Stenfatning. Nummer: Titel: Guldsmedeteknik, stenfatning Kort titel: Fatning

Transkript

1 Stenfatning Nummer: Titel: Guldsmedeteknik, stenfatning Kort titel: Fatning 1

2 Værktøjer der skal bruges under dette kursus: Billeder af værktøj Lup Pandelup De tre fladstikkler skal have bredder på, 0,60 mm - 0,80 mm - 1,0 mm De to spidsstikkler skal have bredder på, 1,78 mm - 2,16 mm Den ene knivstikkel skal have en bredde på, 1,80 mm De fire boldsstikkler skal have bredder på, 0,40 mm - 0,80 mm - 1,0 mm - 1,40 mm 2

3 Den ene facetstikkel skal have en bredde på, 1,20 mm Alle stikler skal have det der kaldes Stikkelhæfte, så de ligger inde i hånden når stikklen er i brug. Skydelære Fjedermål Stållineal Ansatsvinkel 3

4 Korntang Sæt af kørntyre består af: En holder til kørntyr og kørntyre nr Milligrif sæt består af: En holder til milligrifhjul og 6 stk milligrifhjul Et overtrykkersæt består af: En universalholder til overtrykkeren og stk overtrykkere En universalholder En autokørner 4

5 Fattestål/fatteben Stikpasser Ridsenål Stenmagnet Fatteklo Kitstok 5

6 Arkansas oliesten Mikromotor Ultralyd Polerpapir Diamantine Spiralbor 6

7 Kuglefræser Fattefræser Dobbel keglefræser Cylinderfræser Kopfræser 7

8 Arbejdsbord Loddepistol Spids fladtang Fatningsjern Rund rigle 8

9 Rund nålefil Trekantet nålefil Forriver 9

10 Stikler Stikler fremstiller man selv så, de passer til éns hånd, længden er vigtig. Selve stikkelhæftet skal sidde helt inde i hånden og støde op mod musklen der ligger neden for lillefinger. Alle fingre, undtagen tommelfingeren, skal gribe rundt om stiklen, og tommelfingeren lægges op ad siden på stiklen. Afstanden fra tommelfingeren til stikkelspidsen skal være ca. 1 cm. Når man bestemmer længden på selve stiklen, skal der selvfølgelig tages højde for at der skal monteres et hæfte på stiklen. 10

11 Hvis stiklen er for lang, afmonteres hæftet og det for lange stykke slås af bagenden og hæftet monteres igen. Sider og skæreflade smærgles ca. 2-3 cm op på stikklen, så alle fabrikridser fjernes. Der startes med en smærgelpind nr. 600 og derefter en nr Herefter lægges stiklen med fladen på et polerpapir (blåt), og køres sidelæns frem og tilbage på tværs af skæreretningen. Derefter smærgles på et stykke skind med Diamantine pulver på, hvor den stryges baglæns efter skæreretning over skindet. Nu skulle den gerne stå blank og klar til brug. Det er vigtigt at skærefladerne på stiklen står fuldstændig blank, så emnet der er skåret på bliver blankt. Det er også vigtigt at der ikke smærgles nye facetter på stiklen, men at man beholder den form den har. Nu skal stiklen skærpes. Når en fladstikkel skærpes slibes den først i 30, og siden en meget lille facet på 60. Alle andre typer stikkel, spidsstikkel - boldstikkel - facetstikkel og knivstikkel, slibes

12 Grunden til at fladstikkelen skal slibes først i 30 og siden i 60, er at den skal bruges til at fjerne overskydende materiale når der er skåret blanksnitt, dvs. det materiale bag kørnene der holder stenene. Alle mål på stikler der er opgivet her er de mest almindelige størrelser. Der findes mange andre størrelser af stikler, og tit har fatteren brug for forskellige størrelser alt afhængigt opgaven. Det er ikke ualmindeligt en fatter kan have 5-10 størrelser af stikler af hver stikkeltype. Fattestål kan laves af feks. gamle filer eller stålstænger man kan købe i byggemarkeder. Gamle filer er rigtig gode til fattestål, fordi de har god hårdhed - ikke for hårde og ikke for bløde. 12

13 Det er almindeligt at fatteren laver sit fattestål efter den opgave han/hun har, så efter nogle år kan fatteren have mange fattejern der passer til forskellige opgaver. Nogle fattere laver dem sådan at de er helt blanke på fladen der støder op til fattekanten, og andre laver dem sådan at de er lidt matterede på fladen, så de ikke skrider så meget på fattekanten. NB: Det er vigtigt at man passer godt på sine fattestål, så de ikke ruster eller får hakker. Fatteben kan feks. laves af Mammut tand, eller af hård plastik. De skal bare være lavet af den slags materiale der ikke giver efter når fatteren lægger fattekanten ned til stenen, men fattebenet må ikke være af så hårdt materiale at det skader stenen. Når fatteren vælger mikromotor eller hængebormaskine, er det vigtigt at man kan regulere hastigheden på maskinen. Det er vigtigt at kunne køre sin fræser eller bor i meget langsomme omdrejninger. Hvis fræseren eller boret kører for hurtigt bliver den for varm og mister sin skarphed og bliver sløvt. Hvis man passer på med hastigheden holder fræsere og bor længere og udgifterne holdes mindre. Det er også godt at bruge bivoks til fræsere og bor så de har nemmere ved at gøre det arbejde de er beregnet til. Når der bores huller til stenene, er det vigtigt at løfte boret op fra hullet ofte så spånerne fjernes fra hullet. Den mest almindelige årsag til at et bor knækker i hullet er, at spånerne ikke kan komme væk fra hullet, og så vil de sætte sig fast og boret knækker. Det fører til frustration over hvordan det knækkede bor kan fjernes fra hullet. Det er vigtigt at éns skydelærer er digital, så fatteren kan se den størrelse han/hun måler, fordi der er tale om tiendedele når der skal vælges en fræser i forhold til stenen. Eks. En ring skal pavéres med 200 stene der måler 0,80 mm i diameter, så man starter med et 0,50 mm bor, og derefter bores der op med 0,70mm fattefræser derefter 0,80mm fattefræser. 13

14 Det er vigtigt at fatterens stikpasser er ikke for stor, og at den er stabil, præcis og skarp i spidserne, og til pavé opgaver med små sten er godt at have en lille passer der er rigtig stabil og skarp i spidserne. Et fatterbord er ikke som et guldsmedebord, selvom et sådant kan bruges med nogle hjælpeværktøjer. Bordhøjde er ca 80 cm fra gulvet, og hver fatter placerer sit verktøj efter behov, feks. sin fatte/gravør kugle og sit mikroskop. Hvis fatteren arbejder ved et guldsmedebord er det mest almindeligt at bruge såkaldte BenchMate værktøjer, hvor de sættes fast alt efter fatterens behov. 14

15 LUKKET FATNING Man starter med at finde diameteren af stenen og regne ud hvor lang og høj pladen skal være, så den passer til størrelsen af stenen. Det gøres f.eks. med at måle diameteren af stenen, gange med 3 og tilføje tykkelsen af pladen. Når højden på pladen er fundet, måles højden på stenen og der tilføjes 1,5 mm. Pladen skal være mellemn 0,50-1,5 mm tyk. Pladen bukkes så den er rund, og loddes sammen, rense den i syre og skylle den grundigt i vand. Fatningen sættes på en ringrille og bankes så den er rund og pæn. Fatningen ligges på en plade og loddes som vist på billedet ovenfor. Oveskydende plades saves og renoveres væk. Stenene ligges i og tiltrykkes med en tiltrykker. 15

16 En anden måde som ikke har bundplade: Man starter med at finde diameteren af stenen og regne ud hvor lang og høj pladen skal være, så den passer til størrelsen af stenen. Det gøres f.eks. med at måle diameteren af stenen, gange med 3 og tilføje tykkelsen af pladen. Når højden på pladen er fundet, måles højden på stenen og der tilføjes 1,5 mm. Pladen skal være 1,5 mm tyk. Pladen bukkes så den er rund, og loddes sammen, rense den i syre og skylle den grundigt i vand. Fatningen sættes på en ringrille og bankes så den er rund og pæn. Nu fræses der med en cylinderfræser i passende dybde. Dybden vil være afhængig af hvor tyk rundissen er, den skal være dyb nok til at der er materiale til at lægge over stenen. Man skal passe på at spidsen af stenen IKKE kommer til at stikke ned igennem fatningen. Dette kan også gøres på en anden måde: Pladen skal være 0,8 mm tyk og længden af pladen findes på samme måde som før. Den bukkes og loddes, og sættes på ringrille. Nu laves der en indre fatning der er lidt lavere end den udvendige fatning - der skal være nok materiale til at lægge over stenen. 16

17 Den loddes ind i den udvendige fatning, renses i syre og skylles godt efter. Her sættes fatningen fast i kit på en kitstok, eller loddes på et smykke og det sættes så fast i kit på en kitstok. Nu lægges stenen ned i fatningen, og fatningen tilpasses i højden i forhold til stenen. Fattekanten kan passende være ca. 0,5mm høj, dog i forhold til tykkelsen af rundissen. Når stenen er tilpasset fatningen, lægges stenen i fatningen en sidste gang og nu bankes fattekanten hen over stenen. Det gøres sådan at der startes kl. 12:00, kl. 06:00, kl. 09:00 og til sidst kl. 03:00 (altid diagonalt). Hver gang man flytter fra det ene sted til det andet skal det tjekkes om stenen sidder rigtigt. Nu burde stenen sidde fast, og så bankes resten ned til stenen, altid varsomt og let man skal passe på at stenen ikke berøres af bankeren. 17

18 RUND GRABBEFATNING Der er mange metoder til fremstilling af grabbefatninger. Start med at finde diameteren af stenen og regne ud hvor lang og høj pladen skal være så den passer til størrelsen af stenen. Det kan gøres f.eks. med at måle diameteren af af stenen, gange med 3 og tilføje tykkelsen af pladen. Når højden på pladen findes, måles højden på stenen og tilføjes 1,5 mm, man skal passe på at spidsen af stenen IKKE kommer til med at stikke ned igennem fatningen. Pladen skal være 1,0 m tyk. Det næste er at bukke pladen så den er rund, og derefter lodde den sammen, rense den i syre og skylle den grundigt i vand. Fatningen sættes på én ringrigle og bankes så den er rund og pæn. Derefter lægges fatningen i fatningsjern (fatningsanker), og bankes ned med tilhørende fatningsjern til den er konisk og passer til stenstørrelsen. Dette kunne også laves ved at lave en pladeudfoldning af en keglestub. Nu skal der files ud til fire grabber, feks, med en trekantet nålefil eller en rund nålefil, alt efter hvilket form man vil have på mellemrummet imellem grabberne. Herefter lægges stenen ovenpå grabberne så man kan danne sig et overblik over hvor meget der skal fræses med en dobbel keglefræser ind i grabberne. 18

19 Nu loddes fatningen på smykket, før stenen sættes i. Hvis den skal ikke sættes i et smykke, så holdes den i hånden herfra. Nu udvides grabberne lidt, med en spids fladtang, så det vil være nemmere at få stenen i efter at der er fræset. Når der fræses med dobbeltkegle skal det være i passende højde, alt efter hvor højt eller lavt stenen skal sidde i fatningen. Det er tit at 1/3 del af stenens højde, fra rundissen og op på top, sidder op over grabben. Nu lægges stenen skråt ned i sporet og presses ned i modsat side - varsomt. Efter at stenen er kommet helt ned i alle 4 grabber, klemmes der med flad spidstang på grabberne, to og to sammen. Herefter gribes der med tangen på siden af to grabber ved siden af hinanden, og klemmes til, og så på de to andre. Herefter rettes på grabberne så de sidder rigtigt, og nu burde stenen sidde fast. De fire grabber kunne også loddes fast som vist på billedet eller Den kunne også loddes op i tråde som vist på billedet. 19

20 FORRIVNNG Ved forrivning bruges et fatteværktøj der kaldes forriver. Det er ikke et værktøj man kan købe, det er noget fatteren selv laver. Der bruges en jernstang ca. 2,0 mm tyk og rund, ikke for hård heller ikke for blød. I en passende længde som beskrevet under fremstillenaf stikler. Det er meget passende at bruge en brugt kørntyr. Der monteres et skaft der passe til én, det kan være et stikkelhæfte eller filhæfte. Det er vigtigt at den ligger godt i hånden og passer i længde til hånden på fatteren. Den skal files/ smergles spids, som en spidset blyant. Derefter skal den poleres og holdes højpoleret i hele fatteprocessen. Grunden til at den ikke skal være for hård eller for blød er, at hvis den er for hård kan den skade stenene under fatningen og hvis den er for blød bliver den hurtigere slidt. Der kan være godt at have to til tre stykker ved hånden, så skal der ikke bruges så meget tid på polering og vedligholdelse af forriveren under opgaven. 20

21 En god forrivnings øvelse er at tage en plade der er 30 x 30 mm og 2,0 mm tyk, og 5 stk runde zirkon stene der er 3,0 mm store. Pladen skal files så den er helt firkantet og lige på alle kanter. Mitten mærkes op der mærkes op 4 mm på hver side af mitter strejerne Eller med en passer finder man midten af pladen, ridser ned efter midten, og derefter det samme fra den anden side, så der dannes et kryds i midten. Der slår man et mærke med en kørner. Passeren sættes fast på 10 mm og lægges i markeringen i midten, og drejes rundt så der dannes en ring. Så har vi fire andre punkter i linjerne der var markeret op i starten, disse punkter markeres også med en kørner. Der bores et hul i de 6 markeringer med et 1,0 mm spiralbor og igen med et 1,2 mm spiralbor. Pladen vendes om, og graden efter boret fræses væk med et 2,0 mm spiralbor. Pladen vendes om igen og sættes fast på en kitstok, eller i klemme i en gravørkugle. Nu fræses der ned i hullerne med en 1,4 mm - 1,6 mm - 1,8 mm - 2,0 mm - 2,2 mm - 2,4 mm 2,6 mm og 2,8 mm kuglefræser. I denne process er det yderst vigtigt at passe på, at hullerne altid fræses centreret, ligesom hvis der skal fattes ca. 5 sten i lige linje, med jævne mellemrum. En anden metode til forstørrelse af hullerne er at fræse med en spidsfræser der måler 3,0 mm hvor den er bredest. Risikoen er at hullet blir ovalt eller ujævnt. Det kan hjælpe meget at tegne hjælpe strejer 1,5 mm på hver side at alle strejerne så dannes der en firkant omkring hullet som spidsfræseren må ikke komme unden for denne firkant. 21

22 Nu fræses med en 2,9 mm dobbel kegle fræser lige ned under overfladen af pladen, fræseren skal være i et lodret 90 hjørne ved pladen, her fræses et leje til stenen. Der skal dannes et spor i hullet som stenen skal sidde i. Fordelen ved at lave et sådant leje til stenen, i forhold til en anden metode beskrevet lidt senere, er at stenen ligger låst i hullet, og at der er meget mindre risiko for at stenen kommer for dybt ned i hullet, eller lægges skråt når forrivningen startes. En anden metode er at fræse med kuglefræser op til stenens størrelse og siden lægge stenen ned i hullet, men så skal hullet passe nøjagtigt til stenen ellers falder stenen ned i hullet, og kommer til at ligge for dybt nede i hullet. Nu lægges stenen skråt ned i hullet. Stenen trykkes stille og roligt ned i hullet. Der skal meget gerne høres et lille klik når stenen falder på plads. Højden på stenen i hullet skal være sådan, at hvis man tager fra rundissen og op til spejlet på toppen, skal den være ca. 1/3 dele af den højde oppe af hullet. Det er et skøn fatteren må foretage hver gang. Her bruges forrivningsjernet til at sætte stenen fast. Forrivningsjernets spids lægges ned mod stenen og siden ligges med mod kanten af hullet, i ca. 60 den presses op mod metallet. Pas godt på den ikke presses ned på stenen for at undgå at der kommer ridser i stenen. (Hvis det er en diamant vil forrivningsjernet blive mast og ridset hvis det kommer i kontakt med diamanten) 22

23 Ved at holde ved stenen med fingerneglen trykkes der lidt til hver side, på fire steder lige overfor hinanden ( kl. 12 og 18 og derefter 15 og 21) for at sætte stenen fast. Siderne drejes så med uret fra punkt til punkt (kl , 15-18,18-21 og 21-24), til hele kanten er trykket ned til stenen, dette gøres to til tre gange. Nu skal kanten meget gerne stå blankt poleret, fordi forrivningsjernet er højpoleret ved start. 23

24 NEDSTUKNE (CARRÉ) Stikpasseren justeres efter stenens størrelse, spidserne lægges på hver sin side af stenen hvor den ligger på arbejdsbordet med spidsen opad. Stikpasseren trækkes frem og tilbage, så stenen lige kan komme igennem, uden at røre stikpasseren. Nu markeres med stikpasseren ved at lade den gå efter skinnen, alt efter hvor mange sten der skal fattes. Her skal der så laves lidt dybere markeringer med autokørneren, så spiralboret fanger bedre. Midterlinjen ridses op imellem alle markeringerne. Der bores først med et spiralbor der er 1,0 mm og det er yderst vigtigt at hullerne har jævne mellemrum, ligger lige i midten af skinnen på en lige linje, og at der er boret parallelt igennem så hullerne indvendigt i ringskinnen ligger parallelt og med jævne mellemrum. Boringen gentages med spiralbor der er 1,2 mm, og igen med spiralbor der er 1,4 mm. Nu fræses der med en kuglefræser der er 1,6 mm op til hvor kuglefræseren er 1/10 del mindre end stenen. 24

25 Her fræses der så med en fattefræser der har den samme størrelse som stenene som skal fattes. Dybden af fræsningen skal kun være til lige under overfladen. Stenen tilpasses nu til hullet og der vurderes hvor meget dybere lejet skal fræses. Tommelfingerreglen er, at 1/3 del af højden fra rundissen og op til spejlet er over overfladen af materialet, det er dog et skøn. Nu skal der skæres med en spidsstikkel, tykkelsen (nummeret) af stikklen vurderes efter størrelsen af stenen og hvor stort kørn fatteren vil have. Der skæres i hvert hjørne af firkanten en lille trekant, skråt nedad ind til hullet. Det er godt at lade stikklen vende lidt væk fra trekanten, så bliver trekanten lidt større. Nu skæres det materiale væk der ligger imellem trekanterne med en fladstikkel. Det kaldes blanksnit, og som navnet siger skal det stå fuldstændig blankt, det opnås ved at fladstikklen er fuldstændig blank på skærefladen. Blanksnittet skæres skråt ned til hullet, ikke for fladt, da det kanvære med til at gøre snittet for bredt hvilket er mere besværligt at få blankt. 25

26 Dette laves på alle fire sider. Siderne der ligger imellem stenene skal danne en spids kant, eller en lidt tykkere kant der kaldes en ribbe eller en bjælke. Nu skulle der meget gerne være en lille grat i hullet, efter skæringen med stikklerne. Denne grat fjernes forsigtigt med fattefræseren der blev brugt til at skabe lejet til stenen. En god regel er at have fattefræseren i en Universalholder, eftersom det kan være lidt for kraftigt at fræse med maskinen. Nu sættes der en sten i et af hullerne, og de små trekanter der var lavet med spidsstikklen trykkes til stenen med en facetstikkel, (nu kaldes disse trekanter for kørn). Det gøres diagonalt og fatteren skal være opmærksom på at stenen ikke bliver skæv i lejet efter hver kørn. Dette gentages med hver sten. Nu burde stenene sidde fast i stenlejet. Nu gøres kørnerne runde med en kørntyr. Den mest almindelige størrelse af kørntyr der bruges til dette er nr. 8 og nr. 9 - dog er dette altid et skøn fra fatteren, da 26

27 kørntyrens størrelse skal passe til størrelsen af den kørn der har været trykket over stenen. Kørntyren væltes over kørnet med uret så der dannes en pæn kugle der ligger halvt oppe på stenen. Det er vigtigt at størrelsen af kørntyren passer til kørnet, ellers dannes der en grad rundt om kørnet, der kan være besværlig at få væk, og hvis den ikke er fjernes ser kørnet ikke pænt ud. Nu skal hjørnet bag kørnet skæres pænt og rent med en fladstikkel, og blanksnittet efterses og rettes hvis det ikke er pænt og hvis hullet ikke er firkantet. 27