Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt

Transkript

1 Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt 1

2 Indhold Side Hvorfor hjemmekompostere? Kære borger Hvorfor hjemmekompostere? Hurtig vejledning Hvad du kan kompostere? Det skal du undgå at kompostere Hvor skal kompostbeholderen placeres? Sådan komposterer du Omstikning Når komposten er færdig Kompostorm gode råd Problemer Spørgsmål Byg en kompostbeholder til haveaffald Til egne notater, gode råd, udklip m.m Nu har du chancen for at komme i gang med at hjemmekompostere. Aalborg Kommune vil udlåne en kompostbeholder til din ejendom. Uden ekstra omkostninger for dig. Denne komposteringsvejledning kan forhåbentlig svare på de fleste af dine spørgsmål, og dermed fjerne dine eventuelle betænkeligheder ved at komme i gang. Og hvis du allerede komposterer, kan den måske give dig nogle gode ideer til at forbedre komposteringen. Indtil i dag er dit køkkenaffald blevet brændt. Men naturen kan selv! Kompostering bygger på naturens egen måde at behandle affald på. Det nedbrydes simpelthen - formuldes - og kan bruges igen som gødning i haven. Princippet er fuldstændig det samme, som når blade og grene omsættes i skovbunden. Hjemmekompostering hjælper miljøet på følgende måder: der skal indsamles mindre mængde affald der skal afbrændes mindre mængde affald der skal brydes og transporteres mindre mængde kunstgødning udvaskning af næringsstoffer er mindre fra kompost end fra kunstgødning forsøg tyder på, at planterne er mere modstandsdygtige overfor insektangreb og sygdomme, hvis de gødes med kompost frem for med kunstgødning. Dermed kan vi spare på sprøjtemidlerne. Samtidig får du mere plads i din affaldssæk, og du er med til at opfylde folketingets målsætninger om øget genanvendelse. Men læs nu vejledningen igennem, og få svar på dine spørgsmål, så du kan komme i gang med at kompostere. God fornøjelse. 2 3

3 Hurtig vejledning Hvad kan du kompostere? Dette er en nem og overskuelig vejledning. Hvis du vil have uddybet noget fra denne vejledning, kan du sikkert finde det på de efterfølgende sider. 1. Find et sted med noget skygge og med læ til placering af kompostbeholderen. Undgå placering under et vindue eller tæt på havens opholdsarealer. (Se side 8) 2. Grav et lille men dybt hul, hvor kompostbeholderen skal stå. Fyld hullet med småkviste og blade eller træflis og sphagnum. (Se side 8) 3. Placér kompostbeholderen midt over hullet. (Se side 8) 4. Kom et 5-10 cm tykt lag småkviste eller træflis i bunden af kompostbeholderen. (Se side 14) 5. Kom grønt køkkenaffald fra ca. 14 dage i kompostbeholderen. 6. Kom kompostormene oven på det grønne køkkenaffald. (Se side 14) 7. Herefter fyldes haveaffald og grønt køkkenaffald i kompostbeholderen - gerne halvt af hvert. (Se side 10) 8. Beluft komposten med belufterstokken jævnligt - gerne 1 gang om ugen (Se side 10) 9. Omstik kompostbeholderen efter behov. (Se side 11) 10. Bliver komposten for tør, er det meget vigtigt at vande den. (Se side 10 og 15) 11. Brug den færdige kompost som gødning overalt i haven - dog ikke i surbundsbede. (Se side 12) Næsten alt haveaffald og det grønne køkkenaffald kan hjemmekomposteres i en kompostbeholder. Det grønne køkkenaffald er det, som stammer fra planteriget. Kompostbeholderen siger -tak til: skræller og toppe rester fra frugt og grøntsager kogte kartofler kogte ris kogt pasta teblade (evt. med papirfilter) kaffegrums og kaffefilter æggeskaller, som har været kogt * køkkenrulle uden tryk nøddeskaller korkpropper ispinde blomsteraffald og potteplanter ukrudt * afklip fra hækken kviste og findelte smågrene friske og visne blade ekskrementer og strøelse fra mindre husdyr som kaniner, hamster, marsvin, mus, chinchilla (* se også under Undgå at kompostere, side 6-7) Hvis du komposterer kartoffeltoppe, rå kartofler og kartoffelskræller, bør du ikke bruge komposten, hvor du dyrker kartofler inden for det næste år, da de nye kartofler kan smittes med kartoffelskimmel og kartoffelål (nematoder). Køkkenaffaldet bør så vidt muligt blandes med lige dele haveaffald for at give komposteringen luft nok. Men naturligvis kan du kompostere mere køkkenaffald end haveaffald - og omvendt. Halvt af hver giver blot den nemmeste og hurtigste kompostering. En familie kan i gennemsnit kompostere ca. 4 kg grønt køkkenaffald om ugen, hvilket svarer til ca. 1/3 af dagrenovationen. Har du meget haveaffald, kan du selv bygge en ekstra kompostbeholder til rent haveaffald. Se vejledningen på side 20. Evt. kan du køre haveaffaldet til kompostering på Aalborg Kommunes genbrugspladser. Men så sparer du ikke udgifterne til brændstof og evt. gødning. 4 5

4 Det skal du undgå at kompostere Ikke alt affald kan eller må komposteres. Kompostbeholderen siger nej tak til: brød- og kagerester madrester med kød, fisk, sovs, fedt og rå æg da disse meget nemt kan give anledning til lugtgener og rotteproblemer syge planter og plantedele da disse kan give anledning til smitte til havens friske planter ukogte æggeskaller da de kan give anledning til smitte med salmonella ukrudtsfrø da ukrudtsfrø kan spire i komposten og dermed give anledning til endnu mere ukrudt Specielt modne frø fra ukrudtsplanterne a)ensidig Klokke, b)almindelig Hønsetarm, c)vejpileurt, d)storkronet Ærenpris, e)stolt Henriks Gåsefod, f)sort Natskygge, g)kirtel-kortstråle, h)liden Nælde, i) Bleg Pileurt, j)skovgaltetand og k)enårig Rap-græs kan give ekstra problemer med mere ukrudt Har ukrudtet ikke blomster eller frøstande, når det komposteres, er der naturligvis ingen problemer skræller fra citrusfrugter da disse ofte er sprøjtet med mughæmmende midler, som også hæmmer komposteringsprocessen a c plænegræs i større mængder da det ofte kommer til at ensilere, hvilket giver iltmangel i kompostbeholderen og dermed hæmmer komposteringsprocessen. Desuden kan græsset jo bare blive liggende på plænen, da regnormene hurtigt omsætter græsset til gødning, samtidig med at regnormene belufter græsplænen papir og pap da dette gør mere gavn, når det genbruges til nyt papir. Rester af blegemidler og tryksværte hører ikke hjemme i en kompostbeholder b d e f g i bleer og hygiejnebind da det indeholder plast, er uhygiejnisk og kan give anledning til smitte med sygdomme støv fra støvsuger samt gulvog gadeopfej da det indeholder tungmetaller, som skader komposten, grøntsager og frugt cigaretskodder og andet tobaksaffald da nogle af stofferne heri skader komposten h j k aske i større mængder fra pejs, brændeovn og træfyr Må dog anvendes i små mængder, hvis det er aske fra helt rent træ - dvs. ikke spån-, laminat- og krydsfinérplader og træ med maling, træbeskyttelse, imprægnering, limrester eller lignende. Disse trævarer må du i øvrigt slet ikke brænde i pejs, brændeovn og træfyr ekskrementer fra hunde og katte da de kan give anledning til parasitter m.v., som kan smitte andre dyr og mennesker metal, glas, plast og andre kunststoffer samt olie- og kemikalieaffald hører naturligvis ikke hjemme i en kompostbeholder Aflever det i stedet på én af Aalborg Kommunes genbrugspladser mælkekartoner da de indeholder stoffer, som ikke hører hjemme i en kompostbeholder Vær opmærksom på, at du ikke komposterer materialer, som har været sprøjtet med bekæmpelsesmidler, da sådanne midler virker hæmmende på komposteringsprocessen Kom ikke større mængder jord og sand i kompostbeholderen. Kompostorm kan ikke grave i jord, og bryder sig ikke om at grave i sand. Er du i tvivl om, hvorvidt affaldet er egnet til kompostering eller ej, så kom det i skraldeposen med restaffald så bliver det brændt. 6 7

5 Hvor skal kompostbeholderen placeres? Når du skal til at vælge et sted at placere din kompostbeholder, bør du tage hensyn til følgende forhold: afstanden fra køkken til kompostbeholder bør ikke være for stor. Det er praktisk at finde en plads i nærheden af skraldespanden, så du kan tage alt affaldet med på én gang undgå at placere beholderen for tæt ved havens opholdsarealer eller lige under et af husets vinduer. Kompostbeholderen kan undertiden lugte lidt. Undgå af samme grund at sætte kompostbeholderen lige op ad din nabos have og hus sørg for, at der er lidt udenomsplads omkring beholderen, så du nemt kan komme til den ved tømning og omstikning stil så vidt muligt beholderen i læ og i skygge af hensyn til kompostormene. Bliver der for varmt eller for koldt i kompostbeholderen, dør de grav et lille men dybt hul (gerne 1 meter dybt!) under midten af kompostbeholderen. Fyld hullet op med små kviste og blade, træflis eller sphagnum. Hvis det bliver for varmt eller for koldt i kompostbeholderen, kan kompostormene kravle gennem hullerne i kompostbeholderens bund og ned i hullet. De kravler selv op igen, når det bliver henholdsvis koldere eller varmere. Hullet kan også bruges som afløb for evt. overflødig saft fra beholderen stil kompostbeholderen på et plant underlag - helst direkte på græs eller på jorden. Naturligvis kan du også placere den på fliser eller andre belægningssten, sørg da for at fjerne en flise eller nogle belægningssten under midten af kompostbeholderen af hensyn til ormehullet nævnt ovenfor Sådan virker den Affaldet komposteres ved, at mikroorganismer, kompostorm og andre smådyr, som naturligt findes i jorden, æder affaldet, der derved omsættes til kompost. Mikroorganismerne og ormene kræver ilt og fugtighed for at kunne arbejde. Vand og næringsstoffer øger deres arbejdstempo. Komposteringen holdes i gang ved, at disse betingelser er i orden. Mangler en af delene - ilt, fugtighed eller jævnlig tilførsel af grønt madaffald - falder omsætningen, eller den går helt i stå. 8 9

6 Sådan komposterer du Omstikning Start med at lægge et 5-10 cm tykt lag af småkviste eller træflis i bunden af beholderen. Det sikrer lufttilførslen fra bunden. Den daglige rutine består i at frasortere det komposterbare køkkenaffald og komme det i den grønne køkkenspand. Den kan sikkert stå under køkkenvasken. Køkkenspanden skal helst tømmes, inden affaldet begynder at rådne og dermed lugte. Tømning 2-3 gange om ugen er normalt passende. Du kan naturligvis komme det grønne køkkenaffald direkte ud i kompostbeholderen. Ved at blande lige del køkken- og haveaffald, dvs. ved at blande det våde, kompakte og kvælstofrige affald med det tørre, grove og kulstofrige, opnår du de bedste forhold med hensyn til fugt, ilt og næringssalte i kompostbeholderen. I praksis vil man dog have mest haveaffald om sommeren og overvejende køkkenaffald om vinteren. Derfor kan det engang imellem være nødvendigt: at vande komposten lidt, hvis den er for tør. Det er dog vigtigt, at komposten ikke bliver for våd, da vandet så optager ilten, med fare for at komposteringen går i stå. En passende fugtighed betyder, at du ved at presse en håndfuld kompost hårdt mellem hænderne kan presse en enkelt eller to dråber vand ud. at rode lidt i komposten med den udleverede belufterstok for at forbedre iltforholdene i kompostbeholderen. Undgå at rode for meget nede i den færdige kompost i bunden af beholderen. Det er en god idé at bruge belufterstokken minimum hver 14. dag. Se også under omstikning på side 11. Om vinteren skal beluftning og omstikning dog undgås. Undgå at lægge for store lag af den samme slags affald i beholderen. Bland i stedet affaldet godt, og pres det ikke sammen. Materialet skal være så løst, at der kan komme ilt ind mellem affaldet. Du kan fremme komposteringen ved at komme kompostorm i beholderen, men det er ikke nødvendigt. Du kan fremme komposteringen ved af og til at strø lidt kød- og benmel og dolomitkalk ud over det friske affald. For en familie med normal mængde grønt køkkenaffald (1-2 køkkenspande om ugen) vil 1 spiseskefuld af hver slags en gang om måneden være passende. Komposteringen kan imidlertid sagtens fungere uden. Dolomitkalk kan købes i de fleste havecentre, og kød- og benmel kan købes i de fleste havecentre og hos grovvaresel-skaberne. Dolomitkalk kan desuden sammen med omstikning få gang i processen igen, hvis du har tilført kompostbeholderen for meget syreholdigt affald på én gang, f.eks. rabarberblade, æbler eller lignende, eller hvis iltforholdene har været for dårlige, og komposten er klasket sammen. Under sådanne forhold danner nogle bestemte mikroorganismer syrer, som kan lugte slemt. Kom så 1-2 håndfulde dolomitkalk i kompostbeholderen og beluft komposten godt og tit med belufterstokken. Omstikning betyder, at man vender og blander hele kompostbunken på én gang. Derved forbedrer man luftforholdene i kompostbeholderen og sætter gang i komposteringen. Løft forsigtigt beholderen af bunden. Du kan nu lægge det friske og uomsatte affald ved siden af beholderen eller i en trillebør eller balje. Den færdige kompost i bunden af kompostbeholderen kan du ved samme lejlighed sprede ud i køkken- eller prydhaven. Færdig kompost minder meget om sphagnum - den er løs i strukturen, mørkfarvet og dufter af skovbund. Det friske og uomsatte affald skal du først rode lidt igennem med en greb eller en skovl. Samtidig skal du skille våde klumper ad. Evt. kan du blande en håndfuld kød- og benmel samt en håndfuld dolomitkalk i affaldet. Sæt beholderen på bunden igen, og læg et drænlag på 5-10 cm af småkviste i bunden. Læg nu det friske affald tilbage i beholderen igen. Læg evt. en skovlfuld næsten omsat kompost øverst i beholderen for at få mikroorganismerne fra den ældre kompost til det friske affald, hvorved komposteringen går hurtigere i gang. Du behøver ikke bekymre dig om kompostormene, når du omstikker. De fleste befinder sig i det uomsatte affald og vil dermed komme tilbage i beholderen igen. Du må gerne stikke komposten om 2-3 gange om året. Specielt er det vigtigt med en omstikning i det tidlige forår, da mikroorganismerne har svært ved at få gang i omsætningen, fordi komposten er våd og klæg, og der er kun meget lidt ilt til stede. Du bør ikke omstikke komposten om vinteren

7 Når komposten er færdig Hvornår komposten er færdig afhænger af, hvad du kommer i kompostbeholderen, og hvor omsat en kompost, du ønsker. Endelig afhænger det af, hvor omhyggeligt du passer komposteringen, og om dine orm trives - se mere herom på side Omsætningstiden varierer fra 3-12 måneder. Den færdige kompost fjernes fra beholderen, som når komposten omstikkes, eller du kan åbne bundlugen og skovle ud derfra. Drej beholderen, så du når hele vejen rundt i bunden. Der kan bruges kompost overalt i haven - undtagen i surbundsbede. Desuden må komposten kun bruges i lille blandingsforhold til pottemuld. Når vi høster grøntsager og frugt eller fjerner ukrudt og visne plantedele, fjerner vi samtidig vigtige næringsstoffer fra jorden - ved kompostering føres næringsstofferne tilbage til haven igen. Sandjord, der tilsættes kompost, bliver bedre til at holde på vand og næringsstoffer. Lerjord bliver mere porøs og dermed lettere at arbejde med. Tips om brug af kompost: Om efteråret kan den delvist omsatte kompost lægges ud på jordoverfladen som jorddække. Det kaldes derfor for overfladekompostering eller fladekompostering. Jorddækket beskytter jorden mod udtørring og frost, og det giver næring til jordens regnorm og mikroorganismer. Samtidig gør det jorden mere porøs og tilfører jorden næring til væksten i det tidlige forår. Komposten bør bruges i en mængde på 5 liter pr. m 2 køkken- eller prydhave. Grav aldrig komposten ned, men lad den enten ligge på overfladen eller kultivér den et par centimeter ned. Ved ud- og omplantning af træer, buske og stauder er det en god idé at blande jorden med lidt kompost, da komposten kan give god næring til planterne. Men brug aldrig ren kompost - det høje næringsindhold svider planterne. Det skal desuden være færdigomsat kompost, da den uomsatte kompost bruger al ilten i jorden, og så går planterne ud. Komposten kan også udspredes i et tyndt lag på græsplænen - ca. 3 liter pr. m 2. Kvælstofindholdet er på 2-7 g N pr. liter kompost. Det er lige i underkanten af en god gødning, hvorfor det kan være nødvendigt at tilsætte kvælstofholdigt materiale til kompostbeholderen (nældevand, brændenælder, kød- og benmel, husdyrgødning). Fosforindholdet er på 0,2-2 g P pr. liter kompost, hvilket normalt er nok som gødning. Kaliumindholdet er på 0,1-1 g K pr. liter kompost, hvilket normalt er nok som gødning. Desuden vil komposten indeholde ganske små mængder calcium, natrium, magnesium, zink m.m. Hvis du overholder reglerne for, hvad du må kompostere og ikke kompostere, vil indholdet af tungmetaller i komposten ikke være noget problem for brug i din have. Din egen kompost er lige så god som den, du køber i havecenteret - og så er den gratis! Om foråret bruges kompost, der er helt eller næsten helt omsat. Komposten kultiveres ned i jorden. Det gør jorden løs og giver planterne et godt næringstilskud. Om sommeren tilføres jorden færdig eller delvist omsat kompost. Komposten bør rives eller kultiveres lidt ned i jorden. Komposten holder jorden fugtig og løs og giver næring til mikroorganismer, der frigør de sidste næringsstoffer i komposten. Hvis du synes, at komposten er for grov, kan du evt. sigte den gennem et groft sold (maskestørrelse 1-2 cm). Sigteresten kan du komme tilbage i kompostbeholderen. Næringsindhold Næringsindholdet i komposten svarer normalt til en mellemting af sphagnum og husdyrgødning

8 Kompostorm 10 gode råd Hvad gør jeg med kompostormene? Når du henter kompostbeholderen, får du også udleveret en køkkenspand. På udleveringsdagen kan du få fyldt spanden med kompost indeholdende masser af kompostorm og kokoner (ormeæg). Kompostormene er ikke nødvendige for at kompostere, men komposteringen foregår væsentlig hurtigere med kompostorm. Når du kommer hjem, samler du kompostbeholderen og lægger et 5-10 cm lag af småkviste eller træflis i bunden. Derefter kommer du madaffald fra ca. 14 dage i kompostbeholderen, og øverst lægger du kompostormene fra køkkenspanden. Nu søger ormene selv ned i madaffaldet og starter omsætningen til kompost. Fremover lægger du blot madaffald oven i kompostbeholderen - kompostormene bliver ikke mast ihjel. Lidt om kompostorm Eisenia Andrei og Eisenia Fetida er de latinske navne på de 2 slags kompostorm. Ormene kaldes for kompostorm, brandorm eller møgorm (de findes normalt i stort antal i møddinger). Ormene bliver 4-10 cm lange. De er meget flittige, når de lever i organisk materiale, som eksempelvis grønt køkkenaffald eller hestemøg, men de dør hurtigt, hvis de ikke har nok at leve af, bl.a. når de bliver spredt ud i haven. Når kompostormene graver gange i affaldet, er de med til at belufte affaldet. Det betyder, at lugtgener mindskes væsentligt. Kompostormene har visse fordele frem for almindelige regnorme: kompostorm bliver hurtigere kønsmodne end regnorme (efter ca. 9 uger), og de formerer sig hurtigt. Ormene får 1-2 æg (kokoner) om ugen. Æggene udklækkes efter 3 uger og indeholder hver 2-8 larver. Det er derfor ikke nødvendigvis altafgørende, om du har kompostorm i din kompostbeholder, men det er vigtigt, at der er æg til en ny generation af kompostorm. Efter et års tid kan du regne med at have tusindvis af røde kompostorm, da levetiden for kompostorm er 1-2 år. Bestanden af orm vil hurtigt tilpasse sig mængden af affald (læs: mad!), som kommes i kompostbeholderen. kompostormene kan tilpasse sig det barske miljø, der til tider opstår i kompostbeholderen (lidt ilt, høj fugtighed, lav fugtighed, surt eller basisk miljø). Imidlertid omsætter de affaldet hurtigere, når betingelserne er ideelle. Kompostorm befinder sig bedst ved en temperatur på C, og miljøet må ikke blive alt for surt. Ved for megen varme eller kulde søger ormene væk fra komposten. Det er derfor vigtigt med et dybt hul under kompostbeholderen, hvor kompostormene kan søge hen, når det er nødvendigt. Under en rigtig streng vinter, vil kompostormene gå i dvale nede under kompostbeholderen, men når det bliver varmere igen, søger de op i kompostbeholderen igen. Men selv ved høje eller lave temperaturer kan der være kompostorm, som er aktive i kompostbeholderen. Det skyldes, at der under omsætningen til kompost dannes varme, og at kompostmassen isolerer langt ind i beholderen. Således kan der efter en uge med ned til -20 o C fortsat findes kompostorm, der er i gang med at omsætte affaldet i midten af beholderen. Omsætningen om vinteren kan øges ved at isolere kompostbeholderen med en isoleringsmåtte, der bruges ved vinterbyggeri. Fugtighed er vigtig for de voksne orm. Deres hud må altid være fugtig, fordi de igennem huden optager ilt, som er opløst i vand. Men er der alt for vådt i kompostbeholderen, drukner ormene. Kompostorm har ingen tænder, så alt det organiske materiale skal først være nedbrudt af mikroorganismer. Ormene optager det forrådnede og opblødte materiale ved at foretage sugende og synkende bevægelser med munden. På denne måde kan en kompostorm fortære mere end halvdelen af sin egen vægt - hver dag. Når du tømmer kompostbeholderen, skal du altid lade noget uomsat affald blive tilbage i beholderen. Så undgår du at skulle efterfylde med kompostorm, da der altid er kompostorm i det uomsatte affald. Men der vil altid forsvinde nogle kompostorm, når du tømmer kompostbeholderen. Enten dør de naturligt efter kort tid, fordi der ikke er nok organisk materiale at leve af, eller også tager solsorten dem. Kompostorm er ikke specielt velegnede som madding ved lystfiskeri, da ormene har en for fiskene stærk og ubehagelig lugt. 1. Bland lige dele køkken- og haveaffald. Det giver de bedste iltforhold. Får du pladsmangel i kompostbeholderen, så spar på haveaffaldet. 2. Omsætningen forbedres ved at findele affaldet. Køkkenaffaldet skæres i mindre stykker og haveaffaldet hakkes i stykker med en økse eller en kompostkværn. 3. Kompostér ikke større mængder plænegræs i kompostbeholderen. 4. Komposten skal holdes fugtig. Bliver komposten for tør, skal du vande - men ikke så meget at ormene drukner. Husk især at kontrollere fugtigheden om sommeren, men også forår og efterår. Vand gerne 1 gang om ugen. Sol og vind udtørrer hurtigt komposten. Kompostormene vil hellere have det for vådt end for tørt

9 Problemer? 5. Hvis du tager på ferie i et par uger om sommeren, så læg godt med pap (uden farve og tryksværte!) øverst i kompostbeholderen og vand det godt. Er du væk i en længere periode, så få en nabo til at vande en gang imellem. 6. Sørg for at kompostbeholderen er godt fyldt om vinteren, så kan ormene bedre holde varmen. 7. Om vinteren kan et tykt lag halm, møg eller blade øverst i beholderen være med til at holde på fugt og varme. 8. Læg så ofte som muligt friskt affald i kompostbeholderen - hele året. For ormene skal fodres. Kun ved meget strenge vintre går ormene i dvale. 9. Myrer og andre insekter kan vandes væk. 10. Hvis der pludselig ikke er flere kompostorm i din kompostbeholder, så få en spandfuld affald fra din nabos kompostbeholder. Eller ret henvendelse til Renovationsvæsenet, som kan fortælle dig, hvor du kan købe nye orm. 16 Går komposteringen for langsomt? Hvis du synes, at komposteringen går for langsomt, kan processen fremskyndes på flere måder: tilsæt kompostorm sørg for, at fugt- og luftforholdene er i orden sørg for at blande køkken- og haveaffald godt hakker eller neddeler du det grovere haveaffald, vil komposteringen gå hurtigere, fordi mikroorganismerne bedre kan omsætte materialet i brudfladerne tilsæt forskellige kvælstofholdige materialer: - nældevand (vand, hvori brændenælder har ligget i blød i en uges tid) - brændenælder - kød- og benmel - lidt heste-, hønse-, svineeller kreaturgødning Lugter komposten? Hjemmekompostering giver ind imellem anledning til lugt. Undgå derfor at placere beholderen for tæt ved havens opholdsarealer eller under et af husets vinduer. Lugtgenerne kan begrænses på forskellige måder: fordel et par skovlfulde færdig kompost fra kompostbeholderens bundluge oven på det friske køkkenaffald hvis komposten er blevet sur af for mange rabarberblade og æbler eller af for lidt luft i beholderen, tilsættes 1-2 håndfulde dolomitkalk til komposten, hvorefter komposten beluftes med belufterstokken omstik komposten og tilsæt 1-2 håndfulde dolomitkalk Hvis komposten er løbet løbsk og er begyndt at rådne eller ensilere, kan den lugte meget slemt som rådne æg eller ensilage. Farven kan være gullig eller grågrøn. Årsagen er som oftest, at der ikke er ilt nok til komposteringen. Omstik komposten og ibland 5-10 håndfulde dolomitkalk samt en trillebørfuld visne stauder, halm eller træflis. Læg evt. komposten til tørre på jorden et par dage, inden det kommes i kompostbeholderen igen. Problem komposteringen går for langsomt kød- og benmel eller dyregødning komposten lugter Årsag affaldet for tørt affaldet for vådt for groft materiale affaldet mangler næring for ringe beluftning for kvælstofholdigt affald surt affald kompakt materiale (græs) Tilsæt vand strukturrigtigt haveaffald findelt affald strukturrigt haveaffald og kalk strukturrigtigt haveaffald kalk strukturrigtigt haveaffald og kalk Omstik nej Gener med fluer? Er der problemer med fluer i og ved kompostbeholderen, er der flere muligheder: montér et fluenet i kompostbeholderen hver gang, du har kommet friskt køkkenaffald i kompostbeholderen, åbner du bundlugen og tager noget af den færdige kompost ud, som du lægger i et ca. 5 cm lag oven på det friske køkkenaffald stik komposten helt om eller brug belufterstokken hver dag eller jævnligt i en periode Læg evt. 10 cm haveaffald oven på det friske køkkenaffald 17

10 Spørgsmål Hvis ovennævnte ikke lykkes, kan der som en sidste udvej sprøjtes med en mild gift med det virksomme stof Phyrethrum. Rotter og mus? Kompostbeholderen yder god beskyttelse for indtrængen af mus og rotter. Men kompostbeholderen er ikke 100% rotteog musesikker, og kan rotter og mus lugte kød, fedt, fisk, æg og mælkeprodukter vil de gøre sig store anstrengelser for at få fat i maden. Derfor: Hvis du ser mus i din kompostbeholder, så sæt en vippe- eller smækfælde i beholderen, og brug et stykke kødpålæg som madding. Brug ikke gift, som kan spredes i din køkkenhave sammen med komposten. Hvis du ser rotter ved kompostbeholderen eller i det hele taget på din ejendom, har du pligt til at meddele det til Aalborg Kommune, så der kan iværksættes en effektiv bekæmpelse. Løber myrerne med det hele? Myrer er gode til at finde forrådskamre, som kompostbeholderen er. Myrerne skader ikke komposteringsprocessen, men jo mere myrerne får at spise, desto flere myrer er der til at irritere dig med løse fliser og uindbudte gæster, når du skal nyde grillmaden på terrassen. lokalisér myreboet, og fjern det fra din grund. Evt. kan du hælde masser af kogende vand over boet, men du skal gøre det flere gange, for de myrer, som er i kompostbeholderen, vender jo tilbage, og kan genoprette myreboet. Fjern til sidst myreboet. Lad være med at hælde benzin, diesel eller olie over myreboet, for derefter at brænde boet af - det kan give anledning til unødvendig forurening af jorden vand komposten tit. Kompostormene kan godt klare en høj fugtighed i en lang periode, men det kan myrerne ikke hvis ovennævnte ikke lykkes, kan der som en sidste udvej sprøjtes med en mild gift med det virksomme stof Phyrethrum. Phyrethrum nedbrydes efter et døgn og skader ikke kompostormene. Fjern myreboet til sidst Dræbersnegle Dræbersnegle vil gerne leve i komposten, da den er fugtig. Som regel har sneglene svært ved at komme ind i kompostbeholderen, men ser du dræbersnegle i komposten, bør du samle dem med en pølsetang eller lignende, og derefter putte sneglene i kogende vand. Rør ikke ved sneglene, da de kan indeholde et stort antal colibakterier. Andet småkravl? Der kan næsten altid findes bænkebidere, tusindben og skolopendere i kompostbeholderen. Disse er fuldstændigt uskadelige for komposteringsprocessen, og kan endda være medvirkende til en endnu hurtigere omsætning. Tusindben bør dog i videst muligt omfang fjernes fra den færdige kompost, inden den spredes ud i haven, idet tusindben lever af planterødder og spirer. Normalt er de dog ikke et problem. Hvis du har spørgsmål om sorteringen, eller vil du have yderligere råd og vejledning om hjemmekompostering, kan du henvende dig til Renovationsvæsnet på tlf Så vil vi hjælpe dig så godt som muligt. Det kan også være en god idé at drøfte eventuelle komposteringsproblemer eller udveksle erfaringer med dine naboer og bekendte. Faktisk har mange borgere allerede komposteret i mange år - de er eksperterne. Vil du vide mere om kompostering Der findes mange bøger, som omhandler hjemmekompostering. De kan lånes på biblioteket eller købes i en boghandel. Vi giver hér et par forslag: Hjemmekompost Miljøtema nr. 4 af Miljøstyrelsen Kompost - den levende jord af Erik Kiel Økologisk Køkkenhave af Troels V. Østergaard Den lille kompostorm med den store virkning af K. Juul Nielsen Den økologiske have af Mette Østergaard Kompostbogen af Gustav Alm m.fl. Kompost - så let - så godt af Poul Seids 18 19

11 Byg en kompostbeholder til haveaffald En kompostbeholder kan bygges på mange måder - der er ikke én konstruktion, der er den mest rigtige eller den mest effektive. Det er i høj grad fantasien og de forhåndenværende materialer, der sætter grænsen. Eksempelvis kan den bygges som en beholder af træ eller som en beholder af trådnet. Undgå at bruge trykimprægneret træ, da imprægneringen kan trænge ud i komposten, og dermed kan du få spredt farlige stoffer ud i din have. Kompostbeholderen placeres på samme måde som nævnt på side 8-9. Det kan være en god idé at placere en huggeblok ved siden af kompostbeholderen, så grene og kviste kan hugges i mindre stykker med en økse. Det får omsætningen til at gå væsentligt hurtigere. En anden mulighed er at anskaffe en lille kompostkværn - evt. sammen med dine naboer. Så kan hækafklip og grene på helt op til 4 cm tykkelse hakkes i ganske små stykker, og komposteringen kan gå hurtigt. Da haveaffaldet som regel indeholder for lidt kvælstof, vil det være en god idé en gang imellem at tilsætte nældevand (vand hvori brændenælder har ligget i blød i en uges tid) eller brændenælder eller kød- og benmel (1-3 kg) eller lidt heste-, svine- eller kreaturgødning (30 kg) eller lidt hønsegødning (15 kg) Husk: Disse kompostbeholdere må ikke bruges til kompostering af det grønne køkkenaffald, da de ikke er rottesikre

12 Til egne notater - gode råd, udklip m.m

13 Over Bækken 2, 9000 Aalborg, Tlf , Fax