden løs og giver planterne et godt næringstilskud. Om sommeren tilføres jorden færdig eller delvist omsat kompost. Komposten bør rives eller kultiveres lidt ned i jorden. Komposten holder jorden fugtig og løs og giver næring til mikroorganismer, der frigør de sidste næringsstoffer i komposten. Om efteråret kan den delvist omsatte kompost lægges ud på jordoverfladen som jorddække. Det kaldes derfor for overfladekompostering eller fladekompostering. Jorddækket beskytter jorden mod udtørring og frost, og det giver næring til jordens regnorm og mikroorganismer. Samtidig gør det jorden mere porøs og tilfører jorden næring til væksten i det tidlige forår. Komposten bør bruges i en mængde på 5 liter pr. m 2 køkken- eller prydhave. Grav aldrig komposten ned, men lad den enten ligge på overfladen eller kultivér den et par centimeter ned. Ved ud- og omplantning af træer, buske og stauder er det en god idé at blande jorden med lidt kompost, da komposten kan give god næring til planterne. Men brug aldrig ren kompost - det høje næringsindhold svider planterne. Det skal desuden være færdigomsat kompost, da den uomsatte kompost bruger al ilten i jorden, og så går planterne ud. Komposten kan også udspredes i et tyndt lag på græsplænen - ca. 3 liter pr. m 2. Hvis du synes, at komposten er for grov, kan du evt. sigte den gennem et groft sold (maskestørrelse 1-2 cm). Sigteresten kan du komme tilbage i kompostbeholderen. Næringsindhold Næringsindholdet i komposten svarer normalt til en mellemting af sphagnum og husdyrgødning. 12

13 Kvælstofindholdet er på 2-7 g N pr. liter kompost. Det er lige i underkanten af en god gødning, hvorfor det kan være nødvendigt at tilsætte kvælstofholdigt materiale til kompostbeholderen (nældevand, brændenælder, kød- og benmel, husdyrgødning). Fosforindholdet er på 0,2-2 g P pr. liter kompost, hvilket normalt er nok som gødning. Kaliumindholdet er på 0,1-1 g K pr. liter kompost, hvilket normalt er nok som gødning. Desuden vil komposten indeholde ganske små mængder calcium, natrium, magnesium, zink m.m. Hvis du overholder reglerne for, hvad du må kompostere og ikke kompostere, vil indholdet af tungmetaller i komposten ikke være noget problem for brug i din have. Din egen kompost er lige så god som den, du køber i havecenteret - og så er den gratis! 13

14 Kompostorm Hvad gør jeg med kompostormene? Når du henter kompostbeholderen, får du også udleveret en køkkenspand. På udleveringsdagen kan du få fyldt spanden med kompost indeholdende masser af kompostorm og kokoner (ormeæg). Kompostormene er ikke nødvendige for at kompostere, men komposteringen foregår væsentlig hurtigere med kompostorm. Når du kommer hjem, samler du kompostbeholderen og lægger et 5-10 cm lag af småkviste eller træflis i bunden. Derefter kommer du madaffald fra ca. 14 dage i kompostbeholderen, og øverst lægger du kompostormene fra køkkenspanden. Nu søger ormene selv ned i madaffaldet og starter omsætningen til kompost. Fremover lægger du blot madaffald oven i kompostbeholderen - kompostormene bliver ikke mast ihjel. Lidt om kompostorm Eisenia Andrei og Eisenia Fetida er de latinske navne på de 2 slags kompostorm. Ormene kaldes for kompostorm, brandorm eller møgorm (de findes normalt i stort antal i møddinger). Ormene bliver 4-10 cm lange. De er meget flittige, når de lever i organisk materiale, som eksempelvis grønt køkkenaffald eller hestemøg, men de dør hurtigt, hvis de ikke har nok at leve af, bl.a. når de bliver spredt ud i haven. Når kompostormene graver gange i affaldet, er de med til at belufte affaldet. Det betyder, at lugtgener mindskes væsentligt. Kompostormene har visse fordele frem for almindelige regnorme: kompostorm bliver hurtigere kønsmodne end regnorme (efter ca. 9 uger), og de formerer sig hurtigt. Ormene får 1-2 æg (kokoner) om ugen. Æggene udklækkes efter 3 uger og indeholder hver 2-8 larver. Det er derfor ikke nødvendigvis altafgørende, om du har kompostorm i din kompostbeholder, men det er vigtigt, at der er æg til en ny generation af kompostorm. Efter et års tid kan du regne med at have tusindvis af røde kompostorm, da levetiden for kompostorm er 1-2 år. Bestanden af orm vil hurtigt tilpasse sig mængden af affald (læs: mad!), som kommes i kompostbeholderen. kompostormene kan tilpasse sig det barske miljø, der til tider opstår i kompostbeholderen (lidt ilt, høj fugtighed, lav fugtighed, surt eller basisk miljø). Imidlertid omsætter de affaldet hurtigere, når betingelserne er ideelle. Kompostorm befinder sig bedst ved en temperatur på C, og miljøet må ikke blive alt for surt. Ved for megen varme eller kulde søger ormene væk fra komposten. Det er derfor vigtigt med et dybt hul under kompostbeholderen, hvor kompostormene kan søge hen, når det er nødvendigt. Under en rigtig streng vinter, vil kompostormene gå i dvale nede under kompostbeholderen, men når det bliver varmere igen, søger de op i kompostbeholderen igen. Men selv ved høje eller lave temperaturer kan der være kompostorm, som er aktive i kompostbeholderen. Det skyldes, at der under omsætningen til kompost dannes varme, og at kompostmassen isolerer langt ind i beholderen. 14

15 10 gode råd Således kan der efter en uge med ned til -20 o C fortsat findes kompostorm, der er i gang med at omsætte affaldet i midten af beholderen. Omsætningen om vinteren kan øges ved at isolere kompostbeholderen med en isoleringsmåtte, der bruges ved vinterbyggeri. Fugtighed er vigtig for de voksne orm. Deres hud må altid være fugtig, fordi de igennem huden optager ilt, som er opløst i vand. Men er der alt for vådt i kompostbeholderen, drukner ormene. 1. Bland lige dele køkken- og haveaffald. Det giver de bedste iltforhold. Får du pladsmangel i kompostbeholderen, så spar på haveaffaldet. 2. Omsætningen forbedres ved at findele affaldet. Køkkenaffaldet skæres i mindre stykker og haveaffaldet hakkes i stykker med en økse eller en kompostkværn. Kompostorm har ingen tænder, så alt det organiske materiale skal først være nedbrudt af mikroorganismer. Ormene optager det forrådnede og opblødte materiale ved at foretage sugende og synkende bevægelser med munden. På denne måde kan en kompostorm fortære mere end halvdelen af sin egen vægt - hver dag. Når du tømmer kompostbeholderen, skal du altid lade noget uomsat affald blive tilbage i beholderen. Så undgår du at skulle efterfylde med kompostorm, da der altid er kompostorm i det uomsatte affald. Men der vil altid forsvinde nogle kompostorm, når du tømmer kompostbeholderen. Enten dør de naturligt efter kort tid, fordi der ikke er nok organisk materiale at leve af, eller også tager solsorten dem. Kompostorm er ikke specielt velegnede som madding ved lystfiskeri, da ormene har en for fiskene stærk og ubehagelig lugt. 3. Kompostér ikke større mængder plænegræs i kompostbeholderen. 4. Komposten skal holdes fugtig. Bliver komposten for tør, skal du vande - men ikke så meget at ormene drukner. Husk især at kontrollere fugtigheden om sommeren, men også forår og efterår. Vand gerne 1 gang om ugen. Sol og vind udtørrer hurtigt komposten. Kompostormene vil hellere have det for vådt end for tørt. 15

16 Problemer? 5. Hvis du tager på ferie i et par uger om sommeren, så læg godt med pap (uden farve og tryksværte!) øverst i kompostbeholderen og vand det godt. Er du væk i en længere periode, så få en nabo til at vande en gang imellem. 6. Sørg for at kompostbeholderen er godt fyldt om vinteren, så kan ormene bedre holde varmen. 7. Om vinteren kan et tykt lag halm, møg eller blade øverst i beholderen være med til at holde på fugt og varme. 8. Læg så ofte som muligt friskt affald i kompostbeholderen - hele året. For ormene skal fodres. Kun ved meget strenge vintre går ormene i dvale. 9. Myrer og andre insekter kan vandes væk. 10. Hvis der pludselig ikke er flere kompostorm i din kompostbeholder, så få en spandfuld affald fra din nabos kompostbeholder. Eller ret henvendelse til Renovationsvæsenet, som kan fortælle dig, hvor du kan købe nye orm. 16 Går komposteringen for langsomt? Hvis du synes, at komposteringen går for langsomt, kan processen fremskyndes på flere måder: tilsæt kompostorm sørg for, at fugt- og luftforholdene er i orden sørg for at blande køkken- og haveaffald godt hakker eller neddeler du det grovere haveaffald, vil komposteringen gå hurtigere, fordi mikroorganismerne bedre kan omsætte materialet i brudfladerne tilsæt forskellige kvælstofholdige materialer: - nældevand (vand, hvori brændenælder har ligget i blød i en uges tid) - brændenælder -kød- og benmel - lidt heste-, hønse-, svineeller kreaturgødning Lugter komposten? Hjemmekompostering giver ind imellem anledning til lugt. Undgå derfor at placere beholderen for tæt ved havens opholdsarealer eller under et af husets vinduer. Lugtgenerne kan begrænses på forskellige måder: fordel et par skovlfulde færdig kompost fra kompostbeholderens bundluge oven på det friske køkkenaffald hvis komposten er blevet sur af for mange rabarberblade og æbler eller af for lidt luft i beholderen, tilsættes 1-2 håndfulde dolomitkalk til komposten, hvorefter komposten beluftes med belufterstokken omstik komposten og tilsæt 1-2 håndfulde dolomitkalk

17 Hvis komposten er løbet løbsk og er begyndt at rådne eller ensilere, kan den lugte meget slemt som rådne æg eller ensilage. Farven kan være gullig eller grågrøn. Årsagen er som oftest, at der ikke er ilt nok til komposteringen. Omstik komposten og ibland 5-10 håndfulde dolomitkalk samt en trillebørfuld visne stauder, halm eller træflis. Læg evt. komposten til tørre på jorden et par dage, inden det kommes i kompostbeholderen igen. Problem komposteringen går for langsomt Årsag affaldet for tørt affaldet for vådt for groft materiale affaldet mangler næring Tilsæt vand strukturrigtigt haveaffald findelt affald kød- og benmel eller dyregødning Omstik nej ja ja ja komposten lugter for ringe beluftning strukturrigt haveaffald og kalk ja for kvælstofholdigt affald strukturrigtigt haveaffald ja surt affald kalk ja kompakt materiale (græs) strukturrigtigt haveaffald og kalk ja Gener med fluer? Er der problemer med fluer i og ved kompostbeholderen, er der flere muligheder: montér et fluenet i kompostbeholderen hver gang, du har kommet friskt køkkenaffald i kompostbeholderen, åbner du bundlugen og tager noget af den færdige kompost ud, som du lægger i et ca. 5 cm lag oven på det friske køkkenaffald stik komposten helt om eller brug belufterstokken hver dag eller jævnligt i en periode Læg evt. 10 cm haveaffald oven på det friske køkkenaffald 17

18 Hvis ovennævnte ikke lykkes, kan der som en sidste udvej sprøjtes med en mild gift med det virksomme stof Phyrethrum. Rotter og mus? Kompostbeholderen yder god beskyttelse for indtrængen af mus og rotter. Men kompostbeholderen er ikke 100% rotteog musesikker, og kan rotter og mus lugte kød, fedt, fisk, æg og mælkeprodukter vil de gøre sig store anstrengelser for at få fat i maden. Derfor: Hvis du ser mus i din kompostbeholder, så sæt en vippe- eller smækfælde i beholderen, og brug et stykke kødpålæg som madding. Brug ikke gift, som kan spredes i din køkkenhave sammen med komposten. Hvis du ser rotter ved kompostbeholderen eller i det hele taget på din ejendom, har du pligt til at meddele det til Aalborg Kommune, så der kan iværksættes en effektiv bekæmpelse. Løber myrerne med det hele? Myrer er gode til at finde forrådskamre, som kompostbeholderen er. Myrerne skader ikke komposteringsprocessen, men jo mere myrerne får at spise, desto flere myrer er der til at irritere dig med løse fliser og uindbudte gæster, når du skal nyde grillmaden på terrassen. lokalisér myreboet, og fjern det fra din grund. Evt. kan du hælde masser af kogende vand over boet, men du skal gøre det flere gange, for de myrer, som er i kompostbeholderen, vender jo tilbage, og kan genoprette myreboet. Fjern til sidst myreboet. Lad være med at hælde benzin, diesel eller olie over myreboet, for derefter at brænde boet af - det kan give anledning til unødvendig forurening af jorden vand komposten tit. Kompostormene kan godt klare en høj fugtighed i en lang periode, men det kan myrerne ikke hvis ovennævnte ikke lykkes, kan der som en sidste udvej sprøjtes med en mild gift med det virksomme stof Phyrethrum. Phyrethrum nedbrydes efter et døgn og skader ikke kompostormene. Fjern myreboet til sidst 18

19 Spørgsmål Dræbersnegle Dræbersnegle vil gerne leve i komposten, da den er fugtig. Som regel har sneglene svært ved at komme ind i kompostbeholderen, men ser du dræbersnegle i komposten, bør du samle dem med en pølsetang eller lignende, og derefter putte sneglene i kogende vand. Rør ikke ved sneglene, da de kan indeholde et stort antal colibakterier. Andet småkravl? Der kan næsten altid findes bænkebidere, tusindben og skolopendere i kompostbeholderen. Disse er fuldstændigt uskadelige for komposteringsprocessen, og kan endda være medvirkende til en endnu hurtigere omsætning. Tusindben bør dog i videst muligt omfang fjernes fra den færdige kompost, inden den spredes ud i haven, idet tusindben lever af planterødder og spirer. Normalt er de dog ikke et problem. Hvis du har spørgsmål om sorteringen, eller vil du have yderligere råd og vejledning om hjemmekompostering, kan du henvende dig til Renovationsvæsnet på tlf Så vil vi hjælpe dig så godt som muligt. Det kan også være en god idé at drøfte eventuelle komposteringsproblemer eller udveksle erfaringer med dine naboer og bekendte. Faktisk har mange borgere allerede komposteret i mange år - de er eksperterne. Vil du vide mere om kompostering Der findes mange bøger, som omhandler hjemmekompostering. De kan lånes på biblioteket eller købes i en boghandel. Vi giver hér et par forslag: Hjemmekompost Miljøtema nr. 4 af Miljøstyrelsen Kompost - den levende jord af Erik Kiel Økologisk Køkkenhave af Troels V. Østergaard Den lille kompostorm med den store virkning af K. Juul Nielsen Den økologiske have af Mette Østergaard Kompostbogen af Gustav Alm m.fl. Kompost - så let - så godt af Poul Seids 19

20 Byg en kompostbeholder til haveaffald En kompostbeholder kan bygges på mange måder - der er ikke én konstruktion, der er den mest rigtige eller den mest effektive. Det er i høj grad fantasien og de forhåndenværende materialer, der sætter grænsen. Eksempelvis kan den bygges som en beholder af træ eller som en beholder af trådnet. Undgå at bruge trykimprægneret træ, da imprægneringen kan trænge ud i komposten, og dermed kan du få spredt farlige stoffer ud i din have. Kompostbeholderen placeres på samme måde som nævnt på side 8-9. Det kan være en god idé at placere en huggeblok ved siden af kompostbeholderen, så grene og kviste kan hugges i mindre stykker med en økse. Det får omsætningen til at gå væsentligt hurtigere. En anden mulighed er at anskaffe en lille kompostkværn - evt. sammen med dine naboer. Så kan hækafklip og grene på helt op til 4 cm tykkelse hakkes i ganske små stykker, og komposteringen kan gå hurtigt. Da haveaffaldet som regel indeholder for lidt kvælstof, vil det være en god idé en gang imellem at tilsætte nældevand (vand hvori brændenælder har ligget i blød i en uges tid) eller brændenælder eller kød- og benmel (1-3 kg) eller lidt heste-, svine- eller kreaturgødning (30 kg) eller lidt hønsegødning (15 kg) Husk: Disse kompostbeholdere må ikke bruges til kompostering af det grønne køkkenaffald, da de ikke er rottesikre. 20

21 21

22 22 Til egne notater -

23 gode råd, udklip m.m. 23

24 Over Bækken 2, 9000 Aalborg, Tlf , Fax

Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt

Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt 1 Indhold Side Hvorfor hjemmekompostere? Kære borger Hvorfor hjemmekompostere?..................... 3 Hurtig vejledning...............................

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Dit haveaffald sådan gør du!

Dit haveaffald sådan gør du! Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Kompost Gode råd og vejledning om kompost.

Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

BIOAFFALD FORSØG I MADAFFALD OG GRØNT HAVEAFFALD FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE

BIOAFFALD FORSØG I MADAFFALD OG GRØNT HAVEAFFALD FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE BIO MAD OG GRØNT HAVE FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE FORSØG I 2016 DET KAN DU LÆSE I GUIDEN BIO Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Forsøg med bioaffald Tidsplan for forsøget Køkkenspand og bioposer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Tøm ofte spanden med det grønne køkken affald, så undgår du lugt i køkkenet. Kompostering er nemt! Genbrug det grønne køkken affald Hjemmekompostering giver mere plads

Læs mere

Kompost er havens guld

Kompost er havens guld Kompost er havens guld - Vejledning i opstart og pasning af kompost i lukket kompostbeholder Ca. 1/3 af det affald vi producerer er grønt affald, der kan komposteres. 100 kg grønt affald giver 20-40 kg

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park

Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering Sct. Jørgens Park er, sammen med tre andre boligområder, udvalgt til et nyt forsøg med affaldssortering. Forsøget

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Når skraldet skal fjernes

Når skraldet skal fjernes Når skraldet skal fjernes Information om affaldssystemet i Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Horsens Kommunes affaldssystem - nemt for dig og godt for miljøet Horsens Kommune har et velfungerende

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Affaldssortering der er til at forstå

Affaldssortering der er til at forstå Skraldeguide Affaldssortering der er til at forstå Det kan være svært at finde rundt i, hvordan affald skal sorteres, og hvordan du hurtigt og miljøvenligt kan affaldssortere i hverdagen. Med denne guide

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Kommunikationsmateriale under forsøg

Kommunikationsmateriale under forsøg Affaldsforsøget Bedre sortering i større samlede bebyggelser Kommunikationsmateriale under forsøg Bilag 4 til delrapport 5 om Kommunikation TIL GAVN FOR KLIMA OG MILJØ FORSØG 2015 AFFALD OG GENBRUG Fuld

Læs mere

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Oktober 2015 5. info Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Hvordan sorterer din nabo? Kære beboer i Lærkeparken Vores pilotprojekt Affald er ressourcer, der skal genanvendes er stadig godt i

Læs mere

SORTERINGS- GUIDEN 2016

SORTERINGS- GUIDEN 2016 SORTERINGS- GUIDEN 2016 VILLA / RÆKKEHUS DIT AFFALD ER FOR GODT TIL AT SMIDE UD Sortering skal være så nemt som muligt for dig og din familie. I sorteringsguiden kan du se, hvordan du sorterer dit affald.

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Sådan kæmmer du lus ud af håret

Sådan kæmmer du lus ud af håret Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald PAPIR RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD KARTON METAL PLAST GLAS Sådan sorterer du dit affald Fællesløsning TEKNIK OG MILJØ RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD PAPIR KARTON METAL PLAST GLAS

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald Sådan sorterer du dit affald BRØNDBY KOMMUNE Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem

Læs mere

Fælleskompostering i etageejendomme

Fælleskompostering i etageejendomme Fælleskompostering i etageejendomme Denne pjece er produceret af Københavns Kommune og er redigeret af R98 s kommunikationsafdeling på baggrund af materiale fra Københavns Miljø- og Energikontor, KMEK.

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle. Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog

Læs mere

L y n g b y - T a a r b æ k b r a n d v æ s e n

L y n g b y - T a a r b æ k b r a n d v æ s e n afbrænding b r u g a f g r i l l, u k r u d t s b r æ n d e r e m v. Ly n g b y - Ta a r b æ k B r a n d væ s e n Afbrænding af bål Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende er forbudt,

Læs mere

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20)

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20) METAL DÅSE MED PANT 500 år 16 30 3 20 15% af alle dåser kommer aldrig retur. METAL INDKØBS- VOGN 800 år 7 2 2 17 En ny indkøbsvogn koster 1200-1500 kr. METAL KAPSEL 100 år 10 41 1 15 7 kapsler svarer til

Læs mere

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 indføres der nye regler på jordforureningsområdet. Der indføres et begreb, der kaldes områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at al jord i byzonen er

Læs mere

SmoX Classic udendørs grill & røgeovn

SmoX Classic udendørs grill & røgeovn SmoX Classic udendørs grill & røgeovn Manual Samle & betjeningsvejledning ADVARSEL Læs og følg alle sikkerhedsadvarsler og instruktioner i denne manual for at undgå personskade eller materialeskade Smo

Læs mere

Cykel vedligeholdelse

Cykel vedligeholdelse Cykel vedligeholdelse Introduktion Du sidder nu med en guide til, hvordan du kan passe og pleje din cykel, så den ikke tager skade af det hårde danske vejr. Guiden her er hurtigt læst, og vil helt sikkert

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK Affald El Varme Vand Natur VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK - IDÉKATALOG TIL MILJØARBEJDE I DAGINSTITUTIONER Få et grønt Idekatalog håndtryk INDHOLD Side 2 Få et grønt håndtryk Side 3 Miljøbevidsthed

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

LIDT OM UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER

LIDT OM UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER LIDT OM KOMPOST OG REGLER FOR BRUG AF SKOVMOSENS FÆLLESKOMPOST. UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER Dit grønne haveaffald er guld værd. Din havejord er træt efter mange års intensiv dyrkning.

Læs mere

AFFALD OG GENBRUG 2016

AFFALD OG GENBRUG 2016 AFFALD OG GENBRUG 2016 FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE TØMME- KALENDEREN ER BLEVET 100 PROCENT DIGITAL BIOAFFALD FORTSÆTTER I 2016 KÆRE BEBOER 9 ud af 10 sorterer til genbrug på Frederiksberg,

Læs mere

VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET

VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET En kort introduktion til nye medlemmer 27-03-2013 1 OM NF SUNDVÆNGET Nyttehaverne på Amager Strandvej 5 blev etableret på et tidligere lossepladsareal som De Unges Skolehaver

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Hvad er kompost? Men samtidig er der andre fordele: Du slipper for at køre haveaffaldet på genbrugspladsen. Du sparer penge til gødning.

Hvad er kompost? Men samtidig er der andre fordele: Du slipper for at køre haveaffaldet på genbrugspladsen. Du sparer penge til gødning. Kompost Du kan nemt lave dit haveaffald og grønne køkkenaffald om til færdig kompost på 1-2 år. Komposten kan bruges som jordforbedring og til at gøde planterne i haven. FAKTA Ajourført: torsdag d. 9.

Læs mere

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor

Læs mere

Gode råd om børns udendørsleg

Gode råd om børns udendørsleg Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs.

Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs. Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs. Forfatter: Thomas Egesborg Pedersen, førstehjælpsfaglig konsulent fra Dansk

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast glas Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast

Læs mere

Forårsvandring. Loppemarked på fællesarealet?

Forårsvandring. Loppemarked på fællesarealet? Forårsvandring Som led i vores målsætning om at bevare og forbedre Frugthaven som rekreativt område har Bestyrelsen besluttet at gennemføre en "forårsvandring". Det skete Grundlovsdag, lørdag den 5.juni

Læs mere

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Ved kilden Hus Hvordan kan information og instrukser blive mere entydige og klare?

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Hvordan og hvor må jeg samle?

Hvordan og hvor må jeg samle? Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det

Læs mere

Brugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.

Brugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg. Brugsanvisning Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit produkt fra P. Lindberg! Inden installering

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

Det gode råd gør forskellen

Det gode råd gør forskellen Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

ELEKTRONIK. Det meste genanvendes resten specialbehandles

ELEKTRONIK. Det meste genanvendes resten specialbehandles ELEKTRONIK Det meste genanvendes resten specialbehandles Mobiltelefoner og opladere Eltandbørster Elektronisk legetøj Strygejern Mindre køkkenmaskiner som håndmixere, blendere etc. Postkort, sko og slips

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

NYT Sæk og container ud til skel. Affaldshåndbog 2016. boliger

NYT Sæk og container ud til skel. Affaldshåndbog 2016. boliger NYT Sæk og container ud til skel Affaldshåndbog 2016 boliger Indhold Meget mere genbrug side 2 Kontakt os når DU har tid side 3 Velkommen på genbrugspladsen side 4 og 5 Storskrald side 6 Papir, karton,

Læs mere

digital service affald og genbrug i allerød kommune - Prøv vores App - Tjek vores hjemmeside - Mit Affald - SMS-service

digital service affald og genbrug i allerød kommune - Prøv vores App - Tjek vores hjemmeside - Mit Affald - SMS-service digital service affald og genbrug i allerød kommune - Prøv vores App - Tjek vores hjemmeside - Mit Affald - SMS-service Bestil afhentning af storskrald på alleroed.dk Genbrug er godt for miljøet Aviser

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET

VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET Introduktion til nye medlemmer * 1 OM NF SUNDVÆNGET Nyttehaverne på Amager Strandvej 5u blev etableret på et tidligere lossepladsareal som De Unges Skolehaver i 1952 et tiltag

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Fik du ikke spurgt? Få hjælp til hukommelsen - modtag en SMS når der er tømning

Fik du ikke spurgt? Få hjælp til hukommelsen - modtag en SMS når der er tømning SORTERINGSGUIDE Vrå er Hjørring Kommunes foregangsby i affaldssorteringen, her afprøver vi det affaldssystem, som vi tror vil blive gældende for hele kommunen i løbet af nogle år. Vi sorterer affald fordi

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

HAR I EN GOD IDÉ OM AFFALD?

HAR I EN GOD IDÉ OM AFFALD? Flerfamilieboliger i Herlev Kommune HAR I EN GOD IDÉ OM AFFALD? Ønsker I at gøre indsamlingen af affald fra jeres boligforening endnu bedre? ER, LÆS H N A HVORD I GØR Teknisk Forvaltning 2009 I får idéerne

Læs mere